Europaudvalget 2019-20
KOM (2020) 0408 Bilag 4
Offentligt
2251106_0001.png
Folketingets Skatteudvalg
Christiansborg
24. september 2020
Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 662 (Alm. del) af 27. august
2020 stillet efter ønske fra Kim Valentin (V)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvad Danmark har sagt under forhandlingerne om gen-
opretningsfonden, i forhold til at økonomisk støtte til virksomheder i Unionen skal
være betinget af fraværet af forbindelser
til lande på EU’s sortliste, herunder om
Danmark har plæderet for en dansk fortolkning af EU-retten eller EU-Kommissi-
onens fortolkning og anbefaling? Der henvises til samråd afholdt i Skatteudvalget
den 26. august 2020, jf. SAU alm. del - samrådsspørgsmål Y og Z.
Svar
Regeringen arbejder aktivt for en ambitiøs international indsats til bekæmpelse af
skatteundgåelse mhp. at forhindre udflytning af selskabsskattebase til lavskattelande
og mhp. at sikre de enkelte landes skattegrundlag.
Ligesom det er afgørende at fremme retfærdige skattevilkår for virksomheder i EU,
er det også væsentligt at sikre, at tredjelande efterlever internationale skattestandar-
der.
EU’s
fælles sortliste over skattely er et effektivt værktøj til at sikre bedre efter-
levelse og praksis på skatteområdet uden for EU, og processen med sortlisten har
indtil videre ført til, at en lang række lande har ændret adfærd og nu efterlever samt-
lige oplistede kriterier eller gør fremskridt ift. kriterierne.
Regeringen arbejder løbende aktivt for
at styrke ambitionsniveauet i EU’s arbejde
med sortlisten. Derfor har man fra dansk side løbende, herunder på møder i ECO-
FIN, taget spørgsmålet om sortlisten op og opfordret til snarlige politiske drøftelser
af sortlisten samt dens kriterier og defensive foranstaltninger.
Hvorledes finansiel assistance til EU-landene skal vurderes ift. sortlisten har dog
ikke været et tema i drøftelserne
om EU’s genopretningsfacilitet
i lyset af COVID-
19-krisen, og der indgår således hverken i Kommissionens forslag eller i formand-
skabets kompromisforslags betragtninger herom.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
kom (2020) 0408 - Bilag 4: Kopi af SAU alm. del - svar på spm. 662 om, hvad Danmark har sagt under forhandlingerne om genopretningsfonden, i forhold til at økonomisk støtte til virksomheder i Unionen skal være betinget af fraværet af forbindelser til lande på EU’s sortliste, fra finansministeren, kopi til skatteministeren
Side 2 af 2
Det skal ses i lyset af, at genopretningsfaciliteten har fokus på finansiel assistance
til EU-landene mhp. offentlige tiltag i form af investeringer m.v. i landene
ikke
direkte støtte til virksomheder i landene.
Fra dansk side har man derfor ikke i drøftelserne om genopretningsfaciliteten frem-
ført synspunkter vedr. sortlisten. EU-landenes
forpligtigelser i relation til EU’s sort-
liste vil imidlertid være uændret gældende. Det bemærkes i den forbindelse, at råds-
konklusioner om sortlisten af 5. december 2017 opfordrer EU-lande til at tage højde
for sortlisten i deres udenrigspolitik, økonomiske relationer og udviklingssamar-
bejde med relevante tredjelande som led i en bredspektret tilgang til at sikre efter-
levelse af kriterierne.
Det bemærkes desuden, at det fremgår af Det Europæiske Råds konklusioner om
aftalen om EU's flerårige finansielle ramme af 21. juli 2020, at Kommissionen skal
præsentere tiltag til at beskytte EU's budget og genopretningsinstrument mod svig
og uregelmæssigheder, herunder tiltag til at sikre indsamling af information om de
endelige modtagere af EU-midler mhp. kontrol og revision heraf.
Regeringen vil følge processen med genopretningen af EU-landenes økonomier i
lyset af COVID-19 nøje. Hvis det mod forventning viser sig, at midler fra genop-
retningsfaciliteten finansierer offentlige investeringer, som indirekte tilgodeser virk-
somheder i EU, der kanaliserer midlerne til lande på EU’s fælles
sortliste, vil rege-
ringen tage problemstillingen op.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister