Europaudvalget 2019-20
KOM (2020) 0550 Bilag 1
Offentligt
2210154_0001.png
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
12. juni 2020
Kommissionens turismepakke
1.
Resumé
Kommissionen offentliggjorde den 13. maj 2020 en såkaldt ”turisme-
pakke”,
som indeholder en overordnet meddelelse om genopretning af turis-
mesektoren i 2020 og frem samt en række retningslinjer ift. 1) genoptagelse
af transporttjenester og forbindelser, 2) en faseinddelt og koordineret til-
gang til genoprettelse af den frie bevægelighed og ophævelse af kontrollen
ved de indre grænser 3) en gradvis genoptagelse af turisttjenester og sund-
hedsprotokoller for virksomheder i hotel- og restaurantionsbranchen samt
4) henstilling om vouchers, som passagerer og rejsende får som alternativ til
tilbagebetaling af aflyste rejse- og transporttjenester. Formålet med turisme-
pakken er at opnå en fælles forståelse for principperne for en fælles tilgang
til en genåbning med fokus på gennemsigtighed, lige vilkår for alle og soli-
daritet.
Turismepakken skal give europæere mulighed for igen at rejse sikkert og trygt
på tværs af Europa så snart den sundhedsmæssige situation tillader det, lige-
som pakken retter sig mod at hjælpe den europæiske turismesektor med at
komme sig oven på pandemien ved at støtte virksomheder og sikre, at Europa
fortsætter med at være verdens førende turistdestination.
Regeringen ser positivt på, at Kommissionen har fremlagt en række fælles
retningslinjer for en sikker genåbning af turismeerhvervet, der er hårdt ramt
af covid-19 udbruddet. Regeringen støtter Kommissionens fokus på en grad-
vis og kontrolleret genåbning af turismeerhvervet. Regeringen tager derud-
over Kommissionens henstilling om vouchers, som passagerer får som alter-
nativ til tilbagebetaling af aflyste rejse- og transporttjener til efterretning og
noterer sig, at den skitserede tilgang flugter med hvordan området pt. hånd-
teres i Danmark. Regeringen støtter derudover Kommissionens arbejde med
at genopretningen skal fremme en bæredygtig turismesektor i overensstem-
melse med European Green Deal samt digital omstilling.
kom (2020) 0550 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens turismepakke
2210154_0002.png
2/20
2.
Baggrund
Europa-Kommissionen (Kommissionen) har i lyset af covid-19 udbruddet
sat turisme højt på dagsordenen, bl.a. henset til at turisme er blevet udpeget
som én ud af 14 industrielle ”økosystemer,” der skal støttes
og styrkes med
henblik på at bringe EU ud af krisen. Turisme har stor betydning for EU,
idet turismens direkte og indirekte effekter bidrager til ca. 10 pct.
af EU’s
BNP og har gjort EU til verdens førende turistdestination med 563 millio-
ner internationale ankomster årligt. For mange medlemsstater udgør tu-
risme en stor del af den samlede økonomi og turisme er især med til at sikre
vækst og beskæftigelse i egne, der er udfordret af stigende urbanisering.
Dette turismeøkosystem, der dækker over en bred række af aktiviteter, her-
under rejser, transport, indkvartering, mad, rekreation på land, vand, kultur
og i naturen, er blevet hårdt ramt af covid-19.
FN’s
turismeorganisation
anslår, at den internationale turisme står over for et tab på mellem 60-80
pct. sammenlignet med sidste år, dvs. et beløb svarende til mellem 840-
1100 mia. euro i eksportindtægter. Omsætningen i turismeerhvervet er som
følge af covid-19 mange steder blevet voldsomt indskrænket eller forsvun-
det, personale er afskediget eller hjemsendt og en lang række både små og
store virksomheder er konkurstruede.
Med den overordnede meddelelse om genopretning af turismesektoren i
2020 (COM (2020) 550) og frem samt de fire medfølgende vejledninger
præsenterer Kommissionen en turismepakke, der skal hjælpe medlemssta-
terne med en genåbning af turismesektoren samtidig med, at der tages de
fornødne sundheds- og sikkerhedsforanstaltninger. Samtidig har pakken
som mål at støtte turismeøkosystemets bæredygtighed for de kommende
generationer.
Turismepakken kommer i forlængelse af en række initiativer som følge af
covid-19 udbruddet, hvor flere medlemsstater som led i covid-19 håndterin-
gen har indført midlertidig grænsekontrol og indrejserestriktioner på de in-
dre grænser. Fsva. Danmark blev Kommissionen og de øvrige medlems-
lande den 13. marts 2020 meddelt, at den eksisterende midlertidige græn-
sekontrol per 14. marts 2020 blev udvidet til at omfatte alle indre grænser
fra Danmark til øvrige EU-lande. Alle uden et anerkendelsesværdigt formål
ville efter indrejserestriktionerne blive afvist ved såvel den ydre som den
indre danske grænse. Godstransport og levering af tjenesteydelser er dog
undtaget fra grænsekontrollen for ikke at forstyrre forsyningskæderne og
opretholde og sikre distribution af varer og forsyninger. Som en del af re-
geringens aftale med Folketingets partier om en gradvis åbning af Danmark
fremlagde regeringen den 29. maj en plan for sommerens rejsevejledninger,
hvor der fra 15. juni åbnes op for Norge, Tyskland og Island, hvor covid-
19 smitten vurderes at være under kontrol, mens alle ikke-nødvendige rej-
ser til resten af verden frarådes indtil den 31. august. Regeringen er i dialog
kom (2020) 0550 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens turismepakke
2210154_0003.png
3/20
med Sverige og Finland, og der kan på den baggrund eventuelt blive fore-
taget yderligere lempelser i rejsevejledningerne inden den 31. august. På
den anden side af sommeren vil regeringen se på at åbne Danmark op for
de øvrige Schengen-lande og Storbritannien.
Kommissionen har i den forbindelse løbende udsendt retningslinjer og
meddelelser om grænseforanstaltninger i håndteringen af covid-19.
Derudover offentliggjorde Kommissionen i marts 2020 foreløbige retnings-
linjer for EU-passagerrettigheder i forbindelse med udviklingen af covid-19-
situationen for at sikre ens håndhævelse på tværs af Unionen som respons på,
at flere lande på tidspunktet havde indført rejserestriktioner og grænsekontrol,
som har en indflydelse på de europæiske transporttjenester.
3.
Formål og indhold
Kommissionens turismepakke indeholder en overordnet meddelelse om gen-
opretning af turismesektoren i 2020 og frem samt en række retningslinjer ift.
1) en faseinddelt og koordineret tilgang til genoprettelse af den frie bevæ-
gelighed og ophævelse af kontrollen ved de indre grænser, 2) genoptagelse
af transporttjenester og forbindelser, 3) en gradvis genoptagelse af turisttje-
nester og sundhedsprotokoller for virksomheder i hotel- og restaurantions-
branchen samt 4) henstilling om vouchers, som passagerer og rejsende får
som alternativ til tilbagebetaling af aflyste rejse- og transporttjenester. For-
målet er at opnå en fælles forståelse for principperne for en fælles tilgang til
en genåbning med fokus på gennemsigtighed, lige vilkår for alle og solidari-
tet.
Turismepakken skal give europæere mulighed for igen at rejse sikkert og trygt
på tværs af Europa så snart den sundhedsmæssige situation tillader det, lige-
som turismepakken retter sig mod at hjælpe den europæiske turismesektor
med at komme sig oven på pandemien ved at støtte virksomheder og sikre, at
Europa fortsætter med at være verdens førende turistdestination.
En faseinddelt og koordineret tilgang til genoprettelse af den frie bevæge-
lighed og ophævelse af kontrollen ved de indre grænser
Kommissionen udfolder sin ambition om at genoprette den fri bevægelse på
en sikker og ubegrænset vis i meddelelsen
”Hen imod en
faseinddelt og ko-
ordineret tilgang til genoprettelse af den frie bevægelighed og ophævelse
af kontrollen ved de indre grænser”
(C(2020) 3250 final). Meddelelsen har
navnlig til formål at sikre en koordineret tilgang blandt medlemsstaterne i for-
bindelse med ophævelse af COVID-19-foranstaltningerne og anbefaler, at der
indledes med lempelser mod enkeltlande eller i regioner under forudsæt-
ning af, at der ikke sker forskelsbehandling mellem unionsborgere på
kom (2020) 0550 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens turismepakke
2210154_0004.png
4/20
grundlag af nationalitet, og at det sker samtidigt i forhold til alle EU- og
Schengenlande i tilsvarende epidemiologiske situationer.
Kommissionen foreslår en faseopdelt tilgang for genopretningen, og at fa-
serne bør gennemføres på en fleksibel og koordineret måde, der bl.a. giver
mulighed for at genindføre visse foranstaltninger, hvis den epidemiologiske
situation kræver det, eller for hurtigere at ophæve foranstaltningerne, hvis si-
tuationen tillader det.
Ved en gradvis ophævelse af foranstaltningerne, angiver Kommissionen føl-
gende kriterier, som skal tages i betragtning ved vurderingen af, om det er på
tide gradvist at ophæve rejserestriktionerne og kontrollen ved de indre græn-
ser:
1. Hvorvidt den epidemiologiske situation i medlemsstaterne be-
gynder at konvergere.
2. Muligheden for at etablere andre inddæmningsforanstaltninger.
3. Proportionaliteten ved at opretholde generelle restriktioner i for-
hold til de økonomiske og samfundsmæssige hensyn samt hensy-
net til arbejdskraftens mobilitet og handlen på tværs af grænserne
i EU.
Kommissionen anfører dog samtidig, at det er medlemsstaterne, der skal vur-
dere situationen i deres land på grundlag af de ovennævnte kriterier og be-
slutte at ophæve restriktionerne.
Kommissionen anbefaler desuden, at beslutningerne om at ophæve kontrollen
træffes i samråd med de andre medlemsstater, og at medlemsstaterne i forbin-
delse med ophævelsen af restriktionerne sikrer, at udvekslingen af informati-
oner mellem Kommissionen og medlemsstaterne fortsætter.
Derudover henviser Kommissionen til behovet for en snarlig afslutning af
forhandlingerne med Europa-Parlamentet og Rådet om revisionen af EF-
forordning nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger
(og EF-forordning nr. 987/2009), som koordinerer EU/EØS-landenes reg-
ler om social sikring, herunder regler om arbejdsløshedsdagpenge, sund-
hedsydelser og pension.
Genoptagelse af transporttjenester og forbindelser
Kommissionen uddyber sine initiativer til at genoprette transport på en sik-
ker måde i meddelelsen
”Covid-19:
Retningslinjer for gradvis genindfø-
relse af transporttjenester og transportforbindelser (retningslinjer for gen-
åbning af transportsektoren)”
(C(2020) 3139 final).
kom (2020) 0550 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens turismepakke
2210154_0005.png
5/20
Det overordnede formål med retningslinjerne er at sikre en koordineret og
ensartet tilgang til genindførelse af transporttjenester samt den frie bevæ-
gelighed, så hurtigt som den sundhedsmæssige situation tillader det, sam-
tidig skal brugernes tillid til transporttjenesterne genoprettes.
Fsva. kollektiv transport anbefaler Kommissionen bl.a., at man opretholder
afstand og sørger for god hygiejne. Kommissionen anbefaler også, at pas-
sagerer bør gøre brug mundbind, særligt hvor fysisk afstand ikke kan sik-
res, samt at dørene i tog skal åbnes automatisk eller fjernbetjent af togfører.
Fsva. luftfart anbefaler Kommissionen, at der lægges vægt på øget udluft-
ning, luftfiltrering og vertikal luftgennemstrømning i fly og lufthavne, li-
gesom der opfordres til at holde afstand og undgå tæt kontakt. Kommissi-
onen anbefaler også, at bevægelse ombord på fly bliver minimeret, og at
alle passagerer tydeligt bliver gjort opmærksom på lufthavnens og luftfarts-
selskabets sikkerhedsforanstaltninger. Herudover henviser Kommissionen
til, at det europæiske luftfartssikkerhedsagentur (EASA) vil præsentere
mere konkrete operationelle retningslinjer.
Fsva. vejtransport anbefaler Kommissionen, at der fortsat skal sikres en
smidig afvikling af godstransporten over grænser, samt at retstilstanden
gradvist skal genindføres. Kommissionen anbefaler også, at hygiejne på
rastepladser, parkeringsplader og terminaler sikres for at mindske smitteri-
sikoen. Herudover opfordrer Kommissionen til at organisere international
buskørsel, så smittespredning begrænses i størst muligt omfang, fx. ved
brug af udluftning fra vinduer frem for aircondition, og at smitteværn og
tilgang hertil bør koordineres imellem operatører og medlemslande.
Fsva. havne
særligt havne som betjener passagerfærger
anbefaler Kom-
missionen, at disse etablerer faciliteter til isolering af personer mistænkt for
at have COVID-19 samt udarbejder procedurer for håndtering af potentielle
smittebærere. Kommissionen anbefaler også, at havnene udarbejder og op-
stiller informationsmateriale til passagerer, etablerer større ventearealer til
passagerer samt adskiller de forskellige passager-flows. Herudover anbe-
faler Kommissionen, at havnene øger rengøring/desinficering af passager-
arealerne samt sørger for beskyttelsesudstyr til og træning/instruktion af de
af havnens ansatte, der er i tæt kontakt med passagerer.
En gradvis genoptagelse af turisttjenester og sundhedsprotokoller for virk-
somheder i hotel- og restaurationsbranchen
Kommissionens
meddelelse om ”retningslinjer
for gradvis genoptagelse af
turisttjenester og for sundhedsprotokoller for virksomheder i hotel- og re-
staurationsbranchen”
(C(2020) 3251 final) opstiller fælles målsætninger
og rammer for en gradvis reetablering af turismerelaterede tjenesteydelser
samt kriterier og principper for en genoptagelse af turismeaktiviteter.
kom (2020) 0550 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens turismepakke
6/20
I retningslinjerne opstilles fælles målsætninger og rammer uden forskels-
behandling for borgerne, de offentlige myndigheder, erhvervslivet og inte-
ressenter, der arbejder i turistsektoren med henblik på en gradvis reetable-
ring af turismerelaterede tjenesteydelser.
Retningslinjerne er baseret på rådgivning fra Det Europæiske Center for
Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (EDDC) og er vejledende.
Kommission anbefaler, at medlemsstaterne tager hensyn til en række for-
hold, når de har besluttet at lempe eventuelle afbødningsforanstaltninger
for at genoptage turismeaktiviteter: 1) Epidemiologisk evidens for at covid-
19-forekomsten er faldet til et lavt niveau, 2) at der er tilstrækkelig kapaci-
tet i sundhedssystemet til rådighed for den lokale befolkning og turisterne,
3) at der er etableret en solid overvågning og monitorering, 4) at der er
testkapacitet til rådighed, 5) at der er kontaktopsporing til rådighed og 6) at
der er etableret koordinerings- og kommunikationsmekanismer mellem
myndighederne og de erhvervsdrivende, der er aktive i turistsektoren, og
mellem lokale og nationale/regionale myndigheder i medlemslandene.
Kommissionen anbefaler, at foranstaltninger til begrænsning af turisttjene-
ster og sundhedsrelaterede beskyttelses- og forebyggelsesforanstaltninger
bør begrænses i rækkevidde og varighed til, hvad der er strengt nødvendigt
for at beskytte folkesundheden.
Kommissionen foreslår endvidere en række principper for sundhedsproto-
koller for virksomheder i hotel- og restaurationsbranchen med henblik på
turisters og arbejdstageres sundhed. Kommissionen opfordrer til at ret-
ningslinjerne tages i betragtning i forbindelse med udarbejdelse af natio-
nale retningslinjer. Generelt opfordres også til, at foranstaltninger overhol-
der EU’s databeskyttelseslovgivning,
at medlemsstaterne arbejder samme
med interessenter og til løbende evaluering af retningslinjer.
Kommissionen anbefaler, at en række vejledende principper lægges til
grund i forbindelse med udarbejdelse retningslinjer til hotel- og restaurati-
onserhvervet:
a) den epidemiologiske situation viser at covid-19-forekomsten er fla-
det til et lavt niveau
b) sundhed og sikkerhed for gæster og arbejdstagere er en hovedprio-
ritet, dvs. at tjenesteydelser skal følge foranstaltninger om forebyg-
gelse af infektions- og virusoverførsel. Foranstaltningerne bør kom-
munikeres klart, bl.a. ved hjælp af digitale midler
c) lokale ordninger mellem lokale og/eller nationale offentlige sund-
hedsmyndigheder og tjenesteydere i hotel- og restaurationsbran-
chen, så retningslinjer deles og anvendes
kom (2020) 0550 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens turismepakke
2210154_0007.png
7/20
d)
e)
f)
g)
h)
handlingsplan i tilfælde af infektion
uddannelse af personale ift. symptomer og covid-19 forebyggelse
personaleledelse, der mindsker fysisk tilstedeværelse af personale
information til gæster om covid-19 og kontaktoplysninger
fysisk distancering og hygiejne på arealer, hvor gæster forventes at
samles i længere tid, ligesom der bør overvejes alternative foran-
staltninger for at beskytte gæster og arbejdstagere, hvor fysisk di-
stancering ikke kan overholdes, fx anvendelse af glas- eller plastaf-
skærmning, brug af masker, m.v.
i) foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af infektioner
kommunikeres til personale og gæster, herunder åndedrætsetikette,
håndhygiejne, brug af ansigtsmasker, udluftning og rengøring og
desinfektion samt
j) handlingsplan for potentielle infektioner blandt gæster eller perso-
nale.
Henstilling ift. vouchers, som passagerer og rejsende får som alternativ til til-
bagebetaling af aflyste rejse- og transporttjenester ifm. covid-19
Kommissionen adresserer desuden forbrugerrettighederne, hvori det fremhæ-
ves, at forbrugere ikke altid kompenseres for betalinger forud for aflyste
transport- og rejseydelser (fx. overnatninger, billeje og events), men kan
møde varierende aflysningspolitikker. Her vil Kommissionen støtte de euro-
pæiske forbrugercentre i forhold til at give information om, hvordan forbru-
gerne kan forholde sig til aflysninger, samt overveje hvordan centrenes tjene-
ster kan udvides til at gælde rejsende fra tredjestater.
Dertil giver Kommissionen sine anbefalinger ift. vouchers i turismebranchen
i meddelelsen
”Henstilling
om vouchers, som passagerer og rejsende får
som alternativ til tilbagebetaling af aflyste rejse- og transporttjenester i
forbindelse med covid-19-pandemien (henstilling om vouchers)”
(C(2020)
3125 final).
Det overordnede formål med henstillingen er at understrege, at operatører,
arrangører og nationale myndigheder ikke må afvige fra bestemmelserne i
passagerrettighedsforordningerne,
1
som sikrer, at forbrugerne har ret til
omlægning af rejsen eller kontant refusion senest syv dage efter, at rejsen
bliver aflyst. Det samme gælder for pakkerejsedirektivet, som sikrer, at den
rejsende har ret til refusion uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter,
at rejsen er blevet aflyst. Forbrugerne kan af egen fri vilje vælge at accep-
tere en voucher frem for refusion, men Kommissionen understreger meget
klart med henstillingen, at medlemslandene ikke må gå på kompromis med
1
Forordning (EF) 261/2004 om flypassagerrettigheder, forordning (EF) 1371/2007 om
jernbanepassagerrettigheder og forordning (EU) 181/2011 om buspassagerrettigheder
kom (2020) 0550 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens turismepakke
2210154_0008.png
8/20
den høje forbrugerbeskyttelse ved at lade operatører og arrangører udstede
vouchers uden forbrugerens forudgående accept.
Herudover indeholder henstillingen forslag til, hvordan medlemslandene
kan gøre vouchers mere attraktive for forbrugerne med henblik på, at flere
forbrugere frivilligt vælger at modtage refusion for en aflyst rejse i form af
en voucher. Kommissionen anbefaler for eksempel, at medlemslandene
indfører en sikkerhedsordning over for forbrugerne i tilfælde af, at en ope-
ratør eller arrangør går konkurs. På pakkerejseområdet er forbrugernes vou-
chers dækket mod konkurs via Rejsegarantifonden, der er finansieret af
pakkerejsebranchen. På flyrejseområdet er forbrugerne dog ikke dækket
mod konkurs i samme omfang.
Kommissionen skitserer desuden en række karakteristika, som kan gøre
vouchers mere attraktive. Dette omhandler bl.a. længden på gyldighedspe-
rioden, muligheden for at anvende voucheren til andre destinationer samt
at øge værdien af voucheren.
Øvrige tiltag
En central pointe i Kommissionens overordnede meddelelse er ønsket om at
øge muligheden for at bruge digitale teknologier, når der rejses i Europa.
Dette er særligt vigtigt, da det forventes, at de fleste europæere vil holde sine
sommerferier inden for Europa denne sommer, hvorfor der er behov for, at de
har let adgang til information om grænseforhold, rejserestriktioner
og råd-
givning, tiltag for at sikre offentlig sundhed og sikkerhed, kontaktpunkter i
sygdomstilfælde og åbne turisttjenester.
Her understreger Kommissionen digitale teknologiers rolle til at bekæmpe
covid-19, fx. ift. at identificere mønstre for spredningen af virus og fysisk
afstand, samt til at bistå med desinficering af steder med store mængder turi-
ster. Teknologierne skal samtidig give befolkningen mulighed for at tage egne
foranstaltninger ift. fysisk afstandtagen.
Kommissionen vil konkret i samarbejde med medlemsstaterne udvikle ram-
merne for interoperabiliteten i medlemsstaternes kontaktsporingsapps. Der-
udover vil Kommissionen lancere en hjemmeside med turismeinformationer,
der kombinerer oplysningerne fra medlemsstaterne og turist- og rejsebran-
chen, herunder oplysninger om nationale eller sektorspecifikke protokoller og
ordninger for overholdelse, der opdateres i realtid. Endelig vil Kommissionen
støtte innovative løsninger (fx. AI og robotter) til at kæmpe mod covid-19 og
støtte turismeerhvervet med at tilpasse sig de nye omstændigheder, såfremt
disse lever op til EU’s databeskyttelseslove.
Kommissionen fremhæver derudover vigtigheden af samarbejde og koordi-
nation mellem de mange aktører i turismesektoren for at få lokale, regionale
kom (2020) 0550 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens turismepakke
9/20
og nationale tiltag til at spille effektivt sammen med Kommissionens vejled-
ninger og tiltag. Derfor vil Kommissionen skabe koordinationsmekanismer
for alle relevante EU-organer og agenturer i medlemsstaterne.
Turismeindustrien befinder sig i en svær situation og har brug for en vej ud
af krisen. Kommissionen opfordrer ud over tiltagene, der gør det muligt for
turister at rejse sikkert og trygt, medlemsstater til at gøre brug af mulighe-
derne i
Coronavirus Response Investment Initiative,
der bl.a. indebærer
fleksibilitet til at målrette de resterende strukturfondsmidler til covid-19
relaterede tiltag, herunder hjælpe med likviditet til SMV’er som led i for-
beredelse af sommersæsonen. En række medlemsstater har under den mid-
lertidige statsstøtteramme, der tillige har til hensigt at hjælpe på likvidite-
ten, givet bevillinger, tilskud til lån eller garantier samt kompensation til
virksomheder.
Kommissionen fremhæver derudover, at EU-initiativet
”Support
to miti-
gate Unemployment Risks in an Emergency Initiative”
(SURE) vil være
med til at sikre arbejdspladser, herunder i den europæiske turismeindustri.
Gennem instrumentet vil medlemsstaterne kunne få hjælp til at finansiere
nationale lønkompensations ordninger via lån. En anden nøgleprioritet er,
at de arbejdstagere, der mister deres job, får hjælp til at finde et nyt. Kom-
missionen støtter derfor op om partnerskaber mellem jobcentre og virksom-
heder der er med til facilitere hurtig omplacering samt kompetenceudvik-
ling, m.v.
Kommissionen arbejder endvidere for at forbinde borgere med lokale tu-
rismetilbud samt fremme lokale turismeattraktioner og Europa som en sik-
ker turistdestination. Det indebærer bl.a. etablering af et vouchersystem,
hvor forbrugere får mulighed for at støtte deres favorithoteller eller restau-
ranter samt tværeuropæiske kampagner om Europa som verdens førende
turistdestination.
Endelig fremhæver Kommissionen som følge af covid-19 et behov i turist-
sektoren for at lære af krisen, så man kan forudse nye tendenser og forbruger-
mønstre, og Europa kan blive verdens førende turistdestination. Kernen i
denne ambition er indsatser ift. bæredygtighed og den digitale omstilling.
Heri sigtes efter at skabe rammer for billig og bæredygtig offentlig transport,
forbedrede forbindelser, en diversificering af turismeudbuddet (f.eks. øgede
aktiviteter uden for højsæsonen), øgede bæredygtighedskompetencer for an-
satte i turismesektoren og en beskyttelse af Europas land- og marine. I tillæg
hertil kan den digitale omstilling give nye muligheder for effektivt at håndtere
knappe ressourcer, rejse- og turiststrømme, mens digitale værktøjer kan give
rejsende tiltro til Europas rejse- og turismesektorer. Inden for disse to spor er
kom (2020) 0550 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens turismepakke
2210154_0010.png
10/20
der et fokus på SMV’erne, som behøver støtte ift. bæredygtighed og digitali-
sering til at sikre, at lokale turismevirksomheder bliver modstandsdygtige og
konkurrencedygtige.
4.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har ikke forholdt sig til meddelelsen.
5.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6.
Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser. Indhol-
det kan dog senere udmøntes i konkrete retsakter, der kan få lovgivnings-
mæssige konsekvenser på sigt.
Økonomiske konsekvenser
Meddelelsen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske eller statsfinansielle
konsekvenser. Det bemærkes, at meddelelsen lægger op til kommende krav
om udstilling af flere offentlige data, hvilket potentielt kan være omkost-
ningsfuldt for forskellige myndigheder. Det er på foreliggende grundlag
ikke muligt at komme med et skøn over de statsfinansielle konsekvenser.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Meddelelsen medfører ikke i sig selv administrative konsekvenser for
dansk erhvervsliv. Indholdet kan dog senere udmøntes i konkrete retsakter,
der potentielt medfører væsentlige konsekvenser for erhvervslivet, herun-
der administrative konsekvenser for danske virksomheder.
8.
Høring
Forslaget er sendt i høring i EU-specialudvalget for konkurrenceevne,
vækst og forbrugerspørgsmål og EU-specialudvalget for transport med frist
den 27. maj 2020. Der er modtaget høringssvar fra Brancheorganisationen
for den Danske Vejgodstransport, Dansk Erhverv, Dansk Industri (DI
Transport & DI Turisme), Danmarks Rejsebureau Forening og Forbruger-
rådet Tænk. Der er tillige modtaget høringssvar fra Erhvervsflyvningens
Sammenslutning, der ikke har bemærkninger.
kom (2020) 0550 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens turismepakke
2210154_0011.png
11/20
Generelle bemærkninger
Brancheorganisationen for den Danske Vejgodstransport (ITD)
støtter
Kommissionens tiltag for at genoprette den frie bevægelighed og genåbne
de indre grænser på forsvarlig vis, da man derigennem sikrer en glidende
lastbiltrafik på tværs af grænserne i Europa til transport af gods og varer.
Dansk Erhverv (DE)
anser det som utrolig vigtigt, at der både på lokalt,
nationalt og europæisk niveau i den kommende tid er fokus på at genoprette
turismen og hilser denne høring og overvejelserne bag den velkommen.
DE
ser med dyb bekymring på prognoserne for turismebranchen og kan gen-
kende det generelle billede, der beskrives i Kommissionens analyse.
For
DE
er det afgørende, at der på tværs af hele EU bliver igangsat initia-
tiver til at få turismen tilbage på fode igen. Dog understreges, at den nuvæ-
rende situation, hvor statsstøttereglerne i praksis er sat ud af kraft, ikke er
langtidsholdbar.
DE
foreslår at statsstøtte i turismesektoren som følge af
covid-19 skal nedtrappes i en periode, mens støtte bør foregå med fælles
spilleregler, gerne ud fra objektive kriterier og med en koordineret og fast-
sat aftrapning.
DE
deler ambitionen om at Europa skal være verdens førende turistdesti-
nation for turismeoplevelser med fokus på bæredygtighed, kvalitet, værdi
og innovation og bakker op om initiativet med en European Tourism Con-
vention. Derudover støtter
DE
ønsket om et bedre samarbejde på alle om-
råder, både mellem forskellige myndigheder på forskellige niveauer, men
også mellem forskellige brancher, samt at man indtænker turismen i mar-
kedsføringen af andre områder, fx kulturområdet og ift. transportområdet.
Dansk Industri (DI)
finder overordnet meddelelserne fra Kommissionen
balancerede og hensigtsmæssige ud fra et ønske om at sikre en koordineret
og harmoniseret tilgang til genopretningen af den europæiske turismesek-
tor og sikring af de europæiske transportforbindelser. Herunder en tilbage-
venden til ubegrænset fri bevægelighed for personer og genoprettelse af et
Schengenområde, der fungerer efter forskrifterne.
DI
er enig med Kommissionen i, at en ophævelse af restriktionerne er af
afgørende betydning for den økonomiske genopretning, ikke blot i EU, men
set i et globalt perspektiv. Meddelelserne adresserer væsentlige elementer
på tværs af sektoren, herunder luftfart, kollektiv transport, vejgodstrans-
port, grænsekontrol, turisme mv. og det synes hensigtsmæssigt at fokusere
på transportformerne, transportforbindelserne og de øvrige elementer i
sammenhæng. Det skal naturligvis pointeres, at den frie bevægelighed skal
sikres under behørig hensyntagen til sundhedssituationen.
kom (2020) 0550 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens turismepakke
2210154_0012.png
12/20
DE & DI
ser positivt på støtte til øget brug af digitale løsninger og ny tek-
nologi (fx. en fælles hjemmeside med aktualiseret information om grænse-
situationen mv.).
DI
fremhæver dog, at støtte bør gives på en sådan måde,
at den så vidt muligt direkte tilgår virksomhederne, mens regeringerne bør
tage højde for eksisterende og velfungerende private løsninger.
Forbrugerrådet Tænk (FT)
støtter Kommissionens forslåede kriterier.
FT
mener (og har hele tiden ment), at rejsendes rettigheder skal overholdes.
Det er særligt vigtigt i en krisetid at have stærke forbrugerrettigheder og at
opretholde forbrugertilliden.
Specifikke bemærkninger
En faseinddelt og koordineret tilgang til genoprettelse af den frie bevæge-
lighed og ophævelse af kontrollen ved de indre grænser
DE
bakker op om ambitionen om at åbne grænserne inden for EU inden
sommerens turistsæson. Det er en fornuftig overvejelse at se på områder
med lignende smittetryk som udgangspunkt for en gradvis åbning og Kom-
missionen ses som oplagte organ til at sikre god koordination mellem lan-
dene. Det er afgørende med fælles kommunikation og ensartede retnings-
linjer samt en tæt koordinering i europæisk regi. En fælles koordinering er
også afgørende for at styrke tilliden, da turisme kun kan blomstre, hvis der
er gensidig tillid til, at det er sikkert at rejse - og modtage turister.
DE
vil samtidig gerne understrege at EU-lande naturligvis selv bestemmer
hvornår de vil åbne grænserne, men vil dog opfordre til fælles koordinering
på EU-niveau da turisme i sagens natur er international.
DI
finder generelt denne meddelelse velbegrundet og et godt værktøj for
medlemslandene til at sikre en koordineret åbning af grænserne og sikre
den frie bevægelighed. Ikke mindst pointerer meddelelsen den ikke uvæ-
sentlige problemstilling, der knytter sig til grænsegængere.
DI
er enige i, at der bør ske en gradvis, og gerne koordineret, åbning af græn-
serne mellem medlemslande med ensartede risikoprofiler. En gradvis åbning
skal ske med et stærkt fokus på sundhedsmæssige hensyn og med en samtidig
fleksibilitet, der tillader lokale løsninger tilpasset lokale forhold, herunder den
lokale sundhedsmæssige situation. Hvis en koordinering ikke kan ske på EU-
niveau, kan Kommissionen med fordel sikre medlemslandene, virksomhe-
derne og befolkningerne overblik over rejsemuligheder i Unionen. Fx. via det
websted, der nævnes under
”Anvendelse af digital teknologi”.
DI
pointerer, at medlemsstater i forbindelse med åbningen af grænserne
bør give arbejdstagere, især transportarbejdere, grænsegængere, udstatio-
nerede og sæsonarbejdere samt tjenesteudbydere mulighed for at passere
og sikre dem uhindret adgang til deres arbejdssted. Dette bør også gælde,
kom (2020) 0550 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens turismepakke
13/20
hvis sådanne arbejdstagere og tjenesteudbydere kun passerer gennem en
medlemsstat. Medlemsstaterne bør også videreformidle behovet for at yde
passende sundheds- og sikkerhedsbeskyttelse til arbejdsgiverne.
DI
bemærker ift. turist- og oplevelseserhvervene, at en genåbning af græn-
setrafikken er en af forudsætningerne for at genskabe en velfungerende
økonomi og efterspørgsel. En faseinddelt genåbning bør således ske i en
balance mellem sundhedsmæssige og samfundsøkonomiske hensyn.
Genoptagelse af transporttjenester og forbindelser
ITD
bakker op om de foranstaltninger, som skal kunne træffes for at be-
skytte transportarbejdernes og passagerernes sundhed, der udgør forudsæt-
ningen for en gradvis genindførelse af alle transportformer.
ITD
har erfaret, at vejgodstransportvirksomheder til dels ikke har haft til-
strækkelig adgang til fx sanitære faciliteter og understreger vigtigheden af,
at der er tilstrækkelige faciliteter, samt at disse rengøres regelmæssigt. Fa-
ciliteterne bør ikke lukkes, da det alt andet lige vil flytte problemet frem
for at løse det. Også på færgeafgange og togafgange bør der sikres bedst
mulig hygiejne, men uden at kapacitet lider uforholdsmæssig heraf.
ITD
er enig med Kommissionen i, at transportarbejdere skal instrueres med
henblik på at mindske virusspredningen, men instrukserne afhænger også i
høj grad af adgangen til information fra myndighederne, som myndighe-
derne bærer ansvaret for. Her understreges det, at information om sygdoms-
forebyggelse og nationale særregler fra såvel indland som udland derfor
bør være lettilgængelig fra myndighederne, hvilket kan opnås i samarbejde
mellem EU-landes myndigheder, så såvel arbejdstagere som arbejdsgivere
lettere får adgang til relevant information.
ITD
støtter Kommissionens ønske om en uhindret strøm af varer og be-
mærker, at medlemslandene, i takt med at trafikken igen vil stige, fortsat
bør tilgodese vejgodstransporterhvervet og sikre, at transport af gods og
varer ikke bliver sænket som følge af øget trafik.
ITD
opfordrer til, at man genovervejer i hvilken udstrækning kørselsforbud
er nødvendige, såsom forbud mod søndagskørsel og kørsel på helligdage
midt i ugen, samt at man sikrer en maksimal udnyttelse af infrastrukturen i
hele Europa. Derudover er en forlængelse af køre
og hviletidslempelserne
ikke nødvendig.
DE
fremhæver, at international transport af personer og gods er afhængig
af ensartede regler på tværs af de omfattede lande og anerkender ift. gods-
transport den indsats, som der er gjort både bilateralt og fra EU for at holde
godsstrømmene i gang.
kom (2020) 0550 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens turismepakke
14/20
Ift. persontransport mener
DE,
at fremadrettede tiltag for at åbne bran-
cherne på sundhedsmæssig ansvarlig vis sker koordineret og så vidt muligt
med ensartede krav til operatørerne på tværs af landegrænser, både i EU og
ift. den globale persontransport.
DI
er bekymret for covid-19- krisens langsigtende konsekvenser for den
kollektive trafik i Danmark. Derfor har DI igangsat en analyse af de sam-
fundsøkonomiske konsekvenser, hvis flere passagerer vælger den kollek-
tive trafik fra og bilen til som supplement til de beregninger, som TiD
(Transportselskaberne i Danmark) og Metroselskabet har offentliggjort.
DI
er enig i, at der bør gælde nogenlunde samme retningslinjer på tværs af
transportformerne i den kollektive trafik. Mange passagerer rejser med
flere transportformer og ensartede retningslinjer kan gøre det tryggere for
dem at vende tilbage.
DI
støtter hensigten ved at opretholde godstransporten for at sikre forsy-
ningskæderne, men der bør være opmærksomhed på, at en eventuel øget
grænsekontrol af privatpersoner kan medføre mere kø ved grænserne, som
kan skabe forsinkelser for både godstransport/persontransport og transport-
personale (der bør forstås bredest muligt, så fx. lagermedarbejdere dæk-
kes).
DI
ser potentielle konflikter med passagerrettighederne ift. pkt. 25 om ret-
tigheder, pligter og beføjelser til fx. at afvise passagerer som ikke følger
reglerne. Der er behov for at dette afklares.
Der kan ifølge
DI
være stor forskel på transportsystemerne, digitale løsnin-
ger og passagernes ageren på tværs af de europæiske landegrænser. En del
af retningslinjerne bør derfor tilpasses den nationale situation. Det gælder
bl.a. retningslinjer om mundbind, håndsprit og øvrige værnemidler samt
procedurer vedr. isolering af syge og mistænkte syge.
Ift. luftfart kan
DI
henvise til den igangværende dialog mellem DI / Bran-
cheforeningen for Dansk Luftfart og Transportministeriet om de kom-
mende EASA/ECDC-retningslinjer, der ventes at dække meddelelsens an-
befalinger. Fsva. angår pkt. 57 om transport ad vandvejen mangler der i
meddelelsen en
henvisning til ”havnebusser” medmindre sådanne fartøjer
falder ind under øvrig offentlig transport. Det fremgår dog ikke. Retnings-
linjerne er målrettet den konkrete situation med covid-19, der forhåbentlig
ophører på et tidspunkt. Derfor bør dokumentet være udstyret med en an-
given solnedgangsklausul, så retningslinjerne evalueres med faste mellem-
rum, og ophører automatisk per en given dato, hvis ikke andet besluttes
inden. Dette skønnes væsentligt, da der ellers er en risiko for, at der på et
kom (2020) 0550 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens turismepakke
15/20
tidspunkt opstår uklarhed om, hvad der er gældende. Det kan samtidig give
incitament til at sikre løbende evaluering af retningslinjerne.
En gradvis genoptagelse af turisttjenester og sundhedsprotokoller for virk-
somheder i hotel- og restaurationsbranchen
DE
er enige i, at en åbning af turismeerhvervet kræver at covid-19 er under
kontrol og at åbningen sker sundhedsmæssigt forsvarligt i hele Europa.
DE
ser positivt på, at der i EU-regi udvikles bud på retningslinjer for at
sikre en vis ensartethed i landenes nationale retningslinjer. Virkeligheden
har imidlertid overhalet disse retningslinjer i en dansk kontekst, hvor der
allerede er blevet udarbejdet særskilte retningslinjer for restauranter, hotel-
ler og andre områder af dansk turisme. Her opfordres til, at Danmark deler
disse retningslinjer med Kommissionen, således de danske erfaringer kan
bruges andre steder i EU.
DE
bakker op om, at der skal holdes en tæt kontakt med relevante interes-
senter i løbet af genåbningen på turismeområdet. Det er gavnligt både i en
dansk og en europæisk kontekst.
DI
bakker op om de ikke-bindende retningslinjer som et godt udgangspunkt
for at skabe ensartede vilkår for turister og virksomheder på tværs af med-
lemslande. Jo mere de sundhedsmæssige foranstaltninger ligner hinanden
på tværs af grænser, desto større er sandsynligheden for, at de overholdes
og benyttes af omrejsende turister. Dertil kommer en øget oplevelse blandt
turister af tryghed ved konsistent højt hygiejne- og sikkerhedsniveau.
DI
mener dog, at vejledningens indhold skal være så fleksibelt, at den til-
lader lokale løsninger tilpasset lokale forhold, herunder lokal sundheds-
mæssige situation og nationale retningslinjer for foranstaltninger ved gen-
åbning.
Henstilling ift. vouchers, som passagerer og rejsende får som alternativ til
tilbagebetaling af aflyste rejse- og transporttjenester ifm. covid-19
DE
bakker op om opfordringen til at etablere voucherordninger og finder
det positivt, at der skabes initiativer for at sikre likviditet og giver mulighed
for at fastholde forbindelsen til kunden til et senere tidspunkt.
DE
ser den danske Rejsegarantifond som en oplagt model til understøttelse
af voucher-modeller, da den garanterer passagerer at deres vouchers ikke
bliver værdiløse ved konkurs og samtidig undgår at trække penge ud af en
historisk presset turismesektor. Det er vigtigt for
DE,
at initiativer på dette
område ikke bliver konkurrenceforvridende ved fx kun at give muligheder
for indløsning af vouchers i en national kontekst eller lignende. Det bør
kom (2020) 0550 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens turismepakke
16/20
sikres, at der ikke bliver indført skjult statsstøtte gennem en voucherord-
ning.
Kommissionen har til
DE’s
store beklagelse underkendt et dansk bud på en
voucher-ordning. Dette sker på trods af, at
DE
&
DRF
er opmærksomme
på, at en række andre lande fraviger direktivet og laver voucher-ordninger,
der ikke giver mulighed for at få pengene udbetalt. Det er ikke hensigts-
mæssigt, at der er forskellig praksis på området, da dette er stærk konkur-
renceforvridende og stiller de danske forbrugere i en situation, med et på
sigt mindre udbud af rejsearrangører
og stiller de danske rejsevirksomhe-
der dårligere, da de ikke har samme mulighed for at benytte voucher-ord-
ninger til at sikre øget likviditet netop nu, hvor behovet er stort.
DI
så gerne, at Kommissionen havde udvist større forståelse for den likvi-
ditetsklemme som luftfartsselskaberne er i pga. manglende indtægter. Det
havde været betimeligt om Kommissionen havde åbnet for muligheden for
at udstede vouchers uden frivillighed for en periode - mod at medlemssta-
terne etablerer en konkurssikringsmekanisme for forbrugerne. En konkurs-
sikringsmekanisme kunne uden større vanskeligheder være etableret i Dan-
mark.
DI
bakker op om alle finansielle instrumenter, der kan styrke især
SMV’erne i turisterhvervenes likviditet på kort og mellemlang sigt. Der-
med bør der også lægges vægt på finansieringsinstrumenter, der understøt-
ter virksomhedernes investeringer og fortsatte udvikling og vækst.
Danmarks Rejsebureau Forening (DRF)
finder det overordnet set posi-
tivt, at Kommissionen er opmærksom på rejsebureaubranchens enorme lik-
viditetsproblemer som følge af covid-19-pandemien, og på den baggrund
til en vis grad bakker op om udstedelsen af vouchers. Det er til gengæld
yderst beklageligt og uholdbart, når Kommissionen i denne ekstraordinære
situation fastholder, at betaling med vouchers alene sker på frivillig basis.
DRF
ser Kommissionens tiltag, fx. til sikre den rejsende mod, at dennes
tilgodehavende går tabt ved rejsearrangørens konkurs, samt at
voucheren har en udløbsdato, hvorefter beløbet skal refunderes til den rej-
sende, som værende fornuftige.
DRF
kan dog kun bakke op omkring de
pågældende tiltag, hvis der samtidig indføres en midlertidig periode, hvor
vouchers ikke udelukkende beror på frivillighed. Dette henset til rejsebran-
chens uoverskuelige likviditetsproblem forårsaget af de talrige aflysninger
i kølvandet på covid-19-pandemien.
DRF
påpeger, at rejsearrangørernes likviditetsproblemer forværres af det
faktum, at de skal tilbagebetale pakkerejsens fulde pris til den rejsende,
kom (2020) 0550 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens turismepakke
2210154_0017.png
17/20
mens rejsearrangørerne ikke altid selv rettidigt modtager tilbagebetaling af
forudbetalte tjenester, der indgår som en del af pakkerejsen.
FT
ser stadigvæk, at rejseselskaber ikke overholder passagerrettighederne.
Vi vil på det kraftigste opfordre til at Kommissionens passagerregler, hen-
stilling d. 13.5., vejledning fra d. 19.3 samt fortolkningsvejledning d. 18.3.
overholdes og håndhæves. Rejsebureauerne må gøre vouchers til et attrak-
tivt tilbud, som deres kunder gerne vil tage imod, men det er vigtigt at holde
fast i, at det er et frivilligt valg, og at forbrugerne har krav på at få deres
penge tilbage, hvis de vælger det, ved aflysning af pakke- eller flyrejse.
FT
fremhæver, at i Danmark dækker Rejsegarantifonden forbrugeres mod-
tagne vouchers fra pakkerejser i tilfælde af konkurs, men ikke vouchers fra
flyselskaber. FT mener derfor, at reglerne bør ændres, så Rejsegarantifon-
dens flykasse pålægges også i tilfælde af flyselskabers konkurs at dække
forbrugernes vouchers fra flyselskaber.
9.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes bred opbakning til pakken
især til den anbefalede fremgangs-
måde, som er gradvis, kontrolleret og tager højde for medlemsstaternes epi-
demiologiske situation.
I forhold til spørgsmålet om vouchers forventes der delte meninger til Kom-
missionens vejledninger, idet 13 lande (BE, BG, CZ, EL, ES, FR, HR, IT,
LU, MT, NL, PL, PT) af Kommissionen vurderes ikke at overholde de gæl-
dende reglerne fsva. pakkerejser. Det må antages, at nogle lande arbejder for
at gøre vouchers obligatoriske for at sikre likviditeten i rejsebranchen og der-
for ikke deler Kommissionens synspunkt om, at udstedelsen af vouchers ikke
må ændre ved forbrugernes ret til refundering, men i stedet bør gøres mere
attraktiv.
10.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen byder Kommissionens turismepakke velkommen og ser positivt
på, at Kommissionen har udarbejdet en fælles tilgang til at genoprette turis-
meerhvervet, som er hårdt påvirket af covid-19-udbruddet.
Regeringen støtter Kommissionens fokus på en gradvis og kontrolleret gen-
åbning af turismeerhvervet.
Regeringen støtter Kommissionens tilgang til at fremtidssikre den europæiske
turismesektor efter covid-19, hvor der sigtes efter, at Europa bliver en fore-
gangsregion inden for bæredygtighed og digitalisering. Dette passer med re-
geringens fokusområder for genopretningen af Europas økonomi efter covid-
kom (2020) 0550 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens turismepakke
18/20
19, hvor den grønne og den digitale omstilling bør udgøre rygraden i indsatser
på både kort og lang sigt. Her stiller Regeringen sig positivt over for Kom-
missionens
fokus på SMV’er,
da disse
er vigtige i forhold til at sikre EU’s
fortsatte ledende rolle for grøn teknologiudvikling.
Regeringen lægger vægt på behovet for et barrierefrit, åbent og fair indre mar-
ked, som giver virksomheder mulighed for at vokse og nytænke på tværs af
grænser og sektorer.
Regeringen tager Kommissionens anbefalinger og retningslinjer angående
meddelelsen
”Hen imod en faseinddelt og koordineret tilgang til genopret-
telse af den frie bevægelighed og ophævelse af kontrollen ved de indre
grænser”
til efterretning.
Angående forhandlingerne om revision af EF-forordning nr. 883/2004 om
koordinering af de sociale sikringsordninger, er det afgørende for regeringen,
at en kommende aftale er balanceret. Det er regeringens holdning, at det kom-
promisforslag, der har ligget på bordet indtil nu, ikke lever op til en rimelig
balance, og regeringen arbejder derfor fortsat for at trække forslaget i retning
af danske prioriteter.
Regeringen bakker op om, at det er hensigtsmæssigt, at der udarbejdes ret-
ningslinjer for en
gradvis genoptagelse af turisttjenester og for sundheds-
protokoller for virksomheder i hotel- og restaurationsbranchen.
Regerin-
gen finder, at det er vigtigt, at disse udarbejdes med udgangspunkt i de na-
tionale sundhedsmyndigheders anbefalinger. Regeringen har udarbejdet
retningslinjer for ansvarlig indretning af restauranter, caféer, hoteller og fe-
riecentre m.v. i lyset af udbruddet af COVID-19. Det vurderes umiddelbart,
at de nationale retningslinjer i relevant omfang afspejler EU-retningslin-
jerne for gradvis genoptagelse af turisttjenester og for sundhedsprotokoller
for virksomheder i hotel- og restaurationsbranchen.
Ift. retningslinjer for genåbning af transportsektoren
deler Regeringen
Kommissionens målsætning om at genskabe tilliden til transportsektoren
gennem tydelige og koordinerede retningslinjer. Regeringen tager ud-
gangspunkt i de danske sundhedsmyndigheders anbefalinger, som langt
hen ad vejen harmonerer med Kommissionens retningslinjer.
Regeringen ser dog gerne, at retningslinjerne hovedsageligt vedrører græn-
seoverskridende transport, da der er stor forskel på smittespredning og
smittetryk på tværs af de europæiske medlemslande, og forskelle i trans-
portsystemer, digitale løsninger og passagernes ageren, hvilket tilsiger en
forskellig implementering af Kommissionens retningslinjer inden for hvert
medlemsland.
kom (2020) 0550 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens turismepakke
19/20
Der er ikke direkte udgifter forbundet med turismepakken, men regeringen
vil søge at leve op til retningslinjerne på den mest omkostningseffektive
måde og så det indgår i de eksisterende danske retningslinjer og tiltag.
Regeringen mener, at der skal være proportionalitet baseret på sundheds-
faglig evidens mellem tiltagenes indgreb og de reelle effekter heraf, herun-
der med hensyntagen til statsfinansielle og erhvervsøkonomiske konse-
kvenser. Kommissionens retningslinjer kan således implementeres, såfremt
det giver mening og er realistisk i en dansk kontekst. Især retningslinjerne
for så vidt angår havne vurderes at være ikke-proportionelle, uhensigts-
mæssige og med betydelige omkostninger for såvel havne som færgesel-
skaber, som vil blive videreført til passagerer og godstransport og dermed
hæmme væksten og den økonomiske genopretning. Regeringen mener des-
uden, at Kommissionens retningslinjer bør evalueres løbende for at sikre at
de fortsat er retningsgivende i forhold til den løbende udvikling.
Ift. henstilling om vouchers,
især på luftfartsområdet, har regeringen tidli-
gere udtrykt bekymringer ved at lade luftfartsselskaber udstede vouchers
til forbrugere uden forudgående accept. Regeringen har sammen med
Norge, Sverige og Finland sendt et brev til Kommissionen, hvor det bl.a.
fremføres, at der er behov for at undersøge konsekvenser nærmere af det
forslag om brug af vouchers, som er stillet af en række medlemslande til
Kommissionen, da der kan være en række forbrugermæssige, politiske og
juridiske problemstillinger. Regeringen noterer i den sammenhæng, at
Kommissionen ved flere lejligheder og nu også med denne anbefaling har
understreget, at udstedelsen af vouchers kun kan lade sig gøre, hvis forbru-
geren accepterer det.
Regeringen er bekymret for, at tilliden til bl.a. luftfartsbranchen kan blive
svækket, hvis forbrugerne ikke kan være sikker på, at de kan få pengene
for en flybillet refunderet, hvis deres rejse bliver aflyst. Luftfarten står over
for en meget usikker fremtid, hvor der er behov for stabilitet og tryghed.
Regeringen mener ikke, at udstedelsen af vouchers med en lang gyldig-
hedsperiode har nogen positiv effekt på hverken stabiliteten eller trygheden
hos forbrugerne. Forslaget kan derfor risikere at have en modsat og dæm-
pende effekt på efterspørgslen efter flyrejser.
Fly- og pakkerejser er tæt forbundne, da pakkerejseudbydere køber flyrej-
ser til deres kunder. Det betyder, at en eventuel voucherordning for flyrej-
ser ikke kan fungere uden at samme mulighed skabes for pakkerejser. Det
vil nemlig betyde, at flyselskaberne vil kunne udstede vouchers til pakke-
rejsearrangørerne, som ikke vil have samme mulighed for at udstede vou-
chers til forbrugerne. Regeringen deler derfor henstillingernes betragtnin-
ger om, at der er behov for at understøtte luftfarts- og pakkerejsebranchen,
kom (2020) 0550 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens turismepakke
2210154_0020.png
20/20
som begge har store likviditetsudfordringer. Regeringen tager Kommissio-
nens henstilling til efterretning og forsøger at identificere andre løsninger på
området.
Refusion af flybilletter og pakkerejser medfører uundgåeligt et yderligere
likviditetspres. Derfor har regeringen også vedtaget en række økonomiske
hjælpepakker til erhvervslivet, som også har omfattet luftfartsselskaberne
og pakkerejsebranchen. Regeringen finder ikke, at forbrugernes penge skal
anvendes til at understøtte likviditeten hos luftfartsselskaberne. Regeringen
noterer sig, at såfremt rejseudbydere går konkurs efter at have udstedt en
voucher, er det vurderingen, at det vil blive dækket af Rejsegarantifondens
fondskasse for pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, som netop
beskytter forbrugere i tilfælde af konkurser hos pakkerejseudbydere.
11.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.