Europaudvalget 2019
KOM (2019) 0022
Offentligt
2009484_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 30.1.2019
COM(2019) 22 final
Oplæg
På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030
DA
DA
 kom (2019) 0022 (forslag) - Oplæg På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030
2009484_0002.png
På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030
Indholdsfortegnelse
Forord af førstenæstformand Frans Timmermans og næstformand Jyrki Katainen .......... 2
1
2
3
Bæredygtig udvikling som middel til at forbedre folks liv: Europas konkurrencemæssige
fordele ................................................................................................................................ 4
EU og globale udfordringer, der skal tackles..................................................................... 8
På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030 ........................................................................ 15
3.1
3.1.1
3.1.2
3.1.3
3.1.4
3.2
3.2.1
3.2.2
3.2.3
3.2.4
3.2.5
Politisk fundament for en bæredygtig fremtid ................................................................ 17
Fra lineær til cirkulær økonomi ..................................................................................... 17
Bæredygtighed fra gård til gaffel................................................................................... 20
Fremtidssikret energi, byggeri og mobilitet .................................................................. 22
Sikring af en socialt retfærdig omstilling ....................................................................... 25
Horisontale katalysatorer for en omstilling til bæredygtighed ........................................ 28
Uddannelse, videnskab, teknologi, forskning, innovation og digitalisering .................. 28
Finansiering, prissætning, beskatning og konkurrence ................................................. 30
Ansvarlig forretningsskik, virksomhedernes sociale ansvar og nye forretningsmodeller
34
Åben og regelbaseret handel ........................................................................................ 35
Styring og sikring af sammenhæng i politikkerne på alle niveauer ............................... 36
4
5
EU som global pioner inden for bæredygtig udvikling ................................................... 39
Fremtidsscenarier ............................................................................................................. 41
1
 kom (2019) 0022 (forslag) - Oplæg På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030
Forord af førstenæstformand Frans Timmermans og næstformand
Jyrki Katainen
Vi europæere kan være stolte af vores resultater. Gennem integration og tæt samarbejde
har vi skabt hidtil uset rigdom, høje sociale standarder og fantastiske muligheder for vores
borgere. Vi har forankret vores fælles principper og værdier såsom demokrati,
menneskerettigheder og retsstatsprincippet i vores traktater og skabt en Europæisk Union,
der er hel og fri.
Denne succes skyldes det faktum, at europæere sætter barren højt. Vores stærke
demokratiske kultur ansporer til intense debatter og med god ret. For dette er ikke tiden til
at læne sig tilbage i selvtilfredshed og lade historien gå sin gang. Der er konstant behov
for at forbedre levestandarden for alle europæere, at beskytte og forsvare borgerne bedre
og give dem mere indflydelse samt styrke deres sikkerhedsfølelse i forhold til forskellige
trusler, uanset om disse skyldes terrorisme eller klimaændringer.
Verden er i konstant forandring, og vi står midt i den fjerde industrielle revolution. Alting
ændrer sig for alle. Det strider mod sund fornuft, hvis man lader som om, at dette ikke er
tilfældet. Spørgsmålet er, om vi er ofre for forandringer, eller om vi vil omfavne dem og
styre dem. Europæerne står over for presserende udfordringer såsom miljøforringelse og
klimaændringer, demografisk omstilling, migration, ulighed og pres på de offentlige
finanser. Borgerne er bekymret for deres egen og deres børns fremtid. Vi er i færd med at
oparbejde en økologisk gæld, som påvirker alting. Fremtidige generationer vil være
tvunget til at tilbagebetale denne gæld med høje renter, hvis vi ikke øger vores indsats.
Det er Den Europæiske Unions pligt at tjene europæerne, ikke omvendt. Den Europæiske
Union skal hurtigt og effektivt hjælpe folk med at udleve deres drømme og tage hånd om
deres bekymringer. Første skridt er at diagnosticere situationen og se realiteterne og
kendsgerningernes ubestridelighed i øjnene. Disse kendsgerninger bør dog ikke fylde os
med bekymringer og frygt, men snarere inspirere os.
Mange af disse bekymringer vedrører udfordringer, der rækker ud over grænser og bringer
jobs, vores velstand, vores levestandarder, vores frihed og vores sundhed i fare. Ingen stat
eller nation kan håndtere disse udfordringer effektivt alene. Vi har brug for Den
Europæiske Unions størrelse, som
–
når medlemsstaterne står sammen og handler
beslutsomt
–
er en global magtfaktor. Men i sidste ende vil selv en samlet indsats på
europæisk plan ikke være nok; vi har behov for en dagsorden med global virkning, og
denne dagsorden indfanges bedst af de 17 mål for bæredygtig udvikling, som 193 stater
blev enige om, herunder Den Europæiske Union og dens medlemsstater. Disse mål for
bæredygtig udvikling indtegner en rute for, hvordan vi løser de udfordringer, som vi står
overfor, og hvordan vi forbedrer vores omgivelser og vores liv.
Bæredygtig udvikling er et kompliceret spørgsmål, men et enkelt koncept: Det handler om
at sørge for, at vores økonomiske vækst gør det muligt for os at opretholde en model, der
skaber hæderlige resultater for hele menneskeheden, og om at sikre, at mennesker ikke
forbruger flere ressourcer, end jorden kan tilbyde. Dette betyder, at vi er nødt til at
modernisere vores økonomi, så den tager bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre til
sig, korrigerer ubalancerne i vores fødevaresystem og bringer vores mobilitet og den
måde, hvorpå vi genererer og anvender energi og udformer vores bygninger, over i et
2
 kom (2019) 0022 (forslag) - Oplæg På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030
bæredygtigt spor. Hvis vi skal nå dette mål, er vi også nødt til at målrette hele vores
videnskabelige indsats, vores finansielle midler, beskatning og styreform til at nå målene
for bæredygtig udvikling.
Dette er ikke et spørgsmål om højre eller venstre, det er et spørgsmål om rigtigt eller
forkert. Heldigvis har Den Europæiske Union takket være sine store konkurrencemæssige
fordele et godt udgangspunkt. Europa har udviklet nogle af verdens højeste
miljøstandarder, gennemført ambitiøse klimapolitikker og kæmpet for Parisaftalen om
klimaændringer. Gennem sine eksterne politikker og sin åbne, regelbaserede
handelsdagsorden har Den Europæiske Union også delt bæredygtige løsninger med
tredjelande.
Den Europæiske Union blev grundlagt på præmissen om, at "verdensfreden kun vil kunne
sikres gennem skabende kræfter, der står mål med de farer, der truer den", som Robert
Schuman så elegant formulerede det for 70 år siden. I dag kan vi føje "vores befolkningers
velvære og overlevelse" til "verdensfreden".
Bæredygtighedsdagsordenen er en positiv dagsorden, fordi den handler om at gøre folks
liv bedre. Europa har alle forudsætninger for at tackle den største af alle udfordringer. Vi
kan gøre dette
–
sammen. Det, vi har brug for, er alles engagement og den politiske vilje
til at gennemføre. Samtidig med at andre bevæger sig baglænds, skal Europa nu bevæge
sig fremad, forbedre sin konkurrenceevne, investere i bæredygtig vækst og vise vejen
fremad for resten af verden.
Det er ikke nok at have en vision, vi er også nødt til at nå til enighed om en konkret vej til
målet. Dette oplæg er vores bidrag til denne debat.
Vi var ikke blevet færdige med det uden europæiske interessenters uvurderlige input.
Civilsamfundet, den private sektor og akademiske kredse er en del af denne debat.
Multiinteressentplatformen på højt niveau om målene for bæredygtig udvikling, som
Europa-Kommissionen oprettede i 2017, har været en meget positiv øvelse i at samle
tværgående idéer.
De spørgsmål, der tages op i dette oplæg, har til formål at oplyse en debat blandt borgere,
interessenter, regeringer og institutioner i de kommende måneder med henblik på at
inspirere debatten om Europas fremtid, udarbejdelsen af Den Europæiske Unions
strategiske dagsorden for 2019-2024 og den næste Europa-Kommissions fastlæggelse af
prioriteter.
3
 kom (2019) 0022 (forslag) - Oplæg På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030
2009484_0005.png
1 Bæredygtig udvikling som middel til at forbedre folks liv: Europas
konkurrencemæssige fordele
På FN's generalforsamling i september 2015 undertegnede lande fra hele verden 2030-
dagsordenen for bæredygtig udvikling (FN's 2030-dagsorden) og dens 17 mål for bæredygtig
udvikling og nåede til enighed om en konkret "to-do-liste for mennesker og planet"
1
. Verdens
ledere forpligtede sig til at udrydde fattigdom, beskytte planeten og sikre, at alle mennesker
kan leve i fred og velstand. Målene for bæredygtig udvikling udgør sammen med Parisaftalen
om klimaændringer køreplanen for en bedre verden og den globale ramme for internationalt
samarbejde om bæredygtig udvikling og dens økonomiske, sociale, miljømæssige og
ledelsesmæssige dimensioner. EU var en af de førende kræfter bag FN's 2030-dagsorden og
har engageret sig fuldt ud i gennemførelsen af den.
Bæredygtig udvikling
–
den udvikling, som opfylder nuværende generationers behov uden at
bringe kommende generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare
–
er dybt
rodfæstet i det europæiske projekt. Europæisk integration og EU's politikker har været med til
at overvinde fattigdom og hungersnød i efterkrigstiden og har skabt et område med frihed og
demokrati, hvor europæiske borgere har haft mulighed for at opnå velstand og velvære på et
hidtil uset niveau.
EU har konstant stræbt efter mere inklusive samfund, som bygger på demokrati og
retsstatsprincippet som afspejlet i artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union
2
. EU's
sociale standarder og sundhedsstandarder er blandt de mest ambitiøse i verden, og Europa er
det kontinent, der har den højeste forventede levetid. Vores sociale markedsøkonomi har
skabt velstand og sørget for sikkerhed takket være stærke velfærdssystemer. Væsentlige
investeringer i forskning og innovation har drevet nye teknologier og produktionsmodeller og
muliggjort en mere bæredygtig anvendelse af ressourcer og udbredelse af digitale løsninger.
Sunde budgetter og moderne økonomier er af afgørende betydning; fremskridt i retning af
sunde finanspolitikker og strukturreformer har nedbragt gældsniveauerne og stimuleret
jobskabelsen. Beskæftigelsesfrekvensen for personer i alderen 20-64 år steg til 73,5 % i tredje
kvartal af 2018, hvilket er det højeste niveau nogensinde i EU. Dette har haft en positiv
virkning på produktiviteten og væksten i Europa. Selv om der stadig findes økonomiske,
sociale og territoriale forskelle mellem EU-medlemsstater og regioner
3
, har EU's
samhørighedspolitik hjulpet alle med at vokse og mindske disse afvigelser over hele
kontinentet (opadgående konvergens). EU har derudover fastsat nogle af de højeste sociale og
miljømæssige standarder, indført nogle af de mest ambitiøse politikker for at beskytte
menneskers sundhed og er blevet den globale forkæmper i bekæmpelsen af klimaændringer.
EU's medlemsstater har gjort bemærkelsesværdige fremskridt inden for mange områder af
FN's 2030-dagsorden, og som et resultat heraf er EU et af de bedste steder i verden at bo, hvis
ikke det bedste.
1
FN's generalsekretær Ban Ki-moon på topmødet for vedtagelse af udviklingsdagsordenen efter 2015 i New York den 25.
september 2015. Findes på:
https://www.un.org/press/en/2015/sgsm17111.doc.htm
2
EUT C 202 af 7.6.2016.
3
Min region, mit Europa, vores fremtid: Syvende rapport om økonomisk, social og territorial samhørighed, 2017.
Findes på:
https://ec.europa.eu/regional_policy/sources/docoffic/official/reports/cohesion7/7cr.pdf.
4
 kom (2019) 0022 (forslag) - Oplæg På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030
2009484_0006.png
Den Europæiske Union er et af de bedste steder at bo
Ni EU-27-medlemsstater er placeret blandt de 20 lande i verden, som har den lykkeligste
befolkning, med Finland på en førsteplads
4
.
Den overordnede livstilfredshed i EU, som er baseret på EU-borgeres subjektive velvære,
ligger på 70 %
5
.
Elleve EU-27-medlemsstater ligger i den globale top-20 på Det Europæiske
Ungdomsforums Youth Progress Index
6
. Youth Progress Index er et af de første
instrumenter, der er udviklet med henblik på uafhængigt af økonomiske indikatorer at
fortælle hele sandheden om, hvordan livet er for et ungt menneske i dag.
4
5
World Happiness Report 2018, af John F. Helliwell, Richard Layard og Jeffrey D. Sachs.
Eurostat, livskvalitetsindikatorer. Findes på:
https://ec.europa.eu/eurostat/statistics-
explained/index.php/Quality_of_life_indicators
6
Det Europæiske Ungdomsforum, Youth Progress Index 2017. Findes på:
https://www.youthforum.org/youth-progress-
index.
5
 kom (2019) 0022 (forslag) - Oplæg På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030
2009484_0007.png
Intet er dog nogensinde færdigt eller permanent fastlagt. Vores demokrati, økonomi og
naturlige miljø har behov for en løbende indsats for at konsolidere det, vi har opnået,
overvinde den økonomiske og finansielle krises negative virkning helt, afkoble forbedringer
af vores sundhed, velfærd og velvære fra forringelse af miljøet, overvinde sociale uligheder
og håndtere udfordringer, som ikke kender nogen grænser.
Vi befinder os midt i den fjerde industrielle revolution, og forandringerne vil påvirke alle.
Spørgsmålet er, om vi bliver i stand til at lede og styre indsatsen i overensstemmelse med
vores værdier og interesser. EU og medlemsstaterne har væsentlige konkurrencemæssige
fordele, som gør det muligt for os at tage styringen og modernisere vores økonomier, sikre
vores naturlige miljø og forbedre alle europæeres sundhed og velvære. At gøre dette vil
kræve, at vi tager målene for bæredygtig udvikling til os, samtidig med at vi investerer
yderligere i færdigheder, innovation og nye teknologier, og dermed bidrager til at drive
omstillingen af vores økonomi og samfund over i et bæredygtigt spor.
6
 kom (2019) 0022 (forslag) - Oplæg På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030
2009484_0008.png
Vi er nødt til at overveje, hvordan vi skal udvikle vores produktions- og forbrugsmønstre. Vi
er nødt til at handle nu, hvis vi skal stoppe den globale opvarmning og tabet af økosystemer
og biodiversitet, som truer vores velvære, udsigter til bæredygtig vækst og selve livet på
denne planet. Selv om vi har kapacitet til at gøre dette, har vi ikke den luksus at have meget
tid til vores rådighed. Til trods for de fremskridt, der er gjort, findes der stadig omfattende
uligheder og territoriale forskelle. Det er vigtigt at håndtere dette for at skabe et retfærdigt
samfund, men også for at beskytte og styrke den sociale sammenhængskraft og sikre social og
politisk stabilitet i og mellem medlemsstaterne i EU.
Derudover er en respekteret og effektiv regelbaseret multilateral verdensorden den bedste
modgift mod jungleloven i en anarkistisk verden fyldt med atomvåben, ekstremisme og
begrænsede ressourcer. Der findes i stigende grad en farlig nationalistisk strømning af "mit
land først", som kan føre til ufred og konflikt. Flere lande er begyndt at vende ryggen til deres
globale forpligtelser med hensyn til menneskelig velfærd, sikkerhed, miljøbeskyttelse og
klimaindsats og vender dermed op og ned på en regelbaseret orden.
Målene for bæredygtig udvikling er ikke et mål i sig selv, men de fungerer som vores kompas
og kort. De tilbyder det nødvendige langsigtede perspektiv, som strækker sig ud over
valgperioder og kortsigtede hensyn til hurtige gevinster. De er med til at vejlede os, så vi kan
opretholde solide demokratier og opbygge moderne og dynamiske økonomier, og bidrager til
en verden med bedre levestandarder, stadig mindre uligheder og sikkerhed for, at ingen
efterlades, samtidig med at de virkelig respekterer vores planets begrænsninger og sikrer den
for fremtidige generationer.
Siden starten af sin mandatperiode har Juncker-Kommissionen arbejdet på at gøre bæredygtig
udvikling til mainstream i sine politikker
7
og har allerede lagt fundamentet til den næste
generation af bæredygtige politikker: fra den europæiske søjle for sociale rettigheder og den
nye europæiske konsensus om udvikling til den værdibaserede strategi "Handel for alle", den
strategiske indsats for ligestilling mellem kønnene og et europæisk uddannelsesområde, fra
pakken om den cirkulære økonomi, pakkerne om et mobilt Europa og energiunionen til
strategien for blå vækst og strategien for bioøkonomi og fra investeringsplanen og
handlingsplanen for bæredygtig finansiering til EU's dagsorden for byerne og
naturhandlingsplanen osv.
7
Bilag 3 til oplægget indeholder mere detaljerede oplysninger om, hvordan Juncker-Kommissionens vigtigste initiativer
bidrager til FN's 2030-dagsorden og Parisaftalen om klimaændringer.
7
 kom (2019) 0022 (forslag) - Oplæg På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030
2009484_0009.png
Juncker-Kommissionen har også foreslået at gøre EU's finanser mere bæredygtige ved at
styrke koblingen mellem EU-midler og retsstatsprincippet og gennem et mere ambitiøst mål
på 25 % for klimaudgifterne i det kommende EU-budget.
Juncker-Kommissionen har for nylig fremlagt en langsigtet strategisk vision for en
fremgangsrig, moderne, konkurrencedygtig og klimaneutral EU-økonomi i 2050
8
.
Denne
vision baner vejen for et strukturelt skift i den europæiske økonomi, som skal fremme
bæredygtig vækst og beskæftigelse.
Alle disse strategiske politikker skal gennemføres helt og utvetydigt i praksis. Det vil også
blive nødvendigt at supplere dem med yderligere handling i erkendelse af det faktum, at alle
politikker er gensidigt afhængige, samtidig med at der tages hensyn til nye udfordringer, nye
fakta og ny dokumentation, efterhånden som de dukker op. Social dialog og frivillige tiltag i
den private sektor har også en vigtig rolle at spille i denne sammenhæng.
EU er særdeles godt placeret til at føre an. Der er som følge af andre globale magters
tilbagetrækningspolitikker ved at åbne sig et politisk tomrum. Dette er for EU en vigtig
mulighed for at tage ansvar og bane vejen for andre.
I maj i år vil EU-borgerne vælge et nyt Europa-Parlament. En ny Kommission tiltræder efter
planen til efteråret. Udløbsdatoen for "Europa 2020-strategien" for intelligent, bæredygtig og
inklusiv vækst
9
nærmer sig hurtigt. Vi er derfor nødt til at se fremad mod den næste femårige
politiske cyklus for Europa og den nye flerårige finansielle ramme, som løber fra 2021 til
2027. Det Europæiske Råd
10
tog godt imod Kommissionens intention om at udsende dette
oplæg, som bør bane vejen for en omfattende gennemførelsesstrategi i 2019. Dette oplæg
indleder også en debat om at videreudvikle EU's vision for bæredygtig udvikling og fokus for
sektorspecifikke politikker efter 2020 og samtidig forberede den langsigtede gennemførelse af
målene for bæredygtig udvikling
11
. Kommissionen ønsker at bidrage til en virkelig
omfattende og fremsynet debat om Europas fremtid, og bæredygtig udvikling er uløseligt
forbundet med denne fremtid.
2 EU og globale udfordringer, der skal tackles
EU's økonomiske nøgletal er som følge af reformindsatsen på alle niveauer blevet bedre efter
den økonomiske og finansielle krise
12
. Nye prognoser
13
peger dog i retning af et behov for at
øge vækstraterne, nedbringe gældskvoterne og opretholde den finanspolitiske disciplin for at
skabe rammen for en solid økonomi. De kommende år kan på grund af store negative risici
føre til tab af momentum, medmindre vi gør en indsats for at øge den økonomiske
modstandsdygtighed og sammenhængskraft og gør noget ved de strukturelle sårbarheder.
Hvis vi gennemfører de nødvendige reformer, herunder gennem investeringer i forskning og
innovation, offentlige tjenester, velfærdssystemer og miljøbeskyttelse, kan vi på den anden
side skabe mere velvære og en stærkere fremtid. Det er nødvendigt at træffe foranstaltninger
8
9
COM(2018) 773 final.
COM(2010) 2020 final.
10
EUCO 13/18
–
Det Europæiske Råd (18. oktober 2018), konklusioner, III.12.
11
COM(2016) 739 final.
12
Årlig vækstundersøgelse 2018 (COM(2017) 690 final).
13
Europæisk økonomisk prognose
–
efterår 2018, offentliggjort den 8. november 2018. Findes på:
https://ec.europa.eu/info/sites/info/files/economy-finance/ip089_en_0.pdf.
8
 kom (2019) 0022 (forslag) - Oplæg På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030
2009484_0010.png
på både EU- og medlemsstatsniveau for at fremtidssikre skatte- og pensionssystemer,
herunder stabile skatteindtægter i det indre marked.
Derudover er mange udfordringer blevet mere presserende og truer vores velvære og
økonomiske velstand. Alle disse udfordringer er komplekse og stærkt forbundne, hvilket
betyder, at håndtering af én kan have en positiv effekt på andre.
Det mest alvorlige bæredygtighedsunderskud og vores største udfordring er den økologiske
gæld, som vi opbygger ved at overforbruge og udtømme vores naturressourcer, hvilket
bringer vores evne til at sørge for, at kommende generationers behov kan blive dækket under
hensyntagen til vores planets begrænsninger, i fare. Det globale pres på centrale ressourcer
–
fra ferskvand til frugtbar jord
–
bringer den menneskelige eksistens i fare. Menneskeheden
forbruger i dag, hvad der svarer til 1,7 jordkloder
14
. Eftersom det globale forbrug af materielle
ressourcer blev fjortendoblet mellem år 1900 og 2015 og forventes at blive mere end
fordoblet mellem 2015 og 2050
15
, bevæger verden sig hastigt mod adskillige tippepunkter.
Dette udgør både en belastning for miljøet og en alvorlig udfordring for EU's økonomi, som
er afhængig af materialer fra de internationale markeder.
14
15
Global Footprint Network. Findes på:
https://www.footprintnetwork.org/our-work/ecological-footprint/.
Europa-Kommissionen, 2018-resultattavlen for råstoffer.
9
 kom (2019) 0022 (forslag) - Oplæg På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030
2009484_0011.png
Biodiversitet og økosystemer trues i stigende grad af menneskelig aktivitet. På blot 40 år er de
globale bestande af hvirveldyrarter faldet med gennemsnitligt 60 %
16
. Tropiske skove
ødelægges i hurtigt tempo
–
hvert år går et areal svarende til Grækenland tabt. Dette er ikke
"andres problem". I EU er kun 23 % af arterne og 16 % af levestederne sunde. Animalske
fødevarer sætter et særligt stort arealmæssigt fodaftryk
17
, og den stigende efterspørgsel efter
fisk og skaldyr lægger et stort pres på havets økosystemer
18
.
De globale udledninger af drivhusgasser fortsætter med at stige i et foruroligende tempo med
forbruget af energi, men også overforbrugt af ressourcer og ødelæggelsen af økosystemer,
som de vigtigste drivkræfter. Transportområdet står for 27 % af EU's drivhusgasemissioner,
og mange byområder overskrider de aftalte EU-begrænsninger for luftforurening.
Fødevareproduktionen er stadig en væsentlig forbruger af vand og energi og udleder af
forurenende stoffer og står for ca. 11,3 % af EU's drivhusgasemissioner. I EU nyder fossile
brændstoffer fortsat godt af offentlige tilskud til en værdi af ca. 55 mia. EUR om året, eller ca.
20 % af EU's udgifter til import af brændstof, til trods for EU's ambitiøse
dekarboniseringsforanstaltninger og forpligtelser til udfasning af tilskud i G7 og G20
19
.
16
WWF. 2018. Living Planet Report
–
2018: Aiming Higher. Grooten, M. and Almond, R.E.A.(Eds). WWF, Gland,
Schweiz.
17
Det Europæiske Miljøagentur (2017), "Food in a green light. A systems approach to sustainable food".
18
SWD(2016) 319 final.
19
COM(2019) 1.
10
 kom (2019) 0022 (forslag) - Oplæg På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030
2009484_0012.png
EU har samlet set været i stand til at nedbringe sine egne udledninger og afkoble dem fra den
økonomiske vækst og bidrager dermed solidt til den globale indsats, også under hensyntagen
til de emissioner, der er indregnet i EU's import og eksport
20
. Der er dog behov for en større
indsats
–
både på EU-plan og globalt.
Hvis der ikke tages hånd om den ødelæggende effekt af klimaændringer og forringelse af
naturkapital, vil den i alvorlig grad påvirke økonomien, mindske livskvaliteten over hele
kloden og øge intensiteten og frekvensen af naturkatastrofer, hvilket vil bringe flere liv i fare.
Selv om det ikke er gratis og kræver en stor fælles indsats at vende disse negative tendenser,
vil prisen for manglende handling og de deraf afledte sociale konsekvenser være meget
højere
21
.
EU's sociale velfærdsmodel, som er en hjørnesten i det europæiske projekt, står ikke blot over
for en global udfordring
–
den befinder sig også på usikker grund. Teknologiske, strukturelle
og demografiske forandringer i en globaliseret verden ændrer karakteren af arbejde og stiller
spørgsmålstegn ved vores solidaritet, hvilket undergraver løftet om, at hver generation kan
håbe på at arve en bedre verden end den forrige. Dette kan også øge truslen mod EU's
kerneværdier
–
demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder.
20
21
Grundig analyse til støtte for Kommissionens meddelelse COM(2018) 773 final, afsnit 5.6.2.3.
Dante Disparte, "If You Think Fighting Climate Change Will Be Expensive, Calculate the Cost of Letting It Happen", 12.
juni 2017, Harvard Business Review online. Findes på:
https://hbr.org/2017/06/if-you-think-fighting-climate-change-will-be-
expensive-calculate-the-cost-of-letting-it-happen
11
 kom (2019) 0022 (forslag) - Oplæg På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030
2009484_0013.png
På nuværende tidspunkt risikerer ca. 22,5 % af EU's befolkning fattigdom eller social
eksklusion, og 6,9 % af europæerne lider stadig alvorlige materielle afsavn. I 2017 faldt
indkomstuligheden i EU-medlemsstaterne for første gang siden finanskrisen.
Indkomstuligheden er dog stadig for stor, og velstanden koncentreres fortsat i toppen. Dette
har flere sociale konsekvenser og fører til forskelle hvad angår velvære og livskvalitet. EU-
medlemsstaterne står også over for en række udfordringer med hensyn til at sikre billig energi
til alle europæere, idet millioner kæmper for at holde deres hjem varme
22
. Samtidig med at ca.
43 millioner mennesker i EU ikke har råd til et almindeligt kvalitetsmåltid hver anden dag
23
,
spilder vi ca. 20 % af vores fødevareproduktion
24
, og over halvdelen af EU's voksne
befolkning er overvægtig
25
, hvilket øger risikoen for alvorlige sundhedsproblemer. En anden
sundhedsrisiko er antimikrobiel resistens, som kan medføre over 10 millioner dødsfald om
året i de kommende årtier
26
.
I dag er der stadig ikke fuld lighed mellem kvinder og mænd. Uanset det faktum, at kvinders
beskæftigelsesfrekvens er historisk høj, og at der er flere kvinder i magtfulde stillinger end
nogen sinde før, så er fremgangen stagneret eller endda vendt til tilbagegang inden for andre
områder
27
. Tolv EU-medlemsstater har bevæget sig baglænds i løbet af de seneste ti år hvad
angår balancen mellem kønnene med hensyn til den tid, der bruges på omsorg, husligt arbejde
og sociale aktiviteter. Der er fortsat kløfter med hensyn til beskæftigelse og løn
28
.
22
Eurostat, "Sustainable Development in the European Union
–
Monitoring report on progress towards the SDGs in an EU
context", 2018-udgave.
23
https://ec.europa.eu/food/safety/food_waste_en.
24
Eurostat, "Sustainable Development in the European Union
–
Monitoring report on progress towards the SDGs in an EU
context", 2018-udgave.
25
Eurostat, "Sustainable Development in the European Union
–
Monitoring report on progress towards the SDGs in an EU
context", 2018-udgave.
26
FN's Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO), 2016, Antimicrobial resistance and our food systems: challenges and
solutions. Findes på:
http://www.fao.org/3/a-i6106e.pdf
27
Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (2017), kønsligestillingsindekset 2017
–
"Measuring
gender equality in the European Union 2005-2015", pressemeddelelse af 11. oktober 2017. Findes på:
https://eige.europa.eu/news-and-events/news/gender-equality-index-2017-progress-snails-pace
28
Europa-Kommissionen, 2018 Betænkning om ligestilling mellem kvinder og mænd i EU.
12
 kom (2019) 0022 (forslag) - Oplæg På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030
2009484_0014.png
Det er en stor bedrift, at EU har den højeste forventede levealder i verden. Men udviklingen
med et stadig større antal ældre mennesker koblet med en stadig mindre befolkning i den
erhvervsdygtige alder medfører sine egne udfordringer for vores socioøkonomiske model.
Aldring i kombination med lang levetid og øget sandsynlighed for kroniske sygdomme kan
have en alvorlig indvirkning på de offentlige finanser, herunder sundhedssystemerne. Dette
vil også øge risikoen for ulighed mellem generationer.
Uligheder og forringelsen af den sociale mobilitet udgør en risiko for vores samlede
økonomiske udvikling
29
og sociale sammenhængskraft. EU klarer sig generelt relativt godt
med hensyn til indkomstulighed, men mindre godt med hensyn til lige muligheder. Ulighed
med hensyn til muligheder kan hindre dele af befolkningens sociale og
arbejdsmarkedsmæssige inklusion, hvilket hæmmer vækstmulighederne. Det er afgørende at
håndtere ulighederne, hvis offentligheden skal støtte omstillingen til bæredygtighed. Den
stigende fristelse til isolationisme og nationalisme kan være et tegn på, at alt for mange
29
OECD(2015), In It Together: Why Less Inequality Benefits All, OECD Publishing, Paris.
13
 kom (2019) 0022 (forslag) - Oplæg På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030
2009484_0015.png
europæere ikke føler sig godt beskyttet i en verden, som forekommer dem at være stadig mere
uretfærdig. Det er dog tydeligt, at ingen medlemsstat er stor og stærk nok til at tackle
transnationale udfordringer alene, men i EU kan vi i forening tilbyde beskyttelse.
Uligheder i global skala giver også anledning til dyb bekymring. I betragtning af de store
forskelle i befolkningstilvækst og levestandarder på tværs af kloden, og i en situation, hvor de
globale temperaturer fortsætter med at stige og økosystemer forsvinder, vil vi uden tvivl
opleve en stigning i tvangsfordrivelser og migration i hele verden. I 2050 anslås det
eksempelvis, at flere hundrede millioner mennesker vil flygte fra deres hjem på grund af
klimaændringer og forringelse af miljøet
30
. Dette er et tydeligt eksempel på, hvordan de
mange komplekse spørgsmål er tæt forbundne og gensidigt afhængige, og på, hvorfor de
kræver en omfattende reaktion. Der er ganske enkelt ikke nogen mirakelløsning på nogen af
de store og svære udfordringer.
Det er en overvældende opgave at modernisere vores økonomiske model, tage hånd om de
sociale problemer, vi står overfor, og fortsætte med at fremme et stærkt, regelbaseret,
multilateralt samarbejde. Men dette er de nødvendige ingredienser, hvis vi vil sikre social
stabilitet, få vores økonomier til at trives og forbedre vores sundhed. Vores frie samfund
kræver økonomisk dynamik og løbende investeringer i centrale støtteteknologier og
uddannelse. En bedre fremtid for alle kræver, at vi genopfinder en form for bæredygtig vækst
på grundlag af en forståelse af, at de naturlige grænsebetingelser i det 21. århundrede er meget
anderledes end betingelserne i det forrige århundrede. Vi hilser denne udfordring velkommen.
Målene for bæredygtig udvikling er pr. definition globale mål, som gælder for alle dele af
verden, og vi må håndtere dem i overensstemmelse hermed. Vi er nødt til at arbejde ud fra et
internationalt perspektiv, gå foran med et godt eksempel, fastsætte globale standarder og
lokke lande, industrier og mennesker til at tilslutte sig denne mission. EU kan som verdens
største indre marked, handelsblok og investor samt den største yder af udviklingsbistand have
en meget stor indflydelse på, om FN's 2030-dagsorden bliver en succes. EU har allerede
indført mange af de mest moderne politikker i verden med henblik på at fremme
bæredygtighed. Vi må fortsætte på denne kurs, men tempoet skal sættes op for at sikre et
bæredygtigt Europa i 2030. Vi har ikke råd til at efterlade ansvaret til kommende
generationer, og vores tidsvindue bliver hele tiden mindre. De beslutninger, som vi træffer
eller ikke træffer i de kommende år, vil afgøre, om vi kan få vendt disse tendenser eller ej.
30
Den Internationale Organisation for Migration, "Migration, Environment and Climate Change: Assessing the Evidence",
2009.
14
 kom (2019) 0022 (forslag) - Oplæg På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030
2009484_0016.png
3 På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030
Bæredygtig udvikling handler om at forbedre menneskers levestandard ved at give dem reelle
valg, skabe gunstige betingelser og formidle viden og bedre information. Dette bør medføre
en situation, hvor vi "lever et godt liv i en ressourcebegrænset verden"
31
ved hjælp af smartere
anvendelse af ressourcerne og en moderne økonomi, der tjener vores sundhed og velvære.
Vi bør derfor fortsætte på den kurs, vi har udstukket: en omstilling til en CO
2
-fattig,
klimaneutral, ressourceeffektiv og biologisk mangfoldig økonomi i fuld overensstemmelse
med FN's 2030-dagsorden og de 17 mål for bæredygtig udvikling. Det er nødvendigt, at denne
omstilling gavner alle, ikke efterlader nogen og sikrer lighed og rummelighed. Vores
økonomiske vækst er nødt til at være mindre afhængig af ikkevedvarende ressourcer, så vi
kan maksimere anvendelsen af bæredygtigt forvaltede vedvarende ressourcer og
økosystemtjenester.
EU har allerede iværksat denne omstilling. Mellem år 2000 og 2015 voksede beskæftigelsen i
miljøsektoren hurtigere end i den samlede økonomi
32
. Lavemissionsteknologier er i færd med
at blive en vigtig handelsvare, og EU nyder godt af væsentlige handelsoverskud. I løbet af
perioden 2012-2015 nåede EU's eksport af vedvarende energiteknologier op på 71 mia. EUR
og overgik dermed importen med 11 mia. EUR. EU viser allerede, at det er muligt at få
økonomien til at vokse og nedbringe kulstofemissionerne samtidig.
31
32
7. miljøhandlingsprogram. Findes på:
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=CELEX:32013D1386.
Eurostat, Environmental economy
–
statistics on employment and growth. Findes på:
https://ec.europa.eu/eurostat/statistics-
explained/pdfscache/10420.pdf.
Miljøøkonomien omfatter to brede grupper af aktiviteter og/eller produkter:
"miljøbeskyttelse"
–
alle aktiviteter i forbindelse med undgåelse, nedbringelse og eliminering af forurening og enhver anden
forringelse af miljøet; "ressourceforvaltning"
–
bevarelse og vedligeholdelse af bestanden
af naturressourcer og dermed
beskyttelse mod udtømning.
15
 kom (2019) 0022 (forslag) - Oplæg På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030
2009484_0017.png
EU kan faslægge standarderne for resten af verden, hvis vi går forrest med gennemførelsen af
målene for bæredygtig udvikling og omstillingen til en bæredygtig økonomi, herunder
gennem intelligente investeringer i innovation og centrale støtteteknologier. EU vil i så fald
blive den første til at høste fordelene ved omstillingen og ville også have den største
konkurrencemæssige fordel på morgendagens globale markedsplads. Dette vil bidrage til at
skabe stærkere medlemsstater i en stærkere Union, hjælpe mennesker med at forfølge deres
mål i frihed og velvære og således opfylde EU's vision.
"Grøn vækst vil "løfte alle bådene""
33
, og gavne både producenter og forbrugere. Det anslås,
at opnåelse af målene for bæredygtig udvikling inden for fødevarer, landbrug, energi,
materialer, byer og sundhed og velvære vil kunne åbne op for markedsmuligheder til en værdi
af 10 bio. EUR
34
. EU's ambition om at opnå en ressourceeffektiv og klimaneutral økonomi vil
vise, at en grøn omstilling kan gå hånd i hånd med øget velstand. For at nå målet skal EU og
medlemsstaterne føre an inden for videnskab, teknologi og moderne infrastruktur. Vi skal
også fremme udviklingen af nye forretningsmodeller, nedbryde barriererne i det indre marked
og udnytte nye teknologier såsom kunstig intelligens. Vigtige horisontale katalysatorer såsom
forskning og innovation, finansiering, prissætning og beskatning, ansvarlig forretningsskik og
nye forretningsmodeller og uddannelse vil skabe de rette betingelser for en bæredygtig
omstilling, hvis de er målrettet til en innovativ, grøn, inkluderende og socialt retfærdig
økonomisk omstilling.
For at nå målet er vi nødt til at fortsætte med at investere i mennesker og i de forskellige
systemer, som understøtter vores samfund. Isolerede, fragmenterede tilgange har vist sig at
være ineffektive. Vi er nødt til at formulere strategier, der er omfattende og integrerede.
Miljøspørgsmål kan eksempelvis ikke løses blot med miljøpolitikker, hvis de økonomiske
33
S. Fankhauser, A. Bowen et al. "Who will win the green race? In search of environmental competitiveness and innovation",
2013.
34
Kommissionen for erhvervsliv og bæredygtig udvikling, "Better Business Better World, The report of the Business &
Sustainable Development Commission", januar 2017 (s. 12).
16
 kom (2019) 0022 (forslag) - Oplæg På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030
2009484_0018.png
politikker fortsætter med at fremme fossile brændstoffer, ressourceineffektivitet eller
ikkebæredygtig produktion og ikkebæredygtigt forbrug. På samme måde er socialpolitikker
ikke nok til at ledsage den fjerde industrielle revolution og støtte den arbejdskraft, der berøres
af omstillingen til en lavemissionsøkonomi. Stærke politikker inden for uddannelse og
undervisning samt forskning og udvikling vil også få afgørende betydning for opbygningen af
den nødvendige modstandsdygtighed i vores samfund.
Der er behov for handling på alle niveauer. EU-institutionerne, medlemsstaterne og
regionerne er nødt til at være med. Byer, kommuner og landområder bør alle blive drivkræfter
for forandring. Borgere, virksomheder, arbejdsmarkedets parter og forsknings- og
vidensfællesskaber vil være nødt til at slå sig sammen. EU og medlemsstaterne vil være nødt
til at samarbejde med internationale partnere. Hvis vi skal nå målet, skal vi trække i samme
retning på alle niveauer.
3.1 Politisk fundament for en bæredygtig fremtid
Det er derfor af største vigtighed, at alle aktører i EU prioriterer omstillingen til
bæredygtighed. De må videreudvikle de tværgående politiske dagsordener, som er blevet
vedtaget på EU-plan i de seneste år. Væsentlige dele af EU's politikker er allerede målrettet til
at nå målene for bæredygtig udvikling, men de skal stadig omsættes til praksis på en
integreret måde af medlemsstaterne. Omkostningerne ved at undlade at gennemføre
eksisterende EU-politik på miljøområdet anslås til ca. 50 mia. EUR om året i
sundhedsudgifter og direkte omkostninger for miljøet. At opnå fuld overensstemmelse med
EU's miljøregler vil ikke blot medføre store fordele for miljøet og vores sundhed, men også
skabe jobs
35
.
På samme måde handler det ikke blot om at øge omfanget af de bæredygtige løsninger og den
hastighed, hvormed de gennemføres, men også om at bygge broer og øge
sammenhængskraften mellem forskellige dagsordener på alle niveauer. Sammenhæng i
politikkerne er en afgørende betingelse for, at vi kan skabe resultater med hensyn til målene
for bæredygtig udvikling og sikre langsigtet, grøn og inkluderende vækst i EU.
I overensstemmelse med det stærke evidensgrundlag for EU's vigtigste
bæredygtighedsudfordringer og -muligheder er det vigtigt at fokusere på produktion og
forbrug inden for områderne materialer og produkter, fødevarer, energi mobilitet og
bebyggede miljøer
36
, under hensyntagen til de sociale konsekvenser, som ændringer på disse
områder har. Det er her, ændringer er mest nødvendige og potentielt mest gavnlige for EU's
økonomi, samfund og naturlige miljø, og der forventes betydelige positive afsmittende
virkninger. Disse områder fungerer ikke isoleret, men er stærkt forbundet og gensidigt
forstærkende.
3.1.1
Fra lineær til cirkulær økonomi
Forskellige materialers og produkters øgede tilgængelighed og overkommelighed har gjort
vores liv enklere og bidraget til stigningen i levestandarder og livskvalitet i EU. Vores
EU's 2017-revision af gennemførelsen af miljøreglerne.
Bl.a.: Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer "Global warming of 1.5 °C: an IPCC special report on the impacts of
global warming of 1.5 °C above pre-industrial levels and related global greenhouse gas emission pathways, in the context of
strengthening the global response to the threat of climate change, sustainable development, and efforts to eradicate poverty",
2018; Sachs, J., Schmidt-Traub, G., Kroll, C., Lafortune, G., Fuller, G. (2018): SDG Index and Dashboards Report 2018.
New York: Bertelsmann Stiftung and Sustainable Development Solutions Network (SDSN); Europe moving towards a
sustainable future, Contribution of the Multi-Stakeholder Platform on the implementation of the Sustainable Goals in the EU
Reflection Paper, oktober 2018.
36
35
17
 kom (2019) 0022 (forslag) - Oplæg På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030
2009484_0019.png
forbrugskultur har dog resulteret i en umådeholden ressourceudvinding og stigende pres på
naturkapital og klima
37
.
Vi er nødt til at sikre, at vi kan fortsætte med at skabe økonomisk vækst på en bæredygtig
måde og skabe de forbedrede levestandarder, som befolkningerne kræver. Dette vil kræve, at
materialer og produkter udformes på nye måder, således at vi er ordentligt klædt på til at
genanvende, reparere og genbruge mere og mere. Dette vil ikke blot nedbringe
affaldsmængden, men også mindske behovet for udvinding af nye ressourcer med store
finansielle og miljømæssige omkostninger. Når et produkt når frem til afslutningen på sin
livscyklus, uanset om det er et par bukser, en smartphone, en fødevarebeholder eller et møbel,
så sikrer en rigtig cirkulær økonomi, at hovedparten af den materielle værdi bevares, således
at det, der tidligere blev betragtet som affald, kan genanvendes til at lave nye produkter.
Omstillingen til en cirkulær økonomi,
herunder til en cirkulær bioøkonomi, udgør en stor
mulighed for at skabe konkurrencemæssige fordele på et bæredygtigt grundlag. Anvendelsen
af principperne for en cirkulær økonomi i alle sektorer og industrier vil gavne Europa
miljømæssigt og socialt og derudover indeholde potentiale til at generere en økonomisk
nettogevinst på 1,8 bio. EUR frem mod 2030
38
, skabe over 1 millioner nye jobs i hele EU
frem mod 2030
39
og spille en vigtig rolle for nedbringelsen af drivhusgasemissioner
40
. I
betragtning af EU-produkters store afhængighed af ressourcer fra andre dele af verden vil
omstillingen til en cirkulær økonomi også hjælpe EU med at nedbringe det miljømæssige,
sociale og økonomiske pres på globalt plan og øge EU's strategiske autonomi.
Eurostat, "Sustainable Development in the European Union
–
Monitoring report on progress towards the SDGs in an EU
context", 2018-udgave.
38
"Growth
within: A circular economy vision for a competitive Europe", Ellen MacArthur Foundation og McKinsey Center
for Business and Environment, 2015.
39
Towards a circular economy
–
Waste management in the EU, 2017, Europa-Parlamentets Forskningstjeneste
40
SITRA, The circular economy - a powerful force for climate mitigation, 2018. Findes på:
https://www.sitra.fi/en/publications/circular-economy-powerful-force-climate-mitigation/.
37
18
 kom (2019) 0022 (forslag) - Oplæg På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030
2009484_0020.png
EU's økonomi er den økonomi, der er bedst placeret til at nyde godt af omstillingen til en
cirkulær økonomi ved at gøre cirkulære produkter til et af sine vigtigste varemærker og
dermed generere konkurrencemæssige fordele. For at opretholde denne fordel bliver vi dog
nødt til at optrappe vores indsats. I EU-handlingsplanen for den cirkulære økonomi, som
Juncker-Kommissionen vedtog i 2015, fastlægges en række foranstaltninger, som har til
formål at styre EU's økonomi over i et cirkulært spor og hjælpe EU med at blive
verdensførende med hensyn til denne omstilling. Handlingsplanen indeholder skridt, som har
til formål at ændre forbrugs- og produktionsmønstre ved at fokusere på udformningen af
produkter (holdbarhed, mulighederne for reparation, genbrug og genanvendelighed),
affaldshåndtering (forebyggelse, genanvendelse af materialer, genvinding af energi og
undgåelse af deponering) samt øget forbrugerbevidsthed. Næsten alle elementerne i
handlingsplanen er allerede gennemført, men der er behov for yderligere tiltag for at skabe en
rigtig cirkulær europæisk økonomi.
EU's fornyede strategi for bioøkonomi, som blev fremlagt i 2018, supplerer handlingsplanen
for den cirkulære økonomi, forbedrer og opskalerer den bæredygtige anvendelse af
vedvarende ressourcer og gør det muligt at lave vedvarende råmaterialer og industrielle
biprodukter om til biobaserede produkter såsom brændstoffer, kemikalier,
kompositmaterialer, møbler og gødningsstoffer.
Det er nu afgørende at omsætte de politikker, der er gennemført, i praksis og fortsætte med at
prioritere nye tiltag på alle myndighedsniveauer i EU. Eksempelvis skal medlemsstaterne
indføre den ambitiøse modernisering af EU-reglerne om affald i praksis.
Livscyklusvurderinger af produkter bør blive normen, og rammen for miljøvenligt design,
som blev skabt med henblik på at forbedre produkters evne til at mindske energi- og
ressourceforbruget, bør udvides så meget som muligt. Det arbejde, der er indledt med hensyn
til kemikalier, det ugiftige miljø, miljømærkning og miljøinnovation, kritiske råstoffer og
gødningsstoffer, skal fremskyndes. Det skal fortsat have høj prioritet at styrke markedet for
sekundære råstoffer. Det vellykkede arbejde med en cirkulær økonomi inden for plastic skal
fortsat være et centralt fokusområde, og andre ressource- og forureningsintensive industrier
såsom fødevarer, tekstiler og elektronik vil også kræve støtte, hvis de skal gøres cirkulære.
Biobaserede sektorer skal opskaleres og styrkes, samtidig med at vores økosystemer beskyttes
og overudnyttelse af naturressourcerne undgås. Vi bør for fremtiden gøre den cirkulære
økonomi til rygraden i EU's industrielle strategi, muliggøre cirkularitet inden for nye områder
19
 kom (2019) 0022 (forslag) - Oplæg På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030
2009484_0021.png
og sektorer, give forbrugerne mulighed for at træffe oplyste valg og forbedre indsatsen i den
offentlige sektor gennem bæredygtige offentlige indkøb. Tiden er inde, og den massive
offentlige støtte til EU's plaststrategi viser, at der er stigende forståelse for at fortsætte i dette
spor.
Indsatsen for en cirkulær økonomi: EU indfører verdens første omfattende plaststrategi
EU's plaststrategi
41
og lovgivning vedrørende engangsplastic
42
vil beskytte miljøet fra
plasticforurening og samtidig fremme vækst og innovation. Al plastemballage, som
markedsføres på EU-markedet, skal kunne genanvendes inden 2030 på en økonomisk
bæredygtig måde, bevidst tilsat mikroplast og de mest skadelige engangsprodukter af plast,
som der findes alternativer til, vil blive forbudt, og genanvendt plast vil i stigende grad blive
brugt til at lave nye produkter.
3.1.2
Bæredygtighed fra gård til gaffel
EU's landbrugssektor og landområder spiller en afgørende rolle for europæernes velvære.
Vores
landbrugs- og fødevareindustri
gør EU til en af verdens førende producenter af
fødevarer, garant for fødevaresikkerhed og skaber af millioner af jobs til europæerne. EU's
landbrugere er også de vigtigste forvaltere af det naturlige miljø, da de plejer
naturressourcerne på 48 % af EU's område, med skovbrugere på en andenplads med 40 %.
EU's landområder huser innovative sektorer såsom bioøkonomi. Derudover fungerer vores
landområder som vigtige rekreations- og turismeområder. Den fortsatte stigning i
gennemsnitstemperaturene og forringelsen af det naturlige miljø rammer først og fremmest
landbrugere og skovbrugere.
Landbruget i EU har gjort reelle fremskridt på klima- og miljøfronten og nedbragt
drivhusgasemissionerne med 20 % og nitratniveauerne med 17,7 % siden 1990. Der er dog
fortsat konstaterede udfordringer. Hvis vi skal modernisere vores økonomi, beskytte vores
miljø og forbedre kvaliteten af vores fødevarer, så skal ubalancer i fødevarekæden rettes, fra
landbrug og fiskeri til fødevare- og drikkevareindustrien, transport, distribution og forbrug.
Målene for bæredygtig udvikling tilbyder en vej fremad. Et globalt system for fødevarer og
landbrug i overensstemmelse med målene for bæredygtig udvikling anslås at kunne skabe
mere end 1,8 bio. EUR i ny økonomisk værdi frem mod 2030
43
. Det kan levere næringsrige,
billige fødevarer til en voksende verdensbefolkning, generere højere indkomster, bidrage til at
genskabe skove, ferskvandsressourcer og økosystemer og være meget mere modstandsdygtig
over for klimarisici
44
. Bæredygtig praksis inden for landbrugs- og fødevareproduktion
forventes at skabe mere end 200 millioner fuldtidsjobs på globalt plan frem mod 2050
45
.
Også på dette område udvikler den offentlige efterspørgsel sig. Borgerne sætter i stigende
grad pris på fødevarer, som er fremstillet til bredere gavn for samfundet såsom økologiske
produkter, produkter med geografiske betegnelser, systemer til lokaliseret fødevareproduktion
med lavere CO
2
-fodaftryk og innovative lavemissionsfødevareløsninger. Omfanget af
41
42
COM(2018) 28 final.
COM(2018) 340 final.
43
Kommissionen for erhvervsliv og bæredygtig udvikling, "Better Business Better World, The report of the Business &
Sustainable Development Commission", januar 2017.
44
Kommissionen for erhvervsliv og bæredygtig udvikling, "Better Business Better World, The report of the Business &
Sustainable Development Commission", januar 2017.
45
FN's Fødevare- og Landbrugsorganisation, "Green jobs". Findes på:
http://www.fao.org/rural-employment/work-
areas/green-jobs/en/
20
 kom (2019) 0022 (forslag) - Oplæg På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030
2009484_0022.png
økologisk landbrug med fokus på miljøbeskyttelse og dyrevelfærd er steget støt i alle EU's
medlemsstater siden 2005 og forventes at fortsætte med at stige
46
.
EU er som verdens største eksportør og importør af landbrugsfødevarer
47
godt rustet til at
høste fordelene ved denne økonomiske mulighed og blive en global mester i bæredygtige
fødevarer. Det er muligt at nå dette mål, men vi har brug for en omfattende tilgang, der
resulterer i en reel ændring af den måde, hvorpå vi producerer, omdanner, forbruger og
distribuerer fødevarer, ved at fremskynde omstillingen til et
bæredygtigt fødevaresystem,
som er baseret på principperne for den cirkulære økonomi, og gøre innovativ, sund, miljø- og
dyrevelfærdsvenlig, sikker og næringsrig fødevareproduktion til et af vores europæiske
kendetegn.
Kommissionen har foreslået en modernisering af den fælles landbrugspolitik, hvor
medlemsstaternes nationale planer skal afspejle de stærke bæredygtighedsprincipper, som er
indeholdt i målene for den fælles landbrugspolitik. Den fælles fiskeripolitik har ført til
betydelige fremskridt med at forbedre europæisk fiskeris bæredygtighed. Det er dog fortsat
afgørende, at den fælles fiskeripolitik, herunder bæredygtig forvaltning af alle fiskebestande
og udvikling af bæredygtig akvakultur, gennemføres korrekt.
Tekstboks: Støtte til omstillingen til bæredygtigt landbrug gennem en modernisering af
den fælles landbrugspolitik
Fremtidens fælles landbrugspolitik (2021 til 2027)
48
vil fortsat sikre adgang til fødevarer af
høj kvalitet og stærk støtte til den enestående europæiske landbrugsmodel i form af øget fokus
på miljø og klima, støtte til den løbende omstilling i retning af en mere bæredygtig
landbrugssektor og udvikling af dynamiske landområder.
46
Eurostat, "Sustainable Development in the European Union
–
Monitoring report on progress towards the SDGs in an EU
context", 2018-udgave.
47
Europa-Kommissionen, Monitoring Agri-trade Policy, MAP 2018-1, "Agri-food trade in 2017: another record year for EU
agri-food trade".
48
Findes på:
https://ec.europa.eu/commission/publications/natural-resources-and-environment.
21
 kom (2019) 0022 (forslag) - Oplæg På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030
2009484_0023.png
Nye forpligtelser omfatter bevaring af kulstofrig jord gennem beskyttelse af vådområder eller
tørvemoser, en obligatorisk database for næringsstoffer til forbedring af vandkvaliteten og
nedbringelse af ammoniak- og dinitrogenoxidkoncentrationen, vekseldrift i stedet for
afgrødediversificering. Alle landbrugere, som modtager støtte fra den fælles landbrugspolitik,
bliver nødt til at respektere disse grundlæggende standarder.
Alle medlemsstater skal udvikle økologiordninger for at støtte og/eller tilskynde landbrugere
til ud over de obligatoriske kriterier at prioritere en klima- og miljøvenlig landbrugspraksis.
Landbrugere vil derudover have mulighed for at bidrage yderligere til bedre bæredygtighed
ved at modtage ekstra støtte gennem forskellige frivillige ordninger.
I denne sammenhæng er det vigtigt at håndhæve en mere hensigtsmæssig anvendelse af
antimikrobielle stoffer for at nedbringe risikoen for yderligere antimikrobiel resistens hos dyr
og mennesker
49
, følge EU's handlingsplan om bekæmpelse af madspild, øge fokus på
dyrevelfærdsstandarder, sikre bæredygtig anvendelse af pesticider og omdanne bioaffald,
restprodukter og udsmid til værdifulde ressourcer. For at tilbyde reelle, billige og sunde
valgmuligheder kan man tilskynde til at gøre værdikæderne mere gennemsigtige og give
producenter og supermarkeder incitament til at tilbyde og kunderne til at vælge bæredygtige
fødevarer og sund kost gennem hensigtsmæssige og innovative foranstaltninger, herunder
bedre uddannelse og forbrugerinformation. En omstilling til et mere bæredygtigt forbrug vil
både medføre væsentlige sundhedsmæssige fordele for forbrugerne og påvirke det naturlige
miljø i positiv retning
50
.
3.1.3
Fremtidssikret energi, byggeri og mobilitet
Ren energi
er afgørende for en bæredygtig fremtid. Vi er nødt til at producere, lagre og
forbruge energi på en bæredygtig måde for at mindske vores miljøbelastning og beskytte
europæernes sundhed.
EU er allerede en af de mest CO
2
-effektive økonomier i verden. Vedvarende energi er en
integreret del af Europas energimiks, og over halvdelen af EU's elforsyning er klimaneutral.
Energieffektivitetsforanstaltninger, herunder energimærkning, har mindsket energiforbruget i
de seneste år
51
. Ved køb af husholdningsapparater vælger forbrugerne i stigende grad den
energieffektive løsning. Der er næsten 1,5 millioner arbejdspladser inden for sektoren for
vedvarende energi og energieffektivitet i Europa.
49
50
Findes på
:
https://ec.europa.eu/health/amr/sites/amr/files/amr_action_plan_2017_en.pdf.
Grundig analyse som støtte til Kommissionens meddelelse COM(2018) 773 "A Clean Planet for all. A European long-term
strategic vision for a prosperous, modern, competitive and climate neutral economy".
Produktionen af kød stiller et af de største arealkrav pr. kalorie. Omstillingen og nedbringelsen af kødforbruget vil frigøre
yderligere arealer.
51
Køleskabe er blevet væsentligt mere energieffektive i løbet af de seneste 10 år (det samme gælder f.eks. vaskemaskiner,
opvaskemaskiner og fjernsyn). Dette betyder desuden, at forbrugerne køber mere effektive produkter. Top ti baseret på GFK-
data. Findes på: topten.eu
22
 kom (2019) 0022 (forslag) - Oplæg På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030
2009484_0024.png
Europa-Kommissionen har med energiunionen indført en af de mest omfattende globale
politiske rammer for energiomstilling og økonomisk modernisering, inden for hvilke klima-,
energi-, transport- og forskningspolitikkerne og andre politikker er samlet under ét. Som led i
energilovgivningen vil de på EU-plan fastsatte mål om, at vedvarende energi skal udgøre
mindst 32 % af det samlede energiforbrug, og om at opnå en energieffektivitet på mindst
32,5 % i 2030 give os mulighed for at gå ud over vores tilsagn i henhold til Parisaftalen om at
reducere drivhusgasemissionerne med mindst 40 % frem til 2030 i forhold til 1990-niveauet.
Tekstboks: Ren energi er en mulighed for at skabe arbejdspladser og vækst
I perioden 2008-2014 steg antallet af arbejdspladser inden for teknologier for vedvarende
energi med 70 %. Der er potentiale til at skabe yderligere 900 000 arbejdspladser inden 2030,
forudsat at der mobiliseres offentlig og privat investering. Der kan genereres op til 400 000
yderligere arbejdspladser i sektoren for energieffektivitet.
Efter 2030 kræves en større indsats for at leve op til såvel teksten som ånden i Parisaftalen og
udnytte energiomstillingens fulde økonomiske potentiale. EU kan i væsentlig grad begrænse
sin dyre afhængighed af fossile brændstoffer, mindske sin import af fossile brændstoffer med
omkring 260 mia. EUR, øge sin energiuafhængighed og bidrage til et mere retfærdigt
energimarked. Det er vigtigt, at vi fortsætter integrationen af energimarkedet ved at anlægge
de manglende samkøringslinjer og fremme grænseoverskridende energihandel. Omstillingen
til ren energi kan også understøttes af havenergi og offshorevindenergi. EU bør som førende
på dette område fortsat udnytte sine "first mover"-fordele.
Eftersom
bygninger
i dag står for omkring 40 % af energiforbruget, er der behov for at
fremme bedre energieffektivitet i bygninger gennem renovering og modernisering. Denne
23
 kom (2019) 0022 (forslag) - Oplæg På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030
2009484_0025.png
indsats er allerede begyndt. F.eks. står de miljøindustrier, der særligt beskæftiger sig med
renovering af bygninger, for mere end 3,4 millioner arbejdspladser i Europa. En reduktion af
energiefterspørgslen i bygninger kræver ikke kun øget anvendelse af effektiv og ren elektrisk
opvarmning, men også mere intelligente bygninger og husholdningsapparater samt bedre
isoleringsmaterialer, der er i fuld overensstemmelse med den cirkulære økonomis principper.
Direktivet om bygningers energimæssige ydeevne sigter mod at forbedre livskvaliteten ved at
gøre vores huse bedre isolerede og ventilerede og dermed til bedre steder at bo og samtidig
gennemføre en dekarbonisering af vores bygningsmasse frem til 2050. Sådanne tiltag vil føre
til lavere leveomkostninger og dermed flere penge i folks pengepung. Det er dog nødvendigt
at finde metoder og midler, der til at begynde med kan bistå folk med at gennemføre denne
omstilling.
En anden vigtig drivkraft for omstillingen til en ren, ressourceeffektiv og kulstofneutral
fremtid er
mobilitetssektoren,
lige fra bytransport til transeuropæiske net, vejtransport og sø-
og luftfart. Transport- og mobilitetstjenesterne beskæftiger omkring 11 millioner mennesker,
og der er i dag stor efterspørgsel efter mobilitet. Transport er dog i dag årsag til
luftforurening, støj, trængsel og vejulykker. Sektoren står allerede for næsten en fjerdedel af
Europas udledning af drivhusgasser, og dens CO
2
-fodaftryk er stigende. Handlingsplanen om
lavemissionsmobilitet, som Kommissionen foreslog i 2016, samt de deraf følgende forslag om
et mobilt Europa indeholder adskillige foranstaltninger til at gøre vores transportsystem mere
bæredygtigt. Disse tiltag sigter mod at mindske udledningen af drivhusgasser og sender et
signal til virksomhederne i EU om, at de skal investere i ren transport. Dette vil også bidrage
til beskæftigelse og vækst. Vi er nødt til at prioritere rene og økonomisk overkommelige
alternativer for kun at have nulemissionskøretøjer kørende på vejene i EU og for bedst muligt
at udnytte digitale teknologier til støtte for nedbringelsen af brændselsforbruget. På samme
måde bidrager EU's satellitnavigationssystemer til at mindske udledningerne, f.eks. inden for
luft- og vejtransport.
Byerne går forrest hvad angår omstillingen til bæredygtig mobilitet. Gennem bæredygtig
byplanlægning, der integrerer fysisk planlægning og imødekommer behov og infrastruktur på
mobilitetsområdet, har byerne en vigtig rolle at spille. Byområderne bør ligeledes bistås, når
det kommer til digitalisering, automatisering og andre innovative løsninger, og bør fremme
aktiv og fælles transport, lige fra mere befordring til fods og på cykel til delebilstjenester og
samkørsel.
Herudover er det vigtigt at se nærmere på udformningen og udrangeringen af køretøjer og på
transportinfrastrukturen, så det sikres, at de muligheder, som overgangen til den cirkulære
økonomi bringer, udnyttes fuldt ud. Køretøjer, der er klar til at blive udrangeret, indeholder
stadig mange værdifulde materialer. EU's lovgivningsmæssige rammer for udrangerede
køretøjer kræver, at producenterne udformer og fremstiller nye køretøjer uden farlige stoffer
og på en sådan måde, at det er nemt at genbruge og genanvende materialerne fra et gammelt
24
 kom (2019) 0022 (forslag) - Oplæg På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030
2009484_0026.png
køretøj til at fremstille nye produkter.
Der kan og bør gøres mere brug af genanvendt indhold i køretøjer og transportinfrastrukturer
for at opnå en mere effektiv genanvendelse. F.eks. kan en øget indsamling og genanvendelse
af bilbatterier i EU mindske afhængigheden af importerede materialer og medvirke til at
bevare værdien af genvundne materialer i EU's økonomi. Det vil være vigtigt med yderligere
incitamenter, både lovgivningsmæssige og finansielle, for at få mest ud af den cirkulære
økonomis potentiale i transportsektoren.
3.1.4
Sikring af en socialt retfærdig omstilling
Solidaritet og velstand er dyder i sig selv og udgør grundlaget for vores frie og demokratiske
samfund. Overgangen til en miljømæssigt bæredygtig økonomisk vækst og konkurrenceevne
kan kun lykkes, hvis den samtidig er inklusiv. Bæredygtig forandring handler derfor også om
at fremme sociale rettigheder og velfærd for alle og således bidrage til social samhørighed i
medlemsstaterne og hele EU.
Omstillingen til bæredygtighed kan have store positive afsmittende virkninger for den sociale
velfærd. Ud over at udgøre fundamentet for anstændigt arbejde kan den også medføre
bemærkelsesværdige sundhedsmæssige fordele. Det er almindeligt anerkendt, at et godt
helbred hænger tæt sammen med miljøets tilstand. De skadelige virkninger ved luft- og
vandforurening er et godt eksempel i denne forbindelse. Bæredygtige fødevaresystemer kan
give alle borgere nærende fødevarer af høj kvalitet.
Tekstboks:
EU's kemikalielovgivning har i væsentlig grad bidraget til sikringen af et højt
beskyttelsesniveau for menneskers sundhed. I løbet af de seneste fire årtier er menneskers og
miljøets eksponering for farlige stoffer faldet drastisk. EU's lovgivning har medvirket til at
mindske eksponeringen for visse kræftfremkaldende stoffer på arbejdspladsen og ført til
forebyggelsen af omkring én million nye kræfttilfælde i EU i løbet af de seneste 20 år.
Oprettelsen af synergier og moderniseringen af vores økonomi indebærer også nogle gange
vanskelige kompromiser. Selv om der i forbindelse med omstillingen til bæredygtighed vil
blive skabt nye arbejdspladser, er det muligt, at traditionelle erhverv forsvinder eller
omdannes, bl.a. gennem digitalisering og automatisering, hvilket kan skabe midlertidige
gnidninger på arbejdsmarkedet. Hvad angår arbejdsmarkedet er det f.eks. i øjeblikket ikke
klart, hvilke virkninger kunstig intelligens helt præcist vil få.
Selv om mange husholdninger har svært ved at få økonomien til at hænge sammen, er der en
stigende offentlig forståelse af, at vi er nødt til at ændre den måde, hvorpå vi producerer og
forbruger. Alligevel er der en risiko for, at disse udfordringer ikke blot rammer middelklassen
og den lavere middelklasse relativt hårdere, men at omkostningerne forbundet med
opgraderingen af deres huse, deres biler eller deres færdigheder også udgør en større byrde for
dem.
Denne omstilling har konsekvenser for de personer, der er ansat i de berørte virksomheder, og
nogle gange for hele regioner. Som grundlæggende princip for omstillingen bør ingen lades i
stikken. Vi kan simpelthen ikke gennemføre omstillingen til bæredygtighed på bekostning af
befolkningsgrupper, lokalsamfund, sektorer eller regioner. Alle medlemmer af vores samfund
skal have lige muligheder for at bidrage til en bæredygtig europæisk fremtid og drage nytte af
omstillingen. Vi er nødt til at styrke kvinderne, så de kan komme ind på jobmarkedet og få
mulighed for at blive økonomisk uafhængige.
25
 kom (2019) 0022 (forslag) - Oplæg På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030
2009484_0027.png
Hvis det skal lykkes os at sætte en bæredygtig kurs for vores samfund, er vi nødt til at sikre, at
vores politikker hjælper alle europæere med at gennemføre denne ændring, bl.a. ved at
udruste dem med de nødvendige færdigheder. Kommissionen iværksatte f.eks. initiativet
vedrørende kulregioner under omstilling, som er med til at udarbejde strategier og projekter
for en varig social, økonomisk og teknologisk omstilling i visse regioner i EU, og som vil
blive udvidet til at omfatte kulstofintensive regioner. Sådanne tidlige initiativer, der foregriber
udfordringer forbundet med omstillingen, bør styrkes og udvides til andre sektorer, hvor der
er behov for omstilling, f.eks. bilindustrien og visse fødevarebrancher.
For at opnå offentlighedens accept af de fornødne skridt og sørge for en vellykket omstilling
for alle vil det også være af afgørende betydning at sikre en socialt inkluderende, rimelig og
retfærdig omstilling. Dette indebærer en højere og mere retfærdig arbejdsmarkedsdeltagelse,
med fokus på jobkvalitet og arbejdsvilkår, samt overholdelsen af minoritetsrettigheder.
I den forbindelse kan en velordnet, lovlig og velforvaltet migration skabe muligheder for den
europæiske økonomi ved at imødegå demografiske ændringer, både i migranternes
oprindelseslande og bestemmelseslande. Integration og en fuld inddragelse i samfundet
–
hvad enten det er kulturelt, socialt eller økonomisk
–
af alle migranter, der med rette og
26
 kom (2019) 0022 (forslag) - Oplæg På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030
2009484_0028.png
lovligt opholder sig i EU, er et fælles ansvar samt altafgørende for at sikre social
samhørighed
52
.
Omstillingen til bæredygtighed kræver også investeringer i effektive og integrerede
socialsikringsordninger, herunder kvalitetstjenester som f.eks. uddannelse, undervisning,
livslang læring, børnepasning, skolefritidsordninger og sundheds- og langtidspleje. Dette er
vigtigt for at sikre lige muligheder for alle og for at fremme økonomisk og social konvergens.
Navnlig sundhedssystemerne skal udvikles, således at de er lettilgængelige og økonomisk
overkommelige for alle, bl.a. med bedre adgang til lægemidler, mere patientorienterede og
stærkt fokuserede på sundhedsfremme og forebyggelse af sygdomme. De bør desuden være
mere og bedre i stand til at planlægge og forudberegne arbejdsstyrken i sundhedssektoren og
anvende omkostningseffektive digitale teknologier mere bredt
53
.
Sociale investeringer bør derfor fortsat prioriteres højt i EU og medlemsstaterne. Oplægget
om et socialt Europa
54
udgør et vigtigt referencepunkt og omfatter en næremere undersøgelse
af mulighederne for at tilpasse vores sociale modeller til de udfordringer, vi står over for. De
vigtigste rammer for EU's vej frem er den europæiske søjle for sociale rettigheder, som EU-
institutionerne proklamerede i november 2017. Formålet med søjlen er at styre en fornyet
proces til forbedring af arbejds- og levevilkår. Der fastsættes vigtige principper og rettigheder
på det beskæftigelsesmæssige og sociale område. Vores fokus bør nu være at omsætte søjlen
til virkelighed. På vejen frem er vi også nødt til at sikre, at gennemførelsen af søjlen er med til
at udruste folk med de rette færdigheder til de rette job, som er orienterede mod grøn
økonomisk omstilling.
Omstillingen til bæredygtighed skal også fortsat hjælpe medlemsstaterne og regionerne med
at vokse i retning af hinanden, idet der bør undgås vidtrækkende uretfærdighed og ulighed i
EU inden for og mellem by- og landområderne.
Selv om 75 % af EU's område består af landbrugsarealer, bor mere end to tredjedele af EU's
befolkning i byområder. Disse genererer op til 85 % af EU's BNP, tegner sig for omkring 60-
80 % af energiforbruget og står typisk over for udfordringer som f.eks. trængsel, boligmangel,
luftforurening og nedslidt infrastruktur
55
. Gennemførelsen og udviklingen af EU's dagsorden
for byerne bør fortsat prioriteres, og synergier med forskellige bæredygtighedspolitikker og
andre instrumenter bør intensiveres.
Landdistrikterne er også de vigtigste leverandører af de fødevarer, energikilder og materialer,
vi forbruger, og er derfor afgørende for omstillingen til bæredygtighed. Bioøkonomien er et af
de områder, hvor der kan ydes et vigtigt bidrag til at dekarbonisere vores økonomi og
samtidig skabe arbejdspladser i landdistrikterne. Bæredygtig turisme og bæredygtige
fødevaresystemer er ligeledes gode eksempler på økonomiske muligheder i landdistrikterne,
der omfatter beskyttelse og styrkelse af kultur- og naturarv.
EU-foranstaltninger alene, f.eks. samhørighedspolitikken og politikker for udvikling af
landdistrikter, herunder EU's indsats for intelligente landsbyer, vil ikke være nok, og alle
aktører, herunder på nationalt og regionalt plan, vil skulle bidrage for at fremskynde
52
53
COM(2016) 377.
Op til 9,6 % af Europas BNP var afsat til sundhedspleje i 2017, og det er derfor af stadig større betydning, at
sundhedsudgifterne er effektive, og at der undgås ressourcespild.
54
Oplæg om Europas sociale dimension af 26. april 2017 (COM(2017) 206).
55
FN's mål for bæredygtig udvikling
–
mål nr. 11 om at gøre byer, lokalsamfund og bosættelser inkluderende, sikre, robuste
og bæredygtige. Findes på:
https://www.un.org/sustainabledevelopment/cities/
27
 kom (2019) 0022 (forslag) - Oplæg På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030
2009484_0029.png
omstillingen til bæredygtighed og anvende de passende lovgivningsmæssige og andre
tilgange, der styrker landdistrikterne og sikrer lige levevilkår.
3.2 Horisontale katalysatorer for en omstilling til bæredygtighed
3.2.1
Uddannelse, videnskab, teknologi, forskning, innovation og digitalisering
Uddannelse, videnskab, teknologi, forskning og innovation er en forudsætning for at opnå en
bæredygtig økonomi i EU, som opfylder målene for bæredygtig udvikling
56
.
Vi er nødt til
fortsat at øge vores bevidsthed, forbedre vores viden og skærpe vores kompetencer. Vi bør
investere mere på disse områder og tilpasse dem til målene for bæredygtig udvikling.
Uddannelse, undervisning og livslang læring er uundværlige, når det gælder om at skabe en
bæredygtig kultur. EU's stats- og regeringschefer er blevet enige om at arbejde hen imod et
europæisk uddannelsesområde inden 2025 for at udnytte det fulde potentiale, der ligger i
uddannelse, undervisning og kultur som drivkræfter for jobskabelse, økonomisk vækst og
social retfærdighed. Uddannelse er både en dyd i sig selv og et uvurderligt middel til at opnå
bæredygtig udvikling. Derfor bør der særligt fokuseres på at forbedre den lige adgang til
inklusiv uddannelse og undervisning af høj kvalitet i alle livets faser, lige fra vuggestue til
videregående uddannelse og voksenundervisning. Uddannelsesinstitutioner på alle niveauer
bør tilskyndes til at tilslutte sig målene for bæredygtig udvikling som retningslinjer for deres
aktiviteter, og de bør støttes, så de bliver steder, hvor man ikke blot underviser i kompetencer
inden for bæredygtighed, men også aktivt praktiserer dem. Der bør ligeledes fokuseres på at
foretage en reform og modernisering af uddannelsessystemerne, lige fra opførelsen af grønne
skoler og universiteter til udviklingen af nye færdigheder inden for den digitale økonomi.
Bedre IKT-færdigheder og digitale kernekompetencer i tråd med EU's handlingsplan for
digital uddannelse
57
og større fokus på kunstig intelligens
58
bør prioriteres højt fremover.
Udnyttelsen af den digitale omstillings styrke for at nå målene for bæredygtig udvikling er en
klar prioritet. EU er fast besluttet på at udvikle kapacitet og ekspertise inden for vigtige
digitale teknologier som f.eks. konnektivitet, tingenes internet, cybersikkerhed, blockchain
eller højtydende databehandling og er samtidig opmærksom på de potentielle negative
eksterne omkostninger, der er forbundet med digitale infrastrukturer.
Kunstig intelligens er et område, hvor EU sakker bagud i forhold til Kina og USA
59
.
EU er
nødt til at indhente de andre hurtigt for at høste de økonomiske fordele og samtidig indtage en
ledende rolle i udformningen af de nye etiske retningslinjer, som skal ledsage denne nye
teknologi. Således kan EU være med til at sikre, at kunstig intelligens er en nettogevinst for
menneskers liv og arbejde. Med sin kapacitet til at behandle store datamængder samtidigt har
kunstig intelligens potentiale til i væsentlig grad at øge produktiviteten på mange områder
såsom sundhedspleje, energi, landbrug, uddannelse og miljøbeskyttelse. F.eks. gør forskere
inden for landbrugssektoren i øjeblikket brug af kunstig intelligens og big data til at forudse
høstudbyttet flere måneder før høsten, hvilket potentielt kan hjælpe landbrugerne med at øge
The Role of Science, Technology and Innovation Policies to Foster the Implementation of the Sustainable Development
Goals,
rapport fra ekspertgruppen om opfølgningen på Rio+20, navnlig målene for bæredygtig udvikling.
57
COM(2018) 22 final.
58
I november 2018 lancerede Europa-Kommissionen "AI Watch" for i EU og på verdensplan at overvåge udviklingen inden
for kunstig intelligens og for at skabe det fornødne analytiske grundlag for yderligere tiltag.
59
Europa-Kommissionen, "USA-China-EU plans for AI: where do we stand?", januar 2018. Findes på:
https://ec.europa.eu/growth/tools-databases/dem/monitor/sites/default/files/DTM_AI%20USA-China-
EU%20plans%20for%20AI%20v5.pdf.
56
28
 kom (2019) 0022 (forslag) - Oplæg På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030
2009484_0030.png
deres produktivitet, træffe informerede beslutninger for så vidt angår afgrøder og i sidste ende
forbedre fødevaresikkerheden
60
.
Forskning og innovation spiller en vigtig rolle som katalysator for forandring. De udgør et
værktøj til analyse af følgerne ved forandring samt et middel til at sikre, at enhver omstilling
fører til øget velfærd. De giver os ligeledes mulighed for at spare penge. Flere investeringer i
innovation og teknologisk udvikling i dag vil på længere sigt hjælpe os med at sænke de
omkostninger, der skal til for at opfylde vores langsigtede politiske mål som f.eks. inden for
klima og miljø. Europa har talenterne, færdighederne og den iboende kreativitet. Med sit rige
forsker- og innovatorsamfund har EU et særdeles godt udgangspunkt for at blive førende
inden for udvikling og udbredelse af banebrydende løsninger på området grøn og inklusiv
vækst, der vil kunne anvendes i EU såvel som på verdensplan.
For at udnytte dette potentiale fuldt ud er EU-medlemsstaterne dog nødt til at øge deres
udgifter til forskning. EU er nået til enighed om, at 3 % af EU-medlemsstaternes BNP i 2020
bør investeres i forskning, udvikling og innovation, men vi er stadig langt fra at nå dette mål.
På EU-plan er rammeprogrammerne for forskning og innovation katalysator for bæredygtig
konkurrenceevne, vækst og investeringer. For at fremskynde omstillingen til bæredygtighed
skal finansieringen af forskning og innovation suppleres med en strategisk tilgang til
investering, som gør det muligt for innovative løsninger at nå ud på markedet, idet disse ofte
kræver kapitalintensive og højrisikable investeringer. Instrumenter som f.eks. Den
Europæiske Fond for Strategiske Investeringer er blevet oprettet for at hjælpe med at
nedbringe risiciene ved sådanne investeringer og dermed gøre dem mere attraktive for private
interessenter. Det nyligt foreslåede Europæiske Innovationsråd kan også yde støtte i denne
henseende ved at bistå topinnovatorer, nystartede virksomheder, små virksomheder og
60
Jiaxuan You, Xiaocheng li, melvin low, David B. Lobell, Stefano Ermon, "Sustainability and Artificial Intelligence Lab,
Combining Remote Sensing Data and Machine Learning to Predict Crop Yield". Findes på:
http://sustain.stanford.edu/crop-
yield-analysis
29
 kom (2019) 0022 (forslag) - Oplæg På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030
2009484_0031.png
forskere med at gennemføre innovative højrisikoprojekter, vokse på internationalt plan og
nyde godt af tværfaglig vidensudveksling.
EU og medlemsstaterne kunne fokusere på at finansiere banebrydende og disruptive
teknologier og innovative virksomheder med potentiale til at blive førende på EU-markedet
og det globale marked, når det gælder om en omstilling til bæredygtighed, samt på effektiv og
rettidig udnyttelse af disse innovationer. Der bør lægges særlig vægt på bæredygtige og
innovative landbrugs- og fødevaresystemer, ren teknologi, menneskers og dyrs sundhed,
økosystemløsninger og ressourceeffektive produkter og produktionsmetoder. Desuden er der
behov for en understøttende retlig ramme til at stimulere en effektiv udbredelse af innovation
med henblik på bæredygtig udvikling.
EU og dets medlemsstater ville også skulle fremme stærkere forbindelser mellem forskere og
erhvervslivet. EU's knudepunkter og -væksthuse for forskning, udvikling og innovation er
vigtige for at støtte bæredygtig udvikling, således at forskere og virksomheder kan mødes,
udveksle bedste praksis og fremme innovation. Mens store virksomheder kan have midlerne
til at udvikle deres forskningsaktiviteter internt, er dette ofte ikke tilfældet for små og
mellemstore virksomheder. Stærkere og mere direkte forbindelser med forskersamfundet har
potentiale til at slå bro over denne kløft.
Tekstboks: Med 40 innovationsknudepunkter i hele EU samler Det Europæiske Institut for
Innovation og Teknologi (EIT) den videnstrekant, som uddannelse, forskning og erhvervsliv
tilsammen udgør. Der er lanceret adskillige
videns- og innovationsfællesskaber
(VIF'er), og
flere følger. Disse fællesskaber
tager fat på store samfundsmæssige udfordringer i EU for
så vidt angår målene for bæredygtig udvikling
såsom klima, energi, fødevarer, sundhed,
råvarer, digitalisering, bytrafik og kompleks fremstillingsvirksomhed. Mere end 1 200
partnere fra erhvervslivet og forsknings- og uddannelsesmiljøet samles for at løfte disse
udfordringer.
3.2.2
Finansiering, prissætning, beskatning og konkurrence
Omkostningerne ved ikke at gøre noget er store på mellemlang og lang sigt. Samtidig
indebærer omstillingen til bæredygtighed væsentlige investeringer på kort sigt og en betydelig
ændring i, hvordan det finansielle system fungerer. På verdensplan forventes det at kræve
omkring 4,5-6 bio. EUR at nå målene for bæredygtig udvikling
61
. Der er behov for yderligere
investeringer på omkring 180 mia. EUR for at nå EU's 2030-mål, der blev aftalt i Paris,
herunder en reduktion af drivhusgasemissionerne på 40 %. De offentlige midler skal målrettes
bedre og mere fornuftigt forfølgelsen af målene for bæredygtig udvikling, men vi kan ikke
opfylde vores behov, hvis den private sektor ikke også gennemfører en bæredygtig omstilling.
Mobiliseringen af midler til finansiering af omstillingen skal gå hånd i hånd med udfasningen
af finansiering af projekter til skade for grøn og inklusiv økonomisk vækst.
Investeringsplanen for Europa har til formål at mobilisere privat finansiering til gavn for
offentligheden. Den i 2015 lancerede Europæiske Fond for Strategiske Investeringer har via
sin finansieringsdel indtil videre mobiliseret i alt 370 mia. EUR til investeringer inden for
nøgleområder, som er nødvendige for moderniseringen af den europæiske økonomi. Dette
omfatter vedvarende energi, energieffektivitet, forskning, udvikling og innovation samt social
infrastruktur som f.eks. sociale eller økonomisk overkommelige boliger. Med henblik på den
næste budgetramme for perioden 2021-2027 foreslog Kommissionen at fordoble
61
De Forenede Nationers Konference for Handel og Udvikling. Findes på:
http://www.eurasia.undp.org/content/rbec/en/home/blog/2017/7/12/What-kind-of-blender-do-we-need-to-finance-the-SDGs-
.html
30
 kom (2019) 0022 (forslag) - Oplæg På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030
2009484_0032.png
budgetmidlerne til den sociale sektor, herunder til socialt iværksætteri, samt kun at finansiere
bæredygtige infrastrukturer. Den Europæiske Investeringsbank-Gruppen er allerede i dag den
største multilaterale yder af klimafinansiering på verdensplan og har afsat mindst 25 % af sine
investeringer til modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer.
Kommissionen har på grundlag af anbefalinger fra en ekspertgruppe også fastlagt en køreplan
for at styrke den rolle, som finansiering spiller i bestræbelserne på at opnå en velfungerende
økonomi i topform, der samtidig skaber resultater med hensyn til de miljømæssige og sociale
mål. Handlingsplanen for bæredygtig finansiering
62
og de deraf følgende lovgivningsforslag
vil hjælpe investorer med at træffe informerede investeringsbeslutninger baseret på klare
kriterier for, hvad der er en bæredygtig investering. Dette bør lette fremskyndelsen og
udbredelsen af mere omfattende investeringer i bæredygtige projekter både i EU og på
verdensplan samt tilskynde investorer til at trække sig ud af investeringer, der ikke er
bæredygtige.
Der bør fokuseres yderligere på at sammenkoble bæredygtig finansiering med realøkonomien,
således at den øgede efterspørgsel efter bæredygtige produkter og tjenester fra investorer vil
blive modsvaret af et øget udbud. I den forbindelse vil en effektiv prissætning af eksterne
omkostninger være afgørende. Ligeledes bør der gøres en yderligere indsats for at oplyse de
europæiske borgere om finansieringssystemet, således at de er mere opmærksomme på de
erhvervsaktiviteter, de finansierer, og på, hvordan de skal stille fondsforvaltere til regnskab,
såfremt deres penge ikke forvaltes bæredygtigt.
EU står i spidsen for en omfattende omlægning af det finansielle system hen imod en
mere bæredygtig kurs gennem:
62
Handlingsplanen om bæredygtig finansiering. Findes på:
https://ec.europa.eu/info/publications/180524-proposal-
sustainable-finance_en.
31
 kom (2019) 0022 (forslag) - Oplæg På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030
2009484_0033.png
Oprettelse af et fælles sprog:
et fælles EU-klassifikationssystem ("taksonomi") for at
definere, hvilke økonomiske aktiviteter der er bæredygtige, og kortlægge områder, hvor
bæredygtige investeringer kan få størst virkning.
Mindskelse af risikoen for grønvaskning:
oprettelse af standarder og mærker for grønne
finansielle produkter, som giver investorer mulighed for let at identificere investeringer,
der opfylder grønne eller kulstoffattige kriterier.
Indarbejdelse af bæredygtighed i investeringsrådgivning:
krav om, at
forsikringsselskaber og investeringsvirksomheder rådgiver kunder på grundlag af deres
præferencer vedrørende bæredygtighed.
Udvikling af bæredygtighedsbenchmarks og fremme af deres gennemsigtighed.
Identificering af forpligtelserne for institutionelle investorer og kapitalforvaltere:
sikring af, at de i deres investeringsbeslutninger tager hensyn til bæredygtighed og styrker
deres oplysningskrav.
Øget gennemsigtighed i virksomhedsrapportering:
revision af retningslinjerne om
offentliggørelse af ikkefinansielle oplysninger.
Indarbejdelse af bæredygtighed i tilsynskrav:
indførelsen af en grøn støttefaktor, når
det for at sikre finansiel stabilitet er berettiget ud fra en risikobetragtning.
For at sikre de offentlige myndigheders finansielle kapacitet til at investere i bæredygtig
omstilling er der også behov for en bæredygtig finanspolitisk reform på alle niveauer. Vi bør
styrke bekæmpelsen af skatteunddragelse og selskabsskatteundgåelse. Det er nødvendigt med
samarbejde på tværs af grænserne for at tage fat på spørgsmålet om skattely, der udhuler
skattegrundlaget i både EU og udviklingslandene.
Mere grundlæggende bør EU's skattesystemer og prissætning udformes således, at de afspejler
de faktiske omkostninger, imødegår vores vigtigste sociale og miljømæssige udfordringer og
udløser en adfærdsændring i hele økonomien. Bæredygtig konkurrence afhænger af priser, der
afspejler de reelle produktions- og brugsomkostninger, dvs. at eksterne omkostninger
internaliseres
63
.
Myndigheder, erhvervsledere og civilsamfundet er nødt til at samarbejde for at sikre lige
konkurrencevilkår i tråd med målene for bæredygtig udvikling og stimulere en udvikling, der
fører til, at bæredygtige produkter og tjenester bliver de mest økonomisk overkommelige.
Dette bør omfatte ændringer i skattesystemerne, således at medlemsstaterne mindsker skatten
på arbejde og øger afgifterne på kapital, forurening, for lavt prissatte ressourcer og andre
eksterne miljømæssige omkostninger
64
.
"Brugeren betaler"-princippet og "forureneren
betaler"-princippet skal anvendes for at forebygge og rette op miljøforringelse og for at undgå
at overvælte byrden på skatteyderne. I øjeblikket er skatteindtægterne fra arbejde fortsat otte
gange højere end indtægterne fra miljøafgifter i EU, og i årenes løb har kun et begrænset antal
EU-medlemsstater skåret ned på skatteindtægterne og indført flere miljøafgifter.
63
Kommissionen for erhvervsliv og bæredygtig udvikling, "Better Business Better World, The report of the Business &
Sustainable Development Commission", januar 2017.
64
Kommissionen for erhvervsliv og bæredygtig udvikling, "Better Business Better World, The report of the Business &
Sustainable Development Commission", januar 2017.
32
 kom (2019) 0022 (forslag) - Oplæg På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030
2009484_0034.png
De eksterne transportomkostninger i EU er betydelige
Europa-Kommissionen har foretaget en undersøgelse om internaliseringen af eksterne
omkostninger, der vedrører alle transportformer og omfatter trængsel, ulykker, CO
2
-
udledninger, støj, luftforurening og skader på habitater, og som sammenligner disse
omkostninger med de omkostninger, der betales af brugerne. Formålet er at vurdere, i hvilket
omfang "brugeren betaler"-princippet og "forureneren betaler"-princippet gennemføres i EU,
samt at finde frem til løsningsmodeller for yderligere internalisering af de negative eksterne
omkostninger. Ifølge de foreløbige resultater anslås det overordnede niveau for eksterne
transportomkostninger i EU-medlemsstaterne til omkring 1 000 mia. EUR om året, hvilket
svarer til næsten 7 % af BNP. Resultaterne af denne undersøgelse, der skal være afsluttet
inden midten af 2019, vil udgøre et vigtigt input til de kommende debatter om EU's fremtidige
transportpolitik.
Vi er også nødt til at sikre, at omstillingen er socialt retfærdig, at omkostningerne forbundet
hermed fordeles ligeligt mellem skatteyderne, og at alle betaler deres rimelige andel. Den
nødvendige omlægning af afgifter og fjernelse af kontraproduktive finansielle incitamenter
som f.eks. tilskud til fossile brændstoffer kan have regressive virkninger og ramme de fattige
hårdere. De politiske beslutningstagere er derfor nødt til at tage alle relevante instrumenter i
brug og bør foruden f.eks. aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger, uddannelse og undervisning
sikre, at omstillingen går hånd i hånd med foranstaltninger, der gør skattesystemerne og
afgifterne mere progressive og tager højde for de mest sårbare grupper
65
.
På vejen frem vil en harmoniseret beskatning af negative sociale og miljømæssige eksterne
omkostninger i EU's indre marked også være vigtig for at gøre det muligt for EU at overgå til
en mere effektiv og bæredygtig økonomi og sikre lige konkurrencevilkår for virksomheder
66
.
F.eks. strider EU's retlige ramme for energibeskatning stadig imod EU's miljø- og klimamål
67
,
hvilket har skadelig indvirkning på de aftalte politiske mål. Et skift væk fra enstemmighed i
Rådet i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse "På vej mod en mere effektiv og
demokratisk beslutningstagning inden for EU's skattepolitik"
68
vil være en nødvendig
forudsætning for forandring.
Herudover udgør konkurrence er en vigtig del af den overordnede politiksammensætning og
af omstillingen til bæredygtighed. Konkurrencepolitikken bidrager til "økonomisk demokrati"
og ligestilling. Den muliggør økonomisk overkommelige priser, kvalitet og udvalg og
65
"Tax Policies in the European Union: 2018 Survey". Findes på:
https://ec.europa.eu/taxation_customs/business/company-tax/tax-good-governance/european-semester/tax-policies-european-
union-survey_en.
I december 2018 iværksatte Kommissionen en undersøgelse om megatendenser (klimaændringer,
digitalisering, befolkningsaldring osv.) og deres indvirkning på EU's økonomier, navnlig bæredygtigheden af
skattesystemerne i EU.
66
COM(2019) 8 final.
67
COM(2019) 8 final.
68
COM(2019) 8 final.
33
 kom (2019) 0022 (forslag) - Oplæg På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030
2009484_0035.png
begrænser rodfæstet økonomisk magt, der ikke bygger på fortjeneste. Der er dokumentation
69
for, at konkurrencepolitikken relativt set er til mere fordel for fattigere husholdninger end
rigere husholdninger, og at den fører til en mere effektiv fordeling af ressourcer samt
fremskynder innovation, navnlig inden for det teknologiske forskningsområde.
Tekstboks:
EU's statsstøttepolitik, navnlig siden dens fornyelse i de seneste år, har været
rettet mod bæredygtighed. 94 % af den samlede statsstøtte i EU var rettet mod horisontale mål
af fælles interesse som f.eks. miljøbeskyttelse, forskning, udvikling, innovation og regional
udvikling. Af de samlede udgifter var 54 % til støtte for miljøet og energibesparelser
70
.
3.2.3
Ansvarlig forretningsskik, virksomhedernes sociale ansvar og nye
forretningsmodeller
Virksomhederne spiller en afgørende rolle i omstillingen til bæredygtighed. I løbet af de
seneste årtier har et stadig større antal virksomheder både frivilligt og på foranledning af
offentlige myndigheder gjort miljømæssig og social ansvarlighed til en vigtig del af deres
virksomhedsformål. Flere og flere virksomheder betragter målene for bæredygtig udvikling
som en integreret del af deres konkurrenceevne og vækststrategi. De har forstået, at en
ansvarlig forretningsskik kan føre til mere bæredygtig fortjeneste og vækst, nye
markedsmuligheder og langsigtede værdier for deres aktionærer.
I betragtning af den stigende kompleksitet i og globalisering af forsyningskæder er det vigtigt
også at fremme anvendelsen af høje bæredygtighedsstandarder i tredjelande. EU-
virksomhedernes og forbrugernes forretningspraksis og forbrugs- og produktionsmønstre bør
ikke indirekte bidrage til krænkelser af menneskerettighederne eller miljøforringelse andre
steder i verden.
I løbet af de seneste to år har EU styrket aktionærernes
71
og investorernes
72
rettigheder og
hjulpet dem med at forstå både de finansielle og ikkefinansielle aspekter af virksomhedernes
resultater og med at blive bedre i stand til at drage virksomhederne til ansvar. EU har
ligeledes indført nye miljømæssige og sociale kriterier i sin lovgivning om offentlige udbud
69
Dierx, Adriaan, Ilzkovitz, Pataracchia, Ratto, Thum-Thysen and Varga (2017), "Does EU competition policy support
inclusive growth", Journal of Competition Law & Economics, Vol. 13, No. 2; OECD, "Factsheet on how competition policy
affects macro-economic outcomes" (October 2014); Fabienne Ilzkovitz and Adriaan Dierx, "Ex-post economic evaluation of
competition policy enforcement: A review of the literature", GD for Konkurrence (juni 2015).
70
http://ec.europa.eu/competition/state_aid/scoreboard/index_en.html
71
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/828 af 17. maj 2017 om ændring af direktiv
2007/36/EF, for så vidt angår tilskyndelse til langsigtet aktivt ejerskab (EØS-relevant tekst).
72
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/95/EU af 22. oktober 2014 om ændring af direktiv 2013/34/EU for så vidt
angår offentliggørelse af ikke-finansielle oplysninger og oplysninger om mangfoldighed for visse store virksomheder og
koncerner (EØS-relevant tekst).
34
 kom (2019) 0022 (forslag) - Oplæg På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030
2009484_0036.png
for at tilskynde virksomheder til at udvikle socialt ansvarlige produkter og tjenester. EU har
vedtaget forordningen om konfliktmineraler
73
med det formål at sikre, at virksomheder i EU
kun importerer visse mineraler og metaller fra ansvarlige kilder, der ikke bruger fortjenesterne
til at finansiere væbnede konflikter. I denne forbindelse er den nyligt vedtagne handlingsplan
om bæredygtig finansiering ligeledes relevant, idet den forbinder finansieringssystemet med
mere bæredygtige projekter
74
.
Der er dog tydeligvis plads til yderligere fremskridt på alle niveauer. På EU-plan kan arbejdet
med at identificere en række passende foranstaltninger og konkrete måder, hvorpå en mere
bæredygtig forretningsskik kan blive fremmet, give yderligere resultater og styrke EU-
virksomhedernes konkurrencefordel på dette område. Vi vil skulle overveje forskellige former
for yderligere incitamenter for virksomheder, således at de i deres aktiviteter integrerer
målene for bæredygtig udvikling, herunder undersøger potentialet af fremspirende teknologier
og den cirkulære økonomi. EU er i sine interne såvel som eksterne tiltag nødt til fortsat at
fremme gennemførelsen af internationalt vedtagne retningslinjer og principper for ansvarlig
forretningsskik såsom FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder.
Dette er også vigtigt for at sikre lige konkurrencevilkår på internationalt plan.
Med henblik på fremtiden kan den kollaborative økonomi
–
hvor forbrugerne kan handle
direkte med hinanden
–
udgøre et vigtigt bidrag til bæredygtig vækst og fremkomsten af mere
bæredygtige forretningsmodeller, når de fremmes og udvikles på en ansvarlig måde. I
øjeblikket skaber kludetæppet af forskellige lovgivningsmæssige tiltag på tværs af EU
imidlertid usikkerhed for såvel traditionelle erhvervsdrivende, nye tjenesteydere som
forbrugere og hindrer den kollaborative økonomis vækst i EU og de nye og innovative
tjenester, der er forbundet hermed.
Socialt iværksætteri
–
der sigter mod at løse lokale problemer
–
kan ligeledes spille en vigtig
rolle, når det gælder om at imødegå bæredygtighedsudfordringer og samtidig fremme inklusiv
vækst og jobskabelse lokalt, fælles velstand og inklusion. Der er tendens til, at nuværende
sociale virksomheder er koncentreret i specifikke nicher
–
navnlig i lokale sammenhænge
–
og har svært ved at blive større i EU. Finansiering er fortsat et vigtigt spørgsmål, hvorfor EU
afsætter flere midler til sociale virksomheder. Ligesom med den kollaborative økonomi kan
den komplekse eller manglende lovgivningsmæssige ramme udgøre en hindring. I Frankrig
har man med en målrettet lovgivningsmæssig ramme, der blev indført i 2014, anerkendt de
særlige forhold, der kendetegner sektoren, hvilket har sat nyt skub i disse virksomheder.
3.2.4
Åben og regelbaseret handel
Åben og regelbaseret handel er et af de bedste redskaber til at øge vores og vores partneres
velstand og forbedre vores levestandarder og vores planets og demokratiers bæredygtighed.
Hvis vi ønsker at opnå et bæredygtigt Europa i en bæredygtig verden, er det vigtigt at gøre
brug af vores multilaterale institutioner og bilaterale og multilaterale handelsaftaler til at
udforme globale standarder.
Protektionistiske tendenser og en "mit land først"-tilgang er tilbøjelige til at føre til konflikter.
Desuden udgør de store hindringer for opbygningen af en bæredygtig planet, hvilket typisk er
et mål, der kræver internationalt samarbejde. Af mange årsager er det i EU's vitale interesse at
yde markant støtte til og fastholde det multilaterale system.
73
74
Forordning (EU) 2017/821 om konfliktmineraler.
https://ec.europa.eu/info/publications/180524-proposal-sustainable-finance_en#investment.
Der vil i forbindelse med EU's
industridage i begyndelsen af 2019 blive fremlagt et mere omfattende billede af EU's seneste fremskridt med hensyn til
virksomhedernes sociale ansvar/ansvarlig forretningsskik og erhvervsliv og menneskerettigheder.
35
 kom (2019) 0022 (forslag) - Oplæg På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030
2009484_0037.png
I forbindelse med omstillingen til bæredygtighed er vi nødt til at arbejde mere aktivt sammen
med ligesindede partnere for at forhandle sig frem til progressive nye regler, der tager hensyn
til FN's 2030-dagsorden. Med sidstnævnte anerkendes den nøglerolle, som det regelbaserede
multilaterale handelssystem med Verdenshandelsorganisationen (WTO) i centrum spiller, når
det drejer sig om at bidrage til målene for bæredygtig udvikling. EU's løbende konstruktive
bestræbelser på at modernisere WTO er derfor afgørende.
I takt med at visse magter trækker sig tilbage fra internationale handelsaftaler, opstår der nye
muligheder for EU. Denne Union med det mest udviklede indre marked i verden og med knap
en halv milliard forbrugere kan træde ind, hvor andre træder ud, hvilket den har gjort.
Desuden har den skabt et nyt og mere bæredygtigt grundlag for handel. Alle nye EU-handels-
og investeringsaftaler indeholder nu et kapitel om bæredygtig udvikling, der opretholder og
fremmer sociale og miljømæssige standarder. Den økonomiske partnerskabsaftale, der blev
undertegnet med Japan i juli 2018, er den første aftale, der uddyber de med Parisaftalen
indgåede forpligtelser. I september 2018 blev EU og Canada enige om at samarbejde om
handel og klimaændringer inden for rammerne af den samlede økonomi- og handelsaftale
(CETA). EU er i færd med at forhandle om kønsspecifikke bestemmelser i forbindelse med
moderniseringen af vores associeringsaftale med Chile.
Tekstboks: Juncker-kommissionen har vedtaget eller indledt gennemførelsen af otte
handelsaftaler med 15 lande, bl.a. Canada, Ukraine, Singapore, Vietnam, Japan og adskillige
lande i Afrika og Stillehavet
75
. EU har nu 39 EU-handelsaftaler på plads med 70 lande over
hele verden. Bestemmelser om handel og bæredygtig udvikling har været en central del af
EU's frihandelsaftaler siden 2010.
Kommissionen foreslog 15 punkter til styrkelse af gennemførelsen og håndhævelsen af
kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling i EU's handelsaftaler
76
. Fokus er på stærkere
samarbejde mellem forskellige aktører, mere effektiv håndhævelse, herunder en mere bestemt
anvendelse af kapitlerne om bæredygtighed i den eksisterende tvistbilæggelsesmekanisme, og
forbedret kommunikation og gennemsigtighed.
Som led i sine bestræbelser på at bistå udviklingslande indrømmer EU inden for rammerne af
den generelle toldpræferenceordning unilaterale handelspræferencer. Disse er betinget af de
præferenceberettigede landes overholdelse af gennemførelsen af centrale internationale
konventioner og aftaler om menneske- og arbejdstagerrettigheder, miljøbeskyttelse og god
regeringsførelse og skaber således et incitament for udviklingslandene til at opbygge deres
modeller for økonomisk vækst på et bæredygtigt grundlag. I tilfælde af alvorlige og
systematiske overtrædelser af disse konventioners principper kan Kommissionen midlertidigt
trække disse præferencer tilbage.
3.2.5
Styring og sikring af sammenhæng i politikkerne på alle niveauer
En reel omstilling til bæredygtighed til fordel for alle europæere ved at nå målene for
bæredygtig udvikling kræver en samlet tilgang. EU, dets medlemsstater og dets partnere er
nødt til at tage hensyn til de indbyrdes forbindelser mellem de forskellige udfordringer og
muligheder for bæredygtigheden og støtte sammenhængen mellem forskellige politikområder,
sektorer og trin i beslutningsprocessen.
75
Cameroun, Elfenbenskysten, Ghana og SADC-ØPA-landene Botswana, Lesotho, Mozambique, Namibia, Sydafrika og
Swaziland.
76
Uofficielt dokument fra Kommissionens tjenestegrene. Findes på:
http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2018/february/tradoc_156618.pdf.
36
 kom (2019) 0022 (forslag) - Oplæg På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030
2009484_0038.png
Respekten for retsstatsprincippet, demokrati og grundlæggende rettigheder er "hvem vi er".
Der er tale om principper og værdier, som ikke er til forhandling, og som er fastsat i EU-
traktaterne, og de udgør det fundament, vi bygger på. De er også fastlagt som en integreret del
af FN's 2030-dagsorden og målene for bæredygtig udvikling. Det samme gælder principperne
om fred, retfærdighed og robuste institutioner, som EU altid har været en stærk fortaler for.
Disse principper og fælles værdier er ikke selveffektuerende, og EU, dets medlemsstater og
alle europæere er nødt til at opretholde, fastholde og styrke dem. Arbejdsmarkedsparterne skal
yde et væsentligt bidrag. Dette partnerskab skal fastholdes og styrkes for at sikre både effektiv
regeringsførelse og en passende sammenhæng i politikkerne.
Ud over disse grundlæggende principper er det yderst vigtigt, at der på grundlag af
planlægning, evidensbaserede politikker, inklusivitet, effektivitet, overholdelsen af nærheds-
og proportionalitetsprincipperne, måling og overvågning er sammenhæng i alle politikker.
Bedre regulering og forvaltning på alle niveauer er også afgørende i denne forbindelse. Det er
nødvendigt at foretage grundige konsekvensanalyser for alle politiske løsningsmodeller samt
minimere og afbøde kompromiser mellem de økonomiske, sociale og politiske målsætninger.
Herudover bør der på en effektiv og struktureret måde tages hånd om relaterede mangler i
gennemførelsen, som kan være til fare for en bæredygtig sammenhæng i politikkerne.
Målene for bæredygtig udvikling er udformet således, at de er udelelige, og de fleste mål
dækker flere politikområder. Derfor bør bedre samarbejde på tværs af forvaltninger ledsages
af en bedre sammenhæng på tværs af forskellige politikområder. Fødevarer, energi og
forvaltning af vandressourcer hænger tæt sammen. Det samme gælder f.eks. transport,
luftkvalitet og sundhed. En såkaldt "neksustilgang" kræver tværsektorielle projekter på alle
niveauer, som tager fat på den indbyrdes forbundethed mellem målene for bæredygtig
udvikling. Europa-Kommissionen har fulgt denne tilgang ved at indføre en intern
arbejdsmetode, som går på tværs af siloerne mellem kommissærer og alle Kommissionens
ansatte.
Sammenhængen i politikkerne er ikke kun af betydning på internt niveau, men også for den
interne politiks indvirkning på den eksterne dimension og omvendt. Vi må sørge for ikke at
eksportere vores økologiske fodaftryk eller skabe fattigdom, ulighed og ustabilitet i andre dele
37
 kom (2019) 0022 (forslag) - Oplæg På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030
2009484_0039.png
af verden. Som europæere er vi jo godt klar over, at negative konsekvenser andre steder vil få
en boomerangeffekt på vores egen økonomi og vores eget samfund, f.eks. ved at forværre
årsagerne til migration. EU går ind for sammenhæng i udviklingspolitikken, hvilket sikrer, at
indvirkningen af EU's interne politikker på udviklingslandene systematisk tages i betragtning.
Den relevante overvågning er blevet indarbejdet i Kommissionens overordnede opfølgning på
FN's 2030-dagsorden
77
.
For at sikre vellykkede politikker er vi nødt til at fastlægge klare og målbare målsætninger,
således at fremskridtene kan overvåges, og resultaterne gøres offentligt tilgængelige. En aftale
om sådanne mål og et overvågningssystem kunne udgøre et næste skridt på EU-plan. Det
Europæiske Råd glædede sig over Kommissionens hensigt om at offentliggøre dette oplæg for
at bane vejen for en omfattende gennemførelsesstrategi for FN's 2030-dagsorden i 2019,
hvilket kunne indarbejde dette initiativ.
Gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling kræver desuden effektivt samarbejde på
europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan. Henstillingerne i Kommissionens meddelelse
"Nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet: Styrkelse af deres rolle i EU's politiske
beslutningsproces" fra taskforcen om nærhedsprincippet, proportionalitetsprincippet og
"Mindre, men mere effektivt" omfatter en køreplan for opfyldelsen heraf
78
. Kommissionen og
andre EU-organer vil navnlig kunne fremme udvekslingen af bedste praksis mellem byer og
regioner og fastsætte parametrene for en grænseoverskridende territorial tilgang til opfyldelse
af målene for bæredygtig udvikling.
Civilsamfundet,
den private sektor og den akademiske verden skal selvfølgelig også inddrages
i samtalen og gennemførelsesforanstaltningen. Multiinteressentplatformen på højt plan om
målene for bæredygtig udvikling, som Kommissionen oprettede i 2017
79
, har bidraget positivt
til samlingen af tværgående idéer. Platformens input har været uvurderlig for Kommissionens
arbejde og er knyttet som bilag til dette oplæg. Ekspertgruppen på højt plan om bæredygtig
finansiering er et andet positivt eksempel på tværsektorielt samarbejde af afgørende betydning
for udarbejdelsen af Kommissionens handlingsplan om bæredygtig finansiering.
I forbindelse med komplekse udfordringer med en bred vifte af konkurrerende interesser vil
partnerskaber med mange interessenter kunne fremmes yderligere for at tackle den indbyrdes
afhængighed mellem de forskellige mål for bæredygtig udvikling.
På den anden side kræver flerniveaustyringstilgangen, at EU's indsats er hensigtsmæssigt
formuleret på det overordnede forvaltningsniveau. Vi skal i forbindelse med gennemførelsen
af målene for bæredygtig udvikling håndtere mange udfordringer, som ikke kender nogen
grænser. En stærkere "udadvendt" vinkling i tæt samarbejde med EU's partnere fra hele
verden på alle niveauer er derfor nødvendig. I FN spiller Det Politiske Forum på Højt Niveau
en vigtig rolle, navnlig for så vidt angår overvågningen af fremskridt. EU kan som en stærk
fortaler for multilateralisme føre an, når det gælder om at sikre en korrekt indberetning af
fremskridt hen imod målene for bæredygtig udvikling og insistere på en stringent
gennemførelse og overvågning fra samtlige partneres side.
77
I EU-rapporten fra 2019 om sammenhæng i udviklingspolitikken, der offentliggøres sammen med dette oplæg, er der gjort
rede for fremskridtene
–
arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene (SWD(2019) 20).
78
COM(2018) 703 final. Findes på:
https://ec.europa.eu/info/sites/info/files/communication-principles-subsidiarity-
proportionality-strengthening-role-policymaking_en.pdf
og
https://ec.europa.eu/commission/priorities/democratic-
change/better-regulation/task-force-subsidiarity-proportionality-and-doing-less-more-efficiently_en.
79 Findes på:
https://ec.europa.eu/info/strategy/international-strategies/global-topics/sustainable-development-goals/multi-
stakeholder-platform-sdgs_en.
38
 kom (2019) 0022 (forslag) - Oplæg På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030
4 EU som global pioner inden for bæredygtig udvikling
EU og FN er naturlige partnere i bestræbelserne på at skabe en sikrere og bedre verden for
alle. Vi har ikke brug for flere mure, men derimod globale regler, som overholdes af alle. EU
betragter det regelbaserede system som den bedste garanti for bæredygtigheden af vores
økonomi og samfund. Kun multilateralt diplomati kan føre til løsninger på internationale
udfordringer. I EU's globale strategi for udenrigs- og sikkerhedspolitikken anerkendes
betydningen af målene for bæredygtig udvikling som en tværgående prioritet, og der er behov
for en samordnet indsats fra EU og dets medlemsstater i deres samkvem med resten af verden.
Med den globale opblussen af voldelige konflikter, der især har fundet sted de seneste fem år,
bliver vi igen mindet om, at fred og sikkerhed i EU også afhænger af dets evne til at bidrage
til at skabe og bevare fred andre steder i verden. EU's erfaring med at skabe fred hjemme
giver det en blød magt og troværdighed som global aktør i indsatsen for bæredygtig fred og
velstand.
EU skal også fortsætte med at dele bæredygtige løsninger på globale problemer, idet vores
politikker kun vil have en begrænset virkning på kloden, hvis andre forfølger modstridende
politikker. Ved at hjælpe og opmuntre andre til at følge os i vores indsats kan EU presse på
for at sikre lige vilkår, således at alle konkurrerer med hinanden på de samme betingelser. Når
EU lader andre lande få del i dets løsninger, fører det desuden til flere job og højere
bæredygtig vækst, ikke kun i partnerlandene, men også i EU.
Hvis vi skal lykkedes med grøn og inklusiv økonomisk omstilling, kræver det i sidste ende, at
vi får vores globale partnere med, og at vi kan argumentere for, at en global model for
bæredygtig udvikling, som bygger på vores vigtigste værdier og principper, er den bedste vej
til at opnå fælles velstand og en bæredygtig verden. EU's interne arbejde med målene for
bæredygtig udvikling og udlandets billede deraf er derfor to sider af samme sag. Det er i EU's
interesse at spille en førende rolle i gennemførelsen af FN's 2030-dagsorden på globalt plan
gennem sin optræden udadtil.
EU og dets medlemsstater er den største donor af humanitær bistand og udviklingsbistand på
verdensplan. EU har kollektivt forpligtet sig til at øge sin officielle udviklingsbistand til
mindst 0,7 % af EU's bruttonationalindkomst på årsbasis. Via samarbejdet med 150
partnerlande over hele verden er EU's udviklingssamarbejde både et middel til at løfte
mennesker ud af fattigdom og sikre værdighed og lighed, og det bidrager også til at skabe
fredelige, retfærdige og inkluderende samfund. Krisernes langvarige karakter gør det
nødvendigt for EU at fortsætte sin samordnede indsats for at imødekomme humanitære behov
og bekæmpe de grundlæggende årsager til fattigdom, fordrivelse, skrøbelighed og ustabilitet.
Den nye europæiske konsensus om udvikling justerer udtrykkeligt EU's politik med henblik
på gennemførelsen FN's 2030-dagsorden, og hovedformålet er at udrydde fattigdom. Det er
især en styrke, at dette er et fælles tilsagn fra EU og alle medlemsstaterne om at arbejde bedre
sammen, herunder gennem fælles programmering og mere effektiv koordinering på stedet.
Der bør ske en yderligere styrkelse af denne kurs med EU's fremtidige eksterne
finansieringsinstrument, som udtrykkeligt har til formål at understøtte gennemførelsen af
målene for bæredygtig udvikling.
Vi vil fortsætte vores aktive engagement med partnerlande gennem politiske dialoger på
grundlag af målene for bæredygtig udvikling og kombinere dette med vores finansielle
39
 kom (2019) 0022 (forslag) - Oplæg På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030
2009484_0041.png
bistand og udviklingssamarbejde. EU's nye partnerskab med landene i Afrika, Vestindien og
Stillehavet, som vil afløse den nuværende Cotonouaftale, bør bidrage til at øge
befolkningernes velstand ved at opfylde målene for bæredygtig udvikling. Fremadrettet bør
EU og medlemsstaterne lægge særlig vægt på at opbygge et stærkt og ligeværdigt partnerskab
og samarbejde med Afrika. EU har stor interesse i et afrikansk kontinent med økonomisk og
politisk fremgang, hvor der er større muligheder for vækst, lokal beskæftigelse, nye
forretningsmodeller og gensidigt fordelagtige handelsforbindelser med Europa. Samtidig kan
EU's samarbejde med mere udviklede udviklingslande i en lang række sektorer have en
betydelig indvirkning på den globale bæredygtige udvikling.
Det er fortsat en prioritet at få inddraget den private sektor fuldt ud og at styrke bæredygtige
investeringer
–
også uden for EU's grænser. Planen for europæiske eksterne investeringer har
skabt en ny standard for anvendelse af offentlige midler til at mobilisere private investeringer
til bæredygtig udvikling i partnerlande
–
med udgangspunkt i Afrika og EU's
naboskabslande
80
. Den nye alliance mellem Afrika og Europa med fokus på bæredygtige
investeringer og jobs, der blev lanceret i september 2018, rummer et stort potentiale for
udnyttelse af bæredygtige investeringer, og den vil kunne skabe op til 10 mio. arbejdspladser i
Afrika bare de næste fem år.
Eftersom især udviklingslande har vanskeligheder med at få adgang til tilstrækkelig
finansiering til at dække deres behov inden for bæredygtig infrastruktur og energieffektivitet,
vil de finansielle markeder med deres globale omfang kunne åbne store muligheder for støtte
til alle landes omstilling ved at opfylde lokale behov ved hjælp af globale finansieringskilder.
Hvis initiativer og værktøjer til bæredygtig finansiering på tværs af jurisdiktioner gensidigt
justeres, vil det kunne sikre kompatible markeder for bæredygtige finansielle aktiver på tværs
af grænser, og derigennem kan stordriftsfordele opnås og fragmentering undgås. Dette vil
give nye store investeringsmuligheder for virksomheder og den finansielle sektor på
verdensplan.
Det er EU's mål at gå forrest i koordineringen af den internationale indsats for at opbygge et
finansielt system, der understøtter bæredygtig vækst globalt. Med henblik på at styrke
samarbejdet vil det være hensigtsmæssigt at oprette et internationalt netværk af myndigheder
fra både udviklede lande og udviklingslande, som ønsker at fremme bæredygtig finansiering.
En sammenhængende international strategi og arkitektur, som udnytter den indsats, der gøres
af institutioner som f.eks. Verdensbankgruppen, Organisationen for Økonomisk Samarbejde
og Udvikling, Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Bank for Genopbygning
og Udvikling, vil kunne bidrage til at opskalere bæredygtig finansiering og mobilisere
internationale investorer med henblik på bæredygtige investeringer over hele verden. Nye
finansielle teknologier og innovative finansieringsløsninger giver også store muligheder for at
forbinde investorer med bæredygtige projekter.
Klimaforandringer og miljøforringelser er stadig en af de største trusler mod fred og sikkerhed
i verden, og hvis der ikke handles beslutsomt, vil de blive en endnu større kilde til globale
risici, herunder til tvangsfordrivelser og migration. EU er nødt til at gå forrest, bl.a. med
stringent gennemførelse af Parisaftalen og i de internationale bestræbelser på at dekarbonisere
transportsektoren. EU kan også tage initiativ til bindende globale aftaler inden for områderne
cirkulær økonomi, ressourceanvendelse og biodiversitet.
80
Med mobiliseringen af over 37 mia. EUR siden starten i september 2017 er alliancen godt på vej til at nå 2020-målet om
mobilisering af 44 mia. EUR i investeringer med henblik på bæredygtig udvikling.
40
 kom (2019) 0022 (forslag) - Oplæg På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030
Ved at være "first mover" inden for grøn og inklusiv økonomisk omstilling og samtidig presse
på for internationale regler vil vi kunne fastsætte standarderne for resten af verden, og det vil
give os en stor konkurrencefordel på det globale marked.
5 Fremtidsscenarier
EU har forpligtet sig til at gennemføre FN's 2030-dagsorden. Med en ny femårig politikcyklus
i horisonten er det tid til at nå til enighed om, hvordan vi lever op til vores kollektive tilsagn.
EU's institutioner skal beslutte, hvilke strukturer, værktøjer og politikker de vil anvende til at
gennemføre og nå målene for bæredygtig udvikling og til at hjælpe og guide vores partnere.
Der er forskellige syn på, hvordan vi bedst opnår dette, og hver institution, dvs. Europa-
Parlamentet, Rådet og Kommissionen, har sine egne ansvarsområder i overensstemmelse med
traktaterne og vores internationale forpligtelser.
I oktober 2018 udtrykte Det Europæiske Råd sin tilfredshed med Kommissionens hensigt om
at offentliggøre et oplæg med henblik på at bane vejen for en omfattende
gennemførelsesstrategi i 2019.
I nærværende oplæg foreslås der på baggrund af Det Europæiske Råds retningslinjer tre
forskellige scenarier med henblik på drøftelserne om, hvordan målene for bæredygtig
udvikling bedst kan nås, og hvad der vil være den mest effektive rollefordeling. Disse
overvejelser har til formål at kvalificere debatten mellem borgere, interessenter, regeringer og
institutioner i de kommende måneder med henblik på at give inspiration til EU's strategiske
dagsorden 2019-2024 og den kommende formand for Europa-Kommissionens fastlæggelse af
prioriteter.
Alle tre scenarier bygger på den fælles forudsætning, at der i medlemsstaterne,
virksomhederne og civilsamfundet er en bred erkendelse af, at der er behov for et stærkere
engagement, hvis EU og verden skal sikre en bæredygtig fremtid og nå målene for bæredygtig
udvikling inden 2030 og tiden derefter. Derigennem kan vi sikre en moderne økonomi, et rent
miljø og borgernes velfærd på en beboelig planet.
Der er også enighed om, at selv om indsatsen for bæredygtighed bør foregå på europæisk
niveau, vil vi i sidste ende kun kunne nå i mål med en global tilgang. For at Europa fortsat
skal kunne blomstre som kontinent, er der desuden behov for at støtte en stor del af
udviklingslandene med henblik på at nå op på vores økonomiske og sociale niveau. På samme
måde bidrager støtte til udviklingslandenes økonomiske fremskridt hen imod målene for
bæredygtig udvikling også til at opnå en lang række af EU's strategiske interesser, såsom
begrænsning af irregulær migration. Målene for bæredygtig udvikling, som er blevet
underskrevet af 193 stater, er den mest moderne og omfattende ramme at bygge vores arbejde
på.
Omdrejningspunktet for den europæiske debat er nu, hvad vi skal gøre, og hvordan. De tre
scenarier skitserer forskellige reaktioner, men er alle baseret på, at EU har store
konkurrencefordele med hensyn til at påtage sig en førerrolle og være "first mover". Disse
scenarier er hverken begrænsende eller bestemmende. De har til formål at fremlægge
forskellige ideer og anspore til debat og udvikling af ideer. Det endelige resultat vil
sandsynligvis være en kombination af visse elementer fra hvert scenarie.
Scenarie 1: En overordnet EU-strategi for målene for bæredygtig udvikling som
rettesnor for EU's og medlemsstaternes indsats
41
 kom (2019) 0022 (forslag) - Oplæg På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030
2009484_0043.png
En af de måder, hvorpå vi kan imødegå de
udfordringer, vi står over for, er ved på
højeste EU-politiske niveau at støtte de
globalt aftalte mål for bæredygtig
udvikling og gøre dem til de overordnede
strategiske politiske mål for EU og
medlemsstaterne. Denne tilgang vil være i
overensstemmelse med anbefalingen fra
multiinteressentplatformen på højt plan om
målene for bæredygtig udvikling.
I dette scenarie vil FN's 2030-dagsorden og
målene for bæredygtig udvikling være
vores kompas og kort og derigennem
fastlægge den strategiske ramme for EU og
medlemsstaterne.
En strategisk indsats fra EU's og
medlemsstaternes side
–
med inddragelse
af regionale og lokale myndigheder
–
vil
kunne gennemføres, og den vil kunne
koordineres effektivt. En fælles tilgang vil
derved
blive
fremmet
på
alle
forvaltningsniveauer i tæt samarbejde med
alle interessenterne. Det vil udgøre en
stærk komponent i EU's relationer med
tredjelande med henblik på at fremme den
internationale indsats for bæredygtighed.
Dette vil også indebære oprettelsen af en
"europæisk proces for politikkoordinering
vedrørende målene for bæredygtig
udvikling" for regelmæssigt at kunne
vurdere og overvåge fremskridtene med
hensyn til gennemførelse, og det vil på den
måde afspejle den tværgående karakter og
de indbyrdes forbindelser mellem målene,
herunder i den interne forvaltning i
Europa-Kommissionen.
Hvad det betyder i praksis
Specifikke mål for gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling defineres på EU-
plan, og en overordnet EU-strategi for målene gennemføres af Kommissionen, Europa-
Parlamentet og Rådet
Omfattende nationale strategier for målene for bæredygtig udvikling udarbejdes på
nationalt plan
Konkrete og tidsbestemte delmål for 2030 foreslås af Kommissionen og godkendes af
Det Europæiske Råd
Princippet om "sustainability first" (bæredygtighed først) integreres i dagsordenerne for
bedre regulering i EU og medlemsstaterne
En mekanisme til indberetning og overvågning af fremskridt med hensyn til målene for
bæredygtig udvikling på EU-plan og i medlemsstaterne oprettes og koordineres, f.eks. i
forbindelse med det europæiske semester
Den rolle, som multiinteressentplatformen om målene for bæredygtig udvikling
varetager, styrkes i form af en specifik rolle i overvågningen af gennemførelsen af
målene
EU's foranstaltninger udadtil med hensyn til bæredygtighed styrkes yderligere, og alle
udenrigspolitiske foranstaltninger justeres med henblik på gennemførelsen af målene for
bæredygtig udvikling.
For og imod
Skabelse af en stærk fælles positiv vision for en bæredygtig europæisk fremtid i hele EU
Styrkelse af det politiske ejerskab og bedre koordinering på tværs af alle
forvaltningsniveauer inden for EU samt
–
på baggrund af den grænseoverskridende
natur af udfordringerne i EU
–
bedre mulighed for at gennemføre FN's 2030-dagsorden
og sikre grøn og inklusiv vækst i EU
42
 kom (2019) 0022 (forslag) - Oplæg På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030
2009484_0044.png
Et stærkt signal på internationalt plan om, at EU er fuldt engageret i sine internationale
forpligtelser, FN's 2030-dagsorden og målene for bæredygtig udvikling, både internt og
eksternt
Klar og gennemsigtig kommunikation og inddragelse af interessenter
Risiko for, at fremgangsmåden ikke er tilstrækkelig tilpasset de særlige forhold og
udfordringer i de enkelte medlemsstater, idet den strategiske ramme ikke kan tage højde
for alle forskellene
Risiko for, at der i betragtning af kompleksiteten af at aftale EU-dækkende mål på alle
de forskellige områder omfattet af målene for bæredygtig udvikling vil blive brugt
meget tid på strategiudvikling i stedet for at gå videre på konkrete politikområder på alle
de niveauer, hvor der vil kunne gøres en forskel.
Scenarie 2: Fortsat integration af målene for bæredygtig udvikling i alle relevante EU-
politikker gennemføres af Kommissionen, men de enkelte medlemsstater kan ikke
pålægges at handle
I dette scenarie vil målene for bæredygtig
udvikling fortsætte med at inspirere vores
politiske beslutningstagning i EU-regi og
være styrende for udarbejdelsen af EU's
vækststrategi for perioden efter 2020, men
EU's medlemsstater vil ikke være forpligtet
til kollektivt at nå målene for bæredygtig
udvikling i EU.
I Europa-Kommissionen vil dette kunne
betyde, at et medlem af kollegiet får tildelt
et bredt ansvar for "bæredygtighed". Denne
kommissær vil kunne arbejde videre med
andre
kommissærer
i
en
særlig
projektgruppe med deltagelse af alle
kommissærer. For at sikre den politiske
sammenhæng vil det være nødvendigt med
tæt
samarbejde
med
andre
kommisærprojektgrupper.
Gennem dagsordenen om bedre regulering
vil Kommissionen kunne fortsætte med at
sikre en inkluderende og evidensbaseret
Hvad det betyder i praksis
Målene for bæredygtig udvikling anvendes som rettesnor for EU's vækststrategi for
perioden efter 2020 med fokus på de områder, hvor der er størst EU-merværdi, f.eks. den
cirkulære økonomi, forskning og innovation, beskæftigelse og social inklusion, klima og
energi, fødevaresystemer, landbrug og arealanvendelse samt samhørighedspolitikken
Målene for bæredygtig udvikling integreres gennem EU's politikker og tiltag, gennem
dagsordenen for bedre regulering, og tilpasses den specifikke EU-sammenhæng med delte
kompetencer med medlemsstaterne
Den flerårige finansielle ramme (FFR) anvendes til at yde en del af den nødvendige
yderligere finansiering til at gennemføre integrationen af bæredygtighed. Medlemsstaterne
43
beslutningsproces. I kombination med
stærkere integration af målene for
bæredygtig udvikling i det europæiske
semester i overensstemmelse med EU's
vækststrategi for perioden efter 2020
styrkes sammenhængen i EU's politikker,
og det sikres, at EU rykker nærmere
opfyldelsen af målene for bæredygtig
udvikling.
Med denne tilgang vil det imidlertid i
højere
grad
være
overladt
til
medlemsstaterne og regionale og lokale
myndigheder at tilpasse deres indsats med
henblik på en konsistent opfyldelse af
målene for bæredygtig udvikling.
 kom (2019) 0022 (forslag) - Oplæg På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030
2009484_0045.png
Hvad det betyder i praksis
forpligter sig til at gøre det samme
Målene for bæredygtig udvikling og relevante EU-mål inddrages i processen i forbindelse
med det europæiske semester, når det relevant i forhold til vækststrategien for perioden
efter 2020
Kapitlerne om handel og bæredygtighed styrkes efter behov i forbindelse med
modernisering af EU's frihandelsaftaler og forhandling af fremtidige handelsaftaler, og der
sikres en effektiv håndhævelse heraf
Gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling overvåges af EU gennem Eurostats
analyse af fremskridtene med målene, og denne analyse vil løbende blive videreudviklet.
Årlige nationale overvågningsrapporter udarbejdes af medlemsstaterne
Medlemsstaternes centrale ansvar for rapportering af gennemførelsen af målene for
bæredygtig udvikling fastholdes, mens Europa-Kommissionen supplerer med rapportering
om fremskridt med hensyn til målene for bæredygtig udvikling på internationalt niveau til
FN's Politiske Forum på Højt Niveau vedrørende Bæredygtig Udvikling.
For og imod
Eftersom de mest kritiske områder for EU med hensyn til at nå målene for bæredygtig
udvikling stort set ligger fast, kan EU fokusere på at fastlægge strategiske prioriteter og
levere konkrete resultater på de områder, hvor der kan opnås størst EU-merværdi
Beslutningstagningen på EU-plan er hurtigere, og forhandlingerne om strategiske
prioriteter er præget af større konsensus
EU vil fortsætte med at være en global fortaler for FN's 2030-dagsorden og målene for
bæredygtig udvikling
Det vil blive vanskeligere at sikre sammenhængen mellem politikker på området
bæredygtig udvikling på EU-plan og mellem EU-politikker og nationale politikker på
området
Der er en risiko for, at EU og medlemsstaterne ikke kan leve op til deres fælles tilsagn
med hensyn til bæredygtighed, og at medlemsstaterne ikke kan pålægges at handle på
området
I stedet for en højere grad af koordinering på EU-plan vil de enkelte medlemsstater kunne
iværksætte tiltag på visse centrale områder, som kan påvirke det indre marked og den
globale konkurrenceevne
Der er en risiko for uoverensstemmelse mellem EU's politiske tilsagn med hensyn til at nå
målene for bæredygtig udvikling og de opnåede resultater.
Scenarie 3: Øget fokus på eksterne tiltag og konsolidering af de nuværende ambitioner
for bæredygtighed på EU-plan
Eksterne tiltag vil blive prioriteret i
forbindelse med målene for bæredygtig
udvikling. Da EU allerede er førende inden
for mange aspekter vedrørende målene for
bæredygtig udvikling, vil der blive rettet et
større fokus mod, at resten af verden når op
på vores niveau, samtidig med at der
indføres forbedringer på EU-plan.
44
Vores sociale markedsøkonomi er blevet et
EU-varemærke og har gjort det muligt for
EU-medlemsstaternes økonomier at skabe
velstand og bredt funderet fremgang takket
være de stærke sociale velfærdssystemer.
EU har allerede nogle af verdens højeste
miljøstandarder, og vores virksomheder er
på forkant med udviklingen i forhold til
 kom (2019) 0022 (forslag) - Oplæg På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030
2009484_0046.png
konkurrenterne på verdensplan. Unionen
opfattes også som en højborg for frihed og
demokrati med stabile institutioner, der
bygger på retsstatsprincippet og et
dynamisk civilsamfund. EU vil derfor
kunne beslutte i højere grad at fremme sine
nuværende miljømæssige, sociale og
forvaltningsmæssige
standarder
i
multilaterale
forhandlinger
og
handelsaftaler.
EU kunne også intensivere sit samarbejde
med centrale internationale organisationer
og fora yderligere, f.eks. med FN, Den
Internationale
Arbejdsorganisation,
Verdenshandelsorganisationen og G20
Hvad det betyder i praksis
samt
med
tilsynsorganerne
for
multilaterale miljøaftaler, med henblik på
at
fremme
EU's
værdibaserede
udenrigspolitiske dagsorden.
EU's støtte til multilateralisme
–
med FN
som det centrale led
–
og gennemsigtige og
pålidelige internationale relationer vil
fortsat blive prioriteret.
Integrationen af målene for bæredygtig udvikling i EU's eksterne politikker fortsættes,
og forskellige behov og interesser hos partnere anerkendes, mens der i mindre grad
foretages interne justeringer
Regelmæssig og detaljeret rapportering og overvågning af processen vedrørende målene
for bæredygtig udvikling i forbindelse med EU's eksterne tiltag foretages af EU på
internationalt plan inden for rammerne af FN
Kapitlerne om handel og bæredygtighed styrkes efter behov i forbindelse med
modernisering af EU's frihandelsaftaler og forhandling af fremtidige handelsaftaler, og
der sikres en effektiv håndhævelse heraf
Gennemførelsen af den globale strategi for EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik og den
nye europæiske konsensus om udvikling styrkes
Politikområderne forsvar, rumfart, sikkerhed og migration søges styrket, idet de som
understøttende politikker bidrager til at fremme den eksterne politiske dagsorden for
bæredygtig udvikling
Nye former for bæredygtig finansiering og udvikling styrkes, f.eks. den eksterne
investeringsplan.
For og imod
EU's ressourcer koncentreres om de lande eller regioner, der har størst behov, samtidig
med at justeringen af EU's politikker gennem integration af målene for bæredygtig
udvikling foretages uden en særlig strategisk ramme herfor
Der sikres sammenhæng mellem EU's eksterne tiltag og Unionens målsætninger om at
fremme bæredygtighed, demokrati, menneskerettigheder, retsstatsprincippet og de
grundlæggende frihedsrettigheder i verden
Der er en risiko, at denne tilgang vil undergrave EU's politiske troværdighed og
lederskab både hjemme og globalt med hensyn til FN's 2030-dagsorden og målene for
bæredygtig udvikling på et tidspunkt, hvor multilateralismen er under pres. Det er et
vigtigt aspekt ved FN's 2030-dagsorden, som EU aktivt har virket for at fremme, at den
er universel
EU får ikke udnyttet muligheden for at udvikle en positiv vision for Europa, der bygger
på bæredygtighed
45
 kom (2019) 0022 (forslag) - Oplæg På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030
2009484_0047.png
EU får ikke udnyttet fordelen af at være "first mover" til at fastlægge
bæredygtighedsstandarder, som resten af verden kan følge, og risikerer, at gevinsterne
ved bæredygtig vækst indkasseres af andre på det globale marked
Konsolideringen af den nuværende EU-politik vedrørende målene for bæredygtig
udvikling risikerer ikke at leve op til borgernes voksende forventninger og ambitioner.
46