Europaudvalget 2019
KOM (2019) 0022
Offentligt
2009486_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 30.1.2019
COM(2019) 22 final
ANNEXES 1 to 3
BILAG
til
oplæg
På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030
DA
DA
 kom (2019) 0022 (forslag) - Oplæg På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030
2009486_0002.png
Bilag I Juncker- Kommissionens bidrag til målene for bæredygtig udvikling
2030-dagsordenen
for
bæredygtig
udvikling, som De Forenede Nationer
vedtog den 25. september 2015, indeholder
en global ramme om at opnå en bæredygtig
udvikling senest i 2030. Den omfatter 17
ambitiøse mål for bæredygtig udvikling og
169 tilknyttede målsætninger, som landene
og interessenterne skal gå videre med.
EU har medvirket aktivt til udformningen
af De Forenede Nationers 2030-dagsorden
for bæredygtig udvikling er sammen med
sine medlemsstater fast besluttet på at
spille en ledende rolle i dens
gennemførelse, både inden for EU og
gennem sine eksterne politikker, ved at
støtte gennemførelsesbestræbelserne i
andre lande, navnlig i de lande, hvor der er
størst behov herfor.
De vigtigste aspekter af bæredygtig
udvikling indgår i samtlige af Juncker-
Kommissionens
10
prioriteter:
beskæftigelse, vækst og investeringer
(prioritet 1), et digitalt indre marked
(prioritet 2), mere sikker og bæredygtig
energi til en overkommelig pris (prioritet
3), et stærkere og mere retfærdigt indre
marked (prioritet 4), en stærkere og mere
retfærdig økonomisk og monetær union
(prioritet 5), åben og fair handel (prioritet
6), retfærdighed og grundlæggende
rettigheder (prioritet 7), migration (prioritet
8), en stærkere global aktør (prioritet 9) og
en union med demokratiske forandringer
(prioritet 10).
Juncker-Kommissionen har siden starten af
sit mandat i november 2014 integreret
bæredygtig udvikling i centrale tværgående
dagsordener
samt
sektorspecifikke
politikker og initiativer ved hjælp af sine
værktøjer til bedre regulering. Alle
Kommissionens konsekvensanalyser forud
for lovforslag omfatter en analyse af de
sociale, miljømæssige og økonomiske
virkninger med henblik på at tage behørigt
hensyn til og medtage spørgsmål
1
vedrørende bæredygtig udvikling. Alle
EU's seneste handelsaftaler indeholder
derudover et kapitel om bæredygtig
udvikling med henblik på at fremme en
bæredygtig vækst og udvikling og sikre
alle et anstændigt arbejde.
Juncker-Kommissionen har plantet en
række vigtige frø for en bæredygtig
europæisk fremtid i de kommende
generationer
—
lige fra den europæiske
søjle for sociale rettigheder, den
europæiske konsensus om udvikling og
den globale strategi for udenrigs- og
sikkerhedspolitik til den værdibaserede
Handel for alle-strategi, den strategiske
indsats for ligestilling mellem kønnene og
et europæisk uddannelsesområde, fra
pakken om cirkulær økonomi, pakkerne
om mobilitet og ren energi til strategien for
blå vækst, fra "investeringsplanen for
Europa"
og
handlingsplanen
for
bæredygtig finansiering til EU's dagsorden
for byerne for blot at nævne nogle få.
Kommissionen har også foreslået at styrke
sammenhængen mellem EU-finansiering
og retsstatsprincippet, vurdere alle EU's
samfinansierede
forsknings-
og
innovationsaktiviteter ud fra deres
miljømæssige og sociale virkninger samt at
vedtage et mere ambitiøst klimaudgiftsmål
i det fremtidige EU-budget. Senest har
Kommissionen fremlagt den europæiske
strategiske langsigtede vision for en
blomstrende, moderne, konkurrencedygtig
og klimaneutral økonomi inden udgangen
af 2050, hvilket baner vejen for en
strukturel ændring af den europæiske
økonomi, hvor der skabes vækst og
beskæftigelse
og
samtidig
opnås
klimaneutralitet.
Dette
vil
kræve
banebrydende løsninger og investeringer i
forskning og innovation.
Dette dokument giver et overblik Juncker-
Kommissionens bidrag til De Forenede
Nationers 2030-dagsorden for bæredygtig
 kom (2019) 0022 (forslag) - Oplæg På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030
udvikling, idet der først redegøres for de
vigtigste politiske fokusområder og
derefter opstilles en liste over de
forskellige tiltag, der er blevet gennemført
for hvert af målene for bæredygtig
udvikling.
Mens der i dette bilag fokuseres på
Juncker-Kommissionens tiltag, har mange
andre EU-politikker, som allerede var
vedtaget før denne Kommissions tiltræden,
naturligvis også været med til at indfri
målene for bæredygtig udvikling. Som
nogle få eksempler kan nævnes EU's
charter om grundlæggende rettigheder,
EU's biodiversitetsstrategi frem til 2020 og
ren
luft-pakken,
den
fortsatte
gennemførelse
af
strategien
for
virksomhedernes sociale ansvar, det
europæiske sygesikringskort, reglerne om
bæredygtig anvendelse af pesticider og
EU-reglerne om tobaksvarer.
2
 kom (2019) 0022 (forslag) - Oplæg På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030
Politiske fokusområder
Den europæiske søjle for sociale rettigheder
Den europæiske søjle for sociale rettigheder fra november 2017 indeholder 20 principper, der
tager direkte sigte på at anspore til en opadgående konvergens i retning af bedre arbejds- og
levevilkår i Europa. Søjlen bidrager til at bekæmpe fattigdom i alle dens afskygninger og til at
sikre retfærdige, tilstrækkelige og bæredygtige velfærdssystemer. Den fremmer lige
muligheder og adgang til arbejdsmarkedet, herunder ligestilling mellem kønnene, rimelige
arbejdsvilkår samt social inklusion og beskyttelse. Den ledsages af en social resultattavle, der
sammen med andre redskaber hjælper med at overvåge gennemførelsen
.
Gennemførelsen af de principper og rettigheder, som den europæiske søjle for sociale
rettigheder indeholder, vil også bidrage væsentligt til at opnå et bæredygtigt Europa ved at
yde aktiv støtte til sikker beskæftigelse og rimelige lønninger, der garanterer en anstændig
levestandard, og ved at bidrage til at udstyre borgerne med færdigheder, som er tilpasset det
21. århundrede, give dem adgang til gode job og opveje virkningen af en aldrende
arbejdsstyrke og sociale beskyttelsessystemer. Den europæiske søjle for sociale rettigheder
yder støtte til innovation og konkurrenceevne, samtidig med at den fremmer social
retfærdighed, lige muligheder, social dialog og adgang til gode plejetjenester af høj kvalitet,
herunder økonomisk overkommelig sundhedspleje af høj kvalitet for alle, børne- og
langtidspleje, boligstøtte og andre basale tjenesteydelser.
EU's indsats for ligestilling mellem kønnene
Kommissionen vedtog i 2015 en strategisk indsats for ligestilling mellem kønnene 2016-2019.
Dette er rammen for Kommissionens fortsatte arbejde med at fremme ligestilling mellem
kønnene og styrke kvindernes stilling. I den europæiske søjle for sociale rettigheder bekræftes
EU's forpligtelse til at sikre ligebehandling og lige muligheder for mænd og kvinder på alle
områder. I 2017 fremlagde Kommissionen en omfattende pakke for en bedre balance mellem
arbejde og privatliv med lovgivningsmæssige og politiske foranstaltninger, der i højere grad
tilskynder til kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet.
EU's kønshandlingsplan for perioden 2016-2020 er EU's ramme til fremme af kønsligestilling
og styrkelse af kvinders og pigers stilling i EU's eksterne forbindelser med tredjelande samt i
internationale fora og dagsordener. EU fører sin kønshandlingsplan ud i livet gennem sin
udviklingspolitik og den reviderede europæiske naboskabspolitik.
EU-ungdomsstrategien
I maj 2018 fremlagde Kommissionen sine idéer vedrørende "Engagement. Netværk.
Mobilisering" i forbindelse med en ny EU-strategi for unge, som Rådet godkendte i november
2018. Den nye ramme for samarbejde på ungdomsområdet for perioden 2019-2027 har til
formål at bringe EU tættere på de unge og bidrage til en løsning af de problemer, der optager
dem. Formålet med den nye EU-strategi for unge er at tilskynde unge til at deltage i
samfundslivet og demokratiet (engagement), bringe unge sammen på tværs af EU og uden for
EU's grænser for at fremme frivilligt arbejde, uddannelsesmuligheder i udlandet, solidaritet og
mellemfolkelig forståelse (netværk) samt støtte mobilisering af unge via øget innovation,
kvalitet og anerkendelse af unges arbejde (mobilisering). De instrumenter, der foreslås for at
3
 kom (2019) 0022 (forslag) - Oplæg På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030
nå målene i strategien omfatter en fornyet ungdomsdialog, anvendelsen af nationale
aktivitetsplanlæggere samt Rådets arbejdsplan for ungdom for perioden 2019-2020.
Kommissionen hjælper også EU-medlemsstaterne med at sætte gang i
ungdomsbeskæftigelsen. Hvert år modtager flere end 3,5 millioner unge, som er registreret
under ungdomsgarantiordningen, et tilbud om beskæftigelse, fortsat uddannelse, et
praktikophold eller en læreplads.
Sammenhæng mellem EU-finansiering og overholdelse af retsstatsprincippet
Kommissionens forslag til det kommende flerårige EU-budget for perioden 2021-2027 er et
budget, som bygger på principperne om velstand, bæredygtighed, solidaritet og sikkerhed.
Forslaget indeholder en ny mekanisme til at styrke sammenhængen mellem EU-finansiering
og retsstatsprincippet. Generaliserede mangler i en medlemsstat for så vidt angår
retsstatsprincippet har alvorlige konsekvenser for en forsvarlig økonomisk forvaltning og
effektiv EU-finansiering. Der er ikke tale om en sanktionsmekanisme, men om et
budgetredskab, der gør det muligt at beskytte EU-budgettet og sikre en forsvarlig økonomisk
forvaltning samtidig med at fremme retsstatsprincippet.
Investeringsplanen for Europa / Junckerplanen
EU var efter udbruddet af den globale økonomiske og finansielle krise ramt af et lavt
investeringsniveau. "Investeringsplanen for Europa", den såkaldte "Junckerplan", sigter mod
at fjerne hindringer for investeringer, at give synlighed og teknisk bistand til
investeringsprojekter og at gøre mere intelligent brug af de finansielle ressourcer.
I juli 2018 nåede Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer inden for rammerne af
Junckerplanen sit oprindelige mål på 315 mia. EUR i investeringer, og den havde i december
2018 mobiliseret 371 mia. EUR i yderligere investeringer i hele EU siden 2015. Den har
allerede bidraget til mere end 750 000 arbejdspladser. Tallet forventes at stige til
1,4 mio. inden udgangen af 2020. Over 850 000 små og mellemstore virksomheder (SMV'er)
nyder godt af forbedret adgang til finansiering. Mindst 40 % af finansieringen fra Den
Europæiske Fond for Strategiske Investeringer inden for infrastruktur- og innovationsvinduet
går til projektelementer, der bidrager til klimaindsatsen i overensstemmelse med Parisaftalen
om klimaændringer.
Horisont 2020
—
EU's forsknings- og innovationsprogram
"Horisont 2020" er det største program i verden til fremme af samarbejde inden for videnskab,
teknologi og innovation i og uden for EU.
Der vil over en periode på syv år (2014-2020) blive stillet en finansiering på knap
77 mia. EUR til rådighed for "Horisont 2020"
—
det nuværende rammeprogram for forskning
og innovation
—
ud over de private og nationale offentlige investeringer, som finansieringen
vil tiltrække. Over 60 % af dette budget er blevet investeret i bæredygtig udvikling. For
opfølgningsprogrammet "Horisont Europa" foreslås der et endnu større budget.
"Horisont 2020" er tænkt som et bidrag til at opnå intelligent, bæredygtig og inklusiv
økonomisk vækst. Målet er at sikre, at EU producerer videnskab og teknologi i verdensklasse
til gavn for økonomien, samfundet og miljøet, fjerner innovationsbarrierer og gør det nemmere
for den offentlige og private sektor at samarbejde om at frembringe løsninger på de store
udfordringer, som vores samfund står over for.
4
 kom (2019) 0022 (forslag) - Oplæg På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030
Finansiering af bæredygtig vækst
Vores planet står i stigende grad over for uforudsigelige konsekvenser af klimaændringer og
udtømning af ressourcer, og der er derfor brug for hurtig handling for at tilpasse sig en mere
bæredygtig model. Det skønnes, at der er behov for yderligere investeringer på omkring
180 mia. EUR om året for at nå EU's 2030-mål, der blev aftalt i Paris, herunder en reduktion af
drivhusgasemissionerne på 40 %.
Derfor vedtog Kommissionen i marts 2018 en handlingsplan om bæredygtig finansiering for at
styrke den rolle, som finansiering spiller med hensyn til at opnå en velfungerende økonomi,
som samtidig skaber miljømæssige og sociale resultater. Derved gør EU det muligt for den
finansielle sektor at gøre sin fulde indflydelse gældende i indsatsen for at nå målene for
bæredygtig udvikling.
SustainableFinanceEU
Handlingsplanen for den cirkulære økonomi
I en cirkulær økonomi bevares værdien af produkter, materialer og ressourcer længst muligt i
økonomien, og affaldsproduktionen minimeres (f.eks. mad-, plast- og havaffald). En cirkulær
økonomi rummer også bredere gevinster såsom nye konkurrencefordele, et reduceret behov
for knappe ressourcer, et faldende energiforbrug og faldende CO2-emissionsniveauer.
Kommissionens foranstaltninger siden vedtagelsen af handlingsplanen for den cirkulære
økonomi i 2015 støtter den cirkulære økonomi i hvert led af værdikæden. Med pakken om
cirkulær økonomi giver EU et klart signal til erhvervsdrivende og samfundet om vejen frem.
En indsats på EU-plan kan fremme investeringer, skabe lige konkurrencevilkår og fjerne
hindringer på det indre marked.
En ren planet for alle
—
en langsigtet vision for en blomstrende, moderne,
konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi inden udgangen af 2050
Den langsigtede vision for en blomstrende, moderne, konkurrencedygtig og klimaneutral
økonomi inden udgangen af 2050, som Kommissionen vedtog i november 2018, viser,
hvordan Europa kan vise vejen til klimaneutralitet ved at modernisere energisystemet,
investere i realistiske teknologiske løsninger, give borgerne større indflydelse og tilpasse
foranstaltninger på nøgleområder såsom industripolitik, finanser eller forskning
—
og samtidig
sikre social retfærdighed ved en retfærdig omstilling. I fuld overensstemmelse med målene for
bæredygtig udvikling fremhæves der i visionen også en række strategiske byggesten for
omstillingen til et klimaneutralt EU.
Formålet med den langsigtede vision er at udstikke kursen for EU's klimapolitik og indlede en
tilbundsgående debat om, hvordan Europa i tiden frem mod 2050 skal forberede sig med
henblik på senest i 2020 at forelægge en ambitiøs, langsigtet EU-strategi under FN's
rammekonvention om klimaændringer inden 2020.
5
 kom (2019) 0022 (forslag) - Oplæg På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030
Parisaftalen om klimaændringer
—
pakken om ren energi til alle europæere
EU bidrog aktivt til, at der i Paris blev indgået den første universelle og juridisk bindende
klimaaftale, hvori der fastsættes en global handlingsplan til bekæmpelse af klimaændringer.
EU's ledere er blevet enige om senest i 2030 at nedbringe udledningen af drivhusgasser med
mindst 40 % sammenlignet med niveauet i 1990.
EU er gået foran med pakken om ren energi til alle europæere, som sætter skub i omstillingen
til ren energi og moderniseringen af energisystemet, så det bliver muligt at nå målene fra
Paris.
Omstillingen til ren energi og bekæmpelsen af klimaændringerne vil i væsentlig grad ændre
den måde, hvorpå vi producerer og forbruger energi. Den vil påvirke de forskellige sektorer
og regioner på forskellig vis. Kulstofintensive forretningsmodeller såsom kulminedrift ser ud
til at blive mindre rentable og vil i sidste ende blive udfaset.
Kommissionen har derfor iværksat målrettede initiativer til at tage hånd om de sociale og
økonomiske udfordringer, som borgerne i kulregionerne står over for. Initiativerne bidrager til
udviklingen af overgangsstrategier, konkrete projekter vedrørende strukturel diversificering
og den teknologiske omstilling. Støttetiltag til fordel for 41 regioner med kulmineaktiviteter i
12 forskellige medlemsstater sigter mod at udnytte omstillingen til at skabe nye muligheder,
der kan fremme innovation, investeringer og nye kompetencer.
Et mobilt Europa
Som et led i strategien for lavemissionsmobilitet vedtog Kommissionen i henholdsvis 2017 og
2018 tre mobilitetspakker under overskriften "Et mobilt Europa". "Et mobilt Europa" er en
omfattende række initiativer, der vil gøre trafikken mere sikker, fremme intelligent brug af
vejafgifter, nedbringe CO2-emissioner, luftforurening og trafikbelastning, begrænse
virksomhedernes administrative byrder, bekæmpe illegal beskæftigelse og sikre de rette
arbejdsforhold og hviletider for arbejdstagerne. De langsigtede fordele ved disse
foranstaltninger vil række langt videre end transportsektoren, idet de vil fremme vækst og
jobskabelse, styrke social retfærdighed, øge forbrugernes valgmuligheder og hjælpe Europa
godt på vej mod nulemission.
I den sidste pakke under "Et mobilt Europa" opstilles der en positiv dagsorden, hvor målet er
at give alle europæere en mere sikker trafik, mindre forurenende køretøjer og mere
avancerede tekniske løsninger og samtidig støtte det europæiske erhvervslivs
konkurrenceevne. Med dette for øje omfattede initiativerne en integreret politik for fremtidens
trafiksikkerhed, foranstaltninger til køretøjs- og infrastruktursikkerhed, de første CO2-normer
for tunge køretøjer nogensinde, en strategisk handlingsplan for udvikling og fremstilling af
batterier i Europa og en fremadskuende strategi for opkoblet og automatiseret mobilitet.
EU's plaststrategi
Havenes sundhedstilstand er afgørende for vores overlevelse. Havene er en væsentlig
fødevare- og indtægtskilde for ca. 40 % af verdens befolkning. Både vores klima, vand og ilt
stammer fra og reguleres af havene.
Ved EU's internationale havforvaltningsdagsorden blev der fastsat en overordnet ramme for
en styrket international havforvaltning, der garanterer sikre og rene have, som anvendes
lovligt og bæredygtigt. Et af tiltagene i havforvaltningsdagsordenen er bekæmpelsen af
havaffald.
6
 kom (2019) 0022 (forslag) - Oplæg På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030
I maj 2018 foreslog Kommissionen nye EU-dækkende regler rettet mod de ti
engangsplastprodukter, der oftest forekommer på Europas strande og i havet, samt tabte og
efterladte fiskeredskaber. Dette udgør tilsammen 70 % af alt havaffald.
Andre initiativer vedrørende plast omfatter foranstaltninger med henblik på at forebygge
henkast af affald, lade plast indgå i en cirkulær økonomi, håndtere havaffald fra kilder til søs
og sikre en bedre viden om og overvågning af havaffald.
EU-handlingsplan for natur, mennesker og økonomi
Fugledirektivet og habitatdirektivet er EU's flagskibe inden for naturbeskyttelse. De etablerer
det største koordinerede net af beskyttede biodiversitetsrige områder ("Natura 2000"), som
bidrager til EU's økonomi gennem vandrensning, kulstoflagring, bestøvning og turisme
("økosystemydelser"), svarende til mellem 1,7 og 2,5 % af EU's BNP.
Kommissionen vedtog i april 2017 en "handlingsplan for natur, mennesker og økonomi" for at
sikre, at lovene i praksis gennemføres fuldt ud og dermed øger naturbeskyttelsen til gavn for
EU-borgerne og økonomien.
Handlingsplanen indeholder 15 hovedtiltag, som vil blive gennemført frem til 2019 inden for
fire prioriterede områder: vejledning og formidling af viden for at sikre en bedre
sammenhæng med de samfundsøkonomiske aktiviteter, færdiggørelse og en effektiv
forvaltning af nettet, styrkede investeringer i "Natura 2000" og øget finansiering samt
inddragelse af borgere, interessenter og lokalsamfund.
EU's dagsorden for byerne
Europas byer er centrum for mange af vor tids økonomiske, miljømæssige og sociale
udfordringer. Mere end 70 % af EU's borgere bor i byområder, og 85 % af EU's BNP
genereres i byerne.
EU's dagsorden for byerne, som blev lanceret i maj 2016, spiller en afgørende rolle for, at
byområderne
kan fungere som katalysatorer for innovative bæredygtige løsninger, der
fremmer omstillingen til et kulstoffattigt og robust samfund.
Dagsordenen for byerne er en
fælles bestræbelse mellem Kommissionen, medlemsstaterne og de europæiske byer
for, at der
tages større hensyn til politikkers indvirkning på byområderne. Den sigter også mod at
gøre
byområderne mere robuste gennem forebyggelse af katastrofe- og klimarelaterede risici.
EU's dagsorden for byerne understøttes af Kommissionens initiativer for en langsigtet energi-
og klimaindsats på lokalt plan som f.eks.
borgmesteraftalen.
Den globale borgmesteraftale
om klima og energi, der i 2016 blev oprettet på grundlag af dette europæiske initiativ, samlede
10,28 % af verdens befolkning i en alliance, der støtter tiltag til bekæmpelse af
klimaændringerne og til omstillingen til et lavemissionssamfund.
En dagsorden for færdigheder i Europa
Med den nye dagsorden for færdigheder i Europa investerer EU i mennesker, så de trygt kan
gå fremtiden i møde. Ved at skabe resultater inden for de 10 foranstaltninger i dagsordenen
for færdigheder bidrager Kommissionen til at udstyre borgerne med de rette færdigheder, så
de kan holde trit med ændringerne i samfundet og på arbejdsmarkedet. EU gør derudover
færdigheder mere synlige og sammenlignelige og indsamler oplysninger om
kvalifikationsbehov i erhverv og sektorer i hele Europa. Kommissionen har også støttet
7
 kom (2019) 0022 (forslag) - Oplæg På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030
europæiske lande i at optrappe deres bistand til voksne, der kæmper med grundlæggende
færdigheder. Der er blevet iværksat initiativer, som skal forberede borgerne på den digitale
revolution og fremtidens arbejdsliv. Endelig har Kommissionen oprettet den europæiske uge
for erhvervskompetencer for at øge kendskabet til de mange muligheder, som
erhvervsuddannelse giver. Disse vellykkede årlige kampagner har siden 2016 hjulpet
millioner af unge og voksne til en erkendelse af erhvervsuddannelse som et første eller
ligeværdigt valg.
En bæredygtig EU-bioøkonomi for større økonomisk, social og miljømæssig sammenhæng
Vi lever i en verden med begrænsede ressourcer. En voksende befolkning og globale
udfordringer såsom klimaændringer og ødelæggelse af landområder og økosystemer tvinger
os til at søge nye måder at producere og forbruge vores biologiske ressourcer på, hvor der
tages hensyn til Jordens økologiske begrænsninger. Bioøkonomien tegner sig for 8,2 % af
EU's arbejdsstyrke og spiller med en omsætning på 2,3 bio. EUR en central rolle i EU's
økonomi.
I forbindelse med den opdaterede bioøkonomistrategi iværksættes der 14 tiltag, der skal bane
vejen for et mere innovativt, ressourceeffektivt og konkurrencepræget samfund, der forener
fødevaresikkerhed med bæredygtig udnyttelse af vedvarende ressourcer til industrielle formål,
uden at miljøbeskyttelsen forringes. Strategien vil styrke de biobaserede sektorer og bidrage
til udviklingen af nye teknologier, der kan omdanne bioaffald til en værdifuld ressource, vil
gavne landdistrikterne og sikre, at bioøkonomien udvikler sig inden for de økologiske
grænser.
EU's samhørighedspolitik
Samhørighedspolitikken er EU's vigtigste investeringspolitik, hvis hovedopgave er at opnå
økonomisk, social og territorial samhørighed ved at mindske forskellene på udviklingsniveauet
i de forskellige regioner. Den er en af de mest tværgående politikker, som bidrager til de fleste
—
om ikke alle
—
17 mål for bæredygtig udvikling.
Centrale tværgående principper og mål såsom bæredygtig udvikling, fjernelse af uligheder,
fremme af ligestilling mellem mænd og kvinder, hensyn til kønsaspektet og bekæmpelse af
forskelsbehandling integreres derudover på alle stadier i gennemførelsen af politikken. En høj
prioritering af partnerskabsprincippet sikrer, at nationale og subnationale aktører involveres og
påtager sig ansvaret for at gennemføre EU's prioriteter gennem samfinansierede projekter.
Det europæiske uddannelsesområde
EU ønsker inden 2025 at oprette et europæisk uddannelsesområde, hvor
"undervisning,
uddannelse og forskning ikke hindres af grænser. Et kontinent, hvor det at tilbringe en
periode i en anden medlemsstat
—
for at studere, lære eller arbejde
—
er blevet standarden,
og hvor det at tale to andre sprog ud over ens modersmål er blevet normen. Et kontinent, hvor
8
 kom (2019) 0022 (forslag) - Oplæg På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030
folk har en stærk identitetsfølelse som europæere og fornemmelse af Europas kulturarv og
dens mangfoldighed."
I overensstemmelse med det første princip i den europæiske søjle for sociale rettigheder er
målet at give alle adgang til innovativ, inkluderende og livslang læring. De første konkrete
tiltag omfatter dels en udvikling på de europæiske universiteter, således at kvalifikationer
erhvervet på ungdomsuddannelser eller videregående uddannelser samt studieperioder i
udlandet automatisk anerkendes på tværs af medlemsstaterne, dels bedre sprogundervisning,
dagtilbud af høj kvalitet, styrket digital læring og støtte til tilegnelsen af nøglekompetencer
EU-platformen for fødevaretab og madspild
I
EU skønnes det, at 20 % af al den mad, der fremstilles, går tabt eller spildes, mens 43 mio.
mennesker ikke har råd til et kvalitetsmåltid hver anden dag. Private husstande genererer over
halvdelen af det samlede madspild i EU, hvoraf 70 % opstår i husholdningerne, restauranter
og detailsektoren.
Fødevarekæden er et komplekst og dynamisk system, og der findes således ikke en enkelt
årsag med en tilhørende løsning. Bekæmpelse af madspild kræver, at alle de vigtigste aktører
fra den offentlige og private sektor arbejder sammen om bedre at kunne identificere og
vurdere, få bedre indblik i og finde løsninger på håndtering af madspild.
EU's platform om fødevaretab og madspild, der blev oprettet i 2016, samler internationale
organisationer, medlemsstater og interessenter om at fastlægge god praksis og sikre
fremskridt inden for forebyggelse af madspild. Med støtte fra platformen vedtog
Kommissionen i 2017 EU-retningslinjer, der skal lette fødevaredonation, og den gennemfører
et 3-årigt EU-pilotprojekt, der har til formål at gennemføre retningslinjerne i praksis. Der blev
i 2018 vedtaget EU-retningslinjer for anvendelse af sikre fødevarer, der ikke længere egner
sig til konsum, som en ressource i foderstoffer. Kommissionen er også i færd med at
undersøge, hvordan brugen og forståelsen af "sidste anvendelsesdato" og "bedst før"-datoer
kan forbedres i forsyningskæden og blandt forbrugerne for at reducere det hermed forbundne
madspild.
Den europæiske konsensus om udvikling
I 2017 vedtog EU og dets medlemsstater den europæiske konsensus om udvikling. Den er en
fælles vision for udviklingspolitikken. Konsensussen afspejler den nye ramme for EU's
optræden udadtil og opdaterer visionen for udviklingspolitik for at tage hensyn til De
Forenede Nationers 2030-dagsorden og målene for bæredygtig udvikling. Den fremmer også
en koordineret gennemførelse af Parisaftalen om klimaændringer og dagsordenen for
anstændigt arbejde.
Konsensussen er bygget op omkring de "5 p'er", der står på De Forenede Nationers 2030-
dagsorden: "people, planet, prosperity, peace and partnership"
—
mennesker, kloden,
velstand, fred og partnerskab. Udryddelse af fattigdom er stadig det primære mål. Den
integrerer de økonomiske, sociale og miljømæssige aspekter af bæredygtig udvikling.
Konsensussen styrker den afgørende sammenhæng mellem eksterne politikker såsom
humanitære politikker, udviklings- og handelspolitikker, freds- og sikkerhedsbevarende
politikker og politikker vedrørende migration, miljø og klimaændringer.
9
 kom (2019) 0022 (forslag) - Oplæg På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030
På vej mod en ny alliance mellem Afrika og Europa
EU er Afrikas vigtigste partner inden for handel, investeringer og udvikling. EU tegnede sig i
2017 for 36 % af Afrikas handel med varer, EU's investeringsbeholdninger udgør 40 % af de
direkte udenlandske investeringer (FDI) i Afrika, hvilket i 2016 udgjorde en værdi af
291 mia. EUR, og alene i 2016 modtog Afrika 55 % af sin officielle udviklingsbistand på
23 mia. EUR fra EU og medlemsstaterne.
For at videreudvikle dette partnerskab introducerede Kommissionen i september 2018 en ny
alliance mellem Afrika og Europa med fokus på bæredygtige investeringer og jobs.
Alliancen fastsætter de vigtigste indsatsområder for EU og dets afrikanske partnere for at
tiltrække private investorer, forbedre erhvervsklimaet, støtte udviklingen af uddannelse og
kvalifikationer og sætte skub i handelen.
Alliancen supplerer det mangeårige politiske partnerskab ved at foreslå et paradigmeskift væk
fra et donor-modtager-forhold over imod en alliance mellem ligestillede. Den bygger på den
fælles forpligtelse til at fremme investeringer, jobskabelse og handel, der blev indgået på det
femte topmøde mellem Den Afrikanske Union og Den Europæiske Union i 2017.
"Afrika
har brug for et ægte og fair partnerskab. Og vi europæere har i lige så høj grad brug
for dette partnerskab."
Jean-Claude Juncker,
Europa-Kommissionens formand,
i sin tale om Unionens tilstand 2018
EU's globale strategi for udenrigs- og sikkerhedspolitikken
Den globale strategi for udenrigs- og sikkerhedspolitik fastlægger en vision for EU's engagement
i verden. Målene for bæredygtig udvikling er en tværgående dimension i alt det arbejde, der skal
gøres for at gennemføre strategien.
EU bidrager til at opbygge fredelige og rummelige samfund. I den aktuelle kontekst, hvor det
civile og demokratiske råderum bliver stadig mindre, har EU bekræftet sin uforbeholdne støtte
til demokrati, menneskerettigheder og god regeringsførelse i hele verden.
Dette engagement kommer til udtryk på forskellig vis, herunder i form af politisk dialog,
politikdialog og finansiel støtte gennem det europæiske instrument for demokrati og
menneskerettigheder. EU's handlingsplan vedrørende menneskerettigheder og demokrati (2015-
2019) udgør en ramme for politikker med tredjelande. EU har gennem årene etableret
menneskerettighedsdialoger med et stigende antal tredjelande for at styrke samarbejdet om
menneskerettigheder og forbedre menneskerettighedssituationen i tredjelande, herunder adgang
til domstolene.
EU støtter endvidere programmer, der skal bidrage til mere transparente og ansvarlige
institutioner, herunder parlamenter, retsvæsener og retshåndhævende organer samt nationale
menneskerettighedsinstitutioner. EU arbejder også på at styrke partnerlandenes
modstandsdygtighed som et middel til at afhjælpe ustabile situationer og støtter
konfliktforebyggelse og fredsskabende initiativer, bl.a. ved at forbedre partnernes forvaltning af
sikkerhedssektoren som hjælp til at forebygge kriser og fremme borgernes sikkerhed.
10
 kom (2019) 0022 (forslag) - Oplæg På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030
Handel for alle: en mere ansvarlig handels- og investeringspolitik
Det nuværende økonomiske system med fokus på det globale og digitale aspekt er baseret på
internationale værdikæder, hvor varer og tjenesteydelser i stigende grad udveksles på tværs af
grænserne.
Kommissionen erkender, at EU's handels- og investeringspolitik er nødt til at tage hånd om
vor tids udfordringer og fremme udvekslingen af idéer, færdigheder og innovation.
Kommissionen erkender også, at en effektiv handelspolitik bør hænge sammen med en
bæredygtig udvikling og den bredere udenrigspolitik samt med de eksterne mål for EU's
interne politikker, så de styrker hinanden gensidigt. Kommissionen understreger, at handel
både skal sikre lige vilkår og fremme centrale principper som menneskerettigheder,
anstændigt arbejde, bæredygtig udvikling verden over eller regulering og offentlige ydelser af
høj kvalitet inden for EU.
Med den værdibaserede "Handel for alle-strategi: en mere ansvarlig handels- og
investeringspolitik" viser Kommissionen, at EU's handelspolitik er for alle, at handelspolitik
skal skabe vækst, beskæftigelse og innovation, men også skal være i overensstemmelse med
principperne i den europæiske model. Den skal kort sagt være ansvarlig.
Det næste flerårige EU-budget
—
et værktøj til integrering af bæredygtighed
Kommissionens forslag til det kommende flerårige EU-budget for perioden 2021-2027 er et
budget, som bygger på principperne om velstand, bæredygtighed, solidaritet og sikkerhed.
Bæredygtig udvikling er en helt central del af forslagene. Den er en tværgående prioritet, ikke
kun en enkelt post eller et enkelt program. Bæredygtighed fremmes gennem og integreres i en
lang række programmer og udgiftsinstrumenter. Eksempler fra Kommissionens forslag til det
næste flerårige EU-budget omfatter:
En større omstrukturering af EU's
udenrigspolitiske instrumenter
for at øge
sammenhængen mellem disse, udnytte stordriftsfordele og synergier mellem programmer
og forenkle procedurerne. Dette vil gøre EU bedre rustet til at forfølge sine mål og
planlægge sine målsætninger, politikker, værdier og interesser globalt. Det foreslåede nye
instrument for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde
er med
et budget på knap 90 mia. EUR tilpasset De Forenede Nationers 2030-dagsorden og
målene for bæredygtig udvikling. Med den nye
europæiske fredsfacilitet
til en værdi af
10,5 mia. EUR vil EU også bestræbe sig på at intensivere sin indsats for at blive bedre
rustet til at forebygge konflikter, skabe fred og styrke den internationale sikkerhed.
Banebrydende løsninger, der kan støtte omstillingen til en bæredygtig udvikling, vil kræve
hidtil usete investeringer i forskning og innovation gennem "Horisont
Europa", EU's
hidtil største forsknings- og innovationsprogram,
med et foreslået budget på
100 mia. EUR.
Et hævet ambitionsniveau for
integration af klimaændringer
i alle EU-programmer med
en målsætning om, at 25 % af EU's udgifter bidrager til klimaindsatsen, herunder målene
for omstillingen til ren energi. Denne målsætning øges til 35 % af det samlede budget for
det foreslåede rammeprogram for forskning og innovation, "Horisont
Europa",
som er
udtænkt og udarbejdet i overensstemmelse med målene for bæredygtig udvikling.
Den
reformerede samhørighedspolitik
sikres med over 370 mia. EUR, som er det
største budget blandt alle EU's politikker og initiativer for perioden 2021-2027, og vil
yderligere tiltrække betydelige nationale og private investeringer. Forslagets fokusområde
er bæredygtig vækst, omstillingen til en kulstoffattig og cirkulær økonomi, miljøet og
11
 kom (2019) 0022 (forslag) - Oplæg På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030
ressourceeffektivitet samt social inklusion. Den reformerede samhørighedspolitik vil gøre
det muligt for EU at opfylde målene i Parisaftalen om klimaændringer og vil hjælpe med
at lokalisere målene for bæredygtig udvikling, da gennemførelsen af dem foregår i tæt
samarbejde med regionerne og de lokale myndigheder. Investering i mennesker vil være
en af hovedprioriteterne i den fremtidige
Europæiske Socialfond
(ESF +), der med et
foreslået budget på 101 mia. EUR vil bidrage til gennemførelsen af den europæiske søjle
for sociale rettigheder.
Et forslag om at katalysere centrale strategiske investeringer gennem en ny, fuldt ud
integreret investeringsfond,
InvestEU,
som vil være nøglen til Europas fremtidige
velstand og dets førerposition med hensyn til målene for bæredygtig udvikling. Med et
bidrag fra EU-budgettet på 15,2 mia. EUR forventes InvestEU at mobilisere mere end
650 mia. EUR i yderligere investeringer i hele Europa.
En
forenklet og moderniseret fælles landbrugspolitik
vil med et samlet budget på
365 mia. EUR give EU's 500 mio. forbrugere adgang til sikre, nærende fødevarer af høj
kvalitet til overkommelige priser. Den nye fælles landbrugspolitik vil have større vægt på
miljøet og klimaet. Alle landbrugere, der modtager areal- og dyrebaserede betalinger, skal
overholde en række krav vedrørende klimaændringer, vand, jord, biodiversitet og
landskaber samt til folkesundhed, plante- og dyresundhed samt dyrevelfærd.
En udvidelse af
miljøprogrammet LIFE
med et budget på 5,5 mia. EUR til projekter, der
bidrager til miljø- og klimaindsatsen, herunder et nyt specifikt vindue til støtte for
omstillingen til ren energi.
Det foreslås at fordoble budgettet for det kommende
Erasmus-program
til 30 mia. EUR
for at give flere EU-borgere mulighed for at tage til udlandet på studie- eller
praktikophold, udføre frivilligt arbejde eller tilegne sig erhvervserfaring.
Programmet for Connecting Europe-faciliteten
har med et foreslået budget på 42,3
mia. EUR for perioden 2021-2027 til formål at udvikle intelligent, bæredygtig, inklusiv og
sikker infrastruktur inden for transport, energi og den digitale sektor. Det vil fremme
synergivirkninger mellem de tre sektorer, strømlining af investeringer med synlig
projektplanlægning og konsekvente støtteberettigelseskriterier. Mindst
60 % af
finansieringen
fra Connecting Europe-faciliteten vil bidrage til klimaindsatsen.
Den digitale omstilling er en vigtig katalysator for den nødvendige overgang til en
cirkulær lavemissionsøkonomi og et cirkulært lavemissionssamfund på vej hen imod
målene for bæredygtig udvikling. Det foreslåede
program for et digitalt Europa
vil med
et budget på 9,2 mia. EUR bidrage til at nå målene, f.eks. gennem støtte til større kapacitet
inden for højtydende databehandling og kunstig intelligens, hvilket vil åbne nye
muligheder for bæredygtig udvikling, herunder for mindskede CO2-emissioner.
En forenklet og mere målrettet
Europæisk Hav- og Fiskerifond
vil med et samlet budget
på 6,14 mia. EUR støtte den fælles fiskeripolitik, EU's havpolitik og internationale
forpligtelser inden for havforvaltning, navnlig inden for rammerne af De Forenede
Nationers 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling.
12
 kom (2019) 0022 (forslag) - Oplæg På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030
Juncker-Kommissionen vigtigste initiativer hen imod målene for
bæredygtig udvikling
Mål 1 for bæredygtig udvikling: Udryd fattigdom
Den europæiske søjle for sociale rettigheder og den sociale resultattavle
Et styrket europæisk semester for samordning af den økonomiske politik og
socialpolitikken
Henstillingen om langtidsledighed
Henstillingen om adgang til social beskyttelse for alle
EU-rammen for de nationale strategier for romaernes integration
Den europæiske lov om tilgængelighed
Handlingsplanen til bekæmpelse af den kønsbestemte lønforskel
En strategisk tilgang til resiliens i forbindelse med EU's indsats udadtil
Den europæiske konsensus om udvikling
Handlingsplanen for Sendairammen for katastrofeforebyggelse 2015-2030
Den reviderede europæiske naboskabspolitik, EU's udvidelsesstrategi og strategien for
landene på Vestbalkan
Handel for alle-strategien
Den ajourførte strategi for bistand til handel
Bæredygtigt udviklingsmål 2: Stop sult
Den fælles landbrugspolitik
Den fælles fiskeripolitik
Handlingsplanen for den cirkulære økonomi
Multistakeholderplatformen for fødevaretab og madspild
Reglerne for økologisk landbrug
"FOOD 2030"-initiativet, der har til formål at udarbejde en sammenhængende forsknings-
og innovationsdagsorden for bæredygtige fødevare- og ernæringssystemer
En bæredygtig europæisk bioøkonomi: større økonomisk, social og miljømæssig
sammenhæng
Den europæiske konsensus om udvikling
Den reviderede europæiske naboskabspolitik, EU's udvidelsesstrategi og strategien for
landene på Vestbalkan
Taskforcen vedrørende Afrikas landdistrikter
Handel for alle-strategien
Bæredygtigt udviklingsmål 3: Sundhed og trivsel
Den europæiske søjle for sociale rettigheder og den sociale resultattavle
Sundhedstilstanden i EU
—
rapporteringscyklus
Den digitale omstilling af sundheds- og plejesektoren, der bedre og mere effektivt sikrer
flere borgere bedre sundhed og pleje
One Health-handlingsplanen mod antimikrobiel resistens
13
 kom (2019) 0022 (forslag) - Oplæg På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030
Ajourføring af reglerne om kræftfremkaldende stoffer og mutagener
EU-samarbejdet om sygdomme, der kan forebygges med vaccination
Styringsgruppen vedrørende sundhedsfremme, sygdomsforebyggelse og håndtering af
ikkeoverførbare sygdomme
Nye regler om medicinsk udstyr
Håndhævelse af EU's luftforureningsstandarder og foranstaltninger, der skal hjælpe de
nationale, regionale og lokale aktører med at bekæmpe luftforureningen
En ren planet for alle
—
en langsigtet vision for en blomstrende, moderne,
konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi inden udgangen af 2050
Den strategiske handlingsplan om trafiksikkerhed
Den europæiske konsensus om udvikling
Forskningspartnerskab med Afrika om bekæmpelse af HIV/AIDS, tuberkulose og andre
smitsomme sygdomme
Den reviderede europæiske naboskabspolitik, EU's udvidelsesstrategi og strategien for
landene på Vestbalkan
Handel for alle-strategien
Mål 4 for bæredygtig udvikling: Kvalitetsuddannelse
Den europæiske søjle for sociale rettigheder og den sociale resultattavle
Et europæisk uddannelsesområde inden 2025
Den fornyede EU-dagsorden for videregående uddannelse
Den nye dagsorden for færdigheder i Europa
Ungdomsstrategien 2019-2027
Handlingsplanen for digital uddannelse
Henstillinger om dagtilbud af høj kvalitet, om automatisk gensidig anerkendelse af
eksamensbeviser samt læringsophold i udlandet, om forbedring af sprogundervisningen og
sprogindlæringen, om en europæisk ramme for gode og effektive lærlingeuddannelser, om
nøglekompetencer for livslang læring og om opkvalificeringsforløb og nye muligheder for
voksne
Et styrket europæisk semester for samordning af den økonomiske politik og
socialpolitikken
EU-indsats vedrørende undervisning i nødsituationer og langvarige kriser
Den europæiske konsensus om udvikling
Den reviderede europæiske naboskabspolitik, EU's udvidelsesstrategi og strategien for
landene på Vestbalkan
En ny alliance mellem Afrika og EU
Mål 5 for bæredygtig udvikling: Ligestilling mellem kønnene
Den strategiske indsats for ligestilling mellem kønnene 2016-2019
Pakken om balance mellem arbejdsliv og privatliv
Handlingsplanen til bekæmpelse af den kønsbestemte lønforskel
Den europæiske søjle for sociale rettigheder og den sociale resultattavle
Et styrket europæisk semester for samordning af den økonomiske politik og
socialpolitikken
"Kvinder og transport"
14
 kom (2019) 0022 (forslag) - Oplæg På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030
2009486_0016.png
Handlingsplanen for ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders indflydelse og
status i forbindelserne udadtil
Den europæiske konsensus om udvikling
Global alliance: spotlight-initiativet (EU og FN) for at udrydde vold mod kvinder og piger
Den reviderede europæiske naboskabspolitik, EU's udvidelsesstrategi og strategien for
landene på Vestbalkan
Handel for alle-strategien
Mål 6 for bæredygtig udvikling: Rent vand og sanitet
Forslaget om reviderede drikkevandsbestemmelser
Forslaget om minimumskrav for genbrug af vand
Den europæiske konsensus om udvikling
Den reviderede europæiske naboskabspolitik, EU's udvidelsesstrategi og strategien for
landene på Vestbalkan
Den globale strategi for EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik
Mål 7 for bæredygtig udvikling: Ren energi til rimelige priser
Strategien for energiunionen
Pakkerne om "et mobilt Europa"
Pakken om ren energi til alle europæere
En ren planet for alle
—
en langsigtet vision for en blomstrende, moderne,
konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi inden udgangen af 2050
Den klima- og energipolitiske ramme for 2030
Det omfattende Horisont 2020-initiativ vedrørende digital omstilling i energisektoren
ved hjælp af tingenes internet
Den strategiske energiteknologiplan
Den europæiske batterialliance
Mission Innovation
Støtte til kulregioner under omstilling
Observatoriet for energifattigdom
Initiativet om ren energi for EU's øer
Samhørighedspolitikken
Handlingsplanen for bæredygtig finansiering
Lavemissionsstrategien
Den europæiske konsensus om udvikling
Strategien for aktivering af Afrika
Borgmesteraftalen om klima og energi
Den reviderede europæiske naboskabspolitik, EU's udvidelsesstrategi og strategien for
landene på Vestbalkan
Den globale strategi for EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik
15
 kom (2019) 0022 (forslag) - Oplæg På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030
Mål 8 for bæredygtig udvikling: Anstændigt arbejde og økonomisk vækst
Investeringsplanen for Europa / "Junckerplanen"
Den europæiske søjle for sociale rettigheder og den sociale resultattavle
Et styrket europæisk semester for samordning af den økonomiske politik og
socialpolitikken
Den fornyede strategi for EU's industripolitik
Den fornyede dagsorden for forskning og innovation og "Horisont 2020"-programmet
Samhørighedspolitikken
Reglerne for gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår
Ajourføring af reglerne om udstationering af arbejdstagere
Forslaget om at oprette en europæisk arbejdsmarkedsmyndighed
Ajourføring af reglerne om kræftfremkaldende stoffer og mutagener
Henstillingen om adgang til social beskyttelse for alle
Henstillingen om langtidsledighed
En ren planet for alle
—
en langsigtet vision for en blomstrende, moderne,
konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi inden udgangen af 2050
Handlingsplanen for den cirkulære økonomi
Den eksterne investeringsplan, herunder Den Europæiske Fond for Bæredygtig
Udvikling
Den europæiske konsensus om udvikling
Den reviderede europæiske naboskabspolitik, EU's udvidelsesstrategi og strategien for
landene på Vestbalkan
Handel for alle-strategien
Den ajourførte strategi for bistand til handel
Den globale strategi for EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik
En ny alliance mellem Afrika og EU
Mål 9 for bæredygtig udvikling: Industri, innovation og infrastruktur
Den fornyede strategi for EU's industripolitik og listen over råvarer af kritisk betydning
Rundbordsmødet på højt plan om "Industrien 2030"
Handlingsplanen for den cirkulære økonomi
En ren planet for alle
—
en langsigtet vision for en blomstrende, moderne,
konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi inden udgangen af 2050
Den fornyede dagsorden for forskning og innovation og "Horisont 2020"-programmet,
herunder et stort fokusområde vedrørende digitalisering af den europæiske industri
Samhørighedspolitikken
Strategien for et digitalt indre marked
Handlingsplanen for bæredygtig finansiering
Pakken om ren energi til alle europæere
Observatoriet for energifattigdom
Gennemførelse af strategien for virksomhedernes sociale ansvar
Pakkerne om "et mobilt Europa"
"Kvinder og transport"
Connecting Europe-faciliteten
"European Processor initiative"
16
 kom (2019) 0022 (forslag) - Oplæg På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030
Strategien for lavemissionsmobilitet
Den eksterne investeringsplan
Den europæiske konsensus om udvikling
Den reviderede europæiske naboskabspolitik, EU's udvidelsesstrategi og strategien for
landene på Vestbalkan
Handel for alle-strategien
En ny alliance mellem Afrika og EU
Mål 10 for bæredygtig udvikling: Mindre ulighed
Den europæiske søjle for sociale rettigheder og den sociale resultattavle
Et styrket europæisk semester for samordning af den økonomiske politik og
socialpolitikken
Den europæiske lov om tilgængelighed
Henstillingen om adgang til social beskyttelse for alle
Pakken om balance mellem arbejdsliv og privatliv
Reglerne for gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår i EU
Samhørighedspolitikken
EU-rammen for de nationale strategier for romaernes integration
Den europæiske dagsorden for migration
EU's handlingsplan vedrørende menneskerettigheder og demokrati 2015-2019
Den europæiske konsensus om udvikling
Den reviderede europæiske naboskabspolitik, EU's udvidelsesstrategi og strategien for
landene på Vestbalkan
Handel for alle-strategien
Den globale strategi for EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik
Mål 11 for bæredygtig udvikling: Bæredygtige byer og lokalsamfund
EU's dagsorden for byerne
Strategien for lavemissionsmobilitet
Den europæiske søjle for sociale rettigheder og den sociale resultattavle
Den fornyede dagsorden for forskning og innovation og "Horisont 2020"-programmet,
herunder et omfattende initiativ vedrørende digital omstilling i intelligente byer og
samfund
Fælles meddelelse om modstandsdygtighed
Samhørighedspolitikken
En ren planet for alle
—
en langsigtet vision for en blomstrende, moderne,
konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi inden udgangen af 2050
Handlingsplanen for den cirkulære økonomi
Borgmesteraftalen om klima og energi
Styrkelsen af EU's katastrofehåndtering (rescEU) og den reviderede EU-
civilbeskyttelsesmekanisme
Handlingsplanen for Sendai-handlingsplanen for katastrofeforebyggelse 2015-2030
Den europæiske konsensus om udvikling
17
 kom (2019) 0022 (forslag) - Oplæg På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030
Den reviderede europæiske naboskabspolitik, EU's udvidelsesstrategi og strategien for
landene på Vestbalkan
Prisen EU-byer for fair og etisk handel
Mål 12 for bæredygtig udvikling: Ansvarligt forbrug og ansvarlig produktion
Handlingsplanen for den cirkulære økonomi, herunder en overvågningsramme og den
europæiske interessentplatform for cirkulær økonomi
En ren planet for alle
—
en langsigtet vision for en blomstrende, moderne,
konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi inden udgangen af 2050
Multistakeholderplatformen for fødevaretab og madspild
Nye EU-regler om affald, herunder tiltag vedrørende fødevaretab og madspild
EU's plaststrategi
Omfattende initiativer inden for rammerne af Horisont 2020 vedrørende
landbrugsfødevaresektorens digitale og bæredygtige omstilling
En bæredygtig europæisk bioøkonomi: større økonomisk, social og miljømæssig
sammenhæng
Arbejdsplanen for miljøvenligt design og energimærkning
Den europæiske dagsorden for den kollaborative økonomi
Gennemførelse af strategien for virksomhedernes sociale ansvar
Reglerne om konfliktmineraler
Den europæiske konsensus om udvikling
Den reviderede europæiske naboskabspolitik, EU's udvidelsesstrategi og strategien for
landene på Vestbalkan
Handel for alle-strategien
Mål 13 for bæredygtig udvikling: Klimaindsats
Ikrafttrædelsen af Parisaftalen om klimaændringer
En ren planet for alle
—
en langsigtet vision for en blomstrende, moderne,
konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi inden udgangen af 2050
Den klima- og energipolitiske ramme for 2030
EU's fornyede emissionshandelssystem
Pakken om ren energi til alle europæere
Pakkerne om "et mobilt Europa"
Strategien for lavemissionsmobilitet
Handlingsplanen for den cirkulære økonomi
Havforvaltningdagsordenen
Listen over råvarer af kritisk betydning
Borgmesteraftalen om klima og energi
Styrkelsen af EU's katastrofehåndtering (rescEU) og den reviderede EU-
civilbeskyttelsesmekanisme
Handlingsplanen for Sendairammen for katastrofeforebyggelse 2015-2030
Den europæiske konsensus om udvikling
Den reviderede europæiske naboskabspolitik, EU's udvidelsesstrategi og strategien for
landene på Vestbalkan
18
 kom (2019) 0022 (forslag) - Oplæg På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030
Handel for alle-strategien
Den globale strategi for EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik
Mål 14 for bæredygtig udvikling: Livet i havet
EU's plaststrategi
Den internationale havforvaltningsdagsorden
EU's strategi for blå vækst
De nye regler for bæredygtig forvaltning af de eksterne fiskerflåder
Forslaget om revision af EU's fiskerikontrolordning
Bekæmpelse af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri
En ren planet for alle
—
en langsigtet vision for en blomstrende, moderne,
konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi inden udgangen af 2050
Den europæiske konsensus om udvikling
Den reviderede europæiske naboskabspolitik, EU's udvidelsesstrategi og strategien for
landene på Vestbalkan
Handel for alle-strategien
Den globale strategi for EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik
Mål 15 for bæredygtig udvikling: Livet på land
Handlingsplanen for natur, mennesker og økonomi
EU's bestøverinitiativ
De nye regler om invasive ikkehjemmehørende arter
De nye regler for økologisk landbrug
EU's handlingsplan mod ulovlig handel med vilde dyr og planter
En ren planet for alle
—
en langsigtet vision for en blomstrende, moderne,
konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi inden udgangen af 2050
Den europæiske konsensus om udvikling
Den reviderede europæiske naboskabspolitik, EU's udvidelsesstrategi og strategien for
landene på Vestbalkan
Handel for alle-strategien
Mål 16 for bæredygtig udvikling: Fred, retfærdighed og stærke institutioner
Den globale strategi for EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik
Den europæiske konsensus om udvikling
Handel for alle-strategien
Den reviderede europæiske naboskabspolitik, EU's udvidelsesstrategi og strategien for
landene på Vestbalkan
En ny alliance mellem Afrika og EU
Den europæiske dagsorden om sikkerhed
Handlingsplanen om beskyttelse af offentlige steder
Foranstaltninger til bekæmpelse af ulovligt indhold på nettet
EU's handlingsplan vedrørende menneskerettigheder og demokrati
Gennemførelse af strategien for virksomhedernes sociale ansvar
Den Europæiske Anklagemyndighed
19
 kom (2019) 0022 (forslag) - Oplæg På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030
Reglerne om bekæmpelse af hvidvaskning af penge og bekæmpelse af finansiering af
terrorisme
Reglerne om gennemsigtighed på skatteområdet og foranstaltningerne til bekæmpelse
af skatteundgåelse
Styrkede regler om mistænktes og tiltaltes proceduremæssige rettigheder
De reviderede regler om skydevåben
Foranstaltninger til sikring af frie og retfærdige valg til Europa-Parlamentet
Handlingsplan mod desinformation
Et styrket europæisk semester for samordning af den økonomiske politik og
socialpolitikken
En ren planet for alle
—
en langsigtet vision for en blomstrende, moderne,
konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi inden udgangen af 2050
Mål 17 for bæredygtig udvikling: Partnerskaber om bæredygtighedsmålene
EU's dagsorden om bedre lovgivning
Multistakeholderplatformen om gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling i
EU
Initiativet vedrørende "næste skridt hen imod en bæredygtig europæisk fremtid"
Årlig overvågningsrapport om EU's fremskridt hen imod opfyldelse af målene for
bæredygtig udvikling
Den europæiske søjle for sociale rettigheder
EU's platform for sundhedspolitik
Det europæiske solidaritetskorps
Den nye start for social dialog
Initiativet "Opkræv mere, brug pengene bedre"
Handlingsplanen for bæredygtig finansiering
Planen for europæiske eksterne investeringer , herunder Den Europæiske Fond for
Bæredygtig Udvikling
Listen over råvarer af kritisk betydning
En ren planet for alle
—
en langsigtet vision for en blomstrende, moderne,
konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi inden udgangen af 2050
Programmet for internationalt bysamarbejde
Initiativet om intelligent finansiering af intelligente bygninger
Et styrket europæisk semester for samordning af den økonomiske politik og
socialpolitikken
Den europæiske konsensus om udvikling
Den reviderede europæiske naboskabspolitik, EU's udvidelsesstrategi og strategien for
landene på Vestbalkan
Handel for alle-strategien
Den ajourførte strategi for bistand til handel
Den globale strategi for EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik
20
 kom (2019) 0022 (forslag) - Oplæg På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030
2009486_0022.png
Bilag II EU's realisering af målene for bæredygtig udvikling
EU er et af verdens bedste steder at bo, og EU's medlemsstater går allerede forrest med
hensyn til at gennemføre målene for bæredygtig udvikling. Men intet land i verden har opnået
alle vedtagne målsætninger, og en nærmere vurdering af EU's resultater med hensyn til
målene for bæredygtig udvikling viser, at der også i EU er behov for en fortsat indsats på alle
fronter.
Da de 17 mål for bæredygtig udvikling i De Forenede Nationers 2030-dagsorden for
bæredygtig udvikling hænger tæt sammen og ikke er beregnet til at blive splittet op, er det af
afgørende betydning for en vellykket gennemførelse i praksis, at de integreres i alle
aktørernes foranstaltninger. Hvis målene skal realiseres, er det vigtigt at skabe en bedre
synergi og sammenhæng mellem politikker og udvikle et gunstigt lovgivningsmæssigt,
finansielt og adfærdsmæssigt miljø.
Vi må prioritere at gøre vores produktions-, distributions- og forbrugsmønstre mere
bæredygtige, bekæmpe klimaændringerne og øge vores indsats for at beskytte havenes
økosystemer og biodiversitet, da jordens naturlige systemer, der opretholder livet på jorden,
overbelastes mere og mere. Vi er nødt til at intensivere kampen mod fattigdom, social
udstødelse, ulighed og kønsskævheder, så vi kan garantere velstand og velfærd for alle, sikre
social og politisk stabilitet og opretholde støtten til det europæiske projekt. Vi må fortsat
fremme og værne om retsstatsprincippet, demokratiet, de grundlæggende rettigheder,
samhandel og et stærkt og regelbaseret multilateralt samarbejde.
Dette dokument giver et indblik i EU's resultater med hensyn til målene for bæredygtig
udvikling. Der gives for hvert af målene en oversigt over, hvor EU befinder sig i dag, hvad
udviklingstendenserne viser, og hvor EU ligger på den globale rangliste. Der gives et
øjebliksbillede af, hvordan EU forventes at udvikle sig frem til 2030, hvad der vil drive
omstillingen til et bæredygtigt Europa, og hvad der eventuelt vil hæmme den. Bæredygtig
udvikling skal være et fælles projekt, hvor alle samfundsgrupper deltager. Med dette in mente
gives der også adskillige eksempler fra den virkelige verden med henblik på at udbrede god
praksis fra flere aktører på forskellige planer.
Hvis man sammenligner på verdensplan, befinder syv EU-27-medlemsstater sig i top 10 på
det globale indeks for bæredygtig udvikling, og alle EU-27-medlemsstater befinder sig i top
50 af de 156 lande, der indgik i evalueringen
1
. I de seneste fem år har EU som helhed gjort
fremskridt med hensyn til næsten alle målene for bæredygtig udvikling. Der er gjort størst
fremskridt hen imod mål 3
—
Sikre et sundt liv og fremme trivsel i alle aldersgrupper, og mål
4
—
Sikre en inkluderende og retfærdig uddannelse af høj kvalitet og fremme af
mulighederne for livslang læring for alle, der også begge er blandt de tre højest placerede
1
I dette afsnit baseres den globale rangliste på "2018-rapporten
med indeks og resultattavle over målene for
bæredygtig udvikling,
som er udarbejdet af Sustainable Development Solutions Network (SDSN) og
Bertelsmann Stiftung, mens tendenserne i EU baseres på 2018-udgaven af Eurostats rapport "Bæredygtig
udvikling i Den Europæiske Union: overvågningsrapport om EU's fremskridt hen imod opfyldelse af målene for
bæredygtig udvikling, 2018-udgaven
".
21
 kom (2019) 0022 (forslag) - Oplæg På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030
bæredygtighedsmål for medlemsstaterne i EU-27 på den globale rangliste. På den globale
rangliste opnår EU-27-medlemsstaterne det bedste gennemsnitlige resultat for mål 1
—
Udryd
fattigdom i alle dens afskygninger overalt. EU har imidlertid bevæget sig længere væk fra mål
10
—
Mindske ulighed i og mellem lande, hvor der er betydelige forskelle mellem
medlemsstaterne. Det er vigtigt at bemærke, at fremskridt ikke nødvendigvis betyder, at det
pågældende måls aktuelle status er tilfredsstillende for EU. For eksempel er der gjort
betydelige fremskridt hen imod mål 12
—
Sikre bæredygtige forbrugs- og
produktionsmønstre, som dog samtidig er det bæredygtighedsmål, hvor EU-27-
medlemsstaterne opnår den næstlaveste gennemsnitlige placering på den globale rangliste, så
at der stadig er langt til målet. I gennemsnit opnår EU-27-medlemsstaterne den laveste
placering på den globale rangliste for mål 14
—
Bevare og på bæredygtig vis udnytte havets
og de maritime ressourcer for bæredygtig udvikling.
22
 kom (2019) 0022 (forslag) - Oplæg På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030
2009486_0024.png
Oversigt over realisering af bæredygtighedsmålene i EU
2
Udrydde fattigdom i alle dens afskygninger overalt
Den Europæiske Union i dag
Øjebliksbillede/kvalitativt overblik
Selv om EU fører an på de fleste sociale og beskæftigelsesmæssige områder, står vores
samfund stadig over for udfordringer, der skal tages hånd om. Fattigdom hindrer folk i at
2
Eurostat (2018), "Bæredygtig udvikling i Den Europæiske Union: overvågningsrapport om EU's
fremskridt hen imod opfyldelse af målene for bæredygtig udvikling, 2018-udgaven"
23
 kom (2019) 0022 (forslag) - Oplæg På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030
2009486_0025.png
udnytte deres potentiale fuldt ud, deltage aktivt i samfundet og udøve deres ret til adgang til
tjenester af høj kvalitet. Fattigdom har mange dimensioner: det er mere end manglen på en
tilstrækkelig indkomst og rummer for eksempel aspekter som materielle afsavn,
forskelsbehandling og manglende deltagelse i beslutningstagningen. Fattigdom kan vare ved
på tværs af generationer. EU har på flere fronter både internt og eksternt sat ind over for
fattigdom med bl.a. lovgivningsmæssige indgreb, målrettet finansiering, samordning af
politikker, fremme af virksomheders sociale ansvar/ansvarlig forretningsskik og social dialog,
samtidig med at holde sig inden for sine beføjelser samt overholde nærhedsprincippet og
proportionalitetsprincippet. I 2017 var det første gang siden den globale krises udbrud, at
antallet af personer, der er truet af fattigdom eller social udstødelse i EU, faldt til under 2008-
niveauet: Der er 3,1 millioner færre personer i risikogruppen for fattigdom eller social
udstødelse end i 2008 og 10,8 mio. færre end i 2012, hvor tallet var på sit højeste. Det er
imidlertid stadig en central udfordring for EU at nå sit mål om senest i 2020 at løfte mindst
20 mio. flere mennesker ud af fattigdom eller social udstødelse end i 2008. Personer i sårbare
situationer, såsom børn, unge, personer med handicap, lavtuddannede, arbejdsløse, personer
født uden for EU, marginaliserede samfundsgrupper, personer, der bor i husstande med meget
lav arbejdsintensitet eller arbejder under usikre ansættelsesforhold, har en højere risiko for at
blive ramt af fattigdom eller opleve social udstødelse. Udadtil er EU blandt de største
bidragydere til bekæmpelsen af fattigdom ved hjælp af et sammenhængende sæt af politikker,
herunder
udviklingssamarbejde,
forskellige
handelspolitiske
instrumenter,
udvidelsespolitikker og den europæiske naboskabspolitik. Kernen i den europæiske konsensus
om udvikling
—
rammen for EU's og medlemsstaternes udviklingssamarbejde
—
er
udryddelse af fattigdom, bekæmpelse af forskelsbehandling og ulighed samt sikring af, at
ingen lades i stikken. EU's frihandelsaftaler, unilaterale handelspræferencer og den ajourførte
strategi for bistand til handel fra 2017 bidrager til bekæmpelsen af fattigdom i
udviklingslandene.
Vigtigste tendenser
De seneste data viser, at 112,9 mio. mennesker eller 22,5 % af EU's befolkning i 2017 var
truet af fattigdom eller social udstødelse,
hvilket vil sige, at de har været udsat for mindst
en af følgende situationer: fattigdomsrisiko, alvorlige materielle afsavn eller meget lav
arbejdsintensitet. Dette er en fortsættelse af den nedadgående tendens, der begyndte i 2012,
da antallet af personer truet af fattigdom eller social udstødelse nåede sit højdepunkt med
123,8 mio. berørte. Kvinder i hele EU har en højere risiko for at blive fattige, primært på
grund af kønsbestemte uligheder på arbejdsmarkedet, som opleves hele livet igennem.
Andelen af børn, som er truet af fattigdom eller social udstødelse (i alderen 0-17 år), er
faldende, men stadig et godt stykke højere end den tilsvarende andel af den almindelige
befolkning i de fleste medlemsstater. Inden for EU ses der fortsat markante forskelle fra land
til land.
Andelen
af personer, som er truet af indkomstfattigdom,
steg i flere år som følge af
krisen, men lå stille i 2015-2016 (ca. 17,3 %) og faldt i 2017 til 16,9 % af EU's befolkning
takket være det igangværende opsving og forbedrede arbejdsmarkedsforhold. Med hensyn til
arbejdende fattige blev også 9,6 % af personer i beskæftigelse ramt af fattigdom i 2017.
Tallet har stabiliseret sig de seneste fire år, men på et højere niveau end i 2008 (8,6 %).
Andelen af personer, som lider alvorlige materielle afsavn,
har været støt faldende, siden
den toppede i 2012 med 9,9 %, til den i 2017 faldt til 6,9 % af EU's befolkning og nu ligger
under niveauet i 2008 (8,5 %), hvilket svarer til, at omkring 1 ud af 14 personer begrænses
af manglende ressourcer, såsom at de ikke er i stand til at betale deres regninger, at opvarme
deres bolig tilstrækkeligt eller holde en uges ferie væk fra hjemmet.
Personer, der er truet af fattigdom, har tendens til at være mere udsat for
boligrelaterede
mangler
såsom utætte tage, fugtige vægge eller manglende basale sanitære faciliteter.
24
 kom (2019) 0022 (forslag) - Oplæg På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030
2009486_0026.png
Antallet af personer i denne gruppe er faldende og omfattede 13,1 % af EU's befolkning i
2017.
Globale rangliste
Ifølge den globale 2018-rapport med indeks og resultattavle over målene for bæredygtig
udvikling (Bertelsmann Stiftung og Sustainable Development Solutions Network) opnår
samtlige EU's medlemsstater over 95 ud af 100 point for mål nr. 1, som således er det
bæredygtighedsmål, der har fået flest point blandt EU-medlemsstaterne.
Den Europæiske Union i 2030
Hvis EU fortsætter den nuværende udvikling/alt andet er uændret
Der vil fortsat være store udfordringer i 2030, men det forventes, at EU vil have gjort
yderligere betydelige fremskridt med hensyn til at bekæmpe fattigdom og social udstødelse.
Øget beskæftigelse vil spille en væsentlig rolle, men vil ikke i sig selv kunne løfte alle ud af
fattigdom. Det vil kræve en tilpasning til den fremtidige befolkningsudvikling, de nye
teknologier og arbejdsformer samt migrations- og klimaudfordringerne at give alle adgang til
tilstrækkelig social beskyttelse, sundhedsydelser af høj kvalitet, uddannelse, boliger og sociale
ydelser. Der forventes fortsatte fremskridt fra en bred vifte af aktører på alle niveauer,
herunder på lokalt, nationalt og europæisk plan. EU's eksterne politikker vil fortsat bidrage til
fattigdomsbekæmpelsen i tredjelande.
Muligheder/Positive drivkræfter
Politiske løftestænger knyttet til beskæftigelse og social velfærd (navnlig social beskyttelse og
social inklusion, arbejdsmarkedspolitikker, ligestilling mellem kønnene, uddannelses- og
kvalifikationsniveau, livslang læring samt sundheds- og langtidspleje), lige adgang til nye
teknologier, social innovation, bæredygtig finansiering, multilateralisme, åben og fair handel,
samfundsmæssigt engagement og deltagerorienteret politik, virksomheders sociale
ansvar/ansvarlig forretningsskik samt beskatning.
Risici/Negative drivkræfter
Ulige muligheder, et aldrende samfund, ændret husstandssammensætning (f.eks.
enkeltpersonshusstande), klimaændringer, tilbageslag for ligestillingspolitikker og -
bevægelser, geopolitisk ustabilitet og sikkerhedstrusler, tilbagevenden til økonomisk
protektionisme på verdensplan, segmentering på arbejdsmarkedet og jobusikkerhed samt den
digitale kløft.
Politiske fokusområder
På EU-plan:
Den europæiske søjle for sociale rettigheder
udgør på EU-plan den overordnede
vejledende ramme for fattigdomsbekæmpelse.
De fleste af søjlens 20 principper tager direkte sigte
på målene for bæredygtig udvikling vedrørende fattigdom, såsom nedbringelse af fattigdom i
alle dens afskygninger, gennemførelsen af nationalt tilpassede beskyttelsessystemer og
skabelsen af solide politiske rammer, der fremmer investering i fattigdomsbekæmpelse. Den
sociale resultattavle har til formål at følge resultater og tendenser i medlemsstaterne inden for
social- og beskæftigelsesområdet, herunder risikoen for at blive ramt af fattigdom eller social
udstødelse.
På nationalt plan:
Portugal har truffet flere foranstaltninger, der skal styrke den sociale
beskyttelse og bekæmpe fattigdom, social udstødelse og ulighed. Den såkaldte
"indkomstpakke" yder støtte til husstandsindkomsterne ved at opjustere pensionsbeløbet,
genindføre referenceværdien for den sociale og solidariske indkomstordning og
ækvivalensskalaer for mindsteindkomster samt hæve de laveste niveauer af børnepenge og
familieydelse. Det sociale understøttelsesindeks
—
en referenceværdi for
socialsikringsforanstaltninger
—
er blevet opjusteret, og mindsteindkomstordningens dækning
er blevet udvidet.
25
 kom (2019) 0022 (forslag) - Oplæg På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030
2009486_0027.png
På regionalt/lokalt plan:
I perioden 2015-2018 har den tyske by München med støtte fra
Den Europæiske Socialfond gennemført adskillige initiativer, der skal hjælpe arbejdsløse med
at blive integreret på det lokale arbejdsmarked og dermed bidrage til at mindske fattigdom.
Initiativerne omfatter "work&act"-projektet, der hjælper arbejdsløse tilbage på
arbejdsmarkedet, "power_m"-projektet, der gør kvinder bedre i stand til at vende tilbage på
arbejde efter barsel, "guide"-projektet, der tilbyder vejledning til kvindelige iværksættere, og
"FIBA"- og "MigraNet"-projekterne, der hjælper migranter med at blive integreret på
arbejdsmarkedet.
På virksomhedsplan:
Naturgy, et el- og gasselskab i Spanien, har indført deres "Energy
Vulnerability Plan" til beskyttelse af sårbare kunder. På det sociale område har planen til
formål at anvende nye private virksomheder som katalysatorer i bekæmpelsen af fattigdom og
støtte sociale aktører med at bekæmpe social udstødelse.
På civilsamfundsplan:
Det europæiske mindsteindkomstnetværk (European Minimum
Income
Network)
skaber
opmærksomhed
omkring
behovet
for
passende
mindsteindkomstydelser, der sikrer folk et værdigt liv igennem hele levet, og effektiv adgang
til varer og tjenester, der kan understøtte dette. Netværket samler forskellige organisationer,
eksperter, fagfolk, akademikere og andre aktører inden for bekæmpelsen af fattigdom og
social udstødelse.
Stoppe sult, opnå fødevaresikkerhed og forbedret ernæring samt fremme
bæredygtigt landbrug
Den Europæiske Union i dag
Øjebliksbillede/kvalitativt overblik
Det er en prioritet for EU at opnå en sikker og sund ernæring og garantere produktivitet og
bæredygtighed inden for landbrug, fiskeri og akvakultur. EU hjælper gennem sine politikker
landbrugere og fiskere med at imødekomme fødevarebehovet og tilbyde befolkningen en
stabil forsyning af bæredygtige, sikre fødevarer af høj kvalitet og til en overkommelig pris. I
lyset af udfordringerne vedrørende klimaændringer og befolkningstilvækst er bæredygtighed
og ernæringsfølsomme systemer inden for landbrug, fiskeri og akvakultur af afgørende
betydning for, at forbrugerne nu og i fremtiden garanteres en konstant forsyning af sikre og
sunde fødevarer. EU's eksport er i den sammenhæng en væsentlig bidragyder til den globale
fødevareforsyning. Med en fødevareproduktion, som over det sidste årti har været fortsat
stigende, om end i et langsommere tempo end tidligere, træffes der også foranstaltninger for
at opnå bedre resultater på miljø- og klimaområdet inden for landbrug, fiskeri og akvakultur
med henblik på at sikre bæredygtighed på lang sigt og samtidig tage hensyn til virkningerne
for tredjelande. I modsætning til andre af verdens regioner, der trues af sult, er EU's centrale
ernæringsproblemer overvægt og fedme samt mangel på mikronæringsstoffer. På verdensplan
lever to tredjedele af verdens fattige i landdistrikterne og afhænger af landbrug som
eksistensgrundlag. EU har i sit i udviklingssamarbejde konstant prioriteret fødevare- og
ernæringssikkerheden højt og lægger navnlig i sine handelsforbindelser samt naboskabs- og
udvidelsespolitikker vægt på fødevaresikkerhed, bæredygtigt landbrug og fiskeri. Som
verdens største bidragyder af humanitær fødevarebistand til ofre for fødevarekriser overalt i
verden investerer EU massivt i at imødekomme behovet i de lande, der er i fare for at blive
ramt af hungersnød.
Vigtigste tendenser
26
 kom (2019) 0022 (forslag) - Oplæg På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030
2009486_0028.png
Fedme
er et væsentligt sundhedsproblem i EU: I2014 led 15,9 % af den samlede voksne
befolkning af fedme. I Europa rammer fedme i uforholdsmæssig høj grad ældre og
lavtuddannede. Problemet er mere alvorligt, hvis overvægt medregnes, eftersom det i så fald
berører lidt over 50 % af EU's samlede voksne befolkning, og situationen forventes at
forværres i de kommende år.
Den europæiske landbrugssektor
er nødt til at blive
økonomisk bæredygtig,
hvis den skal
overleve på lang sigt. Faktorindkomsten i landbruget pr. årsarbejdsenhed
—
indikator for
arbejdskraftens produktivitet
—
har været svagt stigende i EU og ligger i øjeblikket 21,6 %
over niveauet fra 2010. Der er dog betydelige forskelle på de forskellige medlemsstater.
I perioden 2005-2017 steg
den økologiske andel
af det samlede landbrugsareal næsten til det
dobbelte, fra 3,6 % til 7,0 %. Det samlede økologiske landbrugsareal i EU-28 (dvs. fuldt ud
omlagte arealer samt arealer under omlægning) var mere præcist på knap 12 mio. ha i 2016
Værdien af
detailmarkedet for økologi
i EU var i 2016 på 30,7 mia. EUR, idet væksten i
detailsalget steg 12 % fra 2015 til 2016.
Flere af de indikatorer, der måler
landbrugets negative miljøpåvirkning,
viser enkelte
positive tendenser, men i de seneste år også en bekymrende udvikling på flere områder,
herunder et øget forbrug af pesticider i visse dele af Europa og et fortsat højt forbrug af
antimikrobielle stoffer (i EU anvendes 70 % af de antimikrobielle stoffer til dyr, der indgår i
fødevareproduktionen), og der er ikke sket væsentlige fremskridt med hensyn til at bremse
den generelle nedgang i biodiversiteten.
Landbrugets drivhusgasemissioner
har siden 2010 været svagt stigende, men ligger dog
stadig langt under niveauet fra 1990. Stigningen kan skyldes den øgede produktivitet og
produktion i landbrugssektoren.
Der ses et fald i den andel af EU's landareal, som er i fare for alvorlig
jorderosion,
hvilket
delvis skyldes obligatoriske krydsoverensstemmelsesforanstaltninger i henhold til EU's fælles
landbrugspolitik. Andelen af det landareal, der udsættes for naturlig erosion, og som skønnes
at være truet af alvorlig jorderosion som følge af vand, faldt fra 6,0 % til 5,2 % i perioden
2000-2012.
EU's akvakultursektor
har løbende opnået bedre resultater i perioden 2014-2016. I 2016
afsatte EU's akvakultursektor 1,4 mio. ton fisk og skaldyr til en værdi af knap 5 mia. EUR,
hvilket i perioden 2014-2016 svarer til en årlig volumenstigning på 2,2 % og en årlig
værdistigning på 3,1 %. Der ses også en stigende omstilling fra konventionel til økologisk
akvakultur.
Globale rangliste
Ifølge den globale 2018-rapport med indeks og resultattavle over målene for bæredygtig
udvikling (Bertelsmann Stiftung og Sustainable Development Solutions Network) opnår 14 af
EU's medlemsstater mere end 70 ud af 100 point for mål nr. 2. 13 EU-medlemsstater ligger i
den internationale top 20.
Den Europæiske Union i 2030
Hvis EU fortsætter den nuværende udvikling/alt andet er uændret
EU forventes fremadrettet at gøre løbende fremskridt med hensyn til at udrydde sult og
fremme en bæredygtig praksis. I "EU Agricultural Outlook 2030"-rapporten forventes der
ikke at opstå væsentlige mangler i EU's fødevaresikkerhed, hvis der ikke indtræffer større
markedsforstyrrelser. Fødevaresikkerhedspolitikken sikrer et højt niveau af fødevaresikkerhed
samt dyre- og plantesundhed inden for EU og er samtidig garanti for et effektivt indre
marked. Der vil dog altid være en vis usikkerhed, hvorfor udvalgte risici overvåges.
Indfrielsen af dette bæredygtighedsmål vil i høj grad afhænge af en højere bevidsthed blandt
industrien, de ikkestatslige organisationer, myndighederne og borgerne om de sociale,
kommercielle og personlige afgørende faktorer i forbindelse med usund kost og dens
konsekvenser for både folkesundheden og de offentlige budgetter. I den sammenhæng kan
27
 kom (2019) 0022 (forslag) - Oplæg På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030
2009486_0029.png
den igangværende indsats for at ændre fødevarers sammensætning spille en vigtig rolle i vores
håndtering af overvægt og fedme og deres økonomiske virkninger. Et godt resultat
forudsætter også, at borgerne informeres om, hvordan de bruger nye teknologier eller løser
nye udfordringer. Et stærkt samfundsmæssigt engagement på alle planer (foreninger,
regeringer, det private erhvervsliv, forskere og sundhedseksperter) vil være af afgørende
betydning for at forbedre fødevaresystemernes miljø- og sundhedsmæssige indvirkning,
indkredse bedste praksis, forvalte fødevareressourcerne effektivt, reducere madspild osv.
Investeringer i et mere bæredygtigt landbrug vil også bidrage positivt til en forbedret
forsyningssikkerhed, som er nødvendig for at kunne løse udfordringer som den globale
befolkningstilvækst eller klimaændringerne. Borgerne vil nyde godt af en integreret
bekæmpelse af skadegørere eller af fødevarer med optimal næringsværdi, da det vil bidrage til
at øge deres velfærd og dermed deres livskvalitet.
Muligheder/Positive drivkræfter
Samfundsmæssigt engagement og deltagerorienteret politik, ændret adfærd, virksomheders
sociale ansvar/ansvarlig forretningsskik, bæredygtig finansiering, offentlig-private
partnerskaber, bæredygtige fødevaresystemer, nye teknologier, kunstig intelligens, forskning
og innovation, fokus på robuste samfund, uddannelse, offentlige og private investeringer samt
åben og fair handel.
Risici/Negative drivkræfter
Fattigdom, uligheder på social- og sundhedsområdet, en aldrende befolkning, geopolitisk
ustabilitet, klimaændringer og tab af biodiversitet, ukontrollerede dyresygdomme,
planteskadegørere og forurenende stoffer.
Politiske fokusområder
EU på internationalt plan:
Partnerskabet mellem EU og Afrika om fødevare- og
ernæringssikkerhed og bæredygtigt landbrug, der blev indgået i april 2016, fremmer
forsknings- og innovationssamarbejde omkring bæredygtig intensivering, landbrug og
fødevaresystemer vedrørende ernæring samt landbrugsmarkeder og handel.
På EU-plan:
Den moderniserede og forenklede fælles landbrugspolitik har til formål at
bidrage mest muligt til gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling. Kommissionens
forslag til det næste flerårige budget for perioden 2021-2027 fremhæver udtrykkeligt målet
om yderligere at forbedre den bæredygtige udvikling inden for landbruget, fødevaresektoren
og landdistrikterne.
På nationalt plan:
Hensigten med det nationale program for diversitet af dyrkede planter er at
stille et fleksibelt værktøj til rådighed med henblik på at bevare og anvende Sveriges
planterigdom på intelligent og bæredygtig vis. Frø og andre gamle plantesorter indsamles i
hele Sverige og opbevares i Nordisk Genbank. Programmet genindfører gamle kulturplanter
på markedet.
På regionalt/lokalt plan:
Programmet for udvikling af landdistrikter på det portugisiske
fastland for perioden 2014-2020 fremmer investeringer i landbruget med henblik på at øge
kapaciteten og dermed generere merværdi, øge produktiviteten, fremme en mere effektiv
ressourceudnyttelse og støtte den produktive og sociale struktur i landdistrikterne.
På virksomhedsplan:
Grupo Cooperativo Cajamar-foretagendet i Spanien er del af
TomGEM-projektet, der udvikler nye strategier til at opnå et konstant højt udbytte i frugt- og
grøntproduktion ved høje temperaturer. Formålet med projektet er at bestemme en lang række
genetiske ressourcers fænotype for at finde frem til forædlede sorter/genotyper med stabilt
udbytte og afdække de gener, der kontrollerer blomstringsinduktion, pollenfertilitet og
frugtsætning.
28
 kom (2019) 0022 (forslag) - Oplæg På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030
2009486_0030.png
På civilsamfundsplan:
"Baltic-Friendly Agriculture" er en række workshops arrangeret af
WWF Polen under ledelse af landbrugsrådgivningscentret i Brwinów. Initiativet har gjort det
muligt for landbrugerne at få øget kendskab til metoder, der kan nedbringe tabet af kvælstof-
og fosforforbindelser fra landbrugsbedrifter, der bidrager til vandforurening.
Sikre et sundt liv og fremme trivsel i alle aldersgrupper
Den Europæiske Union i dag
Øjebliksbillede/kvalitativt overblik
Sundhed er et grundlæggende menneskeligt behov, og EU har gjort betydelige fremskridt med
at afhjælpe ulighederne på sundhedsområdet og de deraf følgende sociale og miljømæssige
faktorer medbetydning for folkesundheden. Et godt helbred spiller ikke kun en vigtig rolle på
det personlige plan som en vigtig medvirkende faktor til livskvalitet, trivsel og social
deltagelse, men bidrager også til en bæredygtig europæisk økonomi. Universel
sundhedsdækning er et vigtigt politisk mål for EU og medlemsstaterne, da den både er en af
målsætningerne i EU's charter om grundlæggende rettigheder og er en af de rettigheder, der
anerkendes i den europæiske søjle for sociale rettigheder. Patienters adgang til
sundhedsydelser til overkommelige priser forbliver sammen med effektivitet og finanspolitisk
bæredygtighed de vigtigste politiske mål, der drøftes i EU-sammenhæng i forbindelse med
reformer af sundhedssystemet. Tobak og overdrevent alkoholforbrug, overvægt, manglende
motion, overførbare sygdomme og psykiske problemer såsom depression og selvmord
fortsætter imidlertid med at indvirke negativt på folkesundheden og skaber sammen med
demografiske og sociale forandringer yderligere byrder for EU's sundhedssystemer. EU
støtter medlemsstaterne ved f.eks. at minimere risikofaktorerne ved ikkeoverførbare
sygdomme, udveksle god praksis, sikre adgang til sundhedsydelser af høj kvalitet, øge
kapaciteten til at forebygge og håndtere globale sundhedstrusler såsom antimikrobiel resistens
samt investere i forskning og innovation. På internationalt plan fremmer EU's
udviklingsbistand universel adgang til sundhedsydelser af høj kvalitet. I overensstemmelse
med den europæiske konsensus om udvikling bidrager EU til at styrke alle dele af
sundhedssystemet og de videre fremskridt i retning af en universel sundhedsdækning.
Vigtigste tendenser
Europæerne lever længere end nogensinde før,
og tendensen forventes at fortsætte. I
2016 var den forventede levetid i EU 81 år, hvilket er en stigning på 3,3 år i forhold til
2002.
En usund livsstil
har negative konsekvenser for folkesundheden, produktiviteten og de
offentlige budgetter. Antallet af rygere blandt personer på 15 år eller derover faldt i 2017
til 26 %. I 2014 var over halvdelen af EU's voksne befolkning imidlertid stadig ramt af
overvægt.
I 2017 berettede 1,6 % af EU's befolkning om
uopfyldte behov for lægebehandling
, mens tallet i
2011 var 3,4 %. Omkostninger og lange ventelister er de vigtigste grunde til de uopfyldte
medicinske behov.
Antallet af personer under 65, der døde som følge af
ikkeoverførbare sygdomme
faldt
støt mellem 2002 og 2015. Imidlertid udgør ikkeoverførbare sygdomme op til 80 % af
29
 kom (2019) 0022 (forslag) - Oplæg På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030
2009486_0031.png
sundhedsudgifterne. Det er dog stadig kun ca. 3 % af sundhedsbudgetterne, der bruges på
forebyggelse. Antallet af dødsfald i EU som følge af
HIV, tuberkulose og hepatitis
faldt
ret konstant i perioden 2002-2015.
Det anslås, at antimikrobiel resistens
er skyld i
33 000 årlige dødsfald i EU, hvilket koster 1,5 mia. EUR om året i sundhedsudgifter og
produktivitetstab.
I EU faldt antallet af personer, der er udsat for
luftforurening
med finpartikler i
byområder, med næsten 20 % i perioden 2010-2015. Luftforurening er dog stadig den
største miljørelaterede årsag til for tidlig død. Hvert år dør over 400 000 EU-borgere for
tidligt som følge af dårlig luftkvalitet, og flere millioner lider af luftvejs- og hjerte-kar-
sygdomme, der skyldes luftforurening.
Trafiksikkerheden i EU er forbedret betydeligt i de seneste årtier. EU er blevet den
sikreste region i verden med 49 trafikdræbte pr. en million indbyggere. Således faldt
antallet af trafikdræbte i EU med 43 % i perioden 2001-2010 og med yderligere 20 % i
perioden 2010-2017.
Globale rangliste
Ifølge den globale 2018-rapport med indeks og resultattavle over målene for bæredygtig
udvikling (Bertelsmann Stiftung og Sustainable Development Solutions Network) opnår 18 af
EU's medlemsstater mere end 90 ud af 100 point for mål nr. 3. 11 EU-medlemsstater ligger i
den internationale top 20. Samlet set er mål nr. 3 blandt de tre bæredygtighedsmål, hvor EU-
medlemsstaterne har opnået flest point.
Den Europæiske Union i 2030
Hvis EU fortsætter den nuværende udvikling/alt andet er uændret
Sundhedssystemerne er nødt til at være tilgængelige og effektive samt modstandsdygtige over
for udviklingen fremover, hvis de fortsat skal sikre universel sundhedsdækning i EU. Det
bliver nødvendigt at skifte til en model, der lægger større vægt på sygdomsforebyggelse og
sundhedsfremme, retter sig mere mod den enkelte og udnytter de digitale teknologier, samt at
styrke den primære sundhedspleje og udvikle patientcentreret integreret pleje. Det er
derudover vigtigt at mindske udbuddet af og efterspørgslen efter ulovlig narkotika. EU's
ledere er stadig fast besluttet på at bekæmpe både overførbare og ikkeoverførbare sygdomme
samt antimikrobiel resistens. Der gøres en stor indsats for at fremme en bredere indførelse af
valideret bedste praksis. EU har for perioden 2020-2030 sat sig nye delmål om at nedbringe
antallet af trafikdræbte med 50 % og halvere antallet af alvorligt kvæstede.
Muligheder/Positive drivkræfter
Samfundsmæssigt engagement og deltagerorienteret politik, ændret adfærd, en sundere
befolkning og arbejdsstyrke, virksomheders sociale ansvar/ansvarlig forretningsskik
bæredygtig finansiering, offentlig-private partnerskaber, forebyggelse og sundhedsfremme,
forskning og innovation, nye teknologier, digital omstilling af sundheds- og plejesektoren,
fokus på robuste samfund, uddannelse, offentlige og private investeringer samt åben og fair
handel.
Risici/Negative drivkræfter
Fattigdom, uligheder på social- og sundhedsområdet, biologiske trusler, klimaændringer og
miljørisici, den finanspolitiske holdbarhed påvirket af en aldrende arbejdsstyrke og
omkostningsinflation forbundet med nye teknologier og socioøkonomiske risici, en aldrende
befolkning, sundhedsskadelige vaner, geopolitisk ustabilitet og trusler mod
sundhedssikkerheden.
Politiske fokusområder
EU på internationalt plan:
EU bidrog til partnerskabsprogrammet med WHO om universel
sundhedsdækning, der skal styrke sundhedssystemerne i mere end 35 partnerlande, og bakker
sammen med FN op om behovet for og en forbedret adgang til familieplanlægning, mindske
skadelige traditionelle skikke og kønsbaseret vold.
30
 kom (2019) 0022 (forslag) - Oplæg På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030
2009486_0032.png
På EU-plan:
Med hensyn til antimikrobiel resistens har EU vedtaget en ambitiøs "One
Health-handlingsplan" med det formål at bevare muligheden for en effektiv behandling af
infektioner hos mennesker og dyr. Handlingsplanen indeholder retningslinjer for
hensigtsmæssig anvendelse af antimikrobielle stoffer inden for sundhedsområdet, den
fremmer forskning i nye antimikrobielle stoffer, vacciner og diagnosemetoder, ansporer til
yderligere innovation, giver input til videnskabsbaserede politikker og lovforanstaltninger
samt bidrager til at lukke nuværende vidensgab. På forebyggelsesområdet bliver valideret
bedste praksis gennemført i større målestok i tæt samarbejde med EU's medlemsstater.
På nationalt plan:
I den offentlige sundhedssektor i Den Slovakiske Republik er der etableret
et net af almene og specialiserede centre for sundhedsrådgivning, der yder rådgivning baseret
på en undersøgelse af de vigtigste personlige risikofaktorer (såsom rygning, ernæring, fysisk
aktivitet eller stress). Centrene har derudover til formål at oplyse og få flere til at gå til
sundhedsscreeninger og forebyggende undersøgelser.
På
regionalt/lokalt
plan:
I
2011
iværksatte
den
tværkommunale
naturbeskyttelsesorganisation i Luxembourg projektet "Smag på naturen
—
spis regionalt,
økologisk og fair". Projektet sigter mod at indføre bæredygtig mad i skolernes kantiner i de 33
deltagende kommuner samt skabe økonomiske muligheder for de af regionens landbrugere,
som går ekstra langt for at beskytte miljøet. Landbrugere, der ønsker at deltage i projektet,
skal ud over de kriterier, der skal garantere en almen miljø- og dyrevelfærdsbeskyttelse,
anvende 5 % af deres landbrugsjord til beskyttelse af biodiversitet. Skolernes
kantinepersonale tilbydes specifikke uddannelseskurser: "Mød producenterne", sunde
fødevarer, sæsonbestemte menuer, udviklingslandene samt fødevarernes indvirkning på
klimaet.
På virksomhedsplan:
Med støtte fra Bill and Melinda Gates Foundation vandt CureVac
GmbH fra Tyskland EU's første incitamentspris for innovation for de fremskridt,
virksomheden havde gjort hen imod en ny teknologi til at holde vacciner stabile ved enhver
omgivende temperatur.
På civilsamfundsplan:
I Polen har NGO'er inden for rammerne af det nationale
sundhedsprogram skabt et onlineforum og gennemført oplysningskampagner samt udviklet
screeningsværktøjer til måling af stemningsforstyrrelser, rådgivningsmateriale vedrørende
psykiske problemer, radioprogrammer, publikationer og vejledningsfilm.
Sikre en inkluderende og retfærdig uddannelse af høj kvalitet og fremme
af mulighederne for livslang læring for alle
Den Europæiske Union i dag
31
 kom (2019) 0022 (forslag) - Oplæg På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030
2009486_0033.png
Øjebliksbillede/kvalitativt overblik
I opbygningen af et fremtidigt Europa, som er bæredygtigt, robust, konkurrencedygtigt og
sammenhængende, spiller uddannelse, erhvervsuddannelse og livslang læring en vigtig rolle,
da folk derigennem bliver i stand til at udleve deres fulde potentiale. Uddannelse og
undervisning er hele livet igennem vigtige aspekter af den menneskelige udvikling og vigtige
drivkræfter for vækst, beskæftigelse og social samhørighed. Uddannelsesniveauet stiger støt
blandt unge i Europa. EU er på vej til at nå Europa 2020-målene om færre unge, der forlader
skolen tidligt, og flere, der færdiggør en videregående uddannelse. Der er gjort pæne
fremskridt med hensyn til deltagelse i dagtilbud, mens der stadig er behov for at rette op på de
dårlige resultater inden for matematik, naturvidenskab og læsning, digitale færdigheder og
voksnes deltagelse i læring. Unge med handicap eller med indvandrerbaggrund opnår et
væsentligt lavere uddannelsesniveau. Personer med kort skolegang og lavtuddannede unge
møder særligt alvorlige udfordringer på arbejdsmarkedet På internationalt plan får mange af
EU's partnerlande hjælp til at styrke deres uddannelsessystemer gennem bilaterale
støtteprogrammer, der lægger vægt på bedre adgang for navnlig piger og marginaliserede
grupper til en god grunduddannelse i lavindkomstlande samt ustabile og konfliktramte lande.
Vigtigste tendenser
Andelen af
unge, der forlader skolen tidligt,
er faldet støt siden 2002. Faldet fra 17 % til
10,6 % i perioden 2002-2017 er et stort skridt på vejen mod det overordnede "Europa 2020"-
mål på 10 %.
Det
overordnede "Europa 2020"-mål om, at 40 % af personerne i aldersgruppen 30-34
år skal have
gennemført en videregående uddannelse, er praktisk taget indfriet (39,9 % i
2017).
Siden 2003 har flere og flere børn
deltaget i dagtilbud.
EU's mål om, at 95 % af alle børn
mellem 4 år og den skolepligtige alder deltager i førskoleundervisning, blev indfriet i 2016,
selv om der fortsat er forskelle fra land til land.
EU har også fastsat et mål om at få
andelen af 15-årige, der klarer sig dårligt i læsning,
matematik og naturvidenskab, ned
under 15 % senest i 2020. Andelen af elever, der klarer
sig dårligt i alle tre færdigheder, varierer meget på tværs af medlemsstaterne. EU halter
samlet bagefter på alle tre områder og er
—
ifølge de senest tilgængelige data fra 2015
—
gået et skridt tilbage i forhold til 2012-resultatet (naturvidenskab: 20,6 %, +4,0 procentpoint,
læsning: 19,7 %, +1,9 procentpoint, matematik: 22,2 %, +0,1 procentpoint).
I 2017 havde 57 % af EU's befolkning i aldersgruppen 16-64 år som minimum
grundlæggende digitale færdigheder.
Beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede
steg i perioden 2015-2017 fra 76,9 % til
80,2 %, hvilket ligger tæt på EU's mål på 82 %.
Andelen af
unge, der hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse,
har været
faldende siden 2012, hvor den med 13,2 % var på sit højeste, og var i 2017 faldet til 10,9 %.
Andelen af voksne
(i aldersgruppen 25-64 år), der deltager i læring, var i 2017 på 10,9 %,
hvilket er langt under målet om, at mindst 15 %.
Globale rangliste
Ifølge den globale 2018-rapport med indeks og resultattavle over målene for bæredygtig
udvikling (Bertelsmann Stiftung og Sustainable Development Solutions Network) opnår 16 af
EU's medlemsstater mere end 90 ud af 100 point for mål nr. 4. Syv EU-medlemsstater ligger i
den internationale top 20. Mål nr. 3 blandt de tre bæredygtighedsmål, hvor EU-
medlemsstaterne gennemsnitligt har opnået flest point.
Den Europæiske Union i 2030
Hvis EU fortsætter den nuværende udvikling/alt andet er uændret
Stigningen i de unges uddannelsesniveau forventes at fortsætte som følge af
32
 kom (2019) 0022 (forslag) - Oplæg På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030
2009486_0034.png
befolkningsudviklingen, politiske reformer og strukturelle ændringer på arbejdsmarkedet. I
2030 vil det europæiske uddannelsesområde være veletableret, og der vil forhåbentlig ikke
være nogen grænser eller hindringer for inklusiv læringsmobilitet og inklusivt akademisk
samarbejde. Alle unge uanset deres socioøkonomiske baggrund har ret til bedre uddannelse og
derigennem flere og bedre færdigheder. Inklusiv uddannelse og livslang læring forventes
yderligere at resultere i, at færre forlader skolen tidligt, og flere deltager i læring på alle
niveauer. Et arbejdsmarked i forandring forventes også at medføre, at flere voksne deltager i
uddannelse. Borgerne vil kunne opnå validering af de færdigheder, de udvikler ved siden af
den formelle uddannelse. Alle uddannelsesudbud vil rumme et stærkere element af
arbejdsbaseret læring og et tættere samarbejde med erhvervslivet og civilsamfundet. Det vil
fortsat være vigtigt at øge indsatsen for at integrere uddannelse i bæredygtig udvikling i
læseplaner på alle uddannelsesniveauer.
Muligheder/Positive drivkræfter
Samfundsmæssigt engagement og deltagerorienteret politik, ændret adfærd, virksomheders
sociale ansvar/ansvarlig forretningsskik, bæredygtig finansiering, offentlig-private
partnerskaber, forskning og innovation, digitale teknologier og onlineplatforme, kunstig
intelligens, et arbejdsmarked i forandring, behov for nye færdigheder samt fokus på
bæredygtige og robuste samfund.
Risici/Negative drivkræfter
Ulige muligheder, fattigdom, lave offentlige og private investeringer, færdigheds- og
kompetencemismatch samt øget vidensgab.
Politiske fokusområder
På EU-plan:
Kommissionen
efterlever det første princip i den europæiske søjle for sociale
rettigheder ved at koordinere den nye dagsorden for færdigheder i Europa og samarbejde med
medlemsstaterne om inden 2025 at skabe et europæisk uddannelsesområde. Målet er at gøre
uddannelsessystemerne mere inklusive og i højere grad baseret på livslang læring og drevet af
innovation. Foranstaltninger, der i 2018 blev fremlagt i forbindelse med et europæisk
uddannelsesområde inden 2025, skal bidrage til automatisk gensidig anerkendelse af
eksamensbeviser og studieophold i udlandet, nøglekompetencer, digitale færdigheder, fælles
værdier og inklusiv uddannelse, dagtilbud af høj kvalitet samt bedre sprogindlæring og
sprogundervisning.
På nationalt plan:
I 2016 iværksatte Slovenien et program, der skal forbedre
undervisningskvaliteten og læringsoplevelsen ved at gøre det muligt for lærere og mentorer at
øge deres viden, færdigheder og kompetencer gennem jobrotation. Programmet, der løber
frem til 2022, er blevet tildelt et budget på 1,65 mio. EUR, hvoraf 1,32 mio. EUR kommer fra
Den Europæiske Socialfond.
På regionalt/lokalt plan:
I regionen Veneto, Italien, finansiere Den Europæiske Socialfond et
initiativ, der giver voksne uden kvalifikationer på ungdomsuddannelsesniveau, herunder
personer med lavere erhvervskvalifikationer, som der ikke længere er brug for på
arbejdsmarkedet, mulighed for at få kreditanerkendelse af deres tidligere erhvervserfaring
eller uddannelse og starte på et individuelt tilrettelagt uddannelsesforløb.
På virksomhedsplan:
I Frankrig blev der i 2018 undertegnet en trepartsaftale om at åbne et
inklusivt læringscenter for unge og for voksne handicappede i regionen Nouvelle-Aquitaine.
12 lærlinge med handicap vil blive uddannet inden for elektronik- og elsektoren samt den
elektrotekniske sektor. Halvdelen vil blive uddannet i elektricitetsvirksomheden Enedis, mens
resten vil blive uddannet i virksomheder, der er tilpasset handicappede.
På civilsamfundsplan:
ToekomstATELIERdelAvenir (alias TADA) tilbyder supplerende,
frivillig og samfundsorienteret uddannelse til udsatte teenagere fra dårligt stillede kvarterer i
33
 kom (2019) 0022 (forslag) - Oplæg På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030
2009486_0035.png
Bruxelles, Belgien. Formålet er at øge de unge deltageres ressourcer, forebygge manglende
motivation og de negative konsekvenser heraf (såsom skoletræthed, tidligt skolefrafald,
kriminalitet, arbejdsløshed og ekstrem radikalisering) og bidrage til øget integration og social
samhørighed.
Opnå ligestilling mellem kønnene og styrke alle kvinders og pigers
rettigheder og muligheder
Den Europæiske Union i dag
Øjebliksbillede/kvalitativt overblik
EU er blandt verdens førende inden for ligestilling mellem kønnene, og der er de seneste
årtier sket fremskridt på området. Dette er et resultat af lovgivning om ligebehandling,
integrering af kønsaspektet og specifikke foranstaltninger, der skal fremme kvinders
rettigheder og ligestilling mellem kønnene. Der er kommet flere kvinder i arbejde i EU, og de
er sikret en bedre uddannelse. Alligevel er kvinder stadig overrepræsenteret i lavtlønssektorer
og underrepræsenteret i betydningsfulde stillinger. De kønsbestemte forskelle med hensyn til
indkomst- og karriereudvikling medfører ofte ringere pensionsrettigheder for kvinder. Det er
stadig påkrævet og muligt at foretage yderligere forbedringer. En særlig
Eurobarometerundersøgelse i 2017 viste, at den generelle befolkning i EU støtter bredt op om
ligestilling mellem kønnene: Ligestilling mellem kønnene har personlig betydning for 84 % af
Europas borgere (herunder for 80 % af mændene). På internationalt plan integrerer EU
kønsaspektet i sine eksterne politikker, lige fra handelsinstrumenter til den europæiske
konsensus om udvikling og EU's naboskabs- og udvidelsespolitikker.
Vigtigste tendenser
Det Europæiske Ligestillingsinstituts ligestillingsindeks (2017) understreger, at der det
seneste årti er sket en generelt positiv, omend langsom udvikling hen imod ligestilling
mellem mænd og kvinder. Den største forbedring er sket på området magt (f.eks.
beslutningstagning inden for den private og offentlige sektor), mens uligheden mellem
kønnene steg på området tid (f.eks. husligt arbejde, fritid og ulønnet pleje).
Medlemsstaternes resultater varierer meget. De fleste medlemsstater får et højere samlet
pointtal end i 2005. Nogle få medlemsstaters samlede pointtal er stagneret eller endda faldet
en smule.
Forskellen i mænds og kvinders beskæftigelsesfrekvens
lå i 2017 under 12 procentpoint
på EU-plan, hvilket er betydeligt lavere end i 2008, hvor den nåede op på 15,1 procentpoint.
Denne forbedring skyldes i vidt omfang en stigende beskæftigelse blandt kvinder. Manglen
på disponible og tilgængelige formelle pasningsordninger af høj kvalitet, navnlig for små
børn, er en af de største hindringer for, at kvinder kommer ud på arbejdsmarkedet. I 2016
blev kun 32,9 % af alle børn i alderen 0-3 år passet i formelle uddannelses- og plejetjenester,
hvilket er en stigning fra 28 % i 2008.
Den
kønsbestemte lønforskel
er faldet en smule i løbet af de seneste år. I 2016 var kvinders
gennemsnitlige bruttotimeløn 16,2 % lavere end mænds. Med en
kønsbestemt forskel i
pension
på 36,6 %
vokser denne kløft kun yderligere efter pensionering.
Hvad angår
ligestilling mellem kønnene i europæisk politik,
steg andelen af kvinder i de
nationale parlamenter fra 20,9 % til 29,7 % i perioden 2004-2018.
I 2017 var en fjerdedel af
bestyrelsesposterne i de største børsnoterede selskaber
besat af
34
 kom (2019) 0022 (forslag) - Oplæg På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030
2009486_0036.png
kvinder. Mellem 2003 og 2017 steg dette tal næsten fast med 16,8 procentpoint om året.
Den tid, som kvinder og mænd i EU anvender
på pleje, husligt arbejde og sociale
aktiviteter,
er mere ulige fordelt nu end for 10 år siden. Mens ligestillingen således er gået
tilbage i 12 medlemsstater, konstateres der forbedringer i otte medlemsstater.
En ud af tre kvinder i Europa har oplevet
fysisk og/eller seksuel vold
efter det fyldte 15. år.
Globale rangliste
Ifølge den globale 2018-rapport med indeks og resultattavle over målene for bæredygtig
udvikling (Bertelsmann Stiftung og Sustainable Development Solutions Network) opnår 11 af
EU's medlemsstater mere end 80 ud af 100 point for mål nr. 5. 11 EU-medlemsstater ligger i
den internationale top 20.
Den Europæiske Union i 2030
Hvis EU fortsætter den nuværende udvikling/alt andet er uændret
Hvis vi skal nå længere med at opnå ligestilling mellem kønnene og styrke kvinders og pigers
stilling, kræver det forpligtelse, flere midler og en vedvarende indsats af aktører på alle
planer, fra hver enkelt husstand til EU-institutionerne. Lovgivningsmæssige incitamenter er
vigtige for at fremskynde disse fremskridt, men ligestilling mellem kønnene afhænger i høj
grad af kulturelle og etiske værdier og af, hvordan samfundet udvikler og forandrer sig. I 2030
kan vi forvente, at EU har gjort yderligere fremskridt med hensyn til at styrke kvinders
økonomiske stilling, opnå ligevægt mellem kønnene i beslutningstagningen og bekæmpe vold
mod kvinder og piger. Den kulturelle og politiske udvikling og de fremtidige
lovgivningsmæssige foranstaltninger er afgørende for gennemførelsen og omfanget af disse
fremskridt.
Muligheder/Positive drivkræfter
Samfundsmæssigt engagement og deltagerorienteret politik, ændrede sociale normer, ændret
adfærd, virksomheders sociale ansvar/ansvarlig forretningsskik, formel børnepasning,
afbalancerede
familieorlovsordninger,
fleksible
arbejdsformer,
et
afbalanceret
uddannelsessystem, adgang til nye teknologier o forbedring af kvinders IT-færdigheder samt
åben og fair handel.
Risici/Negative drivkræfter
Ulige muligheder, modreaktion mod fremskridt, færdigheds- og kompetencemismatch,
sikkerhedstrusler, tilbagevenden til økonomisk protektionisme på verdensplan.
Politiske fokusområder
EU på internationalt plan:
I 2015 vedtog EU sin anden handlingsplan for ligestilling
mellem kønnene og styrkelse af kvinders indflydelse og status i forbindelserne udadtil (2016-
2020). Kommissionen iværksatte i september 2017 EU's og FN's fælles Spotligt-initiativ for at
gøre en ende på vold mod kvinder og piger.
På EU-plan:
Kommissionen vedtog i 2015 en strategisk indsats for ligestilling mellem
kønnene 2016-2019. Den strategiske indsats er rammen for Kommissionens løbende arbejde
med at fremme ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders stilling samt fokusere på
følgende fem prioriterede områder: 1) styrkelse af kvindernes deltagelse på arbejdsmarkedet
og deres økonomiske uafhængighed, 2) mindskelse af de kønsbestemte løn-, indtjenings- og
pensionsforskelle, 3) fremme af ligestilling mellem kvinder og mænd i beslutningsprocesser,
4) bekæmpelse af kønsbaseret vold, samt 5) fremme af ligestilling mellem kønnene og
kvinders rettigheder overalt i verden. I det strategiske engagement anføres det desuden, at der
tages hensyn til ligestilling mellem kønnene i alle EU's politikker og
finansieringsprogrammer.
35
 kom (2019) 0022 (forslag) - Oplæg På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030
2009486_0037.png
På nationalt plan:
Danmark klarer sig generelt godt på ligestillingsområdet. Danske kvinder
er generelt udearbejdende og kan takket være landets gode forhold vedrørende forældreorlov
og offentligt støttet børnepasning forfølge en karriere samtidig med at stifte familie.
Ligestilling mellem kønnene gavner også de danske mænd. Sammenlignet med mange andre
lande kan de bruge mere tid med deres familier. Forældreorlov efter et barns fødsel kan deles
af forældrene, og relativt korte arbejdsdage medfører, at det ofte er faderen, der henter børn i
daginstitutioner eller dagpleje.
På regionalt/lokalt plan:
Frankrig har indført et system med binomiale kandidater til
departementsvalg, hvor man stemmer på en gruppe af kvindelige og mandlige kandidater.
Dette sikrer en ligelig kønsfordeling på departementsplan og er med til at etablere delte
stillinger inden for regionalpolitisk beslutningstagning, idet politikerne deles om ansvaret og
får bedre muligheder for at opnå balance mellem arbejdsliv og privatliv.
På virksomhedsplan:
GründerRegio M e.V., som er delvist finansieret af Den Europæiske
Socialfond, yder uddannelse, rådgivning og netværksmuligheder til kvindelige iværksættere i
München. Initiativet er rettet mod kvinder over 50 og kvinder, der vender tilbage til
arbejdsmarkedet efter en periode som hjemmegående mødre. Projektet "guide" har støttet
omkring 5 000 kvindelige iværksættere, hvoraf 56 % har startet egen virksomhed.
På civilsamfundsplan:
To bulgarske organisationer kører projektet "Career ROCKET".
Lærere, skoleledere og skolernes erhvervsvejledere uddannes til at inddrage ligestilling
mellem kønnene i alle fag på overbygnings- og ungdomsuddannelsesniveau ved at oplyse om
kvinders bidrag inden for naturvidenskab, teknologi, politik, historie, geografi, matematik,
litteratur, kunst og musik.
Sikre tilgang til og bæredygtig forvaltning af vand og sanitet for alle
Den Europæiske Union i dag
Øjebliksbillede/kvalitativt overblik
Det er et grundlæggende menneskeligt behov at have adgang til vand. Vand er også en vigtig
økonomisk ressource og udgør grundlaget for reguleringen af biodiversitet, klima og
økosystemer. For at opfylde nuværende og kommende generationers efterspørgsel samt
opretholde politisk stabilitet på nationalt og regionalt plan er det afgørende at beskytte
vandøkosystemer mod forurening og hydromorfologiske ændringer og anvende vand på en
bæredygtig måde. I EU sigter en omfattende vandpolitik mod at sikre, at der er tilstrækkelige
mængder vand af god kvalitet til rådighed for såvel miljøet som menneskers behov ved at
regulere de største belastninger (landbrug, industri, byspildevand), vandanvendelser
(badevand, grundvand, drikkevand) og en integreret vandforvaltning. Langt størstedelen af de
europæiske borgere har adgang til basal sanitet og er som minimum tilkoblet sekundær
spildevandsrensning. Desuden
nyder europæerne godt af drikkevand af en meget høj
kvalitet.
Belastninger som følge af urbanisering, diffus forurening fra landbruget, industrien og
klimaændringerne påvirker imidlertid vandkvaliteten og vandsikkerheden på lang sigt. På
globalt plan fremmer EU via den europæiske konsensus om udvikling og EU's naboskabs- og
udvidelsespolitikker, at vand og sanitet gøres tilgængeligt for alle og forvaltes bæredygtigt.
Vigtigste tendenser
36
 kom (2019) 0022 (forslag) - Oplæg På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030
2009486_0038.png
Andelen af mennesker, der bor i husstande uden
forbedrede sanitære faciliteter,
er i
perioden 2007-2017 faldet fra 3,2 % til kun 2,0 % af den europæiske befolkning. Antallet af
husstande, der er tilkoblet
sekundær spildevandsrensning,
steg mellem 2010 og 2015. Der
er imidlertid fortsat forskel på de enkelte medlemsstater, idet nogle stadig kæmper med
betydelige problemer. En ny type forurening spiller en væsentlig rolle
—
dette er tilfældet for
byafløb eller kombinerede kloaksystemer/kloaknet, der ved kraftige regnskyl frigiver store
mængder forurening.
86,3 % af alle
saltvandsbadeområder
og 82,1 % af
ferskvandsbadeområderne udviste
fremragende badevandskvalitet i 2017.
Vandkvaliteten i de europæiske floder
er steget betydeligt i perioden 2000-2014, og der ses
en nedadgående tendens i den gennemsnitlige koncentration af fosfat i Europas floder.
Mens der sker fremskridt på mange områder, opnåede kun ca. 40 % af
overfladevandet
en
god økologisk tilstand i 2015.
Det forholder sig bedre for grundvandet,
hvoraf 74 % opnår
en god kemisk tilstand, og 89 % en god kvantitativ tilstand. Selv om forurening forårsaget af
nitrater, der stammer fra landbruget, er faldet i de seneste to årtier, er der stadig problemer på
området. Nitrater er de mest almindelige forurenende stoffer, der fører til dårlig kemisk
tilstand af grundvandet i EU. Dette er særlig problematisk, fordi grundvandet ud over
rindende overfladevand er en vigtig drikkevandskilde i Europa.
Vandstress forekommer kun i ringe grad i de fleste EU-lande, men er udbredt i nogle få,
navnlig sydeuropæiske lande, og fænomenet er også stigende i Vest- og Nordeuropa.
Med henblik på at forebygge vandknaphed er det nødvendigt, at alle relevante sektorer
anvender ferskvand effektivt.
Vandindvindingen
er i løbet af det seneste årti faldet i Europa,
mens
vandudnyttelseseffektiviteten
er steget. Det
gennemsnitlige daglige
drikkevandsforbrug
er i de sidste 20 år faldet fra ca. 200 l til ca. 120 l pr. person.
Globale rangliste
Ifølge den globale 2018-rapport med indeks og resultattavle over målene for bæredygtig
udvikling (Bertelsmann Stiftung og Sustainable Development Solutions Network) opnår 25 af
EU's medlemsstater mere end 80 ud af 100 point for mål nr. 6. Tre EU-medlemsstater ligger i
den internationale top 20.
Den Europæiske Union i 2030
Hvis EU fortsætter den nuværende udvikling/alt andet er uændret
Samlet set forventes EU fortsat at gøre fremskridt med hensyn til bæredygtig forvaltning af
vand og sanitet. Næsten alle borgere vil være sikret god adgang til vandtjenester
—
såsom
drikkevand og spildevandsrensning
—
og sanitære faciliteter. Der er stadig behov for en
yderligere indsats for at sikre, at alle EU-borgere får fuld adgang, at spildevandet renses ifølge
de krævede standarder i hele EU, og at samtlige vandområder i Europa opnår en god tilstand.
Nye forurenende stoffer, såsom mikroplast og lægemidler, bør også være genstand for særlig
opmærksomhed i de kommende år. Den diffuse forurening fra landbruget skal reduceres
yderligere. Vandforbruget skal blive endnu mere effektivt. Klimaændringerne og den deraf
følgende forværring af tørker og oversvømmelser i EU's regioner øger ligeledes behovet for
en mere bæredygtig vandforvaltning. Klimaændringerne vil øge det omfang af vandstress, der
allerede mærkes i navnlig sydeuropæiske vandområder, men også mere og mere i andre dele
af Europa. Gennemførelsen af den eksisterende vandlovgivning og udviklingen af ny
lovgivning, såsom de seneste forslag om drikkevand og genbrug, vil hjælpe med til at løse
disse udfordringer. Den igangværende kvalitetskontrol af en stor del af EU's vandlovgivning
vil bidrage til at fastslå, hvorvidt lovgivningen skal tilpasses for fuldt ud at kunne nå de
pågældende mål for bæredygtig udvikling.
Muligheder/Positive drivkræfter
Ændret adfærd, samfundsmæssigt engagement og deltagerorienteret politik, pres fra
37
 kom (2019) 0022 (forslag) - Oplæg På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030
2009486_0039.png
samfundet om at sikre bæredygtige fødevaresystemer og produktionskæder, virksomheders
sociale ansvar/ansvarlig forretningsskik, bæredygtig finansiering, offentlig-private
partnerskaber, digitalisering, bedre data gennem brug af jordobservationsværktøjer som f.eks.
den globale komponent i EU's Copernicus-Landovervågningstjeneste, øget genbrug af vand,
kunstig intelligens og nye teknologier, forskning og innovation, tingenes internet, den
cirkulære økonomi samt multilateralisme.
Risici/Negative drivkræfter
Fattigdom og ulige muligheder, klimaændringer, diffus forurening fra landbrug, urbanisering,
organisk forurenende stoffer, lægemiddelrester, plastaffald, industriproduktion og
husholdningsaffald, geopolitisk ustabilitet og sikkerhedstrusler, prisoverkommelighed og
vandpriser.
Politiske fokusområder
På EU-plan:
Europæisk forskning og innovation vedrørende vand finder løsninger på
vandrelaterede udfordringer. Partnerskabet for forskning og innovation i Middelhavsområdet
(PRIMA), et initiativ til 494 mio. EUR, fokuserer på vandknaphed, landbrug og
fødevaresikkerhed i Middelhavsområdet.
På nationalt plan:
I Cypern er recirkulationsvand en voksende og stabil ressource, der bl.a.
anvendes til kunstvanding og beskyttelse mod tørke. To projekter er med støtte fra EU-fonde
allerede blevet iværksat: vandgenbrugsordningerne i hhv. Anthoupolis og Larnaca.
På regionalt/lokalt plan:
Racibórz Dolny-reservoiret til beskyttelse mod oversvømmelse er
under
opførelse
i
regionen
Dolnośląskie
i
Polen.
Det
omfattende
oversvømmelsesbeskyttelsesprogram har til formål at beskytte mod oversvømmelser fra
floden Oder ved at genoprette flodens naturlige oversvømmelsesområde og den naturlige
overløbskapacitet i Oder-floddalen.
På virksomhedsplan:
Spildevandsrenseanlæg i hele Europa begynder at anvende den energi
og de andre ressourcer, der findes i affaldet, for at nedbringe deres forbrug og endda fungere
som energiproducent. Et førsteklasses eksempel er et dansk renseanlæg i Marselisborg i
Århus, som ved at investere i mere effektiv teknologi producerer mere end 150 % af den
energi, det kræver at drive anlægget.
På civilsamfundsplan:
Malta opfordrer lokalsamfundene til at være med til at forbedre
forvaltningen af vand og sanitet. Vandområdeplanernes tredje cyklus sikrer en høj deltagelse
af lokalsamfund og interessenter, da beslutningerne vedrørende visse foranstaltninger vil
indebære en afvejning af forskellige gruppers interesser.
38
 kom (2019) 0022 (forslag) - Oplæg På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030
2009486_0040.png
Sikre adgang til økonomisk overkommelig, pålidelig, bæredygtig og
moderne energi for alle
Den Europæiske Union i dag
Øjebliksbillede/kvalitativt overblik
EU er med sine energi- og klimamål for 2020 på rette kurs mod at tilbyde alle europæere
sikker og ren energi til en overkommelig pris. Der er allerede gjort store fremskridt hen imod
en højere energieffektivitet og øget anvendelse af vedvarende energi, og EU bevæger sig støt
fremad mod omstillingen til ren energi. EU's omstilling fra en økonomi baseret på fossile
brændstoffer til en lavemissionsøkonomi med et digitalt og forbrugerorienteret energisystem
er i praksis ved at blive til virkelighed. Afkoblingen af drivhusgasemissionerne fra
bruttonationalproduktet (BNP) er fortsat, hvilket navnlig skyldes innovation. Der er også sket
en afkobling mellem den økonomiske vækst og energiforbruget. Globale ændringer i
energiproduktion og -efterspørgsel har stor betydning for geopolitikken og den industrielle
konkurrenceevne. De medfører alvorlige udfordringer for Europa, men skaber også
enestående muligheder. EU ønsker i denne sammenhæng at styrke sin rolle som global leder i
forbindelse med omstillingen til ren energi og at skabe forsyningssikkerhed for alle sine
borgere. Med energiunionen sigter EU mod at forsyne EU's borgere og virksomheder med
sikker, bæredygtig og ren energi til en overkommelig pris. Udadtil fokuserer den europæiske
konsensus om udvikling på at forbedre adgangen til energitjenester, der er økonomisk
overkommelige, moderne, pålidelige og bæredygtige, øge anvendelsen af vedvarende energi
og energieffektivitetsforanstaltninger samt bidrage til bekæmpelsen af klimaændringer. EU er
en pioner, når det med sine blandingsinstrumenter, sin eksterne investeringsplan og sit
finansieringsinitiativ for elektrificering stimulerer den private sektor til at investere i sektoren
for bæredygtig energi. Naboskabs- og udvidelsespolitikkerne bidrager også på dette felt.
Vigtigste tendenser
Tendenserne i Europa peger i retning af at
"afkoble" den økonomiske vækst
fra
energiforbruget og de dermed forbundne
drivhusgasemissioner.
Drivhusgasemissionerne
faldt i perioden 1990-2017 med 22 %, mens EU's BNP steg med 58 %. Der har siden 2000
været en næsten konstant forbedring i EU af både energiproduktiviteten og energiforbrugets
drivhusgasintensitet.
EU sigter mod at opfylde sit mål om at opnå en
energieffektivitet på 20 %
i 2020. Mellem
2005 og 2016 faldt EU's primærenergiforbrug med 9,9 %, og det endelige energiforbrug
faldt med 7,1 %.
EU er på vej til at nå sit mål om, at 20 % af det endelige energiforbrug skal dækkes af
vedvarende energi
i 2020. I løbet af det seneste årti er brugen af vedvarende energi steget
støt i EU, idet den i perioden 2005-2016 er steget fra 9,0 % til 17 % af det endelige
bruttoenergiforbrug. Stigningen skyldes hovedsageligt en forudsigelig EU-
lovgivningsramme, mere effektive teknologier, faldende omkostninger til teknologier for
vedvarende energi samt mere markedsorienteret støtte.
EU er stadig afhængig af
brændstofimport fra lande uden for EU
for at opfylde sine
energibehov. I perioden 2006-2016 holdt EU's importafhængighed sig næsten konstant,
på
53,6 %,
mens energiproduktionen faldt med 14 %. Der ses i samme periode en konsekvent
reduktion af primærenergiforbruget på ca. 10 %.
EU har gjort fremskridt med hensyn til at give borgerne
adgang til energi til en
overkommelig pris.
I de senere år er der færre, der er ude af stand til at varme deres hjem
tilstrækkeligt op. I 2017 udtrykte 8,1 % af EU's befolkning, at de manglede adgang til energi
til en overkommelig pris
—
2,8 procentpoint lavere end i 2007.
39
 kom (2019) 0022 (forslag) - Oplæg På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030
2009486_0041.png
Globale rangliste
Ifølge den globale 2018-rapport med indeks og resultattavle over målene for bæredygtig
udvikling (Bertelsmann Stiftung og Sustainable Development Solutions Network) opnår 26 af
EU's medlemsstater mere end 80 ud af 100 point for mål nr. 7. Syv EU-medlemsstater ligger i
den internationale top 20.
Den Europæiske Union i 2030
Hvis EU fortsætter den nuværende udvikling/alt andet er uændret
EU vil fortsat gøre fremskridt hen imod økonomisk overkommelig, pålidelig, bæredygtig og
moderne energi for alle på grundlag af det ambitiøse lovgivningsramme, der er vedtaget på
EU-plan. EU's vigtigste mål vil senest i 2030 føre til en reduktion af drivhusgasemissionerne
på mindst 40 %, en andel på mindst 32 % af EU's energi fra vedvarende energikilder og en
forbedring af energieffektiviteten med mindst 32,5 %. Målene skaber det nødvendige
grundlag for gennemgribende samfundsændringer på vejen mod en fremtid med ren og
bæredygtig energi. Connecting Europe-faciliteten vil fortsat yde støtte til at udvikle
energiinfrastrukturen. Under det nye rammeprogram "Horisont Europa" er der foreslået et
intensivt forsknings- og innovationsprogram med et budget på 15 mia. EUR til energi,
mobilitet og klima. Overordnet set vil det foreslåede mål for integration af klimaændringer på
25 % i forbindelse med den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 betyde, at en ud af fire
euro skal bruges på klimarelaterede spørgsmål, som også vedrører energisektoren. Der er
behov for fortsat engagement for at sikre energiunionens gennemførelse, herunder en aktiv
dialog med civilsamfundet og interessenterne, da deres bidrag og tilsagn er nøglen til en
vellykket energiomstilling.
Muligheder/Positive drivkræfter
Ændret adfærd, velinformerede, beskyttede og bevidste forbrugere, samfundsmæssigt
engagement og deltagerorienteret politik, foregribende politikker, der muliggør en retfærdig
omstilling,
virksomheders
sociale
ansvar/ansvarlig
forretningsskik,
nye
forretningsmuligheder, crowdfunding og andre innovative finansieringsformer, bæredygtig
finansiering, offentlig-private partnerskaber, beskatning af ressourcer, tingenes internet,
uddannelse, digitalisering, kunstig intelligens og nye teknologier, forskning og innovation, en
cirkulær lavemissionsøkonomi, nulemissionsmobilitet, robuste samfund og multilateralisme.
Risici/Negative drivkræfter
Stigende elforbrug som følge af digitaliseringen, svingende energipriser, fortsat afhængighed
af og subsidier til fossile brændstoffer, manglende ændret adfærd, forsinket gennemførelse af
politikker, lave offentlige og private investeringer, den digitale kløft, klimaændringer,
geopolitisk ustabilitet og sikkerhedstrusler, en relativt set dyrere omstilling for mellem- og
lavindkomstgrupper.
Politiske fokusområder
EU på internationalt plan:
I maj 2017 foreslog EU med henblik på at sætte fornyet skub i
partnerskabet mellem EU og Afrika "aktivering af Afrika"-strategien. EU har forpligtet sig til
at fremme offentlige og private investeringer i bæredygtig energi i Afrika, navnlig i
forbindelse med den eksterne investeringsplan og med henblik på at uddybe strategiske
alliancer og strategisk samarbejde.
På EU-plan:
Oprettelsen af en europæisk energiunion er blevet en af Kommissionens centrale
prioriteter. Der er vedtaget initiativer til virkeliggørelse af energiunionen. Navnlig vil 2016-
pakken om ren energi til alle europæere medføre et mere konkurrencedygtigt, moderne og
renere energisystem, der er bygget op omkring de tre vigtigste mål: at prioritere
energieffektivitet, blive en af verdens førende inden for vedvarende energi og tilbyde
forbrugerne rimelige vilkår.
På nationalt plan:
I Nederlandene undertegnede over 40 organisationer (lokale og nationale
40
 kom (2019) 0022 (forslag) - Oplæg På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030
2009486_0042.png
regeringer, virksomheder, fagforeninger og miljøorganisationer) i 2013 en energiaftale om
bæredygtig vækst med henblik på at øge andelen af vedvarende energi fra 5,8 % i 2015 til
16 % i 2023. I aftalen sættes der mål for omstillingen til nulemissionskøretøjer: senest i 2035
bør alle nye solgte biler være emissionsfri, og i 2050 gælder dette for alle biler på de
nederlandske veje.
På regionalt/lokalt plan:
Budapest er medlem af borgmesteraftalen, et EU-finansieret
initiativ, der samler regioner og byer, som har forpligtet sig til at gennemføre EU's klima- og
energimål. I 2011 indgik et af byens mest berømte termiske bade, Szechenyi-badet, den
nærliggende zoologiske have samt det lokale fjernvarmeselskab et partnerskab, hvorved der
opnås lavere kulstofemissioner og energiregninger. Varmen fra det varme kildevand i
Szechenyi-badet genanvendes inde i Budapest Zoo til at varme luften op i ca. 26 bygninger,
der rummer omkring 350 forskellige dyrearter og 500 planter.
På virksomhedsplan:
Energiselskabet Fortum Jelgava, der i 2008 blev oprettet i Jelgava i
Letland, omstrukturerede byens fjernvarmenet ved at erstatte det gasfyrede kedelvarmeværk
med et nyt træflisbaseret biomassekraftvarmeværk. Byens fjernvarmesystem har næsten helt
skiftet fossile brændstoffer ud med de lokale vedvarende træressourcer.
På civilsamfundsplan:
VE-fællesskaber er enheder, hvorigennem borgere og/eller lokale
myndigheder ejer eller tager del i produktionen og/eller anvendelse af vedvarende energi.
Med mere end 2 500 initiativer i hele EU har de været afgørende for igangsætningen af den
europæiske energiomstilling. Den lokale forankring og det lokale ejerskab af sådanne
initiativer øger den sociale accept af projekter inden for vedvarende energi, navnlig hvad
angår vindenergi. De mindsker også omkostningerne ved at sikre adgang til de mest egnede
steder.
Fremme vedvarende, inkluderende og bæredygtig økonomisk vækst, fuld
og produktiv beskæftigelse samt anstændigt arbejde til alle
Den Europæiske Union i dag
Øjebliksbillede/kvalitativt overblik
Europas genopretning efter den økonomiske krise har bidraget til den støt stigende
beskæftigelse. Omfanget af investeringer er næsten tilbage på niveauet fra før krisen, og de
offentlige finanser er i bedring, selv om der er fare for, at opsvinget bremses. Væksten
kommer imidlertid ikke alle borgere og medlemsstater ligeligt til gode, og navnlig
arbejdsløsheden er i visse lande stadig høj. Investeringstendenserne og udviklingen i
produktiviteten peger på, at der kan gøres mere for at styrke genopretningen og omstillingen
til en mere bæredygtig økonomisk vækst i lyset af de globale udfordringer, vi på lang sigt vil
opleve med hensyn til digitaliseringen og den demografiske udvikling. Ud over de fortsatte
bestræbelser på at sikre holdbare offentlige finanser på lang sigt fortsætter EU med at fremme
investeringer inden for navnlig uddannelse, færdigheder og FoU samt strukturreformer for at
gøre erhvervsklimaet og produkt- og arbejdsmarkedet mere effektive. "Investeringsplanen for
Europa" medvirker afgørende til at tiltrække private investeringer inden for strategiske
sektorer af den europæiske økonomi. Strukturreformer til forbedring af arbejdsmarkedet og
socialpolitikken bør bidrage til, at arbejdsstyrken tilegner sig de færdigheder, som er
nødvendige for omstillingen til en grøn økonomi, og bør fremme bedre adgang til og lige
muligheder på arbejdsmarkedet, rimelige arbejdsvilkår samt holdbare og tilstrækkelige sociale
beskyttelsessystemer. De bør ligeledes bidrage til at forbedre arbejdsproduktiviteten og
41
 kom (2019) 0022 (forslag) - Oplæg På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030
2009486_0043.png
dermed skabe lønstigninger. Inddragelse af arbejdsmarkedets parter i udformningen og
gennemførelsen af reformer kan styrke ejerskabet, virkningen og gennemførelsen. På
internationalt plan arbejder EU på at opnå en inklusiv og bæredygtig vækst, skabe anstændige
job og sikre arbejdstager- og menneskerettigheder. Eksempler på eksterne foranstaltninger på
dette område omfatter den europæiske konsensus om udvikling, EU's eksterne
investeringsplan, EU's handlingsplan vedrørende menneskerettigheder og demokrati 2015-
2019 samt EU's indsats gennem sine naboskabs- og udvidelsespolitikker. EU's handelspolitik
bidrager til, at de grundlæggende internationale arbejdsstandarder og menneskerettigheder
overholdes. Det er forankret i flere EU-politikker, herunder inden for handel, at fremme
ansvarlig forretningspraksis baseret på internationale retningslinjer.
Vigtigste tendenser
Den gennemsnitlige
levestandard
i Europa er højere end for to årtier siden. I perioden
2002-2017 voksede det reale
BNP
pr. indbygger i gennemsnit med 1,1 % om året. Senest er
EU's økonomi siden krisens udbrud i 2008 vokset i hastigt tempo, og realvæksten i BNP
nåede i 2017 op på 2,2 %.
De samlede
investeringers
andel af EU's BNP var i 2017 på 20,8 % efter et kraftigt fald
under den økonomiske og finansielle krise. Andelen er siden 2013 i gennemsnit vokset med
1,0 % om året. Det forventes, at "Investeringsplanen for Europa" skaber 1,4 mio. job og øger
EU's BNP med 1,3 % inden udgangen af 2020.
Arbejdsproduktiviteten
er steget en anelse, men dens vækst ligger under pre-recession
tendenser.
Arbejdsmarkedsdeltagelsen
stiger fortsat støt, og erhvervsfrekvensen nåede i 2017 op på
73,4 %. Stigningen kan primært tilskrives en højere beskæftigelse blandt de ældre og
kvinderne. Den samlede beskæftigelse nåede op på et rekordhøjt antal af 239 mio.
arbejdstagere, hvoraf der er 2,3 mio. flere i fuldtidsjob, mens antallet af deltidsbeskæftigede
holder sig stabilt. I perioden 2000-2015 steg beskæftigelsen i miljøindustrien alene med
47,3 %.
Langtidsledigheden
er fortsat faldende, men udgør stadig lidt under halvdelen af
den samlede arbejdsløshed.
Ungdomsarbejdsløsheden,
der med 23,8 % var på sit højeste i
2013, faldt til 16,8 % i 2017. I 2017 arbejdede 7,7 % af de europæiske arbejdstagere
ufrivilligt på
tidsbegrænsede kontrakter,
hvilket svarer til 57,7 % af alle midlertidigt
ansatte, og denne andel er steget lidt i løbet af det seneste årti. Andelen af ufrivillig
deltidsbeskæftigelse,
som hovedsagelig rammer kvinder, steg i EU i perioden 2008-2014
fra 25,6 % af den samlede deltidsbeskæftigelse til det hidtidige højdepunkt på 29,6 %,
hvorefter den i 2017 faldt til 26,4 %.
Med hensyn til
arbejdende fattige
var også 9,6 % af folk i beskæftigelse truet af fattigdom i
2017. Tallet har stabiliseret sig de seneste fire år, men på et højere niveau end i 2008
(8,5 %).
Globale rangliste
Ifølge den globale 2018-rapport med indeks og resultattavle over målene for bæredygtig
udvikling (Bertelsmann Stiftung og Sustainable Development Solutions Network) opnår 17 af
EU's medlemsstater mindst 80 ud af 100 point for mål nr. 8. Ni EU-medlemsstater ligger i den
internationale top 20.
Den Europæiske Union i 2030
Hvis EU fortsætter den nuværende udvikling/alt andet er uændret
EU skal sikre en høj samlet beskæftigelsesfrekvens ved at skabe kvalitetsjob, der bidrager til
omstillingen til bæredygtighed, navnlig for kvinder, unge, de ældre, personer med handicap,
migranter og marginaliserede samfundsgrupper. Dette vil være med til at sikre, at den
europæiske sociale velfærdsmodel er både tilstrækkelig og bæredygtig i lyset af langsom
produktivitetsvækst og en aldrende befolkning. Selv om investeringsniveauet i den
42
 kom (2019) 0022 (forslag) - Oplæg På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030
2009486_0044.png
europæiske økonomi også vil vokse fremover, kræves der fortsat støtte for at løse
flaskehalsproblemer. EU's faldende befolkningstal og svindende økonomiske magt vil påvirke
den stilling, EU indtager i den økonomiske verdensorden. Digitaliseringen og
befolkningsudviklingen vil få konsekvenser for både den fremtidige vækst og udviklingen på
arbejdsmarkedet. Dette kræver et stærkere fokus på EU's komparative fordele i forbindelse
med uddannelse af høj kvalitet og øgede investeringer i forskning og innovation, der skal
fremme social inklusion og miljømæssig bæredygtighed. Der vil ske en fortsat omstilling til
en cirkulær økonomi, lige som indsatsen for at udrydde tvangsarbejde og menneskehandel vil
fortsætte.
Muligheder/Positive drivkræfter
Opkvalificering og omskoling, digitalisering, forskning og innovation, samfundsmæssigt
engagement og deltagerorienteret politik, pres fra samfundet om at sikre bæredygtige
produktionskæder, kunstig intelligens, nye teknologier, virksomheders sociale
ansvar/ansvarlig forretningsskik, bæredygtig finansiering, offentlig-private partnerskaber, den
kollaborative cirkulære lavemissionsøkonomi, en social økonomi og udviklingen af den
sociale økonomis økosystemer, fokus på robuste samfund, multilateralisme, åben og fair
handel samt forskning og innovation.
Risici/Negative drivkræfter
Lav produktivitetsvækst, færdigheds- og kompetencemismatch, langsom udbredelse af nye
digitale teknologier og indvirkningerne af teknologiske forandringer på arbejdstagere og
specifikke sektorer, sociale uligheder, regionale og territoriale forskelle, virkningerne af de
demografiske ændringer og den rolle, som migration og tvangsfordrivelse, miljøforringelse og
klimaændringer, geopolitisk ustabilitet og sikkerhedstrusler, tilbagevenden til økonomisk
protektionisme på verdensplan, vanskeligheder ved at måle produktiviteten i mere og mere
immaterielle økonomier, segmentering på arbejdsmarkedet og jobusikkerhed, den digitale
kløft, databeskyttelse, balance mellem arbejdsliv og privatliv.
Politiske fokusområder
På EU-plan:
"Investeringsplanen for Europa",
den såkaldte "Juncker-plan",
har haft stor
succes med at fremme investeringsklimaet I juli 2018 nåede Den Europæiske Fond for
Strategiske Investeringer (EFSI) sit oprindelige mål på 315 mia. EUR i investeringer, og den
havde i december 2018 mobiliseret 371 mia. EUR i yderligere investeringer i hele EU siden
2015. Den har allerede bidraget til mere end 750 000 arbejdspladser. Tallet forventes at stige
til 1,4 mio. inden udgangen af 2020. Over 850 000 små og mellemstore virksomheder
(SMV'er) nyder godt af forbedret adgang til finansiering. Mindst 40 % af finansieringen fra
Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer inden for infrastruktur- og
innovationsvinduet går til projektelementer, der bidrager til klimaindsatsen i
overensstemmelse med Parisaftalen om klimaændringer.
På nationalt plan:
Tjekkiet indførte i 2017 øget fleksibilitet i arbejdsplanlægningen,
rettigheder til arbejdstimer og ferie, styrkede kollektive overenskomstforhandlinger,
ændringer i aftaleretten, ændringer i den kollektive afskedigelsesordning, ændrede
bestemmelser vedrørende fjernarbejde og en styrkelse af redskaber til forening af arbejds- og
privatliv som f.eks. "hjemmearbejde".
På regionalt/lokalt plan
:
Byen Gent i Belgien benytter regelmæssigt Den Europæiske
Socialfond til at hjælpe flygtninge og romaer med at blive integreret på arbejdsmarkedet.
F.eks. tilbød projektet "Labour Team EIM" (2015-2017) skræddersyet vejledning til romaer.
Hovedformålet var at hjælpe mindst 190 EU-interne migranter, hovedsagelig romaer, med at
komme ind på arbejdsmarkedet. Projektet fortsætter i 2018-2019 med støtte fra Den
Europæiske Socialfond.
På virksomhedsplan:
Den Europæiske Investeringsbank yder et lån på 7,5 mio. EUR (støttet
43
 kom (2019) 0022 (forslag) - Oplæg På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030
2009486_0045.png
af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer) til Greenfiber International S.A. til
finansiering af et rumænsk projekt med henblik på genbrug og cirkulær økonomi. Projektet vil
bidrage til skabelsen af 280 fuldtidsstillinger og en stigning i den indsamlede og forarbejdede
mængde affald på over 50 000 ton om året.
På civilsamfundsplan:
I 2014 blev der oprettet en portugisisk koalition af det nationale
civilsamfunds paraplyorganisationer med det formål at udarbejde en fælles holdning til De
Forenede Nationers 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling. Koalitionen arrangerede
nationale høringsprocesser, onlinespørgeskemaer og lokale workshops for at drøfte
forventningerne til De Forenede Nationers 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling,
herunder i forbindelse med mål nr. 8 i dagsordenen
Bygge modstandsdygtig infrastruktur, fremme inklusiv og bæredygtig
industrialisering og fremme innovation
Den Europæiske Union i dag
Øjebliksbillede/kvalitativt overblik
En højeeffektiv infrastruktur inden for transportsektoren, energisektoren og den digitale sektor
er afgørende for et tæt forbundet og integreret EU, hvor borgerne og virksomhederne fuldt ud
drager fordel af fri bevægelighed og det indre marked samt af tilstrækkelige sociale
infrastrukturer. Derfor udviser bl.a. de transeuropæiske net inden for transport, energi og den
digitale sektor en integreret tilgang til at løse behovet for en robust, bæredygtig, sømløs og
innovativ infrastruktur. Investeringer i ruminfrastrukturen er også et strategisk mål. Europas
industri står stærkt og har inden for mange sektorer besvaret sin globale førerposition EU
letter omstillingen til en intelligent, innovativ og bæredygtig industri, der kommer alle
borgere til gavn. Mens der i EU ses et stigende BNP, falder de samlede drivhusgasemissioner,
hvilket tyder på, at det er lykkedes at afkoble emissionerne fra den økonomiske vækst. De
europæiske politikker sigter mod at styrke industrien, så den kan udvise ansvarlig og
bæredygtig forretningsførelse, skabe beskæftigelse, øge Europas konkurrenceevne, fremme
investeringer og innovation i rene og digitale teknologier samt beskytte de europæiske
regioner og arbejdstagere, der er mest berørt af industrielle ændringer. EU's fokus på
investeringer i forskning og innovation samt digital omstilling hjælper os i den globale
konkurrence gennem skabelsen af flere arbejdspladser og forretningsmuligheder. EU er det
mest åbne område i verden, når det gælder forskning og innovation, men er nødt til at blive
bedre inden for opskalering og udbredelse, idet innovationer ikke altid bliver omsat til nye
markeds- og vækstmuligheder. Erhvervslivet bør investere mere forskning og innovation, da
vi i øjeblikket med investeringer på kun 1,3 % af BNP overhales af Kina (1,6 %), USA (2 %)
og Japan (2,6 %). Digital omstilling er en vigtig katalysator for den nødvendige overgang til
en cirkulær lavemissionsøkonomi og et cirkulært lavemissionssamfund. På internationalt plan
bidrager den europæiske konsensus om udvikling til udformningen, opførelsen og driften af
robuste og klimavenlige infrastrukturer af høj kvalitet med henblik på at fremme lige og
økonomisk overkommelig adgang for alle, vækst, handel og investeringer. EU's handels-,
udvidelses- og naboskabspolitikker bidrager også på dette felt.
Vigtigste tendenser
Fremstillingsindustrien
tegner sig for to tredjedele af EU's eksport, beskæftiger 36 mio.
mennesker
—
hver femte arbejdsplads i Europa
—
og er med til at sikre de europæiske
borgeres høje levestandard.
Drivhusgasemissionerne
i form af industriprocesser og produktanvendelse faldt med mere
end 17 % i perioden 2000-2016. Denne forbedring bekræftes derudover af, at industriens
energiforbrug i perioden 2000-2016 faldt med 17 %.
44
 kom (2019) 0022 (forslag) - Oplæg På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030
2009486_0046.png
Investeringer i FoU:
Europa tegner sig for 20 % af de globale investeringer i forskning og
udvikling, fremstiller en tredjedel af alle videnskabelige publikationer af høj kvalitet og er
en af verdens industriførende inden for bl.a. lægemiddelindustrien, den kemiske industri,
maskinindustrien og modeindustrien. De to sektorer, der bruger flest ressourcer på forskning
og udvikling, er erhvervslivet (65 %) og de højere læreanstalter (23 %), mens den offentlige
sektor i 2016 stod for en andel på 11 %.
Antallet af patentansøgninger
i EU voksede betydeligt før den økonomiske krise og har
siden da været stagnerende.
Virksomhedernes sociale ansvar:
77 % af EU's virksomheder medtager virksomhedernes
sociale ansvar i deres rapportering, og mange af dem går foran med hensyn til at forene
aktiviteter vedrørende virksomhedernes sociale ansvar/ansvarlige forretningsskik med
målene for bæredygtig udvikling.
Globale rangliste
Ifølge den globale 2018-rapport med indeks og resultattavle over målene for bæredygtig
udvikling (Bertelsmann Stiftung og Sustainable Development Solutions Network) opnår 10 af
EU's medlemsstater mindst 73 ud af 100 point for mål nr. 9, med væsentlige forskelle på
medlemsstaterne. 10 EU-medlemsstater ligger i den internationale top 20.
Den Europæiske Union i 2030
Hvis EU fortsætter den nuværende udvikling/alt andet er uændret
Europa går forrest i indsatsen for en mere bæredygtig og inklusiv industri. De økonomiske,
samfunds- og miljømæssige forandringer vil tage fart, og teknologiske gennembrud på
områder som robotteknologi, tingenes internet, kunstig intelligens og energisystemer vil
ligeledes ske i hastigt tempo. Automatisering ved hjælp af IT vil transformere traditionelle
fremstillingsprocesser og arbejdets karakter. Industrien integreres i stigende grad i globale
værdikæder med et stærkt servicekomponent. Nye forretningsmodeller vil forårsage opbrud
på de traditionelle markeder. Innovation og værdiskabelse forandres grundlæggende af en ny
generation af forbrugere, som forventer medskabelse af værdi, bæredygtig forretningsskik,
konnektivitet og resultatmålinger i realtid. Data bliver den nye konkurrencefaktor.
Efterspørgslen efter råstoffer vil fortsat stige. I en situation, hvor naturressourcerne er under
pres, og klimaændringerne bliver en stadig mere mærkbar realitet, vil efterspørgslen efter
bæredygtige produkter, et cirkulært forbrug og nul- eller lavemission stige eksponentielt, og
der vil være behov for miljøinnovationer. Europa vil øge sine investeringer i forskning og
innovation samt robust infrastruktur, bl.a. gennem "Horisont Europa", EU's næste
rammeprogram for forskning og innovation.
Muligheder/Positive drivkræfter
Samfundsmæssigt engagement og deltagerorienteret politik, kunstig intelligens, tingenes
internet, fuld digitalisering, den kollaborative cirkulære lavemissionsøkonomi, fokus på
robuste samfund, virksomheders sociale ansvar/ansvarlig forretningsskik, ansvarlig og
bæredygtig minedrift og udvinding, bæredygtig finansiering, offentlig-private partnerskaber,
crowdfunding og uddannelse, multilateralisme samt åben og fair handel.
Risici/Negative drivkræfter
Lave offentlige og private investeringer i forskning og innovation, ændrede værdikæder,
færdigheds- og kompetencemismatch, ændringer i den globale efterspørgsel, geopolitisk
ustabilitet og sikkerhedstrusler, sociale uligheder, aldrende samfund, klimaændringerne og
miljømæssige risici, der er forbundet med den stigende efterspørgsel efter naturressourcer,
kløften mellem land og by.
Politiske fokusområder
EU på internationalt plan:
De europæiske satellitnavigationsprogrammer Galileo og
EGNOS tilbyder takket være deres øgede nøjagtighed og pålidelighed bedre positions- og
tidsoplysninger, hvilket har væsentlige positive virkninger for mange europæiske tjenester og
45
 kom (2019) 0022 (forslag) - Oplæg På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030
2009486_0047.png
produkter, som folk bruger dagligt, f.eks. navigationsudstyr i biler og mobiltelefoner samt
kritiske
beredskabstjenester.
Gruppen
for
Jordobservation
fremmer
miljøovervågningsapplikationer til støtte for målene for bæredygtig udvikling og Parisaftalen
om klimaændringer.
På EU-plan:
De transeuropæiske net løser behovet for en robust, sømløs og innovativ
infrastruktur inden for transport, energi og den digitale sektor. De har til formål at sikre bedre
forbindelser mellem EU's regioner og bidrager dermed til at "inkludere" borgerne overalt i
Europa. Infrastrukturen opføres og indrettes til at kunne modstå risiciene i forbindelse med
klimaændringer og samtidig fremme inklusion, innovation og jobskabelse.
På nationalt plan:
Sverige er EU's førende på innovationsområdet med store private og
offentlige investeringer i forskning og udvikling, et højt antal patentansøgninger, innovative
SMV'er og en høj andel af beskæftigelsen inden for videnintensive aktiviteter. Investeringerne
i fremstillingsindustrien er endvidere vokset hurtigere end EU-gennemsnittet, og
industriproduktionen har en meget høj energieffektivitet.
På regionalt/lokalt plan:
Den tematiske platform for intelligent specialisering inden for
industriel modernisering gør det muligt for regionale forvaltningsmyndigheder med lignende
prioriteter for intelligent specialisering at samarbejde på grundlag af de kompetencer, de hver
især har, dele infrastrukturen, opskalere for at opnå større virkninger samt udvikle fælles
investeringsprojekter.
På virksomhedsplan:
Ved hjælp af EU-støtte har en estisk virksomhed produceret en
energioplagringsanordning, en såkaldt superkapacitator, der er hundrede gange kraftigere end
et almindeligt batteri og kan genoplades én million gange. Virksomheden har mobiliseret
15 mio. EUR til et produktionsanlæg i Tyskland, der har kapacitet til årligt at fremstille
millioner af disse nye superkapacitatorer.
Begrænse ulighed i og imellem landene
Den Europæiske Union i dag
Øjebliksbillede/kvalitativt overblik
Ulighed er ligesom fattigdom et flerdimensionelt begreb. Den dækker uligheder, både hvad
angår resultater og muligheder, som f.eks. indkomstulighed, ulige adgang til social beskyttelse
samt ulighed, der nedarves fra generation til generation. Ulige muligheder er en vigtig
medvirkende faktor til indkomstulighed. Der har inden for EU været indkomstkonvergens, og
i de fleste medlemsstater er levestandarden igen gået op efter krisen. I takt med at de
europæiske økonomier genvinder deres styrke, er der imidlertid stigende bekymring for, om
den økonomiske vækst er tilstrækkelig inklusiv. Generelt har graden af indkomstulighed i EU
stabiliseret sig i de seneste år, selv om den stadig ikke er tilfredsstillende. Marginaliserede og
udsatte grupper som f.eks. personer med handicap, migranter og etniske minoriteter (herunder
romaer), hjemløse eller isolerede ældre samt børn rammes af særlige former for ulighed. Den
socioøkonomiske inklusion af disse grupper er fortsat utilstrækkelig. Ulighed kan hæmme den
økonomiske vækst og makroøkonomiske stabilitet og kan potentielt undergrave den sociale
samhørighed. På verdensplan udgør en vedvarende høj grad af ulighed i EU's partnerlande en
trussel mod videre fremskridt hen imod de fleste mål for bæredygtig udvikling. Global
46
 kom (2019) 0022 (forslag) - Oplæg På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030
2009486_0048.png
ulighed kan også føre til stigende migration til EU. Som reaktion på de seneste udfordringer
på migrationsområdet har Kommissionen arbejdet på at yde et omgående modsvar og
opbygge et bæredygtigt fremtidigt system, der kan modstå kriser. Det er af central betydning
at sikre en bæredygtig forvaltning af migrationsstrømmene. EU's eksterne indsats, herunder
dets udenrigs- og sikkerhedspolitik, udviklings-, naboskabs- og udvidelsespolitik samt EU's
handels- og investeringspolitik bidrager alle til at tage hånd om årsagerne til ulighed uden for
Europa. Et eksempel er den europæiske konsensus om udvikling, som fremmer princippet om
ikke at lade nogen i stikken og forpligter til at gøre en indsats for at mindske ulighed i
resultater og fremme lige muligheder for alle.
Vigtigste tendenser
Disponibel indkomst:
De økonomiske forskelle mellem EU-landene er blevet mindre
med tiden. Den reelle korrigerede disponible bruttohusstandsindkomst pr. indbygger er
steget i størstedelen af medlemsstaterne. I 2017 var den i gennemsnit 4,4 % højere end før
krisen i 2008. Der har været en vis indkomstkonvergens mellem EU's medlemsstater, idet
den disponible indkomst i lavindkomstlande som Rumænien, Bulgarien og Polen er
vokset hurtigere end EU-gennemsnittet.
Indkomstulighed:
I 2017 modtog de rigeste 20 % af alle husstande i EU på tværs af
medlemsstaterne en indkomstandel, der var 5,1 gange højere end andelen for de fattigste
20 %, hvilket svarer til endnu større ulighed end før krisen (4,9 i 2009). Forskellen er dog
mindre end i 2016 (5,2) og peger frem mod lidt lysere udsigter for nedbringelsen af
indkomstmæssige uligheder i EU's medlemsstater. Der kan også konstateres en
stabiliserende tendens i indkomstuligheden blandt EU's medlemsstater, hvis man ser på
indkomstandelen for de fattigste 40 % af befolkningen. Denne lå i 2008 og 2012 på
21,2 %, hvorefter den i 2016 faldt en smule til 20,9 % for så i 2017 at være tilbage på
21,2 %.
Ulige muligheder:
Et vigtigt træk ved ulige muligheder er den virkning, forældrenes
socioøkonomiske stilling har for børnenes uddannelsesniveau. Den undersøgelse, der i
2015 blev foretaget i forbindelse med programmet for international elevevaluering (PISA)
viser, at 33,8 % af eleverne med de dårligst stillede socioøkonomiske baggrunde klarer sig
dårligt i naturvidenskab, mens den tilsvarende andel blandt deres mest privilegerede
jævnaldrende var på blot 7,6 %. Der hersker store forskelle mellem medlemsstaterne.
Udviklingsbistand:
Som verdens fortsat førende donor tegner EU sig for over 50 % af
den samlede globale udviklingsbistand og bidrager dermed også på verdensplan til at
reducere ulighed. EU's samlede støtte til udviklingslandene, herunder finansiering fra den
offentlige og private sektor, er mere end fordoblet siden 2001, hvilket svarer til en
gennemsnitlig årlig vækst på 6,4 %.
Globale rangliste
Ifølge den globale 2018-rapport med indeks og resultattavle over målene for bæredygtig
udvikling (Bertelsmann Stiftung og Sustainable Development Solutions Network) opnår 13 af
EU's medlemsstater mindst 80 ud af 100 point for mål nr. 10. 11 EU-medlemsstater ligger i
den internationale top 20.
Den Europæiske Union i 2030
Hvis EU fortsætter den nuværende udvikling/alt andet er uændret
EU og medlemsstaterne vil arbejde for at sikre bæredygtig og inklusiv vækst i EU som en
nødvendig forudsætning for at mindske ulighed. De vil kombinere en effektiv og tilstrækkelig
social beskyttelse og støttetjenester, god uddannelse som adgang til lige muligheder for alle
samt
velfungerende
arbejdsmarkeder,
der
understøttes
af
effektive
arbejdsmarkedspolitikker. Dette vil ikke kun være med til at mindske ulighederne mellem
EU's medlemsstater, men vil også i væsentlig grad mindske den interne ulighed i de enkelte
47
 kom (2019) 0022 (forslag) - Oplæg På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030
2009486_0049.png
medlemsstater. Teknologiske fremskridt, navnlig implementeringen af kunstig intelligens,
skal forvaltes hensigtsmæssigt med henblik på at undgå en digital kløft. Det står klart, at intet
EU-land kan eller skal håndtere det enorme migrationspres på egen hånd. Samtidig med at
støtte en effektiv integration af migranter og flygtninge på arbejdsmarkedet og i samfundet
rundt omkring i medlemsstaterne vil EU mindske incitamenterne til irregulær migration
yderligere, redde menneskeliv og sikre de ydre grænser samt gennemføre en stærk fælles
asylpolitik og politikker vedrørende lovlig migration. EU vil i sin optræden udadtil fortsat
bekæmpe ulighed uden for Europa.
Muligheder/Positive drivkræfter
Samfundsmæssigt engagement og deltagerorienteret politik, virksomheders sociale
ansvar/ansvarlig forretningsskik, social velfærd (f.eks. beskatning, social beskyttelse og social
inklusion, arbejdsmarkedspolitikker, boligpolitik, sundhedspleje, børnepasning, uddannelses-
og kvalifikationsniveau samt livslang læring), transport og digital tilgængelighed, hvor der
tages højde for ulighedens fysiske dimension, bekæmpelse af svig og korruption, bæredygtig
finansiering, multilateralisme samt åben og fair handel.
Risici/Negative drivkræfter
Ulige muligheder, et aldrende samfund, ændret husstandssammensætning (f.eks.
enkeltpersonshusstande), huller i den sociale velfærd, klimaændringer og miljøforringelse,
geopolitisk ustabilitet og sikkerhedstrusler, tilbagevenden til økonomisk protektionisme på
verdensplan.
Politiske fokusområder
EU på internationalt plan:
Den europæiske konsensus om udvikling fremmer princippet om
ikke at lade nogen i stikken og forpligter sig til at gøre en indsats for at mindske ulighed i
resultater og fremme lige muligheder for alle. EU's handels- og investeringspolitik har til
formål at optimere de muligheder, som handelspræferencer, handelsaftaler og
investeringsaftaler rummer med henblik på jobskabelse, høj arbejdstagerbeskyttelse og
investeringer i partnerlande, navnlig udviklingslande, og dermed bidrage til at reducere
ulighed.
På EU-plan:
Mange af de 20 principper i den europæiske søjle for sociale rettigheder handler
om at sikre lige muligheder for alle, retfærdighed samt inklusion på arbejdsmarkedet og i
samfundet. Søjlen ledsages af en social resultattavle til overvågning af tendenser og resultater
i hele EU. Det europæiske semester, som er en af søjlens vigtigste
gennemførelsesmekanismer, er blevet styrket yderligere med øget fokus på social
retfærdighed, ulighed og en mere inklusiv vækst. EU's samhørighedspolitik fremmer social
inklusion og bekæmper fattigdom og forskelsbehandling.
På nationalt plan:
Cyperns skatte- og socialsikringssystem er blevet mere effektivt med
hensyn til at håndtere indkomstulighed. Omfordelingseffekten er næsten fordoblet siden
krisen (i løbet af perioden 2009-2016). I 2014 indførte Cypern f.eks. en mindstelønsordning,
hvilket også ansporer til beskæftigelse. Ordningen synes at have bidraget afgørende til at
mindske fattigdom og ulighed samt styrke det sociale sikkerhedsnet.
På regionalt/lokalt plan:
Det tjekkiske pilotprojekt "Housing First for Families" drives af
den lokale kommune i Brno og er bevis på, at kommunen fører an i lokalsamfundet, når det
gælder om at bekæmpe hjemløshed. Via projektet tilbydes 50 familier, herunder både romaer
og ikkeromaer, der er hjemløse eller bor på herberger, kommunale lejligheder og en intensiv
sagsbehandling med fokus på først at skaffe en bolig. På grundlag af pilotprojektet er der
vedtaget en handlingsplan for i løbet af perioden 2018-2025 at udrydde hjemløshed blandt
familier i Brno.
På virksomhedsplan:
La Bolsa Social er Spaniens første crowdimpacting-kapitalplatform for
investorer og virksomheder, der ønsker at gøre en positiv social forskel. Selskabet forbinder
48
 kom (2019) 0022 (forslag) - Oplæg På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030
2009486_0050.png
investorer, der har et socialt sigte, med erhvervslivet for at fremme målene for bæredygtig
udvikling. La Bolsa Social har ydet 1,8 mio. EUR i støtte til 10 virksomheder med sigte på
sociale og miljømæssige resultater. Fem af virksomhederne har især fokuseret på at give
personer med handicap adgang til oplysninger, et aktivt socialt liv og det offentlige rum.
På civilsamfundsplan:
I det svenske projekt "Brød i Bergslagen" blev nyankomne migranter
tilbudt kurser i traditionel brødbagning med integration og erhvervsuddannelse for øje. Med
udgangspunkt i projektets fysiske aktivitet indledtes en dialog mellem deltagerne, hjulpet på
vej af uddannede frivillige.
Gøre byer og bebyggelser inklusive, sikre, robuste og bæredygtige
Den Europæiske Union i dag
Øjebliksbillede/kvalitativt overblik
Europas byer er centrum for vor tids økonomiske, miljømæssige og sociale udfordringer.
Mere end 70 % af EU's borgere bor i byområder, og 85 % af EU's BNP genereres i byerne.
Byer og lokalsamfund har afgørende betydning for europæernes velfærd og livskvalitet, da de
fungerer som knudepunkter for økonomisk og social udvikling og innovation. De tiltrækker
mange mennesker i kraft af den brede vifte af muligheder inden for uddannelse,
beskæftigelse, underholdning og kultur. EU's byer står dog også over for udfordringer såsom
migrationspres og social udstødelse, trafikbelastning, mangel på passende boliger og
infrastruktur samt stigende luftforurening for blot at nævne nogle få. Byerne er også særligt
sårbare over for konsekvenserne af klimaændringer og naturkatastrofer. Det er
Kommissionens, medlemsstaternes og de europæiske byers fælles bestræbelse at styrke de
europæiske og nationale politikkers bymæssige dimension. I overensstemmelse med FN's nye
dagsorden for byerne gør EU byområderne mere robuste gennem forebyggelse af katastrofe-
og klimarelaterede risici og tager på en mere koordineret måde hånd om de forskellige
udfordringer i byerne. På internationalt plan sigter EU's udviklings-, udenrigs- og
sikkerhedspolitik samt udvidelses- og naboskabspolitikker mod at forbedre levevilkårene i
byerne. Den europæiske konsensus om udvikling understreger behovet for at lægge større
vægt på byernes og de lokale myndigheders vigtige rolle i opfyldelsen af målene for
bæredygtig udvikling.
Vigtigste tendenser
Genanvendelsesgraden for kommunalt affald
steg med samlet 11,0 procentpoint fra 2007
til 2016.
Boligkvaliteten
i EU er blevet bedre i de seneste seks år. Andelen af EU-indbyggere, der
oplever grundlæggende mangler i deres boligforhold, faldt med 4,8 procentpoint mellem
2007 og 2017, hvor den var på 13,1 %.
Folk i byerne har nemmere adgang til
offentlig transport,
idet kun 9,7 % af dem angiver, at
det er vanskeligt eller meget vanskeligt, sammenlignet med 37,4 % af folk i landdistrikterne.
Der er fortsat betydelige problemer med
luftforurening,
selv om næsten 20 % færre
personer blev udsat for luftforurening med finpartikler i 2015 end i 2010.
Kunstigt anlagte arealer
pr. indbygger steg med 6 % i perioden 2009-2015. Da Europa er
en af klodens mest urbaniserede verdensdele, er det nødvendigt med en større indsats for at
standse jordforringelsen.
De lokale og regionale myndigheder,
som deltager i borgmesteraftalens handlingsplaner,
formåede at reducere drivhusgasemissionerne med 23 % og energiforbruget med 18 %, og
49
 kom (2019) 0022 (forslag) - Oplæg På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030
2009486_0051.png
de arbejder nu på at øge den lokale energiproduktion, så den senest i 2020 udgør 19 % af det
samlede energiforbrug.
Globale rangliste
Ifølge den globale 2018-rapport med indeks og resultattavle over målene for bæredygtig
udvikling (Bertelsmann Stiftung og Sustainable Development Solutions Network) opnår 23 af
EU's medlemsstater mindst 80 ud af 100 point for mål nr. 11. 10 EU-medlemsstater ligger i
den internationale top 20.
Den Europæiske Union i 2030
Hvis EU fortsætter den nuværende udvikling/alt andet er uændret
Senest i 2050 forventes lidt over 80 % af den europæiske befolkning at bo i byerne. EU og
medlemsstaterne på alle forvaltningsniveauer arbejder sammen med civilsamfundet,
erhvervslivet og forskerne om at skabe en fremtidssikret by i konstant udvikling. De
europæiske byer vil fortsat have en stærk tiltrækningskraft på borgerne, idet de tilbyder flere
beskæftigelsesmuligheder og sociale tjenester samt en højere livskvalitet. For at sikre en god
sameksistens inddrager de europæiske byer samtlige interessenter på alle planer i et
samarbejde om emner som bolig, energi, mobilitet, vand, klimaændringer,
fattigdomsbekæmpelse, ulighed, cirkulær økonomi, modstandsdygtighed og sikkerhed. De
europæiske byer vil blive intelligente byer, hvor de traditionelle netværk og tjenester gøres
mere effektive ved at anvende digitale teknologier og telekommunikationsteknologier til gavn
for borgerne og virksomhederne.
Muligheder/Positive drivkræfter
Intelligent specialisering, partnerskaber mellem byer, samfundsmæssigt engagement og
deltagerorienteret politik (f.eks. kollaborativ byforvaltning og multistakeholderplatforme),
planer for bæredygtig bytrafik, virksomheders sociale ansvar/ansvarlig forretningsskik,
crowdfunding og andre innovative finansieringsformer, digitalisering, kunstig intelligens og
nye teknologier, den kollaborative økonomi, offentlig transport med lav emission, aktive
transportformer (til fods og på cykel) og den tilhørende infrastruktur, forskning og innovation,
lavemissionsbygninger, bylandbrug og grønne byområder.
Risici/Negative drivkræfter
Miljøforringelse og klimaændringer, forurening, et aldrende samfund, kriminalitet og
sikkerhedstrusler, svig og korruption, social ulighed samt stigende boligpriser.
Politiske fokusområder
EU på internationalt plan:
På udviklingsområdet har Kommissionen en ny tilgang til "Den
Europæiske Unions samarbejde med byer og lokale myndigheder i tredjelande", ifølge
hvilken EU's eksterne støtte koncentreres om planlægning, finansiering og forvaltning af
byerne.
På EU-plan:
EU's dagsorden for byerne blev med Amsterdampagten
lanceret i maj 2016.
Den tager afsæt i en ny arbejdsmetode, hvor man på flere niveauer fremmer samarbejde
mellem medlemsstaterne, byerne, Kommissionen og andre interessenter med henblik på at
stimulere væksten, leveforholdene og innovationen i Europas byer samt indkredse og tage
hånd om sociale udfordringer. Ved at fokusere på konkrete prioriteter inden for særlige
partnerskaber sigter EU's dagsorden for byerne mod at forbedre livskvaliteten i byområderne.
På nationalt plan:
I Irland skyldes det nuværende pres på boligmarkedet delvis det
voldsomme fald i boligbyggeriet. I 2016 iværksatte den irske regering sin handlingsplan for
genopbygning af Irland på området boliger og hjemløshed med sigte på at fremskynde
udbuddet af alle boligformer. Handlingsplanen har fem vigtige "søjler": håndtering af særlige
udfordringer, håndtering af hjemløshed, fremskyndelse af socialt boligbyggeri, opførelse af
nye boliger, forbedring af udlejningssektoren og bedre udnyttelse af den eksisterende
boligmasse.
50
 kom (2019) 0022 (forslag) - Oplæg På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030
2009486_0052.png
På regionalt/lokalt plan:
Projektet "Global Nachhaltige Kommune" (globalt bæredygtige
kommuner), der gennemføres i den tyske region Nordrhein-Westfalen, skal hjælpe 15 lokale
myndigheder, fra små og mellemstore myndigheder til store byer og landdistrikter, via
systematisk støtte til udarbejdelsen af en bæredygtighedsstrategi, der tager højde for deres
individuelle lokale udfordringer med udgangspunkt i den globale ramme omkring målene for
bæredygtig udvikling. En lignende tilgang er også blevet vedtaget i andre tyske delstater.
På virksomhedsplan:
LIPOR, en tværkommunal affaldshåndteringsvirksomhed i regionen
Grande Porto i Portugal, står for forvaltningen, nyttiggørelsen og behandlingen af kommunalt
affald produceret i de tilknyttede kommuner. LIPOR har på en gammel losseplads genoprettet
miljøet og landskabet og efterfølgende investeret i og opført en oplevelsespark. Det har
resulteret i et område med plads til lege-, fritids- og uddannelsesaktiviteter.
På civilsamfundsplan:
Urban Laboratory, en ikkestatslig organisation i Estland, beskæftiger
sig med udvikling af bæredygtige og inklusive byer. I sin rådgivning af de lokale
myndigheder baner Urban Laboratory vejen for moderne tendenser i Estland og gør borgerne
mere bevidste om deres nærmiljø.
Sikre bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre
Den Europæiske Union i dag
Øjebliksbillede/kvalitativt overblik
Bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre har til formål at reducere Europas miljøaftryk
ved at ændre den måde, hvorpå vi anvender ressourcer og producerer, distribuerer og
forbruger varer. EU har i de senere år gjort fremskridt hen imod at blive en ressourceeffektiv,
grøn og konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi, men bæredygtighed i forbruget og
produktionen er stadig den vigtigste udfordring i EU med hensyn til at nå målene for
bæredygtig udvikling og kræver en fortsat indsats på alle planer. EU's tilgang går ud på at øge
ressourceeffektiviteten samtidig med at mindske miljøbelastningen gennem omstillingen til en
cirkulær økonomi, hvor værdien af produkter, materialer og ressourcer bevares længst muligt
i økonomien, og forureningen og affaldsproduktionen minimeres. 54 af foranstaltningerne i
EU's handlingsplan for den cirkulære økonomi fra 2015 sætter ind på alle stadier af produkt-
og materialekredsløbet (produktion, forbrug, affaldshåndtering, marked for sekundære
råstoffer, innovation og investeringer samt overvågning) og fem prioriterede områder (plast,
madspild, kritiske råstoffer, byggeri og nedrivning samt biomasse og biobaserede produkter).
I 2018 var der allerede gennemført over 85 % af foranstaltningerne, og de resterende er blevet
iværksat. Den europæiske interessentplatform for cirkulær økonomi, der blev oprettet i 2017,
og EU's platform for fødevaretab og madspild, der blev oprettet i 2016, skal opfordre
virksomheder, offentlige myndigheder og andre interessenter til at dele viden og udbrede god
praksis. Et særligt partnerskab, der inden for rammerne af EU's dagsorden for byerne blev
oprettet til at undersøge dette nærmere, har foreslået en række tiltag til at integrere den
cirkulære økonomi i byerne. Europas bioøkonomistrategi, der blev opdateret i 2018,
understøtter derudover en modernisering og styrkelse af EU's industrigrundlag gennem
skabelse af nye værdikæder og grønnere, mere omkostningsbesparende industriprocesser.
Udadtil fremmer EU som led i sin værdibaserede handelspolitiske dagsorden ansvarlig
forvaltning af forsyningskæderne samt retfærdige og etiske handelsordninger, og EU
fremhæver i sine tiltag inden for udviklings-, udvidelses- og naboskabspolitikkerne ligeledes
51
 kom (2019) 0022 (forslag) - Oplæg På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030
2009486_0053.png
vigtigheden af bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre.
Vigtigste tendenser
Afkoblingen af den økonomiske vækst fra forbruget af naturressourcer
måles på
grundlag af EU's ressource- og energiproduktivitet. Siden 2001 har EU øget sin
ressourceproduktivitet med 36,4 % (2017) og sin energiproduktivitet med 29,2 % (2016),
hvilket betyder, at der blev produceret mere (målt i BNP) pr. enhed anvendt materiale eller
energi.
Fra 2004 til 2016 faldt
affaldsproduktionen,
bortset fra store mængder af mineralsk affald,
med 6,5 % i EU. Fra 2004 til 2014 steg
EU's genanvendelsesprocent
en anelse fra 53 % til
55 %, og graden af cirkulær materialeanvendelse, der angiver den andel af det samlede
materialeforbrug, der stammer fra indsamlet affaldsmateriale, steg fra 8,3 % til 11,7 %.
EU's økonomi afhænger af råstoffer fra resten af verden. Råvarer udgør over 60 % af EU's
samlede fysiske import.
Globale rangliste
Ifølge den globale 2018-rapport med indeks og resultattavle over målene for bæredygtig
udvikling (Bertelsmann Stiftung og Sustainable Development Solutions Network) opnår 11 af
EU's medlemsstater mere end 60 ud af 100 point for mål nr. 12. Samlet set opnår EU-
medlemsstaterne den næstlaveste gennemsnitlige placering på den globale rangliste for dette
bæredygtighedsmål.
Den Europæiske Union i 2030
Hvis EU fortsætter den nuværende udvikling/alt andet er uændret
I lyset af Europas store behov for råstoffer og sine egne relativt begrænsede
materialeressourcer er Europa nødt til fortsat at fokusere på en bæredygtig produktion og et
bæredygtigt forbrug. Metallisk malm og kritiske råstoffer af høj værdi, som Europa er særligt
afhængig af at importere, vil kræve ekstra opmærksomhed. Der skal også fokuseres på store
og energiintensive materialer såsom cement, aluminium, stål og plast i betragtning af deres
potentiale til at begrænse drivhusgasemissioner. Vi skal ligeledes være opmærksomme på
sektorer som fødevaresystemerne og tekstilindustrien, hvor ressourceforbruget har en særlig
stor indvirkning på miljøet (bl.a. med hensyn til vandforbrug, forurening, luftkvalitet og
næringsstoffer). Takket være EU's reviderede affaldslovgivning og EU's handlingsplan for
madspild vil EU nedbringe det årlige madspild og bidrage til at nå det globale mål om
halvering af madspildet senest i 2030. Affaldslovgivningen vil øge genanvendelsesprocenten
til de 60 %, som senest i 2030 vil være juridisk bindende, og med endnu højere mål for mange
emballagematerialer. Det vil inden for genanvendelse være nødvendigt at levere højere
kvalitet frem for kvantitet, mindske ressourceforbruget og affaldsproduktionen gennem bedre
produktdesign og fokusere på systemiske tilgange, der ved at holde produkter og materialer i
brug skaber merværdi i økonomien. Der skal en højere andel af genanvendt indhold i nye
produkter, navnlig i plastprodukter.
Muligheder/Positive drivkræfter
Ændret adfærd, samfundsmæssigt engagement, pres fra samfundet om at sikre bæredygtige
produktionskæder, partnerskaber og deltagerorienteret politik, uddannelse, virksomheders
sociale
ansvar/ansvarlig
forretningsskik,
crowdfunding
og
andre
innovative
finansieringsformer, foregribende politikker, der muliggør en retfærdig omstilling, kunstig
intelligens, nye teknologier, forskning og innovation, den kollaborative og cirkulære
økonomi, bioøkonomi, digitalisering, bæredygtig finansiering, reformeret beskatning (f.eks.
beskatning af ressourceforbrug og forurening), grønne indkøb, intelligente byer, tingenes
internet samt åben og fair handel.
Risici/Negative drivkræfter
Traditionelle/konservative forbrugs- og produktionsmønstre, modstand fra sektorer/regioner,
der mister deres traditionelle økonomiske aktiviteter, langsomme ændringer af de
52
 kom (2019) 0022 (forslag) - Oplæg På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030
2009486_0054.png
lovgivningsmæssige rammer samt mangel på finansielle incitamenter.
Politiske fokusområder
EU på internationalt plan:
På internationalt plan er et af EU's flagskibsinitiativet "Skift til
grøn", der samler regeringer og interessenter fra EU og partnerlandene med fokus på at
vedtage bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre i den private sektor.
På EU-plan:
I 2018 blev der vedtaget nye EU-regler om affald med det sigte, at alle
medlemsstater senest i 2030 skal genbruge eller genanvende 60 % af det kommunale affald og
70 % af emballageaffaldet og senest i 2035 skal reducere den mængde affald, der deponeres,
til mindre end 10 % For første gang vil de nye regler kræve, at medlemsstaterne vedtager
specifikke programmer til forebyggelse af madaffald og reducere, overvåge og rapportere om
madspild.
På nationalt plan:
Et nyligt forslag til forordning i Sverige giver momsfritagelse for
reparationsarbejder og skattefradrag for arbejdsudgifter i forbindelse med reparationer.
Foranstaltningen vil gøre det billigere for forbrugerne at få repareret deres apparater og vil
tilskynde dem til at få dem repareret frem for at smide dem ud og købe nye.
På regionalt/lokalt plan:
Ved hjælp af EU-midler har man i Ljubljana udviklet et integreret
affaldssystem med et regionalt affaldshåndteringscenter for 37 kommuner. Siden Sloveniens
tiltrædelse af EU har hovedstaden sat skub i særskilt indsamling og genanvendelse og
reduceret den mængde affald, der deponeres, med 59 %. Byen har også investeret i
forebyggelse og genbrug. Nu producerer Ljubljana 41 % mindre affald pr. indbygger end det
europæiske gennemsnit og besluttede ikke at bygge to nye forbrændingsanlæg som
oprindeligt planlagt.
På virksomhedsplan:
UMICORE, der på 20 år har forvandlet sig fra et belgisk mineselskab
inden for ikke-jernholdige metaller til en global koncern inden for materialeteknologi
og
-genanvendelse,
har med 10 000 ansatte en omsætning på 10,4 mia. EUR og investeringer i
Belgien, Bulgarien, Nederlandene og Frankrig. Virksomheden har tilsluttet sig en cirkulær
økonomimodel, hvor den genvinder værdifulde metaller og kritiske råstoffer fra affald af
elektrisk og elektronisk udstyr.
På civilsamfundsplan:
I 2017 forsynede den europæiske sammenslutning af fødevarebanker
sammen med sine medlemmer 44 700 fremtrædende velgørenhedsorganisationer med
4,1 mio. måltider om dagen til gavn for 8,1 mio. mennesker. Arbejdet foregår i tæt
samarbejde med fødevarevirksomheder med henblik på at gemme mad, der ellers ville gå til
spilde, og uddele den til dem, som har behov for den.
Handle hurtigt for at bekæmpe klimaændringerne og deres konsekvenser
Den Europæiske Union i dag
Øjebliksbillede/kvalitativt overblik
Klimaændringerne er en af vor tids største globale udfordringer. Bekæmpelsen af
klimaændringerne kræver en verdensomspændende indsats for at reducere de globale
drivhusgasemissioner. EU er gået forrest i den internationale indsats for at nå frem til en
global klimaaftale. Det internationale samfund, herunder EU, har forpligtet sig til at holde
stigningen i den globale temperatur et godt stykke under 2 °C over det førindustrielle niveau
53
 kom (2019) 0022 (forslag) - Oplæg På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030
2009486_0055.png
og videreføre indsatsen for at begrænse temperaturstigningen til 1,5 °C. Målene understøttes
af videnskabelig forskning under Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer og er
nedfældet i Parisaftalen. EU har forpligtet sig til at nedbringe sine drivhusgasemissioner med
20 % senest i 2020 og med mindst 40 % ved udgangen af 2030 (i forhold til niveauet i 1990).
EU er godt på vej til at opfylde sit emissionsreduktionsmål for 2020 og har indført lovgivning,
der bidrager til at nå målet for 2030, herunder en ambitiøs lovgivning vedrørende
energieffektivitet og vedvarende energi. Siden 2013 har EU-strategien for tilpasning til
klimaændringer støttet tiltag, der gør EU mere klimarobust. Men EU må gå længere for at
efterleve Parisaftalen og gøre sig markant mindre afhængig af fossile brændstoffer, der stadig
subsidieres kraftigt. Kommissionen fremlagde i november 2018 sin strategiske langsigtede
vision for en blomstrende, moderne, konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi inden
udgangen af 2050. I visionen understreges det, at alle sektorer og politikker bør bidrage til at
realisere denne omstilling. På internationalt plan er klimamålene en aktivt integreret del af
EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik samt dets udviklings-, udvidelses- og
naboskabspolitikker. Bekæmpelsen af klimaændringer er også medtaget i kapitlerne om
handel og bæredygtig udvikling i den nye generation af EU's handels- og investeringsaftaler
og er derudover en integreret del af EU's holdninger på G20-mødet, som er et førende forum
for verdens vigtigste økonomier.
Vigtigste tendenser
EU lykkes fortsat med at
afkoble
den
økonomiske vækst
fra sine
drivhusgasemissioner:
i perioden 1990-2017 voksede EU's samlede bruttonationalprodukt med 58 %, mens de
samlede drivhusgasemissioner faldt med 22 % i forhold til niveauet i 1990. På
medlemsstatsniveau har der siden 1990 været meget forskellige tendenser for
drivhusgasemissioner, idet visse medlemsstater har reduceret deres emissioner med
næsten 60 %, mens emissionerne i enkelte andre lande omvendt er steget.
Energiforbrugets drivhusgasintensitet
—
emissioner pr. forbrugt energienhed
—
faldt
med 12,1 % mellem 2000 og 2016.
EU sigter mod at opfylde sit mål om at opnå en
energieffektivitet på 20 %
i 2020.
Mellem 2005 og 2016 faldt EU's primærenergiforbrug med 9,9 %, og det endelige
energiforbrug faldt med 7,1 %. I perioden 1980-2016 tegnede
vejr- og klimarelaterede
tab
sig for et samlet tab for medlemsstaterne på 410 mia. EUR i 2016-værdi.
Der ydes fortsat kraftig støtte til fossile brændstoffer. I EU skønnes det, at der i perioden
2014-2016 årligt blev tildelt ca. 112 mia. EUR til produktion og forbrug af fossile
brændstoffer.
EU forfølger i det gældende
flerårige budget
for perioden 2014-2020 et overordnet mål
om 20 %
klimarelaterede udgifter
og har for perioden 2021-2027 foreslået at øge dette
mål til mindst 25 %.
Mellem 2013 og 2018 steg antallet af medlemsstater med en national
strategi for
tilpasning til klimaændringer
fra 15 til 25, og de resterende medlemsstater er ved at
udarbejde en. I 2018 anslås 26 % af alle EU's byer og 40 % af byer med over 150 000
indbyggere at have lokale tilpasningsplaner.
EU og medlemsstaterne er
verdens største udbydere af klimafinansiering:
I 2017
støttede EU, Den Europæiske Investeringsbank og medlemsstaterne udviklingslandene
med 20,4 mia. EUR til at imødegå og tilpasse sig klimaændringerne, hvilket er mere end
dobbelt så meget som i 2013. Dette udgør ca. halvdelen af verdens samlede
klimafinansiering.
Globale rangliste
Ifølge den globale 2018-rapport med indeks og resultattavle over målene for bæredygtig
udvikling (Bertelsmann Stiftung og Sustainable Development Solutions Network) opnår 22 af
EU's medlemsstater mere end 80 ud af 100 point for mål nr. 13. Fem EU-medlemsstater ligger
54
 kom (2019) 0022 (forslag) - Oplæg På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030
2009486_0056.png
i den internationale top 20.
Den Europæiske Union i 2030
Hvis EU fortsætter den nuværende udvikling/alt andet er uændret
EU er fortsat fast besluttet på at gå forrest i kampen mod klimaændringer og vil senest i 2030
have nået sit mål om at reducere sine drivhusgasemissioner med mindst 40 % i forhold til
1990-niveauet. I efteråret 2018 fremlagde Kommissionen i overensstemmelse med
Parisaftalen et forslag til en langsigtet strategisk EU-vision, som omfatter muligheder for
senest i 2050 at opnå kulstofneutralitet i EU. Kommissionen gav en samlet vision for, hvordan
den europæiske økonomi bliver mere moderne, konkurrencedygtig og robust samt mere
socialt retfærdig for alle europæere, så ingen lades i stikken. EU skal fortsætte med at føre an
på klimaområdet og skal efter 2030 presse på for et højere globalt ambitionsniveau i alle de
mest forurenende lande i verden. I den forbindelse vil det fortsat have høj prioritet at sikre en
mere ambitiøs global reaktion på klimaændringernes konsekvenser. Derudover vil
katastrofeforebyggelse samt tilpasning til og modvirkning af klimaændringerne fortsat stå højt
på dagsordenen. EU vil fortsætte sit samarbejde i internationale fora, som f.eks.
Organisationen for International Civil Luftfart og Den Internationale Søfartsorganisation.
Muligheder/Positive drivkræfter
Ren energi og lav- eller nulemissionsmobilitet, en cirkulær lavemissionsøkonomi,
bioøkonomi og bæredygtige produktionskæder, ændret adfærd, deltagerorienteret politik,
foregribende politikker, der muliggør en retfærdig omstilling, virksomheders sociale
ansvar/ansvarlig forretningsskik, innovativ og bæredygtig finansiering, offentlig-private
partnerskaber, grønne indkøb, reformeret beskatning (f.eks. beskatning af ressourceforbrug og
forurening), uddannelse, grøn digitalisering, kunstig intelligens og nye teknologier, forskning
og innovation, robuste samfund, multilateralisme, indførelse af miljøvarer og -tjenesteydelser.
Risici/Negative drivkræfter
Utilstrækkelige offentlige og private investeringer, geopolitisk ustabilitet og sikkerhedstrusler,
tilbagevenden til økonomisk protektionisme på verdensplan, social ulighed, stigende
energiforbrug og negative miljøvirkninger som følge af digitaliseringen, fortsat ødelæggelse
af økosystemer og biodiversitet, langsomme ændringer af de lovgivningsmæssige rammer.
Politiske fokusområder
EU på internationalt plan:
EU's globale klimaalliance (GCCA +) har til formål at øge den
politiske dialog og støtte udviklingslandene i deres bestræbelser på at imødegå
klimaændringerne.
På EU-plan:
Lokale myndigheder er en af hoveddrivkræfterne i kampen mod
klimaændringer på det myndighedsniveau, der er tættest på borgerne. EU's borgmesteraftale
om klima og energi samler tusindvis af lokale myndigheder, der frivilligt har forpligtet sig til
at gennemføre EU's klima- og energimål. Aftalen har også bidraget væsentligt til oplysning
på lokalt plan om behovet for at forberede sig på konsekvenserne af klimaændringerne og
den vigtige rolle, som lokale initiativer til tilpasning og modstandsdygtighed spiller med
hensyn til at beskytte personer og deres ejendele.
På nationalt plan:
Frankrig har gjort det obligatorisk for kommuner med mere end 20 000
indbyggere (hvilket omfatter 90 % af Frankrigs befolkning) at vedtage lokale klimaplaner,
som skal indeholde afsnit om modvirkning af og tilpasning til klimaændringer. I 2018 havde
ca. 75 % af de franske kommuner udviklet lokale afbødningsplaner, og ca. 55 % havde
udviklet lokale tilpasningsplaner. Denne andel er 2-5 gange højere end i lande, hvor der ikke
findes en sådan national lovgivning.
På regionalt/lokalt plan:
Et geotermisk kraftværk i Prelog, Kroatien, vil blive i stand til at
udnytte al energiindholdet i det geotermiske saltvand: varmen fra det termiske vand og den
energi, som gasser i jordbundsvandet indeholder, såsom metan opløst i vand, hvilket gør
55
 kom (2019) 0022 (forslag) - Oplæg På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030
2009486_0057.png
kraftværket næsten 100 % fri for drivhusgasemissioner. Kraftværket kan tjene som model for
en mere bæredygtig udnyttelse af geotermiske ressourcer, der kan kopieres i Europa og resten
af verden.
På virksomhedsplan:
I 2016 iværksatte tre store svenske virksomheder initiativet Hydrogen
Breakthrough Ironmaking Technology (HYBRIT). Formålet med initiativet er at indføre en
næsten kulstofneutral jernfremstillingsmetode, hvor ilten fjernes fra jernmalmen ved hjælp af
brintgas i stedet for koks (fra kul).
På civilsamfundsplan:
Det europæiske solidaritetskorps er et EU-initiativ, som indtil
udgangen af 2020 vil kunne bidrage med over 40 mio. EUR til oprettelse af
lokalsamfundsorienteret frivilligt arbejde for unge inden for klimatiltag og miljø. Et
eksempel herpå er det finske Vänö Vänner-projekt, der gav unge italienere mulighed for at
bidrage til bæredygtighed og miljøvenlige kulturlandskabsløsninger omkring skærgården ved
Turku og dermed yde en positiv klimaindsats.
Bevare havene og bruge havene og de marine ressourcer på bæredygtig
vis for at fremme bæredygtig udvikling
Den Europæiske Union i dag
Øjebliksbillede/kvalitativt overblik
23 af de 28 EU-lande har en kystlinje. EU's kystlinje er syv gange længere end USA's og fire
gange længere end Ruslands. Når man medregner de afsidesliggende regioner, har EU
verdens største havterritorium. EU og dets nabolande deler fire overordnede havregioner:
Østersøen, Middelhavet, Sortehavet og det nordøstlige Atlanterhav, hvis miljøtilstand navnlig
påvirkes af faktorer som habitatsændring, overfiskning, forurening og forsuring. Europæiske
kystfarvande har ifølge målinger en meget høj badevandskvalitet, men havaffald samt
organisk og kemisk forurenende stoffer som følge af menneskelig aktivitet udgør fortsat en
alvorlig trussel mod Europas marine økosystemer: i begyndelsen af 2018 opnåede kun 40-
58 % af EU's kystfarvande en god kemisk tilstand. EU's miljøpolitik, herunder dets
flagskibsinitiativ, havstrategirammedirektivet, og den deri integrerede havpolitik, udgør en
ramme for en holistisk tilgang til disse spørgsmål. Nye EU-regler foreslås for at håndtere de ti
engangsplastprodukter, der oftest forekommer på Europas strande, samt tabte og efterladte
fiskeredskaber, hvilket tilsammen udgør 70 % af alt havaffald. De nye regler vil bringe
Europa på forkant med udviklingen i et spørgsmål med globale konsekvenser. EU støtter også
på verdensplan bevaring af kyst- og havområder. Ved EU's internationale
havforvaltningsdagsorden for havenes fremtid blev der fastsat en overordnet ramme for en
styrket international havforvaltning, der garanterer sikre og rene have, som anvendes lovligt
og bæredygtigt. Dertil kommer, at EU's handels- og investeringsaftaler indeholder særlige
bestemmelser om bæredygtig forvaltning og bevaring af naturressourcer som f.eks. marin
biodiversitet og fiskeri. EU's jordobservationsprogram Copernicus bidrager også med
havovervågningsprodukter med henblik på at forbedre vandkvaliteten.
Vigtigste tendenser
Dækningen af
beskyttede havområder
i Europa er næsten fordoblet (fra 6 % til 10,8 % af
EU's havoverflade) mellem 2012 og udgangen af 2016 og stiger fortsat, navnlig takket være
EU's marine "Natura 2000"-net. I 2016 oversteg tre europæiske regioner (Østersøen,
Middelhavet og Sortehavet) Aichi-målet om 10 % biologisk mangfoldighed, og det
nordøstlige Atlanterhav var meget tæt på målet (9,9 %).
56
 kom (2019) 0022 (forslag) - Oplæg På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030
2009486_0058.png
Langt størstedelen af de enkelte marine levesteder og arter har ifølge den seneste
foreliggende vurdering en negativ bevaringsstatus. Siden 1988 er forsuringen af havet steget
konstant og i foruroligende grad. Siden 2008 er der sket betydelige fremskridt med hensyn
til at indkredse, overvåge og vurdere en god
havmiljøtilstand
som en forudsætning for at
måle fremskridt hen imod opnåelsen af rene og sunde have.
Fiskeriet er blevet mere bæredygtigt
i det nordøstlige Atlanterhav, hvor 75 % af EU's
fangster stammer fra. Andelen af den bæredygtige fangst blandt de kommercielt vigtige
fiskebestande er steget fra 34 % i 2007 til 60 % i 2015. Fiskeriet i Middelhavet og
Sortehavet udvikler sig ikke i samme tempo hen imod bæredygtighed. Over 80 % af
bestandene i Middelhavet overfiskes.
I EU er den
blå økonomi
2,5 gange større end luftfarts- og forsvarsøkonomien tilsammen.
Den genererer
en omsætning på 566 mia. EUR om året (7,2 % mere end i 2009) og
beskæftiger 3,5 mio. mennesker (5 % flere end i 2014), hvilket er en stigning på henholdsvis
7,2 % og 2 % i forhold til 2009. I adskillige EU-medlemsstater er den blå økonomi vokset
hurtigere end den nationale. Det Forenede Kongerige, Spanien, Italien, Frankrig og
Grækenland tegner sig for Europas største blå økonomier.
Globale rangliste
Ifølge den globale 2018-rapport med indeks og resultattavle over målene for bæredygtig
udvikling (Bertelsmann Stiftung og Sustainable Development Solutions Network) opnår fire
af EU's medlemsstater mere end 60 ud af 100 point for mål nr. 14. Fem EU-medlemsstater
ligger i den internationale top 20. Samlet set opnår EU-medlemsstaterne den laveste placering
for dette bæredygtighedsmål, hvor der ses store forskelle mellem landene.
Den Europæiske Union i 2030
Hvis EU fortsætter den nuværende udvikling/alt andet er uændret
EU vil fortsat tage aktivt del i udformningen af international havforvaltning i alle de
pågældende internationale fora og vil fortsætte det bilaterale samarbejde med vigtige globale
partnere, idet ca. 60 % af havene ligger uden for national jurisdiktion. Der er især på regionalt
plan behov for en større indsats inden for det tværsektorielle og grænseoverskridende
samarbejde for at imødegå nuværende og kommende udfordringer. Udviklingen vil gå endnu
hurtigere med igangsættelsen af FN's "Decade of Ocean Science" 2021-2030, hvor EU
deltager aktivt. EU vil fortsat fremme oprettelsen af beskyttede områder samt en effektiv og
videnskabeligt baseret forvaltning af dem. En yderligere indsats er påkrævet for at opnå et
bæredygtigt fiskeri, navnlig i Middelhavet og Sortehavet. Havforurening, herunder plast, støj
og næringsstoffer fra landbruget vil fortsat være et problem. Tilgangen af nyt plastaffald i
havene vil muligvis falde med tiden, men den plast, der allerede findes i havene, vil fortsat
have negative konsekvenser. En øget indsats er påkrævet for at mindske udledningen af affald
fra skibe og andre former for forurening, navnlig næringsstoffer og støj. Den blå økonomi
fortsætte med at blomstre i Europa. Det anslås, at den blå økonomi på verdensplan kan vokse
sig dobbelt så stor inden udgangen af 2030. For Europa vil det betyde 10,8 mio. job og mere
end 1 bio. EUR i omsætning. Alle EU's farvande vil senest i 2021 være omfattet af
økosystembaseret maritim fysisk planlægning.
Muligheder/Positive drivkræfter
International og regional havforvaltning, ændret adfærd, samfundsmæssigt engagement og
deltagerorienteret politik, big data, jordobservation, kunstig intelligens, undervandsteknologi
og nye teknologier (f.eks. molekylær videnskab), forskning og innovation, virksomheders
sociale
ansvar/ansvarlig
forretningsskik,
crowdfunding
og
andre
innovative
finansieringsformer, bæredygtig finansiering, offentlig-private partnerskaber, grønne indkøb,
reformeret beskatning (f.eks. beskatning af ressourceforbrug og forurening), tingenes internet,
uddannelse, digitalisering samt den kollaborative og cirkulære lavemissionsøkonomi.
Risici/Negative drivkræfter
57
 kom (2019) 0022 (forslag) - Oplæg På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030
2009486_0059.png
Miljøforringelse og klimaændringer, forurening, uansvarlig turisme, overfiskning og ulovligt,
urapporteret og ureguleret fiskeri samt social ulighed.
Politiske fokusområder
EU på internationalt plan:
Forskningsalliancen for hele Atlanterhavet, der blev etableret i
2017, er et samarbejde mellem EU, Brasilien og Sydafrika med henblik på at uddybe den
videnskabelige viden om de marine økosystemer og samspillet med have, klimaændringer og
fødevarer.
Samarbejde mellem medlemsstaterne:
EU, dets medlemsstater og partnere arbejder på et
sæt konkrete foranstaltninger med henblik på gennem overvågning og evaluering at opnå et
sundt og produktivt havmiljø i Østersøen, det nordøstlige Atlanterhav og Middelhavet senest i
2020. Derudover fremmer EU på regionalt plan supplerende ambitiøse initiativer vedrørende
individuelle belastninger, såsom 2017-tilsagnet om at reducere NOx-emissionerne fra skibe,
der sejler i Østersøen, med 80 % for at bekæmpe problemet med eutrofiering i det område.
På nationalt plan:
Frankrig har for nylig udpeget nye beskyttede havområder. Blandt dem vil
den største marine "Natura 2000"-lokalitet, der hedder "Mers Celtiques - Talus du golfe de
Gascogne" og strækker sig over 62 320 km
2
, yde beskyttelse af levesteder med rev samt
mobile havarter, marsvin og øresvin.
På regionalt/lokalt plan og på virksomhedsplan:
Projektet "Clean Archipelago" er et
multistakeholder-offentlig-privat partnerskab, der ledes af regionen Toscana i Italien i
samarbejde med det italienske miljøministerium, Unicoop Firenze og andre
sammenslutninger. Det blev lanceret i april 2018 i samarbejde med ti både fra et
fiskerikooperativ. Projektet stræber efter at rense havet for affald. Partnerskabet har til formål
at tilbyde økonomiske incitamenter til fiskerne for at indsamle passivt fisket plastaffald og
aflevere det på indsamlingssteder i havnene. Plastaffaldet vil derefter blive genanvendt.
På civilsamfundsplan: "Fish
Forward", et projekt, som ledes af WWF Østrig, samler 17
partnere, der samarbejder med forbrugere, erhvervslivet og statslige institutioner om at
fremme socialt retfærdig og klimasmart produktion og forbrug af fisk og skaldyr. Dette sikrer
en ansvarlig fiskeriforvaltning og sporbarhed, hvilket bidrager til en bæredygtig anvendelse af
havene og de marine ressourcer.
Beskytte, genoprette og fremme bæredygtig brug af jordens økosystemer,
forvalte skove bæredygtigt, bekæmpe ørkenspredning, standse og vende
jordforringelsen og standse tabet af biodiversitet
Den Europæiske Union i dag
Øjebliksbillede/kvalitativt overblik
Der er gjort betydelige fremskridt med at styrke de politiske rammer og videnbasen i henhold
til EU's naturlovgivning og EU's biodiversitetsstrategi frem til 2020. Efter århundreders
skovtab og miljøforringelse er Europas skove nu genoprettet i en grad, så de i dag dækker
mere end 40 % af EU's territorium, men deres bevaringsstatus skal forbedres. Naturressourcer
sætter de økologiske begrænsninger for vores socioøkonomiske systemer ("planetary
boundaries"). Nylige rapporter fra Den Mellemstatslige Videnspolitikplatform vedrørende
Biodiversitet og Økosystemydelser viser klart de varige og ødelæggende virkninger, som både
jordforringelse og tab af biodiversitet har på vores samfund. På trods af disse fremskridt er der
fortsat et stort pres på Europas og verdens naturkapital som følge af vores produktions- og
forbrugsmønstre, og det vil sandsynligvis fortsætte med at vokse. Overskridelse af klodens
begrænsninger truer med at undergrave eller endda vende fremgangen i vores levestandard. På
58
 kom (2019) 0022 (forslag) - Oplæg På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030
2009486_0060.png
internationalt plan anvender EU sin eksterne politiske dagsorden til at fremme denne tilgang.
EU støtter aktivt multilaterale miljøaftaler, tilskynder partnerlandene til at ændre deres
politikker, fremmer virksomhedernes sociale ansvar/ansvarlige forretningsskik og integrerer
miljøhensyn i alle sine tiltag.
Vigtigste tendenser
Antallet af
beskyttede områder under "Natura 2000-nettet"
er steget, og der træffes
ligeledes flere bevaringsforanstaltninger for disse lokaliteter, hvoraf næsten 70 % nu er
blevet indberettet (2018). I 2017 havde EU mere end 790 000 km
2
beskyttede levesteder,
som dækker 18,2 % af EU's landareal. Slovenien (37,9 %), Kroatien (36,6 %) og Bulgarien
(34,5 %) er nogle af de medlemsstater, der har den højeste andel beskyttede områder.
EU's rapport om naturens tilstand vedrørende
bevaringsstatus for arter og levesteder
af
europæisk interesse afdækker, at mange arter og levesteder ikke har en gunstig
bevaringsstatus. I EU havde kun 23 % af de vurderede arter og 16 % af de vurderede
levesteder en "gunstig" status i 2012, mens kun 52 % af fuglearterne havde en "sikker"
status. Mere generelt bekræftede midtvejsevalueringen af
biodiversitetsstrategien
frem til
2020, at der i EU fortsat sker tab af biodiversitet og forringelse af økosystemydelser.
I 2015
dækkede
skovene 41,9 % af EU's samlede landareal. EU's andel af skov i forhold til
det samlede landareal steg svagt med 2,6 % mellem 2009 og 2015.
2015-rapporten om miljøsituationen (Det Europæiske Miljøagentur) fremhævede den
mangelfulde
jordbundstilstand
i Europa. Bestræbelser på at håndtere og afbøde jorderosion
som følge af vand har givet enkelte positive resultater: hvis den fælles landbrugspolitiks
foranstaltninger vedrørende jorderosion medtages, faldt andelen af de områder, som skønnes
at være truet af alvorlig jorderosion som følge af vand, med 14 % i EU i perioden 2000-
2012. Trods indsatsen for at begrænse arealbefæstelsen har omdannelsen af landbrugsjord til
kunstigt anlagte arealer været tiltagende i EU over tid, idet væksten fra 2012 til 2015 var ca.
6 % højere end fra 2009 til 2012. Derudover har 45 % af EU's landbrugsareal en jord med et
lavt indhold af organisk stof (hvilket påvirker jordens frugtbarhed og biodiversitet).
Globale rangliste
Ifølge den globale 2018-rapport med indeks og resultattavle over målene for bæredygtig
udvikling (Bertelsmann Stiftung og Sustainable Development Solutions Network) opnår 19 af
EU's medlemsstater mere end 70 ud af 100 point for mål nr. 15. 14 EU-medlemsstater ligger i
den internationale top 20.
Den Europæiske Union i 2030
Hvis EU fortsætter den nuværende udvikling/alt andet er uændret
Ifølge aktuelle globale og europæiske vurderinger går tendensen fortsat i retning af tab af
biodiversitet og forringelse af jord og økosystemer med negative konsekvenser for
økosystemydelserne (fødevarer, vand, materialer, energi osv.), hvilket truer Europas
økonomiske styrke og trivsel. Indsatsen for at gennemføre EU's naturlovgivning skal øges
betydeligt for at sikre, at EU senest i 2030 vil have en væsentligt forbedret bevaringsstatus for
de arter og levesteder af EU-interesse, som er beskyttet i henhold til reglerne for fugle- og
habitatdirektiverne. Genopretningstempoet for skovenes biodiversitet bør også sættes i vejret.
EU vil komme til at spille en central rolle på det 15. møde i partskonferencen under
konventionen om den biologiske mangfoldighed, der afholdes i Beijing i Kina i slutningen af
2020, og som forventes at vedtage den nye globale ramme for biodiversitet efter 2020 med det
formål at forhindre tab af biodiversitet globalt.
Muligheder/Positive drivkræfter
Ændret adfærd, samfundsmæssigt engagement og deltagerorienteret politik, pres fra
samfundet om at sikre bæredygtige produktionskæder (agroøkologi og økologisk landbrug),
virksomheders sociale ansvar/ansvarlig forretningsskik, crowdfunding og andre innovative
finansieringsformer, bæredygtig finansiering, offentlig-private partnerskaber, grønne indkøb,
59
 kom (2019) 0022 (forslag) - Oplæg På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030
2009486_0061.png
større udbredelse af naturbaserede løsninger, reformeret beskatning (f.eks. beskatning af
ressourceforbrug og forurening), uddannelse, kunstig intelligens og nye teknologier, forskning
og innovation, den kollaborative og cirkulære lavemissionsøkonomi, robuste samfund,
multilateralisme, åben og fair handel samt miljøvenlig turisme.
Risici/Negative drivkræfter
Miljøforringelse og klimaændringer, miljømæssig skepsis og dertil knyttede politiske
tilbageslag, kortsigtethed, modstand mod ændringer i fødevareproduktionen, lave offentlige
og private investeringer, geopolitisk ustabilitet og sikkerhedstrusler samt social ulighed.
Politiske fokusområder
På EU-plan:
EU vedtog i 2017 en handlingsplan for natur, mennesker og økonomi. Formålet
med planen er at fremskynde gennemførelsen af EU-retten og gøre fremskridt hen imod EU's
2020-mål om at standse og vende tabet af biodiversitet og økosystemydelser og tage øget
hensyn til de socioøkonomiske mål. Planen blev suppleret af et initiativ til at gøre noget ved
det faldende antal bestøvere i EU og bidrage til den globale beskyttelsesindsats.
På nationalt plan:
Ved den nylige franske lov om "genopretning af biodiversitet, natur og
landskaber" blev der oprettet et nyt fransk agentur for biodiversitet. I biodiversitetsplanen af
4. juli 2018 understreges betydningen af at arbejde sammen om at håndtere udfordringerne
vedrørende klimaændringer og biodiversitet, og planen omfatter nye mål om stop for
nettoarealinddragelse, flere grønne byområder, agroøkologi og jordbundsbeskyttelse og
foranstaltninger vedrørende betaling for miljøtjenester samt bestøvere og genoprettelse af
økosystemer.
På regionalt/lokalt plan:
I Tyskland steg delstaten Baden-Württembergs afsatte midler til
naturbevarelse på 10 år fra 30 mio. EUR til 90 mio. EUR. Udpegning af naturparker og
genoprettelse af økosystemer gavner landbrugerne, naturturismesektoren og økonomien,
herunder nyetablerede virksomheder, der fra græsarealer med stor biodiversitet producerer
emballagepapir.
På virksomhedsplan:
59 østrigske landbrugere har sammen med SPAR og WWF opbygget
en stærk alliance i projektet "Healthy Soil for Healthy Food" (sund jordbund for sunde
fødevarer). Ved at garantere salget af de producerede grøntsager og betale landbrugerne en
bonus på 30 EUR pr. bundet ton CO
2
i jorden stimulerer SPAR en bæredygtig
jordbundsforvaltning. Der anvendes jordprøver til at overvåge projektets effektivitet.
På civilsamfundsplan:
Det græske ornitologiske selskab, WWF Grækenland, det bulgarske
fuglebeskyttelsesselskab og det kongelige fuglebeskyttelsesselskab gik sammen om at standse
nedgangen i bestanden af ådselgribbe på Balkan. De har udvidet deres grænseoverskridende
tilgang til at omfatte andre lande langs artens trækrute.
Fremme fredelige og inkluderende samfund for bæredygtig udvikling,
give adgang til retfærdighed for alle og bygge effektive, ansvarlige og
inkluderende institutioner på alle niveauer
Den Europæiske Union i dag
Øjebliksbillede/kvalitativt overblik
EU er et af de mest vellykkede fredsbevarende projekter i verden. Under vejledning af EU's
traktater, der første gang blev undertegnet i 1957, kan EU se tilbage på 60 år med fred,
60
 kom (2019) 0022 (forslag) - Oplæg På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030
2009486_0062.png
demokrati og solidaritet. EU modtog i 2012 Nobels fredspris for fremme af fred, forsoning,
demokrati og menneskerettigheder i Europa. Både internt og eksternt er det en af EU's højeste
prioriteter at fremme og opretholde retsstaten og EU's grundlæggende værdier. Effektive
retssystemer spiller en afgørende rolle i denne henseende. De sikrer, at borgerne fuldt ud kan
nyde deres rettigheder, og at virksomhederne får gavn af retssikkerhed og et
investeringsvenligt miljø i det indre marked. EU opfordrer medlemsstaterne til at forbedre
deres retssystemers uafhængighed, kvalitet og effektivitet, herunder gennem en effektiv
overvågning via det europæiske semester og EU's resultattavle for retlige anliggender. Mere
generelt sikrer Kommissionen med alle de værktøjer og instrumenter, den har til sin rådighed,
at retsstatsprincippet og andre grundlæggende værdier overholdes. En af udfordringerne for
de europæiske samfund er korruption, som ødelægger tilliden til de demokratiske institutioner
og svækker de politiske lederes ansvarlighed. Kommissionen har et politisk mandat til at
overvåge kampen mod korruption og gennemføre en omfattende EU-politik. Udadtil bidrager
EU til international fred og hjælper partnerlande med at håndtere skrøbelige situationer,
etablere ansvarlige og gennemsigtige institutioner, fremme deltagerorienteret
beslutningstagning og sikre inklusive og troværdige valgprocesser gennem sin udenrigs- og
sikkerhedspolitik. Menneskerettigheder, ligestilling mellem mænd og kvinder, rummelighed
og ikke-forskelsbehandling er kernen i den europæiske konsensus om udvikling. Gennem
udvidelses- og naboskabspolitikkerne bidrager EU yderligere til fred og stabilitet. EU lægger
især vægt på at fremme og hjælper EU's kandidatlande med at garantere retsstaten, reform af
retsvæsenet, bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet samt garantere sikkerhed,
grundlæggende rettigheder og demokratiske institutioner.
Vigtigste tendenser
Folks
opfattelse med hensyn til forekomsten af kriminalitet, vold eller hærværk
er
blevet mere positiv; idet 13,0 % af den europæiske befolkning i 2016 følte sig berørt af disse
problemer, hvilket er 2,9 procentpoint mindre end i 2007.
EU's resultattavle for retslige anliggender for 2018 viser en forbedring i forhold til 2010 af
retssystemernes effektivitet
i medlemsstaterne, så den enten er steget eller forblevet stabil i
næsten alle medlemsstater med meget få undtagelser. Civil- og handelsretlige sager varer
imidlertid stadig meget længe i flere medlemsstater.
EU's
samlede offentlige udgifter til domstole
steg med mere end 11 % i perioden 2007-
2016 og nåede op på lidt over 50 mia. EUR i 2016. Denne vækstrate var lidt lavere end
væksten i BNP.
I 2018 vurderede 56 % af EU's indbyggere
domstolenes og dommernes uafhængighed
i
deres land som værende "meget god" eller "rimelig god", hvilket er en stigning på fire
procentpoint i forhold til 2016.
I henhold til Transparency Internationals
korruptionsindeks
rangerede EU-
medlemsstaterne i fortsat blandt de mindst korrupte lande i verden 2017, hvor de tegnede sig
for halvdelen af verdens 20 mindst korrupte lande.
Situationen vedrørende
retsstatsprincippet
giver i visse medlemsstater anledning til
bekymring, som håndteres gennem en række foranstaltninger på EU-plan.
Globale rangliste
Ifølge den globale 2018-rapport med indeks og resultattavle over målene for bæredygtig
udvikling (Bertelsmann Stiftung og Sustainable Development Solutions Network) opnår 19 af
EU's medlemsstater mere end 70 ud af 100 point for mål nr. 16. Ni EU-medlemsstater ligger i
den internationale top 20.
Den Europæiske Union i 2030
Hvis EU fortsætter den nuværende udvikling/alt andet er uændret
EU fortsætter ad fredens vej. Gennem udvidelses- og naboskabspolitikkerne bidrager EU
61
 kom (2019) 0022 (forslag) - Oplæg På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030
2009486_0063.png
yderligere til fred og stabilitet. EU fremmer aktivt og hjælper også EU's kandidatlande med at
garantere retsstaten, reform af retsvæsenet, bekæmpelse af korruption og organiseret
kriminalitet samt garantere sikkerhed, grundlæggende rettigheder og demokratiske
institutioner. EU's udenrigs- og udviklingspolitik bidrager også til fred andre steder i verden.
Derudover fremmer og opretholder EU fortsat retsstatsprincippet blandt sine medlemsstater.
Der skal i visse medlemsstater gøres mere for at forbedre de nationale retssystemers
effektivitet, kvalitet og uafhængighed. På internationalt plan har der i en række lande været en
tendens til autoritære forvaltningssystemer. Fremme af demokrati, menneskerettigheder og
retsstatsprincippet vil derfor forblive en høj prioritet for EU både indadtil og udadtil. EU vil
fortsat arbejde på at forbedre adgangen til domstolene, bekæmpe svig og kriminalitet og
imødegå nye sikkerhedstrusler ved yderligere at forbedre samarbejdet og
informationsudvekslingen mellem politiet og de retshåndhævende myndigheder i EU's
medlemsstater, og det vil fremme internationalt samarbejde på dette område.
Muligheder/Positive drivkræfter
Kulturelle værdier i overensstemmelse med respekten for de grundlæggende rettigheder,
samfundsmæssigt engagement og deltagerorienteret politik, virksomheders sociale
ansvar/ansvarlig forretningsskik, uddannelse, digitalisering, kunstig intelligens og nye
teknologier, forskning og innovation, robust infrastruktur og samfund, multilateralisme, åben
og fair handel samt udviklingsbistand.
Risici/Negative drivkræfter
Geopolitisk ustabilitet og sikkerhedstrusler, klimaændringer og miljøforringelse, migration og
tvangsfordrivelse, tilbagevenden til økonomisk protektionisme på verdensplan, manglende
internationalt samarbejde, udfordringer med hensyn til retsstatsprincippet, populisme og
social ulighed.
Politiske fokusområder
EU på internationalt plan:
I EU's regler om konfliktmineraler fra 2017 fastsættes der krav
om due diligence-forpligtelser i forsyningskæden for EU-importører af tin, tantal, wolfram og
guld for at sikre, at de udvindes ansvarligt og hverken direkte eller indirekte finansierer
væbnede konflikter eller fører til menneskerettighedskrænkelser i konfliktramte områder og
højrisikoområder.
På EU-plan:
I 2017 blev Den Europæiske Anklagemyndighed oprettet som en uafhængig
europæisk anklagemyndighed med kompetence til at efterforske og retsforfølge
lovovertrædelser, der skader EU's finansielle interesser. Det forventes, at Den Europæiske
Anklagemyndighed efter en opstartsfase på tre år påbegynder sin virksomhed inden udgangen
af 2020. Dette vil være en afgørende forbedring af bekæmpelsen af svig, korruption og andre
forbrydelser til skade for EU's budget.
På nationalt plan:
Den franske lov om agtpågivenhedspligt ("duty of vigilance") fra 2017
giver virksomhederne et ansvar for at gennemføre foranstaltninger, som sikrer, at deres
datterselskaber, leverandører og underleverandører rundt om i verden respekterer god social,
miljømæssig og etisk praksis. Lovens formål er at gøre virksomhederne mere bevidste om
deres rolle med hensyn til at forebygge tragedier i Frankrig og i udlandet, og den skal sikre, at
ofrene får erstatning for skade, der er forvoldt ved en tilsidesættelse af virksomhedernes nye
pligt til at gennemføre overvågningsplaner. Loven gælder for virksomheder, der har flere end
5 000 ansatte og har hovedsæde i Frankrig, eller virksomheder, der har flere end 10 000
ansatte og har hovedsæde i udlandet.
62
 kom (2019) 0022 (forslag) - Oplæg På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030
2009486_0064.png
På virksomhedsplan:
I 2011 var det danske containerrederi Maersk Line blandt stifterne af
det maritime antikorruptionsnet. Dette tværsektorielle partnerskab, som består af selskaber,
der ejer fartøjer, lastejere og tjenesteudbydere, samarbejder med centrale interessenter,
herunder regeringer og internationale organisationer, om at udpege og afhjælpe årsagerne til
korruption i søfartsindustrien.
På civilsamfundsplan:
I Slovakiet bakker regeringen op om at inddrage civilsamfundet og
ikkestatslige organisationer i udarbejdelsen og gennemførelsen af samt kontrollen med
offentlige politikker på forskellige områder. På det miljøpolitiske område er der oprettet en
"grøn trepart", hvorigennem ikkestatslige aktører kan fremsætte forslag og kommentarer i
løbet af udformningen og gennemførelsen af politikker.
Styrke midlerne til gennemførelse af dagsordenen og genoplive det
globale partnerskab for bæredygtig udvikling
Den Europæiske Union i dag
Øjebliksbillede/kvalitativt overblik
Målene for bæredygtig udvikling er en tværgående dimension i gennemførelsen af den
globale strategi for EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik, hvori der fremlægges en vision for en
fælles international EU-indsats. Den europæiske konsensus om udvikling udgør rammen for
EU's og medlemsstaternes fælles tilgang til udviklingspolitikken på grundlag af målene for
bæredygtig udvikling. Baseret på princippet om udviklingsvenlig politikkohærens sigter EU
mod at sikre størst mulig sammenhæng og skabe synergivirkninger mellem de forskellige
politikker for at støtte partnerlandene i at nå målene for bæredygtig udvikling. EU er i dag
verdens største yder af officiel udviklingsbistand. I det seneste årti er rollefordelingen ændret
fra et donor-modtager-forhold over imod et mere ligestillet partnerskab. EU's
udvidelsespolitik og den reviderede europæiske naboskabspolitik har fokus på politiske og
økonomiske faktorer, herunder retsstatsprincippet, menneskerettigheder, demokrati og en
bæredygtig økonomisk vækst og udvikling i fuld overensstemmelse med FN's 2030-
dagsorden for bæredygtig udvikling. EU's humanitære indsats omfatter et tæt partnerskab med
en lang række internationale humanitære organisationer og udviklingsorganisationer inden for
FN og civilsamfundet i en stræben efter menneskelig værdighed. EU's værdibaserede handels-
og investeringspolitik omfatter som fastsat i Handel for alle-strategien samtlige mål for
bæredygtig udvikling ved at integrere gennemførelsen af bæredygtig udvikling i alle dens
dimensioner. EU er fortsat en stærk tilhænger af et universelt, regelbaseret, åbent,
ikkediskriminerende og retfærdigt multilateralt handelssystem, der understøttes af
Verdenshandelsorganisationen (WTO), og EU arbejder aktivt på at bevare og styrke WTO i
alle dets funktioner. EU arbejder også tæt sammen med andre internationale organisationer
såsom FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder (OHCHR), Den Internationale
Arbejdsorganisation (ILO) og Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling
(OECD) om at fremme menneskerettighederne, virksomhedernes sociale ansvar/ansvarlig
forretningsskik samt sociale og miljømæssige mål i sin handelspolitik. EU fremmer aktivt
gennemførelsen af De Forenede Nationers 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling og
målene for bæredygtig udvikling inden for rammerne af G20. EU styrker sine egne
finanspolitiske og økonomiske styring gennem det europæiske semester for samordning af
politikker og bidrager derved til globale makroøkonomisk stabilitet. Kommissionen bidrager
gennem sin dagsorden om bedre regulering til øget politisk sammenhæng.
63
 kom (2019) 0022 (forslag) - Oplæg På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030
2009486_0065.png
Vigtigste tendenser
EU er
verdens største yder af officiel udviklingsbistand
med et bidrag på 75,7 mia. EUR i
2017. Desuden var forholdet mellem EU's officielle udviklingsbistand og
bruttonationalindkomst (BNI) med 0,5 % i 2017 betydeligt højere end for de fleste andre af
OECD's donorer som Canada, Japan og USA. Sverige, Danmark, Luxembourg og Det
Forenede Kongerige har nået målet om at bruge 0,7 % af deres BNI på officiel
udviklingsbistand (2017).
Handelsforbindelserne med udviklingslandene
er blevet optrappet. Eksporten kan skabe
arbejdspladser internt i EU og gøre det muligt for udviklingslandene at anskaffe udenlandsk
valuta, som kan anvendes til import af andre nødvendige varer. EU's import fra
udviklingslandene er mere end fordoblet fra 2002 til 2017.
Andelen af EU's import, der kommer fra de mindst udviklede lande,
steg mellem 2002
og 2017. Ikke desto mindre tegnede de knap 50 mindst udviklede lande sig alt i alt stadig
kun for 2,0 % af den samlede import til EU i 2017. EU har over de seneste år styrket sin
rolle som de mindst udviklede landes primære eksportmarked: EU's andel af vareeksport fra
verdens mindst udviklede lande steg fra 20,5 % i 2012 til næsten 25 % i 2016, efterfulgt af
Kina (21 %) og USA (8,2 %).
Det er af afgørende betydning at bistå udviklingslandene med at øge deres
indenlandske
ressourcer.
EU har tilpasset sin tilgang til budgetbistand til partnerlande, til bedre at
fremme målene om bæredygtig udvikling, øge et resultatorienteret fokus i landenes
politikker og sikre kapacitetsopbygning gennem øget støtte til bedre styring og forvaltning
af de offentlige finanser, herunder foranstaltninger til bekæmpelse af korruption.
Forskydningen af skattebyrden
fra arbejde til miljø kan fremme beskæftigelse, mindske
ulighed og begrænse miljøbelastningen. Miljøafgifternes andel af EU's samlede
skatteindtægter er stort set uændret (6,8 % i 2002 og 6,1 % i 2017).
Globale rangliste
Ifølge den globale 2018-rapport med indeks og resultattavle over målene for bæredygtig
udvikling (Bertelsmann Stiftung og Sustainable Development Solutions Network) opnår seks
af EU's medlemsstater mere end 70 ud af 100 point for mål nr. 17. Tre EU-medlemsstater
ligger i den internationale top 20.
Den Europæiske Union i 2030
Hvis EU fortsætter den nuværende udvikling/alt andet er uændret
De udfordringer, som Europa og resten af verden står over for, vil blive mere komplekse,
indbyrdes forbundne og mere globale end nogensinde før. Vi er nødt til at indgå globale
partnerskaber om udryddelse af fattigdom og alle de andre mål for bæredygtig udvikling. På
internationalt plan vil EU derfor fortsat arbejde for at bevare og styrke en regelbaseret
multilateral verdensorden med FN som kerne. Kun på den måde kan vi sikre de nødvendige
gennemførelsesmidler. EU vil fortsat anvende sin værdibaserede handelspolitik til at fremme
en bæredygtig udvikling, herunder virksomhedernes sociale ansvar/ansvarlig forretningsskik ,
og vil fortsat yde stærk støtte til Verdenshandelsorganisationen. EU og medlemsstaterne vil
for eksempel benytte fælles programlægning og fælles gennemførelse som effektive midler til
gennemførelse af partnerskaber om udviklingssamarbejde med henblik på at nå bedre
resultater ved at fordele arbejdet på den mest effektive måde. Dette betyder, at de i fællesskab
fastlægger, inden for hvilken sektor den pågældende donor bør være aktiv. EU-institutionerne
og medlemsstaterne vil desuden fortsat øge deres bestræbelser på at gennemføre Addis
Abeba-handlingsplanen, som er den globale ramme for finansieringen af 2030-dagsordenen
for bæredygtig udvikling, og som understreger betydningen af videnskab, teknologi og
innovation. "Horisont Europa", EU's kommende forsknings- og innovationsprogram (2021-
2027), fremhæver, hvor vigtigt det internationale videnskabelige samarbejde er for at nå
målene for bæredygtig udvikling. EU har gode forudsætninger for at finansiere størstedelen af
64
 kom (2019) 0022 (forslag) - Oplæg På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030
2009486_0066.png
sine forpligtelser på udviklingsområdet senest i 2030. Inden for EU vil der også blive
opfordret til partnerskaber for bæredygtig udvikling.
Muligheder/Positive drivkræfter
Samfundsmæssigt engagement og deltagerorienteret politik, virksomheders sociale
ansvar/ansvarlig forretningsskik, bedre lovgivning, uddannelse, digitalisering, kunstig
intelligens, nye teknologier, forskning og innovation, en effektiv teknologioverførsel og
videndeling, jordobservation, uddannelse, frivilligt arbejde, crowdfunding og andre
innovative finansieringsformer, bæredygtig finansiering, offentlig-private partnerskaber,
multilateralisme, åben og fair handel samt udviklingsbistand.
Risici/Negative drivkræfter
Geopolitisk ustabilitet og sikkerhedstrusler, økonomisk protektionisme, mangel på
internationalt samarbejde og undergravning af eksisterende multilaterale institutioner.
Politiske fokusområder
EU på internationalt plan:
EU arbejder sammen med andre G20-partnere og internationale
organisationer i forbindelse med G20-aftalen med Afrika, der tager sigte på at fremme
investeringer i de deltagende afrikanske lande. EU vil også støtte trepartssamarbejde, som er
syd-syd-partnerskaber mellem to eller flere udviklingslande med støttet fra et udviklet land
eller en multilateral organisation, som et vigtigt redskab til at nå ud til udviklingslandene og
andre aktører.
På EU-plan:
Planen for europæiske eksterne investeringer og den tilknyttede Europæiske
Fond for Bæredygtig Udvikling vil anvende EU's budget som garanti for at frigøre og sætte
skub i investeringerne i Afrika og i EU's nabolande. Planen og fonden er rettet mod
skrøbelige, konfliktramte og voldshærgede lande, indlandsstater og de lande blandt de mindst
udviklede lande, hvor behovet er størst. Planen sigter mod at mobilisere private investeringer
og yderligere investeringer på 44 mia. EUR inden udgangen af 2020.
På nationalt plan:
"Det Finland, vi ønsker i 2050
—
samfundets tilsagn om bæredygtig
udvikling" er en innovativ metode til inddragelse af hele samfundet i gennemførelsen af
målene for bæredygtig udvikling. For at nå de otte mål i visionen for 2050 indgås der
operationelle forpligtelser med administrative sektorer og andre samfundsaktører såsom
virksomheder, kommuner, organisationer, uddannelsesinstitutioner og lokale operatører.
Forpligtelserne skal være nye og målbare.
På regionalt/lokalt plan:
I Letland er lokale myndigheder og ikkestatslige organisationer
aktivt involveret i projekter om udviklingssamarbejde med lande i det østlige partnerskab og
centralasiatiske lande, herunder Moldova, Georgien, Ukraine og Kirgisistan. Den lettiske
sammenslutning af lokale og regionale myndigheder har ydet ekspertstøtte på lang sigt i
forbindelse
med
partnerlandenes
budgetplanlægning,
myndighedsforhandlinger,
borgerinddragelse i beslutningstagningen samt erhvervsfremme.
På virksomhedsplan:
Unilever, en multinational konsumvarevirksomhed, har været en stærk
fortaler for bæredygtighedsmålene siden vedtagelsen af De Forenede Nationers 2030-
dagsorden for bæredygtig udvikling, idet virksomhedens administrerende direktør sidder i
FN-generalsekretærens rådgivningsgruppe vedrørende FN's verdensmål. Unilever var i 2016
med til at stifte udvalget for erhvervsliv og bæredygtig udvikling, hvilket i 2017 resulterede i
udgivelsen af en skelsættende rapport "Better Business Better World" om
forretningsgrundlaget for tiltagene hen imod bæredygtighedsmålene.
På civilsamfundsplan:
Den italienske alliance for bæredygtig udvikling (ASviS) har til
formål at oplyse og mobilisere det italienske samfund, de økonomiske aktører og
65
 kom (2019) 0022 (forslag) - Oplæg På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030
2009486_0067.png
institutionerne om betydningen af FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling. Alliancen
samler universiteter, virksomheder og over 180 vigtige civilsamfundsinstitutioner og -
netværk.
66
 kom (2019) 0022 (forslag) - Oplæg På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030
2009486_0068.png
Bilag III Bidrag fra multistakeholderplatformen til oplægget "På vej mod et
bæredygtigt Europa i 2030"
Skrivelse fra platformens medlemmer
Bruxelles, den 11. oktober 2018.
Til de nuværende og kommende ledere af Europa-Kommissionen og de andre EU-
institutioner,
til alle aktører med en stærk interesse i bæredygtig levevis og i Europas miljømæssige,
sociale, økonomiske og forvaltningsmæssige udvikling,
til de europæiske borgere og vælgere!
Gennem denne nye platform og med denne rapport ønsker vi at sende et stærkt signal til
lederne, interessenterne og folk i og uden for Den Europæiske Union: Tiden er mere end
nogensinde inde til at udvikle og gennemføre en fremsynet og ambitiøs strategi for et
bæredygtigt Europa i 2030.
Det er vigtigt at bemærke, at ingen af platformens medlemmer forventes at godkende alle
henstillinger eller holdninger i denne rapport, og at alle har ret til at indtage en anden holdning
til de pågældende spørgsmål.
Vi har imidlertid over en kort periode bestræbt os på at udbygge og respektere vores
forskellige baggrunde og holdninger med henblik på at trække i samme retning hen imod et
bedre og mere bæredygtigt Europa.
Gennem stærke fælles værdier, strukturelle politiske forbedringer og forslag til innovative
tiltag baserer vi vores henstillinger på flere tusinde mænds og kvinders erfaring og indsats i
den offentlige sektor, civilsamfundet og den private sektor. De har alle en fælles ambition om
at omsætte målene for bæredygtig udvikling til praktiske løsninger, der kan sikre borgernes
velfærd og beskyttelse af miljøet til gavn for de nuværende og kommende generationer.
Vores rapport fremhæver forskellige perspektiver og tager fat om nogle vanskelige
kompromiser blandt de miljømæssige, økonomiske, sociale og forvaltningsmæssige aspekter
af bæredygtig udvikling, hvoraf vi har kunnet nå til enighed om nogle, mens andre kræver
nøjere præcisering og en bredere konsensus.
Vi er overbevist om, at vi kommer længst ved at have tillid til og inddrage borgerne og
lederne i den fortsatte omstilling af Europa. Det kræver en retfærdig og ligelig kultur med
dialog og partnerskab på alle planer, hvor alle partnere kan være med til
—
og kan stole på, at
67
 kom (2019) 0022 (forslag) - Oplæg På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030
de andre også ønsker
—
at bidrage til udformningen af et Europa, der tager hånd om og passer
til alle. Det indebærer også en overordnet strategi for et bæredygtigt Europa som vejledende
rettesnor for alle europæiske politikker og programmer, der fremskynder brugen af vores
individuelle og kollektive midler for at skabe holdbar sikkerhed, velstand og værdighed for
alle.
Vi er stolte af det arbejde, der allerede er gjort, men er samtidig klar over, at det er nødvendigt
med en langt større indsats så hurtigt som muligt. Det er derfor vores ønske, at den dialog og
det samarbejde om bæredygtighed, der finder sted på denne platform
—
både mellem
interessenterne og med EU-institutionerne
—
hurtigt må vokse og bevæge sig fremad.
68
 kom (2019) 0022 (forslag) - Oplæg På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030
2009486_0070.png
69
 kom (2019) 0022 (forslag) - Oplæg På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030
Resumé "Europa på vej mod en bæredygtig fremtid" -
Bidraget fra multistakeholderplatformen til oplægget "På vej mod et bæredygtigt
Europa i 2030", oktober 2018
Multistakeholderplatformen om gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling i EU
—
"SDG-multistakeholderplatformen"
—
blev oprettet i maj 2017 for at støtte og rådgive
Europa-Kommissionen og samtlige involverede aktører i gennemførelsen af målene for
bæredygtig udvikling på EU-plan.
Gennem stærke fælles værdier arbejder vi som repræsentanter for den offentlige sektor,
civilsamfundet og den private sektor ihærdigt på at give velovervejede henstillinger med
henblik på, hvordan målene for bæredygtig udvikling kan omsættes til praktiske løsninger, der
kan sikre de nuværende og kommende generationers velfærd i og uden for EU. Vores
anbefalinger skal tjene som inspiration og rettesnor for Kommissionens oplæg "På vej mod et
bæredygtigt Europa i 2030".
I betragtning af den ambitiøse dagsorden og bæredygtighedsmålenes universelle og udelelige
karakter er der ingen simpel opskrift at følge. Indfrielse af målene kræver en omfattende
gennemgang, indkredsning af områder med behov for ændringer samt udvikling af
sammenhængende politikker, der skaber varige sociale, økonomiske samt forvaltnings- og
miljømæssige sidegevinster ved at anerkende og prioritere de indbyrdes forbindelser mellem
alle mål og delmål. Vores henstillinger giver et ambitiøst og konsensusbaseret bidrag til denne
indsats.
Som prioriterede tiltag anbefaler vi, at EU udvikler og gennemfører en overordnet, fremsynet
og nyskabende strategi for et bæredygtigt Europa i 2030 som rettesnor for alle EU's politikker
og programmer. For at være effektiv bør denne strategi omfatte både delmål og langsigtede
mål og fastlægge EU's vision for et bæredygtigt Europa efter 2030-dagsordenen.
I forbindelse med gennemførelsen af 2030-dagsordenen skal Europa-Kommissionen og alle
andre interessenter respektere centrale principper, opfylde de eksisterende forpligtelser i
henhold til internationale aftaler, forpligte sig til en omstilling af vores sociale og økonomiske
model, prioritere og hurtigt igangsætte tiltag for samfundets fattigste og mest marginaliserede
("ingen
lades
i
stikken"),
anerkende
klodens
begrænsninger,
overholde
menneskerettighederne og retsstatsprincippet samt sikre sammenhæng i politikkerne for
bæredygtig udvikling.
Vi fremsætter også enkelte tværgående henstillinger. Vi anbefaler EU at gentænke sit
forvaltningssystem med henblik på at sikre en sammenhængende tilgang til bæredygtig
udvikling. Kommissionens formand bør bistået af en projektgruppe stå for gennemførelsen af
2030-dagsordenen, sikre en effektiv koordinering og aflægge rapport om gennemførelsen
heraf i den årlige tale om Unionens tilstand. Vi kræver ligeledes, at regioner, byer, borgere,
lokalsamfund, virksomheder og civilsamfundet i hele sin mangfoldighed handler med henblik
på at gennemføre Parisaftalen og målene for bæredygtig udvikling. EU bør slå til lyd for en
70
 kom (2019) 0022 (forslag) - Oplæg På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030
territorial tilgang til gennemførelsen af bæredygtighedsmålene og give plads til en
tovejsdialog, hvor der i forbindelse med europæiske og nationale strategier tilknyttes
regionale og lokale myndigheder samt civilsamfundet og erhvervsorganisationer i en
forvaltningstilgang på flere planer og for flere interessegrupper. Vi tilbyder derudover at
vurdere denne platforms berettigelse
—
både dens opgaver og sammensætning
—
og drøfte,
hvordan den fremover bedst kan bidrage til vores forslag om en inklusiv, deltagerorienteret og
gennemsigtig strategi for et bæredygtigt Europa i 2030. Endelig er der behov for yderligere
bestræbelser for at sikre sammenhæng i politikkerne for bæredygtig udvikling, hvilket
betyder, at alle EU-politikker bør bidrage til en bæredygtig udvikling i eller uden for Europa.
Vi har også nogle specifikke henstillinger til, hvordan EU's eksisterende værktøjskasse kan
styrkes. Dagsordenen om bedre regulering kan få større effekt ved fuldt ud at integrere målene
og principperne for bæredygtig udvikling i den politiske beslutningsproces. EU's politiske
beslutningstagere bør gøre bedre brug af og yderligere forbedre retningslinjerne for
konsekvensanalyse med det formål at integrere bæredygtig udvikling. Der bør indføres en
cyklus for samordning af et bæredygtigt Europa med EU-handlingsplaner for bæredygtig
udvikling, rapporter og henstillinger om bæredygtig udvikling fra medlemsstaterne og
Kommissionen. Processen i forbindelse med det europæiske semester bør have strategien for
et bæredygtigt Europa i 2030 som rettesnor og bør omfatte en kontrol af bæredygtigheden.
EU's offentlige finanser, herunder den flerårige finansielle ramme, bør være fuldt ud
bæredygtig, og definitionen af miljømæssige, sociale og forvaltningsmæssige risici bør indgå
i finansforordningen. Bæredygtige finanspolitiske reformer bør gennemføres på
medlemsstatsniveau, der skal tages hånd om virksomheders skatteunddragelse og
skattemæssig dumping, og Addis Abeba-handlingsplanen bør gennemføres fuldt ud. Med
henblik på at informere de kommende beslutningstagere bør EU videreudvikle en integreret
og deltagerorienteret struktur for overvågning, ansvarlighed og revision, herunder en
omfattende række indikatorer vedrørende målene for bæredygtig udvikling samt kvalitativ
analyse.
Vi fremsætter også sektorspecifikke henstillinger. Bæredygtighed bør afspejles konsekvent i
alle EU's politikker og initiativer. Inden for rammerne af denne skrivelse har vi imidlertid
udpeget fem EU-politikområder af vital betydning for opfyldelsen af bæredygtighedsmålene:
(1)
Bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre bør yderligere udbredes, tilskyndes og
reguleres med særligt fokus på de globale forsyningskæder. Der er også behov for juridiske,
politiske og finansieringsmæssige foranstaltninger til at sætte skub i denne omstilling. EU's
miljøaftryk skal mindskes, der bør indføres en konvention om ressourceforvaltning og
udvikles forbrugsbaserede indikatorer. Bæredygtighed bør indgå i den europæiske strategi for
industrien 2030.
(2)
EU bør investere i forskning og innovation, mennesker og menneskelig kapital,
beskæftigelsesegnethed og social inklusion. Den europæiske søjle for sociale rettigheder bør
gennemføres fuldt ud. Den sociale og solidariske økonomi bør fremmes, der bør investeres
mere i sundhed og trivsel, og bæredygtighed bør blive en tværfaglig disciplin. Der bør
71
 kom (2019) 0022 (forslag) - Oplæg På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030
garanteres uddannelse af høj kvalitet, støtte til børn og unge bør prioriteres, og der bør
indføres en lovgivningsmæssig ramme, der garanterer sikre ruter for asylansøgere og
migranter og samtidig styrker politikken vedrørende integration og inklusion.
(3)
Klima- og energipolitikken. EU bør afstemme sine klima- og energimål med det
aftalte mål om at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 °C over det førindustrielle
niveau og samtidig øge modstandsdygtigheden. Fossile brændstoffer bør gradvist udfases, der
bør investeres mere i energieffektivitet og ren energi, og indførelsen af naturbaserede
løsninger bør fremmes. Trafikbelastningen bør mindskes, og en bæredygtig infrastruktur og
omfattende mobilitetsplaner bør tilskyndes. EU bør også bistå udviklingslandene med at
tilpasse sig og modstå klimaforandringerne.
(4)
Fødevarer, landbrug og arealanvendelse, herunder den fælles landbrugspolitik. EU bør
sikre, at alle EU's landbrugsinvesteringer er i overensstemmelse med EU-traktaten med
henblik på at sikre et højt sundhedsbeskyttelsesniveau, en høj fødevaresikkerhed samt
beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten. Offentlig indkomststøtte bør understøtte
fødevareproduktionen, leveringen af offentlige goder og økosystemydelserne, og den bør
samtidig sikre landbrugsbefolkningen en rimelig levestandard og muliggøre omstillingen til et
bæredygtigt landbrug og bæredygtige fødevaresystemer. Der bør fokuseres på investeringer
og forskning i miljøvenlige og økonomisk bæredygtige metoder, og globale værdikæder bør
gøres bæredygtige.
(5)
Samhørighedspolitikken er et af EU's vigtigste investeringsværktøjer til at støtte
gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling. Politikken bør tilskynde en lokalisering
af målene ved direkte at støtte subnationale myndigheder og EU's dagsorden for byerne,
fremme sociale målsætninger og i højere grad fremme investeringer i en grønnere og mere
bæredygtig infrastruktur, herunder i landdistrikterne.
Vi opfordrer kraftigt Kommissionen til at imødegå behovet for snarlig handling og følge op
på henstillingerne hurtigt og rettidigt, således at Europa fuldt ud og inden længe kan udnytte
de muligheder, bæredygtig udvikling indebærer for vores samfund. Det vil kræve en inklusiv
og deltagerorienteret tilgang at gennemføre vores krav, og vi giver vores fulde støtte hertil.
Vores endelige mål er at sikre, at bæredygtig udvikling bliver en fast bestanddel af EU's
politiske beslutningsproces.
72
 kom (2019) 0022 (forslag) - Oplæg På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030
2009486_0074.png
Du kan læse det fulde bidrag fra multistakeholderplatformen til oplægget "På vej mod et
bæredygtigt Europa i 2030" på
https://ec.europa.eu/info/sites/info/files/sdg_multi-
stakeholder_platform_input_to_reflection_paper_sustainable_europe2.pdf
73