Europaudvalget 2019
KOM (2019) 0059
Offentligt
2012718_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 7.2.2019
COM(2019) 59 final
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
Midtvejsevaluering af Fiscalis 2020-programmet
{SWD(2019) 15 final}
DA
DA
kom (2019) 0059 - Ingen titel
2012718_0002.png
1.
B
AGGRUND
Fiscalis 2020-programmet blev fastlagt ved
forordning (EU) nr. 1286/2013
1
som et flerårigt
handlingsprogram til forbedring af virkemåden for beskatningssystemer i EU. I
overensstemmelse med artikel 17, stk. 1 og 2, blev der bestilt en ekstern undersøgelse til
støtte for midtvejsevalueringen af programmet. Der redegøres for resultaterne af
undersøgelsen, som udgør grundlaget for denne rapport, i vedlagte arbejdsdokument.
Formålet med midtvejsevalueringen var at vurdere Fiscalis 2020-programmet siden
lanceringen den 1. januar 2014 frem til halvvejs gennem gennemførelsen
(31. december 2017). I evalueringen blev der taget hensyn til programmets fulde spektrum af
finansierede aktiviteter og interessenter.
Formålet med denne rapport er at kortlægge de fremskridt, der er gjort med opfyldelsen af
programmets mål, effektiviteten af ressourceudnyttelsen og programmets merværdi på EU-
plan. Rapporten behandler endvidere forenkling og målenes fortsatte relevans samt
programmets bidrag til EU's prioriterede mål om intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst.
2.
R
ELEVANS
Fiscalis 2020 bygger videre på tidligere udgaver af programmet, der har eksisteret i over
25 år. Det gør det muligt at sikre en konsekvent gennemførelse af EU-retten på skatteområdet
i lyset af de aktuelle udfordringer ved at sikre informationsudvekslingen og støtte det
administrative samarbejde og skattemyndighedernes administrative kapacitet. I øjeblikket
deltager 34 lande i programmet: 28 EU-medlemsstater og seks kandidatlande og potentielle
kandidatlande
2
.
Programmet har kørt så længe, at det for de fleste interessenter ikke giver mening at vurdere,
hvordan situationen var, før det blev indført. De fælles IT-systemer, dvs. de europæiske
informationssystemer, der tegner sig for omkring 75 % af programmets disponible midler, har
været en fast del af skattelandskabet på nationalt plan og EU-plan gennem mange år. De
nationale skattemyndigheder
er enige om, at Fiscalis 2020-programmet er både nødvendigt
og relevant, og at det imødekommer reelle behov og bekymringer. Programtiltagene er
værdsat, og imødekommer generelt myndighedernes behov. Især netværkssamarbejde og
udveksling af idéer er højt værdsat og betragtes som centrale aspekter i alle
programaktiviteter. Behovet for og relevansen af de fleste europæiske informationssystemer
er indlysende, idet de i mange tilfælde sikrer den helt afgørende udveksling af oplysninger i
henhold til EU-retten. Interessenterne er også meget glade for støtteaktiviteter såsom IT-
kurser.
Ser man på de behov, der ligger til grund for systemerne til udveksling af oplysninger,
imødekommer systemer som "mini-one-stop-shoppen" behovet for en effektiv udveksling af
oplysninger med henblik på et velfungerende indre marked. De imødekommer også behovet
for at indføre systemer, der reducerer myndighedernes ressourcebehov og skatteydernes
administrative byrde. Interessenterne påpeger f.eks., at mini-one-stop-shoppen blev udviklet
specifikt for at muliggøre gennemførelsen af ny momslovgivning uden at pålægge yderligere
1
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1286/2013 af 11. december 2013 om fastlæggelse af et
handlingsprogram til forbedring af virkemåden for beskatningssystemer i Den Europæiske Union for
perioden 2014-2020 (Fiscalis 2020) og om ophævelse af beslutning nr. 1482/2007/EF.
2 Albanien, Bosnien-Hercegovina, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Montenegro, Serbien og
Tyrkiet.
1
kom (2019) 0059 - Ingen titel
administrative byrder. De gennemsnitlige omkostninger til udvikling af dette system beløb
sig i til 2,5 mio. EUR pr. medlemsstat. En af fordelene ved systemet er, at det distribuerer
momsindtægter på over 3 mia. EUR pr. år med en stigning på ca. 15 % pr. år. De fleste EU-
medlemsstater har nettoindtægter fra "mini-one-stop-shoppen".
Uden denne Fiscalis-aktivitet, der har tilvejebragt vigtige kanaler til udveksling af
oplysninger, ville det helt sikkert være nødvendigt at finde tilsvarende løsninger til at
imødekomme de eksisterende behov og problemer. Det er desuden usikkert, om det rent
faktisk var muligt at gennemføre sådanne systemer uden en fælles koordineringsramme eller
finansieringskilde som Fiscalis.
Selv om de nationale skattemyndigheder er de primære modtagere af midler under
Fiscalisprogrammet, er mange
erhvervsdrivende
også inddraget som brugere af en række af
de europæiske informationssystemer og uddannelsesmoduler og undertiden som deltagere i
specifikke fælles tiltag. Forenklede procedurer og en ensartet og forudsigelig anvendelse af
EU-retten er vigtige aspekter for både erhvervsdrivende og skattemyndigheder. Der er mange
aktiviteter i programmet med fokus på disse problemstillinger. Fiscalisprogrammet er
generelt relevant for erhvervsdrivende, fordi dets prioriteter og aktiviteter er i
overensstemmelse med virksomhedernes underliggende behov og rettet mod deres særlige
problemer.
Der er kun begrænset dokumentation for, at
offentligheden
har kendskab til programmet
eller dets virkninger. Programmet har indirekte fokus på problemer, som er meget relevante
for europæiske borgere, og hvor EU-tiltag betragtes som nødvendige. Programmet forbedrer
navnlig europæiske borgeres liv ved at fremme en korrekt og effektiv forståelse og
håndhævelse af skatteretten i de deltagende lande. De seneste afsløringer i form af
"Panamapapirerne" har haft indflydelse på borgernes opfattelse af skattespørgsmål, og dette
emne er kommet højt på dagsordenen. Emner såsom bekæmpelse af skattesvig,
skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning og sikring af en retfærdig og ensartet
anvendelse af skattereglerne er blevet mere relevante for europæiske borgere og
lokalsamfund.
3.
V
IRKNINGSFULDHED
De specifikke mål for Fiscalis 2020 er at støtte bekæmpelsen af skattesvig, skatteunddragelse
og aggressiv skatteplanlægning samt gennemførelsen af EU-retten på skatteområdet. Dette
gøres ved at sikre udvekslingen af oplysninger, styrke det administrative samarbejde og
udbygge de deltagende landes administrative kapacitet med henblik på at hjælpe med at
reducere
skattemyndighedernes
administrative
byrde
og
skatteydernes
opfyldelsesomkostninger.
De europæiske informationssystemer spiller en grænseoverskridende rolle. Der anvendes i
øjeblikket 25 fælles IT-systemer på en række grænseoverskridende områder såsom direkte
beskatning og indirekte beskatning samt støttearkitektur og -applikationer. Da udveksling af
oplysninger er et middel til at nå andre mål
vigtigst af alt
inden for bekæmpelsen af
skattesvig, skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning samt gennemførelsen af EU-
retten på skatteområdet, har de europæiske informationssystemer bidraget kraftigt til alle
disse mål. Mange af systemerne er også tilgængelige for erhvervsdrivende, der får lettere ved
indsende og modtage information, og de letter således rapporteringsbyrden.
Med hensyn til
støtten til bekæmpelsen af skattesvig, skatteunddragelse og aggressiv
skatteplanlægning
viser den tilgængelige dokumentation, at de eksisterende værktøjer og
samarbejdsfora til udveksling af oplysninger kan yde et væsentligt bidrag til målet.
2
kom (2019) 0059 - Ingen titel
Dokumentationen viser ikke kun en stigende anvendelse af fælles IT-systemer som helhed,
men også overbevisende historier, der forklarer, hvordan de forenkler myndighedernes
daglige arbejde. Bidragene har været stærkest inden for bekæmpelse af skattesvig og
skatteunddragelse i forbindelse med moms og punktafgifter (for europæiske
informationssystemer såsom mini-one-stop-shoppen, momstilbagebetaling, systemet til
kontrol af punktafgiftspligtige varers bevægelser (EMCS), elektroniske momsformularer eller
momsinformationsudvekslingssystemet (VIES)). Bidragene var ikke så stærke for det mindre
antal IT-systemer på området for direkte beskatning (f.eks. skatteregistreringsnummeret på
Europa-portalen eller dataformidlingssystemet), da anvendelsesområdet er mere begrænset og
således også kendskabet hertil, deltagelsen heri eller anvendelsen heraf.
Med hensyn til
støtten til gennemførelsen af EU-retten på skatteområdet
ved at sikre
udvekslingen af oplysninger har programmet spillet en helt afgørende rolle med hensyn til at
hjælpe medlemsstaterne med at kommunikere med hinanden på en sikker og effektiv måde på
områder af fælles interesse og har derfor forbedret samarbejdet mellem medlemsstaterne.
Dette aspekt af målet tegner sig for en stor del af de prioriterede projekter i de årlige
arbejdsprogrammer, og evalueringen viste, at der navnlig var gode resultater inden for støtte
til udveksling af oplysninger og samarbejde som krævet i moms- og afgiftslovgivningen.
Med hensyn til
støtten til administrativt samarbejde mellem skattemyndighederne
har
denne primært taget form af fælles tiltag, om end de omfatter en bred vifte af emner og typer
af tiltag. Programmet har spillet en væsentlig rolle i styrkelsen af samarbejdet mellem
skattemyndighederne i medlemsstaterne og andre deltagende lande. Dokumentationen herfor
er mest overbevisende inden for indirekte beskatning (især moms og punktafgifter), hvor
EU's kompetence er stærkest og programaktiviteten derfor er tilsvarende høj. Direkte
administrativt samarbejde i form af multilaterale kontrolforanstaltninger og deltagelse i
administrative undersøgelser er også kategoriseret under dette mål. Som en af de mest
populære aktionstyper (over 3 000 embedsmænd deltog i disse aktioner i 2014-2017) viser de
multilaterale kontrolforanstaltninger med stor tydelighed, at praktisk administrativt
samarbejde ikke kun finder sted, men at det også er effektivt. De multilaterale
kontrolforanstaltninger har resulteret i en konsekvent inddrivelse af skatteindtægter og øget
overholdelse, og disse er blevet understøttet af en koordinationsgruppe, som har bidraget til at
harmonisere arbejdspraksis og opbygge tillid.
I lyset af forskellene landene imellem, videnhullerne og de stadigt skiftende skattepolitiske
rammer skal programmet
støtte opbygningen af den nationale administrative kapacitet.
Dette er sket gennem forskellige typer fælles tiltag samt Europa-Kommissionens målrettede
tekniske bistand. De e-læringsmoduler, der er udviklet under programmet, har også til formål
at opbygge de deltagende embedsmænds kapacitet.
4.
E
FFEKTIVITET
Fiscalis 2020-programmet har et budget på 223 mio. EUR, og der er bevilget 124 mio. EUR i
perioden 2014-2017 (56 % af det samlede disponible budget). Fiscalisprogrammet forvaltes
efter den direkte metode, og Kommissionen har således ansvaret for forvaltningen og
koordineringen heraf. Aktiviteterne finansieres primært gennem tilskud (navnlig fælles tiltag)
og indkøb (navnlig de europæiske informationssystemer og den tekniske udvikling af e-
læringsmodulerne).
Den største del af Fiscalis-budgettet støtter udvikling, drift og vedligeholdelse af de
europæiske informationssystemer,
som tegner sig for 74,7 % af det bevilgede budget. Det
er vanskeligt at kvantificere, endsige sætte tal på, de konkrete fordele ved IT-systemerne.
3
kom (2019) 0059 - Ingen titel
2012718_0005.png
Dataene gør det ikke muligt at sondre mellem de fleste af de forskellige systemer for at
sammenligne omkostningerne med den dokumenterede effektivitet. Et af de vigtigste
resultater af evalueringen er imidlertid, at der blev sat størst pris på den horisontale karakter
af
strukturen
og
systemerne
for
indirekte
beskatning
såsom
momsinformationsudvekslingssystemet, systemet til kontrol af punktafgiftspligtige varers
bevægelser og mini-one-stop-shoppen, der ofte indebar betydelige besparelser for
skattemyndigheder og erhvervsdrivende.
Fælles tiltag
under Fiscalis 2020-programmet tegnede sig for i alt 15,3 % af det bevilgede
budget i de første fire år af programmet. De giver nationale tjenestemænd adgang til en
platform og midler til at tilrettelægge møder om emner af fælles interesse, og de handler
derfor i bund og grund om at fremme samarbejde. Sigtet med dette samarbejde er at udveksle
idéer og praktiske erfaringer, udforske vanskelige emner, den nye teknologiske udvikling,
forretningsløsninger og IT-strategier, at tilpasse sin forståelse af lovgivningen og praksis eller
at tilskynde til ændringer i nationale politikker. Tilgængelige data for de første fire år af
programmet viser, at et stort antal personer (hvoraf størstedelen er skatteembedsmænd)
deltager i programmet hvert år, og dette antal har været forholdsvis stabilt over tid. Som i den
foregående finansieringsperiode har der været ca. 4 000 individuelle deltagere pr. år under det
nuværende program. Omkostningsstrukturerne varierer kun lidt mellem de forskellige typer
af tiltag, hvortil der ydes støtte (fra projektgrupper, arbejdsbesøg, workshopper og seminarer
til multilaterale kontrolforanstaltninger og andre tiltag). De gennemsnitlige omkostninger pr.
deltager pr. aktion for alle typer af fælles tiltag (med undtagelse af eksperthold) er ca.
875 EUR, hvilket er i overensstemmelse med lignende programmer.
Uddannelsesaktiviteter
under Fiscalis 2020-programmet udgør i alt 3,2 %
3
af det bevilgede
budget indtil nu. Da omkostningerne til udvikling af uddannelsesmoduler i vid udstrækning
er en engangsinvestering, stiger deres effektivitet og den værdi, man får for pengene, i takt
med hver yderligere deltager, da omkostningerne ved en bredere deltagelse er meget små, om
overhovedet nogen. Et stigende antal nationale embedsmænd har deltaget i
uddannelsesmodulerne og downloadet materiale fra det offentlige område, hvilket viser, at
der er et behov, og Fiscalis 2020-uddannelsesmaterialet opfylder dette behov.
Flagskibsproduktet under denne programkomponent er e-læringspakken om moms (VAT
eLearning), der består af 12 kurser. Omkring 46 700 embedsmænd har modtaget uddannelse i
perioden 2014-2017 under Fiscalis 2020. E-læringsmodulerne er også blevet downloadet
34 950 gange fra Europa-webstedet, primært af faglige sammenslutninger eller multinationale
selskaber. Baseret på skøn fra de interessenter, der har downloadet modulerne fra EUROPA-
webstedet, har potentielt 420 000 personer deltaget i de Fiscalis-finansierede
uddannelsesmoduler.
Selv om
forenkling
ikke er et mål i sig selv i Fiscalis 2020-programmet, støtter programmet
andre initiativer, der sigter mod at forenkle og modernisere det europæiske skattelandskab.
Den IT-arkitektur, der understøtter udvekslingen af oplysninger mellem skattemyndighederne
(dvs. det fælles kommunikationsnet og forskellige typer e-formularer), bidrager til at forenkle
procedurerne, og der skal således bruges mindre tid på at behandle forespørgsler.
Der blev opnået en række effektivitetsgevinster i form af
synergier
mellem Fiscalis 2020- og
Told 2020-programmerne. Selv om politikområderne for de to programmer er forskellige, har
de samme fokus på at give myndighederne mulighed for at samarbejde og udveksle
oplysninger. Disse ligheder har skabt muligheder for synergier både i form af administrative
3
De resterende 6,8 % af de forpligtede udgifter er blevet brugt til undersøgelser til støtte for analyse og
yderligere forberedende arbejde.
4
kom (2019) 0059 - Ingen titel
ordninger og fælles arbejde, herunder krydsfertilisering og fælles finansiering af fælles
komponenter såsom IT-systemer og samme tilgange til menneskelig kapacitetsopbygning og
uddannelse. De fleste af de potentielle synergier har været på centralt
programforvaltningsplan og inden for integrerede IT-systemer. I betragtning af den nøje
afstemte programforvaltning er der identificeret en række områder for potentielle synergier
og udveksling af oplysninger inden for udvikling af europæiske informationssystemer, og den
flerårige strategiske plan for europæiske informationssystemer på toldområdet skaber
grundlag for udvikling og gennemførelse af en tilsvarende flerårig strategisk plan for
beskatning.
Med hensyn til indholdet af de to programmer er der en bemærkelsesværdig undtagelse på
punktafgiftsområdet, hvor kompetencen ofte er delt mellem de nationale told- og
skattemyndigheder, og hvor der i de to programmer er udtrykkeligt fokus på at identificere
områder af fælles interesse og arbejde sammen for at undgå punktafgiftsrelateret svig.
5.
S
AMMENHÆNG
Programmet
hænger internt sammen,
og der er en høj grad af overensstemmelse mellem
interventionslogikken, programmål og prioriteter og projekter i det årlige arbejdsprogram.
Programudformningen er måldrevet, hvilket betyder, at alle tiltag under programmet skal
være rettet mod de mål, der er opstillet i forordning (EU) nr. 1286/2013. Programtiltagene er
fastlagt i overensstemmelse med de generelle, specifikke og operationelle mål og den mest
hensigtsmæssige gennemførelsesmetode.
Med hensyn til
ekstern sammenhæng
er der en stærk sammenhæng mellem programmet og
Europa 2020-strategien, som det fremgår af relevante tiltag og aktiviteter.
Programaktiviteterne støtter gennemførelsen af EU's skattepolitik, navnlig bekæmpelsen af
skattesvig, skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning. Dette gør det lettere at
begrænse de konkurrenceforvridninger og forstyrrelser af det indre marked, der kan opstå
som følge af interaktionen mellem skattesystemerne i de 28 medlemsstater.
Kandidatlandenes og de potentielle kandidatlandes deltagelse er generelt positiv, og der er
klar dokumentation for, at de deltager aktivt. Indtil videre har seks lande uden for EU, som er
involveret i programmet, deltaget i programmets fælles aktioner, og de har endog anvendt
nogle af IT-systemerne, hvis det har været tilladt. Der er imidlertid mulighed for at inddrage
dem yderligere.
På et område synes der at mangle en stærk ekstern sammenhæng, nemlig for så vidt angår
komplementariteten med andre EU-initiativer ud over Told 2020-programmet. Selv om
karakteren af programmets mål og aktiviteter peger i retning af potentielle synergier med en
række andre programmer og projekter, er der kun blevet identificeret to eksempler på praktisk
koordinering, nemlig med støtteprogrammet for strukturreformer og med TAXEDU-
pilotprojektet finansieret af Europa-Parlamentet. Dette understreger, at der er muligheder,
som ikke udnyttes godt nok i dag. Der er derfor behov for en yderligere koordineringsindsats
mellem de forskellige tjenestegrene i Kommissionen og andre institutioner, således at
potentialet i eksisterende programmer kan udnyttes fuldt ud.
6.
EU-
MERVÆRDI
Fiscalis 2020-programmet og de forskellige typer af finansierede aktiviteter øger værdien de
nationale myndigheders og de erhvervsdrivendes arbejde ved at skabe klare
effektivitetsgevinster og stordriftsfordele.
5
kom (2019) 0059 - Ingen titel
De
europæiske informationssystemer,
der støttes af Fiscalisprogrammet, har resulteret i
væsentlige omkostningsbesparelser for de nationale myndigheder
om end de er vanskelige
at kvantificere
i form af reducerede omkostninger til IT og menneskelige ressourcer i
forhold til et scenarie uden EU-tiltag. Centralt udviklede systemer er billigere at udvikle og
gennemføre end 28 individuelle nationale systemer, og der er heller ingen omkostninger til at
sikre interoperabilitet mellem landene. Hvis systemerne er delt mellem EU og nationale
komponenter, sikrer programmet, at IT-systemerne sammenkobles og arbejder effektivt
sammen. Ved at give medlemsstaterne mulighed for at samarbejde på områder af fælles
interesse skaber IT-samarbejdet ligeledes mulighed for at opnå stordriftsfordele.
Hovedformålet med IT-samarbejdet er at gennemføre fælles IT-systemer (udvikling af
software, IT-løsninger og -komponenter og testning) gennem en samling af ressourcer på
formelt plan inden for rammerne af et afbalanceret ejerskab mellem Kommissionen og
medlemsstaterne.
Fælles tiltag,
navnlig workshopper, arbejdsbesøg og projektgrupper, bidrager til
udvekslingen af oplysninger og erfaringer, skaber muligheder for netværkssamarbejde og
øger forståelsen af fælles problemer og løsninger, ud over hvad der ellers ville have været
muligt. Det er også værd at bemærke den rolle, der spilles af ekspertholdene, som er et nyt
element i programmet med en struktur, der giver mulighed for et styrket samarbejde mellem
medlemsstaterne om komplekse projekter med en høj grad af engagement blandt deltagerne.
De betragtes af de fleste medlemsstater som et interessant og nyttigt værktøj til at tilpasse og
koordinere deres arbejde, navnlig inden for IT-løsninger. Høring og netværkssamarbejde med
kolleger fra andre lande gennem fælles tiltag blev betragtet som et supplement til initiativer
på nationalt plan, der bidrager til at opbygge forbindelser og tillid og støtte udvekslingen af
erfaringer og viden. I en række lande har fælles uddannelsesaktiviteter også sparet
myndighederne tid og penge gennem fælles udvikling og levering af uddannelse, som ellers
ikke ville have været til rådighed.
Der er ligeledes blevet identificeret et klart samspil mellem nationale tiltag og EU-tiltag
inden for rammerne af programmet. De nationale programkoordinatorer, der deltog i
høringen, var enige om, at Fiscalis gør det muligt at gribe ind, ud over hvad de deltagende
lande vil kunne opnå alene. Dette spænder fra aktiviteter såsom administrativt samarbejde
hvor programtiltag styrker nationale processer
til etablering af platforme for læring om og
koordinering af gennemførelsen af EU-retten (for kandidatlande og potentielle kandidatlande
tilpasning til gældende EU-ret).
Bæredygtigheden
af programresultater og -output er generelt høj. Dette omfatter mere
immaterielle fordele (såsom styrket netværkssamarbejde og forbindelser) og materielle
resultater (herunder værktøjer, metoder osv.), navnlig i relation til en forbedring af de
nationale myndigheders menneskelige kapacitet. De hørte interessenter var ikke desto mindre
enige om, at det var vigtigt at
videreføre programmet fremover.
Dette er meget vigtigt for
at sikre bæredygtigheden af de europæiske informationssystemer, der støttes under
programmet, og for at undgå den potentielle negative indvirkning, som en reduktion eller
indstilling af finansieringen ville have på disse IT-systemer. Generelt konstateres det i
evalueringen, at det er nødvendigt at opretholde støtten til etablerede IT-systemer for at sikre
den udviklede informationsudvekslingsstruktur samt de mange platforme, der omfatter
centrale komponenter, som forvaltes af Kommissionen.
6
kom (2019) 0059 - Ingen titel
7.
K
ONKLUSIONER
Resultaterne af evalueringen bekræfter
relevansen
af de Fiscalis-specifikke mål, idet der
identificeres klare behov for en sikker og hurtig udveksling af oplysninger, samarbejde
mellem skattemyndigheder og styrkelse af den administrative kapacitet. Disse behov skyldes
det stigende omfang af EU's lovgivning og initiativer, problemernes grænseoverskridende
karakter og det stadige behov for konvergens mellem landene. Der er generel enighed blandt
de hørte aktører om, at programmet er nødvendigt for at lette denne udveksling og dette
samarbejde, og at det ikke ville være muligt at føre ambitiøse EU-politikker uden denne
støtte. Programmets rolle med hensyn til at fremme konvergens mellem tilgange,
administrative procedurer og regler er derfor yderst relevant.
Takket være programmets tre primære aktivitetstyper (europæiske informationssystemer,
fælles tiltag og uddannelse) har det været
effektivt
med hensyn til at styrke samarbejdet
mellem skattemyndighederne i EU-medlemsstaterne og i andre deltagende lande.
Programmet har tilvejebragt de nødvendige rammer og teknologiske midler til at samarbejde
og udveksle oplysninger om gennemførelsen af EU's skattelovgivning og bekæmpelse af
skatteunddragelse, skattesvig og aggressiv skatteplanlægning i et stadig mere mobilt Europa.
Dokumentationen herfor er mest overbevisende inden for indirekte beskatning (især moms og
punktafgifter), hvor EU's kompetence er stærkest og programaktiviteten derfor er tilsvarende
høj.
Ifølge interessenterne fra Kommissionen og myndighederne i de deltagende lande er
programmets overordnede struktur og processer for beslutningstagning og fastsættelse af
prioriteter gennemprøvede og generelt hensigtsmæssige. Selv om der ikke kan sættes tal på
fordelene, er sammenligningen af resultaterne vedrørende effektivitet med udgiftsdata og de
positive resultater vedrørende den operationelle
effektivitet
et vægtigt argument for, at
programmet generelt er omkostningseffektivt. De europæiske informationssystemer, fælles
tiltag og uddannelsesaktiviteter skaber helt klart værdi for EU og de nationale
skattemyndigheder ved at hjælpe dem med at samle ressourcer (og dermed generere
stordriftsfordele) og øge skatteopkrævningen og overholdelsen og med at arbejde mere
effektivt. Erhvervsdrivende har også draget indirekte fordel heraf som følge af en bedre
forvaltning af skattepolitikken og den direkte anvendelse af bestemte IT-systemer og e-
læringsmoduler.
Der er en stærk intern
sammenhæng
mellem de forskellige niveauer og komponenter i
Fiscalisprogrammet. Dette skyldes flere faktorer, herunder en måldrevet udformning, som
sikrer tilpasningen af de forskellige niveauer af interventionslogik
fra de generelle,
specifikke og operationelle mål til prioriteterne og aktiviteterne. Med hensyn til programmets
eksterne sammenhæng er der en stærk sammenhæng mellem programmet og Europa 2020-
strategien, som det fremgår af de relevante tiltag og aktiviteter, der er blevet støttet under
programmet. Kandidatlandenes og de potentielle kandidatlandes deltagelse er generelt
positiv, og der er klar dokumentation for, at de deltager aktivt, og at de kan inddrages
yderligere.
Programmet har været effektivt med hensyn til at tilvejebringe løsninger på problemer med
en klar EU-dimension. Programmet skaber navnlig merværdi ved at tilvejebringe et forum for
drøftelser, udveksling af erfaringer og netværkssamarbejde mellem medlemsstaterne, hvilket
ikke ville være muligt uden støtte fra Kommissionen. Fiscalis har også bidraget til at skabe en
ramme for udvekslingen af oplysninger takket være en række forskellige IT-systemer og
aktiviteter. Disse har sikret både materielle og immaterielle stordriftsfordele og koordinering.
7
kom (2019) 0059 - Ingen titel
Den klare EU-komponent og det forhold, at det ville være vanskeligt eller umuligt at opnå de
samme resultater uden støtte fra programmet
navnlig for så vidt angår den nødvendige
vedligeholdelse af de europæiske informationssystemer
fører ligeledes til den konklusion,
at det fortsat er relevant og fordelagtigt at yde støtte gennem programfinansiering i lyset af
EU-merværdien.
8