kom (2019) 0083 - Ingen titel

Europaudvalget 2019
KOM (2019) 0083
Offentligt

EUROPA-

KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 15.2.2019

COM(2019) 83 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET

Det europæiske forskningsrum: en fælles indsats for at fremme forskning og innovation

i Europa

kom (2019) 0083 - Ingen titel

Det europæiske forskningsrum: en fælles indsats for at fremme forskning og innovation

i Europa

1. INDLEDNING

I EFR-statusrapporten for 2018 vurderes den aktuelle status for det europæiske forskningsrum

(EFR) og de fremskridt, der er gjort i gennemførelsen af EFR i perioden 2016-2018

. Det er

anden gang i træk, at der er blevet målt fremskridt på landeplan på basis af EFR-

overvågningsmekanismen

–

et sæt af 24 nøgleindikatorer, der er defineret af medlemsstaterne,

forskningsinteressenter og Kommissionen i fællesskab, og som omfatter otte overordnede

nøgleindikatorer

Der er fokus på seks prioriterede indsatsområder i gennemførelsen af EFR:

1. Mere effektive nationale forskningssystemer

2. Optimalt tværnationalt samarbejde og konkurrence, herunder "håndtering af store

udfordringer i fællesskab", samt "forskningsinfrastrukturer"

3. Et åbent arbejdsmarked for forskere

4. Ligestilling mellem kønnene samt integration af ligestillingsaspektet inden for forskning

5. Optimal formidling af, adgang til og overførsel af videnskabelig viden, herunder

"videnformidling" og "åben adgang"

6. Internationalt samarbejde.

EFR-statusrapporten for 2016 viste, at der i det seneste årti er gjort betydelige fremskridt i

gennemførelsen af EFR. På EU-plan er alle nøgleindikatorer blevet forbedret, selv om der

stadig er store forskelle mellem medlemsstaterne med hensyn til både resultatniveauer og

vækstrater.

Den generelle udvikling i nøgleindikatorerne viser, at der fortsat er fremskridt i

gennemførelsen af EFR, om end i et langsommere tempo end før. Vækstraten for nogle

nøgleindikatorer (prioritet 5 og 6) er stabil, hvorimod den er aftaget for andre nøgleindikatorer

(prioritet 1, 2 og 4). En nøgleindikator (prioritet 3) har endog en negativ vækstrate. Dette

giver dog ikke umiddelbart anledning til betænkeligheder, da denne indikator kun er en proxy,

og da de supplerende indikatorer for prioritet 3 stadig er i vækst.

Tabellen i slutningen af dokumentet viser vækstraterne for de forskellige nøgleindikatorer.

Kommissionen rapporterer hvert andet år om fremskridtene i det europæiske forskningsrum. Den politiske

udvikling er beskrevet fra medio 2016 (skæringsdatoen for EFR-statusrapporten for 2016) til medio 2018

(skæringsdatoen for EFR-statusrapporten for 2018). Indikatorerne er imidlertid først tilgængelige med en vis

forsinkelse. De fleste af indikatorerne i denne rapport henviser derfor til tidligere år.

Resultaterne i denne rapport henviser til rapporten om dataindsamling og information for EFR-overvågning

("Data gathering and information for the 2018 ERA Monitoring") fra Science-Metrix, som også indeholder

definitioner af nøgleindikatorerne. På grund af tilgængeligheden af statistiske data var det nødvendigt at justere

definitionen af nogle få indikatorer.

kom (2019) 0083 - Ingen titel

I november 2018 vedtog Rådet konklusioner om styringen af det europæiske forskningsrum

Rådet henviste til sine konklusioner fra maj 2015, som dannede grundlag for de efterfølgende

nationale EFR-handlingsplaner, og opfordrede til, at overvågningen af gennemførelsen af

køreplanen for EFR integreres i statusrapporterne på basis af nøgleindikatorer foreslået af

Udvalget for det Europæiske Forskningsrum og Innovation

Halvvejs igennem køreplanen for EFR 2015-2020 har 24 medlemsstater og fire associerede

lande vedtaget nationale handlingsplaner for denne periode. Disse indeholder officielle

oplysninger om EFR-strategier og dermed forbundne politiske foranstaltninger i disse

medlemsstater og associerede land. De udgør en vigtig kilde til at kortlægge fremskridt i

gennemførelsen EFR. De fleste nationale handlingsplaner er struktureret i overensstemmelse

med EFR's seks prioriterede indsatsområder og er således yderligere dokumentation for den

systematiske og fælles indsats for at planlægge nationale reformer med henblik på at

gennemføre EFR.

Denne rapport viser, at fremskridt i gennemførelsen af EFR generelt er sket i et langsommere

tempo, at der stadig er store forskelle mellem landene, og at forskellene vokser på nogle

områder. På baggrund af denne udvikling skal der afgives et fornyet tilsagn om i) at styrke

den fælles indsats yderligere på alle niveauer, ii) at reformere de nationale forsknings- og

innovationssystemer, og iii) at opbygge et velfungerende EFR. Kommissionen har foregrebet

dette behov ved at foreslå en række programmer for den næste finansieringsperiode 2021-

2027: Disse programmer omfatter regionale fonde, et europæisk instrument til gennemførelse

af reformer og EU's næste rammeprogram for forskning og innovation (FoI)

–

Horisont

Europa. Sidstnævnte omfatter en særlig søjle, der skal bidrage til at styrke EFR.

Dok. 14516/18.

Dok. 9351/15.

kom (2019) 0083 - Ingen titel

2. DE VIGTIGSTE RESULTATER AF EFR-STATUSRAPPORTEN

2.1.

Mere effektive nationale forskningssystemer

Formål:

Effektivt udformede og velfungerende nationale forsknings- og innovationssystem, der giver

maksimal udnyttelse af offentlige midler.

Projektleverancer:

Bedre tilpasning af nationale politikker til europæiske prioriteringer, med anvendelse af de

centrale principper for international peer review for finansierende organisationer, idet der skal

findes en tilfredsstillende balance mellem konkurrencedygtig og institutionel finansiering og

investeres i bredere uddannelses- og innovationssystemer.

En analyse af nøgleindikatoren viser, at forskningsekspertisen er steget med en årlig vækstrate

på 3,2 % i perioden i 2013-2016 (gennemsnit for EU-28)

. Denne vækstrate er imidlertid

blevet halveret i forhold til perioden 2010-2013.

Selv om offentlig finansiering af FoU er en vigtig drivkraft for indenlandske FoI-systemers

styrke og internationale konkurrenceevne, reducerer nogle lande stadig deres udgifter til FoI

(offentlige budgetbevillinger til forskning og udvikling (GBARD) i procent af BNP), og i

andre lande var der ingen væsentlige stigninger i perioden 2014-2016

. Lande med mindre

udviklede nationale forskningssystemer er dog også ofte afhængige af EU's struktur- og

investeringsfonde som supplement til nationale FoI-budgetter. En række EFR-lande

anvender

også indirekte finanspolitiske foranstaltninger til at supplere den direkte offentlige

finansiering.

Konkurrencebaseret finansiering

–

forskningsstøtte, der tildeles på konkurrencemæssige

betingelser og med deltagelse af internationale eksperter i evalueringspaneler

–

er blevet

almindelig praksis i EFR-landene. Balancen mellem konkurrencebaseret finansiering og

blokfinansiering varierer dog stadig meget fra land til land. I nogle lande med mindre

udviklede FoI-systemer finansieres mindre konkurrencedygtige forskningsorganisationer

primært via blokfinansiering, og dette påvirker ofte deres evne til at tiltrække de bedste

talenter og udvikle og opretholde forskningsinfrastrukturer. Der skal således gennemføres

yderligere reformer af deres finansieringssystemer for at opnå en passende balance.

De fleste nationale handlingsplaner er klart struktureret i overensstemmelse med EFR's

prioriterede indsatsområder. De viser en øget politisk afstemning af nationale FoI-politikker i

EFR-lande med mål på EU-plan om gennemførelse af EFR. EU-medlemsstaterne forsøger

også at gøre deres nationale forskningssystemer mere effektive og konkurrencedygtige ved at

gennemføre nationale og regionale strategier for intelligent specialisering.

Teknisk rapport, tabel 4.

Teknisk rapport, tabel 5.

"EFR-lande" omfatter EU-medlemsstaterne og de lande, der er associeret med rammeprogrammet.

kom (2019) 0083 - Ingen titel

Konklusion

Næsten alle lande har vedtaget eller ajourført nationale strategier for forskning og innovation,

som forventes at øge forskningsekspertisen. Selv om der er gjort fremskridt i de seneste år,

viser analysen, at der er behov for en bedre tilpasning af de forskellige FoI-strategier, således

at landene kan samarbejde mere effektivt. Overvågningen og evalueringen af nationale FoI-

politikker bør være et centralt element i forbedringen af de nationale FoI-systemers

effektivitet, mindskelsen af fragmenteringen og indkredsningen af områder, hvor der er behov

for forbedringer, navnlig tilpasning af nationale instrumenter og EU-instrumenter.

2.2.

Optimalt tværnationalt samarbejde og konkurrence

Håndtering af store udfordringer i fællesskab

Formål:

Bedre samarbejde om en løsning på de store udfordringer, vi står over for, er helt afgørende

for Europas muligheder for at reagere på en dynamisk verden i forandring.

Projektleverancer:

Tættere samarbejde mellem ministerier og forskningsfinansieringsorganisationer om at sikre

en bedre tilpasning til temaerne og prioriteringerne i de fælles programinitiativer, gensidig

anerkendelse af evalueringsprocedurer, fælles terminologier og procedurer for gennemførelse

af FoI-programmer, bedre integration af indkaldelser og fremme af et mere internationalt

perspektiv.

Resultaterne viser, at selv om dette prioriterede indsatsområde stadig har en af de højeste

vækstrater blandt alle EFR-nøgleindikatorerne med en gennemsnitlig vækstrate på 3,9

for

perioden 2014-2016, har der i næsten alle lande været et fald i nationale offentlige

budgetbevillinger til FoU (GBARD), der allokeres til EU-dækkende tværnational offentlig

FoU)

Sammenlægning af ressourcer og forskningskapacitet med henblik på en mere effektiv

håndtering af fælles udfordringer er fortsat en af de vigtigste forventede og faktiske fordele

ved EU's tværnationale samarbejde. Aktiv deltagelse i offentlig-offentlige partnerskaber

(P2P'er)

var et af de hyppigst nævnte strategiske mål i de nationale handlingsplaner.

Selv om der er gjort konstante fremskridt i årenes løb, er en forudsætning for yderligere

resultater i) en mere systematisk koordinering mellem prioriteterne for P2P'er og nationale

forskningsdagsordener og -programmer og ii) en systematisk overvågning og evaluering af

Teknisk rapport, s. 46. Vækstraterne for de enkelte lande udviser betydelige udsving fra år til år.

ERA-NET Cofund, European Joint Programme Cofund, initiativer baseret på artikel 185 i TEUF, fælles

programlægningsinitiativer.

kom (2019) 0083 - Ingen titel

indvirkningen af deltagelse i P2P'er, der sikrer politisk engagement og adgang til

finansiering

. Denne udvikling støttes af en ny politisk ambition om at øge indvirkningen af

EU-FoI-partnerskabsrammen, som understøttes af Rådets konklusioner

og ERAC-

anbefalingerne om partnerskaber.

Konklusion

De fleste lande gør fremskridt med hensyn til at øge deres deltagelse i P2P'er. Der skal

imidlertid gøres en yderligere indsats for at sikre en mere effektiv koordinering af relevante

nationale politikker og ressourcer med henblik på at nå de aftalte prioriteter, hvis en enklere

og mere resultatorienteret EU-FoI-partnerskabsramme skal udnyttes fuldt ud. Dette kræver

klare nationale forvaltningsstrukturer og en solid og omfattende ramme for evaluering og

overvågning af indvirkningen af P2P-netværk på nationalt plan

Forskningsinfrastrukturer

Formål:

Adgang til forskningsinfrastrukturer af høj kvalitet er et helt centralt element i

videnstrekanten og er afgørende for Europas ambition om at stå i spidsen for den globale

bevægelse mod åben videnskab. Medlemsstaterne har udformet en kollektiv strategi via Det

Europæiske Strategiforum for Forskningsinfrastrukturer (ESFRI), Horisont 2020 og den

retlige ramme for det europæiske konsortium for en forskningsinfrastruktur (ERIC).

Projektleverancer:

Sikring af gensidig kompatibilitet mellem køreplanen for ESFRI og de nationale FoI-

køreplaner, lettere adgang til forskningsinfrastrukturer for medlemsstater, der ikke er i stand

til at investere i store infrastrukturer samt en indgående undersøgelse af de planlagte

finansielle bidrag.

Resultaterne viser, at der er fastlagt strategiske prioriteter på nationalt plan, selv om der er

forskelle mellem de enkelte EFR-lande. Køreplanerne for ESFRI har vist sig at være et

værdifuldt input til de nationale beslutningsprocesser, hvilket ofte har resulteret i en tilpasning

af nationale og ESFRI-køreplaner.

Selv om over halvdelen af EFR-landene og 19 af de 28 EU-medlemsstater havde indført

nationale køreplaner og ESFRI-forskningsinfrastrukturer, havde kun en tredjedel ligeledes

identificeret deres finansieringsbehov. Siden den seneste overvågning i 2016 har otte lande

ajourført deres køreplaner, og en række af landene har identificeret finansieringsbehov for

første gang. Når der tages hensyn til både ESFRI's projekter og milepæle, viser data, at

deltagelsen for lande, der ligger lige under EFR-gennemsnittet, stiger hurtigere end for lande,

der ligger lige over gennemsnittet (en fordobling af vækstraterne på 40 % i forhold til 2016).

Dette indikerer, at der er en kraftig tendens til konvergens mellem EFR-landene.

Teknisk rapport, s. 46.

Dok. 15320/17.

Teknisk rapport, s. 66.

kom (2019) 0083 - Ingen titel

Beslutningsprocesserne er forskellige i de enkelte lande, afhængigt af størrelsen af deres

økonomi og kompleksiteten af deres FoI-system. Selv om åbne indkaldelser er den hyppigst

anvendte mekanisme til allokering af finansiering, er der betydelige forskelle mellem

instrumenter og procedurer til finansiering af forskningsinfrastrukturer, og de anvendes ofte i

forskellige politiksammensætninger.

Fo at øge effektiviteten af forskningsinfrastrukturer i Europa yderligere er der behov for en

bedre

udveksling

oplysninger

faktiske

infrastrukturkapaciteter,

finansieringsprioriteter, -planer og -strategier

–

både på tværs af lande og regioner og mellem

forskningsorganisationer. Analysen viser, at landene i stigende grad specialiserer sig på

specifikke områder, når de afsætter midler til nationale forskningsinfrastrukturer, hvilket

imødekommer behovet for at rationalisere de samlede stigende omkostninger.

Konklusion

I forhold til 2016 viser deltagelsen i både ESFRI's projekter og milepæle en klar samlet vækst

og stigende paneuropæisk inddragelse og tilgængelighed. I 2018 havde over halvdelen af

EFR-landene indført køreplaner og ESFRI-forskningsinfrastrukturer, men kun en tredjedel

havde ligeledes identificeret deres finansieringsbehov. Der er imidlertid behov for mere

samarbejde og synkronisering af nationale procedurer (med henblik på fastsættelse af

prioriteter, overvågning og langsigtet finansiering) for at gøre det europæiske økosystem af

forskningsinfrastrukturer mere robust og øge effektiviteten af offentlige investeringer på dette

område.

2.3.

Et åbent arbejdsmarked for forskere

Formål:

Et ægte åbent og ekspertisedrevet europæisk forskningsrum, hvor højt uddannede og

kvalificerede mennesker kan bevæge sig uhindret på tværs af landegrænser derhen, hvor deres

talenter udnyttes bedst.

Projektleverancer:

Regeringer og interessenter bør overveje, hvordan reglerne for de nationale

finansieringsordninger bedre vil kunne støtte principperne om åbenhed, gennemsigtighed og

meritbaseret rekruttering, og fjerne juridiske hindringer for uhindret rekruttering af forskere i

forskningsorganisationer og definere nye måder til udvikling af forskerkarrierer.

Resultaterne viser, at antallet af ledige forskerstillinger, der blev annonceret via EURAXESS-

jobportalen i perioden 2015-2016, faldt med 5 % i gennemsnit for hele landegruppen. Dette

vendte den tidligere positive udvikling på 7,8 % i perioden 2012-2014 og kan til dels skyldes

brugen af lignende nationale portaler i stedet.

Resultaterne viser ikke desto mindre også en årlig gennemsnitlig vækst i EU-28 på 3,9 % i

andelen af ph.d.-studerende, der har statsborgerskab i en anden EU-medlemsstat, og en vækst

på 7,5 % i andelen af forskere, der er tilfredse med forskningsinstitutionens åbne,

gennemsigtige og meritbaserede ansættelsesprocedure i hjemlandet. For sidstnævnte var der

vækst i næsten alle medlemsstater.

kom (2019) 0083 - Ingen titel

Analysen viser, at der stadig er store forskelle mellem EU-landene med hensyn til det åbne

arbejdsmarked og karriereudviklingsmuligheder for forskere. Dette resulterer i store forskelle

med hensyn til, hvor attraktive forskningskarrierer er i forskellige lande og regioner i Europa.

Disse forskelle skyldes ikke kun forskellige videregående uddannelsessystemer og

karrierestrukturer, men også en forskellig økonomisk udvikling, der indvirker på de offentlige

budgetter til forskning og dermed på forskerlønninger og andre vilkår. Tilgængeligheden af

læringsmuligheder, forskningsfinansieringsmuligheder, finansiel sikkerhed og andelen af

tidsbegrænsede ansættelseskontrakter er afgørende faktorer for en regions eller et lands

tiltrækningskraft.

Konklusion

Antallet af ledige stillinger, der annonceres på EURAXESS-platformen, er faldet på det

seneste, selv om forskere i hele Europa er mere tilfredse med hjeminstitutionens åbne,

meritbaserede og gennemsigtige ansættelsesprocedurer. Den stigende andel af ph.d.-

studerende, der har statsborgerskab i en anden medlemsstat, er et positivt tegn på international

mobilitet. Der er dog stadig store forskelle mellem medlemsstaterne med hensyn til, hvor

attraktive forskningskarrierer er, og med hensyn til udviklingsmulighederne for forskere.

Regeringerne kan øge den internationale forskermobilitet ved at forbedre de

nationale/regionale forskningsøkosystemers effektivitet med hensyn til frontlinjeforskning.

Ud over ovennævnte særlige forhold bidrager tilgængeligheden af overordnede

infrastrukturer, effektive interaktioner mellem offentlige og private aktører og en meget

innovativ erhvervssektor til øget mobilitet og tiltrækningskraft.

2.4.

Ligestilling mellem kønnene samt integration af ligestillingsaspektet inden for

forskning

Formål:

Fremme af videnskabelig ekspertise ved fuld brug af kønsdiversitet og -ligestilling og

undgåelse af uforsvarligt spild af talent.

Projektleverancer:

Udvikling af ligestillingspolitikker med særlig vægt på områder, hvor kvinder er

underrepræsenterede, fremme af strategier for integration af kønsaspektet og inddragelse af

kønsperspektiver inden for forskning.

Rapporten viser, at andelen af kvinder i forskerstillinger på det højeste niveau (klasse A) på

de højere læreanstalter steg med 1 % årligt i perioden 2014-2016 i EU-28

og nåede 24 % i

2016. Selv om der er sket fremskridt i næsten alle medlemsstater, er udviklingen fortsat

forskellig.

Analysen viser, at der i stigende grad vedtages planer for kønsligestilling og relaterede

politikker på nationalt plan eller EU-plan for at gennemføre institutionelle forandringer. Flere

og flere lande er i gang med at sikre en mere gennemsigtig rekruttering og forfremmelse og

Teknisk rapport, tabel 15.

kom (2019) 0083 - Ingen titel

inkluderer sådanne initiativer i deres nationale handlingsplaner. Analysen af de nationale

handlingsplaner viser imidlertid, at der er forskelle mellem medlemsstaterne med hensyn til

udviklingen af ligestillingsmål

Der er gjort en betydelig indsats for at integrere kønsdimensionen i forskningen på EU-plan

og i EFR-landene. Dette har resulteret i et større antal publikationer med en kønsdimension,

selv om det samlede integrationsniveau fortsat er lavt.

Der er gjort visse fremskridt, men der er stadig ulighed mellem kønnene inden for forskning

og i den akademiske verden. I de fleste EFR-lande er der fortsat et glasloft. Dette er stadig

tilfældet, selv om der er vedtaget politikker og initiativer på EU-plan og på nationalt og

institutionelt plan for at tackle problemstillinger såsom ubevidst forudindtagethed i

forbindelse med evaluering, lønforskelle

og lige karrieremuligheder.

Konklusion

De fleste lande har gjort fremskridt med hensyn til udvikling af mere omfattende strategier for

kønsligestilling inden for FoI, men fremskridtene sker langsomt og er ujævnt fordelt mellem

EFR-landene. Der er stadig behov for at øge indsatsen for at rekruttere og fastholde kvinder

inden for videnskab, gennemføre politikker om balancen mellem arbejdsliv og familieliv,

reducere kønsbestemte lønforskelle og fjerne hindringer for kvinders karriereforløb og

integrere kønsdimensionen i FoI-indhold for at opnå ligestilling mellem kønnene og

integration af ligestillingsaspektet i EFR.

2.5.

Optimal formidling af, adgang til og overførsel af videnskabelig viden, herunder

via det digitale europæiske forskningsrum

Videndeling og åben innovation

Formål:

Fjernelse af hindringer for en bredere brug af viden for at forøge vækst og forbedre

konkurrenceevne for Europa ved i fuldt omfang at gennemføre politikker for overførsel af

viden.

Projektleverancer:

Fremme af effektive mekanismer for overførsel af viden, etablering af politikker og

procedurer for forvaltning af intellektuelle ejendomsrettigheder.

Siden den sidste EFR-statusrapport for 2016 er der blevet vedtaget flere ordninger og

initiativer inden for åben innovation og videndeling i EFR med særlig fokus på fælles

aktiviteter mellem offentlige forskningsorganisationer og den private sektor. Der anvendes

dog stadig forskellige regler for intellektuelle ejendomsrettigheder på nationalt plan.

Der er fastsat tre mål: 1. Fjernelse af hindringer for kvindelige forskeres ansættelse og karriereforløb, 2.

Eliminering af den kønsspecifikke uligevægt, og 3. Styrkelse af kønsdimensionen i forskningsprogrammer.

EU, strategic engagement gender equality 2016-2019: https://ec.europa.eu/anti-trafficking/eu-policy/strategic-

engagement-gender-equality-2016-2019_en.

kom (2019) 0083 - Ingen titel

Undersøgelsen viste, at ca. 15 % af de virksomheder, der er involveret i produkt- eller

procesinnovation i EU-28, samarbejder med universiteter, offentlige myndigheder eller

private forskningsinstitutter

. I perioden 2012-2014 var vækstraten for den private sektors

samarbejde med universiteter og højere læreanstalter gennemsnitligt 0,7 % om året, og for

samarbejdet med statslige og private forskningsinstitutter var vækstraten 4 %.

Antallet af offentlig-private sampublikationer pr. mio. indbyggere har været stabilt. I de

senere år er den private sektors finansiering af universiteter og offentlige forskningsinstitutter

imidlertid faldet.

Konklusion

Politikkerne til fremme af videnformidling og åben innovation er stadig forskellige i Europa.

Der er generelt ved at blive indført flere initiativer og lovgivningsmæssige rammer i EFR-

landene for at styrke forsknings- og innovationssamarbejdet mellem den offentlige og private

sektor. Det er imidlertid stadig nødvendigt at fremme overførslen af forskningsresultater til

markedet og sikre et tættere samarbejde mellem den private sektor og den akademiske verden

i mange EFR-lande, f.eks. gennem en kombination af finansielle incitamenter og

understøttende lovgivningsmæssige rammer. De aktuelle udfordringer omfatter også

gennemførelse af effektive foranstaltninger til evaluering og overvågning af forsknings- og

innovationspolitikker.

Fri adgang til publikationer og data

Formål:

Fri adgang til videnskabelige publikationer fremmer en bredere og hurtigere udbredelse af

videnskabelige idéer, og skaber flere fordele for både selve forskningen og for samfundet som

helhed. Det er en central del af en bredere indsats for åben videnskab.

Projektleverancer:

Fremme af gylden og/eller grøn åben adgang i overensstemmelse med Kommissionens

henstilling af 2012 om adgang til og bevaring af videnskabelig information

, overvejelse af

tilpasning og koordinering af forhandlinger med videnskabelige udgivere for at støtte en

overgang til nye og mere afbalancerede forretningsmodeller.

I 2018 havde 31 EFR-lande indført politikker og/eller retningslinjer til støtte for fri adgang til

publikationer (OA

–

open access), forvaltning af forskningsdata (RDM

–

research data

management) eller åben videnskab, og 19 af disse lande har vedtaget lovforanstaltninger på

disse tre områder

. Selv i de lande, hvor der er vedtaget lovgivningsmæssige foranstaltninger,

håndhæves foranstaltningerne imidlertid meget forskelligt. Kun nogle få EFR-lande har

Teknisk rapport, s. 76.

Revideret i april 2018.

Teknisk rapport, tabel 18.

kom (2019) 0083 - Ingen titel

indført foranstaltninger til overvågning af udviklingen af OA- og RDM-politikker og deres

indvirkning.

I de senere år er der sket en hurtig udvikling inden for fri adgang til publikationer, og der var

således fri adgang til op til 50 % af alle publikationer i EFR-landene i 2016

. Forskellene i

gennemførelsen af OA-politikker mellem landene kommer til udtryk i den forskellige

håndhævelse af politikker og i de forskellige OA-typer, som foretrækkes. Nogle lande

foretrækker "gylden" OA (publicering med fri adgang), nogle lande fremmer den grønne vej

(selvarkivering i arkiver) og nogle lande foretrækker en kombination af de to modeller. I de

senere år er andelen af videnskabelige publikationer publiceret på grundlag af gylden OA

generelt steget i forhold til andelen af grønne OA-publikationer.

Med hensyn til RDM er politikkerne ofte blevet indført for nylig. Der er stadig behov for

større koordinering og harmonisering på tværs af landene. Finansielle og tekniske

udfordringer i forbindelse med lagring og tilgængelige dataformater er fortsat centrale

udfordringer for den videre udvikling af fri adgang til forskningsdata.

Selv om overgangen til et åbent forskningsmiljø er indledt, bremses den fortsat, idet der er en

række problemer i forbindelse med ophavsret, omkostninger, databeskyttelse, opfattelsen af,

at OA-tidsskrifter er af lav kvalitet, utilstrækkelig OA-uddannelse og institutionelle politikker,

der fremmer offentliggørelse i traditionelle tidsskrifter.

Konklusion

Der er gjort hurtige fremskridt med hensyn til fri adgang til publikationer i de senere år,

herunder i forbindelse med indførelsen af lovgivningsmæssige foranstaltninger. Der er dog

stadig hindringer, herunder de forskellige grader af regelhåndhævelse. Der er også forskellige

nationale tilgange til fri adgang til forskningsdata, som er et område, hvor der er gjort

fremskridt i et meget langsommere tempo. Der er stadig en række udfordringer, som

forhindrer en generel overgang til et åbent forskningsmiljø.

2.6.

Internationalt samarbejde

Formål:

Sikring af Europas kapacitet generelt til maksimal udnyttelse af de bedste FoI-muligheder i en

global kontekst.

Projektleverancer:

Definition af nationale internationaliseringsstrategier for at fremme et stærkere samarbejde

med centrale tredjelande, bedre koordinering af målsætninger og aktiviteter i EU,

medlemsstater og associerede lande over for ikke-EU-lande og internationale organisationer,

Teknisk rapport, s. 86.

kom (2019) 0083 - Ingen titel

bedre udbredelse af resultater af multilaterale EU- og mellemstatslige projekter og bedre brug

af bi- og multilaterale aftaler mellem EU's medlemsstater og internationale partnerlande.

Siden EFR-statusrapporten for 2016 har der i EU-medlemsstaterne været små, men stabile

stigninger i antallet af sampublikationer med ikke-EFR-lande. De gennemsnitlige årlige

vækstrater i disse lande var 4,4 % i perioden 2014-2016 og 4,2 % i perioden 2007-2016

EFR-landene anvender forskellige redskaber til at fremme internationalt samarbejde. Disse

spænder fra indgåelse af bilaterale aftaler og oprettelse af særlige forsknings- og

innovationscentre til udpegning af FoI-rådgivere og -specialister på deres konsulater og

ambassader verden over. En række EFR-lande har også vedtaget nationale strategier for

internationalisering af videnskab og teknologi eller fremhævet internationalt samarbejde i

deres

nationale

FoI-dokumenter.

Både

forskningsorganisationer

forskningsfinansieringsorganisationer udnytter desuden i stigende grad bilaterale eller

multilaterale samarbejdsmuligheder med organisationer i partnerlande.

International forskermobilitet fremmes aktivt på både EU-plan og nationalt plan. På EU-plan

er EURAXESS og Marie Sklodowska-Curie-aktiviteterne de vigtigste programmer. EFR-

landene, især lande med mindre udviklede FoI-systemer, fremmer indgående mobilitet mere

aktivt for at imødegå manglen på menneskelige ressourcer.

På trods af en meget positiv udvikling er der fortsat en række udfordringer i alle EFR-lande,

herunder mangel på finansielle og menneskelige ressourcer til etablering og forvaltning af

internationale partnerskaber.

Konklusion

Generelt styrkes det internationale samarbejde mellem EFR-lande og ikke-EFR-lande. Lande

med mere udviklede FoI-systemer har flere samarbejdsmuligheder, og de er også bedre rustet

til at opretholde og indlede nye partnerskaber. Der er et særligt behov for at lette den

internationale hjernecirkulation ved at skabe et mere forskelligartet sæt af incitamenter. EFR-

landene er nødt til at øge deres indsats for at tiltrække de bedste internationale talenter, så de

kan overvinde manglen på arbejdskraft, styrke forskningskapaciteten, fremme innovation og

håndtere store udfordringer.

3. KONKLUSIONER

Sammenlignet med den foregående rapporteringsperiode

er der gjort fortsatte fremskridt hen

imod de prioriterede indsatsområder for de fleste nøgleindikatorers vedkommende, dog i et

noget langsommere tempo. Med hensyn til gennemsnittene for EU-28 viser de fleste

Teknisk rapport, tabel 28.

For en sammenligning af vækstraterne for nøgleindikatorerne med den foregående rapporteringsperiode, se

EFR-statusrapporten

for

2016

på:

http://ec.europa.eu/research/era/pdf/era_progress_report2016/

era_progress_report_2016_com.pdf.

kom (2019) 0083 - Ingen titel

nøgleindikatorer fremskridt over tid, selv om der fortsat er store forskelle med hensyn til både

resultatniveauer

og vækstrater mellem landene (se tabel 1).

De store forskelle i de nationale fremskridt landene imellem indikerer, at der stadig kan gøres

væsentlige fremskridt på alle prioriterede indsatsområder. EFR-"topscorerne" kan anvendes

som potentielle benchmarks for lande, der ikke klarer sig så godt.

Det forhold, at 28 lande har udviklet og offentliggjort nationale EFR-handlingsplaner, er et

bevis på det fælles politiske ejerskab og den fælles mobilisering på alle EFR's prioriterede

indsatsområder. Disse planer viser et højt ambitionsniveau i forhold til at skabe yderligere

fremskridt inden for EFR.

Generelt er køreplanen for EFR 2015-2020 fortsat et vigtigt værktøj, der skal hjælpe

medlemsstaterne og de associerede lande med at definere, afstemme og gennemføre de

nødvendige EFR-reformer på nationalt plan.

Som følge af den langsommere udvikling af EFR-nøgleindikatorerne skal det overvejes,

hvordan gennemførelsen af alle EFR's prioriterede indsatsområder kan fremskyndes, styrkes

og fremmes. Det er alle medlemsstaternes, de associerede landes og EU's fælles ansvar.

En mere systematisk anvendelse af EFR-overvågningsmekanismen, der er udviklet i

fællesskab, kan styrke virkningerne af og konvergensen mellem de nationale EFR-

handlingsplaner. Dette kunne understøttes af gensidig læring såsom den politiske

støttefacilitet

kombineret med strategiske drøftelser i ERAC og under hensyntagen til det

europæiske semester.

I takt med nye udfordringer skal europæiske og nationale myndigheder koordinere og tilpasse

deres politiske svar på gamle hindringer og nye muligheder. EFR's prioriterede

indsatsområder vil således ændre sig over tid. Opbygningen af et moderne og fleksibelt EFR i

tæt partnerskab med medlemsstater, associerede lande, Kommissionen og alle EFR-

interessenter indebærer en klar merværdi for alle. Det foreslåede langsigtede EU-budget skal

skabe incitamenter og yde støtte med henblik på at forbedre nationale FoI-systemer og

fremme

EFR

fællesskab.

Se teknisk rapport.

https://rio.jrc.ec.europa.eu/en/policy-support-facility.

kom (2019) 0083 - Ingen titel

Tabel 1. Oversigt over vækstrater for EFR-nøgleindikatorer

Nøgleindikatorer

Land

JRC Res

Ekspertise

(2013-2016)

3,2 %

8,1 %

3,0 %

-0,1 %

-0,5 %

3,2 %

2,6 %

7,1 %

4,6 %

-1,9 %

3,5 %

2,9 %

3,3 %

7,1 %

3,6 %

7,0 %

0,0 %

3,6 %

4,4 %

9,7 %

3,3 %

17,3 %

4,6 %

8,2 %

4,2 %

6,0 %

3,5 %

2,6 %

4,8 %

-0,1 %

5,6 %

GBARD

tværnat

(2014-2016)

3,9 %

-0,6 %

-4,5 %

-19,5 %

-2,6 %

12,7 %

6,3 %

-7,1 %

17,4 %

-21,5 %

9,2 %

2,0 %

-22,6 %

112,3 %

-16,6 %

0,8 %

-5,4 %

9,6 %

-8,8 %

33,2 %

-1,2 %

-2,5 %

21,0 %

24,3 %

1,8 %

22,3 %

125,8 %

EURAXESS

jopopslag

(2014-2016)

-5,0 %

-4,0 %

21,2 %

-61,4 %

20,1 %

-10,2 %

85,5 %

13,3 %

-18,0 %

-44,7 %

19,9 %

169,9 %

8,7 %

12,8 %

31,9 %

-35,6 %

0,4 %

21,9 %

21,3 %

42,6 %

65,7 %

4,3 %

6,1 %

1,7 %

-5,4 %

19,9 %

-49,5 %

-43,8 %

-9,0 %

-9,3 %

Kvinder lønklasse

(2014-2016)

1,0 %

5,7 %

5,5 %

2,2 %

6,6 %

-4,7 %

2,2 %

4,1 %

6,9 %

3,3 %

2,9 %

0,7 %

2,6 %

-4,6 %

2,3 %

12,4 %

-10,0 %

2,0 %

9,7 %

6,3 %

-22,6 %

5,0 %

3,1 %

3,0 %

1,3 %

22,3 %

4,2 %

7,6 %

0,1 %

Innovative

virksomheder, der

samarbejder med

universiteter

(2012-2014)

0,7 %

2,1 %

-1,6 %

-7,7 %

13,3 %

-8,4 %

-0,6 %

1,9 %

15,9 %

-27,8 %

2,9 %

-6,2 %

2,5 %

-26,2 %

-17,6 %

-4,7 %

12,3 %

-35,0 %

25,3 %

-2,9 %

-10,3 %

14,7 %

5,5 %

0,2 %

-1,5 %

57,5 %

138,8 %

-6,7 %

-11,5 %

0,2 %

Innovative

virksomheder, der

samarbejder med

forskningsinstitutioner

(2012-2014)

4,0 %

-2,5 %

2,4 %

-19,2 %

-4,5 %

-0,5 %

-21,2 %

47,0 %

-35,9 %

13,7 %

-11,6 %

2,2 %

-34,3 %

-12,0 %

16,7 %

-33,0 %

16,5 %

-11,1 %

31,3 %

-0,5 %

7,3 %

-12,8 %

4,0 %

6,1 %

Ikke-EFR-publikationer

pr. 1 000 indb.

(2014-2016)

4,4 %

5,0 %

0,7 %

2,8 %

9,8 %

5,6 %

1,2 %

8,5 %

6,3 %

6,9 %

5,9 %

11,0 %

-0,3 %

-0,7 %

3,8 %

-13,2 %

1,2 %

3,4 %

7,5 %

-3,8 %

35,5 %

15,5 %

3,8 %

0,5 %

2,4 %

4,3 %

8,4 %

-1,0 %

4,9 %

8,1 %

9,0 %

EU-28

kom (2019) 0083 - Ingen titel

Tabel 1. Oversigt over vækstrater for EFR-nøgleindikatorer

1,0 %

5,1 %

-10,5 %

-1,8 %

7,8 %

6,6 %