Europaudvalget 2019
KOM (2019) 0101
Offentligt
2026311_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 7.3.2019
COM(2019) 101 final
2019/0050 (NLE)
Forslag til
RÅDETS AFGØRELSE
om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i
Fiskerikommissionen for det Vestlige og Centrale Stillehav, og om ophævelse af
afgørelse 10124/1/14 REV 1
DA
DA
 kom (2019) 0101 - Ingen titel
2026311_0002.png
BEGRUNDELSE
1.
F
ORSLAGETS GENSTAND
Dette forslag vedrører en afgørelse om fastlæggelse af den holdning, der skal indtages på
Unionens vegne på møderne i Fiskerikommissionen for det Vestlige og Centrale Stillehav
(WCPFC) for perioden 2019-2023 i forbindelse med den påtænkte vedtagelse af bevarelses-
og forvaltningsforanstaltninger.
2.
2.1.
B
AGGRUND FOR FORSLAGET
Konventionen om bevarelse og forvaltning af stærkt vandrende fiskebestande i
det vestlige og centrale Stillehav
Formålet med konvention om bevarelse og forvaltning af stærkt vandrende fiskebestande i det
vestlige og centrale Stillehav (WCPFC-konventionen) er gennem effektiv forvaltning at sikre,
at stærkt vandrende fiskebestande i det vestlige og centrale Stillehav bevares på lang sigt og
udnyttes på en bæredygtig måde. Konventionen trådte i kraft den 19. juni 2004.
Unionen er part i WCPFC og har godkendt WCPFC-konventionen ved Rådets afgørelse
2005/75/EF
1
.
2.2.
Fiskerikommissionen for det Vestlige og Centrale Stillehav
WCPFC er et organ, der er oprettet ved WCPFC-konventionen og er ansvarligt for forvaltning
og bevarelse af fiskeressourcerne i konventionsområdet. Det vedtager bevarelses- og
forvaltningsforanstaltninger med henblik på at sikre langsigtet bæredygtighed for stærkt
vandrende fiskebestande i konventionsområdet og fremme en optimal udnyttelse af disse
bestande. Sådanne foranstaltninger kan blive bindende for Unionen.
Som medlem af WCPFC har Unionen medbestemmelses- og stemmeret. WCPFC træffer
afgørelse ved konsensus eller, hvis der ikke kan opnås konsensus, ved afstemning med et
flertal bestående af to tredjedele. Dog skal der opnås konsensus hvad angår bestemte
spørgsmål.
2.3.
WCPFC's afgørelser
WCPFC har beføjelse til at vedtage bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger for det fiskeri,
der hører under organisationens kompetenceområde, og disse er bindende for de
kontraherende parter.
I henhold til WCPFC-konventionens artikel 20, stk. 5, træder foranstaltningerne i kraft 60
dage efter den dato, på hvilken de kontraherende parter underrettes om dem af WCPFC. Et
medlem af WCPFC, der har stemt imod en afgørelse eller var fraværende ved det møde,
hvorpå afgørelsen blev truffet, kan inden 30 dage efter afgørelsens vedtagelse anmode om, at
den gennemgås af et undersøgelsesnævn.
3.
H
OLDNING
,
DER SKAL INDTAGES PÅ
U
NIONENS VEGNE
Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne på de årlige møder i de regionale
fiskeriforvaltningsorganisationer (RFFO'er), fastlægges på nuværende tidspunkt efter en
totrinsmodel. De vejledende principper og retningslinjer for Unionens holdning fastlægges i
1
Rådets afgørelse 2005/75/EF af 26. april 2004 om Fællesskabets tiltrædelse af konventionen om
bevarelse og forvaltning af stærkt vandrende fiskebestande i det vestlige og centrale Stillehav (EUT L
32 af 4.2.2005, s. 1).
DA
1
DA
 kom (2019) 0101 - Ingen titel
2026311_0003.png
en rådsafgørelse for flere år ad gangen, hvorefter holdningen justeres forud for hvert årsmøde
ved et uofficielt kommissionsdokument, som drøftes i Rådets arbejdsgruppe.
For WCPFC er denne fremgangsmåde gennemført ved Rådets afgørelse 13908/1/09 REV 1 af
16. juni 2014, hvori Unionens holdning i WCPFC er fastlagt for perioden 2014-2018. Nævnte
afgørelse indeholder de generelle principper og retningslinjer, men tager i videst muligt
omfang hensyn til særlige forhold i WCPFC. I overensstemmelse med medlemsstaternes
ønske indeholder den desuden en standardprocedure for fastlæggelsen af Unionens holdning
fra år til år.
Det er i afgørelse 10124/1/14 REV 1 fastsat, at Unionens holdning skal tages op til revision
forud for det årlige møde i 2019. Derfor fastlægges Unionens holdning inden for rammerne af
WCPFC for perioden 2019-2023 ved dette forslag, og afgørelse 10124/1/14 REV 1 erstattes.
Afgørelse 10124/1/14 REV 1 indeholder principperne og retningslinjerne for den nye fælles
fiskeripolitik som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013
2
,
idet der også tages hensyn til målene i Kommissionens meddelelse om den eksterne
dimension af den fælles fiskeripolitik
3
. Unionens holdning til Lissabontraktaten er endvidere
justeret i nævnte afgørelse.
I forbindelse med den aktuelle revision tages der, hvad angår indvirkningen af fiskeriet,
hensyn til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske
Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om en
europæisk strategi for plast i en
cirkulær økonomi
4
, den fælles meddelelse fra Unionens højtstående repræsentant for
udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Kommissionen om
international havforvaltning:
en dagsorden for havenes fremtid
5
og Rådets konklusioner om denne fælles meddelelse
6
.
4.
4.1.
4.1.1.
R
ETSGRUNDLAG
Proceduremæssigt retsgrundlag
Principper
I henhold til artikel 218, stk. 9, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF)
skal Rådet vedtage afgørelser om fastlæggelse af, "hvilke holdninger der skal indtages på
Unionens vegne i et organ nedsat ved en aftale, når dette organ skal vedtage retsakter, der har
retsvirkninger, bortset fra retsakter, der supplerer eller ændrer den institutionelle ramme for
aftalen."
"Retsakter, der har retsvirkninger", omfatter retsakter, der har retsvirkninger i medfør af de
folkeretlige regler, som gælder for det pågældende organ, og retsforskrifter, der ikke har
bindende virkning i henhold til folkeretten, men som "vil kunne få afgørende indflydelse på
indholdet af de regler, der vedtages af EU-lovgiver"
7
.
4.1.2.
Anvendelse på det foreliggende tilfælde
WCPFC er et organ, der er nedsat ved en aftale, nemlig WCPFC-konventionen.
2
3
4
5
6
7
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 om den fælles fiskeripolitik, ændring af
Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af Rådets forordning (EF)
nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF (EUT L 354 af 28.12.2013,
s. 22).
COM(2011) 424 af 13.7.2011.
COM(2018) 28 final af 16.1.2018.
JOIN(2016) 49 final af 10.11.2016.
7348/1/17 REV 1 af 24.3.2017.
Domstolens dom af 7. oktober 2014,
Tyskland
mod
Rådet,
C-399/12, ECLI:EU:C:2014:2258, præmis
61-64.
DA
2
DA
 kom (2019) 0101 - Ingen titel
2026311_0004.png
De retsakter, som WCPFC skal vedtage, udgør retsakter, der har retsvirkninger. De skal være
bindende i henhold til folkeretten, jf. artikel 20 i WCPFC-konventionen, og vil kunne få
afgørende indflydelse på indholdet af EU-lovgivningen, herunder på:
Rådets forordning (EF) nr. 1005/2008, hvorved der oprettes en EF-ordning, som skal
forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU-
fiskeri)
8
Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009, om oprettelse af en EF-kontrolordning med
henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik
9
, og
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2403 af 12. december 2017
om en bæredygtig forvaltning af de eksterne fiskerflåder
10
.
De påtænkte retsakter supplerer eller ændrer ikke den institutionelle ramme for WCPFC-
konventionen.
Det proceduremæssige retsgrundlag for den foreslåede afgørelse er derfor artikel 218, stk. 9, i
TEUF.
4.2.
4.2.1.
Materielt retsgrundlag
Principper
Det materielle retsgrundlag for en afgørelse i henhold til artikel 218, stk. 9, i TEUF afhænger
hovedsagelig af formålet med og indholdet af den påtænkte retsakt, hvortil der skal indtages
en holdning på Unionens vegne. Hvis den pågældende retsakt har to formål eller består af to
elementer, og det ene af disse formål eller elementer må betragtes som det primære, mens det
andet kun er sekundært, skal den afgørelse, der vedtages i henhold til artikel 218, stk. 9, i
TEUF, kun have ét materielt retsgrundlag, nemlig det, som det primære eller fremherskende
formål eller element tilsiger.
4.2.2.
Anvendelse på det foreliggende tilfælde
Hovedformålet med og indholdet af den påtænkte retsakt vedrører fiskeri. Forordning (EU)
nr. 1380/2013 udgør retsgrundlaget for udarbejdelsen af de principper, der skal afspejles i
denne holdning.
Det materielle retsgrundlag for den foreslåede afgørelse er derfor artikel 43, stk. 2, i TEUF.
Afgørelsen skal erstatte afgørelse 10124/1/14 REV 1, som dækker perioden 2014-2018.
4.3.
Konklusion
Retsgrundlaget for forslaget til afgørelse bør være artikel 43, stk. 2, i TEUF sammenholdt
med artikel 218, stk. 9, i TEUF.
8
9
10
EUT L 286 af 29.10.2008, s. 1.
EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1.
EUT L 347 af 28.12.2017, s. 81.
DA
3
DA
 kom (2019) 0101 - Ingen titel
2026311_0005.png
2019/0050 (NLE)
Forslag til
RÅDETS AFGØRELSE
om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i
Fiskerikommissionen for det Vestlige og Centrale Stillehav, og om ophævelse af
afgørelse 10124/1/14 REV 1
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR
—
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43,
stk. 2, sammenholdt med artikel 218, stk. 9,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
Ved Rådets afgørelse 2005/75/EF
11
tiltrådte Unionen konventionen om bevarelse og
forvaltning af stærkt vandrende fiskebestande i det vestlige og centrale Stillehav
(WCPFC-konventionen), hvorved Fiskerikommissionen for det Vestlige og Centrale
Stillehav (WCPFC) blev oprettet.
WCPFC er et organ, der er oprettet ved WCPFC-konventionen, og som er ansvarligt
for forvaltning og bevarelse af fiskeressourcerne i WCPFC-konventionsområdet.
WCPFC vedtager bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger med henblik på at sikre
langsigtet bæredygtighed for stærkt vandrende fiskebestande i konventionsområdet og
fremme en optimal udnyttelse af disse bestande. Sådanne foranstaltninger kan blive
bindende for Unionen.
I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013
12
skal EU
sikre, at fiskeri- og akvakulturaktiviteter er miljømæssigt bæredygtige på lang sigt og
forvaltes på en måde, der er i overensstemmelse med målene om at opnå økonomiske,
sociale
og
beskæftigelsesmæssige
fordele,
og
som
bidrager
til
fødevareforsyningssikkerheden. Det er ligeledes fastsat i nævnte forordning, at
Unionen skal forvalte fiskeriet efter en forsigtighedstilgang og bestræbe sig på at sikre,
at udnyttelsen af havets levende biologiske ressourcer genopretter og opretholder
bestandene af befiskede arter på niveauer, der kan give det maksimale bæredygtige
udbytte. Endvidere er det fastsat, at Unionen skal træffe forvaltnings- og
bevarelsesforanstaltninger på grundlag af den bedste foreliggende videnskabelige
rådgivning, støtte udbygningen af videnskabelig viden og rådgivning, gradvis
eliminere udsmid og fremme fangstmetoder, der bidrager til et mere selektivt fiskeri,
til undgåelse og størst mulig begrænsning af uønskede fangster og til fiskeri med
begrænset indvirkning på det marine økosystem og fiskeressourcerne. Derudover er
Rådets afgørelse af 26. april 2004 om Fællesskabets tiltrædelse af konventionen om bevarelse og
forvaltning af stærkt vandrende fiskebestande i det vestlige og centrale Stillehav (EUT L 32 af
4.2.2005, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles
fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af
Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF (EUT
L 354 af 28.12.2013, s. 22).
(2)
(3)
11
12
DA
4
DA
 kom (2019) 0101 - Ingen titel
2026311_0006.png
det i forordning (EU) nr. 1380/2013 udtrykkeligt fastsat, at Unionen skal anvende
disse mål og principper i forbindelse med varetagelsen af sine eksterne
fiskeriforbindelser.
(4)
Som meddelt i den fælles meddelelse fra Unionens højtstående repræsentant for
udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Europa-Kommissionen om
international
havforvaltning: en dagsorden for havenes fremtid
13
og Rådets konklusioner om denne
fælles meddelelse
14
er fremme af foranstaltninger til støtte og forbedring af
effektiviteten af de regionale fiskeriforvaltningsorganisationer (RFFO'er) og, hvor det
er relevant, forbedring af deres forvaltning et centralt element i Unionens indsats i
disse fora.
I Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske
Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om en
europæisk strategi for
plast i en cirkulær økonomi
15
henvises der til specifikke foranstaltninger til reducering
af plast og havforurening og til forebyggelse af, at fiskeredskaber mistes eller
efterlades til søs.
Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne på møderne i WCPFC for
perioden 2019-2023, bør fastlægges, eftersom WCPFC's bevarelses- og
håndhævelsesforanstaltninger vil være bindende for Unionen og vil kunne få
afgørende indflydelse på indholdet af EU-lovgivningen, nemlig Rådets forordning
(EF) nr. 1005/2008
16
, Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009
17
, og Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2403
18
.
Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne på møderne i WCPFC, er på
nuværende tidspunkt fastlagt ved Rådets afgørelse 10124/1/14 REV 1
19
. Afgørelse
10124/1/14 REV 1 bør ophæves og erstattes med en ny afgørelse for perioden 2019-
2023.
I betragtning af udviklingen i fiskeressourcerne i WCPFC's konventionsområde og det
deraf følgende behov for, at der i Unionens holdning tages hensyn til den nye
udvikling, herunder nye videnskabelige og andre oplysninger, der forelægges forud for
eller på møderne i WCPFC, skal der i overensstemmelse med princippet om loyalt
samarbejde mellem EU-institutionerne som fastsat i artikel 13, stk. 2, i TEU
fastlægges procedurer for præciseringen fra år til år af Unionens holdning for perioden
2019-2023
—
JOIN(2016) 49 final af 10.11.2016.
7348/1/17 REV 1 af 24.3.2017.
COM(2018) 28 final af 16.1.2018.
Rådets forordning (EF) nr. 1005/2008 om en EF-ordning, der skal forebygge, afværge og standse
ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri, om ændring af forordning (EØF) nr. 2847/93, (EF)
nr. 1936/2001 og (EF) nr. 601/2004 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1093/94 og (EF)
nr. 1447/1999 (EUT L 286 af 29.10.2008, s. 1).
Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en kontrolordning for
Unionen med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik, om ændring af
forordning (EF) nr. 847/96, (EF) nr. 2371/2002, (EF) nr. 811/2004, (EF) nr. 768/2005, (EF) nr.
2115/2005, (EF) nr. 2166/2005, (EF) nr. 388/2006, (EF) nr. 509/2007, (EF) nr. 676/2007, (EF) nr.
1098/2007, (EF) nr. 1300/2008, (EF) nr. 1342/2008 og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2847/93,
(EF) nr. 1627/94 og (EF) nr. 1966/2006 (EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2403 af 12. december 2017 om en bæredygtig
forvaltning af de eksterne fiskerflåder og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1006/2008
(EUT L 347 af 28.12.2017, s. 81).
Rådets afgørelse af 3. juni 2014 om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne
om bevarelse og forvaltning af stærkt vandrende fiskebestande i konventionsområdet for
Fiskerikommissionen for det Vestlige og Centrale Stillehav (WCPFC).
(5)
(6)
(7)
(8)
13
14
15
16
17
18
19
DA
5
DA
 kom (2019) 0101 - Ingen titel
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne på møderne i Fiskerikommissionen for
det Vestlige og Centrale Stillehav (WCPFC), er fastslagt i bilag I.
Artikel 2
Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne på møderne i WCPFC, præciseres fra år
til år i overensstemmelse med bilag II.
Artikel 3
Unionens holdning, som er fastlagt i bilag I, vurderes og revideres i givet fald af Rådet på
forslag af Kommissionen senest med henblik på det årlige møde i WCPFC i 2024.
Artikel 4
Afgørelse 10124/1/14 REV 1 af 3. juni 2014 ophæves.
Artikel 5
Denne afgørelse er rettet til Kommissionen.
Udfærdiget i Bruxelles, den
[…].
På Rådets vegne
Formand
DA
6
DA