Europaudvalget 2019
KOM (2019) 0138
Offentligt
2031513_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 18.3.2019
COM(2019) 138 final
2019/0079 (NLE)
Forslag til
RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE
om tilladelse til Italien til i bestemte geografiske områder at anvende reducerede
afgiftssatser for gasolie og flydende gas, der anvendes til opvarmning, i medfør af artikel
19 i direktiv 2003/96/EF
DA
DA
kom (2019) 0138 - Ingen titel
2031513_0002.png
BEGRUNDELSE
1.
BAGGRUND FOR FORSLAGET
Forslagets begrundelse og formål
Reglerne for beskatning af energiprodukter og elektricitet i EU er fastlagt i Rådets direktiv
2003/96/EF
1
(i det følgende benævnt "energibeskatningsdirektivet" eller "direktivet").
I medfør af direktivets artikel 19, stk. 1, og i tilslutning til bestemmelserne i navnlig artikel 5,
15 og 17, kan Rådet med enstemmighed på forslag af Kommissionen give en medlemsstat
tilladelse til at indrømme yderligere fritagelser eller lempelser af punktafgifter, hvis særlige
politiske hensyn taler herfor.
Formålet med dette forslag er at give Italien tilladelse til i visse særligt ugunstigt stillede
geografiske områder at anvende reducerede afgiftssatser for gasolie og flydende gas (LPG),
der anvendes til opvarmning, for delvist at kompensere for de høje varmeudgifter for
indbyggere i sådanne geografiske områder. De høje varmeudgifter skyldes enten meget hårde
eller hårde klimatiske forhold eller områdernes afsides beliggenhed kombineret med
vanskelige forsyningsforhold med hensyn til brændstof.
Afgiftsnedsættelsen anvendes i geografiske områder, der opfylder nedenstående kriterier.
I henhold til artikel 8, stk. 10, i italiensk lov nr. 448/1998 gælder afgiftsfordelen for
leverancer af de omhandlede brændsler (gasolie og LPG), der anvendes i kommuner:
som er klassificeret som klimazone F (de hårdeste klimabetingelser på italiensk
territorium), jf. præsidentielt dekret nr. 412 af 26. august 1993
som ikke har et gasforsyningsnet og er klassificeret som klimazone E, jf. ovennævnte
præsidentielle dekret nr. 412 af 26. august 1993. I henhold til artikel 8, stk. 10, litra
c), nr. 4, i lov nr. 448/1998 vil afgiftsfordelen i dette tilfælde blive ophævet, så snart
kommunen bliver tilsluttet gasforsyningsnettet
i regionen Sardinien og på mindre øer, for så vidt som naturgasnettet endnu ikke er
tilgængeligt i den pågældende kommune. Denne del af ordningen omfatter alle
italienske øer bortset fra Sicilien.
Generel baggrund
De italienske myndigheder anmodede pr. brev af 31. oktober 2018 om tilladelse til i visse
særligt ugunstigt stillede geografiske områder at anvende reducerede afgiftssatser for gasolie
og LPG, der anvendes til opvarmning, via en fornyelse af Rådets gennemførelsesafgørelse
2014/695/EU af 24. september 2014, der giver Italien tilladelse til i de i artikel 8, stk. 10, i
italiensk lov nr. 448/1998 fastsatte geografiske områder at anvende reducerede afgiftssatser
for gasolie og LPG, der anvendes til opvarmning, i medfør af artikel 19 i direktiv
2003/96/EF
2
. I henhold til nævnte afgørelse fik Italien tilladelse til at anvende reducerede
punktafgiftssatser for gasolie og LPG til opvarmning i disse ugunstigt stillede områder frem
til den 31. december 2018. I begrundelsen for anmodningen om undtagelse henviser Italien til
landets territoriale forskelligartethed med varierende klimatiske og geografiske forhold. De
nationale punktafgiftssatser for gasolie og LPG, der anvendes til opvarmning i Italien, er
(
1
)
(
2
)
Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for
beskatning af energiprodukter og elektricitet (EUT L 283 af 31.10.2003, s. 51). Senest ændret ved
direktiv 2004/74/EF og 2004/75/EF (EUT L 157 af 30.4.2004, s. 87 og s. 100).
EUT L 109 af 19.4.2008, s. 27.
DA
1
DA
kom (2019) 0138 - Ingen titel
relativt høje. For at undgå en for hård belastning af visse forbrugere, der er særligt afhængige
af opvarmning, har Italien indført reducerede afgiftssatser i visse dele af landet. Italien ønsker
fortsat at anvende disse reducerede afgiftssatser i de områder, der er omfattet af artikel 8, stk.
10, i italiensk lov nr. 448/1998. Antallet af kommuner, der endnu ikke har et
methangasforsyningsnet, og som er omfattet af den omhandlede ordning under henvisning til,
at de er klassificeret som klimazone F, er blevet gradvist og betydeligt reduceret som følge af
udbyggelsen og færdiggørelsen af methangasforsyningsnettet. Antallet er således faldet fra
oprindeligt 608 til 260 i dag.
De foreslåede nedsættelser er mindre end de, der var omfattet af den foregående afgørelse.
Den afgiftsnedsættelse, der blev givet tilladelse til i Rådets gennemførelsesafgørelse
2014/695/EU, udgjorde 129,11 EUR pr. 1 000 liter gasolie (hvilket reducerede afgiftssatsen til
274,10 EUR pr. 1 000 liter) og 159,07 EUR pr. 1 000 kg LPG (hvilket reducerede
afgiftssatsen til 30,87 EUR pr. 1 000 kg).
Afgiftsfordelen blev nedsat med 5,07 % pr. 11. december 2015 (i overensstemmelse med
artikel 2 i dekret fra ministerrådets præsident af 29. september 2015 under anvendelse af
artikel 1, paragraf 242, i lov nr. 190 af 23. december 2014), og afgiftsnedsættelsen udgør nu
122,56 EUR pr. 1 000 liter gasolie, der anvendes til opvarmning (hvilket reducerer
afgiftssatsen til 280,65 EUR pr. 1 000 liter), og 151,01 EUR pr. 1 000 kg LPG, der anvendes
til opvarmning (hvilket reducerer afgiftssatsen til 38,93 EUR pr. 1 000 kg).
Med den anmodede tilladelse påtænker Italien at bibeholde de nuværende afgiftsnedsættelser i
de udpegede geografiske områder.
Afgiftsnedsættelsen udgør således i øjeblikket i gennemsnit 9-10 % af prisen på gasolie, der
anvendes til opvarmning, og ca. 6 % af prisen på LPG, der anvendes til samme formål. Hvad
angår klimazone E og F udgør afgiftsnedsættelsen på nuværende tidspunkt ca. 10 % af prisen
på LPG og gasolie, der anvendes til opvarmning.
De gældende afgiftssatser ligger over de minimumsafgiftssatser, der er fastsat i direktivet.
Afgiftsfordelen kan ikke kombineres med andre punktafgiftslempelser.
Ifølge de italienske myndigheder bygger de differentierede afgifter på objektive kriterier og
har til formål at sikre geografisk kontinuitet i forhold til resten af det italienske territorium,
dvs. at stille befolkningen i de berettigede områder mere lige i forhold til den øvrige
befolkning ved at reducere deres uforholdsmæssigt høje varmeudgifter. Afgiftsnedsættelsen er
af samme størrelse for alle brugere. Den skal kun delvist kompensere for de ekstra
varmeudgifter i de berettigede områder, som skyldes et koldt klima eller vanskelige
forsyningsforhold med hensyn til brændstof.
Ifølge de italienske myndigheder er omkostningerne til transport af LPG og gasolie i
bjergområder 140 % højere end i resten af landet.
Hvad angår omkostninger til vejtransport, er det typen af køretøj, der gør en forskel. I
bjergområder og på små øer (hvor der ikke findes oplagringsfaciliteter til olieprodukter),
transporteres LPG og gasolie, der anvendes til opvarmning, på lastbiler med anhænger, som
sammenlignet med vejtraktorer med sættevogne koster 70-80 % mere. Behovet for at anvende
små lastbiler skyldes vejenes karakter (de er ikke nemme at køre på) og mindre leverancer af
brændsel.
Hvad angår øerne skal man desuden lægge færgeomkostningerne til, hvilket kan påvirke
transportomkostningerne betydeligt og helt op til firedoble dem.
Øernes særlige situation hænger sammen med, at deres særlige geografiske forhold begrænser
brændstofforsyningen og derfor medfører højere brændstofpriser end på det italienske fastland
DA
2
DA
kom (2019) 0138 - Ingen titel
på grund af de ekstra transportomkostninger. Afgiftsnedsættelsen medfører ikke
overkompensation og resulterer ikke i lavere priser på LPG og gasolie end på fastlandet. Med
hensyn til støtten til de små øer vil logistikkæden på de pågældende lokaliteter uundgåeligt
bidrage til en fordyrelse i forhold til det italienske fastland. De højere omkostninger skyldes
manglen på central logistik, hvilket medfører højere distributionsomkostninger. Højere
omkostninger er ofte også en konsekvens af dårlige vejforbindelser, højere omkostninger til
motorbrændstof end på fastlandet og de transportomkostninger, der er forbundet med adgang
til de små øer, samt den begrænsede størrelse af de enkelte leverancer. De italienske
myndigheder har vurderet, at disse omkostninger er ca. 10-15 % højere end på fastlandet.
De italienske myndigheder forklarer, at foranstaltningen de seneste år har reduceret den
endelige pris på LPG og gasolie til opvarmning med ca. 10 %.
Hvad angår fremskridtene med det nationale naturgasforsyningsnet oplyser de italienske
myndigheder, at udbyggelsen af methangasforsyningsnettet i Italien overordnet set kan
betragtes som afsluttet. Som følge af landets territoriale forskelligartethed, dvs. et territorium
der er kendetegnet ved en meget varieret fysisk geografi, er denne proces imidlertid stadig
temmelig problematisk, og i nogle dele af landet decideret umulig, ikke mindst som følge af
de omkostninger, der er forbundet hermed. Derfor har regionen Sardinien, de mindre øer og
en række kommuner, der typisk ligger i bjergområder, stadig ikke adgang til methangas, og
nogle af dem vil aldrig få det.
De årlige budgetomkostninger forbundet med denne foranstaltning er 230 mio. EUR.
Gældende bestemmelser på det område, som forslaget vedrører
Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne
for beskatning af energiprodukter og elektricitet og Rådets gennemførelsesafgørelse
2014/695/EU af 29. september 2014 om tilladelse til Italien til i bestemte geografiske områder
at anvende reducerede afgiftssatser for gasolie og LPG, der anvendes til opvarmning, i medfør
af artikel 19 i direktiv 2003/96/EF.
Overensstemmelse med andre EU-politikker og -mål
Alle anmodninger om undtagelser i medfør af energibeskatningsdirektivets artikel 19
behandles af Kommissionen, som tager hensyn til behovet for at sikre et velfungerende indre
marked, behovet for at sikre loyal konkurrence samt til EU's sundheds-, miljø-, energi- og
transportpolitik.
De differentierede afgifter afbøder delvist de ekstra varmeudgifter, som afholdes af
indbyggerne i visse geografiske områder af Italien, der sammenlignet med resten af det
italienske territorium er særligt ugunstigt stillede. For disse indbyggere ville den almindelige
afgiftssats for LPG og gasolie udgøre en uforholdsmæssigt stor afgiftsbyrde. Den geografisk
ugunstige stilling medfører yderligere varmeudgifter, som skyldes disse zoners hårde
klimatiske forhold eller deres isolation fra omverdenen kombineret med mangel på alternative
opvarmningsressourcer, især den manglende adgang til naturgasnettet.
De reducerede afgiftssatser for både gasolie og LPG er fortsat højere end EU's
minimumsafgiftssatser, der er fastsat i energibeskatningsdirektivet, og de afbøder kun delvist
de ekstra varmeudgifter i de pågældende geografiske områder.
Afgiftsnedsættelsen er derfor forenelig med målsætningen om at skabe et afgiftsmæssigt
incitament til energieffektivitet. Foranstaltningen er ikke blevet vurderet som uforenelig med
de relevante EU-politikker vedrørende miljø og energi.
DA
3
DA
kom (2019) 0138 - Ingen titel
Endvidere kan foranstaltningen godtages ud fra hensynet til et velfungerende indre marked og
behovet for at sikre loyal konkurrence. Dens formål er begrænset til delvist at opveje de ekstra
varmeudgifter, som skyldes objektive forhold i de berørte områder. Afgiftsnedsættelsen
kumuleres ikke med andre afgiftsnedsættelser, og den gælder ikke anvendelse af
opvarmningsbrændslet til andre formål end opvarmning.
I henhold til artikel 19, stk. 2, i direktiv 2003/96/EF kan der ved denne type foranstaltning
gives en tilladelse for en periode på højst seks år med mulighed for forlængelse. Eftersom den
aktuelle ordning hverken har negative virkninger for den EU-interne handel eller det generelle
beskatningsniveau for brændstof i Italien, foreslår Kommissionen af hensyn til den retlige
sikkerhed i regionerne, at tilladelsen gives for en periode på seks år, dvs. fra 1. januar 2019 til
31. december 2024.
For imidlertid ikke at underminere den fremtidige udvikling af de gældende
lovgivningsmæssige rammer vil det være hensigtsmæssigt at fastslå, at hvis Rådet under
henvisning til traktatens artikel 113 indfører et ændret generelt system for beskatning af
energiprodukter, som denne tilladelse ikke vil være tilpasset til, skal denne afgørelse ophøre
med at gælde på den dato, hvor de ændrede regler træder i kraft.
Hvis Rådet vedtager at indføre et nyt system, og hvis Kommissionen finder, at den foreslåede
tilladelse stadig er velbegrundet, vil den på positiv vis og i god tid behandle enhver
anmodning fra Italien om en lignende tilladelse, der er tilpasset dette nye system, for at sikre
kontinuiteten i nærværende forslag.
Statsstøtteregler
Foranstaltningen kan udgøre statsstøtte i henhold til traktatens artikel 107, stk. 1. Da de
nedsatte satser ligger over EU's minimumssatser, vil foranstaltningen være omfattet af artikel
44 i forordning (EU) nr. 651/2014 (den generelle gruppefritagelsesforordning) og vil således
være at betragte som forenelig med det indre marked. Ved udløbet af den generelle
gruppefritagelsesforordnings gyldighedsperiode den 31. december 2020 forbliver støtten
fritaget i en tilpasningsperiode på seks måneder (jf. artikel 58, stk. 4, i den generelle
gruppefritagelsesforordning). Denne afgørelse har ingen indflydelse på de gældende
statsstøtteregler i den periode, som undtagelsen dækker.
2.
RETSGRUNDLAG,
NÆRHEDSPRINCIPPET
PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
Retsgrundlag
Nærhedsprincippet
OG
Artikel 19 i Rådets direktiv 2003/96/EF.
Indirekte beskatning som omfattet af traktatens artikel 113 er ikke i sig selv et område, der
falder ind under EU's enekompetence i den i traktatens artikel 3 fastlagte betydning.
I henhold til artikel 19 i direktiv 2003/96/EF har Rådet imidlertid enekompetence til i form af
afledt ret at give en medlemsstat tilladelse til at indføre yderligere fritagelser eller lempelser
med hjemmel i denne artikel. Medlemsstaterne kan derfor ikke sætte sig i stedet for Rådet.
Nærhedsprincippet finder derfor ikke anvendelse i forbindelse med denne
gennemførelsesafgørelse. Eftersom denne afgørelse ikke er et udkast til lovgivningsmæssig
retsakt, skal den ikke fremsendes til de nationale parlamenter efter protokol nr. 2 til
traktaterne med henblik på vurdering af overholdelsen af nærhedsprincippet.
DA
4
DA
kom (2019) 0138 - Ingen titel
Proportionalitetsprincippet
Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet. Afgiftsnedsættelsen
overstiger ikke, hvad der er nødvendigt for at nå det pågældende mål. Afgiftsnedsættelserne
anvendes i bestemte geografiske områder. De tilladte afgiftssatser ligger over de
minimumsafgiftssatser, der er fastsat i direktivet.
Reguleringsmiddel/reguleringsform
Foreslået instrument: Gennemførelsesafgørelse vedtaget af Rådet.
Artikel 19 i direktiv 2003/96/EF åbner kun mulighed for denne type foranstaltning.
3.
RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF
INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER
Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning
Høring af interesserede parter
Ekspertbistand
Konsekvensanalyse
Grundlæggende rettigheder
Foranstaltningen kræver ikke en evaluering af eksisterende lovgivning.
Forslaget består i at indrømme en afgiftsnedsættelse, der kun gælder for Italien.
Der er ikke indhentet ekstern ekspertbistand.
Der er ikke udarbejdet en konsekvensanalyse.
Forslaget har ingen indvirkning på grundlæggende rettigheder.
4.
VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Foranstaltningen indebærer ikke nogen finansiel eller administrativ byrde for EU. Forslaget
har derfor ingen konsekvenser for EU's budget.
5.
ANDRE FORHOLD
Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering.
Der er ikke behov for en gennemførelsesplan. Forslaget vedrører en tilladelse til
afgiftsnedsættelse til en enkelt medlemsstat, som denne selv har anmodet om. Den gives for
en begrænset periode på seks år. Den afgiftssats, der vil blive anvendt, overstiger den
minimumsafgiftssats, der er fastsat i energibeskatningsdirektivet. Foranstaltningen kan
evalueres, hvis der anmodes om en fornyelse, efter at seksårsperioden er udløbet.
Resumé af forslaget
Kommissionen foreslår at give tilladelse til en afgiftsnedsættelse, der svarer til 122,56 EUR
pr. 1 000 liter gasolie og 151,01 EUR pr. 1 000 kg LPG. Der skal således anvendes en
afgiftssats på 280,65 EUR pr. 1 000 liter gasolie, der anvendes til opvarmning, og 38,93 EUR
pr. 1 000 kg LPG, der anvendes til opvarmning. De gældende afgiftssatser ligger over de
minimumsafgiftssatser, der er fastsat i direktiv 2003/96/EF.
DA
5
DA
kom (2019) 0138 - Ingen titel
2031513_0007.png
2019/0079 (NLE)
Forslag til
RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE
om tilladelse til Italien til i bestemte geografiske områder at anvende reducerede
afgiftssatser for gasolie og flydende gas, der anvendes til opvarmning, i medfør af artikel
19 i direktiv 2003/96/EF
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af
EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet
3
, særlig artikel 19, stk. 1,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
I medfør af artikel 19, stk. 1, i direktiv 2003/96/EF fik Italien tilladelse til i visse
særligt ugunstigt stillede geografiske områder at anvende reducerede punkafgiftssatser
for gasolie og flydende gas (LPG), der anvendes til opvarmning. Den seneste tilladelse
blev givet indtil den 31. december 2018 ved Rådets gennemførelsesafgørelse
2014/695/EU
4
.
Ved brev af 31. oktober 2018 anmodede de italienske myndigheder om tilladelse til i
visse særligt ugunstigt stillede geografiske områder at anvende reducerede afgiftssatser
for gasolie og LPG, der anvendes til opvarmning, gennem forlængelse af den ordning,
der blev indført ved gennemførelsesafgørelse 2014/695/EU i visse områder, inden
nævnte afgørelses udløb. De italienske myndigheder afleverede supplerende
oplysninger og forklaringer den 14. december 2018. De italienske myndigheder
ønskede tilladelsen bevilget for perioden 1. januar 2019 til 31. december 2024.
Italiens territorium er meget varieret med skiftende klimatiske og geografiske forhold.
Under hensyntagen til de særlige territoriale forhold har Italien indført reducerede
afgiftssatser for gasolie og LPG med henblik på delvist at kompensere for de
uforholdsmæssigt høje varmeudgifter for indbyggerne i visse geografiske områder.
De differentierede afgifter bygger på objektive kriterier og har til formål at stille
befolkningen i de berettigede områder på mere lige fod med resten af befolkningen
ved at reducere deres uforholdsmæssigt høje varmeudgifter, som skyldes hårde
klimatiske forhold eller vanskelige forsyningsforhold med hensyn til brændstof
sammenlignet med resten af det italienske territorium.
De reducerede afgiftssatser anvendes i geografiske områder, som opfylder ét af
følgende kriterier: a) de har de hårdeste klimabetingelser på italiensk territorium (dvs.
kommuner, der er omfattet af klimazone F som defineret i præsidentielt dekret nr. 412
EUT L 283 af 31.10.2003, s. 51.
Rådets gennemførelsesafgørelse 2014/695/EU af 29. september 2014 om tilladelse til Italien til i
bestemte geografiske områder at anvende reducerede afgiftssatser for gasolie og LPG, der anvendes til
opvarmning, i medfør af artikel 19 i direktiv 2003/96/EF (EUT L 291 af 7.10.2014, s. 16).
(2)
(3)
(4)
(5)
(
3
)
(
4
)
DA
6
DA
kom (2019) 0138 - Ingen titel
2031513_0008.png
af 26. august 1993
5
), b) de har hårde klimatiske betingelser kombineret med
vanskelige forsyningsforhold med hensyn til brændstof (dvs. kommuner, der er
omfattet af klimazone E som defineret i præsidentielt dekret nr. 412 af 26. august
1993, for så vidt som naturgasnettet endnu ikke er tilgængeligt i den pågældende
kommune), og c) de er geografisk isolerede kombineret med vanskelig og dyr
brændselsforsyning: Sardinien og mindre øer, for så vidt som naturgasnettet endnu
ikke er tilgængeligt i den pågældende kommune. De reducerede afgiftssatser må kun
anvendes, indtil naturgasnettet er udbygget til at omfatte de pågældende kommuner.
(6)
Foranstaltningen, der anmodes om, er blevet undersøgt af Kommissionen og anses
ikke for at fordreje konkurrencen eller hindre det indre markeds funktion, og den anses
heller ikke for at være uforenelig med EU's miljø-, energi- og transportpolitik. De
reducerede afgiftssatser for både gasolie og LPG er fortsat højere end EU's
minimumsafgiftssatser, der er fastsat ved direktiv 2003/96/EF, og de afbøder kun
delvist de ekstra varmeudgifter i de pågældende geografiske områder.
Følgelig bør det, jf. artikel 19, stk. 2, i direktiv 2003/96/EF, tillades Italien i bestemte
geografiske områder at anvende reducerede afgiftssatser for gasolie og LPG, der
anvendes til opvarmning, frem til den 31. december 2024.
Det følger af artikel 19, stk. 2, i direktiv 2003/96/EF, at hver tilladelse, der gives i
henhold til denne artikel, skal være strengt tidsbegrænset.
For at give de berørte regioner en tilstrækkelig grad af sikkerhed bør tilladelsen
indrømmes for en periode på seks år. For imidlertid ikke at underminere den
fremtidige udvikling af de gældende lovgivningsmæssige rammer vil det være
hensigtsmæssigt at fastslå, at hvis Rådet under henvisning til traktatens artikel 113
indfører et ændret generelt system for beskatning af energiprodukter, som denne
tilladelse ikke vil være tilpasset til, skal denne afgørelse ophøre med at gælde på den
dato, hvor reglerne for dette ændrede system træder i kraft.
For at sikre at foranstaltningen kan anvendes uden afbrydelse for så vidt angår
tilladelsen til at anvende reducerede afgiftssatser i medfør af gennemførelsesafgørelse
2014/695/EU, der udløb den 31. december 2018, er det hensigtsmæssigt, at denne
afgørelse anvendes fra den 1. januar 2019.
Denne afgørelse har ingen indflydelse på anvendelsen af EU's statsstøtteregler
(7)
(8)
(9)
(10)
(11)
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
1. Italien gives tilladelse til at anvende reducerede afgiftssatser for gasolie og LPG, der
anvendes til opvarmning, i følgende ugunstigt stillede geografiske områder:
(a)
(b)
(c)
kommuner, der er omfattet af klimazone F, som fastlagt i præsidentielt dekret nr. 412
af 26. august 1993
kommuner, der er omfattet af klimazone E, som fastlagt i præsidentielt dekret nr. 412
af 26. august 1993
kommuner på Sardinien og på mindre øer, dvs. alle italienske øer bortset fra Sicilien.
(
5
)
Præsidentielt dekret nr. 412 af 26. august 1993 opdeler det italienske territorium i seks klimazoner (A til
F). Klassificeringen er baseret på enheden "grader pr. dag", som er udtryk for det antal dage om året,
hvor udendørstemperaturen er forskellig fra de optimale 20 °C, og der derfor er behov for opvarmning.
DA
7
DA
kom (2019) 0138 - Ingen titel
2. For at undgå overkompensation må nedsættelsen ikke overstige de ekstra varmeudgifter i
de pågældende områder. I det særlige tilfælde Sardinien og mindre øer må afgiftsnedsættelsen
som følge heraf ikke føre til brændstofpriser, der er lavere end de tilsvarende brændstofpriser
på det italienske fastland.
3. Den reducerede afgiftssats skal være i overensstemmelse med kravene i direktiv
2003/96/EF, især med de i nævnte direktivs artikel 9 fastsatte minimumsafgiftssatser.
Artikel 2
Berettigelsen til afgiftsnedsættelse i de geografiske områder, der er omhandlet i artikel 1, stk.
1, litra b) og c), er betinget af manglende adgang til naturgasnettet i den pågældende
kommune.
Artikel 3
Denne afgørelse anvendes fra den 1. januar 2019 til den 31. december 2024.
Hvis Rådet under henvisning til traktatens artikel 113 imidlertid indfører et ændret generelt
system for beskatning af energiprodukter, som den tilladelse, der gives i denne afgørelses
artikel 1, ikke vil være tilpasset til, ophører denne afgørelse dog med at gælde på den dato,
hvor reglerne for dette ændrede system træder i kraft.
Artikel 4
Denne afgørelse er rettet til Den Italienske Republik.
Udfærdiget i Bruxelles, den
[…].
På Rådets vegne
Formand
DA
8
DA