Europaudvalget 2019
KOM (2019) 0172
Offentligt
2043836_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 10.4.2019
COM(2019) 172 final
ANNEX 1
BILAG
til forslag til
RÅDETS AFGØRELSE
om undertegnelse på Unionens vegne og midlertidig anvendelse af protokollen til
gennemførelse af fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og
Republikken Guinea-Bissau (2019-2024)
DA
DA
 kom (2019) 0172 - Ingen titel
2043836_0002.png
BILAG 1
PROTOKOL TIL GENNEMFØRELSE AF FISKERIPARTNERSKABSAFTALEN
MELLEM DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB OG REPUBLIKKEN GUINEA-
BISSAU
(2019-2024)
Artikel 1
Anvendelsesperiode og fiskerimuligheder
Fiskerimulighederne
for
Den
Europæiske
Unions
fiskeripartnerskabsaftalens artikel 5 fastsættes således:
1.
fartøjer
i
henhold
til
I protokollens første og andet anvendelsesår udtrykkes fiskerimulighederne ved et
fiskeriindsatssystem (BRT) på følgende måde:
–
Demersale arter (krebsdyr, blæksprutter og fisk) og små pelagiske arter:
(a)
(b)
(c)
–
frysetrawlere til rejefiskeri: 3 700 BRT om året
frysetrawlere til fiskeri efter fisk og blæksprutte: 3 500 BRT om året
trawlere til fiskeri efter små pelagiske arter: 15 000 BRT om året
Stærkt vandrende arter (arter opført i bilag 1 til De Forenede Nationers
havretskonvention af 1982) med undtagelse af familierne
Alopiidae
og
Sphyrnidae
samt arterne
Cethorinus maximus, Rhincodon typus, Carcharodon
carcharias, Carcharinus falciformis, Carcharinus longimanus.
(a)
(b)
notfartøjer med fryseanlæg til tunfiskeri og langlinefartøjer: 28 fartøjer
stangfartøjer til tunfiskeri: 13 fartøjer.
2.
Fra protokollens tredje anvendelsesår skal fiskerimulighederne udtrykkes ved hjælp af
fangstbegrænsningerne pr. art (TAC) på følgende måde:
–
(a)
(b)
(c)
(d)
–
Demersale arter (krebsdyr, blæksprutter og fisk) og små pelagiske arter:
frysetrawlere til rejefiskeri: 2 500 ton pr. år
frysetrawlere til fiskeri efter fisk: 11 000 ton pr. år
frysetrawlere til fiskeri efter blæksprutter: 1 500 ton pr. år
trawlere til fiskeri efter små pelagiske arter 18 000 ton pr. år
Stærkt vandrende arter (arter opført i bilag 1 til De Forenede Nationers
havretskonvention af 1982) med undtagelse af familierne
Alopiidae
og
Sphyrnidae
samt arterne
Cethorinus maximus, Rhincodon typus, Carcharodon
carcharías, Carcharinus falciformis, Carcharinus longimanus.
(a)
(b)
notfartøjer med fryseanlæg til tunfiskeri og langlinefartøjer: 28 fartøjer
stangfartøjer til tunfiskeri: 13 fartøjer.
3.
Overgangen fra systemet med indsatsforvaltning (BRT) til et system med
fangstbegrænsning (TAC) vil blive ledsaget af gennemførelsen af det elektroniske
indberetningssystem (Electronic Reporting System
—
ERS) og behandlingen af de
fremsendte fangstdata. Med henblik herpå vil Den Blandede Komité inden protokollens
tredje anvendelsesår udarbejde retningslinjer for en ensartet anvendelse af dette system
for alle industriflåder.
Stk. 1 og 2 finder anvendelse med forbehold af denne protokols artikel 8 og 9.
4.
DA
DA
 kom (2019) 0172 - Ingen titel
Artikel 2
Gyldighedsperiode
Denne protokol og bilaget hertil gælder i fem år fra den første dato for dens midlertidige
anvendelse i henhold til artikel 16, medmindre den opsiges i overensstemmelse med artikel 15.
Artikel 3
Principper
1.
De to parter forpligter sig til at fremme ansvarligt fiskeri i Guinea-Bissaus fiskerizone
efter princippet om ikkeforskelsbehandling. Guinea-Bissau forpligter sig til ikke at give
mere gunstige tekniske vilkår end dem, der er omhandlet i denne protokol, til andre
udenlandske flåder, der fisker i Guinea-Bissaus fiskerizone, og som har samme
karakteristika og fisker efter de samme arter.
Parterne forpligter sig til at sikre gennemførelsen af denne protokol i overensstemmelse
med artikel 9 i Cotonouaftalen om de væsentlige elementer vedrørende
menneskerettighederne, de demokratiske principper og retsstaten og de grundlæggende
elementer vedrørende god forvaltning af offentlige anliggender, bæredygtig udvikling
og en sund og bæredygtig miljøforvaltning.
Parterne forpligter sig til at offentliggøre og udveksle oplysninger om enhver aftale, der
gør det muligt for udenlandske fartøjer at sejle ind i Guinea-Bissaus fiskerizone, og den
deraf følgende fiskeriindsats, navnlig antallet af udstedte tilladelser og fangster.
I overensstemmelse med aftalens artikel 5 må EU-fartøjer kun fiske i Guinea-Bissaus
fiskeriområde, hvis de er i besiddelse af en fiskeritilladelse, der er udstedt i henhold til
denne protokol og efter de nærmere bestemmelser i bilaget hertil.
Artikel 4
Finansiel modydelse
1.
2.
(a)
(b)
3.
Den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalens artikel 7,
fastsættes for den i protokollens artikel 1 anførte periode til 15 600 000 EUR om året.
Den finansielle modydelse omfatter:
et årligt beløb på 11 600 000 EUR for adgang til fiskeressourcerne i Guinea-Bissaus
fiskerizone
et specifikt beløb på 4 000 000 EUR om året til støtte for Guinea-Bissaus sektorpolitik
for fiskeri.
Det beløb, som rederne skal betale i form af afgifter for de fiskeritilladelser, som
udstedes i henhold til artikel 4 i aftalen og efter de regler, der er fastsat i kapitel II,
anslås til ca. 4 mio. EUR.
Stk. 1 finder anvendelse med forbehold af bestemmelserne i artikel 8, 9, 14, 15 og 16 i
denne protokol.
Den finansielle modydelse i henhold til stk. 2, litra a) og b), betales senest 90 dage efter
datoen for protokollens midlertidige anvendelse og senest 30 dage efter årsdagen for
protokollens midlertidige anvendelse for de følgende år.
Guinea-Bissaus myndigheder har enekompetence med hensyn til anvendelsen af den
finansielle modydelse, der er omhandlet i stk. 2, litra a).
De i denne artikel omhandlede betalinger indbetales på en særlig konto, som
statskassen har oprettet i Guinea-Bissaus nationalbank, idet ministeriet med ansvar for
2.
3.
4.
4.
5.
6.
7.
DA
DA
 kom (2019) 0172 - Ingen titel
fiskeri hvert år meddeler de nødvendige bankoplysninger. Den finansielle modydelse
til sektorstøtte, der er omhandlet i stk. 2, litra b), stilles til rådighed for Guinea-Bissau
på en konto, som statskassen har oprettet. Guinea-Bissaus myndigheder sender hvert år
kontooplysningerne til Europa-Kommissionen.
Artikel 5Sektorstøtte
1.
Sektorstøtten inden for rammerne af denne protokol skal bidrage til gennemførelsen af
den nationale fiskeristrategi og den blå økonomi. Den har til formål at fremme en
bæredygtig forvaltning af fiskeressourcerne og udviklingen af sektoren, navnlig
gennem:
–
–
–
–
–
–
–
–
2.
forbedring af tilsynet med og overvågningen og kontrollen af fiskeriaktiviteter
(herunder installation af EIS og sikring af, at det er operationelt)
styrkelse af indsamlingen og behandlingen af data til videnskabelige formål samt
kapacitet til analyse og evaluering af fiskeriressourcer og fiskeri
styrkelse af kapaciteten hos aktørerne inden for fiskeriet
støtte til ikkeindustrielt fiskeri
styrkelse af det internationale samarbejde
forbedring af betingelserne for eksport af fiskevarer og fremme af investeringer i
sektoren
udvikling af infrastruktur af relevans for fiskeriet
støtte til fremme af den blå økonomi og udviklingen af akvakultur.
Den Blandede Komité vedtager senest tre måneder efter protokollens ikrafttræden eller
i givet fald den midlertidige anvendelse et flerårigt sektorprogram samt
gennemførelsesbestemmelserne herfor, navnlig:
de årlige og flerårige retningslinjer for, hvordan den finansielle modydelse, der er
omhandlet i artikel 4, stk. 2, litra b), skal anvendes
de årlige og flerårige mål, der skal nås for at fremme et bæredygtigt og ansvarligt
fiskeri under hensyntagen til prioriteringen i Guinea-Bissaus nationale fiskeripolitik
eller andre relevante politikker, navnlig hvad angår støtte til ikke-industrielt fiskeri,
overvågning, kontrol og bekæmpelse af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri
(IUU) samt prioriteringer vedrørende styrkelsen af Guinea-Bissaus videnskabelige
kapacitet i fiskerisektoren
de nødvendige kriterier og procedurer, herunder i givet fald budgetmæssige og
finansielle indikatorer, for en årlig evaluering af resultaterne.
Enhver foreslået ændring af det flerårige sektorprogram skal godkendes af begge parter
i Den Blandede Komité.
Guinea-Bissau forelægger hvert år en statusrapport om de projekter, der gennemføres
med finansiering fra sektorstøtten; rapporten skal drøftes i Den Blandede Komité.
Guinea-Bissau forelægger også en endelig rapport inden protokollens udløb.
Den Europæiske Union kan helt eller delvis revidere eller suspendere betalingen af den
særlige finansielle modydelse, som er omhandlet i artikel 4, stk. 2, litra b), i denne
protokol, hvis den finansielle modydelse ikke udnyttes til formålet, eller hvis en
evaluering foretaget af Den Blandede Komité viser, at de opnåede resultater ikke
stemmer overens med programmeringen.
(a)
(b)
(c)
3.
4.
5.
DA
DA
 kom (2019) 0172 - Ingen titel
6.
Betalingen af den finansielle modydelse genoptages efter konsultation og enighed
mellem de to parter, når resultaterne af gennemførelsen berettiger hertil. Betalingen af
denne finansielle modydelse kan dog ikke finde sted efter en periode på seks måneder
efter protokollens udløb.
Parterne sørger for, at de foranstaltninger, der finansieres af sektorstøtten, er synlige.
Artikel 6
Videnskabeligt samarbejde om ansvarligt fiskeri
7.
1.
De to parter forpligter sig til at fremme ansvarligt fiskeri og bekæmpe ulovligt,
urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU) i Guinea-Bissaus fiskerizone efter princippet
om ikke-diskrimination af de forskellige flåder, der fisker i disse farvande, og på
grundlag af principperne om bæredygtig forvaltning af fiskeressourcerne og de marine
økosystemer.
I den periode, der er omfattet af denne protokol, samarbejder Den Europæiske Union
og Guinea-Bissau om at følge udviklingen i ressourcernes og fiskeriets tilstand i
Guinea-Bissaus fiskerizone.
De to parter forpligter sig til at fremme overholdelsen af henstillingerne fra Den
Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet
(ICCAT) og Komitéen for Fiskeriet i det Østlige Centrale Atlanterhav (CECAF) og
styrke samarbejdet på subregionalt niveau vedrørende en ansvarlig fiskeriforvaltning,
især inden for rammerne af Den Subregionale Fiskerikommission (CSRP).
De to parter holder samråd i Den Blandede Komité for i givet fald og efter fælles
overenskomst at vedtage nye foranstaltninger til at sikre en bæredygtig forvaltning af
fiskeressourcerne.
Artikel 7
Den Fælles Videnskabelige Komité
2.
3.
4.
1.
Den Fælles Videnskabelige Komité er sammensat af videnskabsfolk, hvoraf hver af de
to parter udpeger lige mange. Hvis parterne beslutter det, kan deltagelsen i Den Fælles
Videnskabelige Komité også omfatte observatører, herunder navnlig repræsentanter fra
regionale fiskeriforvaltningsorganisationer som f.eks. CECAF.
Den Fælles Videnskabelige Komité mødes mindst én gang om året i overensstemmelse
med artikel 4, stk. 1, i fiskeripartnerskabsaftalen. Møderne afholdes i princippet
skiftevis i Guinea-Bissau og i Den Europæiske Union. Efter anmodning fra en af
parterne kan der ligeledes indkaldes til andre møder. Formandskabet for møderne
udøves skiftevis af de to parter.
Den Fælles Videnskabelige Komités opgaver omfatter bl.a. følgende aktiviteter:
at indsamle data vedrørende den fiskeriindsats og de fangster, der foretages af nationale
og udenlandske flåder, som fisker i Guinea-Bissaus fiskerizone efter de arter, der er
omfattet af denne protokol
at foreslå, følge eller analysere de årlige undersøgelsestogter og dermed bidrage til
evalueringen af bestandene og gøre det muligt at fastlægge de fiskeri- og
udnyttelsesmuligheder, der vil sikre bevarelsen af ressourcerne og deres økosystemer
på grundlag heraf at udarbejde en årlig videnskabelig rapport om det fiskeri, der er
omfattet af denne aftale
2.
3.
(a)
(b)
(c)
DA
DA
 kom (2019) 0172 - Ingen titel
(d)
på eget initiativ eller til efterkommelse af en anmodning fra Den Blandede Komité eller
en af parterne at afgive enhver form for videnskabelig udtalelse om de
forvaltningsforanstaltninger, der skønnes nødvendig for at sikre en bæredygtig
udnyttelse af de bestande og det fiskeri, der er omfattet af denne protokol.
Den Blandede Komité vedtager på grundlag af henstillinger og afgørelser truffet af
ICCAT og i lyset af de bedste videnskabelige udtalelser fra f.eks. CECAF og i givet
fald Den Fælles Videnskabelige Komités konklusioner foranstaltninger, der tager sigte
på en bæredygtig udnyttelse af fiskearter omfattet af protokollen, og som vedrører EU-
fiskerfartøjernes aktiviteter.
Artikel 8
Revision af fiskerimuligheder og tekniske foranstaltninger
4.
1.
Hvis Guinea-Bissau på grundlag af en udtalelse fra Den Fælles Videnskabelige Komité
beslutter for et område eller en periode at lukke et fiskeri for at bevare ressourcer,
mødes Den Blandede Komité for at analysere grundlaget for den pågældende
beslutning, vurdere lukningens virkninger for EU-fartøjernes fiskeri inden for
rammerne af denne aftale og træffe afgørelse om eventuelle korrigerende
foranstaltninger.
I de tilfælde, der er omhandlet i stk. 1, aftales der i Den Blandede Komité en
proportionel nedsættelse af den i aftalen omhandlede finansielle modydelse, som EU
skal betale, og i givet fald en kompensation til rederne.
Enhver lukning af et fiskeri, som besluttes af Guinea-Bissau på grundlag af en
videnskabelig udtalelse, anvendes uden forskelsbehandling på alle de fartøjer, der er
berørt af dette fiskeri, også nationale fartøjer og fartøjer, der fører et tredjelands flag.
De i artikel 1 omhandlede fiskerimuligheder kan efter fælles aftale i Den Blandede
Komité revideres på grundlag af en henstilling fra Den Fælles Videnskabelige Komité.
I så fald justeres den finansielle modydelse, som er omhandlet i artikel 4, stk. 2, litra a),
forholdsmæssigt og pro rata temporis, og nærværende protokol og bilaget hertil ændres
i fornødent omfang.
Den Blandede Komité kan, hvis det er nødvendigt, efter fælles aftale undersøge og
tilpasse bestemmelserne om fiskeribetingelserne og gennemførelsesbestemmelserne til
denne protokol og bilagene hertil, herunder bestemmelserne om overvågning af
sektorstøtten.
Artikel 9
Forsøgsfiskeri og nye fiskerimuligheder
2.
3.
4.
5.
1.
Hvis EU-fiskerfartøjer er interesseret i fiskeri, der ikke er omhandlet i artikel 1, for at
afprøve den tekniske gennemførlighed og økonomiske rentabilitet af nye former for
fiskeri, kan der udstedes tilladelser til sådant forsøgsfiskeri i overensstemmelse med
gældende lovgivning i Guinea-Bissau. Forsøgsfiskeriet bør så vidt muligt understøttes
af lokal videnskabelig og teknisk ekspertise. Formålet med forsøgsfiskeri er at afprøve
den tekniske gennemførlighed og økonomiske rentabilitet af nye former for fiskeri.
Europa-Kommissionen meddeler med henblik herpå Guinea-Bissaus myndigheder
anmodningerne om licenser til forsøgsfiskeri på grundlag af et teknisk dossier med
angivelse af:
målarter
fartøjets tekniske specifikationer
2.
(a)
(b)
DA
DA
 kom (2019) 0172 - Ingen titel
(c)
(d)
(e)
3.
4.
5.
fartøjets officerers erfaring med den pågældende fiskeriaktivitet
forslag til tekniske parametre for forsøgstogtet (varighed, redskab, udforskningsområde
osv.)
typen af de indsamlede data for at sikre en videnskabelig vurdering af
fiskeriaktiviteternes indvirkning på fiskeressourcerne og økosystemerne.
Tilladelser til forsøgsfiskeri bør højst gives for seks måneder. De er underlagt
betalingen af en afgift, der er fastsat af Guinea-Bissaus myndigheder.
Der skal være en videnskabelig observatør fra flagstaten og en observatør udvalgt af
Guinea-Bissau om bord under hele togtets varighed.
De fangster, der er tilladt for forsøgsfiskeritogtet, fastsættes af Guinea-Bissaus
myndigheder. De fangster, der falder inden for rammerne af og tages under
forsøgstogtet, forbliver rederens ejendom. Fisk, som ikke har den forskriftsmæssige
størrelse eller som i henhold til Guinea-Bissaus gældende lovgivning ikke må fanges,
må ikke opbevares om bord eller markedsføres.
De udførlige resultater af togtet meddeles Den Blandede Komité og Den Fælles
Videnskabelige Komité med henblik på analyse.
Hvis de europæiske fiskerfartøjer har interesse i fiskeri, der ikke er omhandlet i artikel
1 i denne protokol, rådfører parterne sig med Den Fælles Videnskabelige Komité.
Parterne aftaler, hvilke betingelser der skal gælde for disse nye fiskerimuligheder, og
foretager ændringer af denne protokol og af bilaget hertil indtil protokollens udløb.
Den finansielle modydelse, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2, litra a), i denne
protokol, forhøjes tilsvarende. Redernes afgifter og de betingelser, der er fastsat i
bilaget, ændres tilsvarende.
Artikel 10
EU-aktørers økonomiske integration i Guinea-Bissaus fiskerisektor
6.
7.
1.
De to parter forpligter sig til at fremme de europæiske aktørers økonomiske integration
i alle grene af fiskerisektoren i Guinea-Bissau, navnlig gennem oprettelse af
fællesforetagender og etablering af infrastruktur.
De to parter samarbejder om at bevidstgøre de europæiske private operatører om
handels- og industrimæssige muligheder, navnlig inden for direkte investeringer, i hele
fiskerisektoren i Guinea-Bissau.
Inden for rammerne af samme mål kan Guinea-Bissau yde incitamenter til de
operatører, der forpligter sig til at foretage sådanne investeringer.
De to parter samarbejder om at identificere investeringsmuligheder
finansieringsinstrumenter til gennemførelse af identificerede tiltag eller projekter.
Den Blandede Komité aflægger hvert år rapport om gennemførelsen af denne artikel.
Artikel 11
Udveksling af oplysninger
og
2.
3.
4.
5.
1.
2.
Parterne forpligter sig til at prioritere elektroniske systemer til udveksling af
oplysninger og dokumenter i forbindelse med gennemførelsen af protokollen.
Den elektroniske udgave af dokumenterne i denne protokol vil under alle
omstændigheder være sidestillet med papirudgaven.
DA
DA
 kom (2019) 0172 - Ingen titel
3.
Parterne underretter straks hinanden om eventuelle funktionsfejl i IT-systemerne.
Oplysninger og dokumenter i forbindelse med aftalens gennemførelse erstattes så
automatisk af papirudgaver efter de nærmere bestemmelser i bilaget.
Artikel 12
Oplysningers fortrolighed
1.
Parterne forpligter sig til altid at behandle alle persondata om EU-fartøjer og deres
fiskeri, der indsamles som led i aftalen, med omhu og i overensstemmelse med
principperne om fortrolighed og databeskyttelse.
Parterne sørger for, at kun aggregerede oplysninger om EU-flådens fiskeri i Guinea-
Bissaus fiskerizone gøres offentligt tilgængelig i overensstemmelse med de relevante
bestemmelser i ICCAT og andre regionale og subregionale fiskeriorganisationer.
Oplysninger, der kan betragtes som fortrolige, må af de kompetente myndigheder kun
anvendes med henblik på aftalens gennemførelse og i forbindelse med forvaltning,
opfølgning, kontrol og overvågning af fiskeriet.
Den Blandede Komité kan for persondata, som fremsendes af Den Europæiske Union,
fastsætte passende beskyttelsesforanstaltninger og retsmidler i overensstemmelse med
den generelle forordning om databeskyttelse
Artikel 13
Gældende lovgivning
2.
3.
4.
1.
EU-fiskerfartøjer fisker i Guinea-Bissaus farvande efter gældende lovgivning i Guinea-
Bissau, medmindre andet er bestemt i fiskeripartnerskabsaftalen, i denne protokol og i
bilaget og tillæggene hertil.
Parterne giver hinanden skriftlig meddelelse om enhver ændring i deres respektive
fiskeripolitik og -lovgivning. Disse ændringer af lovgivningen, som har en teknisk
indvirkning på fiskeriet, finder anvendelse på EU-fartøjer efter udløbet af en frist på tre
måneder efter den officielle meddelelse herom.
Artikel 14
Suspension af protokollens gennemførelse
2.
1.
Gennemførelsen af protokollen, herunder betaling af den finansielle modydelse, der er
omhandlet i artikel 4, stk. 2, litra a) og b), kan suspenderes efter samråd i Den
Blandede Komité, hvis en eller flere af følgende betingelser er opfyldt:
hvis der opstår usædvanlige omstændigheder, bortset fra naturfænomener, som gør det
umuligt at fiske i Guinea-Bissaus fiskerizone
hvis der sker væsentlige ændringer i fastlæggelsen og gennemførelsen af den ene eller
anden parts fiskeripolitik, som berører denne protokols bestemmelser
hvis der indledes konsultationer i medfør af artikel 96 i Cotonouaftalen vedrørende
overtrædelse af væsentlige og grundlæggende elementer i menneskerettighederne, jf.
artikel 9 i nævnte aftale
hvis Unionens betaling af den finansielle modydelse, jf. artikel 4, stk. 2, litra a),
udebliver af andre årsager end dem, der er fastsat i litra c) i dette stykke
hvis der opstår en alvorlig og uløst tvist mellem parterne om fortolkningen eller
gennemførelsen af aftalen og af denne protokol.
(a)
(b)
(c)
(d)
(e)
DA
DA
 kom (2019) 0172 - Ingen titel
2.
Betalingen af den finansielle modydelse genoptages efter samråd og overenskomst
mellem parterne, så snart den situation, der gik forud for begivenhederne omhandlet i
stk. 1, er bragt i orden. Betalingen af den særlige finansielle modydelse, der er
omhandlet i artikel 4, stk. 2, litra b), kan dog ikke finde sted efter en periode på 6
måneder efter protokollens udløb.
Fiskeritilladelser til europæiske fartøjer kan suspenderes sammen med betalingen af
den finansielle modydelse, jf. artikel 4, stk. 2, litra a). I tilfælde af genoptagelse
forlænges disse fiskeritilladelser med en periode svarende til den periode, hvor fiskeriet
har været indstillet. Alle EU-fiskerfartøjers aktiviteter i Guinea-Bissaus fiskerizone
afbrydes i suspensionsperioden.
For at protokollens anvendelse kan suspenderes, skal den part, der ønsker en sådan
suspension, meddele dette skriftligt mindst tre måneder før den dato, hvor nævnte
suspensionen træder i kraft, med den undtagelse, der er fastsat i stk. 1, litra c), som
medfører en øjeblikkelig suspension. I mellemtiden indleder parterne samråd i Den
Blandede Komité.
I tilfælde af suspension fortsætter parterne med at holde samråd for at finde en
mindelig løsning på tvisten. Når en sådan løsning er fundet, anvendes protokollen på
ny, og den finansielle modydelse nedsættes forholdsmæssigt og pro rata temporis, efter
hvor længe protokollens anvendelse har været suspenderet.
Artikel 15
Opsigelse
3.
4.
5.
1.
Ved opsigelse af denne protokol giver den part, der ønsker at opsige protokollen,
mindst seks måneder inden den dato, hvor opsigelsen træder i kraft, skriftligt den anden
part meddelelse om, at protokollen ønskes opsagt.
Efter en opsigelsesmeddelelse som omhandlet i foregående stykke indleder parterne
samråd.
Artikel 16
Midlertidig anvendelse
2.
Denne protokol og bilaget hertil anvendes midlertidigt fra datoen for undertegnelsen.
Artikel 17
Ikrafttræden
Denne protokol og bilaget hertil træder i kraft på den dato, hvor parterne gensidigt meddeler
hinanden, at de i den forbindelse nødvendige procedurer er afsluttet.
DA
DA
 kom (2019) 0172 - Ingen titel
BILAG TIL PROTOKOLLEN
BETINGELSER FOR EU-FARTØJERS FISKERI I GUINEA-BISSAUS FISKERIZONE
KAPITEL I
GENERELLE BESTEMMELSER
1.
Udpegning af kompetente myndigheder
Med henblik på anvendelsen af dette bilag, og medmindre andet er fastsat, forstås ved enhver
henvisning til en ansvarlig myndighed i henholdsvis Den Europæiske Union (EU) og
Guinea-Bissau følgende:
–
–
2.
for EU: Europa-Kommissionen, i givet fald via EU-delegationen
for Guinea-Bissau: det ministerium, der er ansvarligt for fiskeri.
Tilladt fiskerizone
Den fiskerizone, som EU-fartøjer har tilladelse til at fiske i, skal svare til Guinea-Bissaus
fiskerizone, herunder den del, der svarer til den fælles zone mellem Guinea-Bissau og Senegal, i
overensstemmelse med Guinea-Bissaus lovgivning og de relevante internationale konventioner,
som Guinea-Bissau er part i.
Basislinjerne er fastlagt i den nationale lovgivning.
3.
Udpegning af lokal repræsentant
Ethvert EU-fartøj, bortset fra tunfiskerfartøjer, der vil ansøge om fiskeritilladelse i henhold til
den denne protokol, skal repræsenteres af en repræsentant med bopæl i Guinea-Bissau.
4.
Bankkonto
Inden protokollen træder i kraft, giver Guinea-Bissau Den Europæiske Union meddelelse om,
hvilken bankkonto eller hvilke bankkonti de beløb, som fiskerfartøjerne skal betale i henhold til
aftalen, skal indsættes på. Omkostningerne i forbindelse med bankoverførslerne betales af
rederne.
5.
Kontaktcentre
De to parter underretter hinanden om deres respektive kontaktpunkter, som gør det muligt at
udveksle oplysninger om protokollens gennemførelse, navnlig om spørgsmål vedrørende
udveksling af samlede data om fangster og fiskeriindsatser, procedurer vedrørende
fiskeritilladelser og gennemførelse af sektorstøtten.
DA
DA
 kom (2019) 0172 - Ingen titel
KAPITEL II
FISKERITILLADELSER
Del 1: Gældende procedurer
1.
Betingelse for tildeling af fiskeritilladelse
—
berettigede fartøjer
De fiskeritilladelser, der er omhandlet i aftalens artikel 6, udstedes på den betingelse, at fartøjet
er opført i Den Europæiske Unions register over fiskerfartøjer og overholder bestemmelserne i
forordning (EU) 2017/2403 om bæredygtig forvaltning af de eksterne fiskerflåder. Alle tidligere
forpligtelser i relation til rederen, fartøjsføreren eller selve fartøjet som følge af deres
fiskeriaktiviteter i Guinea-Bissau som led i aftalen skal være opfyldt.
2.
Ansøgning om fiskeritilladelse
EU indgiver en fiskeritilladelsesansøgning for hvert fartøj, der ønsker at fiske i henhold til
aftalen, til Guinea-Bissau mindst 40 dage før datoen for den ønskede
gyldighedsperiodes begyndelse på et skema som vist i tillægget.
Ved hver førstegangsansøgning om fiskeritilladelse under den gældende protokol, eller ved
ansøgning om fiskeritilladelse efter en teknisk ændring af det pågældende fartøj,
indsendes der sammen med ansøgningen:
a)
b)
c)
d)
bevis for betaling af den faste afgift for den ønskede fiskeritilladelses
gyldighedsperiode
navn og adresse på fartøjets eventuelle lokale repræsentant
for så vidt angår trawlere, bevis for forudbetaling af det faste observatørbidrag
for så vidt angår trawlere, attest for fartøjets tonnage udstedt af flagstaten.
Ved fornyelse af en fiskeritilladelse under den gældende protokol skal ansøgningen om
fornyelse for et fartøj, hvis tekniske specifikationer ikke er blevet ændret, blot ledsages
af et bevis for betaling af afgiften og i givet fald det faste observatørbidrag.
3.
Udstedelse af fiskeritilladelse
Guinea-Bissau udsteder den oprindelige fiskeritilladelse senest 25 dage efter modtagelsen af den
fuldstændige ansøgning og senest 15 dage før fangstperiodens start. Denne tilladelse sendes til
rederne:
–
–
for så vidt angår trawlere, via redernes repræsentanter, med en kopi til Den Europæiske
Union, og
for så vidt angår tunfiskerfartøjer via Den Europæiske Unions delegation i Guinea-
Bissau.
For tunfiskefartøjer sender den kompetente myndighed straks elektronisk en kopi af denne
fiskeritilladelse til rederen og i givet fald til dennes lokale repræsentant med kopi til Den
Europæiske Union. Gyldigheden af denne kopi udløber ved modtagelsen originaleksemplaret af
fiskeritilladelsen. Kopien, der opbevares om bord på tunfiskerfartøjer, er gyldigt i 40 dage og
sidestilles med originaleksemplaret.
Ved fornyelse af en fiskeritilladelse i protokollens gyldighedsperiode skal den nye
fiskeritilladelse indeholde en utvetydig henvisning til den oprindelige fiskeritilladelse.
Den Europæiske Union sender fiskeritilladelsen til rederen eller dennes repræsentant. Hvis Den
Europæiske Unions kontor er lukket, kan Guinea-Bissau sende fiskeritilladelsen direkte
til rederen eller dennes repræsentant med kopi til Den Europæiske Union.
DA
DA
 kom (2019) 0172 - Ingen titel
4.
Liste over fartøjer, der har tilladelse til at fiske
Så snart Guinea-Bissau har udstedt fiskeritilladelserne, opstiller det for hver fartøjskategori
hurtigst muligt en endelig liste over de fartøjer, der har tilladelse til at fiske i Guinea-Bissaus
fiskerizone. Denne liste sendes straks elektronisk til den nationale fiskerikontrolmyndighed og
Den Europæiske Union.
5.
Fiskeritilladelsers gyldighedsperiode
Fiskeritilladelserne udstedes for en periode på et kvartal, halvår eller år.
Med henblik på bestemmelse af gyldighedsperiodens start forstås ved årlig periode:
a)
b)
c)
i protokollens første anvendelsesår, perioden mellem den dato, hvor protokollen
tages midlertidigt i anvendelse, og den 31. december samme år
derefter, hvert hele kalenderår
i protokollens sidste anvendelsesår, perioden fra den 1. januar til datoen for
protokollens udløb.
En gyldighedsperiode for et kvartal eller et halvår starter den første dag i hver måned.
Fiskeritilladelsernes gyldighedsperiode må dog ikke strække sig længere end til den 31.
december i udstedelsesåret.
6.
Opbevaring af fiskeritilladelsen om bord
Fiskeritilladelsen skal altid være om bord på fartøjet.
Tunfiskerfartøjer og langlinefartøjer med flydeline har dog tilladelse til at fiske, så snart de er
opført på ovennævnte foreløbige liste. I så fald skal de pågældende fartøjer altid medføre den
foreløbige liste, indtil de har fået udstedt fiskeritilladelse.
7.
Overdragelse af fiskeritilladelser
En tilladelse udstedes til et specifikt fartøj og kan ikke overdrages.
I tilfælde af force majeure og på anmodning af Den Europæiske Union udskiftes
fiskeritilladelsen dog med en ny tilladelse, der udstedes til et andet fartøj svarende til det fartøj,
som skal udskiftes.
En sådan overdragelse foregår på den måde, at rederen eller dennes repræsentant i Guinea-
Bissau tilbageleverer den fiskeritilladelse, der skal udskiftes, og at Guinea-Bissau hurtigst
muligt udsteder erstatningstilladelsen. Erstatningstilladelsen udstedes straks til rederen eller
dennes repræsentant, når den tilladelse, der skal udskiftes, tilbageleveres efter den tekniske
inspektion i overensstemmelse med punkt 9 i dette kapitel. Erstatningstilladelsen er gyldig fra
den dag, hvor den tilladelse, der skal udskiftes, leveres tilbage.
For trawlere gælder det, at hvis det fartøj, der erstatter et andet, har en større
bruttoregistertonnage end det erstattede fartøj, betales den supplerende afgift pro rata i forhold
til tonnageforskellen og den resterende gyldighedsperiode. Den supplerende afgift betales af
rederen, når fiskeritilladelsen overdrages.
Guinea-Bissau ajourfører straks listen over fartøjer, der har tilladelse til at fiske. Den nye liste
sendes straks til den nationale fiskerikontrolmyndighed og Den Europæiske Union.
8.
Hjælpefartøjer
Efter anmodning fra Den Europæiske Union giver Guinea-Bissau tilladelse til, at EU-fartøjer
med fiskeritilladelse benytter hjælpefartøjer. Hjælpefartøjer skal sejle under en EU-
medlemsstats flag eller tilhøre et EU-selskab og må ikke være udstyret til fiskeri.
DA
DA
 kom (2019) 0172 - Ingen titel
Guinea-Bissau opstiller listen over de hjælpefartøjer, der har fået udstedt tilladelse, og meddeler
den hurtigst muligt til den nationale fiskerikontrolmyndighed og Den Europæiske Union.
Hjælpefartøjer skal være i besiddelse af en behørig tilladelse, der er udstedt i overensstemmelse
med Guinea-Bissaus lovgivning mod betaling af en årlig afgift.
9.
Teknisk inspektion af trawlere
En gang om året eller efter en ændring af fartøjets tonnage, eller hvis anvendelsen af andre
fiskeredskaber medfører en ændring af fiskerikategori, skal enhver form for EU-trawlere
indfinde sig i havnen i Bissau for at undergå en teknisk inspektion i overensstemmelse med
Guinea-Bissaus gældende lovgivning.
Formålet med den tekniske inspektion er at kontrollere, om fartøjets tekniske specifikationer og
de fiskeredskaber, der er om bord, opfylder bestemmelserne, og om de sundhedsmæssige regler
og bestemmelserne om påmønstring af nationale sømænd er overholdt.
Guinea-Bissau skal gennemføre den tekniske inspektion inden for højst 48 timer efter
trawlerens ankomst til havnen, forudsat at ankomsten er blevet anmeldt på forhånd.
Efter den tekniske inspektion udsteder
overensstemmelsesattest til fartøjets fører.
Guinea-Bissau
hurtigst
muligt
en
Overensstemmelsesattesten gælder for ét år. Der skal dog indhentes en ny
overensstemmelsesattest ved enhver ændring til eller fra rejefiskeri. Desuden er det nødvendigt
med en ny overensstemmelsesattest, i tilfælde af at fartøjet forlader Guinea-Bissaus fiskerizone i
en periode på over 45 dage.
Overensstemmelsesattesten skal altid være om bord på fartøjet.
Udgifterne til den tekniske inspektion afholdes af rederen og svarer til det beløb, der er fastsat i
tariffen i Guinea-Bissaus lovgivning. Disse udgifter må ikke være højere end de beløb, der
betales for samme ydelse af de nationale fartøjer eller fartøjer med tredjelandsflag.
Del 2: Afgifter og forskud
De faste afgift er fastsat i specifikationsbladene i tillægget til dette bilag for de enkelte
fiskerikategorier. Den inkluderer alle nationale og lokale afgifter, undtagen havneafgifter og
udgifter til tjenesteydelser.
Hvis fiskeritilladelsens gyldighedsperiode er på under ét år, tilpasses den faste afgift
forholdsmæssigt til den ønskede gyldighedsperiode. Den forhøjes eventuelt med et tillæg for
kvartals- eller halvårsperioder efter de satser, der er fastlagt i de relevante specifikationsblade.
DA
DA
 kom (2019) 0172 - Ingen titel
KAPITEL III
TEKNISKE BEVARELSESFORANSTALTNINGER
De tekniske foranstaltninger, der gælder for fartøjer med fiskeritilladelse med hensyn til
fiskeriområde, fiskeredskaber og bifangster, er fastsat i specifikationsbladene i tillægget til dette
bilag for de enkelte fiskerikategorier.
Tunfiskerfartøjer og langlinefartøjer med flydeline skal overholde alle henstillingerne fra
ICCAT.
KAPITEL IV
FANGSTOPGØRELSE
1.
Fiskerilogbog
Føreren af et EU-fartøj, der fisker i henhold til aftalen, skal føre en fiskerilogbog. For
tunfiskerfartøjer skal fiskerilogbogen være i overensstemmelse med de relevante ICCAT-
resolutioner, der gælder for indsamling og indberetning af fiskeridata.
Fartøjsføreren registrerer hver dag i fiskerilogbogen fangstmængden af hver art, identificeret
ved artens alfa-3-FAO-kode, om bord, udtrykt i kilogram levende vægt eller i givet fald antal
fisk. For hver hovedart registrerer fartøjsføreren også nulfangst.
Fartøjsføreren registrerer i fiskerilogbogen også hver dag den eventuelle udsmidsmængde af
hver art, udtrykt i kilogram levende vægt eller i givet fald antal fisk.
Fiskerilogbogen udfyldes letlæseligt med blokbogstaver og underskrives af fartøjsføreren.
Fartøjsføreren er ansvarlig for, at de data, der registreres i fiskerilogbogen, er korrekte.
2.
2.1.
Fangstopgørelse
I protokollens første og andet anvendelsesår benyttes systemet med forvaltning af
fiskeriindsatsen
Fartøjsføreren rapporterer fartøjets fangster ved til Guinea-Bissau at indgive sine
fiskerilogbøger for den periode, hvor fartøjet har befundet sig i Guinea-Bissaus fiskerizone.
Fartøjsføreren sender fiskerilogbøgerne til Guinea-Bissau på den dertil beregnede e-
mailadresse. Guinea-Bissau anerkender straks modtagelsen pr. e-mail.
Alternativt kan fiskerilogbøgerne også sendes således:
a)
hvis fiskerfartøjet anløber en havn i Guinea-Bissau, skal originaleksemplaret af
hver fiskerilogbog afleveres til repræsentanten for generaldirektoratet for
industrifiskeri, som skriftligt bekræfter modtagelsen heraf
hvis fiskerfartøjet forlader Guinea-Bissaus fiskerizone uden at have anløbet havn
i Guinea-Bissau, sendes hver original fiskerilogbog med posten senest 14 dage
efter anløb af anden havn og under alle omstændigheder senest 30 dage efter, at
fartøjet har forladt Guinea-Bissaus fiskerizone.
b)
Fartøjsføreren sender en kopi af alle fiskerilogbøger til EU. For tunfiskerfartøjer og
langlinefartøjer med flydeline sender fartøjsføreren også en kopi af alle fiskerilogbøger
til ét af følgende videnskabelige institutter:
(a)
(b)
(c)
IRD (Institut de recherche pour le développement)
IEO (Instituto Español de Oceanografia) eller
Instituto Português do Mar e da Atmosfera (IPMA).
DA
DA
 kom (2019) 0172 - Ingen titel
Hvis
fartøjet vender tilbage til Guinea-Bissaus fiskerizone i
gyldighedsperiode, indgives der en ny fiskeri- og fangstopgørelse.
fiskeritilladelsens
Hvis bestemmelserne i dette kapitel ikke overholdes, kan Guinea-Bissau suspendere det
pågældende fartøjs fiskeritilladelse, indtil Guinea-Bissau har modtaget en eventuelt
manglende fangstopgørelse, og straffe rederen efter sanktionsbestemmelserne i den
gældende nationale lovgivning. Ved gentagne overtrædelser kan Guinea-Bissau nægte
at forny en fiskeritilladelse. Guinea-Bissau underretter hurtigst muligt EU om enhver
sanktion i den forbindelse.
2.2.
Fra protokollens tredje anvendelsesår benyttes systemet med kvoteforvaltning
1.
Føreren af et EU-fartøj, der fisker i henhold til aftalen, skal føre en fiskerilogbog i
overensstemmelse med de relevante ICCAT-resolutioner og -henstillinger. Fartøjsføreren er
ansvarlig for, at de oplysninger, der registreres i den elektroniske fiskerilogbog, er korrekte.
2.
Ethvert EU-fiskerfartøj, der har en licens i henhold til denne protokol, skal være udstyret
med et elektronisk system (i det følgende benævnt "EIS-system"), som er operationelt og i stand
til at registrere og fremsende data vedrørende fartøjets fiskeri (i det følgende benævnt "EIS-
data").
3.
Der gælder følgende nærmere bestemmelser for rapportering af fangster:
(a)
førerne af alle fartøjer, der fisker i henhold til denne protokol i Guinea-Bissaus
farvande, udfylder hver dag den elektroniske fiskerilogbog og sender den via
EIS-systemet (tillæg 4) eller i tilfælde af funktionssvigt i EIS pr. e-mail til
flagstatens FOC og Guinea-Bissaus FOC senest syv dage efter, at de har forladt
fiskerizonen.
i den elektroniske fiskerilogbog registreres fangstmængden af hver art, der er
fanget og beholdt om bord, med angivelse af artens alfa-3-FAO-kode, udtrykt i
kilogram levende vægt eller i givet fald antal fisk. For hver hovedart registrerer
fartøjsføreren også nulfangst. Han registrerer ligeledes den eventuelle
udsmidsmængde af hver art, udtrykt i kilogram levende vægt eller i givet fald
antal fisk.
(b)
4.
Fartøjet sender EIS-dataene til sin flagstat, som automatisk stiller dem til rådighed for
Guinea-Bissau. Flagstaten sikrer, at disse data modtages og registreres i en elektronisk database,
hvor de kan opbevares sikkert i mindst 36 måneder.
5.
Flagstaten og Guinea-Bissau sørger for, at de er udstyret med den hardware og software,
der er nødvendig for den automatiske fremsendelse af EIS-data i det format, der er angivet i
punkt 3 i tillæg 4.
6.
Ved fremsendelsen af EIS-data skal der anvendes elektroniske kommunikationsmidler,
som forvaltes af Europa-Kommissionen, til standardiseret udveksling af fiskeridata.
7.
Hvis fangstopgørelsesbestemmelserne ikke overholdes, kan Guinea-Bissau suspendere
det pågældende fartøjs fiskeritilladelse, indtil Guinea-Bissau har modtaget en eventuelt
manglende fangstopgørelse, og straffe rederen efter sanktionsbestemmelserne i den gældende
nationale lovgivning. Ved gentagne overtrædelser kan Guinea-Bissau nægte at forny en
fiskeritilladelse. Guinea-Bissau underretter hurtigst muligt Den Europæiske Union om enhver
sanktion i den forbindelse.
8.
Flagstaten og Guinea-Bissau skal hver især udpege en EIS-ansvarlig, der skal fungere
som kontaktpunkt i spørgsmål vedrørende gennemførelsen af dette tillæg. Flagstaten og Guinea-
Bissau meddeler hinanden kontaktoplysningerne for deres EIS-ansvarlige og ajourfører, hvis det
er relevant, straks disse oplysninger.
DA
DA
 kom (2019) 0172 - Ingen titel
3.
Overgang til et elektronisk system
De to parter holder samråd i Den Blandede Komité om de nærmere bestemmelser vedrørende
overgangen til det elektroniske indberetningssystem (EIS), via hvilket EU-fartøjerne skal
registrere og meddele Guinea-Bissau data om fiskeri, der har fundet sted i henhold til aftalen,
elektronisk i overensstemmelse med bestemmelserne i tillægget til dette bilag.
Overgangen bør være effektiv senest i begyndelsen af protokollens tredje år.
4.
Opgørelse over afgifter for tunfiskerfartøjer og langlinefartøjer med flydeline
På grundlag af fangstopgørelserne udarbejder Den Europæiske Union for hvert tunfiskerfartøj
og langlinefartøj med flydeline en endelig opgørelse over, hvor meget de enkelte fartøjer skal
betale i afgift for deres fiskeri i det foregående kalenderår.
Den Europæiske Union meddeler den endelige opgørelse til Guinea-Bissau og rederen inden
den 31. maj i året efter det år, hvor fangsterne har fundet sted.
Hvis den endelige opgørelse lyder på et højere beløb end den forudbetalte faste afgift for
fiskeritilladelsen, betaler rederen hurtigst muligt saldoen til Guinea-Bissau. Hvis den endelige
opgørelse lyder på et lavere beløb end den faste afgift, får rederen ikke penge tilbage.
KAPITEL V
LANDINGER OG OMLADNINGER
1. Landing eller omladning af fangster
Føreren af et EU-fartøj, der i havnen i Bissau ønsker at lande eller omlade fangster taget i
Guinea-Bissaus fiskerizone, giver mindst 24 timer før landing eller omladning
repræsentanten for generaldirektoratet for industrifiskeri meddelelse om følgende:
(a)
(b)
(c)
(d)
(e)
navnet på det fiskerfartøj, der ønsker at lande eller omlade fangster
landings- eller omladningshavn
forventet dato og klokkeslæt for landing eller omladning
mængde (i kilogram levende vægt eller i givet fald antal fisk) af hver art, der skal
landes eller omlades (angivet ved hjælp af artens alfa-3-FAO-kode)
ved omladning, modtagerfartøjets navn.
Ved omladning skal fartøjsføreren sikre, at modtagerfartøjet er i besiddelse af en tilladelse, som
de kompetente myndigheder har udstedt for en sådan omladning.
Omladningen skal finde sted i havnen i Bissau, hvis geografiske koordinater fremsendes af de
kompetente myndigheder til fartøjets fører og repræsentant. Omladning på havet er forbudt.
Hvis disse bestemmelser ikke overholdes, anvendes de relevante sanktioner i Guinea-Bissaus
lovgivning.
2. Bidrag i naturalier til fødevaresikkerhed
Trawlere er forpligtet til at lande en del af deres fangst i Guinea-Bissau som led i landets
fødevaresikkerhed. Landingerne skal finde sted således:
–
–
2,5 ton pr. kvartal pr. fartøj for fiskerfartøjer/blækspruttefiskerfartøjer
1,25 ton pr. kvartal pr. fartøj for rejefiskerfartøjer.
DA
DA
 kom (2019) 0172 - Ingen titel
For at lette gennemførelsen af denne foranstaltning kan bidragene pr. fartøj samles i grupper af
flere fartøjer og stilles til rådighed samlet for flere kvartaler. Landingerne skal finde sted i
havnen i Bissau og skal godkendes af repræsentanten for generaldirektoratet for industrifiskeri.
Der udarbejdes en formular til modtagelse af sådanne bidrag i form af naturalydelser, som
automatisk undertegnes af repræsentanten for generaldirektoratet for industrifiskeri og derefter
returneres til fartøjsføreren.
Sådanne landinger kan gøres til genstand for nærmere regler, som aftales indbyrdes mellem
parterne.
KAPITEL VI
KONTROL OG INSPEKTION
1.
Indsejling i og udsejling af fiskerizonen
EU-fartøjer med fiskeritilladelse giver mindst 24 timer før hver indsejling i eller udsejling af
Guinea-Bissaus fiskerizone, Guinea-Bissau meddelelse om sådan ind- eller udsejling. For
tunfiskerfartøjer og langlinefartøjer med flydeline er fristen kun på 4 timer.
Når fartøjet meddeler, at det agter at sejle ind i eller ud af fiskerizonen, oplyser det især:
(a)
(b)
(c)
forventet dato, klokkeslæt og position for ind- eller udsejling
mængden af alle arter om bord, identificeret ved artens alfa-3-FAO-kode og
udtrykt i kilogram levende vægt eller i givet fald antal af fisk
varernes præsentationsform.
Sådan meddelelse sendes om muligt pr. e-mail, men ellers pr. fax eller via radio, alt efter
tilfældet, til en e-mailadresse, et faxnummer eller en radiofrekvens meddelt af Guinea-
Bissau. Guinea-Bissau giver hurtigst muligt de berørte fartøjer og EU meddelelse om
eventuelle ændringer af e-mailadresse, faxnummer eller radiofrekvens.
Ethvert fartøj, der tages i at fiske i Guinea-Bissaus fiskerizone uden i forvejen at have meddelt
sin tilstedeværelse, betragtes som et fartøj, der fisker uden tilladelse.
2.
Fartøjspositionsmeldinger
—
FOS
EU-fartøjer skal, når de befinder sig i Guinea-Bissaus fiskerizone, være udstyret med et
satellitbaseret fartøjsovervågningssystem (FOS), som sikrer automatisk og løbende transmission
hver time af deres position til FOC i fartøjernes flagstat.
Det er forbudt flytte, afbryde, ødelægge og beskadige satellitsystemet til kontinuerlig
lokalisering om bord på skibet eller sætte det ud af funktion for bevidst at ændre, manipulere
eller forfalske de oplysninger, som systemet udsender eller registrerer.
Positionsmeldinger og indberetninger af fangster skal primært sendes via FOS/EIS-systemet
eller i tilfælde af funktionssvigt i EIS/FOS, via e-mail, fax eller radio. Guinea-Bissau giver
hurtigst muligt de berørte fartøjer og Unionen meddelelse om eventuelle ændringer af e-
mailadresse, faxnummer eller radiofrekvens.
Hver positionsmelding skal indeholde følgende oplysninger:
(a)
(b)
(c)
fartøjets identifikation
fartøjets seneste geografiske position (længdegrad og breddegrad) med en
fejlmargin på under 500 meter og et konfidensinterval på 99 %
dato og klokkeslæt for registrering af position
DA
DA
 kom (2019) 0172 - Ingen titel
(d)
(e)
fartøjets hastighed og kurs
skal opfylde de krav til format, der er fastsat i tillæg 3.
Ethvert fartøj, der tages i at fiske i Guinea-Bissaus fiskerizone uden i forvejen at have meddelt
sin tilstedeværelse, betragtes som et fartøj, der fisker ulovligt.
3.
Inspektion til havs eller i havn
Inspektion til havs i Guinea-Bissaus fiskerizone eller i havn af EU-fartøjer med fiskeritilladelse
foretages af fartøjer og kontrollører fra Guinea-Bissau, der tydeligt kan identificeres som
fiskerikontrolfartøjer og fiskerikontrollører.
Inden Guinea-Bissau sender kontrollører om bord på et EU-fartøj, får fartøjet besked om, at
Guinea-Bissau har besluttet at foretage inspektion. Inspektion foretages af højst to kontrollører,
som skal fremvise id og legitimation for, at de er kontrollører, inden de foretager inspektion. De
kan, hvis det er hensigtsmæssigt, ledsages af repræsentanter for Guinea-Bissaus nationale
sikkerhedsstyrker i overensstemmelse med international havret.
Guinea-Bissaus kontrollører må ikke opholde sig længere om bord på EU-fartøjet, end det er
nødvendigt for at løse inspektionsopgaverne. De foretager inspektion på en sådan måde, at
fartøjet og dets fiskeri og last påvirkes mindst muligt.
Guinea-Bissau kan give tilladelse til, at kontrollører, der er godkendt af Den Europæiske Union,
deltager i inspektionen som observatører.
Føreren af EU-fartøjet bistår Guinea-Bissaus kontrollører med at komme om bord og i deres
arbejde.
Ved afslutningen af hver inspektion udarbejder Guinea-Bissaus kontrollører en
inspektionsrapport. Føreren af EU-fartøjet har ret til at anføre eventuelle bemærkninger i
inspektionsrapporten. Inspektionsrapporten underskrives af den kontrollør, der udarbejder
rapporten, og af EU-fartøjets fører.
Guinea-Bissaus kontrollører giver EU-fartøjets fører en kopi af inspektionsrapporten, inden de
forlader fartøjet. Guinea-Bissau sender en kopi af inspektionsrapporten til Unionen senest otte
dage efter inspektionen.
4.
Kontrol af fangster
I protokollens første to år med anvendelse af forvaltningssystemet med BRT foretages der
stikprøvekontrol for at undersøge, om fangsterne er i overensstemmelse med de oplysninger, der
er angivet i fiskerilogbøgerne, skiftevis på en tredjedel af de europæiske trawlere, der har
tilladelse til at fiske, pr. kvartal.
Hver kontrol foretages ved afslutningen af en fangstrejse efter 24 timers varsel og må ikke vare
mere end fire timer.
Kontrollen foretages et sted, hvis geografiske koordinater fremsendes af de kompetente
myndigheder til fartøjets fører og repræsentant.
Fra protokollens tredje år med anvendelse af forvaltningssystemet med kvoter (TAC) tages
hyppigheden af kontrollen af fangster op til revision for at tage hensyn til indførelsen af kontrol
af fangstdata ved hjælp af EIS-systemet.
KAPITEL VII
OVERTRÆDELSER
1.
Behandling af overtrædelser
DA
DA
 kom (2019) 0172 - Ingen titel
Alle overtrædelser, som et EU-fartøj med fiskeritilladelse i henhold til bestemmelserne i dette
bilag begår, registreres i en inspektionsrapport.
Fartøjsførerens underskrift af inspektionsrapporten indskrænker ikke rederens ret til at forsvare
sig mod den formodede overtrædelse.
2.
Opbringning af et fartøj
—
informationsmøde
Et EU-fartøj, der har begået en overtrædelse, kan pålægges at indstille sit fiskeri og, hvis det
befinder sig på havet, at anløbe havn i Guinea-Bissau, hvis der er hjemmel til det i Guinea-
Bissaus lovgivning for den pågældende overtrædelse.
Guinea-Bissau giver EU meddelelse om enhver opbringning af EU-fartøjer med fiskeritilladelse
senest 48 timer efter opbringning. Sammen med en sådan meddelelse fremlægges der bevis for
den pågældende overtrædelse.
Inden der træffes foranstaltninger over for fartøjet, fartøjsføreren eller lasten, bortset fra
foranstaltninger, der skal sikre beviserne, arrangerer Guinea-Bissau på anmodning af EU senest
én arbejdsdag efter meddelelsen om fartøjets opbringning et informationsmøde for at få belyst
de forhold, der førte til fartøjets opbringning, og for at informere om eventuelle følger. Fartøjets
flagstat kan sende en repræsentant til sådanne informationsmøder.
3.
Sanktioner i forbindelse med overtrædelse
—
mæglingsprocedure
Sanktionen for overtrædelsen fastsættes af Guinea-Bissau efter gældende national lovgivning.
Hvis en overtrædelse skal afgøres ved en retlig procedure, indledes der, inden en sådan
procedure iværksættes, en mæglingsprocedure mellem Guinea-Bissau og Den Europæiske
Union for at bestemme sanktionens art og størrelse. En repræsentant for fartøjets flagstat kan
deltage i denne mæglingsprocedure. Mæglingsproceduren afsluttes senest fire dage efter
meddelelsen om fartøjets opbringning.
4.
Retlig procedure
—
bankgaranti
Hvis mæglingsproceduren slår fejl, og overtrædelsen indbringes for den ansvarlige retlige
myndighed, stiller det overtrædende fartøjs reder en bankgaranti i en bank udpeget af Guinea-
Bissau på et beløb, der fastsættes af Guinea-Bissau, og som skal dække udgifterne i forbindelse
med fartøjets opbringning, den forventede bøde og en eventuel erstatning. Bankgarantien
frigives først, når den retlige procedure er afsluttet.
Bankgarantien frigives og betales tilbage til rederen staks efter domsafsigelsen således:
(a)
(b)
det fulde beløb, hvis der ikke er idømt nogen sanktion
saldobeløbet, hvis der idømmes en sanktion i form af en bøde, der er mindre end
den stillede bankgaranti.
Guinea-Bissau underretter Den Europæiske Union om resultatet af den retlige procedure senest
8 dage efter domsafsigelse.
5.
Frigivelse af fartøj
Fartøjet kan forlade havnen, så snart de forpligtelser, der følger af mæglingsproceduren, er
opfyldt, eller så snart der er stillet en bankgaranti.
KAPITEL VIII
PÅMØNSTRING AF SØMÆND
1.
Antal sømænd, der skal påmønstres
DA
DA
 kom (2019) 0172 - Ingen titel
I løbet af fiskeritilladelses gyldighedsperiode påmønstrer hver EU-trawler guinea-bissauiske
sømænd således:
(a)
(b)
(c)
(d)
2.
fem sømænd ved en kapacitet på under 250 BRT
seks sømænd ved en kapacitet på 250-400 BRT
syv sømænd ved en kapacitet på 400-650 BRT
otte sømænd ved en kapacitet på over 650 BRT.
EU-fartøjernes redere bestræber sig for at påmønstre yderligere guinea-bissauiske sømænd.
Valg af sømænd
Guinea-Bissaus kompetente myndigheder opstiller og ajourfører en vejledende liste over
kvalificerede sømænd, som navnlig er i besiddelse af et certifikat for uddannelse i sikkerhed til
søs (STCW-normer), med henblik på påmønstring på EU-fartøjer. Denne liste og de
regelmæssige ajourføringer heraf meddeles Den Europæiske Union.
Listen udarbejdes på grundlag af kriterier, der gør det muligt at udvælge kompetente og
kvalificerede sømænd. Sømanden:
(a)
(b)
er i besiddelse af et gyldigt guinea-bissauisk pas
er indehaver og i besiddelse af en gyldig søfartsbog, som attesterer, at han har
gennemført en grunduddannelse i sikkerhed til søs for besætninger på
fiskerfartøjer i overensstemmelse med gældende internationale normer
har dokumenteret erfaring med fartøjer til industrifiskeri
er i besiddelse af en gyldig helbredsgodkendelse, som attesterer, at han erklæres
egnet til at varetage funktioner på et fiskerfartøj.
(c)
(d)
Rederen eller dennes repræsentant kan fra denne liste vælge sømænd til påmønstring. Han
meddeler Guinea-Bissau navnene på dem, der er blevet opført på besætningslisten.
3.
Sømændenes kontrakter
Ansættelseskontrakten for sømænd udfærdiges af rederen eller dennes repræsentant og den
pågældende sømand, der eventuelt kan være repræsenteret af sin fagforening, i samarbejde med
Guinea-Bissau. I kontrakten fastsættes bl.a. påmønstringsdato og -havn.
Kontrakten sikrer, at sømanden omfattes af den relevante socialsikringsordning i Guinea-
Bissau. I kontrakten indgår en livsforsikring, en sygeforsikring og en ulykkesforsikring.
Underskriverne får hver en kopi af kontrakten.
De guinea-bissauiske sømænd er omfattet af Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's)
erklæring om grundlæggende principper og rettigheder i forbindelse med arbejdet. Det drejer sig
navnlig om foreningsfrihed, faktisk anerkendelse af arbejdstageres ret til kollektive
forhandlinger og ikke-forskelsbehandling, hvad angår beskæftigelse og erhverv.
4.
Aflønning af sømænd
De guinea-bissauiske sømænds hyre betales af rederne. Den fastsættes, inden der udstedes
fiskeritilladelse, og efter aftale mellem reder eller dennes repræsentant og Guinea-Bissau.
Hyren må ikke være lavere end den hyre, der betales til besætninger på guinea-bissauiske
fartøjer, eller lavere end ILO-normerne.
5.
Sømændenes forpligtelser
DA
DA
 kom (2019) 0172 - Ingen titel
Sømanden melder sig hos føreren af det fartøj, han skal påmønstre, dagen før den
påmønstringsdato, der er fastsat i kontrakten. Fartøjsføreren giver sømanden meddelelse om
påmønstringsdato og -klokkeslæt. Hvis sømanden ikke møder op på den dato og det klokkeslæt,
der er fastsat for hans påmønstring, eller hvis hans kvalifikationer ikke svarer til fartøjsførerens
forventninger, betragtes kontrakten med den pågældende sømand som ophævet. Han erstattes af
en anden guinea-bissauisk sømand, idet dette ikke må forsinke fartøjets afsejling.
KAPITEL IX
OBSERVATØRER
1.
Fiskeriobservation
Fartøjer med fiskeritilladelse er omfattet af en fiskeriobservationsordning, der er en del af
aftalen.
For så vidt angår tunfiskerfartøjer og langlinefartøjer med flydeline, holder de to parter hurtigst
muligt samråd med de relevante tredjelande om oprettelse af en ordning med regionale
observatører og om valg af kompetent fiskeriorganisation.
De øvrige fartøjer tager en observatør, der er udpeget af Guinea-Bissau, om bord. Hvis
observatøren ikke møder op på det aftalte tidspunkt og sted, bør vedkommende udskiftes,
således at fartøjet straks kan påbegynde sine aktiviteter.
2.
Udpegede fartøjer og observatører
Samtidig med udstedelsen af fiskeritilladelse meddeler Guinea-Bissau Den Europæiske Union
og rederen eller dennes repræsentant, hvilke fartøjer og observatører der er udpeget, og hvor
længe observatørerne skal være om bord på de enkelte fartøjer. Guinea-Bissau giver hurtigst
muligt Den Europæiske Union og rederen eller dennes repræsentant meddelelse om eventuelle
ændringer med hensyn til de udpegede fartøjer eller observatører.
Observatøren må ikke opholde sig længere om bord, end det er nødvendigt for at kunne udføre
sine opgaver.
3.
Fast finansielt bidrag
Ved betalingen af afgiften betaler rederen for hver trawler et fast beløb på 8 000 EUR pr. år,
tilpasset
pro rata temporis
i forhold til gyldighedsperioden for de udpegede fartøjers
fiskeritilladelse, til Guinea-Bissau.
4.
Observatørens løn
Observatørens løn og sociale bidrag betales af Guinea-Bissau.
5.
Betingelser for ombordtagning af observatører
Observatøren behandles om bord som officer. Observatørens logi om bord afhænger dog af
fartøjet tekniske struktur.
Kost og logi om bord betales af rederen.
Fartøjsføreren træffer på sit ansvarsområde alle nødvendige forholdsregler til at sikre
observatørens fysiske sikkerhed og psykiske velbefindende.
Observatøren skal have adgang til alle faciliteter, der er nødvendige, for at han kan udføre sine
opgaver. Observatøren skal have adgang til kommunikationsmidler, til dokumenter vedrørende
DA
DA
 kom (2019) 0172 - Ingen titel
fartøjets fiskeri, bl.a. fiskerilogbog og navigationsbog, og til de dele af fartøjet, som er direkte
knyttet til de observatøropgaver, observatøren skal udføre.
6.
Observatørernes forpligtelser
(e)
(f)
(g)
7.
at træffe passende foranstaltninger til at undgå at afbryde eller hindre fiskeriet
at behandle materiel og udstyr om bord med omhu
at respektere, at alle dokumenter vedrørende fartøjet er fortrolige.
I den tid, hvor observatøren er om bord, sørger denne for:
Ombordtagning og ilandsætning af observatører
Rederen eller denne repræsentant giver mindst 10 dage før ombordtagning Guinea-Bissau
meddelelse om, på hvilken dato og i hvilken havn observatøren tages om bord. Tages
observatøren om bord i et andet land, afholder rederen hans rejseudgifter til
ombordtagningshavnen.
Hvis observatøren ikke sættes i land i en havn i Guinea-Bissau, betaler rederen, hvad det koster
for observatøren at komme tilbage til Guinea-Bissau så hurtigt som muligt.
8.
Observatørens opgaver
Observatøren har til opgave:
(a)
(b)
(c)
(d)
(e)
(f)
(g)
9.
at observere fartøjets fiskeri
at kontrollere fartøjets position under fiskeriet
at udføre opgaver som led i videnskabelige programmer, herunder udtagning af
biologiske prøver
at registrere, hvilke fiskeredskaber der anvendes
at kontrollere fangstdataene i fiskerilogbogen for så vidt angår fangster taget i
Guinea-Bissaus fiskerizone
at kontrollere bifangstprocenter på grundlag af
specifikationsbladene for hver kategori og anslå udsmid
bestemmelserne
i
at rapportere sine observationer en gang om dagen i forbindelse med udførelsen
af sine opgaver, herunder mængden af hoved- og bifangster om bord.
Observatørens rapport
Inden observatøren forlader fartøjet, fremlægger han en rapport med sine observationer for
fartøjsføreren. Fartøjsføreren har ret til at anføre eventuelle bemærkninger i
observationsrapporten. Rapporten underskrives af observatøren og fartøjsføreren. Fartøjsføreren
får en kopi af observationsrapporten.
Observatøren sender sin rapport til Guinea-Bissau. Data vedrørende fangst og udsmid meddeles
til Guinea-Bissaus videnskabelige institut CIPA, som efter at have behandlet og analyseret dem
forelægger dem for den fælles videnskabelige komité, der er omhandlet i artikel 7 i denne
protokol. En kopi af observatørens rapport sendes elektronisk til Den Europæiske Union.
DA
DA
 kom (2019) 0172 - Ingen titel
2043836_0023.png
Tillæg
Tillæg 1
Tillæg 2
Tillæg 3
Tillæg 4
(EIS)
Formular til ansøgning om fiskeritilladelse
Specifikationsblade for hver kategori
Fartøjsovervågningssystem (FOS)
Gennemførelse af det elektroniske system for indberetning af fiskeriaktiviteter
DA
DA
 kom (2019) 0172 - Ingen titel
2043836_0024.png
Tillæg 1
Formular til ansøgning om fiskeritilladelse
FISKERIAFTALE MELLEM GUINEA-BISSA OG DEN EUROPÆISKE UNION
I.
1.
2.
3.
4.
5.
6.
II.
7.
8.
9.
10.
ANSØGER
Ansøgers navn:
Navnet på producentsammenslutningen eller rederen:
Producentsammenslutningens eller rederens adresse:
Telefonnummer:
Fartøjsførerens navn:
Fax
E-mail:
E-mail:
Nationalitet:
Den lokale repræsentants navn og adresse:
FARTØJSOPLYSNINGER
Fartøjets navn:
...........................................................................................................
Flagstat:
.....................................................
Registreringshavn:
...................................
Ydre identifikationsmærke:
................................
MMSI:
............................
IMO-nummer:
Dato for nuværende flagregistrering (DD/MM/ÅÅÅÅ):
…/…/…
Bygningssted: Dato (DD/MM/ÅÅÅÅ):
…/…/…
Radiokaldefrekvens: HF:
...........................................
VHF:
........................................
Satellittelefonnummer:
..............................................
IRCS:
.......................................
TEKNISKE FARTØJSOPLYSNINGER
Fartøjslængde overalt (meter):................................Bredde overalt (meter):
....................
Evt. tidligere flag:
11.
12.
13.
III.
14.
Tonnage (udtrykt i BT London):
15.
16.
17.
18.
Motortype:
Motoreffekt (i kW):
Antal besætningsmedlemmer:
.....................................................................................
Opbevaringsmetode om bord:[ ]
Is
[ ] Køling
[ ] Blandet
[ ] Frysning
Forarbejdningskapacitet pr. døgn i ton:
........................................................................
Antal fiskelastrum:
19.
Samlet fiskelastrumskapacitet (i m
3
):
FOS. Oplysninger om automatisk lokaliseringsanordning:
Model: Serienummer:
Satellitoperatør (MCSP):
Fabrikant:
Programversion:
IV.
20.
21.
22.
FISKERIAKTIVITET
Tilladt fiskeredskab:
[ ] snurpenot
[ ] langline
[ ] stænger
Landingssted:...............................................................................................................................
Tilladelse ønskes for perioden fra (DD/MM/ÅÅÅÅ)
…/…/…
t i l
( D D / M M / Å Å Å Å )
DA
DA
 kom (2019) 0172 - Ingen titel
…/…/…
Undertegnede bekræfter hermed, at oplysningerne i denne ansøgning er sande og korrekte og afgivet i
god tro.
Udfærdiget i , den .../.../
Ansøgerens underskrift:
...............................................................................................................
DA
DA
 kom (2019) 0172 - Ingen titel
2043836_0026.png
Tillæg 2
DATABLAD 1
FISKERIKATEGORI 1
1.
Fiskerizone
—
FRYSETRAWLERE
TIL FISKERI
EFTER
FISK
OG BLÆKSPRUTTER
Uden for 12 sømil fra basislinjen inkl. det fælles forvaltningsområde mellem Guinea-Bissau og Senegal mod nord indtil
azimut 268°.
2.
2.1
2.2
Tilladte fiskeredskaber
Det er tilladt at anvende klassisk skovltrawl og andre selektive fiskeredskaber.
Det er tilladt at anvende bomtrawl.
2.3
Det er forbudt at anvende alle typer fiskeredskaber, midler eller anordninger, der kan blokere netmaskerne eller
medføre, at den selektive virkning reduceres. For at undgå slid eller iturivning er det dog tilladt udelukkende på undersiden af
bundtrawlets pose at fastgøre slidgarn i form af net eller ethvert andet materiale. Disse slidgarn fastgøres udelukkende på
forkanten og sidekanterne af trawlposen. Det er tilladt på oversiden af trawlene at anvende beskyttelsesanordninger, forudsat
at de består af et enkelt stykke net af samme materiale som fangstposen, og at deres masker udstrakt måler mindst 300 mm.
2.4
3.
70 mm
4.
Bifangster
Det er forbudt at anvende dobbelttråde, det være sig enkeltvis eller snoet, i trawlposen.
Mindste tilladte maskestørrelse
I protokollens første to anvendelsesår må fartøjer ved afslutningen af en fangstrejse højst have 5 % krebsdyr om bord af de
samlede fangster taget i Guinea-Bissaus fiskerizone.
Fra protokollens tredje anvendelsesår:
må fartøjer til fiskefangst må ved afslutningen af en fangstrejse højst have 5 % krebsdyr og 15 % blæksprutter om bord af de
samlede fangster taget i Guinea-Bissaus fiskerizone. Fangst af tiarmet blæksprutte (Todarodes
sagittatus
og
Todaropsis
eblanae)
er tilladt og anerkendt blandt målarterne.
Fartøjer til blækspruttefiskeri må ved afslutningen af en fangstrejse højst have 60 % fisk og 5 % krebsdyr om bord af de
samlede fangster taget i Guinea-Bissaus fiskerizone.
Enhver overskridelse af de tilladte bifangstprocenter straffes efter Guinea-Bissaus lovgivning.
De to parter holder samråd i Den Blandede Komité for at justere den tilladte bifangstprocent på grundlag af en henstilling fra
den fælles videnskabelige komité.
5.
5.1
Tilladt tonnage/afgifter:
Tilladt tonnage (BRT) i protokollens første to år
3 500 BRT om året
282 EUR pr. BRT pr. år
5.2
Afgifter i EUR pr. BRT i protokollens første to år
I tilfælde af kvartalsvise eller halvårlige licenser
beregnes afgifterne
pro rata temporis
og forhøjes med
henholdsvis 4 % eller 2,5 %.
11 000 ton pr. år for bundfisk
5.3
udløb
Godkendt tonnage (TAC) fra tredje år til protokollens
1 500 ton pr. år for blæksprutter
DA
DA
 kom (2019) 0172 - Ingen titel
2043836_0027.png
90 EUR pr. ton for bundfisk
5.4
udløb
Afgifter i EUR pr. ton fra det tredje år til protokollens
270 EUR pr. ton for blæksprutter
DATABLAD 2:
FISKERIKATEGORI 2
—
REJETRAWLERE
1.
Fiskerizone
Uden for 12 sømil fra basislinjen inkl. det fælles forvaltningsområde mellem Guinea-Bissau og Senegal mod nord indtil
azimut 268°.
2.
2.1
2.2
Tilladt fiskeredskab
Det er tilladt at anvende klassisk skovltrawl og andre selektive fiskeredskaber.
Det er tilladt at anvende bomtrawl.
2.3
Det er forbudt at anvende alle typer fiskeredskaber, midler eller anordninger, der kan blokere netmaskerne eller
medføre, at den selektive virkning reduceres. For at undgå slid eller iturivning er det dog tilladt udelukkende på undersiden af
bundtrawlets pose at fastgøre slidgarn i form af net eller ethvert andet materiale. Disse slidgarn fastgøres udelukkende på
forkanten og sidekanterne af trawlposen. Det er tilladt på oversiden af trawlene at anvende beskyttelsesanordninger, forudsat
at de består af et enkelt stykke net af samme materiale som fangstposen, og at deres masker udstrakt måler mindst 300 mm.
2.4
3.
50 mm
4.
Bifangster
Det er forbudt at anvende dobbelttråde, det være sig enkeltvis eller snoet, i trawlposen.
Mindste tilladte maskestørrelse
4.1
Rejetrawlere må ved afslutningen af en fangstrejse højst have 15 % blæksprutter og 70 % fisk om bord af de samlede
fangster taget i Guinea-Bissaus fiskerizone.
4.2
Enhver overskridelse af de tilladte bifangstprocenter straffes efter Guinea-Bissaus lovgivning.
4.3
De to parter holder samråd i Den Blandede Komité for at justere den tilladte bifangstprocent på grundlag af en
henstilling fra den fælles videnskabelige komité.
5.
5.1
Tilladt tonnage/afgifter:
Tilladt tonnage (BRT) i protokollens første to år
3 700 BRT om året
395 EUR pr. BRT pr. år
5.2
Afgifter i EUR pr. BRT i protokollens første to år
I tilfælde af kvartalsvise eller halvårlige licenser
beregnes afgifterne
pro rata temporis
og forhøjes med
henholdsvis 4 % eller 2,5 %.
2 500 ton pr. år
280 EUR/t
5.3
udløb
5.4
udløb
Godkendt tonnage (TAC) fra tredje år til protokollens
Afgifter i EUR pr. ton fra det tredje år til protokollens
DA
DA
 kom (2019) 0172 - Ingen titel
2043836_0028.png
DATABLAD 3:
FISKERIKATEGORI 3
—
STANGFISKERFARTØJER TIL TUNFISKERI
1.
Fiskerizone:
1.1
Uden for 12 sømil fra basislinjen inkl. det fælles forvaltningsområde mellem Guinea-Bissau og Senegal mod
nord indtil azimut 268°.
1.2
Stangfiskerfartøjer til tunfiskeri har desuden tilladelse til at fange levende agn til deres fiskeri i Guinea-Bissaus
fiskerizone.
2.
2.1
2.2
3.
Tilladt fiskeredskab:
Stænger
Noter med levende agn: 16 mm
Bifangster:
3.1
I henhold til konventionen om beskyttelse af migrerende arter og ICCAT's resolutioner er fiskeri efter brugde
(Cetorhinus maximus), stor hvid haj (Carcharodon carcharias), storøjet rævehaj (Alopias superciliosus), hammerhaj af
Sphyrnidae-familien (undtagen huehammerhaj), oceanisk hvidtippet haj (Carcharhinus longimanus) og silkehaj
(Carcharhinus falciformis) forbudt. Fiskeri efter sandtigerhaj (Carcharias taurus) og gråhaj (Galeorhinus galeus) er
forbudt.
3.2
De to parter holder samråd i Den Blandede Komité for at ajourføre denne liste på grundlag af videnskabelige
anbefalinger.
4.
4.1
4.2
4.3
Tilladt tonnage/afgifter:
Fast årlig afgift
Yderligere afgift pr. ton fangst
Antal fartøjer med fiskeritilladelse:
2 500 EUR for 45,5 ton pr. fartøj
55 EUR pr. ton
13 fartøjer
DA
DA
 kom (2019) 0172 - Ingen titel
2043836_0029.png
DATABLAD 4:
FISKERIKATEGORI 4
LANGLINEFARTØJER
.
Fiskerizone:
—
NOTFARTØJER
MED
FRYSEANLÆG
TIL
TUNFISKERI
OG
Uden for 12 sømil fra basislinjen inkl. det fælles forvaltningsområde mellem Guinea-Bissau og Senegal mod nord indtil
azimut 268°.
2.
Tilladt fiskeredskab:
Not og flydeline
3.
Bifangster:
I henhold til konventionen om beskyttelse af migrerende arter og ICCAT's resolutioner er fiskeri efter brugde
(Cetorhinus maximus), stor hvid haj (Carcharodon carcharias), storøjet rævehaj (Alopias superciliosus), hammerhaj af
Sphyrnidae-familien (undtagen huehammerhaj), oceanisk hvidtippet haj (Carcharhinus longimanus) og silkehaj
(Carcharhinus falciformis) forbudt. Fiskeri efter sandtigerhaj (Carcharias taurus) og gråhaj (Galeorhinus galeus) er
forbudt.
De to parter holder samråd i Den Blandede Komité for at ajourføre denne liste på grundlag af videnskabelige
anbefalinger.
4.
4.1
Tilladt tonnage/afgifter:
Fast årlig afgift
4 500 EUR for 64,3 ton pr. notfartøj
3 000 EUR for 54,5 ton pr. langlinefartøj
70 EUR pr. ton for notfartøjer
55 EUR pr. ton for langlinefartøjer
3 000 EUR pr. ton
28 fartøjer
4.2
4.3
4.4
Yderligere afgift pr. ton fangst
Afgifter for hjælpefartøjer
Antal fartøjer med fiskeritilladelse:
DA
DA
 kom (2019) 0172 - Ingen titel
2043836_0030.png
DATABLAD 5:
FISKERIKATEGORI 5
—
FARTØJER TIL FANGST AF SMÅ PELAGISKE ARTER
1.
Fiskerizone
Uden for 12 sømil fra basislinjen inkl. det fælles forvaltningsområde mellem Guinea-Bissau og Senegal mod nord indtil
azimut 268°.
2.
Tilladte fartøjer og redskaber
Kun fartøjer med en kapacitet på højst 5000 BT er tilladt i henhold til Guinea-Bissaus lovgivning.
Det er tilladt at fiske med flydetrawl og not til industrifiskeri.
3.
Mindste tilladte maskestørrelse
70 mm for trawl
4.
Bifangster
4.1
Trawlere må ved afslutningen af en fangstrejse højst have 10 % andre fisk end pelagiske arter og 5 % krebsdyr
om bord af de samlede fangster taget i Guinea-Bissaus fiskerizone.
4.2
Enhver overskridelse af de tilladte bifangstprocenter straffes efter Guinea-Bissaus lovgivning.
4.3
De to parter holder samråd i Den Blandede Komité for at justere den tilladte bifangstprocent på grundlag af en
henstilling fra den fælles videnskabelige komité.
5.
5.1
Tilladt tonnage/afgifter
Tilladt tonnage (BRT) i protokollens første to år
15 000 BRT om året
250 EUR pr. BRT pr. år
5.2
Afgifter i EUR pr. BRT i protokollens første to år
I tilfælde af kvartalsvise eller halvårlige licenser
beregnes afgifterne
pro rata temporis
og forhøjes
med henholdsvis 4 % eller 2,5 %.
5.3
udløb
Godkendt tonnage (TAC) fra tredje år til protokollens
18 000 ton pr. år
5.4
udløb
Afgifter i EUR pr. ton fra det tredje år til protokollens
100 EUR pr. ton (fartøj på over 1000 BT)
75 EUR pr. ton (fartøj med en tonnage på højst
1000 BT)
DA
DA
 kom (2019) 0172 - Ingen titel
Begrebet fangstrejse:
I forbindelse med dette tillæg defineres varigheden af et europæisk fartøjs fangstrejse således:
—
perioden mellem indsejling i og udsejling af Guinea-Bissaus fiskerizone, eller
—
perioden mellem indsejling i Guinea-Bissaus fiskerizone og omladning eller
—
perioden
mellem
indsejling
i
Guinea-Bissaus
fiskerizone
og
omladning
i
Guinea-Bissau.
DA
DA
 kom (2019) 0172 - Ingen titel
2043836_0032.png
Tillæg 3
FARTØJSOVERVÅGNINGSSYSTEM (FOS)
1.
Fartøjspositionsmeldinger
—
FOS
Den første position, der registreres efter indsejling i Guinea-Bissaus fiskerizone, angives med koden
"ENT". Alle efterfølgende positioner angives med koden "POS", bortset fra den første position, der
registreres efter udsejling af Guinea-Bissaus fiskerizone, og som angives med koden "EXI".
Flagstatens FOC er ansvarlig for automatisk behandling og i givet fald elektronisk transmission af
positionsmeldinger. Positionsmeldingerne registreres på en sikker måde og opbevares i tre år.
2.
Fartøjets fremsendelse af positionsmeldinger i tilfælde af driftssvigt i FOS
Fartøjsføreren sørger for, at fartøjets FOS altid er fuldt funktionsdygtigt, og at positionsmeldinger
sendes korrekt til flagstatens FOC.
Hvis fartøjets FOS er defekt, skal det repareres eller udskiftes inden for 30 dage. Efter udløbet af
denne frist har fartøjet ikke længere tilladelse til at fiske i Guinea-Bissaus fiskerizone.
Fartøjer, der fisker i Guinea-Bissaus fiskerizone med defekt FOS, sender deres positionsmeldinger
med alle obligatoriske oplysninger pr. e-mail, via radio eller pr. fax til flagstatens FOC mindst hver
fjerde time.
3.
Sikker fremsendelse af positionsmeldinger til Guinea-Bissau
Flagstatens FOC sender automatisk de pågældende fartøjers positionsmeldinger til Guinea-Bissaus
FOC. Flagstatens og Guinea-Bissaus FOC udveksler e-mailadresser og giver hurtigst muligt hinanden
meddelelse om eventuelle ændringer.
Fremsendelsen af positionsmeldinger mellem flagstatens og Guinea-Bissaus FOC sker elektronisk via
et sikkert kommunikationssystem.
Guinea-Bissaus FOC underretter hurtigst muligt flagstatens FOC og Unionen, hvis der ikke længere
regelmæssigt modtages positionsmeldinger for et fartøj med fiskeritilladelse, og det pågældende fartøj
ikke har meddelt, at det er sejlet ud af fiskerizonen.
4.
Funktionsfejl i kommunikationssystemet
Guinea-Bissau sikrer, at dets elektroniske udstyr er kompatibelt med det elektroniske udstyr, som
flagstatens FOC anvender, og giver omgående Unionen meddelelse om eventuelle funktionsfejl i
forbindelse med fremsendelse og modtagelse af positionsmeldinger med henblik på snarest muligt at
få løst det pågældende tekniske problem. Eventuelle tvister forelægges for Den Blandede Komité.
Fartøjsføreren betragtes som ansvarlig for enhver påvist manipulation af fartøjets FOS med henblik på
at forstyrre systemets drift eller forfalske positionsmeldinger. Enhver overtrædelse straffes efter
Guinea-Bissaus gældende lovgivning.
5.
Ændring af positionsmeldingshyppigheden
Ved begrundet mistanke om en overtrædelse kan Guinea-Bissau sende en anmodning til flagstatens
FOC med kopi til Unionen om at positionsmeldingsintervallet for et fartøj reduceres til intervaller på
30 minutter i en vis undersøgelsesperiode. Guinea-Bissau sender bevismaterialet til flagstatens FOC
og til Unionen. Flagstatens FOC sender omgående positionsmeldingerne til Guinea-Bissau med de nye
intervaller.
Når den pågældende undersøgelsesperiode er afsluttet, underretter Guinea-Bissau flagstatens FOC og
Unionen om en eventuel opfølgning.
6.
Data
Transmission af FOS-meddelelser til Guinea-Bissau
Kod
e
Obligatorisk/
fakultativt
Indhold
DA
32
DA
 kom (2019) 0172 - Ingen titel
2043836_0033.png
Registreringsstart
Modtager
Afsender
Flagstat
Meddelelsestype
Radiokaldesignal (IRCS)
Den kontraherende parts
interne referencenummer
Eksternt
registreringsnummer
Breddegrad
Længdegrad
Kurs
Fart
Dato
Klokkeslæt
Registrering afsluttet
SR
AD
FR
FS
TM
RC
IR
XR
LT
LG
CO
SP
DA
TI
ER
O
O
O
O
O
O
Systemdata
–
angiver registreringsstart
Meddelelsesdata
–
Modtager landets alfa-3-kode (ISO-3166)
Meddelelsesdata
–
Afsender landets alfa-3-kode (ISO-3166)
Meddelelsesdata
–
flagstatens alfa-3-kode (ISO-3166)
Meddelelsesdata
–
Meddelelsestype (ENT, POS,
EXI, MAN)
Fartøjsdata
–
fartøjets internationale radiokaldesignal (IRCS)
Fartøjsdata
–
den kontraherende parts entydige nummer
–
alfa-3-kode (ISO-3166) efterfulgt af nummeret
O
O
O
O
O
O
O
O
Fartøjsdata
–
nummeret på siden af fartøjet (ISO 8859.1)
Fartøjspositionsdata
–
fartøjets position i grader og minutter
N/S DD.ddd (WGS84)
Fartøjspositionsdata
–
fartøjets position i grader og minutter
Ø/V DD.ddd (WGS84)
Fartøjets kurs på en 360°-skala
Fartøjets hastighed i knob med én decimal
Fartøjspositionsdata
–
dato for registrering af positionen UTC
(ÅÅÅÅMMDD)
Fartøjspositionsdata
–
klokkeslæt for registrering af positionen
UTC (TTMM)
Systemdata
–
Angiver, at registreringen er slut
Følgende oplysninger skal angives ved transmissionen for at give Guinea-Bissaus center for
fiskeriovervågning og -kontrol (CSCP) mulighed for at identificere CSCP-senderen:
CSCP-serverens IP-adresse og/eller DNS-referencer
SSL-certifikat (fuldstændig kæde af certificeringsmyndigheder)
Transmission af data struktureres således:
De anvendte tegn skal være i overensstemmelse med ISO-standarden 8859.1.
En dobbelt skråstreg (//) og koden "SR" angiver starten på en meddelelse
Hvert dataelement kendetegnes ved sin kode og adskilles fra andre dataelementer med en dobbelt
skråstreg (//)
Der anvendes en enkelt skråstreg (/) som separator mellem feltkode og data
ER-koden efterfulgt af en dobbelt skråstreg (//) angiver, at transmissionen er slut
DA
33
DA
 kom (2019) 0172 - Ingen titel
2043836_0034.png
Tillæg 4
Gennemførelse af det elektroniske system for indberetning af fiskeriaktiviteter (EIS)
EIS' registrering af fangstdata og indberetning af opgørelser
(1)
Føreren af et EU-fiskerfartøj med en licens, der er udstedt i henhold til denne protokol, skal,
når det befinder sig i fiskerizonen:
a)
registrere hver indsejling og udsejling af fiskerizonen i en særlig meddelelse med angivelse af
de mængder af hver art, der befinder sig om bord ved indsejling eller udsejling af fiskerizonen, samt
dato, klokkeslæt og position for indsejling eller udsejling. Denne meddelelse sendes senest to timer
inden indsejlingen eller udsejlingen til Guinea-Bissaus FOC ved hjælp af EIS eller et andet
kommunikationsmiddel
b)
hver dag registrere fartøjets position kl. 12.00, hvis der ikke er udført fiskeri.
c)
for hvert fiskeri, der er udført, registrere positionen derfor, redskabstypen, mængden af hver
art, der er fanget, idet der skelnes mellem fangst, der beholdes om bord, og udsmid. Hver enkelt art
angives med dens alfa-3-FAO-kode mængderne angives i kilogram levende vægt og, hvis det er
påkrævet, i antal fisk.
d)
dagligt og senest kl. 24:00:00 fremsende de data, der er registreret i den elektroniske
fiskerilogbog, til sin flagstat denne fremsendelse foretages for hver dag, fartøjet opholder sig i
fiskerizonen, også når der ikke er taget nogen fangster. Den skal også foretages før hver udsejling af
fiskerizonen.
(2)
(3)
Fartøjsføreren har ansvaret for, at de registrerede og fremsendte data er nøjagtige.
I overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel IV i bilaget til denne protokol stiller
flagstaten EIS-dataene til rådighed for Guinea-Bissaus fiskeriovervågningscenter (FOC).
Dataene i UN/CEFACT -format overføres via FLUX-nettet, som Europa-Kommissionen stiller til
rådighed.
Alternativt overføres dataene indtil udløbet af overgangsperioden via Data Exchange Highway (DEH)
i EU-ERS-format (v 3.1).
Flagstatens FOC fremsender straks automatisk hastebeskeder (COE, COX, PNO), der er modtaget fra
fartøjet, til Guinea-Bissaus FOC. Andre typer meddelelser fremsendes også automatisk én gang om
dagen fra datoen for den faktiske anvendelse af UN-CEFACT-formatet eller stilles indtil da til
rådighed for Guinea-Bissaus FOC efter automatisk anmodning til flagstatens FOC via Europa-
Kommissionens centrale knudepunkt. Fra den faktiske gennemførelse af det nye format vil
sidstnævnte fremgangsmåde for tilrådighedsstillelse kun vedrøre specifikke anmodninger om
historiske data.
(4)
Guinea-Bissaus FOC bekræfter modtagelsen af de EIS-data, der sendes til det som
hastebeskeder, ved at sende en kvittering for modtagelsen og bekræfte gyldigheden af den modtagne
meddelelse. Der skal ikke kvitteres for modtagelsen af de data, som Guinea-Bissau modtager som svar
på anmodning, det selv har fremsat. Guinea-Bissau behandler alle EIS-data fortroligt.
Svigt i det elektroniske transmissionssystem om bord på fartøjet eller i kommunikationssystemet
(5)
Flagstatens FOC og Guinea-Bissaus FOC underretter straks hinanden om enhver hændelse,
der kan indvirke på fremsendelsen af EIS-data vedrørende et eller flere fartøjer.
(6)
Hvis Guinea-Bissaus FOC ikke modtager de data, som et fartøj skal fremsende, underretter det
straks flagstatens FOC. Flagstatens FOC undersøger hurtigst muligt årsagerne til den manglende
modtagelse af EIS-data og informerer Guinea-Bissaus FOC om resultatet af disse undersøgelser.
(7)
Hvis der sker et svigt i fremsendelsen mellem fartøjet og flagstatens FOC, underretter
flagstatens FOC straks fartøjets fører eller operatør eller deres repræsentant(er) herom. Straks efter
modtagelsen af denne underretning fremsender fartøjsføreren de manglende data til de kompetente
DA
34
DA
 kom (2019) 0172 - Ingen titel
myndigheder i flagstaten ved hjælp af enhver form for passende telekommunikationsmiddel hver dag
senest kl. 24:00:00.
(8)
Hvis der er funktionssvigt i det elektroniske transmissionssystem, som er installeret om bord
på fartøjet, sørger fartøjets fører eller operatør for, at EIS-systemet repareres eller udskiftes inden for
10 dage, efter at funktionssvigtet er konstateret. Efter udløbet af denne frist har fartøjet ikke længere
tilladelse til at fiske i fiskerizonen og skal forlade den eller anløbe en havn i Guinea-Bissau inden for
24 timer. Fartøjet har tilladelse til at forlade denne havn eller til at vende tilbage til fiskerizonen, når
flagstatens FOC har konstateret, at EIS-systemet igen fungerer korrekt.
(9)
Hvis Guinea-Bissaus manglende modtagelse af EIS-data skyldes et funktionssvigt i de
elektroniske systemer, der er under den europæiske parts eller Guinea-Bissaus tilsyn, skal den
pågældende part straks træffe enhver foranstaltning for hurtigst muligt at afhjælpe funktionssvigtet.
Når problemet er løst, skal den anden part straks underrettes herom.
(10)
Flagstatens FOC sender ved hjælp af alle tilgængelige elektroniske kommunikationsmidler
hver 24. time alle de EIS-data, som flagstaten har modtaget siden den seneste fremsendelse, til
Guinea-Bissaus FOC. Efter anmodning fra Guinea-Bissau kan den samme procedure anvendes i
tilfælde af vedligeholdelsesarbejde, der varer mere end 24 timer, og som påvirker de systemer, der er
under den europæiske parts tilsyn. Guinea-Bissau underretter sine kompetente kontrolmyndigheder
med henblik på at sikre, at EU-fartøjer ikke anses for at misligholde deres forpligtelser hvad angår
fremsendelsen af deres EIS-data. Flagstatens FOC sikrer, at de manglende data indlæses i den
elektroniske database, der føres i overensstemmelse med punkt 3.
DA
35
DA