Europaudvalget 2019
KOM (2019) 0206
Offentligt
2059145_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 22.5.2019
COM(2019) 206 final
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE
om anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond med henblik på at yde
bistand til Rumænien, Italien og Østrig
DA
DA
kom (2019) 0206 - Ingen titel
2059145_0002.png
BEGRUNDELSE
1.
B
AGGRUND FOR FORSLAGET
Denne afgørelse vedrører anvendelsen af 293 551 794 EUR fra Den Europæiske Unions
Solidaritetsfond (i det følgende benævnt "Solidaritetsfonden") med henblik på at yde bistand
til Rumænien, Italien og Østrig efter de naturkatastrofer, der fandt sted i disse medlemsstater i
løbet af 2018. Afgørelsen om anvendelsen af disse midler ledsages af forslag til
ændringsbudget (FÆB) nr. 3/2019
1
, hvori det foreslås at opføre de nødvendige forpligtelses-
og betalingsbevillinger på det almindelige budget for 2019.
2.
2.1
O
PLYSNINGER OG BETINGELSER
Rumænien
oversvømmelser i den nordøstlige del af Rumænien i sommeren
2018
Fra midten af juni til starten af august 2018 blev den nordøstlige del af Rumænien ramt af
gentagne kraftige regnskyl, som førte til omfattende oversvømmelser, der forårsagede
væsentlig skade på infrastruktur, private hjem og tab i landbrugssektoren.
(1)
Rumænien ansøgte den 7. september 2018 om et finansielt bidrag fra
Solidaritetsfonden, dvs. inden for fristen på 12 uger efter den første skade.
Ansøgningen var begrænset til den nordøstlige del af Rumænien, der utvivlsomt blev
allermest berørt af oversvømmelserne, og hvor den første skade blev konstateret den
16. juni. I deres ansøgning meddelte de rumænske myndigheder, at de snarest ville
fremsende ajourførte oplysninger, idet skadevurderingen endnu ikke var fuldstændig,
eftersom oversvømmelserne varede så længe.
Der er tale om en naturkatastrofe.
Ansøgningen blev forelagt på grundlag af kriterierne for en "regional
naturkatastrofe" som defineret i artikel 2, stk. 3, i forordningen om
Solidaritetsfonden. I den oprindelige ansøgning af 7. september vurderede de
rumænske myndigheder det samlede direkte skadeomfang til 196,8 mio. EUR.
Eftersom dette beløb kun repræsenterer 1,24 % af BNP i den pågældende nordøstlige
region på NUTS 2-niveau opfyldte den oprindelige ansøgning ikke forordningens
vigtigste betingelse for anvendelse af Solidaritetsfonden og ville derfor ikke have
udløst et finansielt bidrag fra fonden.
Den 9. oktober 2018 indsendte de rumænske myndigheder som tidligere meddelt en
ændret ansøgning og det samlede direkte skadeomfang beløb sig nu til
327,7 mio. EUR. Dette beløb repræsenterer 2,07 % af det regionale BNP og
overstiger dermed tærskelværdien på 1,5 % af det regionale BNP (som er på
238 mio. EUR i den nordøstlige region).
Kommissionens behandling af Rumæniens ændrede ansøgning afslørede imidlertid
fortsat en række uoverensstemmelser. Kommissionen anmodede derfor de rumænske
myndigheder om en række præciseringer, der blev fremsendt den 14. december 2018.
(2)
(3)
(4)
(5)
1
COM(2019) 205 af 22.5.2019.
DA
DA
kom (2019) 0206 - Ingen titel
(6)
I deres ansøgning beskrev de rumænske myndigheder udførligt konsekvenserne af
katastrofen. Gentagne bølger af kraftige regnskyl fra midten af juni til starten af
august førte til oversvømmelser, der forårsagede skade på infrastrukturen, landbruget
og private hjem i alle seks amter i den nordøstlige region, især Neamt, Bacău og
Suceava. Diger og dæmninger på de indre vandveje, mere end 4 000 km veje og
gader (statslige såvel som lokale), broer, vandoprensningssystemer og
kloaksystemer, el- og gasforsyningsledninger, drikkevandsforsyningen og
vandingsanlæg, 32 skoler og andre offentlige bygninger led skade.
De rumænske myndigheder vurderede omkostningerne til de nødhjælps- og
genopretningstiltag, der er støtteberettigede i henhold til artikel 3, stk. 2, i
forordningen, til 294 mio. EUR, og fremlagde dem fordelt på type af tiltag. Den
største andel (mere end 154 mio. EUR) vedrører omkostninger til sikring af
beskyttende infrastruktur (floddiger), mens den næststørste andel (mere end
127 mio. EUR) vedrører omkostninger til genopbygning af transportinfrastruktur.
Rumænien har ikke anmodet om udbetaling af et forskud.
Ifølge de rumænske myndigheder er der ingen forsikringsdækning af de
støtteberettigede omkostninger.
Den berørte region hører under kategorien "mindre udviklede regioner" under de
europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fonde) 2014-2020. De rumænske
myndigheder tilkendegav ikke i deres ansøgning over for Kommissionen, om de
agtede at omfordele midler fra ESI-fondsprogrammerne til genopretningstiltag.
Rumænien har ikke aktiveret EU's civilbeskyttelsesmekanisme.
Hvad angår gennemførelsen af EU-lovgivningen om forebyggelse og styring af
katastroferisici, pågår der i øjeblikket ingen traktatbrudsprocedurer.
Italien
ekstreme vejrhændelser i efteråret 2018
(7)
(8)
(9)
(10)
(11)
(12)
2.2
I oktober og starten af november 2018 blev hovedparten af de italienske regioner fra
alperegionerne i nord helt ned til Sicilien ramt af gentagne voldsomme og kraftige regnskyl
og stærk vind, hvilket førte til oversvømmelser og jordskred og gjorde det pågældende efterår
til det mest ødelæggende i nyere tid med et højt antal tilskadekomne og omfattende materielle
skader.
(1)
Italien ansøgte den 20. december 2018 om et finansielt bidrag fra Solidaritetsfonden,
dvs. inden for fristen på 12 uger efter den første skade den 2. oktober. Den 27. marts
2019 indsendte Italien på eget initiativ ajourførte oplysninger, der indeholdt højere
vurderinger af skadeomfanget for tre af de berørte regioner.
Der er tale om en naturkatastrofe.
Ansøgningen blev forelagt på grundlag af kriterierne for en "større naturkatastrofe"
som defineret i artikel 2, stk. 2, i forordningen om Solidaritetsfonden. De italienske
myndigheder har vurderet det samlede direkte skadeomfang som følge af katastrofen
til 6,6 mia. EUR (ajourført beløb). Dette beløb svarer til mere end 192 % af
tærskelværdien for Italien, som er på 3,4 mia. EUR.
(2)
(3)
DA
DA
kom (2019) 0206 - Ingen titel
(4)
I deres ansøgning beskrev de italienske myndigheder udførligt karakteren og
omfanget af de ødelæggelser, der blev forårsaget af de ekstreme vejrhændelser, der
gjorde det pågældende efterår til det mest ødelæggende i nyere tid. 34 personer blev
meldt dræbt og én savnet. Katastrofen berørte næsten alle de italienske regioner fra
nord til syd, inkl. Friuli-Venezia Giulia, de autonome provinser Trento og Bolzano,
Ligurien, Lombardiet, Toscana, Emilia-Romagna, Lazio, Campanien, Calabrien,
Sicilien, Sardinien og frem for alt Veneto-regionen. Valle d'Aosta og Abruzzo meldte
om knap så store skader.
Katastrofen forårsagede især store skader på såvel statsejede, som regionale,
provinsejede og kommunale veje som følge af jordskred og træer, der var faldet
omkuld, hvilket betød, at en række isolerede bjerg- og kystområder blev afskåret fra
omverdenen. De fleste regioner oplevede afbrudte flodnet, jordbevægelser, jordskred
og oversvømmelser. Skoler og offentlige kontorer måtte lukke. Vindstød på op til
200 km/t medførte store tab i skovene (i omegnen af 8,5 mio. m
3
tømmer), hvilket
har haft store konsekvenser for den del af økonomien og turismen, der er afhængige
heraf (lifter, hytter m.m. blev ødelagte). Alene i Veneto blev der forårsaget skader på
ca. 130 Natura 2000-beskyttede områder svarende til 414 000 hektar land. Der blev
meldt om oversvømmelser af både offentlige og private bygninger i hele regionen.
Kloaksystemer og spildevandsanlæg blev blokeret. El- og gasnet blev afbrudt.
Ifølge Kommissionens analyse kan vejrhændelserne i den periode, som ansøgningen
omhandler, betragtes som én samlet hændelse ud fra et meteorologisk og hydrologisk
synspunkt. Desuden virker det geografiske omfang og omfanget af de skader, som de
italienske myndigheder anfører, troværdige, når de virkninger, der er indberettet af
Copernicustjenestens hurtige kortlægning og databasen hos European Severe Storms
Laboratory, tages i betragtning.
De italienske myndigheder vurderede omkostningerne til de nødhjælps- og
genopretningstiltag, der er støtteberettigede i henhold til artikel 3, stk. 2, i
forordningen, til 1 700 mio. EUR, og fremlagde dem fordelt på type af tiltag. Den
største andel af de støtteberettigede omkostninger (mere end 810 mio. EUR) vedrører
udgifter til sikring af beskyttende infrastruktur. Den næststørste andel
(478 mio. EUR) vedrører omkostninger til genopbygning af infrastruktur.
Italien har ikke anmodet om udbetaling af et forskud.
Ifølge de italienske myndigheder er der ingen forsikringsdækning af de
støtteberettigede omkostninger.
Tre af de berørte regioner hører under kategorien "mindre udviklede regioner" under
de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fonde) 2014-2020 (Calabrien,
Campanien og Sicilien), to hører under kategorien "overgangsregioner" (Abruzzo og
Sardinien), mens de resterende ni regioner er "mere udviklede regioner". De
italienske myndigheder tilkendegav ikke over for Kommissionen, om de agtede at
omfordele midler fra ESI-fondsprogrammerne til genopretningstiltag.
Italien anmodede ikke om aktivering af EU's civilbeskyttelsesmekanisme. Der blev
imidlertid sendt en note til Katastrofeberedskabskoordinationscentret (ERCC) via det
fælles varslings- og informationssystem (CECIS).
Hvad angår gennemførelsen af EU-lovgivningen om forebyggelse og styring af
katastroferisici, pågår der i øjeblikket ingen traktatbrudsprocedurer.
(5)
(6)
(7)
(8)
(9)
(10)
(11)
(12)
DA
DA
kom (2019) 0206 - Ingen titel
2.3
Østrig
ekstreme vejrhændelser i efteråret 2018
I slutningen af oktober 2018 påvirkede de meteorologiske fænomener i Italien også en række
alpe-/sydlige regioner i Østrig, især Kärnten og Østtyrol.
(1)
Østrig ansøgte den 14. januar 2019 om et finansielt bidrag fra Solidaritetsfonden,
dvs. inden for fristen på 12 uger efter den første skade den 28. oktober 2018. Den 20.
februar 2019 indsendte Østrig på eget initiativ ajourførte oplysninger, der indeholdt
en anelse højere vurderinger af skadeomfanget for de berørte regioner.
Der er tale om en naturkatastrofe.
De østrigske myndigheder har vurderet det samlede direkte skadeomfang som følge
af katastrofen til 326,2 mio. EUR. Dette beløb er væsentligt under tærskelværdien
ved større katastrofer, der for Østrigs vedkommende er på 2,1 mia. EUR i 2018. Det
er også under tærskelværdien for en såkaldt regional katastrofe, dvs. 1,5 % af det
regionale BNP, vægtet i henhold til skadeandelen i de berørte regioner. Der er derfor
hverken tale om en "større naturkatastrofe" eller en "regional naturkatastrofe" i
henhold til bestemmelserne i forordningen om Solidaritetsfonden. Eftersom
katastrofen imidlertid blev forårsaget af de samme meteorologiske betingelser, som
forårsagede den større katastrofe i Italien, forelagde de østrigske myndigheder derfor
ansøgningen i henhold til den såkaldte "nabolandsbestemmelse" i forordningens
artikel 2, stk. 4, hvorved et støtteberettiget land, som er ramt af en katastrofe, der
også er en større naturkatastrofe i en støtteberettiget nabostat, også kan få støtte fra
Solidaritetsfonden.
De østrigske myndigheder gav en udførlig beskrivelse af konsekvenserne af
katastrofen. De største skader blev uden tvivl forårsaget i det sydligste Østrig,
nærmere betegnet Kärnten, og i den tilstødende provins Østtyrol, der begge er
alperegioner på grænsen til Italien. Et system til tidlig varsling af oversvømmelser,
advarsler udsendt til befolkningen og civilberedskabets hurtige indsats forhindrede,
at mennesker blev såret eller dræbt. En række beboede områder blev evakueret som
led i forebyggende foranstaltninger. De alvorlige regnskyl og storm med
vindhastigheder på op til 130 km/t førte imidlertid til oversvømmede bygninger,
betydelige stormfaldsskader i skovene, jordskred, der afskar veje, og
strømafbrydelser. Flere end 7 000 medlemmer af redningstjenesterne, heriblandt
hærens, og fem helikoptere blev sat ind hen over adskillige dage.
De østrigske myndigheder vurderede omkostningerne til de nødhjælps- og
genopretningstiltag, der er støtteberettigede i henhold til artikel 3, stk. 2, i
forordningen, til 214,5 mio. EUR, og fremlagde dem fordelt på type af tiltag. Den
største andel af de støtteberettigede omkostninger (mere end 85 mio. EUR) vedrører
omkostninger til sikring af beskyttende infrastruktur (floddiger). Den næststørste
andel (72 mio. EUR) vedrører foranstaltninger til forhindring af jorderosion.
Østrig har ikke anmodet om udbetaling af et forskud.
Ifølge de østrigske myndigheder er der ingen forsikringsdækning af de
støtteberettigede omkostninger.
De berørte regioner er "mere udviklede regioner" under de europæiske struktur- og
investeringsfonde (ESI-fonde) 2014-2020. I deres ansøgning tilkendegav de østrigske
myndigheder, at de agter at anvende midler fra det østrigske program for udvikling af
(2)
(3)
(4)
(5)
(6)
(7)
(8)
DA
DA
kom (2019) 0206 - Ingen titel
2059145_0006.png
landdistrikterne finansieret af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af
Landdistrikterne til genoprettelse af læskove.
(9)
(10)
2.5
Østrig anmodede ikke om aktivering af EU's civilbeskyttelsesmekanisme.
Hvad angår gennemførelsen af EU-lovgivningen om forebyggelse og styring af
katastroferisici, pågår der i øjeblikket ingen traktatbrudsprocedurer.
Konklusion
Af ovenstående grunde opfylder de katastrofer, der er omhandlet i de af Rumænien, Italien og
Østrig indsendte ansøgninger, forordningens betingelser for anvendelse af Solidaritetsfonden.
3.
F
INANSIERING MED BEVILLINGER FRA
S
OLIDARITETSFONDEN FOR
2019
Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den
flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020
2
(herefter benævnt "FFR-forordningen"),
særlig artikel 10, giver mulighed for at anvende Solidaritetsfonden inden for et årligt loft på
500 000 000 EUR (i 2011-priser). I punkt 11 i den interinstitutionelle aftale af 2. december
2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om
samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning
3
fastsættes
betingelserne for anvendelse af Solidaritetsfonden.
Eftersom solidaritet var den helt afgørende begrundelse for at oprette Solidaritetsfonden,
mener Kommissionen, at støtten bør være progressiv. Det betyder, at den del af skaderne, der
ligger over tærskelværdien for anvendelse af Solidaritetsfonden i forbindelse med "større
naturkatastrofer" (dvs. 0,6 % af BNI eller 3 mia. EUR i 2011-priser, alt efter hvad der er
lavest), ifølge tidligere praksis bør medføre en højere støtteintensitet end skader op til
tærskelværdien. De satser, der hidtil er blevet anvendt til beregning af tildelingerne til større
katastrofer, er 2,5 % for det samlede direkte skadeomfang under tærskelværdien og 6 % for
skader over tærskelværdien. For regionale katastrofer og katastrofer, der godkendes i henhold
til "nabolandsbestemmelsen", er satsen 2,5 %.
Bidraget må ikke overstige de anslåede samlede omkostninger til de støtteberettigede tiltag.
Metoden for beregning af støtten fra Solidaritetsfonden blev fastsat i Solidaritetsfondens
årsberetning for 2002-2003 og godkendt af Rådet og Europa-Parlamentet.
På grundlag af ansøgningerne fra Rumænien, Italien og Østrig er beregningen af det
finansielle bidrag fra Solidaritetsfonden, baseret på det vurderede samlede direkte
skadeomfang, opgjort som følger:
Katastrofeniv
eau
Medlemsstat
er
Samlet direkte
skadeomfang
Tærskelværdi for
større katastrofer
2,5 % af det
direkte
skadeomfang
op til tærsklen
(EUR)
RUMÆNIEN
ITALIEN
ØSTRIG
Regionalt
(Art. 2, stk. 3)
Nationalt
(Art. 2, stk. 2)
Nabostat
(Art. 2, stk. 4)
327,692
6 630,276
326,196
986,378
3 446,057
2 118,701
8 192 300
86 151 425
8 154 899
6 % af det
direkte
skadeomfang
over tærsklen
(EUR)
-
191 053 170
-
8 192 300
277 204 595
8 154 899
0
0
0
Samlet
foreslået
støttebeløb
(EUR)
Udbetalt
forskud
(EUR)
(mio. EUR)
(mio. EUR)
2
3
EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884.
EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.
DA
DA
kom (2019) 0206 - Ingen titel
2059145_0007.png
I ALT
293 551 794
0
I overensstemmelse med artikel 10, stk. 1, i FFR-forordningen var der i begyndelsen af 2019 i
alt 851 082 072 EUR til rådighed for anvendelse af Solidaritetsfonden, nemlig summen af
bevillingerne for 2019 på 585 829 691 EUR plus den resterende bevilling for 2018 på
265 252 381 EUR, der var blevet fremført til 2019.
Det beløb, der kan anvendes på nuværende tidspunkt i 2019, er på 704 624 649 mio. EUR.
Det svarer til det samlede beløb til rådighed for anvendelse af Solidaritetsfonden i
begyndelsen af 2019 (851 082 072 EUR) minus et tilbageholdt beløb på 146 457 423 EUR i
forbindelse med opfyldelsen af kravet om tilbageholdelse af 25 % af det årlige beløb for 2019
frem til den 1. oktober 2019 som fastsat i FFR-forordningens artikel 10, stk. 1.
Oversigt over finansieringen fra Solidaritetsfonden
2018-bevilling fremført til 2019
2019-bevilling
I alt til rådighed i begyndelsen af 2019
Minus tilbageholdelse af 25 % af 2019-bevillingen
Maksimalt disponibelt rådighedsbeløb (bevillinger 2018+2019)
Samlet foreslået støttebeløb til Rumænien, Italien og Østrig
Resterende rådighedsbeløb indtil 1. oktober 2019
Beløb
EUR
265 252 381
585 829 691
---------------
851 082 072
-146 457 423
----------------
704 624 649
- 293 551 794
----------------
411 072 855
DA
DA
kom (2019) 0206 - Ingen titel
2059145_0008.png
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE
om anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond med henblik på at yde
bistand til Rumænien, Italien og Østrig
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 af 11. november 2002 om
oprettelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond
4
, særlig artikel 4, stk. 3,
under henvisning til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-
Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet
og om forsvarlig økonomisk forvaltning
5
, særlig punkt 11,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
Den Europæiske Unions Solidaritetsfond ("fonden") har til formål at gøre det muligt
for Unionen at reagere hurtigt, effektivt og smidigt på katastrofesituationer for at
udvise solidaritet med befolkningen i regioner, der rammes af naturkatastrofer.
Fonden må ikke overstige et årligt beløb på 500 000 000 EUR (i 2011-priser), jf.
artikel 10 i Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013
6
.
Den 7. september 2018 indsendte Rumænien en ansøgning om anvendelse af fonden
efter ekstreme vejrhændelser, der forårsagede omfattende oversvømmelser.
Den 20. december 2018 indsendte Italien en ansøgning om anvendelse af fonden
efter ekstreme vejrhændelser.
Den 14. januar 2019 indsendte Østrig en ansøgning om anvendelse af fonden efter
ekstreme vejrhændelser.
Ansøgningerne fra Rumænien, Italien og Østrig opfylder betingelserne for at
modtage et finansielt bidrag fra fonden, jf. artikel 4 i forordning (EF) nr. 2012/2002.
Fonden bør derfor anvendes til at yde et finansielt bidrag til Rumænien, Italien og
Østrig.
Med henblik på at minimere den tid, det tager at mobilisere fonden, bør denne
afgørelse anvendes fra datoen for dens vedtagelse
(2)
(3)
(4)
(5)
(6)
(7)
(8)
4
5
6
EFT L 311 af 14.11.2002, s. 3.
EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.
Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige
finansielle ramme for årene 2014-2020 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884).
DA
9
DA
kom (2019) 0206 - Ingen titel
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Inden for rammerne af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019
stilles der følgende beløb til rådighed i forpligtelses- og betalingsbevillinger fra Den
Europæiske Unions Solidaritetsfond:
a) et beløb på 8 192 300 EUR til Rumænien
b) et beløb på 277 204 595 EUR til Italien
c) et beløb på 8 154 899 EUR til Østrig.
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i
Den Europæiske Unions
Tidende.
Den gælder fra den … [the
date of its adoption]

.
Udfærdiget i Bruxelles, den
[…].
På Europa-Parlamentets vegne
På Rådets vegne
DA
10
DA