Europaudvalget 2019
KOM (2019) 0213
Offentligt
2057619_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 30.4.2019
COM(2019) 213 final
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
om anvendelse og revision af direktiv 2014/59/EU (direktiv om genopretning og
afvikling) og forordning 806/2014 (forordning om den fælles afviklingsmekanisme)
DA
DA
kom (2019) 0213 - Ingen titel
2057619_0002.png
I.
I
NDLEDNING
Unionens regelsæt på området for finansielle tjenesteydelser har udviklet sig betydeligt
efter finanskrisen. Der er vedtaget flere retsakter for at indføre regler på tidligere
uregulerede områder og for at revidere den eksisterende lovgivning. Det overordnede
mål var at løse de problemer og svagheder, der dukkede op under finanskrisen, og
reducere risikoen for, at der igen opstår (systemiske) kriser.
I 2014 blev der i den forbindelse indført et harmoniseret minimumsregelsæt på EU-
niveau med henblik på bankkriser
1
bestående af direktivet om genopretning og afvikling
(BRRD).
2
Forordningen om den fælles afviklingsmekanisme (SRMR) supplerer den
harmoniserede ramme.
3
Disse retsakter giver effektive værktøjer til at afvikle banker,
der er "nødlidende eller forventeligt nødlidende". Mens BRRD skulle gennemføres i
national ret af de enkelte EU-medlemsstater, finder SRMR direkte anvendelse og
centraliserer visse afviklingsfunktioner og -afgørelser for bankunionen. Begge retsakter
fastlægger dermed i fællesskab Unionens afviklingsramme.
Ved BRRD og SRMR indførtes princippet om, at når en bank er nødlidende eller
forventeligt nødlidende, kan afviklingsmyndigheden konkludere, at der er en almen
interesse i at sætte banken under afvikling i stedet for at begære insolvensbehandling i
henhold til national ret. En sådan almen interesse kan f.eks. skyldes, at banken tilbyder
funktioner, der anses for at være af kritisk betydning for økonomien, og som ikke kan
afbrydes uden negative virkninger for den finansielle stabilitet. Hvis der ikke er nogen
almen interesse i at anvende afviklingen, skal banken afvikles efter insolvensregler i
henhold til national ret.
Som hovedregel skal en bank erklæres for nødlidende eller forventeligt nødlidende, hvis
den har behov for ekstraordinær finansiel støtte fra det offentlige til at bevare sin
levedygtighed, likviditet eller solvens, og kun i særlige ekstraordinære tilfælde kan en
bank modtage støtte fra det offentlige uden at udløse denne afgørelse. Disse
ekstraordinære tilfælde omfatter forebyggende rekapitalisering samt statsgarantier til
dækning af likviditetsfaciliteter, der stilles til rådighed af centralbankerne samt
statsgarantier for nyligt udstedte passiver.
4
Rammen sikrer, at aktionærer og kreditorer effektivt dækker tab, og indfører en række
afviklingsværktøjer, således at myndighederne kan håndtere banker under afvikling.
Afhængigt af det konkrete tilfælde kan myndighederne beslutte at anvende
virksomhedssalgsværktøjet, oprette en brobank eller et porteføljeadministrationsselskab
samt gennemføre bail-in.
5
1
BRRD og SRMR finder anvendelse på kreditinstitutter, i investeringsselskaber og andre kategorier af finansielle
enheder, jf. artikel 1 i BRRD og artikel 2 i SRMR. I denne rapport anvendes imidlertid den generiske betegnelse
"bank" som kortform for at udpege alle enheder, der er omfattet af disse retsakter.
2
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling
af kreditinstitutter og investeringsselskaber (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 190).
3
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 af 15. juli 2014 om ensartede regler og en ensartet
procedure for afvikling af kreditinstitutter og visse investeringsselskaber inden for rammerne af en fælles
afviklingsmekanisme og en fælles afviklingsfond (EUT L 225 af 30.7.2014, s. 1).
4
Artikel 32, stk. 4, litra d), i BRRD.
5
I BRRD og SRMR defineres bail-in som en "mekanisme
for en afviklingsmyndigheds udøvelse af beføjelserne til
nedskrivning og konvertering af passiverne i et institut, der er under afvikling
[…]".
Se artikel 2, stk. 1, nr. 57), i
BRRD og artikel 3, stk. 1, nr. 33), i SRMR.
1
kom (2019) 0213 - Ingen titel
2057619_0003.png
Rammen fastsætter også regler for ydelse af ekstern finansiel støtte fra det offentlige til
banker under afvikling. For at mindske risikoen for redningsforanstaltninger, der
finansieres af skatteyderne, er det nødvendigt at oprette nationale
afviklingsfinansieringsordninger og Den Fælles Afviklingsfond,
som skal finansieres
af alle banker på markedet
som er den vigtigste kilde til ekstern finansiel støtte til
banker under afvikling.
SRMR etablerer derudover Afviklingsinstansen, som har til opgave at forberede og
gennemføre afviklingen af banker, der er etableret i de medlemsstater, som deltager i
bankunionen, såvel som at forvalte Den Fælles Afviklingsfond.
6
Artikel 129 i BRRD og artikel 94 i SRMR kræver, at Kommissionen evaluerer
gennemførelsen af afviklingsrammen og forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en
rapport. Rapporterne om gennemførelsen af disse retsakter skulle ligge klar senest i
henholdsvis juni og december 2018. Det er som følge af det tætte forhold mellem disse
retsakter hensigtsmæssigt at evaluere dem sammen. For at gennemføre evalueringen er
det derudover nødvendigt at afvente vedtagelsen af bankpakken (nærmere beskrevet
nedenfor), som ændrede nogle vigtige elementer i afviklingsrammen, særlig reglerne
om minimumskrav til kapitalgrundlag og nedskrivningsegnede passiver (MREL).
II. O
VERBLIK OVER STATUS MED HENSYN TIL ANVENDELSE OG FULDFØRELSE AF
AFVIKLINGSRAMMEN
A. Status over gennemførelsen af BRRD
Fristen for at gennemføre BRRD i de nationale lovgivninger blev fastsat til den 31.
december 2014. Kun to medlemsstater meddelte fuldstændig gennemførelse af BRRD
inden for tidsfristen, og derfor blev der indledt traktatbrudssager vedrørende manglende
meddelelse mod de resterende medlemsstater.
Alle medlemsstater har på nuværende tidspunkt meddelt fuldstændig gennemførelse.
Kommissionen har kontrolleret, at alle medlemsstater fuldt ud har gennemført BRRD,
og har lukket alle de respektive traktatbrudssager vedrørende manglende meddelelse.
Kommissionen er i færd med at kontrollere korrektheden af de nationale
gennemførelsesforanstaltninger.
B.
Status over afviklingsmyndighedernes gennemførelse af afviklingsrammen
Gennemførelsen af BRRD er i gang i EU. En række medlemsstater har fastsat
afviklingsstrategier og MREL-mål for alle banker under deres direkte ansvarsområde.
Dette har gjort det muligt for bankerne at begynde at fjerne hindringerne for disse
strategier og opbygge MREL-ressourcer. Siden indførelsen af BRRD er der oprettet en
række afviklingskollegier med det formål at skabe enighed om afviklingsplaner,
vurderinger af afviklingsmuligheder og MREL mellem hjem- og værtsmyndigheder
med ansvar for afvikling af bankkoncerner i EU.
7
6
I bankunionen er hver national afviklingsmyndighed ansvarlig for at indsamle bidrag til den relevante nationale
afviklingsfond. Disse overføres derefter til Den Fælles Afviklingsfond, der administreres af Afviklingsinstansen.
7
Se EBA-rapport om afviklingskollegier:
https://eba.europa.eu/documents/10180/2087449/EBA+Report+on+the+functioning+of+resolution+colleges+-
+July+2018.pdf
2
kom (2019) 0213 - Ingen titel
2057619_0004.png
I bankunionen gennemfører Afviklingsinstansen proceduren til udarbejdelse af
afviklingsplaner for banker under dens ansvarsområde. Derudover har
Afviklingsinstansen udarbejdet en vejledning om kritiske funktioner og
operationaliseringen af bail-in og arbejder stadig med en række emner, særlig
operationel kontinuitet og ledelsesinformationssystemer. Afviklingsinstansen har
tidligere offentliggjort en "introduktion til afviklingsplanlægning" og er ved at
udarbejde en mere detaljeret afviklingsplanlægningsvejledning, som skal offentliggøres
eksternt.
For så vidt angår MREL har Afviklingsinstansens tilgang udviklet sig fra at være
baseret på informative mål i 2016 til i 2017 at medtage bindende krav for de største og
mest komplekse banker samt bankspecifikke justeringer, der omfatter både kvalitet og
mængde af MREL. Vejledningen for 2018 om Afviklingsinstansens anvendelse af de
lovgivningsmæssige bestemmelser om MREL
8
blev udstedt af Afviklingsinstansen i
slutningen af 2018. Generelt set befinder bankerne sig i en overgangsfase, og de er på
vej mod at opfylde målene inden for de tidsrammer, der er fastsat af
Afviklingsinstansen, selv om nogle banker på nuværende tidspunkt stadig står over for
manglende opfyldelse af MREL.
C. Ændringer af MREL i bankpakken
I april 2019 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union
bankpakken, som omfattede ændringer af visse bestemmelser i BRRD og SRMR, men
også i kapitalkravsdirektivet (CRD) og kapitalkravsforordningen (CRR).
9
I betragtning
af tidsfristerne i lovteksterne vil de nye regler sandsynligvis blive taget i anvendelse i
medlemsstaterne i løbet af 2020.
En del af bestemmelserne i pakken vedrører MREL. Teksten indeholder navnlig
foranstaltninger til tilpasning af den eksisterende juridiske ramme til den relevante
internationale standard, der er udstedt af Rådet for Finansiel Stabilitet om den samlede
tabsabsorberingskapacitet (TLAC), og omfatter betydelige ændringer af MERL-kravets
kalibrering, kriterier for støtteberettigelse og koncernfordeling samt konsekvenserne af
at overtræde det. Derudover behandler teksten også spørgsmålet om kontraktmæssig
De relevante dokumenter kan findes på
https://srb.europa.eu/sites/srbsite/files/srb_2018_mrel_policy_-
_first_wave_of_resolution_plans.pdf
og
https://srb.europa.eu/sites/srbsite/files/public_mrel_policy_2018_-
_second_wave_of_plans.pdf
På plenarmødet den 16. april 2019 vedtog Europa-Parlamentet de lovtekster, der udgør den såkaldte "bankpakke".
Den tekst, der blev vedtaget, består af følgende: Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. april
2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2014/59/EU for så vidt angår
kreditinstitutters og investeringsselskabers tabsabsorberings- og rekapitaliseringskapacitet og om ændring af
direktiv 98/26/EF, 2002/47/EF, 2012/30/EU, 2011/35/EU, 2005/56/EF, 2004/25/EF og 2007/36/EF (COM(2016)
0852
C8-0481/2016
2016/0362 (COD)) (Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling), Europa-
Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om ændring af forordning (EU) nr. 806/2014 for så vidt angår kreditinstitutters og
investeringsselskabers tabsabsorberings- og rekapitaliseringskapacitet (COM(2016) 0851
C8-0478/2016
2016/0361(COD)) (Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling), Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige
beslutning af 16. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning
(EU) nr. 575/2013 med hensyn til gearingsgrad, net stable funding ratio, krav til kapitalgrundlag og
nedskrivningsrelevante passiver, modpartskreditrisiko, markedsrisiko, eksponeringer mod centrale modparter,
eksponeringer mod kollektive investeringsselskaber, store eksponeringer og indberetnings- og oplysningskrav og
om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (COM(2016) 0850
C8-0480/2016
2016/0360A (COD)),
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og
Rådets forordning om ændring af direktiv 2013/36/EU med hensyn til fritagne enheder, finansielle
holdingselskaber, blandede finansielle holdingselskaber, aflønning, tilsynsforanstaltninger og -beføjelser og
kapitalbevaringsforanstaltninger (COM(2016) 0854
C8-0474/2016
2016/0364 (COD)).
8
9
3
kom (2019) 0213 - Ingen titel
2057619_0005.png
anerkendelse af bail-in for passiver, der er udstedt i henhold til tredjelandes love, samt
afviklingsmyndigheders beføjelser til at suspendere betalinger (beføjelser til at give
betalingsstandsning).
D. Sager om anvendelse af bestemmelser i afviklingsrammen
Indtil videre er der kun begrænsede erfaringer med anvendelsen af rammen på banker,
der er nødlidende eller forventeligt nødlidende.
Sagen om Banco Popular (juni 2017) er den eneste afvikling, der er gennemført efter
ikrafttrædelsen af alle bestemmelserne i SRMR.
10
Banco Populars afviklingsordning
medførte gældsnedskrivning og konvertering af instituttets kapitalgrundlag og salg af
enheden under virksomhedssalgsværktøjet. I den forbindelse blev Banco Santander
identificeret som egnet køber. Der blev ikke vedtaget nogen bail-in af passiver ud over
efterstillet gæld i denne sag, og det var ikke nødvendigt med støtte fra Den Fælles
Afviklingsfond.
11
Før sagen om Banco Popular blev BRRD anvendt i november 2015, da de italienske
myndigheder anbragte fire banker under afvikling (Banca delle Marche, Banca Popolare
dell'Etruria e del Lazio, Cassa di Risparmio di Ferrara og Cassa di Risparmio della
Provincia di Chieti). Disse sager fandt imidlertid sted før anvendelsesdatoen for bail-in-
bestemmelserne.
12
Derfor blev der kun anvendt statsstøtteregler om byrdefordeling
(som kræver nedskrivning af egenkapital og efterstillet gæld) og ikke bail-in i henhold
til BRRD.
13
Desuden er visse bestemmelser i afviklingsrammen blevet anvendt i nylige tilfælde af
nødlidende banker, men de indebar ikke afvikling af instituttet:
- Visse banker modtog forebyggende likviditetsstøtte.
14
En sådan støtte blev ydet til
to græske banker (den græske nationalbank og Piraeus Bank) i april 2015.
15
I
december 2016 blev den tildelt til Monte dei Paschi di Siena,
16
og i januar og april
2017 modtog to mellemstore italienske banker, Banca Popolare di Vicenza og
Veneto Banca, også samme type støtte.
17
- Den græske nationalbank og Piraeus Bank modtog forebyggende rekapitaliseringer
i november 2015.
18
Den samme type støtte blev ydet af de italienske myndigheder
til Banca Monte dei Paschi di Siena i juni 2017.
19
10
Fristen for anvendelse af bestemmelserne vedrørende bail-in-værktøjet fastsat i BRRD var den 1. januar 2016,
mens fristen for anvendelse af andre bestemmelser var den 1. januar 2015.
11
Foranstaltningerne blev truffet i henhold til Afviklingsinstansens afviklingsafgørelse af 7. juni 2017
(SRB/EES/2017/08), som blev godkendt ved Kommissionens afgørelse (EU) 2017/1246 af 7. juni 2017.
12
Artikel 130 i BRRD pålægger medlemsstaterne at anvende visse bestemmelser, herunder bestemmelserne
vedrørende bail-in, senest fra den 1. januar 2016.
13
Bail-in-bestemmelserne i BRRD kræver gældsnedskrivning og konvertering af aktier og nedskrivningsegnede
passiver op til mindst 8 % af bankens samlede passiver, før der gives adgang til ekstern finansiel støtte.
14
Likviditet i form af statsgarantier for centralbankfaciliteter eller for nyligt udstedte passiver i henhold til artikel 32,
stk. 4, litra d), nr. i) og ii), i BRRD og artikel 18, stk. 4, litra d), nr. i) og ii), i SRMR.
15
Sag SA.41503.
16
Sag SA.47081.
17
Sag SA.47149.
18
Støtten blev godkendt af Kommissionen i sag SA.43364 og SA.43365. Ved "forebyggende rekapitalisering" forstås
tilførsel af kapitalgrundlag til et solvent institut i henhold til artikel 32, stk. 4, litra d), nr. iii), i BRRD og artikel 18,
stk. 4, litra d), nr. iii), i SRMR.
19
Støtten blev godkendt af Kommissionen i sag SA.47677.
4
kom (2019) 0213 - Ingen titel
2057619_0006.png
I juni 2017 blev Banca Popolare di Vicenza og Veneto Banca erklæret for
nødlidende eller forventeligt nødlidende af Den Europæiske Centralbank (ECB), og
Afviklingsinstansen konstaterede, at afviklingshandling ikke var i offentlighedens
interesse.
20
Afviklingsrammen fastsætter, at i en sådan situation gælder
insolvensreglerne i henhold til national ret. De to institutter blev derfor underlagt
tvungen administrativ likvidation i henhold til italiensk ret.
- Med hensyn til den lettiske bank ABLV, AS og dens datterselskab ABLV Bank
Luxembourg S.A. besluttede Afviklingsinstansen, i betragtning af manglende
samfundsinteresse, ikke at indlede en afviklingshandling efter, at ECB besluttede,
at bankerne var nødlidende eller forventeligt nødlidende i februar 2018. ABLV, AS
anmodede efterfølgende om frivillig likvidation i henhold til lettisk ret, og ABLV
Luxembourg S.A. forblev i en betalingsstandsningsordning i henhold til
luxembourgsk ret.
Kommissionen foretog, hvor det var relevant, en vurdering af den foranstaltning, som
medlemsstaten havde anmeldt i henhold til statsstøttereglerne for finanssektoren, som
for at få kapitalstøtte kræver byrdefordeling mellem aktionærer og efterstillede
kreditorer, samt andre bestemmelser, herunder fremlæggelsen af en
omstruktureringsplan, hvis det var relevant.
III. Punkter til yderligere vurdering
A. Anvendelse af BRRD og SRMR
Forebyggende rekapitalisering
Forebyggende rekapitalisering gør det i undtagelsestilfælde
21
muligt at rekapitalisere en
bank med offentlige midler for i tide at tage højde for udfordringer, som kan opstå i
forbindelse med et usandsynligt økonomisk scenarie (som identificeret i en stresstests
negative scenarie), og som kan påvirke de finansielle betingelser for solvente institutter.
Dette bidrager til at skabe en fremadrettet tilgang til finansiel stabilitet og til at undgå
potentielle forringelser, der kan føre til et banksammenbrud. BRRD og SRMR kræver,
at en række betingelser er opfyldt, for at sikre, at forebyggende rekapitalisering
anvendes på behørig vis og er i overensstemmelse med afviklingsrammens logik. Disse
betingelser omfatter, at banken er solvent, at den offentlige finansielle støtte ikke
anvendes til at dække tab, der er opstået eller sandsynligvis vil opstå, og at den
forebyggende rekapitalisering er nødvendig for at afhjælpe en kapitalmangel, der er
fastslået i en stresstest eller ved en gennemgang af aktivernes kvalitet. Foranstaltningen
skal desuden være af midlertidig karakter og skal stå i et rimeligt forhold til følgerne af
den alvorlige forstyrrelse i en medlemsstats økonomi. Endelig er foranstaltningen
betinget af en endelig godkendelse i henhold til Unionens statsstøtteregler.
Kommissionen har bemærket, at der kan være et behov for yderligere afklaring af
betingelserne og proceduren i forbindelse med at yde forebyggende rekapitalisering med
henblik på at sikre rettidighed og koordinering mellem de relevante aktører. F.eks.
fastsætter rammen ikke, hvilken myndighed der skal bekræfte, at banken er "solvent",
før den modtager en forebyggende rekapitalisering (den indeholder heller ikke en
definition af solvens med henblik på forebyggende rekapitalisering), og angiver ikke,
20
21
-
Sag SA.45664.
Foranstaltningen tillades for at afhjælpe en alvorlig forstyrrelse i en medlemsstats økonomi og bevare den
finansielle stabilitet.
5
kom (2019) 0213 - Ingen titel
2057619_0007.png
hvilken myndighed der skal identificere de tab, som enheden har lidt eller sandsynligvis
vil lide i nær fremtid, og som ikke kan dækkes via forebyggende rekapitalisering.
Kommissionen har, baseret på erfaringerne fra de første sager og i samarbejde med ECB
og Afviklingsinstansen, udviklet bedste praksis for visse aspekter af proceduren,
herunder stresstestenes rolle og deres samspil med en gennemgang af aktivernes
kvalitet. Kommissionen vil fortsætte med at arbejde i denne retning.
Foranstaltninger i forbindelse med tidlig indgriben
BRRD giver overvågende myndigheder beføjelser til tidlig indgriben, som har til formål
at forhindre en yderligere forværring af et instituts finansielle forhold og, i det omfang,
det er muligt, nedbringe risikoen for og virkningen af en eventuel afvikling. Disse
beføjelser aktiveres, når visse specifikke udløsningsmekanismer
22
er opfyldt, således at
de kompetente myndigheder kan træffe foranstaltninger såsom at forpligte instituttets
ledelse til at udarbejde et handlingsprogram eller ændre instituttets forretningsstrategi
eller dets retlige og operationelle struktur. Kompetente myndigheder kan i den
forbindelse også udskifte instituttets ledelse.
23
Hidtil har anvendelsen af foranstaltningerne til tidlig indgriben været yderst begrænset,
og derfor kan der kun drages få foreløbige konklusioner. Samspillet mellem og den
potentielle overlapning af de beføjelser til tidlig indgriben, som er tillagt de kompetente
myndigheder på grundlag af nationale love til gennemførelse af BRRD, og de
kontrolbeføjelser, som de kan udøve i henhold til CRD og forordningen om den fælles
tilsynsmekanisme (SSMR), kunne med fordel gøres til genstand for yderligere
analyse.
24
Med hensyn til bankunionen kunne det også være nyttigt at overveje at
gengive BRRD's bestemmelser om beføjelser til tidlig indgriben i SRMR for at undgå at
anvende forskellige nationale gennemførelsesforanstaltninger.
Fælles bagstopperordning
mellemstatslige aftale
25
for
Den
Fælles
Afviklingsfond
og
den
I overensstemmelse med finansministrenes tidligere politiske aftaler,
26
og som også
bekræftet i resultatet af eurotopmødet i december 2018,
27
vil den fælles
bagstopperordning for Den Fælles Afviklingsfond, som er afgørende for at øge
troværdigheden af den fælles afviklingsmekanisme i bankunionen, blive oprettet senest
22
Særlig artikel 27 i BRRD fastsætter kompetente myndigheders beføjelse til at aktivere foranstaltninger til tidlig
indgriben, når "et
institut overtræder eller på grund af blandt andet en finansiel situation i hastig forværring,
herunder en likviditetssituation der forværres, stigende gearingsgrad, misligholdte lån eller koncentration af
eksponeringer, vurderet på grundlag af en række udløsningsmekanismer, som kan indbefatte instituttets kapitalkrav
plus 1,5 procentpoint, kan forventes i nær fremtid at overtræde kravene i forordning (EU) nr. 575/2013, direktiv
2013/36/EU, afsnit II i direktiv 2014/65/EU eller en af artiklerne 3-7, 14-17 samt 24, 25 og 26 i forordning (EU)
nr. 600/2014 […]"
23
En sådan beslutning blev for nylig truffet af ECB med hensyn til Carige Bank (Cassa di Risparmio di Genova e
Liguria). Se
https://www.bankingsupervision.europa.eu/press/pr/date/2019/html/ssm.pr190102.en.html
24
Specifikt artikel 16 i SSMR.
25
Aftale om overførsel og gensidiggørelse af bidrag til Den Fælles Afviklingsfond, 14. maj 2014, 8457/14:
http://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-8457-2014-INIT/en/pdf.
26
Erklæring fra Eurogruppen og økonomi- og finansministrene om bagstopperordningen i den fælles
afviklingsmekanisme, 20. december 2013, 18137/13:
http://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-18137-
2013-INIT/en/pdf.
27
Erklæring fra eurotopmødet den 14. december 2018 og referencerammen for den fælles bagstopperordning for Den
Fælles Afviklingsfond.
6
kom (2019) 0213 - Ingen titel
2057619_0008.png
ved udgangen af overgangsperioden for gensidiggørelse af midlerne i Den Fælles
Afviklingsfond.
Kommissionen har gentagne gange opfordret til, at den fælles bagstopperordning
indføres på et tidligere tidspunkt.
28
I december 2018 blev deltagerne i eurotopmødet
enige om, at den tidlige indførelse af bagstopperordningen skulle være betinget af, at
der er gjort tilstrækkelige fremskridt med risikoreduktion, hvilket vil blive vurderet i
2020.
De fleste af de medlemsstater, der deltager i bankunionen, lader til at være enige om, at
Afviklingsfondens tilbagebetaling af den fælles bagstopper ville være begrænset til kun
at omfatte den eller de berørte nationale afdelinger, hvis bagstopperordningen anvendes
inden udgangen af overgangsperioden.
29
Dette har en virkning på de beløb, der kan
tilbagebetales og dermed lånes fra den fælles bagstopperordning. For at sikre, at der
også er fuld adgang til bagstopperordningen i overgangsfasen, hvis det er nødvendigt,
skal der snart opnås enighed om en begrænset ændring af den mellemstatslige aftale
(særlig fordi der uden en hurtig ændring af den mellemstatslige aftale kan være
begrænsede fordele ved tidlig gennemførelse).
En af de tilgængelige muligheder er gensidiggørelsen af ex post- og ex ante-bidrag fra
2021 for at skabe en fælles bagstopperordning af en respektabel størrelse og øge
bankunionens modstandsdygtighed.
Likviditet ved afvikling
Det er en vigtig del af en effektiv afvikling at sikre, at en afviklet bank fortsat har
tilstrækkelig likviditet til at opfylde sine forpligtelser. Likviditet kan komme fra
markedet eller fra de almindelige centralbankfaciliteter. Den Fælles Afviklingsfond kan
anvendes til at fremskaffe likviditet under afvikling, når disse ressourcer er midlertidigt
utilstrækkelige.
I betragtning af omfanget af det potentielle likviditetsbehov i forbindelse med afvikling
er Den Fælles Afviklingsfonds ressourcer imidlertid muligvis ikke tilstrækkelige til at
håndtere disse behov, selv når de suppleres af en bagstopperordning af samme eller
lignende størrelse.
30
I henhold til artikel 73 i SRMR kan Afviklingsinstansen indgå kontrakter om ekstern
låntagning for at sikre, at der er ressourcer til rådighed til afvikling, når bidrag (endnu)
ikke er til rådighed til dette formål. Kommissionen mener, at bestemmelsen gør det
28
Se f.eks. meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet og Den Europæiske
Centralbank
Yderligere skridt hen imod fuldførelsen af Europas Økonomiske og Monetære Union: en køreplan,
6.12.2017 (COM/2017/0821 final) og Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Den Europæiske Centralbank,
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om fuldførelse af bankunionen, 11.10.2017
(COM(2017) 592 final).
29
Artikel 5, stk. 1, litra e), i den mellemstatslige aftale.
30
Se f.eks.: Eurogruppens rapport til lederne om uddybning af ØMU'en af 4. december 2018,
https://www.consilium.europa.eu/fr/press/press-releases/2018/12/04/eurogroup-report-to-leaders-on-emu-
deepening/,
"Finansiering af bankafvikling: En alternativ løsning til at tilvejebringe den nødvendige likviditet",
november 2018, W.P. de Groen, dybdegående analyse efter anmodning fra Europa-Parlamentets Økonomi- og
Valutaudvalg,
tilgængelig
på:
http://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/IDAN/2018/624423/IPOL_IDA(2018)624423_EN.pdf
, "Hvordan
bankerne får likviditet efter afvikling i Europas bankunion", november 2018, M. Demertzis, I. Gonçalves Raposo,
P. Hüttl, G. Wolff, dybdegående analyse efter anmodning fra Europa-Parlamentets Økonomi- og Valutaudvalg,
tilgængelig
på:
http://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/IDAN/2018/624422/IPOL_IDA(2018)624422_EN.pdf
7
kom (2019) 0213 - Ingen titel
2057619_0009.png
muligt for Afviklingsinstansen at træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik på
at sikre dens gennemførlighed, herunder ved at indgå kontrakter om en begrænset
mængde låntagning uden for en afviklingssammenhæng,
Derudover er det planlagt at tildele likviditetsstøtte ved afvikling i medlemslande uden
for bankunionen samt i tredjelandsjurisdiktioner
31
enten uden begrænsninger eller med
begrænsninger, der ligger langt over dem, der er mulige inden for bankunionen, ofte
med mulighed for forhøjelser.
Kommissionen støtter derfor kraftigt de igangværende overvejelser om andre kilder til
og løsninger på tildelingen af likviditetsstøtte ved afvikling og opfordrer til, at disse
vedtages og gennemføres i løbet af 2019. Det er vigtigt, at der er tilstrækkelige
ressourcer til rådighed til at tildele kortfristet likviditetsstøtte, hvor det er nødvendigt.
Andet
I henhold til artikel 129 i BRRD skal Kommissionen overveje konklusionerne i
rapporten fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) om forenklede
forpligtelser, som blev udstedt i december 2017 i henhold til artikel 4, stk. 7, i
direktivet
32
samt EBA's rapport om MREL, der blev udstedt i henhold til artikel 45, stk.
19, i BRRD i december 2016.
33
EBA-rapporten om forenklede forpligtelser giver et overblik over anvendelsen af
BRRD-bestemmelserne, som giver kompetente myndigheder og afviklingsmyndigheder
ret til at kræve forenklede genopretnings- og afviklingsplaner af berettigede banker.
Berettigelse til forenklede forpligtelser skal fastlægges på grundlag af en række faktorer,
som beskrevet i artikel 4 i BRRD og den delegerede forordning om forenklede
forpligtelser.
34
Rapporten fremhæver de forskellige former for praksis og tilgange, som
de kompetente myndigheder og afviklingsmyndighederne anvender med hensyn til
anvendelsen af forenklede forpligtelser. I rapporten anbefales der på denne baggrund
kontinuerlig overvågning af de resterende forskelle.
Kommissionen har gjort status over rapporten og mener, at forenklede forpligtelser er et
vigtigt element i rammen for at sikre effektivitet og proportionalitet i forbindelse med
kravet om at udarbejde genopretnings- og afviklingsplaner samt, hvor det er relevant,
den administrative byrde for de kompetente myndigheder og afviklingsmyndighederne.
Kommissionen kan derfor overveje behovet for forbedringer af rammen i denne
henseende, idet der tages hensyn til resultatet af EBA's overvågning af forenklede
forpligtelser.
31
32
Se f.eks. USA's Orderly Liquidation Fund (12 U.S.C. § 5390 (Dodd-Frank Act § 210(n)).
https://www.eba.europa.eu/documents/10180/1720738/EBA+Report+on+the+Application+of+Simplified+Obligati
ons+and+Waivers+in+Recovery+and+Resolution+Planning.pdf
33
https://eba.europa.eu/documents/10180/1695288/EBA+Final+MREL+Report+%28EBA-Op-2016-21%29.pdf
34
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1075 af 23. marts 2016 om supplerende regler til Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder om indholdet
af genopretningsplaner, afviklingsplaner og koncernafviklingsplaner, de minimumskriterier, som den kompetente
myndighed skal vurdere i forbindelse med genopretningsplaner og koncerngenopretningsplaner, betingelserne for
koncernintern finansiel støtte, kravene vedrørende uafhængige valuarer, den kontraktmæssige anerkendelse af
nedskrivnings- og konverteringsbeføjelser, procedurerne og indholdet i forbindelse med underretningskrav og
meddelelsen om suspension samt afviklingskollegiernes virkemåde i praksis, tilgængelig på:
https://eur-
lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=CELEX%3A32016R1075
8
kom (2019) 0213 - Ingen titel
2057619_0010.png
Bankpakken, der blev vedtaget af medlovgiverne den 16. april 2019, omfatter en række
foranstaltninger til ændring af MREL-ordningen og har derfor erstattet kravet om en
revision baseret på EBA-rapporten.
B. Samspil mellem afvikling og insolvens samt overvejelser om en eventuel yderligere
harmonisering af insolvens
Afviklingsordningen udgør en undtagelse fra almindelige insolvensbehandlinger, der
finder anvendelse i henhold til national ret. De harmoniserede regler i BRRD og SRMR
finder navnlig anvendelse, når en bank konstateres at være nødlidende eller forventeligt
nødlidende, hvis der ikke er andre foranstaltninger fra den private sektor, og hvis det er i
offentlighedens interesse, at dette institut afvikles. I mangel af en offentlig interesse i at
sætte banken under afvikling afvikles banken i overensstemmelse med
insolvensreglerne i henhold til gældende national ret.
På nuværende tidspunkt er nationale insolvenslove, der finder anvendelse på nødlidende
banker, stort set ikke harmoniserede og anvendelsen af insolvensreglerne på nationalt
plan varierer fra medlemsstat til medlemsstat. BRRD og SRMR har hidtil kun indført et
begrænset harmoniseringselement. BRRD fastlægger navnlig, at visse ikke-dækkede
berettigede indskud har en højere prioritet ved national insolvens end andre almindelige
usikrede ikke-priviligerede passiver, og at dækkede indskud har en højere prioritet end
ikke-dækkede berettigede indskud.
35
Prioritetsrækkefølgen ved insolvens er blevet
yderligere harmoniseret gennem direktivet om bankkreditorrækkefølgen om ændring af
BRRD.
36
Direktivet skabte en ny gældstype (ikkeprivilegeret seniorgæld), som har en
højere prioritet ved insolvens end efterstillede forpligtelser, men under ikke-efterstillede
forpligtelser.
I henhold til revisionsklausulen i SRMR skal Kommissionen vurdere, om der skal ske
en yderligere harmonisering af insolvensbehandlingen af nødlidende eller forventeligt
nødlidende institutter.
Forskellene mellem insolvensordninger i hele bankunionen kan være udfordrende og
komplekse for afviklingsmyndigheden, særlig hvis insolvens anvendes som et
kontrafaktisk
scenarie
i
forbindelse
med
foranstaltninger
vedrørende
grænseoverskridende banker i afvikling (med henblik på princippet om, at "ingen
kreditorer må stilles ringere"
37
). Det er nødvendigt at have mere erfaring for at forstå,
hvorvidt og hvordan disse spørgsmål bør behandles. Kommissionen kan imidlertid
allerede identificere nogle elementer i lovgivningen om bankers insolvens for
nødlidende banker, som muligvis fortjener yderligere overvejelser. Disse omfatter en
vurdering af den gældende prioritetsrækkefølge ved insolvens for fordringer i
forskellige medlemsstater, også med henblik på at afgøre, om en yderligere tilpasning
mellem prioritetsrækkefølgen ved insolvens og afvikling er ønskelig.
38
Der kunne være
behov for større klarhed om de procedurer, der er til rådighed på nationalt plan for
likvidation eller afvikling af banker, der er erklæret nødlidende eller forventeligt
nødlidende, men for hvilke der ikke er nogen offentlig interesse i at træffe
Artikel 108 i BRRD.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/2399 af 12. december 2017 om ændring af direktiv 2014/59/EU
for så vidt angår usikrede gældsinstrumenters prioritetsrækkefølge ved insolvens.
37
Princippet er kodificeret i artikel 34 i BRRD og kræver, at aktionærer og kreditorer ikke lider større tab ved
afvikling end insolvens.
38
I tilfælde af harmonisering af prioritetsrækkefølgen ved insolvens for fordringer bør der tages behørigt hensyn til
visse privilegerede kreditorers status såsom skattemyndigheder, socialforsikringsinstitutter, arbejdstagere/ansatte.
36
35
9
kom (2019) 0213 - Ingen titel
2057619_0011.png
afviklingshandlinger. BRRD og SRMR fastsætter ikke specifikt, hvordan
insolvensprocedurer for disse banker bør forløbe, da disse elementer ikke er
harmoniserede, og det overlades til den nationale lovgiver at træffe afgørelse herom.
Kommissionen har iværksat en undersøgelse for at få en bedre forståelse af disse
spørgsmål.
39
Formålet med undersøgelsen vil være at danne grundlag for analysen af
forskelle i insolvensrammerne for banker, der er omfattet af forskellig national ret, og
vurdere samspillet mellem disse rammer og afviklingsreglerne. Undersøgelsen bør også
identificere potentielle politiske muligheder for harmonisering, herunder en eventuel
indførelse af administrative likvidationsprocedurer i EU.
C. Afviklingsinstansen og den fælles afviklingsmekanismes funktionsmåde
I SRMR's revisionsklausul fastsættes det, at Kommissionen bør foretage en vurdering af
en række aspekter vedrørende den fælles afviklingsmekanismes og Afviklingsinstansens
forvaltning og funktionsmåde.
De emner, der skal revideres, er opstillet nedenfor for nemheds skyld, og omfatter:
- vurdering af samspillet mellem Afviklingsinstansen (og generelt den fælles
afviklingsmekanisme) og andre aktører i afviklingsprocessen samt EBA, Den
Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) og Den
Europæiske
Tilsynsmyndighed
for
Forsikrings-
og
Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA)
- vurdering af, hvorvidt målniveauet eller referencepunktet for Den Fælles
Afviklingsfond bør revideres
- vurdering af Afviklingsinstansens interne forvaltningsordninger og andre
operationelle spørgsmål, særlig Afviklingsinstansens værdipapirportefølje
- vurdering af Afviklingsinstansens retlige status som EU-agentur.
Indledningsvis bemærker Kommissionen, at Afviklingsinstansen påtog sig samtlige
afviklingsbeføjelser i 2016, og at den havde brug for tid til at etablere sin interne
funktionsmåde og nå op på sit fulde personaleniveau. Der er dermed ikke tilstrækkeligt
mange oplysninger eller erfaringer til at foretage en dybdegående undersøgelse.
Det er imidlertid muligt at fremsætte nogle foreløbige overvejelser.
For så vidt angår den procedure, der er fastsat i SRMR vedrørende vedtagelsen af en
afviklingsordning
40
, omfatter proceduren flere trin og kræver koordinering mellem
forskellige aktører, herunder Afviklingsinstansen, nationale afviklingsmyndigheder,
Den Europæiske Centralbank og Kommissionen. Proceduren kræver derudover også, at
afviklingsordningen vedtages og gennemføres inden for en meget kort tidsramme for at
bevare den finansielle stabilitet og undgå negative virkninger på markedet. Selv om
proceduren medfører visse udfordringer, sikrer den, at beslutninger om bankafvikling
træffes hurtigt, samtidig med, at alle aktørers roller og beføjelser bevares.
39
Undersøgelsen blev iværksat efter en anmodning og budgetbevilling, der blev stillet til rådighed af Europa-
Parlamentet til et pilotprojekt om bankunionen. Udbuddet blev offentliggjort den 7. september 2018, se
https://ted.europa.eu/TED/notice/udl?uri=TED:NOTICE:389651-2018:TEXT:EN:HTML&ticket=ST-35512292-
rGDZ9PTvzUdNJZvojeKKI1EdXBHdQdHshD8PU99JSVKIfmyXIsA4zPHRCzeoTNQsdCLBE7Iu53KzhFMVrsz
sG9zW-jpJZscgsw0KeumEE0mYyCS-1dilRzzzQczGl03GpkcVaEJS1fqVDK0xcTDelqmAExgb
40
Artikel 18 i SRMR.
10
kom (2019) 0213 - Ingen titel
2057619_0012.png
Uden for afviklingsproceduren har Afviklingsinstansen samarbejdet med nationale
myndigheder i overensstemmelse med de procedurer, der er fastlagt i rammen. I
planlægningscyklussen for 2017 vedrørende afvikling fastsatte Afviklingsinstansen
bindende MREL-mål på et konsolideret grundlag for størstedelen af de største
bankkoncerner inden for Afviklingsinstansens ansvarsområde, og Afviklingsinstansen
har til hensigt at fastsætte bindende mål for alle koncerner inden for sit ansvarsområde
inden 2020.
For så vidt angår EBA offentliggjorde Kommissionen den 27. november 2017 en
rapport om EBA's rolle med hensyn til mæglingsprocedurerne for afvikling.
41
Rapporten behandlede nogle af de spørgsmål, som EBA havde forelagt Kommissionen.
Alle disse spørgsmål vedrører bestemmelser i oprettelsesforordningen for EBA
42
, som
er ved at blive ændret i forbindelse med revisionen af de europæiske
tilsynsmyndigheder (ESA'erne).
43
For så vidt angår revisionen af målniveau og referencepunkt for Den Fælles
Afviklingsfond vedtager SRMR, at ved udgangen af en indledende periode på otte år fra
1. januar 2016 skal Den Fælles Afviklingsfond nå op på mindst 1 % af de dækkede
indskud i alle de kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i alle de deltagende
medlemsstater.
44
Tilsvarende
fastsætter
BRRD,
at
medlemsstaternes
finansieringsordninger senest pr. 31. december 2024 råder over finansielle midler
svarende til mindst 1 % af de dækkede indskud i alle de institutter, der er meddelt
tilladelse på deres område.
45
Medlemsstaterne kan fastsætte målniveauer, der er højere
end dette beløb, hvilket er en mulighed, som nogle medlemsstater har anvendt ved
gennemførelsen af BRRD.
Siden 2014 er der blevet vedtaget et antal delegerede forordninger og
gennemførelsesforordninger, der indeholder modaliteter om ex ante-
46
og ex post-
47
bidrag, der skal opkræves til Den Fælles Afviklingsfond og de nationale
finansieringsordninger. Ex ante-bidragene til Den Fælles Afviklingsfond blev
efterfølgende beregnet af Afviklingsinstansen inden for bankunionen og opkrævet
gennem nationale afviklingsmyndigheder.
48
Uden for bankunionen bidrager bankerne
nu til de nationale finansieringsordninger.
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=CELEX:52017DC0661
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en
europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed).
43
Kommissionens forslag COM(2017) 536 final af 20. september 2017.
44
Artikel 69, stk. 1, i SRMR.
45
Artikel 102, stk. 1, i BRRD.
46
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/63 af 21. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU for så vidt angår ex ante-bidrag til afviklingsfinansieringsordninger og
Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2015/81 af 19. december 2014 om ensartede betingelser for anvendelse af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 for så vidt angår ex ante-bidrag til Den Fælles
Afviklingsfond.
47
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/778 af 2. februar 2016 om supplerende regler til Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU for så vidt angår de forhold og betingelser, under hvilke betalingen af
ekstraordinære ex post-bidrag helt eller delvis kan udskydes, og kriterierne for fastsættelse af aktiviteter, ydelser og
transaktioner med hensyn til kritiske funktioner og for fastsættelse af forretningsområder og hertil knyttede ydelser
med hensyn til centrale forretningsområder.
48
https://srb.europa.eu/en/content/ex-ante-contributions-0.
42
41
11
kom (2019) 0213 - Ingen titel
2057619_0013.png
EBA vedtog i oktober 2016 en rapport om referencepunktet for fastsættelse af
målniveauet for afviklingsfinansieringsordninger.
49
Rapporten anbefalede at ændre
grundlaget for målniveauet for afviklingsfinansieringsordninger fra dækkede indskud til
samlede passiver minus dækkede indskud for at opnå større overensstemmelse med
regelsættet. Den understregede imidlertid også, at afviklingsmyndigheder og institutter
skal være sikre på bidragene i løbet af afviklingsfinansieringsordningernes
opbygningsfase, samt at volatilitet i målniveauet i denne periode bør undgås.
Den Fælles Afviklingsfond er på dette stadie stadig ved at blive opbygget og er aldrig
blevet anvendt til en afviklingshandling. Fokus bør derfor være på at nå målniveauet og
sikre fuld gennemførelse af de eksisterende retlige bestemmelser. På dette stadie i
processen synes det ikke at være nødvendigt at ændre selve målniveauet eller
referencepunktet og bidragene.
Eventuelle yderligere vurderinger kan først finde sted, når hele mekanismen til
finansiering af afvikling er fuldført og potentielt kan testes i konkrete sager. Det er
tilstrækkeligt at sige på dette stadie, at den øgede tabsabsorberingskapacitet i den
private sektor, særlig som resultat af de MREL-regler, der er fastsat i bankpakken, og
væksten i Den Fælles Afviklingsfond kan betragtes som gyldige midler til at minimere
den mulige eksponering af stater i banksektoren.
Hvad angår spørgsmålet om forvaltningen af Afviklingsinstansen og ændringen af dens
retlige status fra agentur til EU-institution
50
er der på dette stadie, i betragtning af dens
nylige oprettelse og de begrænsede praktiske erfaringer, der indtil videre er opnået, ikke
tilstrækkelige elementer til at foreslå ændringer af de nuværende bestemmelser. I denne
henseende understeger Kommissionen, at en sådan ændring af den retlige status vil
kræve en ændring af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).
Endelig kan der, i lyset af ikke-deltagende medlemsstaters potentielle tilslutning til
bankunionen, blive mulighed for at overveje modaliteterne for, hvordan en tiltrædende
medlemsstat kan deltage i den fælles afviklingsmekanisme.
IV. K
ONKLUSION
Kommissionen gør status over de spørgsmål, der drøftes ovenfor, og som er baseret på
den begrænsede erfaring, som Kommissionen hidtil har opnået med anvendelsen af
afviklingsrammen.
Rammen har kun været anvendt i et begrænset antal sager. Ud af disse omhandlede kun
én sag afviklingen af et institut under SRMR. Det er også værd at bemærke, at en række
af disse sager drejede sig om "eftervirkninger", som ophobede sig under finanskrisen
eller tidligere.
49
I overensstemmelse med artikel 102, stk. 4, i BRRD. Rapport om det passende målniveau for
afviklingsfinansieringsordninger,
EBA-OP-2016-18,
28.
oktober
2016,
tilgængelig
på:
http://www.eba.europa.eu/documents/10180/1360107/Report+on+the+appropriate+target+level+basis+for+resoluti
on+financing+arrangements+%28EBA-OP-2016-18%29.pdf
50
I henhold til artikel 94, stk. 1, litra a) og i) i SRMR, skal Kommissionen som led i revisionen af lovgivningen
vurdere, om "der
er behov for, at de funktioner, der med denne forordning tildeles Afviklingsinstansen, Rådet og
Kommissionen udelukkende udøves af en uafhængig EU-institution og i så fald, om der er behov for ændringer af
de relevante bestemmelser, herunder i den primære ret".
12
kom (2019) 0213 - Ingen titel
2057619_0014.png
Derudover fandt bestemmelserne vedrørende bail-in-værktøjet og oprettelsen af
Afviklingsinstansen først anvendelse fra den 1. januar 2016. Andre elementer
såsom
afviklingsplanlægning for større og komplekse institutter og bestemmelserne
vedrørende MREL
kræver en gradvis inkorporering for at kunne anvendes fuldt ud.
Visse afgørende dele af rammen
herunder bestemmelserne om MREL, beføjelser til
at give betalingsstandsning og anerkendelse af passiver, der er omfattet af tredjelandes
love
er i færd med at blive ændret, og overgangsperioderne finder anvendelse, så
snart de er på plads.
På den baggrund er det på dette stadie for tidligt at udarbejde og vedtage
lovgivningsforslag.
Kommissionen vil imidlertid fortsat overvåge anvendelsen af afviklingsrammen og
yderligere vurdere de spørgsmål, der er nævnt ovenfor, også i lyset af de yderligere
elementer i den nyligt iværksatte undersøgelse om harmonisering af nationale
insolvenslove og erfaringer fra en eventuel fremtidig anvendelse af afviklingsrammen.
Til dette formål vil Kommissionen også deltage i en omfattende drøftelse af de emner,
der er identificeret i denne rapport med hensyn til BRRD og SRMR (samt spørgsmål,
der kan opstå som følge af anvendelsen af afviklingsrammen) med eksperter, der er
udpeget af Europa-Parlamentet, medlemsstater og alle relevante interessenter.
I denne henseende vil Kommissionen også tage hensyn til samspillet mellem politisk
udvikling og indskudsforsikring, herunder arbejdet i højniveaugruppen, der er nedsat af
Eurogruppen,
51
og revisionen af direktivet om indskudsgarantiordninger.
52
51
52
Eurogruppens rapport til lederne om uddybning af ØMU'en af 4. december 2018.
Direktiv 2014/49/EF.
13