Europaudvalget 2019
KOM (2019) 0330
Offentligt
2062980_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 11.7.2019
COM(2019) 330 final
ANNEX
BILAG
til
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse
om den strategiske innovationsdagsorden for Det Europæiske Institut for
Innovation og Teknologi (EIT) for 2021-2027:
Styrke Europas innovationstalent og -kapacitet
{SEC(2019) 275 final} - {SWD(2019) 330 final} - {SWD(2019) 331 final}
DA
DA
 kom (2019) 0330 - Ingen titel
2062980_0002.png
BILAG
Indholdsfortegnelse
1.
1.1.
1.2.
1.3.
2.
2.1.
2.2.
3.
3.1.
3.2.
3.3.
3.4.
3.5.
4.
4.1.
4.2.
5.
6.
Indledning .................................................................................................................... 2
EIT: et vigtigt innovationsinstrument for EU .............................................................. 3
Vigtigste styrker ........................................................................................................... 3
De vigtigste udfordringer ............................................................................................. 6
Hævelse af niveauet: EIT i 2021-2027......................................................................... 7
Mål ............................................................................................................................... 7
Positionering i Horisont Europa ................................................................................... 7
Styrke Europas innovationstalent og -kapacitet ........................................................... 8
Videns- og innovationsfællesskaber ............................................................................ 9
Støtte til innovationskapaciteten i de videregående uddannelser ............................... 11
EIT's tværgående foranstaltninger.............................................................................. 13
Sådan får vi det til at fungere ..................................................................................... 15
Synergi og komplementaritet med andre programmer............................................... 18
Ressourcer .................................................................................................................. 20
Budgetbehov .............................................................................................................. 20
Indvirkning (overvågning og evaluering) .................................................................. 21
Bilag 1A ..................................................................................................................... 24
Bilag 1B ..................................................................................................................... 24
DA
1
DA
 kom (2019) 0330 - Ingen titel
2062980_0003.png
1.
I
NDLEDNING
I denne strategiske innovationsdagsorden (SID) fastsættes strategien og prioriteterne for Det
Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) for perioden 2021-2027. Den er EIT's
vigtigste politiske dokument for den næste programmeringsperiode og definerer dets mål,
nøgleforanstaltninger, forventede resultater og de nødvendige ressourcer. SID sikrer den
nødvendige tilpasning af EIT i forhold til [forslaget om Horisont Europa], som er EU's
rammeprogram til støtte for forskning og innovation i perioden 2021-2027. Den sikrer også
passende synergi og komplementaritet mellem EIT's aktiviteter og andre EU-initiativer, -
politikker og -instrumenter.
SID 2021-2027 er baseret på konsekvensanalysen fra Europa-Kommissionen. Den tager
udgangspunkt i udkastet til SID fra EIT's bestyrelse, som blev forelagt Europa-Kommissionen
den 20. december 2017 i overensstemmelse med EIT-forordningen
1
. Den afspejler også
Europa-Kommissionens nye [forslag om Horisont Europa] fra juni 2018 og navnlig EIT's
centrale rolle som en del af søjlen [Åben innovation] (søjle III) og dets bidrag til at imødegå
globale udfordringer, herunder de fastlagte klimamål og europæisk industriel
konkurrenceevne (søjle II) samt videnskabelig topkvalitet (søjle I). SID bygger på de
erfaringer, der er gjort inden for de seneste år med EIT's virksomhed, og resultaterne af en
bred høringsproces med de vigtigste interessenter.
SID tager hensyn til den strategiske planlægning af Horisont Europa for at sikre, at der er
overensstemmelse med rammeprogrammets aktiviteter og andre relevante EU-programmer og
sammenhæng med EU's prioriteter og forpligtelser, og øge komplementariteten og synergien
med nationale og regionale finansieringsprogrammer og -prioriteter.
1
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 294/2008 af 11. marts 2008 om oprettelse af Det Europæiske Institut for Innovation og
Teknologi (EUT L 97 af 9.4.2008, s. 1). Ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1292/2013 af 11. december 2013
(EUT L 347 af 20.12.2013, s. 174).
DA
2
DA
 kom (2019) 0330 - Ingen titel
2062980_0004.png
1.1.
EIT: et vigtigt innovationsinstrument for EU
EIT blev oprettet i 2008 med det formål at bidrage til bæredygtig økonomisk vækst og
konkurrenceevne gennem styrkelse af medlemsstaternes og Den Europæiske Unions
innovationskapacitet. Instituttet har været banebrydende inden for integrering af uddannelse,
erhvervsliv og forskning (videntrekanten) og lægger stor vægt på iværksættertalent og
innovationsfærdigheder. Midtvejsevalueringen af EIT i 2018 bekræftede, at der ligger et
velbegrundet overordnet rationale bag oprettelsen af EIT, og at modellen for
innovationsbaseret integrering af videntrekanten fortsat er relevant.
Et årti efter EIT's oprettelse er innovationshastigheden steget dramatisk. Innovation ændrer de
økonomiske sektorer, griber ind i de eksisterende virksomheder og skaber hidtil usete
muligheder. Ændringer i den økonomiske verdensorden og stigende international konkurrence
gør EU mere og mere afhængigt af talent og evnen til at innovere. Fælles udformning,
samarbejde og medskabelse på tværs af fagområder og mellem uddannelse, erhvervsliv og
forskning har aldrig haft så stor betydning som i dag, når det gælder om at bidrage til at
imødegå de globale udfordringer, som er forbundet med klimaændringer og ikke-bæredygtig
anvendelse af naturressourcer, digital omstilling, demografiske ændringer eller fremtidens
sundhedspleje og fødevarer.
Med [Horisont Europa-forslaget] om et nyt rammeprogram til støtte for forskning og
innovation i perioden 2021-2027 afgav Kommissionen et fast tilsagn om at øge Europas
innovationspotentiale for at være i stand til at reagere på fremtidens udfordringer. EIT's
særlige rolle med hensyn til at fremme innovation ved at samle erhvervsliv, uddannelse,
forskning, offentlige myndigheder og civilsamfundet styrkes i kraft af dets positionering
inden for [søjlen "Et innovativt Europa"] i [forslaget om Horisont Europa]. [Forslaget om
Horisont Europa] afspejler EU's voksende ambitioner med hensyn til innovation og behovet
for at levere resultater på dette område.
1.2.
Vigtigste styrker
Siden oprettelsen har EIT gradvist etableret sig som et effektivt instrument til at imødegå
samfundsmæssige udfordringer. EIT fungerer primært gennem videns- og
innovationsfællesskaber (VIF'er), som er europæiske partnerskaber i stor skala mellem
uddannelses-, erhvervs- og forskningsorganisationer. Der er i øjeblikket otte VIF'er, som
gennemfører aktiviteter inden for følgende områder: klimaændringer, digital omstilling,
energi, fødevarer, sundhed, råmaterialer, mobilitet i byerne og fremstilling med høj
værditilvækst (se figur 2).
Hvert enkelt VIF er organiseret omkring fem til ti samlokaliseringscentre
2
, hvis formål er at
fungere som geografiske knudepunkter for den praktiske integrering af videntrekanten. De er
organiseret og struktureret i overensstemmelse med deres respektive nationale og regionale
innovationskontekst og bygger på et paneuropæisk netværk af eksisterende laboratorier,
kontorer eller campusser hos VIF'ernes centrale partnere.
VIF'ernes formål er at forvalte videntrekantens aktivitetsporteføljer gennem:
2
Et
"samlokaliseringscenter" er et geografisk område, hvor de vigtigste VIF-partnere i videntrekanten er placeret, og hvor de let kan
interagere for således at udgøre knudepunktet for VIF'ernes aktivitet på dette område.
DA
3
DA
 kom (2019) 0330 - Ingen titel
2062980_0005.png
Uddannelsesaktiviteter
med stærke iværksætterkomponenter med henblik på at
uddanne den næste generation af talenter, herunder udformning og gennemførelse af
programmer, der har fået tildelt EIT-mærket
3
, navnlig på kandidat- og ph.d.-niveau
Aktiviteter til støtte for innovation
med henblik på at udvikle innovative produkter,
processer og tjenester, der imødekommer en specifik forretningsmulighed
Virksomhedsetablering og -støtteaktiviteter
såsom acceleratorordninger for at hjælpe
iværksættere med at omsætte deres idéer til vellykkede projekter og sætte skub i
væksten.
VIF'erne udgør dynamiske innovationsøkosystemer, der frembringer en bred vifte af resultater
(se figur 1 nedenfor).
Figur 1: EIT's resultater indtil dato, kilde: EIT
Uddannelse, udvikling af talent og færdigheder er kernen i EIT-modellen. Ingen andre EU-
tiltag på innovationsområdet inddrager videregående uddannelse i innovationsværdikæden i
samme omfang som EIT. EIT's uddannelsesdagsorden er nøglen til at udvikle
højtkvalificerede innovative iværksættere. I 2017 havde mere end 1 700 personer med en
videregående uddannelse gennemført et EIT-mærket master- og/eller ph.d.-program, og
tusinder har deltaget i innovative iværksætteruddannelsesaktiviteter og -formater.
EIT har fokus på globale udfordringer gennem integrering af videntrekanten og adskiller sig
derved fra andre innovationsinstrumenter. Ved at yde tilskud til VIF'erne i op til 15 år leverer
EIT på sit langsigtede mål om at tackle globale udfordringer gennem innovative produkter og
tjenester og skaber konkrete fordele for vores samfund og borgere. EIT har også sat som mål
for VIF'erne, at de skal være finansielt bæredygtige efter 15 år, hvilket er en differentierende
faktor, der gør dem til et erhvervs- og resultatorienteret innovationsinstrument. I den
forbindelse skal VIF'erne udarbejde og gennemføre indtægtsskabende strategier for at bevare
deres innovationsøkosystem ud over den periode, der er omfattet af tilskudsaftalen.
Med EIT's tilgang bidrages der både til trinvise og disruptive innovationer, til effektivt at
håndtere markedssvigt og hjælpe med at omstille industrien. Den gør det muligt at opstille
langsigtede forretningsstrategier med henblik på at imødegå globale udfordringer og bidrager
til at skabe de rammebetingelser, der er afgørende for, at et velfungerende
innovationsøkosystem kan vokse, og innovationen trives.
EIT tilbyder en effektiv platform for iværksættelse, opskalering og forvaltning af VIF'er med
store netværkseffekter og positiv afsmitning (se figur 2 nedenfor). Den første bølge af VIF'er
(EIT Digital, EIT Climate-VIF og EIT InnoEnergy), der blev iværksat i 2009, er etableret og
3
EIT-mærket er et kvalitetsstempel, som af EIT tildeles de VIF-uddannelsesprogrammer, der opfylder specifikke kvalitetskriterier
vedrørende bl.a. iværksætteruddannelse og innovative "learning by doing"-programmer.
DA
4
DA
 kom (2019) 0330 - Ingen titel
2062980_0006.png
veludviklet, og efter 2024 vil deres rammepartnerskabsaftaler blive bragt til ophør i
overensstemmelse med den maksimale tilskudsperiode. Der er gjort fremskridt med anden og
tredje generation af VIF'er (EIT Health og EIT Raw Materials (2014), EIT Food (2016)). EIT
Urban Mobility og EIT Manufacturing, de to VIF'er, der blev udpeget i december 2018,
påbegynder deres aktiviteter i 2019.
Figur 2: EIT's videns- og innovationsfællesskaber, kilde: Europa-Kommissionen
Med sine otte VIF'er og deres 1 000 partnere fra erhvervslivet og forsknings- og
uddannelsesmiljøet er EIT det største EU-støttede innovationsøkosystem. EIT har støttet over
1 200 nye virksomheder og innovative projekter, hvilket har ført til, at disse virksomheder har
tiltrukket ekstern finansiering på over 890 mio. EUR, og at over 6 000 job er blevet skabt af
de nye virksomheder, der har fået støtte. Mere end 50 % af VIF-partnerne er fra
erhvervssektoren (industrien, SMV'er og nye virksomheder), hvilket understreger den nære
relation til markedet. Stigningen i antallet af partnere i hvert VIF viser EIT-modellens
tiltrækningskraft og langsigtede potentiale. I 2019 deltager over 600 virksomheder, 250
videregående uddannelsesinstitutioner, 200 forskningsorganisationer og mere end 50
civilsamfundsorganisationer og myndigheder i EIT's VIF'er.
På baggrund af de vedvarende regionale forskelle i innovationsresultaterne lancerede EIT en
regional innovationsordning (RIS) i 2014 for at udvide sin regionale rækkevidde til lande,
som er beskedne eller moderate innovatorer. Gennem RIS har EIT udvidet sine aktiviteter i
hele Europa og giver nu regioner med lave innovationsresultater mulighed for at indgå i
aktiviteter inden for videntrekanten som en del af VIF-fællesskabet. Dette afspejles også i den
andel af EIT-midlerne, der tildeles EU-13-partnere (8,3 % sammenlignet med 4,8 % under
Horisont 2020 fra 2018).
DA
5
DA
 kom (2019) 0330 - Ingen titel
2062980_0007.png
Figur 3: EIT i Europa, kilde: EIT, 2018
EIT har været i stand til at bevare sin reaktionsevne og udvikle forvaltningsprincipper og -
regler for en vellykket administration af sine VIF'er inden for den overordnede ramme for
Horisont 2020 i overensstemmelse med EIT-forordningen. Dets driftsmæssige uafhængighed
har givet instituttet mulighed for at teste og effektivt gennemføre en række nye
foranstaltninger i forbindelse med forvaltningen af sine støttemodtagere, såsom en
konkurrencebaseret finansieringsmekanisme, mål for finansiel bæredygtighed og specifikke
centrale performanceindikatorer.
1.3.
De vigtigste udfordringer
EIT er en del af den overordnede ramme for Horisont Europa, der bl.a. har til formål at skabe
videnskabelige, økonomiske/teknologiske og samfundsmæssige virkninger for derigennem at
styrke Unionens videnskabelige og teknologiske grundlag; opfylde Unionens strategiske
politiske prioriteter, fremme dens konkurrenceevne i alle medlemsstater, herunder i
industrien, og bidrage til at tackle globale udfordringer, herunder målene for bæredygtig
udvikling. En af de vigtigste forudsætninger for, at denne opgave kan lykkes, er at
imødekomme det vedvarende behov for at øge innovationskapaciteten i hele Unionen. Der er
især tre udfordringer, som EU står over for, og som vil være retningsvisende for EIT's
aktiviteter i 2021-2027, hvilket er afspejlet i de generelle mål.
For det første er nutidens økonomier i stigende grad drevet af menneskers og organisationers
færdigheder og evner til at omsætte idéer til produkter og tjenester. Innovationsfærdigheder
og en iværksætterkultur gør hele forskellen i dag, især inden for de teknologiske og
videnskabelige områder, men i stigende grad også inden for andre fagområder. Der er et stort
behov for yderligere at styrke innovationskapaciteten i de videregående
uddannelsesinstitutioner i Europa. EIT er i en unik position, når det gælder om at levere
resultater på dette område inden for rammerne af Horisont Europa.
For det andet er fysisk nærhed en central forudsætning for innovation. Initiativer, der tager
sigte på at udvikle innovationsnetværk og levere tjenester, der understøtter skabelse,
udveksling og overførsel af viden, spiller en central rolle med hensyn til at fremme samspillet
DA
6
DA
 kom (2019) 0330 - Ingen titel
mellem erhvervslivet, den akademiske verden, forskningsorganisationer, myndigheder og
enkeltpersoner. Der er dog betydelige variationer i forsknings- og innovationsresultaterne i
EU, hvilket fremgår af den årlige europæiske resultattavle for innovation. Det har afgørende
betydning, at der er tale om inklusiv innovation, som er forankret i lokalområderne. Takket
være deres "stedbaserede tilgang" er EIT's aktiviteter velegnede til at bidrage til en styrkelse
af de lokale innovationsøkosystemer.
Endelig kræver dynamiske innovationsøkosystemer en blanding af viden, infrastruktur og
talent. Der skal indføres rammebetingelser for samarbejdet mellem europæisk forskning,
uddannelse og innovation ledsaget af stærke synergieffekter for at sikre, at knappe ressourcer
investeres ordentligt og effektivt i forskning og innovation. En dybere integrering af
videntrekanten gennem eksisterende og nye VIF'er er en dokumenteret metode til at fremme
miljøer, der er befordrende for innovation, og er en vejledende målsætning for EIT.
2.
H
ÆVELSE AF NIVEAUET
: EIT
I
2021-2027
EIT vil som en integreret del af Horisont Europa-programmet bidrage til at opfylde dets
overordnede mål og prioriteter. VIF'erne vil være en del af de institutionaliserede europæiske
partnerskaber, hvilket betyder, at de vil følge et sæt principper og livscykluskriterier for at
sikre en mere sammenhængende, åben og virkningsorienteret tilgang. EIT's generelle mål
afspejler derfor EIT's overordnede rolle i Horisont Europa og dets plads i [søjlen "Et
innovativt Europa"].
2.1.
Mål
EIT's overordnede indsatsområder er defineret i [forslaget om Horisont Europa]. EIT vil
fortsat støtte sine videns- og innovationsfællesskaber (VIF'er) med henblik på at styrke de
innovationsøkosystemer, der medvirker til at tackle globale udfordringer. Dette vil ske ved at
fremme integreringen af uddannelse, forskning og erhvervsliv og derved skabe miljøer, der
fremmer innovation, og ved at fremme og støtte en ny generation af iværksættere og stimulere
oprettelsen af innovative virksomheder i tæt synergi og komplementaritet med EIC. EIT skal
således især:
1)
2)
3)
styrke bæredygtige innovationsøkosystemer i hele Europa
fremme innovation og iværksætteri gennem bedre uddannelse
indføre nye løsninger på globale udfordringer på markedet.
I overensstemmelse med de identificerede udfordringer, som EIT står over for (beskrevet i
kapitel 1.3.), og for at bidrage til ovennævnte overordnede mål for EIT, som fastsat i
[forslaget om Horisont Europa], er de specifikke mål for EIT i perioden 2021-2017:
a)
b)
c)
2.2.
at øge VIF'ernes virkninger og integreringen af videntrekanten
at øge innovationskapaciteten i den videregående uddannelsessektor ved at fremme
institutionelle ændringer i de videregående uddannelsesinstitutioner
at øge EIT's regionale rækkevidde for at afhjælpe regionale skævheder i
innovationskapaciteten i hele EU.
Positionering i Horisont Europa
Ved at opfylde disse mål bidrager EIT til opnåelsen af de videnskabelige,
økonomiske/teknologiske og samfundsmæssige virkninger under Horisont Europa. EIT vil
fortsat styrke innovationsøkosystemer, der bidrager til at tackle globale udfordringer, ved at
DA
7
DA
 kom (2019) 0330 - Ingen titel
fremme integreringen af videntrekanten inden for VIF'ernes aktivitetsområder. Horisont
Europas strategiske planlægningsproces vil sikre en tættere sammenhæng mellem EIT's
aktiviteter og resten af Horisont Europa. EIT vil med sine dokumenterede resultater spille en
vigtig rolle i søjlen "Åben innovation".
Stærk synergi mellem EIT og Det Europæiske Innovationsråd vil være afgørende for
virkningen af
søjlen
[Et
innovativt Europa].
EIT og EIC vil gennemføre supplerende
aktiviteter med det formål at strømline støtten til innovative projekter. På grundlag af
VIF'ernes ekspertise vil EIT levere virksomhedsaccelerationstjenester og -uddannelse til
modtagere af EIC-støtte.
EIT vil desuden gøre det lettere for EIC's modtagere at få adgang til VIF'ernes
innovationsøkosystemer og relevante aktører i videntrekanten. På denne måde kan EIC's
modtagere involvere sig aktivt i VIF'ernes aktiviteter og drage fordel af VIF'ernes tjenester.
Sideløbende hermed vil EIT's modtagere kunne ansøge om støtte gennem EIC's instrumenter i
tilfælde, hvor støtten fra EIT's VIF'er ikke er tilgængelig. EIC kan hjælpe nye virksomheder,
der modtager støtte fra VIF'erne, og som har et højt vækstpotentiale, med at udvikle sig
hurtigt. De mest innovative VIF-støttede projekter kan, hvis de udvælges inden for rammerne
af EIC, navnlig nyde godt af den blandede finansieringsstøtte, der tilbydes af EIC Accelerator
og/eller den finansielle støtte, der tilbydes af InvestEU-instrumenterne.
EIT vil også sikre stærkere synergi med programmer og initiativer under
søjlen
[Videnskabelig topkvalitet]
for at fremskynde omdannelsen af viden, der stammer fra "blue
sky"-forskning, til konkrete løsninger til gavn for samfundet. Med hensyn til Marie
Skłodowska-Curie-aktiviteterne (MSCA) vil EIT samarbejde om udviklingen af innovations-
og iværksætterfærdigheder hos MSCA-stipendiater.
EIT vil bidrage til
søjlen [Globale udfordringer og industriel konkurrenceevne]
og
supplere relevante aktiviteter med henblik på at tackle globale udfordringer og øge EU's
konkurrenceevne på globalt plan. EIT vil gennem sine VIF'er navnlig søge at bidrage til
relevante missioner og tematiske klynger og andre europæiske partnerskaber ved især at støtte
foranstaltninger på efterspørgselssiden og levere udnyttelsesmuligheder for at fremme
teknologioverførsel og fremskynde markedsføringen af de opnåede resultater.
EIT vil sikre sammenhæng med den del af Horisont Europa, der vedrører de europæiske
innovationsøkosystemer. EIT vil navnlig tage aktiv del i EIC-forummets aktiviteter og
etablere forbindelser mellem EIT-fællesskabet og relevante aktiviteter til støtte for
innovationsøkosystemer for at undgå overlapning og sikre sammenhæng og komplementaritet
mellem aktiviteterne.
Det vil også blive undersøgt, om der kan skabes synergi mellem den del af Horisont Europa,
der vedrører deling af topkvalitet, og de opsøgende aktiviteter, som støttes af EIT. Navnlig vil
de lande, som "Deling af topkvalitet" under Horisont Europa vedrører, være i stand til at
udnytte EIT's ekspertise og støtte til udvikling af downstreamaktiviteter (dvs. tæt på
markedet) som målgruppe for EIT's opsøgende aktiviteter.
3.
S
TYRKE
E
UROPAS INNOVATIONSTALENT OG
-
KAPACITET
EIT vil spille en styrket rolle med fokus på aktiviteter, hvor det skaber merværdi på EU-plan
og bidrager til at nå målene for Horisont Europa, og som vil være retningsgivende for EIT's
DA
8
DA
 kom (2019) 0330 - Ingen titel
strategi for 2021-2027. For det første vil EIT fortsat støtte innovationskapaciteten og -
økosystemerne gennem VIF'erne, deres videre udvikling og ekspansion og gennem
oprettelsen af nye VIF'er. For det andet vil EIT på grundlag af sine erfaringer med
integreringen af videntrekanten direkte støtte udviklingen af iværksætter- og
innovationskapaciteten i den videregående uddannelsessektor. Endelig vil EIT ved hjælp af
mere effektive tværgående foranstaltninger sikre, at dets virkning på EU-plan øges. Desuden
vil EIT forbedre sine aktiviteter på en række områder for at øge sin effektivitet og virkning.
3.1.
1)
Videns- og innovationsfællesskaber
Støtte til eksisterende VIF'er
EIT's og VIF'ernes integrering af videntrekanten på EU-plan, medlemsstatsplan og regionalt
og lokalt plan vil fortsat være en hovedopgave med henblik på at styrke
innovationsøkosystemerne og gøre dem bæredygtige samt udvikle nye løsninger på globale
udfordringer. EIT vil fortsat yde støtte til en portefølje af VIF'er (se figur 2) og vil yderligere
styrke sin vellykkede platform for iværksættelse, udvikling og forvaltning af disse. VIF'erne
vil fortsat fungere gennem samlokaliseringscentre. VIF'erne vil fortsat tilstræbe finansiel
bæredygtighed for at opnå finansiel uafhængighed af EIT's støtte på lang sigt (senest efter 15
år) ved at mobilisere offentlige og private investeringer.
EIT vil afsætte en større del af sit budget til at støtte VIF'erne. Det vil overvåge og analysere
deres resultater og sikre, at de tjener til at opfylde målene for EIT og Horisont Europa-
programmet. Ud over finansiel støtte vil EIT, baseret på indhøstede erfaringer, føre strategisk
tilsyn med VIF'erne samt yde vejledning om horisontale og specifikke spørgsmål, herunder
om etablering af synergi inden for Horisont Europa og med andre EU-initiativer. EIT vil
navnlig bistå VIF'erne med at etablere grænseflader og fremme fælles aktiviteter med
relevante europæiske partnerskaber og andre relevante EU-initiativer og -programmer.
Det vil også overvåge tildelingen af EIT-mærket til VIF'ernes uddannelsesprogrammer og
undersøge mulighederne for en mere effektiv kvalitetssikringsmekanisme, herunder ekstern
anerkendelse og akkreditering af EIT-mærket.
EIT vil lette VIF'ernes adgang til fælles tjenester og udvekslingen af erfaringer og god praksis
mellem VIF'er og fremme samarbejdet mellem dem (aktiviteter på tværs af VIF'er) om både
tematiske og horisontale emner. Aktiviteter på tværs af VIF'erne har det største potentiale, og
flere VIF'er har allerede taget fat på fælles EU-politiske prioriteter på de områder, hvor der
ikke findes særlige VIF'er. Inddragelsen af de forskellige VIF-fællesskaber i særlige fælles
aktioner med gensidige fordele har et stort synergipotentiale, og EIT vil sætte skub i sådanne
aktiviteter og deltage aktivt i fastlæggelsen af indholdet og strukturen af aktiviteterne på tværs
af VIF'erne. Det vil overvåge gennemførelsen af aktiviteter på tværs af VIF'erne og de
opnåede resultater med henblik på at gøre disse aktiviteter til en integreret del af VIF'ernes
strategier.
2)
Øge VIF'ernes virkninger på regionalt plan
EIT vil yderligere øge sine regionale virkninger gennem øget
åbenhed
over for potentielle
partnere og interessenter og en bedre koordineret
regional strategi
for VIF'er, herunder
forbindelser til de relevante strategier for intelligent specialisering.
EIT's regionale innovationsordning, der styres af EIT og gennemføres af VIF'erne, har hidtil
været administreret på frivillig basis. Fra og med 2021 bliver EIT-RIS-enhederne en integreret
DA
9
DA
 kom (2019) 0330 - Ingen titel
del af VIF'ernes flerårige strategi. EIT vil fortsat yde vejledning og støtte til VIF'erne i
forbindelse med udarbejdelsen af flerårige EIT-RIS-strategier og gennemførelsen heraf. EIT-
RIS-aktiviteterne fortsætter med øget støtte til innovationskapaciteten i lande og regioner, der
klarer sig dårligere med hensyn til innovation. EIT's budget til gennemførelse af EIT-RIS-
aktiviteter vil udgøre mindst 10 % af EIT's samlede støtte til VIF'erne, hvorved antallet af
VIF-partnere fra målregioner øges. Aktiviteter, der støttes gennem RIS, har til formål at:
forbedre
innovationskapaciteten
i
det
lokale
økosystem
gennem
kapacitetsopbyggende aktiviteter og tættere samspil mellem de lokale
innovationsaktører (klynger, netværk, regionale myndigheder, videregående
uddannelsesinstitutioner,
forskningsorganisationer
og
erhvervsuddannelsesinstitutioner)
skabe forbindelse mellem lokale innovationsøkosystemer og fælleseuropæiske
innovationsøkosystemer gennem samarbejde med EIT's VIF'er og deres
samlokaliseringscentre.
For at sikre en dybere integrering af VIF'erne i de lokale innovationsøkosystemer vil hvert
VIF desuden være forpligtet til at udvikle og gennemføre en strategi, der har til formål at
styrke forbindelserne med regionale og lokale innovationsaktører, og EIT vil aktivt overvåge
gennemførelsen. En "stedbaseret" innovationstilgang bør integreres i VIF'ernes flerårige
strategi og forretningsplan og tage udgangspunkt i VIF'ernes samlokaliseringscentre (og RIS)
for på denne måde at fremme deres rolle som en portal, der giver adgang til et VIF-fællesskab
og interaktion med samlokaliserede partnere. VIF'er bør dokumentere forbindelser med lokale
strategier for intelligent specialisering og med aktiviteterne for relevante tematiske platforme
og interregionale initiativer, herunder ESI-fondenes forvaltningsmyndigheder. EIT vil også
overvåge, hvordan samlokaliseringscentrene fungerer, og hvordan de indgår i de lokale
innovationsøkosystemer.
3)
Iværksættelse af nye VIF'er
For at bidrage til at imødegå nye og kommende globale udfordringer vil EIT iværksætte nye
VIF'er inden for prioriterede områder, der udvælges på grundlag af kriterier, som bl.a.
vurderer deres relevans i forhold til de politiske prioriteter under Horisont Europa og deres
potentiale og merværdi, som skal afklares ved hjælp af EIT-modellen. Ved iværksættelsen af
nye VIF'er vil der blive taget hensyn til den strategiske planlægning af Horisont Europa og
budgettet for EIT i perioden 2021-2027. De relevante udvælgelseskriterier for europæiske
partnerskaber, der er defineret i bilag III til [Horisont Europa-forordningen], vil indgå i
indkaldelsen af VIF-forslag og vurderes i forbindelse med evalueringen.
Listen over prioriterede områder for fremtidige VIF'er er fastlagt i bilag 1A til denne SID.
På grundlag af et forslag fra EIT's bestyrelse og en analyse heraf foreslås det, at der i 2022 for
første gang lanceres et VIF på området kulturelle og kreative industrier, og at der
offentliggøres en indkaldelse af forslag i 2021. Dette prioriterede område har den stærkeste
komplementaritet med de otte VIF'er, der allerede er iværksat af EIT, samt med de potentielle
prioriterede områder for andre europæiske partnerskaber, som skal indledes inden for
rammerne af Horisont Europa. De kulturelle og kreative industrier er en sektor med et stort
vækstpotentiale, mange græsrodsinitiativer og en stærk appel til borgerne. De er stærkt
forankret i deres lokale og regionale økosystemer. De kulturelle og kreative industrier er dog
stadig en meget fragmenteret sektor, og innovatører og virksomhedsskabere mangler de
nødvendige iværksætter- og innovationsfærdigheder. Disse flaskehalsproblemer kan bedst
afhjælpes af et VIF takket være dets integrerende tilgang til videntrekanten, det langsigtede
DA
10
DA
 kom (2019) 0330 - Ingen titel
2062980_0012.png
perspektiv og den stedbaserede tilgang. Bilag 1B til denne SID indeholder et faktablad, der
opsummerer udfordringerne på området kulturelle og kreative industrier og den forventede
virkning af det fremtidige VIF.
På grundlag af det foreslåede budget for EIT vil der blive iværksat endnu et nyt VIF i 2025,
og forslagsindkaldelsen vil blive offentliggjort i 2024 efter en ændring af bilag 1A for at
tilføje nye prioriterede områder. De(t) prioriterede område(r) vil blive udvalgt på baggrund af
forslagene fra EIT's bestyrelse. I disse forslag vil der blive taget hensyn til de prioriterede
områder, der skal identificeres i Horisont Europas strategiske forsknings- og innovationsplan,
og de kriterier, der er fastsat for udvælgelsen af europæiske partnerskaber, navnlig åbenhed,
gennemsigtighed, EU-merværdi, sammenhæng og synergieffekter. Kriterierne for udvælgelse
af nye VIF'er vil blive tilpasset kriterierne i Horisont Europa. De vil også støtte
gennemførelsen af EU's politiske prioriteter såsom missioner og mål for bæredygtig
udvikling. Der kan udvælges andre nye VIF'er, såfremt EIT tildeles ekstra budgetmidler.
EIT vil:
styrke innovationsøkosystemerne ved fortsat at støtte eksisterende VIF'er med
henblik på at imødegå globale udfordringer gennem integrering af videntrekanten
definere områder og fremme stærkere samarbejde på tværs af VIF'erne om emner
af strategisk og politisk relevans
sikre, at VIF'erne udvikler og gennemfører en strategi for at skabe samarbejde og
synergi med relevante europæiske partnerskaber og andre relevante EU-initiativer
og -programmer
sikre, at VIF'erne har en inklusiv tilgang, der har til formål at styrke deres
forbindelser med nationale, regionale og lokale innovationsaktører
sikre, at EIT-RIS-aktiviteterne skaber øgede virkninger på regionalt niveau og
fuldt ud integreres i VIF'ernes flerårige strategier
iværksætte nye VIF'er inden for udvalgte tematiske områder af strategisk
betydning, begyndende med et VIF på området kulturelle og kreative industrier i
2022.
Støtte til innovationskapaciteten i de videregående uddannelser
3.2.
Gennem modellen for integrering af videntrekanten har EIT medvirket til at slå bro over den
vedvarende kløft mellem videregående uddannelse, forskning og innovation. EIT er navnlig et
vigtigt redskab til udvikling af menneskelig kapital gennem sit særlige fokus på
iværksætteruddannelse. EIT's virkning er dog fortsat begrænset til VIF-partnerne.
For at støtte innovationen mere bredt er de videregående uddannelsesinstitutioner i Europa
nødt til at være innovative og iværksætterorienterede i deres tilgang til uddannelse, forskning
og samarbejde med erhvervslivet og det bredere lokale innovationsøkosystem, herunder
civilsamfundet.
At gøre de videregående uddannelsesinstitutioner til mere innovative og
iværksætterorienterede organisationer kræver en klar strategi, en metodologisk ramme og
afsættelse af ressourcer. På grundlag af sine erfaringer er EIT i en unik position, når det
DA
11
DA
 kom (2019) 0330 - Ingen titel
2062980_0013.png
gælder om at støtte udviklingen af de videregående uddannelsesinstitutioners iværksætter- og
innovationskapacitet under Horisont Europa.
Aktiviteterne vil blive gennemført af EIT gennem VIF'erne på en åben og målrettet måde, der
sigter mod at øge innovationskapaciteten inden for videregående uddannelse for at integrere
langt flere højere uddannelsesinstitutioner i innovationsværdikæder og -økosystemer. Disse
aktiviteter vil supplere EIT's indsats på uddannelsesområdet som en central del af VIF'ernes
aktiviteter til integrering af videntrekanten, navnlig ved at gøre dem mere åbne og
tilgængelige for ikke-VIF-partnere. EIT's virkning vil strække sig ud over VIF'erne og bidrage
til EIT's grundlæggende opgave, nemlig at fremme bæredygtig økonomisk vækst og
konkurrenceevne ved at styrke medlemsstaternes innovationskapacitet i overensstemmelse
med Horisont Europas mål om at fremme iværksætter- og innovationsfærdigheder i et
livslangt læringsperspektiv, herunder øge kapaciteten hos de videregående
uddannelsesinstitutioner i Europa.
EIT's støtte vil bygge på politiske initiativer som HEInnovate
4
og RIIA
5
-rammerne, der har
bevist deres værdi i en række videregående uddannelsesinstitutioner og medlemsstater på
tværs af EU. EIT udformer støtteaktiviteterne i tæt samarbejde med Kommissionen for at
sikre sammenhæng og komplementaritet med relevante aktiviteter inden for rammerne af
Horisont Europa, Erasmus og andre programmer. De nærmere detaljer om implementerings-
og gennemførelsesmekanismen vil blive yderligere udbygget og finjusteret i de første tre år og
blive genstand for overvågning og evaluering i løbet af denne pilotfase, inden der foretages en
yderligere opskalering.
EIT vil spille en ledende og koordinerende rolle i gennemførelsen og overvågningen af de
aktiviteter, der vil blive forvaltet af VIF'erne. Der vil blive lagt særlig vægt på at sikre: en
inklusiv tilgang med henblik på at tiltrække videregående uddannelsesinstitutioner ud over
VIF-partnere, en tværfaglig og tværsektoriel tilgang og en forbindelse til Europa-
Kommissionens strategi for intelligent specialisering, relevante tematiske platforme og EIT-
RIS-enheder.
EIT vil knytte sin støtte til udviklingen af innovationskapacitet inden for videregående
uddannelse til EIT-mærket, som på nuværende tidspunkt tildeles VIF'ernes
uddannelsesprogrammer. Deltagende videregående uddannelsesinstitutioner kan især
inddrages i anvendelsen af EIT-mærket. EIT vil også udvide EIT-mærket til aktiviteter i
forbindelse med livslang læring, som omfatter og når ud til en bredere målgruppe af
studerende, voksne lærende og institutioner (herunder erhvervsuddannelsesinstitutioner) uden
4
HEInnovate er en politikramme udviklet af Europa-Kommissionen og OECD. HEInnovate tilbyder
videregående uddannelsesinstitutioner en metode til at identificere områder med innovationskapacitet, som kan
videreudvikles, og udforme relevante strategier og tiltag for at opnå den ønskede virkning. HEInnovate er
baseret på en fornuftig metodisk tilgang med otte kapacitetsudviklingsområder: ledelse og forvaltning, digital
omstilling, organisationsmæssig kapacitet, iværksætterorienteret undervisning og læring, forberedelse af og
støtte til iværksættere, udveksling af viden, internationalisering, og måling af virkning. OECD har
offentliggjort en række landerapporter baseret på HEInnovate, se OECD's Skills Studies-serier på webstedet
https://www.oecd-ilibrary.org/education/.
5
Rammen for vurdering af regionale innovationsvirkninger (RIIA) blev udviklet af Europa-
Kommissionen som et første skridt mod nærmere bestemmelser for vurderingen af universiteters
innovationsvirkninger på grundlag af metrikbaserede casestudier. En vurdering af innovationsvirkningerne,
f.eks. inden for rammerne af RIIA, kan potentielt knyttes til finansieringsinstrumenter, som er baseret på
innovationsresultater, på regionalt eller nationalt plan eller EU-plan.
DA
12
DA
 kom (2019) 0330 - Ingen titel
2062980_0014.png
for VIF'erne. Anvendelsen af mærket uden for EIT-fællesskabet vil få en mere strukturerende
virkning på alle niveauer (individuelt niveau, program- og institutionsniveau).
EIT vil især fokusere på videregående uddannelsesinstitutioner fra lande, der er beskedne og
moderate innovatorer, og andre regioner med lave resultater, som ønsker at styrke deres
innovative fodspor og strategier for intelligent specialisering. EIT vil afsætte mindst 25 % af
det samlede budget til disse aktiviteter.
EIT vil:
i samarbejde med Kommissionen udforme og iværksætte aktiviteter til støtte for
udviklingen af innovationskapaciteten inden for videregående uddannelse, som vil
blive gennemført via VIF'erne og indledt i 2021
indføre
en
opsøgende
ordning
for
at
tilskynde
videregående
uddannelsesinstitutioner fra lande, der er moderate og beskedne innovatorer, til at
udvikle deres innovationskapacitet
yde specifik vejledning, ekspertise og coaching til de deltagende videregående
uddannelsesinstitutioner
styrke og udvide anvendelsesområdet for EIT-mærket ud over VIF'erne til at
omfatte de videregående uddannelsesinstitutioner, der deltager i projektet.
EIT's tværgående foranstaltninger
Kommunikation
3.3.
1)
EIT vil styrke sin kommunikation og synlighed. Med et stigende antal VIF'er og en ny
foranstaltning, der støtter den iværksætterorienterede udvikling af videregående
uddannelsesinstitutioner, vil EIT sætte skub i sine bestræbelser på at opnå større anerkendelse
som et kvalitetsmærke inden for innovation. Denne mærkeforvaltning og en forbedret
kommunikation har afgørende betydning, navnlig i forhold til borgerne, eftersom de
innovationer, der fremkommer via EIT, medvirker til at påvise den konkrete virkning af EU's
investeringer gennem det europæiske rammeprogram for forskning og innovation. EIT vil
anvende en forbedret mærkestrategi over for sine vigtigste interessenter (videregående
uddannelsesinstitutioner, forskningsorganisationer, virksomheder osv.) i og uden for
medlemsstaterne i overensstemmelse med Horisont Europas kommunikationstilgang.
For at sikre en bredere formidling og bedre forståelse af de muligheder, EIT tilbyder, vil EIT
undersøge muligheden for at styrke vejledning og bistand i forbindelse med aspekter, der
vedrører deltagelse i EIT's VIF'er i hele Europa, ved at bygge på eksisterende
informationsnetværk i hele Europa.
For at sikre, at en bredere kreds af interessenter på tværs af videntrekanten på europæisk,
nationalt, regionalt og lokalt niveau er bekendt med samtlige indkaldelser og finansierede
projekter fra EIT (og VIF'erne), vil de også blive offentliggjort på den europæiske portal for
finansierings- og udbudsmuligheder under Horisont Europa.
EIT vil mindst to gange om året afholde regelmæssige møder i gruppen af medlemsstaternes
repræsentanter samt Kommissionens relaterede tjenestegrene for at sikre en hensigtsmæssig
kommunikation og udveksling af oplysninger med medlemsstaterne og på EU-plan og holde
dem underrettet om resultaterne af de EIT-finansierede aktiviteter. Gruppen af
medlemsstaternes repræsentanter skal også sikre passende støtte, så der kan skabes
DA
13
DA
 kom (2019) 0330 - Ingen titel
2062980_0015.png
forbindelse mellem EIT-støttede aktiviteter og nationale programmer og initiativer, herunder
eventuel national medfinansiering af disse aktiviteter.
EIT vil fortsat administrere forummet for EIT's interessenter og EIT-priserne for at fremme
samspillet med de europæiske aktører i videntrekanten og anerkende de mest lovende
iværksættere og innovatorer i Europa.
EIT vil fortsat styre og yde strategisk vejledning til EIT's alumnefællesskab
6
(i samarbejde
med EIT's alumnebestyrelse) for at maksimere dets iværksætter- og samfundsmæssige
virkninger og den løbende inddragelse af dets medlemmer i EIT-støttede aktiviteter. I løbet af
2021-2027 vil fællesskabet fortsætte med at vokse og vil også omfatte de tidligere studerende,
der deltager i foranstaltninger til støtte for innovationskapaciteten i de videregående
uddannelsesinstitutioner.
2)
Identificere og udveksle god praksis med interessenter
EIT spiller en central rolle i formidlingen af god praksis og indhøstede erfaringer. VIF'erne og
de projekter, der støtter innovation og iværksætterkapacitet i videregående
uddannelsesinstitutioner, er en værdifuld kilde til dokumentation og eksperimenterende læring
for politiske beslutningstagere, idet de giver eksempler på god praksis og støtte i forbindelse
med udvikling og gennemførelse af EU's politik inden for deres tematiske områder.
Hidtil er god praksis og erfaringer, der stammer fra VIF'erne, ikke blevet tilstrækkeligt
kodificeret og formidlet effektivt. I sin støttefunktion som videnpartner for politiske
beslutningstagere og hele innovationssamfundet vil EIT videreudvikle sin rolle som et
innovationsinstitut, der er i stand til at registrere, analysere, kodificere, dele og sikre
anvendelsen af innovative metoder, erfaringer og resultater fra de EIT-finansierede aktiviteter
(uddannelse, støtte til innovation, støtte til iværksætteri) i et større omfang. Denne aktivitet vil
bygge på forbindelserne og synergien med de andre initiativer inden for [søjlen "Et innovativt
Europa"] i [forslaget om Horisont Europa].
3)
Internationalt samarbejde
Inden for rammerne af EIT-forordningen vil EIT søge at optimere virkningen af sine
aktiviteter gennem internationalt samarbejde og vil koordinere VIF'ernes internationale EIT-
finansierede aktiviteter. Instituttets fokus vil være nøje afstemt med EU's relevante
industripolitiske mål samt dets forsknings- og innovationsprioriteter og sikrer europæisk
merværdi.
I sit internationale samarbejde vil EIT i samråd med Kommissionen fokusere på en effektiv
håndtering af globale samfundsmæssige udfordringer, bidrage til relevante internationale
initiativer og målene for bæredygtig udvikling, sikre adgang til talent og øget udbud af og
efterspørgsel efter innovative løsninger. EIT og VIF'erne planlægger og gennemfører deres
internationale aktiviteter i tæt samarbejde med Kommissionen i overensstemmelse med
Horisont Europas tilgang og andre relevante EU-politikker samt under tilsyn af EIT's
bestyrelse.
6
EIT's alumnefællesskab samler iværksættere og forandringsagenter, der har deltaget i et uddannelses- eller
iværksætterprogram udbudt af et VIF. Fællesskabet repræsenterer et netværk på over 5 000 medlemmer.
DA
14
DA
 kom (2019) 0330 - Ingen titel
2062980_0016.png
EIT vil:
forbedre sin synlighed gennem en stærkere mærkestrategi over for de vigtigste
interessenter i medlemsstaterne
sikre synligheden af Den Europæiske Unions støtte
undersøge muligheden for at anvende de eksisterende EU-informationsnetværk
og sørge for koordinering af deres aktiviteter for at sikre bedre rådgivning og
vejledning til potentielle EIT-VIF-partnere
tilrettelægge regelmæssige møder i gruppen af medlemsstaternes repræsentanter
for at sikre en effektiv kommunikation og udveksling af oplysninger med
medlemsstaterne
øge synligheden af instituttets indsats over for borgerne og kredsen af
interessenter via interessentforummet, EIT's priser og EIT's alumnefællesskab
identificere, kodificere og effektivt udveksle erfaringer og god praksis fra EIT-
finansierede aktiviteter, samarbejde med EU-medlemsstaternes myndigheder på
både nationalt og regionalt plan ved at etablere en struktureret dialog og
koordinere indsatsen med henblik på at identificere, udveksle og formidle god
praksis og erfaringer
udvikle hovedretningslinjer for EIT's og VIF'ernes internationale samarbejde
under tilsyn af EIT's bestyrelse i overensstemmelse med Kommissionens strategi
for internationalt samarbejde om forskning og innovation og i samråd med de
respektive tjenestegrene i Kommissionen.
Sådan får vi det til at fungere
3.4.
Dette afsnit indeholder en række foranstaltninger, der har til formål at tilpasse og forbedre den
måde, EIT og VIF'erne fungerer på. En effektiv og strategisk bestyrelse for EIT vil overvåge
gennemførelsen af disse foranstaltninger på EIT-niveau og tilvejebringe de nødvendige
incitamenter og kontrolforanstaltninger, bl.a. gennem proceduren for tildelingen af midler, for
at sikre, at VIF'erne gennemfører dem.
1)
VIF'ernes driftsmodel
EIT vil yde driftsmæssig vejledning til og overvåge VIF'erne i overensstemmelse med
principperne om forsvarlig forvaltning og de principper og kriterier, der er fastsat for
europæiske partnerskaber i Horisont Europa-forordningen, samt sikre tilpasning til Horisont
Europas prioriteter med henblik på at maksimere deres resultater og virkning.
Foranstaltninger, hvormed der sikres fortsat åbenhed og gennemsigtighed i VIF'erne under
gennemførelsen, vil blive forbedret, navnlig ved at indføre fælles bestemmelser for nye
medlemmer, som tilfører partnerskaberne værdi. De vil også gennemføre deres aktiviteter på
en fuldstændig gennemsigtig måde. VIF'erne vil fortsat være dynamiske partnerskaber, som
nye partnere, herunder en stigende andel af SMV'er, kan tilslutte sig på grundlag af ekspertise
og strategisk overensstemmelse. For at begrænse koncentrationen af finansieringen og sikre,
at der i VIF'ernes aktiviteter indgår et bredt netværk af partnere, vil proceduren for
udarbejdelse af en forretningsplan (herunder prioritering, udvælgelse af aktiviteter og tildeling
af midler) blive gjort mere gennemsigtig og inklusiv. Endelig vil VIF'erne øge andelen af
indkaldelser, navnlig for innovationsprojekter, som er åbne for tredjeparter. Alle disse
foranstaltninger vil øge antallet af deltagende enheder, der deltager i VIF'ernes aktiviteter.
Endelig bør VIF'erne give oplysninger om inddragelsen af nye partnere i deres regelmæssige
rapportering.
DA
15
DA
 kom (2019) 0330 - Ingen titel
2062980_0017.png
Da VIF'er opererer på tværs af hele innovationsværdikæden, vil de sikre en passende balance
mellem uddannelse, iværksætteri og innovationsaktiviteter i deres portefølje-forretningsplan.
VIF'ernes aktiviteter vil blive gennemført ved hjælp af en enkel, effektiv og
omkostningseffektiv struktur, som vil holde administrations- og generalomkostninger på et
minimum. EIT vil sikre, at VIF'erne når deres forventede virkninger gennem en bred vifte af
aktiviteter, der er identificeret i VIF'ernes forretningsplaner, og som effektivt understøtter
opfyldelsen af deres mål.
Forpligtelserne fra hver enkelt VIF-partner i hele initiativets kontraktuelle løbetid vil blive
sikret ved regelmæssigt at overvåge partnerens faktiske bidrag i forhold til de oprindelige
forpligtelser. EIT vil sikre, at VIF'erne har indført et risikostyringssystem i tilfælde af, at
nogle partnere ikke er i stand til at opfylde deres oprindelige forpligtelser.
EIT vil:
sikre, at VIF'erne anvender strenge principper om åbenhed og gennemsigtighed,
navnlig hvad angår udvælgelsen af nye partnere og proceduren for udarbejdelse af
forretningsplaner
sikre, at gennemførelsen af VIF'erne er i fuld overensstemmelse med de
respektive krav i Horisont Europa-forordningen
sikre en passende balance i forretningsplanerne mellem videntrekantens
aktiviteter
sikre, at VIF'erne holder deres administrationsomkostninger på et minimum
sikre, at de eksisterende otte VIF'er overgår til at opfylde de nye
gennemførelseskriterier for europæiske partnerskaber under Horisont Europa.
VIF'ernes finansieringsmodel
2)
Ved hjælp af en slank og forenklet finansieringsmodel vil EIT forøge VIF'ernes virkning og
bidrag til opfyldelsen af målene i Horisont Europa-programmet. For at øge støttens merværdi
vil EIT tilpasse sin finansieringsmodel. Der er fire hovedområder, hvor EIT vil gennemføre
forbedringer.
For det første vil EIT indføre en medfinansieringssats for at øge de private og offentlige
investeringer. Tilpasningen af finansieringsmodellen vil gøre det lettere for VIF'erne at
omstille sig til finansiel bæredygtighed. Det vil give dem incitament til gradvist at reducere
andelen af EIT-finansiering i deres forretningsplan i løbet af rammepartnerskabsaftalernes
varighed, samtidig med at samfinansieringsbidraget fra andre kilder end EIT øges. Fast
faldende medfinansieringssatser vil finde anvendelse i alle faser af VIF'ernes livscyklus
(opstartsfase, vækstfase, modenhedsfase, afslutning af EIT-tilskud) som anført nedenfor.
Opstartsfase
År
EIT's
medfinansierin
gssats
1–4
Op til 100 %
Vækstfase
5–7
Op til 80 %
Modenhedsfase
8–11
Op til 70 %
Afslutning af EIT-
tilskud
12-15
50 % i år 12, faldende
med 10 % pr. år
Figur 4: EIT's medfinansieringssatser 2021-2027
DA
16
DA
 kom (2019) 0330 - Ingen titel
2062980_0018.png
For det andet vil den procedure for tildeling af tilskud, der i øjeblikket anvendes, i højere grad
blive rettet mod konkurrencedygtige resultater og anvendelsen af flerårige tilskud. EIT's
bestyrelse vil give stærkere incitamenter til VIF'erne, navnlig på grundlag af deres
individuelle resultater, for at sikre, at virkningerne når det højeste niveau. EIT vil derfor
ændre sine bestemmelser om konkurrencebaseret finansiering for at forbedre dets virkning
som en del af Horisont Europa.
For det tredje vil EIT anvende strenge regler for at styrke revisionsmekanismen inden udløbet
af VIF'ernes første 7-årige aktivitetsperiode. Denne midtvejsevaluering, der skal foretages ved
hjælp af eksterne eksperter, bør følge bedste internationale praksis i overensstemmelse med
Horisont Europa-kriterierne for overvågning og evaluering af europæiske partnerskaber og
finde sted inden udløbet af den første syvårige periode. På baggrund af denne evaluering vil
bestyrelsen træffe afgørelse om enten at fortsætte med at yde et finansielt bidrag til et VIF
eller at afbryde støtten (og dermed ikke forlænge rammepartnerskabsaftalen med det
pågældende VIF) og omfordele ressourcerne til aktiviteter med bedre resultater.
Endelig vil EIT fortsætte sin indsats for forenkling med henblik på at lette de unødvendige
administrative byrder
7
for VIF'erne, således at de kan gennemføre deres årlige forretningsplan
og den flerårige strategi på en fleksibel og effektiv måde. Dette omfatter anvendelse af faste
beløb eller enhedsomkostninger for de relevante VIF-aktiviteter. For at sikre en bedre
planlægning af ressourcerne, navnlig innovationsaktiviteterne, samt fremme et stærkere
engagement og langsigtede investeringer fra deltagende partnere i VIF'ernes aktiviteter, vil
EIT desuden, når det er hensigtsmæssigt, indgå flerårige tilskudsaftaler med VIF'er inden for
rammerne af de respektive rammepartnerskabsaftaler. Disse flerårige tilskudsaftaler bør ikke
overstige 3 år.
EIT vil:
indføre en ny finansieringsmodel, der skal tilskynde VIF'ernes partnere til at
engagere sig
løbende forbedre finansieringsmodellen ved at forenkle VIF'ernes
rapporteringspraksis og, når det skønnes hensigtsmæssigt, indgå flerårige
tilskudsaftaler
med
VIF'erne
inden
for
de
respektive
rammepartnerskabsaftaler
tilpasse den konkurrencebaserede proces for tildeling af tilskud med henblik
på belønning af resultater
styrke den omfattende gennemgang af hvert enkelt VIF's resultater inden
udløbet af dets 7. aktivitetsår for at støtte en afgørelse fra bestyrelsen om
fortsættelse eller afslutning af deres finansielle støtte i overensstemmelse med
Horisont Europas ramme for europæiske partnerskaber.
EIT's forbindelser med VIF'erne efter afslutning af rammepartnerskabsaftalen
3)
Med forbehold af en tilbundsgående uafhængig undersøgelse i tæt samarbejde med
Kommissionen vil EIT inden udgangen af 2023 fastlægge sine forbindelser med VIF'er, der
ophører med at modtage støtte i løbet af programmeringsperioden 2021-2027. Forudsat at
7
Navnlig vil den årlige rapportering om VIF'ernes supplerende aktiviteter ophøre, som anbefalet af
Revisionsretten i dens særberetning fra 2016 (henstilling 1, s. 51).
DA
17
DA
 kom (2019) 0330 - Ingen titel
2062980_0019.png
resultatet af en endelig gennemgang er positivt, kan EIT indgå et "samarbejdsmemorandum"
med hvert VIF med det formål at opretholde samarbejdet med VIF'erne efter afslutningen af
rammepartnerskabsaftalen. Dette memorandum bør bl.a. omfatte rettigheder og forpligtelser i
forbindelse med:
EIT vil:
udvikle de generelle principper for forbindelserne med VIF'er efter afslutningen
af rammepartnerskabsaftalen i overensstemmelse med Horisont Europas ramme
for europæiske partnerskaber
med forbehold af en positiv endelig gennemgang og afgørelse fra EIT's
bestyrelse, indgå samarbejdsmemoranda med VIF'erne med henblik på at beholde
dem som aktive medlemmer af EIT-fællesskabet.
Synergi og komplementaritet med andre programmer
anvendelsen af EIT-mærket, deltagelse i EIT's priskonkurrencer og i andre initiativer,
der organiseres af EIT
anvendelsen af EIT-mærket for uddannelsesprogrammer
deltagelse i EIT's konkurrencebaserede indkaldelser af forslag til aktiviteter på tværs
af VIF'erne og delte tjenester
forbindelser med EIT's alumnefællesskab.
3.5.
EIT's brede indsatsområde og særlige rolle giver det gode forudsætninger for at skabe synergi
og sikre komplementaritet med andre EU-programmer eller -instrumenter, bl.a. ved at øge sin
støtte til VIF'erne i deres planlægnings- og gennemførelsesaktiviteter. Nedenstående liste
indeholder konkrete eksempler på, at EIT vil bidrage til synergieffekter på mellemlang og
lang sigt, der rækker ud over Horisont Europa.
Erasmus
Erasmus og EIT vil skabe synergi mellem deres respektive fællesskaber. Samarbejdet
vil være rettet mod at sikre Erasmus-studerende, der deltager i videregående
uddannelsesinstitutioner, som er VIF-partnere, adgang til VIF'ernes sommerskoler
eller andre relevante uddannelsesaktiviteter (f.eks. om iværksætteri og
innovationsstyring) og skabe kontakt med VIF'ernes netværk af tidligere studerende.
Samarbejdsaktiviteterne kan også omfatte uddannelsesaktiviteter fra EIT/VIF'erne
rettet mod akademisk personale (der kommer fra alle videregående
uddannelsesinstitutioner, og ikke kun fra VIF'erne) i forbindelse med programmer,
som integrerer iværksætteri og innovation, samt afprøvning, vedtagelse og
opskalering af innovative praksisser, der udvikles inden for rammerne af
Erasmusnetværk
(som
f.eks.
videnalliancer
mellem
videregående
uddannelsesinstitutioner og virksomheder) af VIF'er og omvendt.
Der vil, hvor det er muligt, blive sikret synergi med initiativet Europauniversiteter,
som kan bidrage til at strømline EIT's uddannelsesaktiviteter med henblik på at opnå
en systemisk virkning.
Programmet for et digitalt Europa
DA
18
DA
 kom (2019) 0330 - Ingen titel
VIF'ernes samlokaliseringscentre vil samarbejde med de europæiske digitale
innovationsknudepunkter for at støtte den digitale omstilling af industrien og
organisationerne i den offentlige sektor.
Gennemførligheden vil blive undersøgt, når det gælder anvendelsen af infrastrukturer
og kapacitet, der er udviklet af VIF'erne inden for uddannelse som led i programmet
for et digitalt Europa (f.eks. dataressourcer og biblioteker med algoritmer inden for
kunstig intelligens; kompetencecentre inden for højtydende databehandling i
medlemsstaterne)
samt
til
prøvnings-
og
demonstrationsformål
i
innovationsprojekter.
Midler under samhørighedspolitikken (navnlig Den Europæiske Fond for Regionaludvikling
og Den Europæiske Socialfond)
EIT's VIF'er vil gennem deres samlokaliseringscentre og RIS-enheder fremme
regionalt og tværregionalt samarbejde mellem videntrekantens aktører (uddannelse,
forskning, erhvervsliv) og forvaltningsmyndighederne - i synergi med interregionalt
samarbejde og interregionale investeringer langs værdikæder inden for relaterede
prioritetsområder for intelligent specialisering og det arbejde, der udføres af
tematiske platforme for intelligent specialisering. EIT vil også undersøge, hvordan
der kan bidrages til initiativer til kompetenceudvikling i samhørighedsfondenes regi
gennem udveksling af bedste praksis.
EIT's VIF'er vil fremme samarbejdet med platformen for intelligent specialisering,
navnlig de projekter, hvor der er opnået erfaring med at samarbejde med de
myndigheder, som forvalter midlerne under samhørighedspolitikken, med henblik på
at fremme synergi mellem EIT-ressourcer, samhørighedsmidler og andre europæiske,
nationale og/eller regionale programmer.
InvestEU
EIT's VIF'er vil søge muligheder for samarbejde med InvestEU-
rådgivningsplatformen for at yde teknisk støtte og bistand til VIF'ernes støttede
projekter i forbindelse med forberedelse, udvikling og gennemførelse af projekter.
EIT's VIF'er vil bidrage med oplysninger til InvestEU-portalen med henblik på at
bringe investorerne tættere på VIF-støttede projekter, i nært samarbejde med
Kommissionens tjenestegrene.
Et Kreativt Europa
Det nye program Et kreativt Europa vil være særlig relevant for aktiviteterne i et
fremtidigt VIF for kulturelle og kreative industrier. Der vil blive udviklet stærk
synergi og tilstræbt komplementaritet med programmet på områder som kreative
færdigheder, job og forretningsmodeller.
VIF'erne vil søge at etablere et samarbejde med Enterprise Europe-netværket og dets
sektorgrupper for at lette samarbejdet mellem virksomheder, teknologioverførsel og
innovationspartnerskaber for iværksættere, der ønsker at udvikle deres aktiviteter i og
uden for EU. Organisationerne i Enterprise Europe-netværket vil fremme VIF'ernes
aktiviteter blandt deres SMV-kunder. EIT vil undersøge mulighederne for
samarbejde om mobilitetsprogrammer for nye iværksættere for at forbedre deres
iværksætterevner.
Programmet for det indre marked (COSME)
DA
19
DA
 kom (2019) 0330 - Ingen titel
2062980_0021.png
4.
4.1.
R
ESSOURCER
Budgetbehov
EIT's budgetbehov i perioden 2021-2027 er på [3 000] mio. EUR og bygger på tre
hovedbestanddele: 1) udgifterne til de nuværende otte VIF'er (hvoraf det fremgår, at
rammepartnerskabsaftalerne for tre af dem udløber i 2024) og iværksættelsen af to nye VIF'er
(i 2022 og 2025); 2) iværksættelse af en ny støtte- og koordineringsforanstaltning for EIT og
3) administrationsudgifter.
Omkring [2 500] mio. EUR (83,3 % af EIT's samlede budget) afsættes til finansiering af
eksisterende og nye VIF'er og omfatter [200] mio. EUR til den regionale innovationsordning.
Med indførelsen af en medfinansieringssats forventes VIF'erne at mobilisere yderligere [1
500] mio. EUR fra andre offentlige og private kilder. Budgettet til iværksættelse af to nye
VIF'er (der vil blive iværksat i henholdsvis 2022 og 2025) udgør ca. [300] mio. EUR. Såfremt
EIT tildeles ekstra budgetmidler, kan det ligeledes iværksætte yderligere VIF'er.
EIT vil lancere en ny støtteforanstaltning for at bidrage til udviklingen af de videregående
uddannelsesinstitutioners iværksætter- og innovationskapacitet. Denne foranstaltning kræver
horisontale projektstyrings- og overvågningstjenester. Omkring [400] mio. EUR fra EIT-
budgettet (højst 14 %) skal bruges på at gennemføre disse aktiviteter, hvoraf [120] mio. EUR
går til opstartsfasen (de første 3 år) og resten til opskaleringsfasen (de sidste 4 år).
EIT vil fortsat være en slank og dynamisk organisation. Administrationsudgifterne, dvs. de
nødvendige udgifter til personale, administration, infrastruktur og drift, vil stige, men
overstiger i gennemsnit ikke 3 % af EIT's budget. En del af administrationsudgifterne dækkes
af Ungarn i form af gratis kontorlokaler frem til udgangen af 2029. På dette grundlag vil
administrationsudgifterne derfor være på ca. 73 mio. EUR i perioden 2021-2027.
Budgetfordelingen fremgår af nedenstående tabel:
EIT's budget 2021-2027, i mio. EUR
EIT's administrationsbudget
Ny foranstaltning til støtte for udvikling af
innovations- og iværksætterkapacitet i videregående
uddannelsesinstitutioner
EIT's regionale innovationsordning
Støtte til videns- og innovationsfællesskaber
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
DA
20
DA
 kom (2019) 0330 - Ingen titel
4.2.
Indvirkning (overvågning og evaluering)
Målingen af EIT's virkninger vil løbende blive forbedret i løbet af den næste
programmeringsperiode, idet der tages hensyn til de indhøstede erfaringer og de erfaringer,
der er gjort indtil nu. EIT vil anvende en ramme for evaluering, rapportering og overvågning,
der sikrer sammenhæng med den overordnede tilgang for Horisont Europa, samtidig med at
der sikres fleksibilitet. Navnlig forbedres feedbacksløjfer mellem Kommissionen, EIT og
VIF'erne for at fremme målsætningerne på en konsekvent, sammenhængende og effektiv
måde.
Evaluering
De periodiske evalueringer af EIT's aktiviteter, herunder de aktiviteter, der forvaltes af
VIF'erne, vil blive foretaget af Kommissionen i overensstemmelse med bestemmelserne i
EIT-forordningen og Horisont Europa-forordningen. I disse evalueringer vurderes
måleffektiviteten, omkostningseffektiviteten, relevansen, sammenhængen og EU-merværdien
af EIT's aktiviteter, herunder VIF'erne. De vil være baseret på uafhængige eksterne
evalueringer og indgå i de samlede midtvejsevalueringer og efterfølgende evalueringer af
Horisont Europa. EIT vil desuden gennemgå hvert enkelt VIF inden udgangen af det 7. og 14.
driftsår i henhold til rammepartnerskabsaftalerne.
Rapportering og overvågning
Rapporteringen og overvågningen af VIF'ernes driftsmæssige resultater vil være en af EIT's
hovedopgaver og gennemføres i samarbejde med Horisont Europas fælles tjenester.
Rapporterings- og overvågningssystemet for VIF'er vil blive indbygget i det overordnede
overvågningssystem for Horisont Europa, navnlig ved at implementere fælles datamodeller,
herunder dataindsamling. Kommissionen vil deltage i den fælles udformning af alle relevante
virknings- og overvågningsindikatorer og -redskaber, som udvikles eller anvendes af EIT for
at sikre overensstemmelse og sammenhæng med det overordnede overvågningssystem for
Horisont Europa, herunder de vigtigste virkningsveje, rammen af kriterier for europæiske
partnerskaber og den strategiske planlægningsproces. EIT vil endvidere nøje følge
implementeringen af Innovation Radar-metoden i Horisont Europa og undersøge, hvordan
VIF'erne kan udnytte Innovation Radar til at forbedre dets overvågningsaktiviteter.
Overordnet set vil det være EIT's ansvar at overvåge VIF'ernes driftsmæssige resultater
regelmæssigt og tilpasse sine overvågningssystemer løbende i overensstemmelse med
Horisont Europas overvågnings- og rapporteringsramme for europæiske partnerskaber og i
samarbejde med Horisont Europas fælles tjenester. Resultaterne af en sådan overvågning vil
indgå i VIF'ernes forretningsplanlægningsprocesser og EIT's beslutningstagning vedrørende
budgettildeling og forberedelse af rammepartnerskabsaftalerne med VIF'erne som modtagere.
EIT's aktiviteter, herunder dem, der forvaltes af VIF'erne, forventes at have
1)
økonomiske/innovationsrelaterede
virkninger
ved
at
påvirke
virksomhedsetablering og -vækst samt skabelsen af nye innovative løsninger til
at imødegå globale udfordringer, og ved at skabe direkte og indirekte job og
mobilisere andre offentlige og private investeringer
videnskabelige og uddannelsesmæssige virkninger
ved at styrke den
menneskelige kapital inden for forskning og innovation, forbedre innovations-
2)
DA
21
DA
 kom (2019) 0330 - Ingen titel
2062980_0023.png
og iværksætterkvalifikationerne både på det individuelle og organisatoriske
niveau og fremme en åben formidling af viden og innovation i samfundet
3)
samfundsmæssige virkninger
ved at fokusere på EU's politiske prioriteter inden
for klimaændringer, energi, råmaterialer, sundhed og fødevarer gennem
innovative løsninger, inddragelse af borgere og slutbrugere og ved at styrke
udbredelsen af innovative løsninger på disse områder i samfundet.
Nedenstående tabel indeholder en ikke-udtømmende liste over forvaltningsindikatorer og
deres mål, som skal overvåges af EIT i 2021-2027. Disse indikatorer udgør de vigtigste
retningslinjer for input og output, som anvendes til overvågning af fremskridtene mod EIT's
centrale mål for perioden 2021-2027, såsom fremme af innovation og iværksætteri gennem
bedre uddannelse, forøgelse af instituttets regionale virkninger og åbenhed over for potentielle
partnere og interessenter og indførelse af nye innovative løsninger på de globale udfordringer
på markedet.
EIT vil sammen med Kommissionen udvikle yderligere indikatorer, bl.a. indikatorer for
samfundsmæssige virkninger inden for VIF'ernes aktivitetsområder, i overensstemmelse med
udviklingen af indikatorrammen for Horisont Europa-programmet for at afspejle den
overordnede tilgang for de europæiske partnerskabers bidrag til de videnskabelige,
økonomiske og samfundsmæssige virkninger. Samlet set vil tilpasningen af
virkningsindikatorerne til Horisont Europa sigte mod at overvåge fremskridtene hen imod de
fastsatte mål over tid. Dette vil sikre et sammenligneligt evidensgrundlag for de resultater og
virkninger, som genereres af VIF'erne, i forhold til resten af programmet. Desuden vil EIT
sikre, at overvågningssystemet registrerer fremskridt i forhold til de aktiviteter, der er
specifikke
for
VIF-modellen,
som
f.eks.
videntrekantens
integrering
og
iværksætterfærdigheder. Disse yderligere indikatorer vil være rettet mod at overvåge
fremskridtene og virkningerne over tid. Eksempelvis skal indikatorerne for EIT's
uddannelsesrelaterede aktiviteter (herunder aktiviteter, der støtter de videregående
uddannelsesinstitutioners kapacitet) anvendes til at overvåge den menneskelige kapitals
kompetenceerhvervelse (på kort sigt), karriere (på mellemlang sigt) og arbejdsvilkår (på lang
sigt), de videregående uddannelsesinstitutioners engagement og kapacitetsforbedringer (på
kort sigt) eller de videregående uddannelsesinstitutioners rolle og resultater i de lokale
innovationsøkosystemer (på mellemlang og lang sigt).
EIT's
forvaltningsindikatorer
Antal enheder/organisationer,
der deltager i EIT's og
VIF'ernes aktiviteter
Antal
innovationer
(produkter og tjenester), der
lanceres på markedet
Videregående
uddannelsesinstitutioner, der
deltager i EIT's og VIF'ernes
aktiviteter
Antal studerende, der er
involveret i EIT's og
VIF'ernes
uddannelsesaktiviteter
Mål 2023
(referencescenarie 2020)
Stigning på 20 %
Mål 2027
(referencescenarie 2020)
Stigning på 50 %
1 500
4 000
300, heraf 100 fra den
nye
uddannelsesforanstaltning
750, heraf 450 fra den
nye
uddannelsesforanstaltning
10 000
30 000
DA
22
DA
 kom (2019) 0330 - Ingen titel
2062980_0024.png
Antal
støttede
virksomheder
nye
300
700
VIF'ernes medfinansiering
Antal enheder/organisationer,
der deltager i EIT's og
VIF'ernes aktiviteter, fra
regioner uden for området for
VIF'ernes
samlokaliseringscentre
700 mio. EUR
Stigning på 50 %
1 500 mio. EUR
Stigning på 100 %
EIT vil sikre, at de data, det indsamler via sit interne overvågningssystem, herunder
resultaterne fra VIF'erne, integreres fuldt ud i det overordnede datastyringssystem under
Horisont Europa-programmet. EIT vil sikre, at detaljerede oplysninger, der følger af dets
overvågnings- og evalueringsproces, stilles til rådighed i rette tid og er tilgængelige i en fælles
e-database om gennemførelsen af Horisont Europa. EIT vil desuden sikre specifik
rapportering om kvantitative og kvalitative virkninger, herunder om forpligtede og faktisk
ydede finansielle bidrag.
EIT vil:
forbedre sine nuværende overvågningssystemer og indføre en rapporterings- og
overvågningsramme, herunder virkningsindikatorer, som er i overensstemmelse
med de vigtigste virkningsveje i [Horisont Europa-programmet]
regelmæssigt overvåge VIF'ernes driftsmæssige resultater, output og fremskridt
hen imod at opnå en virkning i overensstemmelse med [Horisont Europa-
rammen]
sikre udvikling af specifikke samfundsmæssige indikatorer inden for VIF'ernes
aktivitetsområder og regelmæssig overvågning heraf i overensstemmelse med
Horisont Europas ramme for samfundsmæssige virkninger
sikre rapportering af kvantitative og kvalitative virkninger, herunder om
finansielle bidrag
sikre adgang til resultater og projektdata fra VIF'erne og integrere dem i Horisont
Europa-programmets overordnede datastyrings- og rapporteringssystem.
DA
23
DA
 kom (2019) 0330 - Ingen titel
2062980_0025.png
5.
B
ILAG
1A
Prioriterede områder for iværksættelse af nye videns- og innovationsfællesskaber.
1. Kulturelle og kreative industrier
6.
B
ILAG
1B
F
AKTABLAD OM VIDENS
-
OG INNOVATIONSFÆLLESSKABET
"K
ULTURELLE OG
KREATIVE INDUSTRIER
"
7)
Udfordringen
Kulturelle og kreative industrier kan skabe en horisontal løsning på en række voksende
udfordringer, som er permanente, og som kan imødegås ved hjælp af forsknings- og
innovationsaktiviteter. Disse udfordringer kan inddeles i fire søjler: 1) europæernes
kreativitet, kulturelle mangfoldighed og værdier; 2) europæisk identitet og samhørighed; 3)
europæisk beskæftigelse, økonomisk modstandsdygtighed og intelligent vækst og 4) Europa
som en global aktør.
Europæernes kreativitet og kulturelle mangfoldighed
afhænger af modstandsdygtige og
robuste kulturelle og kreative sektorer. Disse sektorer, navnlig den audiovisuelle sektor og
musiksektoren, står imidlertid over for en række udfordringer som følge af den øgede
konkurrence fra globale aktører og den digitale omstilling.
Producenter, distributører, radio- og tv-selskaber, biografer og alle typer af kulturelle
organisationer er nødt til at innovere for at tiltrække nye publikumsgenerationer.
Manglen på iværksætteri og tværgående færdigheder i de kulturelle og kreative
industrier
8
vedrører både nye undersektorer og de meget modne undersektorer, som
undergår en gennemgribende digital omstilling. Disse færdigheder er nødvendige for
innovation og er afgørende i lyset af de ændringer på arbejdsmarkedet, som sektoren
står over for.
Samfundsmæssige udfordringer, der vedrører
europæisk identitet og samhørighed,
kan
generelt beskrives ud fra manglen på "broer", der forbinder forskellige dele af samfundet,
herunder forskellige territorier. De omfatter spørgsmål vedrørende social udstødelse, behovet
for at opbygge tættere interkulturelle forbindelser og udvikle en følelse af fælles
tilhørsforhold baseret på vores kulturelle mangfoldighed og fælles arv, hvilket kan imødegås
gennem mere samfundsdeltagelse, innovationer inden for design, arkitektur og udnyttelsen af
offentlige rum samt kulturbaseret social innovation. Der er navnlig tale om følgende
udfordringer:
Der er et begrænset samarbejde mellem forskere og mellem forskning og industrien
samt utilstrækkelig koordinering af FoU-indsatsen, udveksling af metoder, resultater
De kulturelle og kreative studier på europæiske universiteter er for det meste fokuseret på den "kreative del", og de færdiguddannede er
ikke altid klar til at komme ind på det moderne arbejdsmarked, fordi de mangler tværsektorielle færdigheder (inden for iværksætteri,
digitalisering og finansiel forvaltning). Med hensyn til de videregående uddannelsesinstitutioner er EU bagud i forhold til USA inden for
kommunikation- og medieuddannelser (mens EU's universiteter klarer sig bedre inden for mere traditionelle discipliner såsom kunst og
design eller udøvende kunstarter).
8
DA
24
DA
 kom (2019) 0330 - Ingen titel
og bedste praksis. Desuden er størstedelen af forskningen i de kulturelle og kreative
industrier ikke blevet oversat, hvilket fører til gentagelser, da forskere ofte ikke er
bevidste om lignende projekter.
Integreringen af kreative klynger og innovationsknudepunkter er utilstrækkelig.
En betydelig del af de regionale prioriteter for intelligent specialisering i Europa
henviser til kultur ud fra andre synsvinkler (f.eks. kulturarv, kreative industrier osv.).
I betragtning af den vigtige rolle, som kultur og kreativitet spiller for den
økonomiske og sociale udvikling i byer og regioner, og deres evne til yderligere at
bidrage til afhjælpning af uligheder i Europa, har VIF'et for kulturelle og kreative
industrier et meget stort potentiale.
Udfordringer i forbindelse med
europæisk beskæftigelse, økonomisk modstandsdygtighed
og intelligent vækst
omfatter økonomiske spørgsmål som arbejdsløshed (især
ungdomsarbejdsløshed) og global konkurrence.
Markedskoncentrationen er høj: - ca. 50 % af den samlede omsætning og merværdi
skabes i Tyskland, Det Forenede Kongerige og Frankrig.
De europæiske industrier udfordres af digitaliseringen og globaliseringen og disses
stærke indflydelse på, hvordan kunstnere producerer og distribuerer deres værker og
forholder sig til publikum. DVD-markedernes kollaps, forbrugernes nye
forventninger og de amerikanske studiers fortsatte magt, ledsaget af fremkomsten af
globale digitale giganter som Amazon, ITunes, Google og Netflix, har påvirket den
traditionelle værdikæde.
Endelig er det vigtigt for
Europa som global aktør
at fremme udbredelsen af kulturelt
indhold, som er skabt i Europa. Europa er nødt til at forblive konkurrencedygtig i det globale
digitale kapløb om at skabe nye teknologier (f.eks. AI, IoT, blockchain), hvor de kulturelle og
kreative industrier er vigtige producenter af indhold, produkter og tjenester på globalt plan. På
globalt plan bidrager de kulturelle og kreative industrier (f.eks. design, arkitektur osv.)
desuden aktivt til bæredygtig udvikling og fremmer grøn innovation, mens kulturelt indhold
(litteratur, film og kunst) kan øge bevidstheden om miljømæssige problemer og informere
offentligheden.
8)
Relevans og virkning
Et EIT-VIF for kulturelle og kreative industrier vil – med dets holistiske og integrerede
tilgang – bidrage til at imødegå alle ovennævnte udfordringer. Ved at dække næsten alle
sektorer i vores liv, samfund og økonomi vil et sådant VIF være yderst relevant, når det
gælder økonomiske og samfundsmæssige virkninger og skabelsen af strategiske muligheder
for økonomisk, teknologisk og social innovation.
Kulturbaserede og kreativitetsdrevne innovationer fremmer den europæiske konkurrenceevne
enten direkte ved at skabe nye virksomheder og job eller indirekte ved at skabe
sektoroverskridende fordele for økonomien som helhed, forbedre livskvaliteten og øge
Europas tiltrækningskraft. De kulturelle og kreative industrier opfattes i stigende grad som
nye kilder til intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst og jobskabelse, og sektoren
DA
25
DA
 kom (2019) 0330 - Ingen titel
beskæftiger allerede over 12 millioner personer i EU, hvilket udgør 7,5 % af EU's samlede
beskæftigelse.
Kulturens og kreativitetens bidrag til innovation er ikke begrænset til de kulturelle og kreative
industriers direkte virkning, eftersom innovation generelt i stigende grad er drevet af ikke-
teknologiske faktorer såsom kreativitet, design og nye organisatoriske processer eller
forretningsmodeller. Navnlig har kulturelle og kreative industrier med forskellige værdikæder
(dvs. musik, design, mode, audiovisuelle produkter, videospil, arkitektur osv.) en stærk
innovationskapacitet i økonomisk henseende og er i stand til at fremme innovation i andre
økonomiske sektorer.
Kultur og deltagelse i kulturelle aktiviteter har direkte indvirkning på borgernes trivsel. De
kulturelle og kreative industrier styrker de samfundsmæssige værdier som identitet, demokrati
og samfundsdeltagelse. Kultur har et stort potentiale til at styrke en europæisk følelse af at
høre til, hvor mangfoldighed udgør et aktiv. Dette har grundlæggende betydning, når det
gælder om at opnå modstandsdygtighed, social tilgængelighed, samhørighed i samfundet,
antiradikalisering og ligestilling mellem kønnene samt at tackle Europas politiske usikkerhed
og behov for enhed.
Et EIT-VIF for kulturelle og kreative industrier vil styrke netværksmuligheder, samarbejde,
medskabelse og overførsel af knowhow mellem uddannelse, forskning og erhvervsliv inden
for de kulturelle og kreative sektorer og i forhold til andre samfunds- og økonomisektorer. Det
vil sætte gang i bottom up- og top down-initiativer på regionalt og nationalt plan samt på EU-
plan. Det vil udvikle de nødvendige rammebetingelser for oprettelse og opskalering af nye
projekter inden for innovative økosystemer. Det vil stille forskere og studerende til rådighed
inden for mange fagområder (bl.a. kunst, humaniora, erhvervsliv, samfundsvidenskab og
anvendt videnskab) såvel som iværksættere inden for de kulturelle og kreative industrier og
andre sektorer - med den viden og de færdigheder, der er nødvendige for at levere innovative
løsninger og omsætte dem til nye forretningsmuligheder. VIF'et vil give mulighed for
yderligere samspil med andre økonomiske og industrielle sektorer og fungere som en
katalysator for innovation.
9)
Synergi og komplementaritet med eksisterende initiativer
Et VIF for kulturelle og kreative industrier vil være et supplement til en række andre EU-
initiativer og dermed også på medlemsstatsniveau. De vigtigste synergieffekter, som forventes
på EU-plan, er beskrevet nedenfor.
Et VIF for kulturelle og kreative industrier forventes at skabe stærk synergi med relevante
politiske initiativer under Horisont Europa-programmet, navnlig under søjle II med klyngen
[Inklusive og sikre samfund], og dets indsatsområder inden for kulturarv og demokrati. Et
fremtidigt VIF kan også levere værdifulde horisontale input på tværs af de forskellige
aktiviteter, der skal gennemføres i klyngen [Det digitale område og industri], navnlig med
hensyn til de fremstillingsteknologier, hvor behovet for at udvikle nye produkter er stærkt
afhængigt af de kulturelle og kreative industrier. Desuden kan det effektivt supplere andre
dele af Horisont Europa-programmet, indsatsen inden for det eksisterende EIT Digital og de
DA
26
DA
 kom (2019) 0330 - Ingen titel
2062980_0028.png
foranstaltninger, der er planlagt under andre EU-programmer som f.eks. InvestEU, Digital
Europe eller midler under samhørighedspolitikken.
Det nye program "Et kreativt Europa" vil være særdeles relevant for aktiviteterne i VIF'et
inden for kulturelle og kreative industrier. Programmets indsatsområder og specifikke
indkaldelser afspejler nogle af de allerede nævnte udfordringer, som sektoren står over for
(f.eks. den kreative industris færdigheder og beskæftigelse, forretningsmodeller osv.), og der
bør udvikles stærke synergieffekter og komplementaritet. Inden for rammerne af programmet
"Et Kreativt Europa" og på baggrund af den begrænsede adgang til finansiering inden for de
kulturelle og kreative sektorer kan der dog forventes synergi med garantifaciliteten for de
kulturelle og kreative sektorer, en finansieringsmekanisme, som hjælper kulturelle og kreative
projekter med at opskalere ved at yde forsikring til finansielle formidlere.
Platformen for intelligent specialisering (S3) om industriel modernisering har identificeret en
række FoU-strategier, der fokuserer på kulturelle og kreative industrier og undersøger nye
forbindelser mellem lokale aktiver, potentielle markeder og samfundsmæssige udfordringer
gennem inddragelse af en lang række iværksætteraktører. Styrkelsen af nye partnerskaber
mellem forskningsorganisationer, virksomheder og offentlige myndigheder vækker især
bekymring i forbindelse med S3-strategier, hvilket kræver etablering af nye
samarbejdsplatforme.
Konklusion
Et EIT-VIF inden for kulturelle og kreative industrier er bedst egnet til at imødegå de store
økonomiske og samfundsmæssige udfordringer, der er skitseret ovenfor. Kreativitet er en
vigtig drivkraft for innovation, og et VIF for kulturelle og kreative industrier har kapacitet til
at frigøre det potentiale, der ligger i kulturbaseret kreativitet, og bidrage til at styrke
konkurrenceevne og intelligent vækst i Europa.
Et EIT-VIF for kulturelle og kreative industrier vil:
mindske opsplitningen af innovationslandskabet inden for de kulturelle og
kreative sektorer ved at fremme oprettelsen af innovationsøkosystemer, der
forbinder aktører og netværk på tværs af sektorer og fagområder på lokalt,
regionalt, nationalt og europæisk plan
uddanne den næste generation af innovatorer inden for de kulturelle og kreative
sektorer ved at udstyre dem med de iværksættermæssige og tekniske færdigheder,
der er nødvendige for at trives i et miljø under hastig forandring
bidrage til udviklingen af de rette rammebetingelser for at omdanne idéer til ny
teknologisk udvikling og social innovation, der vil forbedre livskvaliteten og
være til gavn for EU's borgere
fremme skabelsen og udviklingen af nye projekter inden for de kulturelle og
kreative sektorer ved at tilvejebringe investeringer og langsigtede tilsagn fra
erhvervslivet
skabe synergi med de eksisterende VIF'er og med andre europæiske
partnerskaber, programmer og initiativer for at fremme innovation uden for de
kulturelle og kreative industrier i andre økonomiske sektorer
DA
27
DA
 kom (2019) 0330 - Ingen titel
2062980_0029.png
styrke EU's position som global aktør inden for de kulturelle og kreative
industrier ved at udnytte europæernes kreativitet og kulturelle mangfoldighed.
DA
28
DA