Europaudvalget 2019
KOM (2019) 0350
Offentligt
2064274_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 25.6.2019
COM(2019) 350 final
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN
TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET OG REVISIONSRETTEN
Årsberetning til dechargemyndigheden om interne revisioner foretaget i 2018
{SWD(2019) 300 final}
DA
DA
 kom (2019) 0350 - Ingen titel
Indholdsfortegnelse
1.
2.
3.
3.1.
3.2.
4.
4.1.
INTRODUKTION .............................................................................................................................................. 2
DEN INTERNE REVISIONSTJENESTES MÅL: UAFHÆNGIGHED, OBJEKTIVITET OG
ANSVARLIGHED .............................................................................................................................................. 2
OVERSIGT OVER REVISIONEN ................................................................................................................... 3
Gennemførelsen af revisionsplanen for 2018 .....................................................................................................................3
Statistiske data vedrørende Den Interne Revisionstjenestes henstillinger.........................................................4
KONKLUSION BASERET PÅ REVISIONEN I 2018................................................................................. 7
Konklusion
–
resultatrevision ..........................................................................................................................................................7
4.1.1. Kommissionens generaldirektoraters, tjenestegrenes og forvaltningsorganers
resultater: horisontale procedurer ...............................................................................................................................8
4.1.2. Gennemførelse af aktions- og administrationsbevillinger
–
resultater ........................................... 12
Den Interne Revisionstjenestes begrænsede konklusioner ...................................................................................... 14
Generel udtalelse om Kommissionens finansielle forvaltning ............................................................................... 14
KONSULTATIONER MED KOMMISSIONENS INSTANS TIL BEHANDLING AF
ØKONOMISKE UREGELMÆSSIGHEDER .................................................................................................16
RISIKOBEGRÆNSENDE FORANSTALTNINGER I FORBINDELSE MED POTENTIELLE
INTERESSEKONFLIKTER (INTERNATIONALE STANDARDER)
–
UNDERSØGELSE AF
DEN EUROPÆISKE OMBUDSMAND ........................................................................................................16
YDERLIGERE OVERVÅGNING OG OPFØLGNING PÅ REVISIONSHENSTILLINGER ....................17
4.2.
4.3.
5.
6.
7.
1
 kom (2019) 0350 - Ingen titel
2064274_0003.png
1.
I
NTRODUKTION
Med denne beretning informeres Europa-Parlamentet og Rådet som led i dechargeproceduren og i
overensstemmelse med artikel 118 og 247 i finansforordningen om de interne revisioner, der er
foretaget i Kommissionen i 2018. Beretningen er baseret på den Kommissionens interne revisors
beretning vedrørende Den Interne Revisionstjenestes revisionsberetninger og konsulentrapporter
fra 2018 (1). Den omfatter
revisioner, der er foretaget i Kommissionens
generaldirektorater, tjenestegrene og forvaltningsorganer
(2), og indeholder i) en oversigt
over antallet og typen af interne revisioner, ii) en sammenfatning af de fremsatte henstillinger
samt iii) opfølgningen af disse henstillinger.
2.
D
EN
I
NTERNE
R
EVISIONSTJENESTES
MÅL
:
UAFHÆNGIGHED
,
OBJEKTIVITET
OG
ANSVARLIGHED
Den Interne Revisionstjenestes mål er at
øge og beskytte den organisatoriske værdi ved at
yde risikobaseret og objektiv revision, rådgivning og indsigt.
Gennem systematisk og
grundig vurdering af forretningsgangene bidrager Den Interne Revisionstjeneste til opfyldelsen af
Kommissionens mål og til at få risikostyringen, kontrollen og ledelsesprocedurerne til at fungere
mere effektivt. Tjenesten skal bl.a. foretage vurderinger og fremsætte passende henstillinger til
forbedring af risikostyrings-, kontrol- og ledelsesprocedurerne med henblik på at nå følgende tre
mål: i) fremme af hensigtsmæssige etiske regler og værdier i organisationen, ii) sikring af effektiv
resultatstyring og ansvarlighed i organisationen samt iii) effektiv formidling af risiko- og
kontrolinformation til relevante dele af organisationen. I den forbindelse sigter Den Interne
Revisionstjeneste mod at fremme en virkningsfuld og effektiv ledelseskultur i Kommissionen og
dens tjenestegrene.
Den Interne Revisionstjenestes uafhængighed er fastsat i finansforordningen
(3) og i
beskrivelsen af dens opgaver
(4), som Kommissionen har vedtaget. I denne beskrivelse
fastsættes det, at Den Interne Revisionstjenestes revisorer skal bevare deres uafhængighed i
forhold til de aktiviteter og operationer, som de gennemgår, for at sikre objektivitet i deres
vurderinger og undgå interessekonflikter. Hvis deres objektivitet reelt eller tilsyneladende
undermineres, skal de nærmere detaljer om denne underminering videregives. Hvis den interne
revisor finder det nødvendigt, kan vedkommende henvende sig direkte til Kommissionens formand
og/eller kollegiet.
Den Interne Revisionstjeneste udfører sit arbejde i henhold til finansforordningen, de internationale
standarder for professionel udøvelse af intern revision og IIA's (Institute of Internal Auditors)
etikkodeks.
Den Interne Revisionstjeneste rapporterer til opfølgningsudvalget vedrørende intern
revision og er funktionsmæssigt ansvarlig over for dette
Opfølgningsudvalget vedrørende
intern revision bistår kommissærkollegiet med at opfylde sine forpligtelser i henhold til
traktaterne, finansforordningen og andre retsakter. Dette gør udvalget ved at i) sikre Den Interne
Revisionstjenestes uafhængighed, ii) overvåge kvaliteten af det interne revisionsarbejde, iii) sikre,
at Kommissionens tjenestegrene tager behørigt hensyn til interne og eksterne
revisionshenstillinger, samt iv) sikre, at der følges op på disse henstillinger på hensigtsmæssig vis.
På denne måde bidrager opfølgningsudvalget vedrørende intern revision til at øge Kommissionens
effektivitet med hensyn til at nå sine mål. Udvalget letter også kollegiets tilsyn med
1
2
3
4
De revisionsberetninger, der forelå i endelig udgave i perioden 1. februar 2018 til 31. januar 2019, er medtaget i denne
beretning.
Beretningen omfatter ikke decentraliserede EU-agenturer, EU-Udenrigstjenesten eller andre organer, som Den Interne
Revisionstjeneste reviderer, og som modtager særskilte årsberetninger.
EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1.
Ref. C(2017) 4435 final af 30. juni 2017, Communication to the Commission, Mission Charter of the Internal Audit Service of
the European Commission.
2
 kom (2019) 0350 - Ingen titel
2064274_0004.png
Kommissionens praksis i forbindelse med forvaltning, risikostyring og intern kontrol. I januar 2018
udsendte den interne revisor en revisionsberetning om forvaltningen i Kommissionen. I denne
rapport blev det påpeget, at der er behov for forholdsmæssige forbedringer med hensyn til bl.a.
risikostyring,
regnskabsaflæggelse
og
institutionernes
(tilsyns)organers
mandater.
Opfølgningsudvalget vedrørende intern revisions opgavebeskrivelse blev ajourført i november
2018 som led i Kommissionens opfølgning på denne revision.
Den Interne Revisionstjeneste reviderer ikke medlemsstaternes systemer til kontrol med midler fra
EU. Sådanne revisioner går helt ned til den enkelte støttemodtager og foretages af
medlemsstaternes interne revisorer, de nationale revisionsmyndigheder, Kommissionens øvrige
individuelle generaldirektorater og Den Europæiske Revisionsret. Den Interne Revisionstjeneste
reviderer dog de foranstaltninger, som Kommissionens tjenestegrene træffer for at kontrollere og
revidere i) organer i medlemsstaterne og ii) andre organer, der er ansvarlige for udbetaling af EU-
midler, såsom FN. Som fastsat i finansforordningen kan Den Interne Revisionstjeneste udføre disse
opgaver på stedet, bl.a. i medlemsstaterne.
3.
O
VERSIGT OVER REVISIONEN
3.1.
Gennemførelsen af revisionsplanen for 2018
På skæringsdatoen den 31. januar 2019 var
100 % af den ajourførte revisionsplan for
2018 blevet gennemført
(
5
). Denne revisionsplan omfattede revisioner i Kommissionens
tjenestegrene og forvaltningsorganer (
6
).
166 "revisionsopgaver" (bestående af revisioner, rådgivning, opfølgninger og undersøgelser) blev
færdiggjort, og der blev udsendt181 beretninger (herunder opfølgningsskrivelser og
revisionsskrivelser) (7). Nedenstående diagrammer viser de færdiggjorte revisionsopgaver og
beretninger.
Antal beretninger i 2018 efter type
2
5
58
181
2
114
Revision
Rådgivning
Opfølgning
Begrænset undersøgelse
Revisionsskrivelse
5
6
7
Se også Den Interne Revisionstjenestes årlige aktivitetsrapport for 2018.
Det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene indeholder en oversigt over alle afsluttede og
opfølgende revisionsopgaver.
Forskellen mellem antallet af beretninger og antallet af revisionsopgaver skyldes, at en revisionsopgave kan føre til, at der
udsendes flere beretninger (f.eks. kan der ud over den endelige revisionsberetning sendes en revisionsskrivelse til de
reviderede eller andre tjenestegrene afhængigt af resultaterne af revisionsarbejdet).
3
 kom (2019) 0350 - Ingen titel
2064274_0005.png
Antal revisionsopgaver i 2018 efter type
2
48
166
2
114
Revision
Rådgivning
Opfølgning
Begrænset undersøgelse
Den oprindelige plan for 2018, som omfattede 52 revisionsopgaver (herunder revisioner,
undersøgelser og rådgivningsopgaver, dog ikke opfølgninger) blev ajourført midt på året. Både
den oprindelige plan og den ajourførte plan blev gennemgået af opfølgningsudvalget vedrørende
intern revision.
Den Interne Revisionstjeneste planlægger sit revisionsarbejde på grundlag af en risikovurdering
og en kapacitetsanalyse. Dette kræves i opgavebeskrivelsen og de internationale standarder og
bidrager desuden til at sikre en effektiv gennemførelse af revisionsplanen. Gennemførelsen af
revisionsplanen overvåges derefter regelmæssigt, og om nødvendigt foretages der justeringer. I
2018 foretog Den Interne Revisionstjeneste en tilbundsgående risikovurdering, der resulterede i
en strategisk flerårig revisionsplan for perioden 2019-2021 og en årlig revisionsplan for 2019.
3.2.
Statistiske data vedrørende Den Interne Revisionstjenestes
henstillinger
Antallet af henstillinger fremsat af Den Interne Revisionstjeneste i 2017 fremgår af
nedenstående figur.
Antal henstillinger i 2018 efter vurdering
0
50
100
150
200
250
Vurdering
1
87
145
233
Kritiske
Meget vigtige
Vigtige
I alt
Alle fremsatte henstillinger blev accepteret.
For alle henstillinger gælder det, at de
reviderede har udarbejdet handlingsplaner, som Den Interne Revisionstjeneste har fået forelagt
og vurderet som tilfredsstillende.
4
 kom (2019) 0350 - Ingen titel
2064274_0006.png
1 572 (81 %) af Den Interne Revisionstjenestes samlede antal accepterede henstillinger i
perioden 2014-2018 (1 938 blev accepteret i alt) blev vurderet som gennemført af de reviderede
på skæringsdatoen den 31. januar 2019 (8). I alt 366 henstillinger (19 %) var således stadig ikke
gennemført på dette tidspunkt.
Af disse 366 ikkegennemførte henstillinger (9) har én vurderingen "kritisk"(10), mens 135 har
vurderingen "meget vigtig", og 103 ikke er efterkommet inden for fristen (dvs. ikke gennemført på
den oprindeligt aftalte gennemførelsesdato). Disse henstillinger, som ikke er efterkommet inden
for fristen, udgør 5,3 % af de i alt 1 938 accepterede henstillinger. Ud af disse 103 henstillinger,
der ikke er efterkommet inden for fristen, er
18 meget vigtige henstillinger, som er meget
forsinkede
(dvs. at henstillingen stadig ikke er gennemført mere end seks måneder efter den
oprindelige gennemførelsesdato). Disse
udgør kun 2,9 % af det samlede antal kritiske og
meget vigtige accepterede henstillinger i perioden 2014-2018
(sammenlignet med 2,0 % i
den foregående rapporteringsperiode). Antallet af meget vigtige revisionshenstillinger, som er
forsinket med mere end seks måneder, er faldet betydeligt i de seneste år (fra et gennemsnit på
28 i perioden juni 2015-oktober 2016 til et gennemsnit på 15 siden januar 2017). Der arbejdes
på at gennemføre disse henstillinger, og opfølgningsudvalget vedrørende intern revision vil
fortsat følge indsatsen på tæt hold.
8
I dette diagram vises vurderingen af henstillingerne på skæringsdatoen. Visningen kan adskille sig fra vurderingen i den
originale beretning, hvis de foranstaltninger, der efterfølgende er truffet af den reviderede, af Den Interne Revisionstjeneste
anses for at være tilstrækkelige til at mindske de påviste risici og dermed fører til en nedgradering af henstillingen.
Derudover er én vigtig henstilling, som blev fremsat før 2013, stadig ikke gennemført (PMO
–
revision af den nye
lønningsapplikation ).
henstillingen til meget vigtig.
9
10
Den Interne Revisionstjeneste har siden bemærket, at de underliggende risici til dels er blevet afbødet, og nedgraderet
5
 kom (2019) 0350 - Ingen titel
2064274_0007.png
Alt i alt mener Den Interne Revisionstjeneste, at gennemførelsen af revisionshenstillingerne er
tilfredsstillende og kan sammenlignes med tidligere rapporteringsperioder. Status viser, at
Kommissionens tjenestegrene er omhyggelige med at gennemføre de meget vigtige
henstillinger,
og at de dermed afbøder de risici, som Den Interne Revisionstjeneste har udpeget.
Der skal imidlertid lægges mærke til individuelle henstillinger med vurderingen "meget vigtige",
som ikke er blevet efterkommet længe efter fristen (dvs. mere end seks måneder forsinket).
Et sammendrag af disse meget vigtige henstillinger, som ikke er blevet efterkommet længe efter
fristen, findes i arbejdsdokumentet til denne rapport (afsnit 3).
4.
K
ONKLUSION BASERET PÅ REVISIONEN I
2018
4.1.
Konklusion
–
resultatrevision
For at bidrage til Kommissionens resultatbaserede kultur og øgede fokus på merværdi har Den
Interne Revisionstjeneste gennemført to slags revisioner i 2018, nemlig resultatrevisioner (11) og
11
Den Interne Revisionstjeneste gennemførte i alt 42 resultatrevisioner og omfattende revisioner. Nærmere oplysninger findes i
arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene.
6
 kom (2019) 0350 - Ingen titel
2064274_0008.png
revisioner af vigtige resultatelementer (omfattende revisioner). Gennemførelsen af begge disse
revisionstyper indgik i Den Interne Revisionstjenestes strategiske revisionsplan for 2016-2018.
Den Interne Revisionstjeneste har i overensstemmelse med sin metodologi og bedste praksis
tacklet effektivitet på en indirekte måde, nemlig ved at undersøge, hvorvidt og hvordan
forvaltningen har oprettet kontrolsystemer, som har til formål at vurdere og give sikkerhed for
resultatet (effektiviteten) af sine aktiviteter. På denne måde
tilstræber Den Interne
Revisionstjeneste at sikre, at generaldirektorater og tjenestegrene har etableret
tilstrækkelige resultatrammer og resultatmålingsværktøjer, nøgleindikatorer og
overvågningssystemer.
Dette skyldes delvist, at der i mange af retsakterne fastsættes mål,
som er bredere end det, Kommissionen har mulighed for at opnå alene. Som følge heraf skal
SMART-mål og benchmarks (12) først fastlægges på kommissionsniveau. Formålet med disse mål
og benchmarks er så vidt muligt at adskille Kommissionens specifikke bidrag fra de bidrag, der
kommer fra de øvrige nøgleaktører, som bidrager til gennemførelsen og opnåelsen af EU's mål
(medlemsstater, regioner, lande uden for EU, internationale organisationer osv.).
De følgende afsnit indeholder Den Interne Revisionstjenestes konklusioner vedrørende de
forskellige resultatmæssige aspekter af tjenestens revisioner i 2018.
4.1.1.
Kommissionens
generaldirektoraters,
tjenestegrenes
forvaltningsorganers resultater: horisontale procedurer
4.1.1.1. Vurdering af synergier og effektivitetsgevinster
og
Ved en stor del af de interne revisioner i 2018 blev fokus rettet mod effektiv udnyttelse af
ressourcerne i Kommissionens forskellige generaldirektorater og tjenestegrene.
Et vigtigt initiativ fra Kommissionens side på dette område er
den vurdering af synergier og
effektivitetsgevinster ("synergies and efficiencies review"),
der blev iværksat i 2016 (13).
Dette vidtrækkende initiativ havde til formål at ændre arbejdsmetoder i Kommissionen, opnå
effektivitetsgevinster i støttefunktioner og frigøre ressourcer til omfordeling til områder af
største politiske betydning. Den Interne Revisionstjeneste anerkender i sin revisionsberetning, at
initiativet til vurdering af synergier og effektivitet er en stor udfordring for Kommissionen.
Initiativet har indført nye og innovative måder at tænke og løse problemer på. Navnlig den
tværgående tilgang, der bygger på områdeledere ("domain leaders"), bidrager til at nedbryde
siloer og fremme en mere sammenhængende måde at tænke på. Umiddelbart efter lanceringen
oplevede initiativet en meget udfordrende periode, hvilket kunne forventes i kraft af dets
ambitiøse karakter. Siden da har Den Interne Revisionstjeneste noteret sig de fremskridt, der er
gjort, og de kollektive bestræbelser på at afhjælpe manglerne i de underliggende rammer.
Formålet med disse er at indføre mere robuste procedurer og sætte fornyet skub i et initiativ,
hvor forventningerne stadig er meget høje, navnlig i lyset af afslutningen på den nuværende
Kommissions mandat og indsættelsen af en ny Kommission i 2019. Mange af de første
udfordringer er ved at blive tacklet, bl.a. med hensyn til i) manglende central styring i vigtige
spørgsmål, ii) sikring af holdbare og gennemførlige besparelser, iii) budgetspørgsmål, iv) mangel
på effektiv overvågning og v) en utilstrækkelig fælles tilgang. Der venter dog stadig et stort
arbejde med at opnå bæredygtige og reelle synergier og effektivitetsgevinster og nå de mål, der
er fastsat i meddelelsen fra 2016 om vurdering af synergier og effektivitetsgevinster, til tiden.
Der skal gøres mere for at udnytte de fremskridt, der allerede er gjort, og sikre, at vurdering af
synergier og effektivitetsgevinster indarbejdes i Kommissionens kultur.
Revisionen viste også, at de centrale tjenestegrene på institutionsniveau bør fastlægge klare
kriterier for fastsættelse af besparelser og nøje overvåge de fremskridt, der gøres med hensyn til
at nå målet, og at "områdelederne" bør etablere passende mekanismer til påvisning af
kvalitetsniveauet i deres tjenester over for kunderne i form af de forskellige generaldirektorater
12
SMART: specifikke, målbare, opnåelige, relevante og tidsbestemte.
13
Kommissionens meddelelse SEK(2016) 170 final.
7
 kom (2019) 0350 - Ingen titel
2064274_0009.png
og træffe afhjælpende foranstaltninger, når det er nødvendigt. Den Interne Revisionstjenestes
henstillinger i denne henseende bør betragtes som forholdsmæssige forbedringer, der skal
bidrage til at sikre, at initiativet til vurdering af synergier og effektivitetsgevinster i sidste ende
kan opfylde sine mål. På baggrund af Den Interne Revisionstjenestes arbejde fremlagde
Kommissionen i april 2019 en ny meddelelse om initiativet til fremme af synergier og
effektivitetsgevinster (14).
4.1.1.2. Ledelsesprocedurerne
I 2017 rapporterede Den Interne Revisionstjeneste om en række svagheder, der var blevet
påpeget i Kommissionens ledelsesprocedurer.
Som opfølgning på Den Interne
Revisionstjenestes henstillinger udsendte Kommissionen
i november 2018 en række
meddelelser og afgørelser ("forvaltningspakken") for at løse de problemer, som den interne
revisionstjeneste havde påpeget, og ajourføre Kommissionens forvaltningsordninger.
I 2018 blev der ved flere revisioner også fokuseret på forvaltningsmæssige aspekter inden for
forskellige politikområder.
Revisionen
af
forvaltningen
af
Connecting
Europe-faciliteten
viste,
at
telekommunikationsprogrammet har oplevet en betydelig forøgelse med hensyn til både
udbuddet af tjenester og kompleksitet, siden det blev lanceret i 2014. Den forvaltningsstruktur,
som oprindelig blev etableret, er ikke længere tilpasset til programmets nuværende kompleksitet
og til den fremtidige udvikling inden for rammerne af programmet for det digitale Europa, og
denne situation kan også påvirke den effektive gennemførelse på programniveau. Den Interne
Revisionstjeneste anbefalede derfor Generaldirektoratet for Kommunikationsnet, Indhold og
Teknologi, at det i samarbejde med de øvrige generaldirektorater, der gennemfører programmet,
skulle øge Connecting Europe-facilitetens nuværende resultatramme. Den Interne
Revisionstjeneste anbefalede også, at samme generaldirektorat nøje skulle overvåge sine
fremskridt og resultater ved at opstille målbare mål og indikatorer.
Hvad angår
informationsteknologisk styring,
er Generaldirektoratet for Internationalt
Samarbejde og Udviklings særlige ordninger til forvaltning af det operationelle
informationssystem OPSYS (15) og relaterede delprojekter generelt effektive og virkningsfulde.
Den model for styring af informationssystemer, der er indført, er dog ikke tilstrækkelig godt
tilpasset til fremtidens informationsteknologiske landskab i Generaldirektoratet for Internationalt
Samarbejde og Udvikling, når OPSYS anvendes i praksis. Den Interne Revisionstjeneste har
anbefalet, at Generaldirektoratet for Internationalt Samarbejde og Udvikling styrker sin
datastyring.
Den Interne Revisionstjeneste har desuden fremsat henstillinger om de mangler, der er
konstateret inden for IT-styring og IT-sikkerhed i Traces (TRAde Control and Expert System (16)).
4.1.1.3. Forvaltningsprocedurer for menneskelige ressourcer
På området for menneskelige ressourcer blev det ved en revision af
forvaltningen af de
menneskelige ressourcer i Det Fælles Forskningscenter
konstateret, at forvaltnings- og
kontrolsystemet til brug i forbindelse med ansættelse af midlertidigt videnskabeligt personale i)
er tilrettelagt på en hensigtsmæssig måde, ii) sikrer, at ansættelserne forvaltes lovligt og formelt
14
C(2019) 2329 final af 26. marts 2019 (Synergies and Efficiencies Initiative: "stock-taking and way forward").
15
OPSYS2-programmet sigter mod inden 2020 at erstatte 90 % af de eksisterende informationsteknologisystemer i de
generaldirektorater, der har ansvar for ekstern bistand, med en række genanvendelige komponenter og tjenester inden for
informationsteknologi samt at styrke institutionernes konvergens med programmet eGrant/eProcurement med henblik på at
opnå øgede synergier og effektivitetsgevinster i Kommissionens område for informations- og kommunikationsteknologi.
16
Traces er EU's onlineredskab til forvaltning af certifikater og dokumenter på områderne i) dyr, dyresundhed, animalske
produkter og planter i Generaldirektoratet for Sundhed og Fødevaresikkerhed, ii) licenser til fældning i Generaldirektoratet for
Miljø, iii) økologicertifikater i Generaldirektoratet for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter samt iv) ordninger for
fangstattestering i Generaldirektoratet for Maritime Anliggender og Fiskeri.
8
 kom (2019) 0350 - Ingen titel
rigtigt, og iii) sikrer effektiv opfyldelse af daglige behov. Forvaltnings- og kontrolsystemet er
imidlertid ikke effektivt med hensyn til i) fastlæggelse af det videnskabelige personales
kompetencemæssige behov på lang sigt samt ii) overvågning af rekrutteringsprocessen. Disse
mangler kan påvirke opnåelsen af de ambitiøse mål, som Det Fælles Forskningscenter har
opstillet i sin strategi frem til 2030. Forvaltningen af de menneskelige ressourcer blev også
betragtet som et problem i forbindelse med revisionen af Det Fælles Forskningscenters program
for nedlukning af nukleare anlæg og affaldshåndtering. Her var der et gab mellem de nødvendige
ressourcer og de ressourcer, der er til rådighed til at opfylde Det Fælles Forskningscenters
forpligtelser i forbindelse med nedlukning (både personaleantal og specifikke profiler/ekspertise).
Desuden er de ordninger, der skal sikre driftskontinuitet i tilfælde af personalemangel, ikke
tilstrækkelig effektive. Dette medfører et temmelig skrøbeligt miljø, som ikke er bæredygtigt på
lang sigt, især i betragtning af det stigende antal nedlukninger af nukleare anlæg og den øgede
affaldshåndtering samt de nye varianter på området.
De problemer, der er konstateret i Det Fælles Forskningscenter, svarer til dem, der er udpeget ved
andre revisioner, som Den Interne Revisionstjeneste har foretaget i perioden 2016-2018 og
indberettet i de foregående år. Derfor sendte
Den Interne Revisionstjeneste i 2018 en
revisionsskrivelse til Generaldirektoratet for Menneskelige Ressourcer og Sikkerhed
med en beskrivelse af de fælles problemstillinger, der blev påpeget
i forbindelse med
disse revisioner. Denne skrivelse rejste en række spørgsmål, som skulle tages op til overvejelse
for at hjælpe Kommissionen med at reagere effektivt på de udfordringer med hensyn til
menneskelige ressourcer, som generaldirektoraterne og tjenestegrenene står over for. Disse
spørgsmål er særlig vigtige i en situation med øget politisk pres for at i) levere resultater ii)
omfordele ressourcer til områder af største politiske betydning, iii) skære ned på antallet af
ansatte samt iv) omstrukturere området for menneskelige ressourcer og den nye model for
tilvejebringelse af menneskelige ressourcer som følge af initiativet til vurdering af synergier og
effektivitetsgevinster. De centrale tilbagevendende problemer, som Den Interne Revisionstjeneste
påpeger, er i) mangel på omfattende og sammenhængende flerårige strategier og planer for
menneskelige ressourcer, ii) svagheder med hensyn til vurdering af arbejdsbyrden og kortlægning
af opgaver og færdigheder, som alle er centrale elementer for at kunne træffe solide afgørelser
om tildeling af menneskelige ressourcer, samt iii) utilstrækkelige data og rapporter om
menneskelige ressourcer, der tilfører merværdi, og som stilles til rådighed på institutionsniveau.
4.1.1.4. Andre procedurer
Ved forskellige revisioner konkluderes det, at der også kan opnås yderligere fremskridt med
hensyn til at gøre andre "horisontale" procedurer (dvs. procedurer, der påvirker en bred vifte af
forskellige politiske og administrative områder) mere effektive samlet set.
Systemet for tidlig opdagelse og udelukkelse (EDES)
er et varslingsredskab, der indeholder
begrænsede oplysninger om tredjeparter, som sandsynligvis udgør en trussel mod EU's finansielle
interesser og omdømme. Formålet med systemet er at bekæmpe svig og beskytte EU's finansielle
interesser og dermed give de anvisningsberettigede mulighed for at træffe informerede
beslutninger. Ved revisionen af systemet for tidlig opdagelse og udelukkelse blev det konstateret,
at selve kontrolsystemet generelt er effektivt udformet i overensstemmelse med gældende
lovbestemmelser. Der blev imidlertid peget på to problemstillinger vedrørende i) retningslinjer og
bevidstgørelse samt ii) den praktiske gennemførelse af systemet for tidlig opdagelse og
udelukkelse. Den Interne Revisionstjeneste har derfor anbefalet, at der både på institutionsplan
og lokalt plan gøres en betydelig indsats for at udbrede kendskabet til systemet og modne
gennemførelsen af det for at sikre, at det også er effektivt i praksis.
Hver dag frembringer, køber, erhverver og formidler Europa-Kommissionen immaterielle aktiver.
Ofte er disse aktiver beskyttet af intellektuelle ejendomsrettigheder som f.eks. ophavsret,
varemærker og patenter. Samtidig kan ansatte ved Kommissionen være nødt til at gøre brug af
tredjeparters intellektuelle ejendomsrettigheder. Det er derfor nødvendigt at
forvalte
intellektuelle ejendomsrettigheder effektivt i Europa-Kommissionen.
Selv om
Kommissionen har fastlagt hensigtsmæssige procedurer for forvaltning, risikostyring og kontrol i
forbindelse med sine aktiviteter på området for intellektuel ejendomsret, blev der konstateret
svagheder i gennemførelsen af disse procedurer på institutionsplan. Der blev navnlig konstateret
svagheder i forbindelse med udpegelse og klassificering af immaterielle aktiver i form af
9
 kom (2019) 0350 - Ingen titel
intellektuel ejendom og i forbindelse med klausuler om intellektuel ejendomsret i
softwarekontrakter. Ud over de henstillinger, der er fremsat for at løse disse problemer, har Den
Interne Revisionstjeneste anbefalet Generaldirektoratet for Informationsteknologi og Det Fælles
Forskningscenter, at de i fællesskab udvikler en politik for udvikling og distribution af software,
som Kommissionen ejer.
Risikostyring
handler om at udpege og omhyggeligt vurdere potentielle problemer, der kan
påvirke gennemførelsen af organisationens aktiviteter og opfyldelsen af dens mål. En robust og
moden risikostyringsproces, der udgør en integreret del af forvaltningsprocedurerne, kan tilføre
en organisation merværdi ved at øge sandsynligheden for, at den opfylder sine mål, navnlig hvis
den berøres af væsentlige ændringer. For så vidt angår Generaldirektoratet for Migration og Indre
Anliggender og Generaldirektoratet for Retlige Anliggender og Forbrugere har revisionerne vist, at
risikostyringsprocessen endnu ikke er fuldt integreret i generaldirektoraternes kultur og systemer.
På baggrund af de konstaterede problemer har Den Interne Revisionstjeneste anbefalet begge
generaldirektorater at styrke deres retningslinjer og metoder til brug ved udpegelse og vurdering
af risici, så der også tages hensyn til forspildte muligheder, eksterne dimensioner og tværgående
risici samt muligheden for at anvende andre metoder til udpegelse af risici, som passer bedre til
deres specifikke forhold.
Hvis et eller flere af Kommissionens kritiske systemer skulle bryde sammen, kunne det have en
betydelig indvirkning på dens omdømme. Derfor er
kravene til driftskontinuitet i
Generaldirektoratet for Kommunikation
meget krævende. Selv om Generaldirektoratet for
Kommunikation har indført en lang række kontrolforanstaltninger med henblik på at mindske
risiciene, har Den Interne Revisionstjeneste konstateret en svaghed i det centrale element, som
forvaltningen af driftskontinuiteten bygger på, nemlig proceduren for analyse af konsekvenserne
for driften.
Tilstrækkelig koordinering af aktiviteter og samarbejde med interessenter er afgørende for at
sikre en konsekvent og effektiv indsats blandt forskellige politikområder.
I forbindelse med foranstaltninger udadtil
foretages der koordinering mellem
Kommissionen (Generaldirektoratet for Internationalt Samarbejde og Udvikling,
Generaldirektoratet for Naboskabspolitik og Udvidelsesforhandlinger og Tjenesten for
Udenrigspolitiske Instrumenter) og EU-Udenrigstjenesten
ved forvaltningen af EU-
delegationerne og programmeringen og gennemførelsen af eksterne instrumenter. Denne
koordinering finder sted både i hovedsædet og på delegationsniveau. Koordineringsaktiviteterne
betragtes generelt som effektive og virkningsfulde, selv om der er konstateret en svaghed i
koordineringen på landeniveau. Den Interne Revisionstjeneste har navnlig anbefalet
Generaldirektoratet for Internationalt Samarbejde og Udvikling og Generaldirektoratet for
Naboskabspolitik og Udvidelsesforhandlinger, at de videreudvikler det praktiske værktøj
(resultattavlen for gennemførelse af støtte) med henblik på at oprette en konsolideret portefølje
af EU-finansierede projekter.
Eurostat
arbejder tæt sammen med andre EU-organer og internationale organisationer for at
forbedre den statistiske metodologi og udveksling af data. Dette
samarbejde med eksterne
interessenter
har en betydelig indvirkning på gennemførelsen af det europæiske statistiske
program. Eurostat har indgået effektive samarbejdsaftaler med en række eksterne interessenter,
men der mangler en klar overordnet politik for de indførte forvaltnings- og kontrolsystemer på
generaldirektoratsniveau. Det er desuden nødvendigt at forbedre koordineringen af aktiviteterne
og udvekslingen af relevante oplysninger inden for generaldirektoratet.
Flere aspekter af initiativet til
bedre lovgivning
blev revideret i forbindelse med forskellige
revisioner. Dette indebar revisioner af evalueringsprocessen i generaldirektoraterne for landbrug
og udvikling af landdistrikter, beskæftigelse, sociale anliggender, arbejdsmarkedsforhold og
inklusion samt for regionalpolitik og bypolitik, en revision af udarbejdelsen af lovgivningsmæssige
initiativer i Generaldirektoratet for Beskatning og Toldunion og en revision af overvågningen og
håndhævelsen af EU's sundhedslovgivning i Generaldirektoratet for Sundhed og
Fødevaresikkerhed. Der blev ikke konstateret nogen væsentlige resultatmæssige problemer på
disse områder.
10
 kom (2019) 0350 - Ingen titel
4.1.2.
Gennemførelse af aktions- og administrationsbevillinger
–
resultater
4.1.2.1. Direkte forvaltning
På området for direkte forvaltede midler blev der ved flere revisioner foretaget en vurdering af
forvaltningen af tilskud hos en række forvaltningsorganer (Forvaltningsorganet for Undervisning,
Audiovisuelle Medier og Kultur, Forvaltningsorganet for Små og Mellemstore Virksomheder,
Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd, Forvaltningsorganet for Innovation og
Netværk og Forvaltningsorganet for Forskning).
Der blev ikke konstateret nogen væsentlige
resultatmæssige svagheder, bortset fra i Forvaltningsorganet for Undervisning,
Audiovisuelle Medier og Kultur.
I dette organ blev der ikke konstateret væsentlige problemer
med hensyn til projektforvaltning og betalingsbehandling i stikprøven af testede projekter, men
der blev konstateret alvorlige mangler, som indvirkede på det generelle interne kontrolsystems
effektivitet. Siden revisionen har organet truffet foranstaltninger til at afhjælpe disse mangler.
Den Interne Revisionstjeneste har bemærket, at de underliggende risici til dels er blevet afbødet,
og har nedgraderet henstillingen fra kritisk til meget vigtig.
Formidlings- og udnyttelsesaktiviteter er af afgørende betydning for at maksimere virkningen af
Horisont 2020. De sikrer
effektiv udnyttelse og formidling af resultaterne af de
forskningsaktiviteter, som EU finansierer.
Kommissionens rolle er at hjælpe Horisont 2020-
støttemodtagere med konkrete initiativer og særlige værktøjer og sikre, at modtagerne
overholder de kontraktlige forpligtelser. Det fælles støttecenter har udformet en passende
formidlings- og udnyttelsesproces, som understøttes af informationsteknologiske arbejdsgange,
der omfatter obligatoriske kontroller, som de projektansvarlige skal foretage, når de vurderer
gennemførelsen af den plan for formidling og udnyttelse, der er aftalt i tilskudsaftalen. Der er
imidlertid svagheder i den praktiske anvendelse af den nuværende proces. Den Interne
Revisionstjeneste har derfor fremsat en række henstillinger for at sikre, at i) overholdelsen af
forpligtelserne vedrørende formidling og udnyttelse samt kravene til rapportering overvåges
korrekt, og at ii) der foretages en passende opfølgning på formidlings- og
udnyttelsesaktiviteterne efter gennemførelsen af projekterne.
Generaldirektoratet for Naboskabspolitik og Udvidelsesforhandlinger
administrerer
procedurerne for tildeling af tilskud og kontrakter under det europæiske naboskabsinstrument
ved direkte forvaltning. Tilsynsbesøgene i EU-delegationerne er et vigtigt redskab til at give den
ved subdelegation bemyndigede anvisningsberettigede rimelig sikkerhed for, hvor effektive EU-
delegationernes forvaltnings- og kontrolsystemer til gennemførelse af det europæiske
naboskabsinstrument er. Den Interne Revisionstjeneste har konstateret ét problem vedrørende
tilsynsbesøg. Den Interne Revisionstjeneste har anbefalet Generaldirektoratet for
Naboskabspolitik og Udvidelsesforhandlinger, at det reviderer sine procedurer for at gøre
tilsynsbesøgene mere effektive, navnlig ved at i) indføre risikobaseret planlægning af
tilsynsbesøgene, ii) ændre besøgenes hyppighed, iii) tilpasse varigheden af besøgene på selve
stedet til kravene i instrukserne vedrørende besøgenes afsluttende fase og iv) indføre en
procedure for formidling af bedste praksis til andre EU-delegationer.
Ved en revision af
partnerskabsinstrumentet i Tjenesten for Udenrigspolitiske
Instrumenter
blev der konstateret svagheder i udformningen og gennemførelsen af
hovedsædets tilsynsbesøg. Desuden har Den Interne Revisionstjeneste anbefalet Tjenesten for
Udenrigspolitiske Instrumenter, at den styrker kontrolmiljøet i EU's delegation til USA. Det har den
gjort i betragtning af de svagheder, der er konstateret i fordelingen af ansvaret for forvaltningen
af partnerskabsinstrumentet i denne EU-delegation. Disse svagheder kan påvirke operationernes
effektivitet og føre til, at svigagtige aktiviteter ikke afsløres i tide.
Kontoret for Forvaltning og Fastsættelse af Individuelle Rettigheder har ansvaret for
forvaltningen af
den fælles sygeforsikringsordning,
ulykkesforsikring og erhvervssygdomme.
En revision af kontrolstrategien hos Kontoret for Forvaltning og Fastsættelse af Individuelle
Rettigheder førte til den konklusion, at kontoret har udformet og gennemført en effektiv og
produktiv intern kontrol af den fælles sygeforsikringsordning og ulykkesforsikring, bortset fra to
svagheder. Ved revisionen blev der således fremsat henstillinger vedrørende i) gennemgangen og
11
 kom (2019) 0350 - Ingen titel
2064274_0013.png
dokumentationen af kontrolstrategien for den fælles sygeforsikringsordning og ii) den
forudgående og efterfølgende kontrols effektivitet.
4.1.2.2. Indirekte forvaltning
På området for indirekte forvaltede midler blev der ved flere revisioner fokuseret på de
tilsynsordninger, der er indført i generaldirektoraterne og tjenestegrenene.
Der blev ikke
konstateret væsentlige resultatmæssige svagheder i to af disse revisioner (17).
Ved to andre revisioner på specifikke områder blev der imidlertid konstateret svagheder i
forvaltningen af finansielle instrumenter
(18). Da den grundlæggende årsag til nogle af de
påpegede problemer skal findes på centralt plan, blev der også udsendt en revisionsskrivelse med
forslag til forbedringer til Generaldirektoratet for Budget og Generaldirektoratet for Økonomiske
og Finansielle Anliggender.
I forbindelse med revisionen af
de finansielle instrumenter under LIFE i
generaldirektoraterne for klima og miljø
konkluderede Den Interne
Revisionstjeneste, at selv om begge generaldirektorater generelt har indført passende
tilsynsprocesser for at overvåge gennemførelsen af de finansielle instrumenter, er der
stadig en svaghed i promoveringen af EU's bidrag og dettes synlighed. For at afhjælpe
denne svaghed bør generaldirektoraterne regelmæssigt kontrollere og effektivt
overvåge, at kravene i delegationsaftalerne overholdes i praksis.
Efter afslutningen af en revision af
forvaltningen af investeringsfaciliteterne
i
Generaldirektoratet for Internationalt Samarbejde og Udvikling i 2017 foretog Den
Interne
Revisionstjeneste
i
2018
en
lignende
revision
af
naboskabsinvesteringsfaciliteten og investeringsrammen for Vestbalkan i
Generaldirektoratet for Naboskabspolitik og Udvidelsesforhandlinger. Revisionen viste,
at begge investeringsfaciliteter overordnet set er indrettet hensigtsmæssigt, men at
der er flere svagheder i gennemførelsen af dem, som skal afhjælpes for at forbedre
overvågningsaktiviteterne og den økonomiske forvaltning.
Endelig blev der i forbindelse med en revision af
proceduren for opbygning af sikkerhed
i
hovedsædet i
Generaldirektoratet for Internationalt Samarbejde og Udvikling
påpeget en
svaghed i overvågningen af de årlige forvaltningserklæringer. Disse årlige forvaltningserklæringer
fremlægges af de internationale finansielle institutioner og/eller nationale organer, der
gennemfører projekter under indirekte forvaltning. Den Interne Revisionstjeneste har anbefalet
Generaldirektoratet for Internationalt Samarbejde og Udvikling at i) udarbejde specifik vejledning
om overvågningsprocessen (kontrol, timing og opfølgning) og ii) fremlægge oplysninger i den
årlige aktivitetsrapport om status for forvaltningserklæringer og om deres bidrag til proceduren
for opbygning af sikkerhed.
4.1.2.3. Delt forvaltning
På området for delt forvaltning blev der ved seks revisioner af resultater/omfattende revisioner
foretaget vurderinger af programforvaltningen og betalingsprocesserne.
Der blev ikke
konstateret væsentlige svagheder
på dette område.
17
Revision af tilsynet med projektstyring og betaling til Galileo i Generaldirektoratet for det Indre Marked, Erhvervspolitik,
Iværksætteri og SMV'er; revision af tilsynet med gennemførelsen af Copernicusprogrammet i Generaldirektoratet for det
Indre Marked, Erhvervspolitik, Iværksætteri og SMV'er
–
fase II.
18
Finansielt instrument: en finansiel EU-støtteforanstaltning afholdt over budgettet for at støtte et eller flere af Unionens
specifikke politikmål, som kan have form af egenkapital- eller kvasiegenkapitalinvesteringer, lån eller garantier eller andre
risikodelingsinstrumenter, og som, hvor det er relevant, kan kombineres med andre former for finansiel støtte eller med
midler ved delt forvaltning eller midler fra Den Europæiske Udviklingsfond (EUF).
12
 kom (2019) 0350 - Ingen titel
4.2.
Den Interne Revisionstjenestes begrænsede konklusioner
Den Interne Revisionstjeneste har i februar 2019
fremlagt begrænsede konklusioner om
status med hensyn til intern kontrol for hvert generaldirektorat og hver tjenestegren.
Disse begrænsede konklusioner bidrog til de pågældende generaldirektoraters og tjenestegrenes
årlige aktivitetsrapporter for 2018. Konklusionerne bygger på det revisionsarbejde, der er udført
gennem de sidste tre år, og omfatter alle ikkegennemførte henstillinger fremlagt af Den Interne
Revisionstjeneste og tidligere interne revisionsfunktioner (i det omfang at Den Interne
Revisionstjeneste har overtaget henstillingerne). Den Interne Revisionstjenestes konklusioner om
situationen med hensyn til intern kontrol begrænser sig til de forvaltnings- og kontrolsystemer,
der er revideret. Konklusionerne omfatter ikke de systemer, som ikke er blevet revideret af Den
Interne Revisionstjeneste i de seneste tre år.
I de begrænsede konklusioner om Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og
Kultur rettes der særlig opmærksomhed mod én kritisk og to meget vigtige henstillinger, der blev
fremsat i forbindelse med revisionen af Erasmus+ og Et Kreativt Europa
–
tilskudsforvaltningsfase II, og som har ført til
forbehold i den berørte tjenestes årlige
aktivitetsrapport.
4.3.
Generel udtalelse om Kommissionens finansielle forvaltning
Som krævet i opgavebeskrivelsen afgiver Den Interne Revisionstjeneste en
årlig generel
udtalelse om Kommissionens finansielle forvaltning.
Denne udtalelse er baseret på
revisionen af Kommissionens finansielle forvaltning gennemført af Den Interne Revisionstjeneste
i de seneste tre år (2016-2018). Den inddrager også oplysninger fra andre kilder, herunder
rapporter fra Revisionsretten.
Som i de foregående udgaver er den generelle udtalelse for 2018 forsynet med de forbehold, der
blev taget i de ved delegation bemyndigede anvisningsberettigedes revisionserklæringer. Den
Interne Revisionstjenestes generelle udtalelse bygger på den kombinerede virkning af i) de
anslåede risikobeløb
som beskrevet i de årlige aktivitetsrapporter, ii) den
korrigerende effekt
som dokumenteret ved tidligere finansielle korrektioner og inddrivelser samt iii)
overslag over
fremtidige korrektioner og risikobeløb ved afslutningen.
I lyset af tidligere års omfattende
finansielle korrektioner og inddrivelser og ud fra den antagelse, at korrektionerne i de kommende
år vil blive gennemført på et sammenligneligt grundlag,
er EU's budget tilstrækkeligt
beskyttet som helhed
(ikke nødvendigvis de enkelte politiske områder)
og over tid
(undertiden
efter flere år).
Uden at fremsætte yderligere
Revisionstjeneste på følgende:
forbehold
til
udtalelsen
fokuserede
Den
Interne
tilsynsstrategier vedrørende tredjeparter, der gennemfører politikker og programmer
Kommissionen har fortsat det fulde ansvar for at sikre udgifternes lovlighed og formelle
rigtighed og sørge for forsvarlig økonomisk forvaltning (og opnåelse af de politiske
målsætninger),
men den overlader det i stigende grad til tredjeparter at gennemføre
sine programmer.
Dette sker for det meste ved at uddelegere gennemførelsen af dele af
driftsbudgettet eller visse opgaver til tredjelande, internationale organisationer eller
internationale finansielle institutioner, nationale myndigheder eller agenturer, fællesforetagender,
organer, der ikke er EU-organer, og decentraliserede EU-agenturer. Inden for nogle politiske
områder bliver der endvidere i stigende grad gjort brug af finansielle instrumenter under den
aktuelle flerårige finansielle ramme for 2014-2020. Disse instrumenter og alternative
finansieringsmekanismer indebærer særlige udfordringer og risici for Kommissionen, hvilket
Revisionsretten også har fremhævet.
For at opfylde deres overordnede ansvar skal Kommissionens tjenestegrene føre tilsyn med
gennemførelsen af programmerne og politikkerne og yde vejledning og støtte, hvis det er
nødvendigt. Derfor skal de fastlægge og gennemføre tilstrækkelige og effektive tilsyns-
/overvågnings-/rapporteringsaktiviteter for at sikre, at de delegerede enheder og andre partnere
13
 kom (2019) 0350 - Ingen titel
2064274_0015.png
reelt gennemfører programmerne, i tilstrækkelig grad beskytter EU's finansielle interesser og
overholder eventuelle delegeringsaftaler, og at eventuelle spørgsmål afklares hurtigst muligt.
Den Interne Revisionstjeneste har i en række revisioner anbefalet, at Kommissionens
relevante tjenestegrenes kontrolstrategier og tilsynsordninger omfatter klart
definerede prioriteter og understreger behovet for at opnå sikkerhed for en forsvarlig
økonomisk forvaltning i disse EU-organer og andre organer.
Selv om både de centrale
tjenestegrene og Kommissionens relevante tjenestegrene i de seneste år har truffet
foranstaltninger for at afbøde de risici, der er konstateret som følge af revisionsarbejdet, er der
stadig behov for yderligere forbedringer på nogle områder.
Desuden bemærker Den Interne Revisionstjeneste, at decentrale agenturer og andre
gennemførelsesorganer fortsat vil få overdraget det operationelle ansvar på visse områder, uden
at dette berører resultatet af de igangværende forhandlinger om den nye flerårige finansielle
ramme (2021-2027). I den forbindelse bør Kommissionens tjenestegrene fortsætte deres
bestræbelser på at udpege og vurdere de risici, der er forbundet med at uddelegere opgaver til
tredjeparter, og gennemføre effektive tilsynsaktiviteter ved at videreudvikle de relevante
kontrolstrategier.
Fremover vil Den Interne Revisionstjeneste overvåge udviklingen med hensyn til den nye flerårige
finansielle ramme som led i ajourføringen af den strategiske risikovurderings- og revisionsplan
for rettidigt at vurdere de dermed forbundne store risici og i givet fald vurdere, i hvor høj grad
Kommissionens tjenestegrene er rede til at gennemføre de nye rammer, når de er vedtaget.
Kommissionen er særligt opmærksom på de spørgsmål, der behandles i den interne
revisionstjenestes fremhævelse af særlige forhold ovenfor.
Innovative finansielle instrumenter og alternative finansieringsmekanismer spiller en stadig
vigtigere rolle i gennemførelsen af EU-budgettet. Den øgede anvendelse af finansielle
instrumenter under den nuværende flerårige finansielle ramme har vist sig at være en
afgørende katalysator for private investeringer og maksimere EU's budgettets virkninger.
Kommissionen har foreslået, at dette skal fortsætte under den næste flerårige ramme, og den
er fast besluttet på at sikre, at eventuelle risici i denne forbindelse afbødes på passende vis.
Kommissionen holder også et vågent øje med, at der føres passende tilsyn med agenturer og
andre gennemførelsesorganer. I 2018 nedsatte en række centrale tjenestegrene og afdelinger
f.eks. en arbejdsgruppe, der skulle præcisere og afgrænse den rolle, som de afdelinger, der
fører tilsyn med forvaltningsorganerne, spiller. Hvad decentraliserede agenturer angår, har den
nye rammefinansforordning forbedret forvaltningsordningerne, og de decentrale organer er i
færd med at styrke deres risikostyring. Når det er relevant, vil Kommissionen fortsat træffe
foranstaltninger med henblik på løbende at overvåge, afbøde og afhjælpe risici i forbindelse
med uddelegering af opgaver til tredjeparter.
5.
K
ONSULTATIONER
MED
K
OMMISSIONENS
INSTANS TIL BEHANDLING AF ØKONOMISKE
UREGELMÆSSIGHEDER
Det panel, der er oprettet i henhold til finansforordningens artikel 143, har i 2018 ikke
indberettet nogen systemiske problemer,
hvor det afgiver den udtalelse, der er omhandlet i
finansforordningens artikel 93
(19)
.
19
Det bør bemærkes, at de funktioner, der varetages af institutionernes instans til behandling af økonomiske
uregelmæssigheder, siden den nye finansforordnings ikrafttræden er blevet overført til det panel med ansvar for systemet
for tidlig opdagelse og udelukkelse, som er omhandlet i finansforordningens artikel 143.
14
 kom (2019) 0350 - Ingen titel
2064274_0016.png
6.
R
ISIKOBEGRÆNSENDE
INTERESSEKONFLIKTER
FORANSTALTNINGER
I
FORBINDELSE
MED
POTENTIELLE
AF
(
INTERNATIONALE
STANDARDER
)
–
UNDERSØGELSE
D
EN
E
UROPÆISKE
O
MBUDSMAND
Den nuværende generaldirektør for Den Interne Revisionstjeneste, Kommissionens interne revisor,
Manfred Kraff, tiltrådte den 1. marts 2017. Manfred Kraff har tidligere været vicegeneraldirektør
og Kommissionens regnskabsfører i Kommissionens Generaldirektorat for Budget.
I overensstemmelse med internationale revisionsstandarder (20) udstedte Manfred Kraff den 7.
marts 2017 efter udnævnelsen til generaldirektør og intern revisor
instrukser vedrørende de
ordninger, der skal indføres for at afbøde og/eller undgå eventuelle potentielle eller
opfattede interessekonflikter for så vidt angår Den Interne Revisionstjenestes
revisionsarbejde
vedrørende hans tidligere ansvarsområder. Disse ordninger blev forlænget i
2018 (for perioden 1. marts 2018 til 1. marts 2019) og i 2019 ved instrukser til alle medarbejdere
ved Den Interne Revisionstjeneste, som Manfred Kraff udsendte den 1. marts 2018 og den 1.
marts 2019. Ordningerne, som nu er blevet forlænget indtil den 1. marts 2020, sikrer, at Manfred
Kraff ikke deltager i tilsynet med revisionsarbejde vedrørende aktiviteter, som han var ansvarlig
for, før han blev medlem af Den Interne Revisionstjeneste. Jeff Mason
–
tidligere fungerende
generaldirektør for Den Interne Revisionstjeneste (september 2016 til februar 2017) og
nuværende direktør for den interne revisionstjeneste (IAS.B, revision i Kommissionen og
forvaltningsorganerne I)
–
varetog tilsynet med revisionsarbejdet forbundet med disse sager. I
henhold til ordningerne skulle opfølgningsudvalget vedrørende intern revision endvidere
underrettes om de førnævnte instrukser og deres gennemførelse og om, at Jeff Mason skulle
referere til revisionsopfølgningsudvalget for så vidt angår vurderingen af enhver situation, der ville
kunne anses som underminerende for Manfred Kraffs uafhængighed eller objektivitet. I disse
tilfælde skulle Manfred Kraff afholde sig fra tilsynet med det pågældende revisionsarbejde.
De
eksisterende ordninger blev drøftet med opfølgningsudvalget vedrørende intern
revision
på dets møde i marts 2018. Udvalget fandt, at de foranstaltninger, som Den Interne
Revisionstjeneste har udformet, i tilstrækkelig grad imødegår risikoen for interessekonflikter i
overensstemmelse med de internationale standarder og bedste praksis. Udvalget noterede sig
også med tilfredshed, at ordninger, der sikrer organisatorisk uafhængighed, er blevet gennemført i
praksis i forbindelse med de relevante revisioner. Opfølgningsudvalget vedrørende intern revision
gjorde endvidere status over den faktiske gennemførelse af disse ordninger i 2018 på sit
forberedende gruppemøde den 30. januar 2019. Opfølgningsudvalget vedrørende intern revision
bemærkede med tilfredshed, at disse ordninger var blevet gennemført i praksis i en række
revisioner, og mente, at dette var den førende praksis inden for intern revision.
Den Europæiske Ombudsmand sendte den 4. december 2017 en skrivelse til Kommissionen, hvori
Ombudsmanden oplyste om, at der som følge af en klage fra en borger vil blive indledt en
undersøgelse til vurdering af hensigtsmæssigheden af de foranstaltninger, som Kommissionen har
truffet for at undgå interessekonflikter (eller mistanke herom) for så vidt angår udnævnelsen af
den nye generaldirektør for Den Interne Revisionstjeneste. Den Interne Revisionstjeneste og
Kommissionens centrale tjenestegrene besvarede Ombudsmandens spørgsmål og fremlagde alle
relevante støttedokumenter og ønskede oplysninger. Den Interne Revisionstjeneste bemærker, at
Ombudsmanden den 17. december 2018 i et brev til Kommissionen meddelte, at hun
havde vurderet de foranstaltninger, som Kommissionen havde truffet for at undgå en
faktisk eller potentiel interessekonflikt, som "stort set beroligende".
I dette brev bad
Ombudsmanden imidlertid også om yderligere oplysninger om et specifikt emne vedrørende
20
De internationale revisionsstandarder, som der udtrykkeligt henvises til i finansforordningens artikel 98 ("Udpegelse af den
interne revisor"), indeholder følgende bestemmelse: "Hvis uafhængigheden eller objektiviteten rent faktisk eller
tilsyneladende undermineres, skal detaljerne vedrørende denne underminering videregives til de relevante parter.
Oplysningsformen afhænger af undermineringen." (Institute of Internal Auditors (IAA)
–
IPPF-standard 1130). Derudover
hedder det i standarderne: "Interne revisorer skal afholde sig fra at vurdere specifikke aktiviteter, som de tidligere har været
ansvarlige for. Objektiviteten formodes at være undermineret, såfremt en intern revisor varetager revisionsopgaver i
forbindelse med en aktivitet, som den interne revisor har været ansvarlig for i løbet af det foregående år" (IIA-IPPF-standard
1130.A1).
15
 kom (2019) 0350 - Ingen titel
rapporteringsveje i forbindelse med vurderinger angående 2017. Kommissionen sendte de
relevante oplysninger til Ombudsmanden i april 2019.
Under høringerne i forbindelse med dechargeproceduren for rapporteringsåret 2017
præsenterede Manfred Kraff den 27. september 2018 og den 7. januar 2019 Europa-
Parlamentets budgetkontroludvalg for den gældende ordning.
Denne
ordning er blevet
offentliggjort
i Den Interne Revisionstjenestes årlige aktivitetsrapporter for 2017 og 2018
(fremlagt i marts 2018 og 2019) og i Kommissionens årsberetning om interne revisioner (artikel
99, stk. 5, i den tidligere finansforordning, offentliggjort i september 2018).
7.
Y
DERLIGERE OVERVÅGNING OG OPFØLGNING PÅ REVISIONSHENSTILLINGER
Gennemførelsen af de handlingsplaner, der er udarbejdet som reaktion på Den Interne
Revisionstjenestes revisioner i år og tidligere, er med til
gradvist at forbedre Kommissionens
ramme FOR intern kontrol.
I det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der
ledsager denne rapport, sammenfattes de opfølgende foranstaltninger, som tjenestegrenene er i
færd med at gennemføre. Den Interne Revisionstjeneste vil gennemføre opfølgende
revisionsopgaver vedrørende gennemførelsen af handlingsplanerne. Disse revisionsopgaver vil
blive gennemgået af opfølgningsudvalget vedrørende intern revision, som vil underrette kollegiet,
hvis det er relevant.
16