Europaudvalget 2019
KOM (2019) 0352
Offentligt
2065537_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 23.7.2019
COM(2019) 352 final
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET,
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG
REGIONSUDVALGET
Intensivering af EU's indsats for at beskytte og genoprette verdens skove
{SWD(2019) 307 final}
DA
DA
kom (2019) 0352 - Ingen titel
2065537_0002.png
I. Baggrund
Status for verdens skove
Skove er uundværlige. De er vores lunger og livsunderstøttende system, dækker 30 % af
jordens overflade og rummer 80 % af dens biodiversitet. De giver os den luft, vi indånder, og
fjerner CO2 fra atmosfæren. Skovene udgør en vigtig organisk infrastruktur for nogle af
jordens tætteste og mest forskelligartede forekomster af levende organismer. Skovene er
eksistens- og indtægtsgrundlag for ca. 25 % af verdens befolkning, de rummer kulturelle,
sociale og åndelige værdier og udgør en stor del af de landområder, der traditionelt har været
beboet af oprindelige folk.
Verdens skove er i dag alvorligt truet af skovrydning
1
og skovforringelse
2
. I perioden 1990-
2016 gik et skovareal på 1,3 mio. km2 tabt, hvilket svarer til 800 fodboldbaner i timen
3
. Hvis
vi skal sikre sundhed og trivsel for alle og få vores samfund ind på en bæredygtig
udviklingskurs, må vi arbejde sammen med andre om at vende denne tendens, og vi må
beskytte og genskabe verdens skove.
Truslen mod verdens skove er en af vor tids vigtigste udfordringer vedrørende
bæredygtighed. Skovrydning er en væsentlig årsag til tab af biodiversitet
4
. Emissioner fra
arealanvendelse samt ændringer i arealanvendelsen er, oftest pga. skovrydning, næst efter
fossile brændstoffer den vigtigste årsag til klimaændringer. Eftersom disse emissioner udgør
knap 12 % af de samlede drivhusgasemissioner, er en indsats på området vigtig for
bekæmpelsen af klimaændringerne
5
. Skovrydning kan også medføre drastiske ændringer af
eksistensgrundlaget for de mest sårbare befolkningsgrupper, herunder oprindelige folk, som
er dybt afhængige af skovøkosystemerne
6
.
EU har taget adskillige lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige tiltag for at håndtere
udfordringerne ved skovrydning og skovforringelse. Selv om der i de seneste årtier er sket en
øgning af skovdækket i EU (se boks 1), stiger skovrydningsraten i andre dele af verden,
nemlig i de tropiske områder, fortsat i et alarmerende tempo
7
.
Boks 1
EU's skove
43 % af EU's landareal, svarende til 182 mio. ha, består af skov eller andre træbevoksede
områder
8
. Heraf kan 134 mio. ha benyttes til at levere tømmer. EU's skove er vokset: Takket
være skovrejsnings- og genplantningsprogrammer samt naturlig genvækst voksede
skovdækket i perioden 1990-2015 med et areal på størrelse med Grækenland
9
. EU's
skovstrategi
10
udgør den ramme, der sikrer sammenhæng i de skovrelaterede politikker.
Skovene tegner sig for halvdelen af Natura 2000-nettet af naturbeskyttelsesområder og
strækker sig over 38 mio. ha, hvilket er over 20 % af EU's skovressourcer. Men også i EU
skal der gøres mere for at beskytte og genoprette skovdækket, bl.a. fordi skovforøgelsen i den
seneste tid er foregået i et langsommere tempo.
Trods alle hidtidige bestræbelser kan bevarelse og bæredygtig udnyttelse af skovene ikke
sikres gennem de nuværende politikker. Derfor er det nødvendigt, at vi i vores
bæredygtighedspolitik lægger afgørende vægt på en intensiveret indsats for at beskytte de
eksisterende skove, en bæredygtig skovforvaltning og en aktiv og bæredygtig øgning af
skovdækket. Primærskove
11
kræver særlig opmærksomhed, idet de både er enestående og
uerstattelige og samtidig hårdt ramt af skovrydning. Tilplantning og genopretning
12
af
1
kom (2019) 0352 - Ingen titel
2065537_0003.png
nedbrudte skovarealer kan være med til at mindske presset på naturskovene og være et
effektivt yderligere forsvar i vores kamp mod klimaændringerne. Nyplantede skove kan
imidlertid ikke erstatte primærskove, som dels rummer store kulstoflagre, dels kendetegnes
ved deres høje alder, enestående naturværdier og den allerede etablerede beskyttelse af
biodiversiteten
13
.
Supplerende EU-tiltag til beskyttelse af skovene vil være i overensstemmelse med
internationale aftaler og tilsagn, hvori behovet for ambitiøse skridt til at vende
skovrydningsudviklingen
anerkendes.
Indsatsen
for
en
bæredygtig
skovforvaltning, -beskyttelse og -genopretning understøttes af Parisaftalen om
klimaændringer, den globale strategiplan for biodiversitet for 2011-2020, der blev vedtaget
på FN's konvention om biologisk mangfoldighed, samt af Aichi-biodiversitetsmålene
14
.
Begrænsningen af skovtab og skovforringelse prioriteres ligeledes højt i FN's strategiske plan
for skove
15
. En styrket indsats for en bæredygtig skovforvaltning er også et centralt element i
FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling, idet skovenes multifunktionelle rolle i høj
grad bidrager til at nå målene for bæredygtig udvikling.
Figur 1
Skovbrugsgoder og -ydelser, der understøtter FN's mål for bæredygtig udvikling
1
Indtægter fra skovbrugsprodukter
2
Ernæring i form af vildtvoksende frugter og
vildt
3
Lægeplanter
6
Ferskvand til drikkevand og kunstvanding
8
Bæredygtig og inklusiv økonomisk vækst og
anstændigt arbejde til alle
10
Mindsket indkomstulighed
12
Bæredygtige forbrugs- og
produktionsmønstre
13
CO2-opsamling og lagring
15
Biodiversitet
2
kom (2019) 0352 - Ingen titel
2065537_0004.png
Figur 2
Skovrydningens indvirkning på målene for bæredygtig udvikling
1
Øget sårbarhed over for ekstreme
vejrforhold
2
Mindre nedbør og færre bestøvere
3
Luftvejsinfektioner forårsaget af skovbrande
6
Ubæredygtig forvaltning af vandressourcerne
8
Ubæredygtig økonomisk vækst og mangel på
anstændigt arbejde
10
Indkomstulighed
12
Ubæredygtige forbrugs- og
produktionsmønstre
13
CO2-emissioner
15
Tab af biodiversitet
Årsager til skovrydning og skovforringelse
Skovrydning og skovforringelse skyldes mange forskellige årsager. Kombinationen af en
voksende global befolknings stigende efterspørgsel efter fødevarer, foder, bioenergi, træ og
andre råvarer på den ene side og lav produktivitet og ressourceeffektivitet på den anden side
medfører et stigende pres på arealanvendelsen og udgør en trussel for bevarelsen af verdens
skove. Udvidelsen af landbrugsarealer tegner sig for ca. 80 % af verdens samlede
skovrydning
16
. Andre årsager er f.eks. by- og strukturudvikling samt minedrift.
Figur 3
Prognose med årstal for de fugtige primærskoves forsvinden
17
Eksempler på andre årsager til skovrydning er manglen på forsvarlige politikker (som f.eks.
integreret arealplanlægning og klare regler for besiddelse af og rettigheder til jord) samt svag
forvaltning, manglende håndhævelse, ulovlige aktiviteter
18
og manglende investeringer i
bæredygtig skovforvaltning. Det kan også have negative konsekvenser, når græs- eller
landbrugsarealer, der tidligere blev anvendt til fødevare- og foderproduktion, omlægges til
produktion af brændstoffer på grundlag af biomasse (indirekte ændringer i arealanvendelsen
ILUC).
3
kom (2019) 0352 - Ingen titel
2065537_0005.png
Skovforringelse kan ikke på samme måde gøres op i tal. Af direkte årsager til skovforringelse
ses ubæredygtig udnyttelse af skovressourcer, f.eks. til energi i husstanden, og naturlige
fænomener som brande og skadedyrsangreb. Der er brug for handling, da efterspørgslen efter
træ til brændsel fortsat vil stige. Det forventes, at 2,8 mia. mennesker i 2030 vil afhænge af
denne energikilde, mens det i dag gælder for 2 mia. mennesker
19
.
De fleste af de råvarer, som er forbundet med skovrydning og skovforringelse, forbruges på
lokalt eller regionalt plan, men EU importerer
20
produkter såsom palmeolie
21
, kød, soja,
kakao, majs, træ og gummi
22
, bl.a. i form af forarbejdede produkter eller tjenesteydelser. Hvis
man i det samlede endelige forbrug medregner indirekte bidrag til skovrydning ("indlejret
skovrydning")
23
, tegner EU sig for omkring 10 % af verdens forbrug
24
.
Fra udfordring til mulighed: EU som global banebryder
Skovenes forsvinden og nedbrydning har skabt opmærksomhed verden over. På lang sigt er
skovrydning og skovforringelse ikke blot en trussel for økonomien, men for hele
menneskeheden.
Der findes ikke nogen standardløsning.
Det er en kompleks udfordring at bekæmpe
skovrydning og sikre en bæredygtig skovforvaltning. Løsningerne skal være specifikke
for hvert land og hver region, men have det overordnede dobbelte formål at beskytte de
eksisterende skove, herunder navnlig primærskovene, samt sikre en markant øgning af
et bæredygtigt og biologisk mangfoldigt skovdække overalt i verden.
Det er åbenlyst, at EU ikke kan vende skovrydningsudviklingen alene. Det kan vi kun som
del af en global alliance.
EU har allerede indgået partnerskaber med andre lande om at mindske presset på skovene og
bekæmpe skovrydning.
Boks 2
EU's handlingsplan for retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på
skovbrugsområdet (FLEGT)
25
Siden 2003 er der inden for rammerne af FLEGT-handlingsplanen blevet taget tiltag til
bekæmpelse af ulovlig skovhugst og den tilknyttede handel. Det er en vigtig del af
handlingsplanen at samarbejde med partnerlandene om en styrket skovforvaltning og
kapacitetsopbygning. Et af planens centrale elementer er EU's tømmerforordning
26
, der
forpligter virksomheder, der bringer træ og træprodukter i omsætning på det indre marked,
til at udvise behørig omhu for at mindske risikoen for import af ulovligt fældet træ.
Handlingsplanen opfordrer ligeledes til dialog og samarbejde med andre store markeder.
I 2016-evalueringen af EU's FLEGT-handlingsplan blev det konstateret, at den fortsat: i) er
et relevant svar på den udfordring, som ulovlig skovhugst rejser, ii) effektivt formår at
skabe opmærksomhed, iii) bidrager til den globale skovforvaltning og iv) er med til at
mindske efterspørgslen efter ulovligt træ i EU. På grundlag af konklusionerne i
evalueringen er Europa-Kommissionen og medlemsstaterne nået til enighed om en FLEGT-
arbejdsplan for 2018-2022
27
, der skal fungere som retningslinje for de kommende års
arbejde.
4
kom (2019) 0352 - Ingen titel
I 2008 fremlagde Kommissionens en meddelelse om skovrydning
28
, hvori den sætter et mål
for EU om at standse det globale tab af skovdække senest i 2030 og nedbringe
bruttorydningen af tropisk skov med mindst 50 % senest i 2020. I meddelelsen udpeger
Kommissionen måder, hvorpå EU-politikken bedre kan bidrage til bevarelsen af verdens
skove ved hjælp af ny videnskabelig viden og nye værktøjer.
I EU's brede frihandelsaftaler indgår der kapitler om handel og bæredygtig udvikling med
bindende bestemmelser om miljøbeskyttelse, klimaændringer, biodiversitet og skove,
herunder kravet om at sikre, at multilaterale miljøaftaler såsom Parisaftalen og
biodiversitetskonventionen gennemføres i praksis.
I Europa-Kommissionens strategiske og langsigtede vision for en klimaneutral økonomi
senest i 2050, "En ren planet for alle"
29
, anerkendes det, at det er afgørende for en effektiv
afbødning af klimaændringerne at skabe flere naturlige dræn som skove, jord og
landbrugsjord samt vådområder langs kysterne. EU's direktiv om fremme af anvendelsen af
energi fra vedvarende energikilder
30
indeholder bindende kriterier vedrørende bæredygtighed
for at undgå direkte indvirkninger på arealanvendelsen som følge af biobrændstoffer, der
forbruges i EU.
Den europæiske konsensus om udvikling
31
har til formål at udrydde fattigdom, hvilket
navnlig skal ske gennem velfungerende økosystemer for at understøtte omstillingen til en
grøn økonomi. Herunder tilskyndes der til bæredygtighed i landbrugets værdikæder for at
standse, forebygge og vende udviklingen inden for skovrydning.
EU arbejder også på at gøre forbrugerne bevidste om, at det er nødvendigt at sætte et mindre
jordfodaftryk, og opfordrer borgerne til at forbruge produkter fra "skovrydningsfri"
forsyningskæder, som hverken direkte eller indirekte forårsager skovrydning.
På trods af denne indsats vil EU's mål om at nedbringe bruttorydningen af tropisk skov med
mindst 50 % senest i 2020 højst sandsynligt ikke blive opfyldt
32
, og det er derfor nødvendigt
at intensivere indsatsen og tage endnu større ansvar for at beskytte og genoprette verdens
skove.
Som en vigtig handelsaktør og investor og som den største yder af udviklingsbistand
samarbejder EU med partnere i hele verden. Der er mange muligheder for at arbejde tættere
sammen om skovbeskyttelse og -genopretning.
Vores samfund nyder godt af skovenes vigtige økosystemydelser såsom ren luft, regulering af
vandgennemstrømningen, kulstofbinding, beskyttelse af jordbunden mod erosion forårsaget
af vand og luft, et levested for dyr og planter, genopretning af nedbrudte arealer samt øget
modstandsdygtighed over for naturkatastrofer og klimaændringer. I kraft af disse egenskaber
kan skovene være med til at begrænse risikoen for regionale konflikter, mindske
migrationsstrømmene og skabe øget landbrugsproduktion og trivsel i lokalsamfundene.
Genopretning af nedbrudte skove og plantning af ny skov er blevet udpeget som et effektivt
supplement til indsatsen for at standse skovrydning. Der kan være adskillige fordele ved
sådanne genplantede skovarealer, hvis de planlægges og gennemføres i fuld
overensstemmelse med økologiske principper, der tilgodeser biodiversiteten (f.eks. ved at
undgå at omlægge allerede legitime og bæredygtige arealanvendelser). De kan tjene som
stødpudezoner for primærskove, beskytte jordbunden, opsamle rent vand og sikre genetisk
variation. Udbredt træplantning vil også kunne bidrage væsentligt til at modvirke
5
kom (2019) 0352 - Ingen titel
klimaændringerne
33
. Nogle af de løsninger, som Det Mellemstatslige Panel om
Klimaændringer har peget på for at begrænse den globale opvarmning til en stigning på 1,5 °,
vil kræve, at skovdækket fra 2010 og frem til 2050 øges med omkring 1 mia. ha
34
.
Derudover kan beskyttelse af de eksisterende skove og en bæredygtig øgning af skovdækket
sikre den lokale befolkning et eksistensgrundlag, øge dens indtægter og muliggøre
udviklingen af bæredygtige bioøkonomier. Skovene udgør en lovende, grøn økonomisk
sektor, hvor der på verdensplan kan skabes 10-16 mio. bæredygtige og anstændige job
35
.
EU vil fortsat udvide og dele sin viden og sine erfaringer samt sikre, at lokale miljømæssige,
sociale og økonomiske forhold tages i betragtning inden for bæredygtig skovforvaltning samt
i forbindelse med skovrejsnings- og genplantningsprojekter. EU vil også fortsat dele ud af
sine gode resultater, som f.eks. diversificering af rene energikilder, der mindsker presset på
skovene, bæredygtige træindkøb samt økoturismeprojekter på grundlag af frodige naturskove
med høj biodiversitet.
II. Mål og anvendelsesområde
Målet med denne meddelelse er at fremlægge forslag til en intensiveret EU-indsats for at
beskytte verdens skove, herunder navnlig primærskove, og genoprette skove på bæredygtig
og ansvarlig vis. Det overordnede mål er at beskytte og øge det globale skovdække for at
sikre folks sundhed og livsgrundlag og garantere vores børn og børnebørn en sund jord.
En intensivering af EU's indsats er i overensstemmelse med EU's bestående internationale
forpligtelser samt EU's målsætning om at standse det globale tab af skovdække senest i 2030.
Samtidig imødekommes opfordringerne fra Europa-Parlamentet
36
, Rådet og de berørte parter
i den private og offentlige sektor
37
.
Meddelelsen lægger op til en ny række tiltag og ønsker på grundlag af EU's skovstrategi fra
2013, EU's biodiversitetsstrategi frem til 2020
38
, det syvende EU-miljøhandlingsprogram
39
samt Europa-Kommissionens strategiske og langsigtede vision for en klimaneutral økonomi
senest i 2050, "En ren planet for alle".
I Kommissionens oplæg "På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030"
40
fremhæves det, at
skovrydning ikke er "andres problem". Det understreges, at nogle af de største
miljøpåvirkninger skyldes EU's forbrug af fødevare- og foderprodukter, idet det øger presset
på skove i lande uden for EU og er med til at fremskynde skovrydning. Derfor bør forbruget
af produkter fra skovrydningsfri forsyningskæder i EU tilskyndes via lovgivningsmæssige og
ikkelovgivningsmæssige tiltag, hvor det er relevant.
Kombinationen af et stop for skovrydning og skovforringelse og en bæredygtig genopretning,
skovrejsning og -genplantning åbner for nye økonomiske udviklingsmuligheder. Det kræver,
at der lægges særlig vægt på bæredygtighed i produktionen og forbruget af landbrugs- og
skovbrugsprodukter. Det kræver ligeledes betydelige investeringer og tiltag på internationalt,
nationalt, regionalt og lokalt plan.
Som følge heraf lægger denne meddelelse op til
en partnerskabstilgang, dvs. et tæt
samarbejde med både producent- og forbrugerlandene samt med erhvervslivet og
civilsamfundet.
Disse partnerskaber kan bane vejen for tiltag, der fremmer god
jordforvaltning, bæredygtig skovforvaltning og -genplantning, gennemsigtighed i
6
kom (2019) 0352 - Ingen titel
forsyningskæderne, effektiv overvågning, bæredygtig finansiering og multilateralt
samarbejde. De tiltag, der foreslås i denne meddelelse, kan også gavne visse andre naturlige
økosystemer, idet deres nedbrydelse hovedsageligt skyldes de samme faktorer, som
forårsager skovtab
41
.
I forbindelse med udarbejdelsen af denne meddelelse har Kommissionen i stor udstrækning
rådført sig med interessenterne
42
, bl.a. på to konferencer i 2014 og 2017 og via en åben
offentlig høring i 2019. Det videnskabelige grundlag for denne meddelelse er blevet
yderligere styrket af tre undersøgelser, især af den "gennemførlighedsundersøgelse om
mulighederne for at intensivere EU's indsats mod skovrydning", der blev offentliggjort i
februar 2018, med en udpegelse af eksisterende mangler og en vurdering af eventuelle
supplerende politikker. For eksempel omhandler EU's FLEGT-handlingsplan ulovlig
skovhugst og bidrager til en styrket skovforvaltning, men den behandler ikke skovrydning,
der skyldes udvidelse af landbrugsarealet. I EU's direktiv om fremme af anvendelsen af
energi fra vedvarende energikilder præciseres de bæredygtighedskriterier, som råprodukter til
flydende biobrændstoffer og visse biomassekilder, der anvendes til biogas og faste
biomassebrændstoffer, skal opfylde for at være berettiget til finansiel og lovgivningsmæssig
støtte. Direktivet omhandler imidlertid ikke anvendelsen af andre råvarer end
biobrændstoffer.
Eftersom den nuværende Kommissions mandatperiode snart løber ud, vil denne meddelelse
ikke kunne udgøre en definitiv plan for den nye Kommission. De udfordringer, vi står over
for, er dog tilstrækkeligt alvorlige til, at der bør foretages en grundig analyse af problemerne,
indledes en debat om, hvordan de skal håndteres, udpeges en række forslag, som kan
fremsættes omgående, og udarbejdes lovgivningsmæssige og finansielle modsvar, som den
nye Kommissions politiske ledelse har ansvaret for eventuelt at vedtage.
III. Fem prioriteter i EU's intensiverede indsats mod skovrydning og skovforringelse
Prioritet 1: At reducere EU-forbrugets jordfodaftryk samt fremme forbruget af
produkter fra skovrydningsfri forsyningskæder i EU
I løbet af det sidste årti har Kommissionen arbejdet på at øge den politiske bevidsthed om
skovrydning og skovforringelse. Der er blevet iværksat en blanding af frivillige og
obligatoriske tiltag på områder som miljømærkning, bæredygtighedsrapportering,
menneskerettigheder, behørig omhu, bæredygtig investering og finansiering, offentlige udbud
og virksomheders sociale ansvar/ansvarlig forretningsskik. Selv om disse tiltag har haft en
virkning, har kun få dem haft særligt fokus på skovrydning, skovforringelse
og -genplantning. Og selv om der i løbet af de seneste år er kommet langt flere frivillige
tilsagn fra den private sektor om at bidrage til bekæmpelsen af skovrydning, er der på det
område behov for en bedre gennemførelse og øget gennemsigtighed.
EU er også begyndt at se på risikoen for skovrydning som følge af den stigende anvendelse af
biobrændstoffer. Således indeholder direktiv (EU) 2018/2001 om fremme af anvendelsen af
energi fra vedvarende energikilder
43
både bindende bæredygtighedskriterier og regler, der
skal mindske risikoen for skovrydning, og et samlet loft for, hvad der i forbindelse med
målene for vedvarende energi kan regnes som biobrændstoffer baseret på fødevare- og
foderafgrøder. I Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/807
44
fastsættes der
kriterier for fastsættelse af råprodukter med høj risiko for indirekte ændringer i
arealanvendelsen (ILUC), for hvilke der er konstateret en betydelig udvidelse af
7
kom (2019) 0352 - Ingen titel
2065537_0009.png
produktionsarealet ind på arealer med stort kulstoflager. Muligheden for at medregne
biobrændstoffer fra råprodukter med en høj ILUC-virkning ved beregningen af den samlede
nationale andel af vedvarende energi vil kun være tilladt i begrænset omfang for perioden
2021-2023 og udfases senest i 2030.
For at fremme EU's forbrug af produkter fra skovrydningsfri forsyningskæder må vi
gøre det lettere for leverandører, producenter, detailhandlere, forbrugere og offentlige
myndigheder at identificere, udbrede og købe disse produkter.
Som gode eksempler på
EU-politikker, der øger gennemsigtigheden i forsyningskæden, kan nævnes forordning (EU)
nr. 995/2010 om fastsættelse af krav til virksomheder, der bringer træ og træprodukter i
omsætning (også kendt som EU's tømmerforordning), og forordning (EU) nr. 1169/2011 om
fødevareinformation til forbrugerne, så de bliver i stand til at skelne mellem de forskellige
vegetabilske olier, der findes i produkter. Blandt de øvrige instrumenter findes EU-
miljømærket, grønne offentlige udbud og andre initiativer i forbindelse med den cirkulære
økonomi. Værktøjer som f.eks. beregningen af produkters og organisationers miljøaftryk kan
også bidrage til en bedre vurdering af, hvor stort et pres på skovene de forskellige
produktkategorier forårsager. I disse initiativer kan der imidlertid godt lægges mere specifik
vægt på fremme af skovrejsning og på bekæmpelse af skovrydning og skovforringelse.
Certificerings- og kontrolordninger kan også være med til at understøtte bæredygtige
forsyningskæder under forudsætning af indførelse og overholdelse af høje standarder.
Kommissionen har udarbejdet en vejledning
45
til EU's tømmerforordning, der behandler
eksterne kontrolordningers betydning med hensyn til risikovurdering og risikoafbødning.
Derudover indeholdt en undersøgelse fra 2018 en vurdering af bæredygtighedsstandarderne
vedrørende palmeolie og et overblik over, i hvor høj grad de eksisterende initiativer har øget
bæredygtigheden i produktionen og forbruget af palmeolie
46
.
Standarder og
certificeringsordninger, der hjælper med at identificere og udbrede skovrydningsfri
råvarer bør styrkes, bl.a. gennem undersøgelser om deres fordele og mangler samt
gennem udarbejdelse af vejledninger, herunder en vurdering på grundlag af fastlagte
kriterier,
der kan dokumentere de forskellige standarders og ordningers troværdighed og
holdbarhed. Kriterierne bør bl.a. omfatte certificerings- og akkrediteringsprocessernes
robusthed samt uafhængig overvågning, muligheder for at overvåge forsyningskæden og krav
om beskyttelse af primærskove og skove med høj biodiversitetsværdi, og de bør fremme
bæredygtig skovforvaltning.
Forbrugerne og producenterne bør også informeres bedre om sammenhængen mellem
råvareforbrug og skovrydning. Folk bør via både lovgivningsmæssige og
ikkelovgivningsmæssige incitamenter opfordres til sundere, mere varierede og næringsrige
kostvaner
47
samt til at begrænse madspild. En sådan mere bæredygtig livsstil vil mindske
presset på jord og ressourcer.
De vigtigste tiltag
Kommissionen vil:
8
kom (2019) 0352 - Ingen titel
2065537_0010.png
Oprette en platform for flerpartsdialog mellem medlemsstaterne og interessenterne om
skovrydning, skovforringelse og en bæredygtig øgning af verdens skovdække
med
henblik på at skabe et forum for udveksling med og blandt interessenterne med det formål at
indgå alliancer, tilskynde til og i fællesskab støtte forpligtelser om markant mindre
skovrydning samt udveksle erfaringer og oplysninger
.
Opfordre til en styrkelse af standarder og certificeringsordninger, der hjælper med at
identificere og udbrede skovrydningsfri råvarer, bl.a. gennem undersøgelser om deres
fordele og mangler samt gennem udarbejdelse af vejledninger, herunder en vurdering på
grundlag af fastlagte kriterier, der kan dokumentere de forskellige standarders og ordningers
troværdighed og holdbarhed.
Vurdere yderligere lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige tiltag på
efterspørgselssiden for at sikre lige vilkår og en fælles forståelse af skovrydningsfri
forsyningskæder med henblik på at øge gennemsigtigheden i forsyningskæderne og
mindske risikoen for skovrydning og skovforringelse som følge af EU's import af
råvarer.
Kommissionen vil derudover fremme gennemførelsen af følgende igangværende tiltag:
-
Udføre analytisk arbejde med relevante interessenter for at vurdere behovet for,
at
bestyrelser
forpligtes
til
at
udarbejde
og
fremlægge
en
bæredygtighedsstrategi,
der bl.a. inkluderer behørig omhu i hele forsyningskæden,
samt målbare bæredygtighedsmål
48
.
Fremme integrering af skovrelaterede aspekter i forbindelse med virksomheders
sociale ansvar/ansvarlig forretningsskik
samt tilstræbe gennemsigtighed og flere
frivillige tilsagn fra den private sektor i overensstemmelse med internationale
retningslinjer.
Integrere skovrydningsspørgsmålet yderligere
i
EU-miljømærket,
grønne offentlige
udbud og andre initiativer i forbindelse med den cirkulære økonomi.
Yde aktiv støtte til udarbejdelsen og formidlingen af informations- og
undervisningsmateriale,
som både kan bidrage til at begrænse efterspørgslen efter
produkter med risiko for skovrydning i forsyningskæden og øge efterspørgslen efter
produkter fra skovrydningsfri forsyningskæder.
Inden for lovrammen for pakken om ren energi til alle europæere
behandle de
relevante aspekter af vedvarende energi og biobrændstoffer, evaluere alle
relevante aspekter af den rapport, der i 2021 vil ledsage Kommissionens
delegerede forordning (EU) 2019/807, og eventuelt revidere delegeret forordning
(EU) 2019/807 i 2023
på grundlag af den seneste tilgængelige dokumentation.
Gennemføre EU's FLEGT-arbejdsplan for 2018-2022 med særligt fokus på at
styrke gennemførelsen af EU's tømmerforordning.
-
-
-
-
-
9
kom (2019) 0352 - Ingen titel
Prioritet 2: At samarbejde med producentlandene om at mindske presset på skovene og
sikre en "skovrydningsfri garanti" for EU's udviklingssamarbejde
Kommissionen vil i overensstemmelse med EU's principper for udviklingssamarbejde indgå
partnerskaber med producentlandene om at bekæmpe skovrydning og skovforringelse. EU
har siden 2014 investeret gennemsnitligt 1,2 mia. EUR om året i støtte til
landbrugsprogrammer i partnerlande med problemer på det område. Formålet med
investeringerne har været at støtte klimarobust landbrug, bæredygtig intensivering og
diversificering, agroøkologi og skovlandbrug. Kommissionens mål er at øge
bæredygtigheden og gennemsigtigheden i landbrugets værdikæder ved hjælp af en solid
metodologi
49
, som også benyttes af partnerlandene. Kommissionen får herved mulighed for at
støtte tiltag, der skal ændre værdikæderne for råvarer som f.eks. kaffe, kakao, palmeolie og
husdyr.
Derudover har Kommissionen øget sit fokus på bæredygtig skovforvaltning som et redskab
til at forebygge, stoppe og vende tendensen inden for skovtab og skovforringelse. Bæredygtig
skovforvaltning forener økonomiske, miljømæssige og samfundsmæssige mål om at: i)
bevare skovenes produktionsværdi, ii) gøre skovene mere modstandsdygtige over for
klimaændringer og iii) opretholde skovenes økosystemydelser (herunder kulstofbinding og
biodiversitet). En bæredygtig skovforvaltning er desuden med til at fremme en innovativ
bioøkonomi samt udnytte det høje potentiale i den skovbaserede sektor. Afkastet af
investeringer i den skovbaserede sektor er mere end dobbelt så høje som i andre økonomiske
sektorer. Hver gang der oprettes 100 arbejdspladser i den skovbaserede sektor, genererer det
153 arbejdspladser i andre sektorer
50
.
Et af bioøkonomiens vigtigste elementer er at fremme et bæredygtigt forbrug og en
bæredygtig produktion af diversificerede træbaserede produkter. EU har siden 2010
investeret mere end 20 mio. EUR i pilotprojekter knyttet til skovbrugsindustrien via sine
"Skift til grøn"-programmer. Det blev i en evaluering fra 2018 konkluderet, at EU's støtte til
grøn forretningsudvikling (hovedsagelig i Afrika og Asien) har haft "en stor effekt i form af
mere bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre, et højere investeringsniveau og flere
grønne job"
51
.
Biodiversiteten understøtter produktionsværdien af skovene og deres økosystemydelser og er
derfor et yderst vigtigt element i bekæmpelsen af skovforringelse. EU har støttet oprettelsen
og forvaltningen af beskyttede områder, som i 2018 havde en samlet størrelse på 14,7 mio. ha
tropisk fugtig skov. EU har også udbredt innovative og effektive værktøjer til
skovbeskyttelse, såsom bevarelsestiltag styret af lokalsamfundet (navnlig oprindelige folk)
samt en landskabsbaseret tilgang
52
.
Ulovlige aktiviteter medfører en høj risiko for skovrydning. Afhjælpning af årsager som
f.eks. en svag forvaltning har således en central plads i EU's FLEGT-handlingsplan. Siden
2003 har denne handlingsplan bidraget til at fremme gennemsigtighed, ansvarlighed,
lovgivningsreformer, inklusion og en deltagerorienteret tilgang i de lande, der modtager
støtte. Fremme af ansvarlig jord- og skovbesiddelse
53
prioriteres fortsat højt i EU's
internationale samarbejds- og udviklingspolitik. EU støtter i øjeblikket dels
jordforvaltningstiltag i ca. 40 udviklingslande, dels gennemførelsen af de vejledende
retningslinjer for ansvarlig forvaltning af jordbesiddelser, fiskeri og skove i forbindelse med
den nationale fødevaresikkerhed
54
i 18 andre lande. EU yder også direkte støtte til jord- og
menneskerettighedsforkæmpere. Inden for rammerne af EU's handlingsplan mod ulovlig
10
kom (2019) 0352 - Ingen titel
2065537_0012.png
handel med vilde dyr og planter
55
bekæmpes kriminalitet på skovbrugsområdet mere effektivt
og virkningsfuldt med de lokale myndigheders og samfunds deltagelse.
Ved hjælp af EU's tiltag har producentlandene udarbejdet og gennemført politikker, som
allerede har resulteret i både faldende skovtab og skovforringelse. På grundlag af de hidtidige
erfaringer vil Kommissionen optrappe eksisterende tiltag og udvikle yderligere tiltag som
beskrevet nedenfor.
De vigtigste tiltag
Kommissionen vil:
Sikre, at skovforringelse tages op i de politiske dialoger med de enkelte lande, og
hjælpe partnerlandene med at udvikle og gennemføre nationale rammer for skove
og bæredygtig skovforvaltning.
De nationale rammer skal afspejle både nationale
behov og internationale forpligtelser. Partnerlandene kan bl.a. få hjælp til at gennemføre
deres
nationalt
fastsatte
bidrag
til
Parisaftalen
og/eller
integrere
skovforvaltningsrelaterede tiltag i deres budgetstøtte og politik vedrørende offentlig
økonomistyring.
Sørge for, at EU's støtte til partnerlandenes politikker vedrørende landbrug,
infrastruktur, minedrift, byområder, bynære områder og landdistrikter ikke
bidrager til skovrydning og skovforringelse.
EU-støtten bør, hvor det er berettiget,
ledsages af kompenserende foranstaltninger såsom støtte til genopretning, skovrejsning
og/eller -genplantning.
Hjælpe partnerlandene med at opnå bæredygtige skovbaserede værdikæder og fremme
bæredygtige økonomier med inspiration fra Kommissionens meddelelse om "en ny
alliance mellem Afrika og Europa med fokus på bæredygtige investeringer og jobs: vi
bringer vores partnerskab vedrørende investeringer og jobs op på det næste niveau".
Udvikle og iværksætte incitamenter for smålandbrugere til at opretholde og
fremme økosystemydelser
og produkter, der er fremstillet ved hjælp af bæredygtig
skovforvaltning og bæredygtigt landbrug.
Kommissionen vil derudover fremme gennemførelsen af følgende igangværende tiltag:
-
Øge indsatsen for at sikre oprindelige folks, skovafhængige lokalsamfunds samt
miljøforkæmperes rettigheder i overensstemmelse med FN's Menneskerettighedsråds
resolution 28/11.
Styrke de politiske og lovgivningsmæssige rammer for fremme af bæredygtig
skovforvaltning og arealplanlægning ved at integrere biodiversitet og klimaspørgsmål.
Fremme genopretning af skovlandskaber samt skovrejsningsprojekter, der integrerer
økologiske principper, som tilgodeser biodiversiteten samt lokalbefolkningens
rettigheder og eksistensgrundlag ved at sikre bedre økosystemydelser
56
.
-
-
11
kom (2019) 0352 - Ingen titel
2065537_0013.png
-
Fortsætte med at støtte skovbevarelse ved at oprette og i praksis forvalte beskyttede
skovområder og ved at undersøge områder med høj bevaringsværdi
57
og stort
kulstoflager
58
.
Øge indsatsen for en bæredygtig fremstilling og anvendelse af træbrændsel på
baggrund af erfaringerne fra initiativet med den globale klimaalliance samt fortsætte
med at fremme andre former for bæredygtig vedvarende energi.
-
Prioritet 3: At styrke det internationale samarbejde om at standse skovrydning og
skovforringelse og støtte skovgenopretning
EU's vilje til at gå foran på dette område afspejles i FLEGT-handlingsplanen og
bestræbelserne for en multilateral indsats. Men EU's indsats alene vil kun have begrænset
virkning med hensyn til at mindske skovrydning og skovforringelse og øge verdens
skovdække. Det er derfor vigtigt at styrke samarbejdet, tilskynde til en konsekvent indsats og
undgå, at handelen med produkter, hvor der er risiko for skovrydning i forsyningskæden,
flytter sig til andre dele af verden.
På multilateralt og bilateralt plan bidrager EU allerede aktivt til udformningen af politikker
og standarder, der behandler årsagerne til skovrydning og skovforringelse. I internationale
fora er EU fortaler for en global dagsorden for bæredygtig brug af naturressourcer og
udvikling af landdistrikterne samt fødevaresikkerhed, bæredygtig skovforvaltning,
skovrejsning og genopretning af nedbrudte skovområder. EU's arbejde går derudover via
mellemstatslige sektororganisationer, vigtige aktører og initiativer, såsom Taskforcen for
landdistrikter i Afrika
59
, hvor EU deler ud af sin viden og sine erfaringer og undersøger
muligheder for at udvikle job- og indtægtsskabende aktiviteter. Resultatet er initiativer, der
har til formål at udnytte naturressourcerne mere effektivt
kort sagt at producere mere med
mindre.
Som en vigtig handelspartner bidrager EU til vækst og socioøkonomisk udvikling i mange
dele af verden og fremmer samtidig bæredygtighed. I overensstemmelse med tilsagnet om, at
EU's handelspolitik skal bidrage til en forsvarlig forvaltning af forsyningskæderne
60
, sigter
Kommissionen mod at sikre, at alle nye omfattende EU-handelsaftaler indeholder bindende
bestemmelser om bæredygtig skovforvaltning og ansvarlig forretningsskik samt en
forpligtelse til at gennemføre Parisaftalen i praksis. Flere af EU's eksisterende handelsaftaler
indeholder allerede særlige bestemmelser om dels at fremme handel med
skovbrugsprodukter, der ikke forårsager skovrydning eller skovforringelse, dels at tilskynde
til bevarelse og bæredygtig skovforvaltning
61
.
De vigtigste tiltag
Kommissionen vil:
12
kom (2019) 0352 - Ingen titel
2065537_0014.png
Styrke samarbejdet i internationale fora om politikker og tiltag, der skal
standse skovrydning og skovforringelse og støtte skovgenopretning,
herunder
FN's Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO), G7/G20, De Forenede Nationers
rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), FN's Skovforum (UNFF),
konventionen om den biologiske mangfoldighed (CBD), FN's konvention om
bekæmpelse af ørkendannelse (UNCCD), FN's Miljøforsamling (UNEA),
Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) og
Verdenshandelsorganisationen (WTO), bl.a. ved at udbrede god praksis og en fælles
forståelse af bæredygtige forsyningskæder samt ved at være fortaler for vedtagelsen
og gennemførelsen af forpligtende tilsagn og bestemmelser.
Arbejde for handelsaftaler med bestemmelser om bevarelse og bæredygtig
skovforvaltning og yderligere tilskyndelse til handel med landbrugsprodukter
og skovbaserede produkter, der ikke forårsager skovrydning eller
skovforringelse.
Kommissionen vil derudover undersøge mulighederne for at skabe
incitamenter for sine handelspartnere til at bekæmpe skovrydning. Den vil
samarbejde med disse handelslande om en styrket gennemførelse og håndhævelse af
de relevante bestemmelser i EU's handelsaftaler og vil derefter bruge disse
erfaringer fremadrettet.
Kommissionen vil derudover fremme gennemførelsen af følgende igangværende tiltag:
-
Vurdere handelsaftalernes indvirkning på skovrydning i bæredygtighedsvurderinger
og andre relevante vurderinger på grundlag af pålidelige konsekvensanalyser og
evalueringsmetoder.
Se nærmere på forsyningskædernes bæredygtighed, herunder problemet med
skovrydning og skovforringelse, inden for rammerne af internationale råvareorganer
62
(hvad angår bl.a. kaffe, kakao og træ).
I bilaterale dialoger med vigtige forbruger- og producentlande: i) dele erfaringer og
oplysninger om de pågældende politiske og retlige rammer og ii) identificere fælles
aktiviteter, der kan tjene som vidensgrundlag for den politiske udvikling på baggrund
af et indgående kendskab til følgerne af skovrydning og skovforringelse.
-
-
Prioritet 4: At omkanalisere midler hen imod en mere bæredygtig arealanvendelse
Det kræver betydelige investeringer at afhjælpe årsagerne til skovrydning, fremme
bæredygtig skovrejsning og -genplantning samt øge verdens skovdække og skabe et gunstigt
miljø for en mere bæredygtig praksis
63
. På internationalt plan anerkendes det i stigende grad,
at finansmarkederne har et ansvar for at sikre en mere bæredygtig fremtid og bidrage til
gennemførelsen af Parisaftalen og FN's mål for bæredygtig udvikling. Både i graduerede
lande og i lande, som er berettiget til officiel udviklingsbistand, er det af afgørende betydning
at omkanalisere de vigtigste private finansieringsstrømme i landbrugssektoren hen imod
skovrydningsfri aktiviteter. Det er samtidig vigtigt at fjerne de økonomiske incitamenter og
tilskud, som har en modsatrettet virkning.
Kommissionen har for perioden 2014-2020 afsat over 500 mio. EUR til gavn for skovene i
partnerlandene. Selv om der er tale om et betydeligt beløb, vil investeringer i denne
13
kom (2019) 0352 - Ingen titel
2065537_0015.png
størrelsesorden være klart utilstrækkelige, hvis målene i denne meddelelse skal nås. Ifølge
sekretariatet for De Forenede Nationers Skovforum
64
kræver finansieringen af bæredygtig
skovforvaltning alene et beløb på 60-140 mia. EUR om året på verdensplan. Ud over
fremskaffelsen af nye offentlige midler bliver den største udfordring at lede skovrelaterede
investeringer i retning af en klimarobust udvikling med lave drivhusgasemissioner (artikel 2 i
Parisaftalen).
I den forbindelse er
EU's eksterne investeringsplan og de regionale blandingsfaciliteter
effektive værktøjer til at tiltrække yderligere privat finansiering inden for sektorer som
energi-, landbrugs- og infrastruktursektoren. Skønt disse innovative finansieringsmekanismer
kan tiltrække den private sektor inden for områder med et højt investeringsafkast, såsom
bæredygtig skovforvaltning, skovrejsning og skovlandbrug, er de mindre egnede til at
understøtte investeringer i skovbeskyttelse samt bevarelse af kulstofdræn og biodiversitet.
Derfor vil det i den henseende fortsat være nødvendigt med tilstrækkelige offentlige midler til
at sikre balancen mellem skovenes mange forskellige formål (relateret til produktion,
bevarelse, klima, eksistensgrundlag, fred og sundhed). Kommissionen har også forpligtet sig
til at sikre, at projekter i forbindelse med InvestEU
65
's politikområde for bæredygtig
infrastruktur i finansieringsperioden 2021-2027 fremmer bæredygtighed og ikke bidrager til
klimaændringerne.
Der er allerede taget nogle vigtige skridt, såsom EU's handlingsplan for finansiering af
bæredygtig vækst
66
og de politisk vedtagne forordninger om benchmarks for lille CO2-
effekt
67
og om offentliggørelse af oplysninger vedrørende bæredygtighed
68
. Dertil kommer
forslaget om at oprette et EU-klassificeringssystem
69
for at fastlægge, hvilke
investeringsrettede aktiviteter, der kan anses for at bidrage væsentligt til modvirkningen af
drivhusgasemissioner uden at forvolde alvorlig skade på et miljømål.
Det kan udsætte investorerne for operationelle, retlige og omdømmemæssige risici at
investere i sektorer forbundet med skovrydning. Investorerne bør derfor opfordres til at
tilskynde virksomhederne til at gå i retning af en skovrydningsfri praksis eller
skovrydningsfri forsyningskæder. Øget gennemsigtighed i hele investeringskæden
70
kan bane
vej for sådanne ændringer i realøkonomien. I henhold til direktivet om ikke-finansiel
rapportering skal store virksomheder i EU allerede offentliggøre ikke-finansielle oplysninger,
herunder vedrørende miljøspørgsmål, sociale spørgsmål og menneskerettighederne
71
.
Kommissionen agter snart at offentliggøre resultaterne af en kvalitetskontrol af EU-rammen
for virksomhedsrapportering, herunder direktivet om ikke-finansiel rapportering. I
mellemtiden fremmer Kommissionen god praksis og undersøger muligheden for at vedtage
almindeligt anerkendte principper for miljøøkonomistyring, som vil give virksomheds- og
finansielle organisationer endnu flere muligheder for at indkredse og begrænse de
miljømæssige virkninger og afhængighedsforhold, herunder i forbindelse med skovrydning
og jordforringelse
72
. Heri indgår arbejde inden for rammerne af EU-platformen for erhverv
og biodiversitet samt kommende miljøregnskabsplatforme, der er et resultat af denne
partnerskabstilgang, og som støttes gennem LIFE-programmet.
De vigtigste tiltag
Kommissionen vil:
14
kom (2019) 0352 - Ingen titel
2065537_0016.png
Foretage en vurdering i samarbejde med EU's medlemsstater vedrørende mulige
bæredygtige ordninger, som kan sætte gang i en grøn skovfinansiering,
og
muligheden for at øge og tilvejebringe yderligere
finansiering,
herunder ved hjælp af
blandingsmekanismer og på grundlag af erfaringerne i forbindelse med EU's eksterne
investeringsplan. Målet er at støtte producentlandene med dels at bevare deres
eksisterende skovdække og genskabe skove, dels at skabe positive incitamenter til at
investere i bæredygtig skovforvaltning og bæredygtige skovbaserede værdikæder. I den
forbindelse vil visse partnerlande få støtte til at udforme og gennemføre politikker og
instrumenter til fremme af en bedre jord- og skovforvaltning (såsom finanspolitikker,
grønne regnskaber, grønne obligationer og ordninger med betaling for
økosystemydelser).
Overveje en forbedring af virksomhedernes indberetning af den indvirkning,
virksomhedens aktiviteter har på skovrydning og skovforringelse,
i forbindelse med
enhver fremtidig revision af direktivet om ikke-finansiel rapportering
73
i forlængelse af
konklusionerne i kvalitetskontrollen vedrørende virksomhedsrapportering.
Kommissionen vil derudover fremme gennemførelsen af følgende igangværende tiltag:
-
Integrere skovrydningsspørgsmål i vurderingen af projekter inden for sektorer, hvor
disse spørgsmål er relevante parametre for vurderingen af projektets virkninger.
Overveje vejledning vedrørende
og forbedring af
forskellige målemetoder, der
benyttes på EU-plan og i medlemsstaterne, for at opnå en bedre forståelse af skovenes
værdi og af risikofinansiering i forbindelse med skove.
Være særligt opmærksom på skovrydning i gennemførelsen af handlingsplanen om
bæredygtig finansiering, herunder ved oprettelsen af et EU-klassificeringssystem for
økonomiske aktiviteter.
-
-
Prioritet 5: At fremme tilgængeligheden og kvaliteten af samt adgangen til oplysninger
om skove og råvareforsyningskæder. Støtte forskning og innovation
En effektiv skovpolitik forudsætter pålidelige oplysninger om skovenes ressourcer, tilstand,
forvaltning og anvendelse. Der er også behov for pålidelige oplysninger om ændringer i
arealanvendelsen. EU har støttet forskning og kapacitetsopbygning inden for dette område på
både globalt, regionalt og nationalt plan
74
. Det har derudover støttet overvågningen af
skovrydning og skovforringelse ved hjælp af jordobservationsdata fra forskellige kilder.
EU's jordobservations- og jordovervågningsprogram Copernicus sikrer fuldstændig, gratis og
åben adgang til data fra Sentinelsatellitterne og informationer fra Copernicustjenesterne. Det
har bidraget til at sænke omkostningerne i forbindelse med overvågning af indikatorerne for
målene for bæredygtig udvikling, såsom indikatoren for bæredygtig skovforvaltning.
Copernicus er et vigtigt middel til at styrke de globale eller nationale
skovovervågningssystemer.
Kommissionen
gennemfører
derudover
EU's
75
bioøkonomistrategi , herunder oprettelsen af et videnscenter for bioøkonomi og et EU-
system til overvågning af bioøkonomien, som omfatter økosystemer og deres tilknyttede
tjenester. Der er imidlertid
behov for at udnytte oplysningerne om EU's
jordobservationer og forsyningskæder bedre og for at kombinere forsknings- og
15
kom (2019) 0352 - Ingen titel
2065537_0017.png
overvågningskapaciteten med henblik på at udvikle et system for tidlig varsling.
Det er vigtigt at fremme forbruget af produkter fra skovrydningsfri forsyningskæder i EU og
at finjustere vurderingerne af de konsekvenser, som forbruget i EU og andre markeder har for
verdens skove. I den henseende er det nødvendigt at
overvåge handelsstrømmene på alle
planer, både på nationalt, regionalt og lokalt plan.
Der er i de seneste år opstået en række
initiativer
76
med det formål, men kun få af disse initiativer, der skal øge gennemsigtigheden i
forsyningskæderne, har udviklet sig til faktisk tilgængelige platforme med oplysninger, der
kan danne vidensgrundlag for en lang række aktører.
EU's forskningsrammeprogram Horisont 2020 har allerede finansieret betydningsfuld
forskning og innovation på relevante områder
77
. Det er imidlertid nødvendigt med yderligere
forskning og videnskabelig dokumentation for at sikre øget bæredygtighed i arealanvendelsen
og forsyningskæderne med det formål at standse skovrydning og skovforringelse. Der er brug
for mere forskning på områder såsom: modvirkning af og tilpasning til klimaændringer,
indkredsning og gennemførelse af naturbaserede løsninger
78
, skov- og landskabsgenopretning
(inkl. skovrejsning og -genplantning), handelsstrømme samt markedsovervågning af råvarer
forbundet med skovrydning og skovforringelse. Kommissionen vil intensivere sin indsats på
disse områder, bl.a. via EU's kommende rammeprogram for forskning og innovation,
Horisont Europa. Den vil også bakke op om udvekslingen af god EU-praksis med andre lande
på relevante områder som f.eks. energi og intelligent landbrug.
De vigtigste tiltag
Kommissionen vil:
Tage udgangspunkt i de allerede eksisterende overvågningsværktøjer og
oprette et EU-
observatorium for skovrydning, skovforringelse, ændringer i verdens skovdække
og de bagvedliggende årsager.
Det har til formål at give offentlige enheder, forbrugere
og virksomheder lettere adgang til oplysninger om forsyningskæder.
Undersøge muligheden for at udvikle en servicekomponent til Copernicus REDD+ for
at styrke de eksisterende globale eller nationale skovovervågningssystemer og opbygge
en langsigtet europæisk kapacitet og førerposition på området.
Forbedre arbejdskoordineringen mellem de relevante forskningsinstitutter,
herunder inden for Nord-Syd- og Syd-Syd-samarbejdsrammerne af det europæiske
innovationspartnerskab. Målet er at styrke kapaciteten og hjælpe de vigtigste forbruger-
og producentlande med at udnytte forskningsresultaterne bedst muligt, bl.a. ved at støtte
regionale observatorier.
Dele ud af innovativ EU-praksis
vedrørende den cirkulære økonomi, en bæredygtig
bioøkonomi, vedvarende energi, intelligent landbrug og andre relevante emner.
Kommissionen vil derudover fremme gennemførelsen af følgende igangværende tiltag:
-
Hjælpe producentlandene med at følge, hvor langt de er med gennemførelsen af de
politiske målsætninger, herunder: i) de skovrelaterede dele af de nationalt fastsatte
16
kom (2019) 0352 - Ingen titel
bidrag, ii) forpligtelserne vedrørende skovrydning og vedrørende lovlig og
bæredygtig råvareproduktion og iii) den dertil knyttede handel.
-
Øge indsatsen for at forbedre tilgængeligheden, kvaliteten og harmoniseringen af
pålidelige oplysninger om skovressourcer og ændringer i arealanvendelsen, så de kan
danne vidensgrundlag for mange forskellige interessenters politikudformning,
herunder også i partnerlandene.
Fortsætte med at støtte oprettelsen af globale
79
og regionale
80
informationssystemer
for at kunne følge virkningerne af skovbrande, som hvert år er skyld i, at der på
verdensplan brænder omkring 67 mio. ha skov
81
.
-
17
kom (2019) 0352 - Ingen titel
2065537_0019.png
Konklusion
Kommissionen fremlægger en liste over indledende tiltag og baner vejen for yderligere tiltag,
der skal drøftes og vedtages af den nye Kommissions politiske ledelse.
En vellykket gennemførelse af denne meddelelse kræver en løbende dialog mellem EU og
dets partnere rundt om i verden, en kraftig inddragelse af den private sektor samt aktiv
rådføring med civilsamfundet, jf. bilag 2. Det er også nødvendigt at fremskaffe betydelige
finansielle midler.
Kommissionen opfordrer Europa-Parlamentet og Rådet til at godkende denne meddelelse og
deltage aktivt i gennemførelsen af de foreslåede tiltag i tæt samarbejde med alle relevante
interessenter. Kommissionen vil overvåge og aflægge rapport om gennemførelsen af de
enkelte tiltag samt vurdere, om de i tilstrækkelig grad afhjælper årsagerne til skovrydning og
skovforringelse.
1
2
3
4
5
6
7
Skovrydning vil sige menneskeskabt eller naturlig omdannelse af skov til anden arealanvendelse (FAO
2018: Opgørelse af verdens skovressourcer 2020. Begreber og definitioner.
http://www.fao.org/3/I8661EN/i8661en.pdf).
Skovforringelse vil sige en forringelse af skovens evne til at levere produkter og ydelser, hvilket vil sige en
skov, der på grund af menneskelig aktivitet har mistet den struktur, funktion, artssammensætning eller
produktivitet, der normalt forbindes med naturskov af den type, som forventes på det pågældende sted. En
nedbrudt skov leverer således kun et begrænset udbud af goder og ydelser fra det pågældende sted og
opretholder kun en begrænset biodiversitet. Biodiversiteten i nedbrudte skove omfatter ud over træer mange
andre arter, som kan dominere vegetationen under kronetaget. (Kilde: biodiversitetskonventionen
https://www.cbd.int/forest/definitions.shtml og IPBES https://www.ipbes.net/glossary/forest-degradation ).
"Five Forest Figures", Verdensbanken. Findes på: https://blogs.worldbank.org/opendata/five-forest-figures-
international-day-forests.
Behovet for at bremse tabet af skov understreges på platformen IPBES. 2019. Den globale vurderingsrapport
om biodiversitet og økosystemydelser fra Den Mellemstatslige Videnspolitikplatform vedrørende
Biodiversitet og Økosystemydelser. Brondizio, E. S., Settele, J., Díaz, S. og Ngo, H. T. (redaktører). IPBES-
sekretariatet, Bonn, Tyskland. https://www.ipbes.net/global-assessment-report-biodiversity-ecosystem-
services.
Smith, P. et al. (2014): Agriculture, forestry and other land use ("Landbrug, skovbrug og anden
arealanvendelse") (AFOLU). I: Climate Change 2014: Mitigation of Climate Change. Bidraget fra
arbejdsgruppe III til den femte vurderingsrapport fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer
[Edenhofer, O. et al (red.)]. Cambridge University Press, Cambridge, Det Forenede Kongerige og New
York, NY, USA.
FAO, 2018: Tilstandsrapport for verdens skove 2018
skovenes vej mod bæredygtig udvikling. Rom.
http://www.fao.org/3/a-i9535en.pdf.
De Forenede Nationer. 2017. Rapport om målene for bæredygtig udvikling 2017.
https://unstats.un.org/sdgs/files/report/2017/TheSustainableDevelopmentGoalsReport2017.pdf.
https://ec.europa.eu/info/food-farming-fisheries/forestry/forestry-explained_en.
FOREST EUROPE, 2015: Tilstandsrapport for Europas skove 2015.
https://www.foresteurope.org/docs/fullsoef2015.pdf.
Meddelelse fra Kommissionen. En ny EU-skovstrategi: for skove og den skovbaserede sektor (COM(2013)
659). https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/HTML/?uri=CELEX:52013DC0659. Se også
Kommissionens rapport: Fremskridt med hensyn til gennemførelsen af EU's skovstrategi "En ny EU-
skovstrategi: for skove og den skovbaserede sektor" (COM(2018) 811). https://eur-lex.europa.eu/legal-
content/DA/TXT/?uri=CELEX:52018DC0811.
8
9
10
18
kom (2019) 0352 - Ingen titel
2065537_0020.png
11
En primærskov er en skov, der aldrig er blevet skovet, og som uanset sin alder har udviklet sig som følge af
naturlige forstyrrelser og processer
:
https://www.cbd.int/forest/definitions.shtml
.
Skovrejsning vil sige etablering af skov gennem tilplantning af og/eller bevidst tilsåning af arealer, der indtil
det tidspunkt har været anvendt til andre formål. Det indebærer en omlægning af arealanvendelsen fra ikke-
skov til skov (FAO 2018, Opgørelse af verdens skovressourcer 2020). Begreber og definitioner.
http://www.fao.org/3/I8661EN/i8661en.pdf). Skovrejsning vil sige genetablering af skov gennem
tilplantning og/eller bevidst tilsåning af arealer, der er klassificeret som skov (ibid). Genopretning defineres
som tiltag til at genoprette økologiske processer, der fremskynder genopretningen af skovens struktur,
økologiske funktioner og biodiversitet hen imod normalniveauet for klimaksskov (Elliott, S., Blakesley, D.
og Hardwick, K. (i trykken): Restoring Tropical Forests: a Practical Guide. London, Kew Publications).
Skovrejsnings- og genplantningsprojekter bør bidrage til at opretholde eller forbedre udbuddet af
økosystemgoder og -ydelser på landskabsniveau samt modvirke klimaændringerne, bør fremme
biomasseproduktion, bevarelse af biodiversitet, jord- og vandbeskyttelse samt bekæmpelse af erosion og
ørkendannelse og bør forhindre indførelsen af invasive arter (de paneuropæiske retningslinjer for
nyplantning og genplantning af skov
Forest Europe 2008).
Se afsnit 3.5 i rapporten fra Den Mellemstatslige Videnspolitikplatform vedrørende Biodiversitet og
Økosystemydelser (2018): Vurderingsrapporten om jordforringelse og -genopretning fra IPBES.
https://www.ipbes.net/system/tdf/2018_ldr_full_report_book_v4_pages.pdf?file=1&type=node&id=29395.
Mål nr. 5, 7, 11, 14 og 15 er direkte forbundet med skovene.
FN's strategiske 2030-plan for skove indeholder mål om at vende udviklingen for tab af skovdække i hele
verden og øge det globale skovareal med 3 % senest i 2030.
FAO, 2016: Tilstandsrapport for verdens skove 2016. Skovbrug og landbrug: udfordringer og muligheder i
forbindelse med arealanvendelse. Rom. http://www.fao.org/3/a-i5588e.pdf.
Prognosen bygger på Roadless Forest-kortet og ekstrapolering af forstørrelseshyppigheden (skovrydning og
skovforringelse) fra de seneste ti år (2009-2018)
kilde JRC, 2019.
Ifølge bl.a. Interpol handles der hvert år med ulovligt træ for en værdi af 51 mia. USD. (Stigningen i
miljøkriminaliteten
en voksende trussel mod naturressourcer, fred, udvikling og sikkerhed, en hurtig
indsats-evaluering af UNEP og Interpol).
Koffi Ekouevi og Voravate Tuntivate: Household Energy Access for Cooking and Heating. Lessons Learned
and the Way Forward ("Adgang til energi til madlavning og opvarmning i hjemmet
Erfaringer og
perspektiver"), Den Internationale Bank for Genopbygning og Økonomisk Udvikling/Verdensbanken, 2012.
EU's andel af importen af indlejret skovrydning beløb sig (i perioden 1990-2008) til 4,45 mio. ha (Mha) for
soja (39 %), 0,9 Mha for palmeolie, 0,6 Mha for kakao (27 %) og 0,3 Mha for kaffe (27 %)
gennemførlighedsundersøgelse 2018, del I, tabel 4-3.
Rapporten om status med hensyn til produktionsudvidelse af relevante fødevare- og foderafgrøder på
verdensplan (COM(2019) 142 final) påviste en betydelig global udvidelse af arealer med
palmeolieproduktion til arealer med stort kulstoflager, såsom skove. Dataene påviste også en udvidelse af
visse andre råprodukter til biobrændstoffer, dog kun i bestemte lande.
Andre produkter som f.eks. bomuld, kaffe, sukkerrør, raps, rejer (fra mangroveområder), kokos og
minedriftsprodukter, hvis uforholdsmæssigt store udvinding og produktion også kan have betydelige
miljømæssige og sociale virkninger.
Begrebet "indlejret skovrydning" anvendes til at skabe sammenhæng mellem skovrydning og forbrug. Det
henviser til den skovrydning, der ligger indlejret (som en eksternalitet) i et produkt eller i en vare, råvare
eller tjenesteydelse, der produceres, handles eller forbruges.
Europa-Kommissionen, 2013. EU-forbrugets indvirkning på skovrydning: omfattende analyse af EU-
forbrugets indvirkning på skovrydning. Endelig rapport. Undersøgelse finansieret af Europa-Kommissionen
og udført af VITO, International Institute for Applied Systems Analysis, HIVA
Onderzoeksinstituut voor
Arbeid en Samenleving
og Den Internationale Union for Naturbevarelse Nederlandene.
Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet
Retshåndhævelse, god forvaltningspraksis
og handel på skovbrugsområdet (FLEGT)
Forslag til EU-handlingsplan (KOM(2003) 251 endelig).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 995/2010 af 20. oktober 2010 om fastsættelse af krav til
virksomheder, der bringer træ og træprodukter i omsætning.
http://ec.europa.eu/environment/forests/eu_comm_2019.htm.
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
19
kom (2019) 0352 - Ingen titel
2065537_0021.png
28
29
30
31
32
Kommissionens Meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
og Regionsudvalget om en indsats for at imødegå udfordringerne ved skovrydning og skovødelæggelse med
henblik på at bekæmpe klimaændringer og tab af biodiversitet (KOM(2008) 645 endelig).
Meddelelse fra Kommissionen. En ren planet for alle. En europæisk strategisk og langsigtet vision for en
fremgangsrig, moderne, konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi (COM(2018) 773 final) https://eur-
lex.europa.eu/legal-content/DA/ALL/?uri=COM%3A2018%3A773%3AFIN.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001.
https://ec.europa.eu/europeaid/new-european-consensus-development-our-world-our-dignity-our-future_en.
Det årlige tab af skovdække faldt i perioderne 2005-2010 og 2010-2015 med ca. 17 % (fra 6,6 til 5,5
Mha/år), Opgørelse af verdens skovressourcer 2015, FAO 2015, samt Keenan et al. (2015) i
Forest Ecology
and Management
352, s. 9.
The global tree restoration potential ("Det globale potentiale for skovgenopretning").
Science.
5. juli 2019.
Bd. 365, nr. 6448, s. 76, https://science.sciencemag.org/content/365/6448/76.
Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), en særrapport fra IPCC om virkningerne af en
global opvarmning på 1,5 °C over det førindustrielle niveau og de dertil knyttede globale
drivhusgasemissionsforløb (IPCC, 2018).
"Creating forestry jobs to boost the economy and build a green future" ("Jobskabelse i skovbrugssektoren for
øget økonomisk vækst og en grøn fremtid") af Nair, C.T.S. og Rut, R.; baggrundspapir udarbejdet til
særarrangementet "Hvordan den globale økonomiske turbulens indvirker på skovbrugssektoren" på FAO-
Skovbrugskomitéens 19. møde i Rom den 20. marts 2009.
Europa-Parlamentet har vedtaget en række beslutninger vedrørende skove og skovrydning, se f.eks. Europa-
Parlamentets beslutning af 11. september 2018 om gennemsigtig og ansvarlig forvaltning af naturressourcer
i udviklingslandene: skove (2018/2003(INI)) http://www.europarl.europa.eu/doceo/document/TA-8-2018-
0333_DA.pdf.
Se Rådets konklusioner fra 2019 om fremskridt med hensyn til gennemførelsen af EU's skovstrategi og en
ny strategisk ramme for skove (https://www.consilium.europa.eu/media/39173/ccs-on-forestry-st08609-
en19.pdf), New York-erklæringen om skove fra 2014, Amsterdamerklæringen fra 2015, ministererklæringen
fra Katowice om skove for klimaet fra 2018, forpligtelsen fra flere hundrede firmaer til at eliminere
skovrydning fra deres forsyningskæder (http://www.supply-change.org) samt det nye relevante "Cocoa and
Forests Initiative" (initiativet vedrørende kakao og skove).
Meddelelse fra Kommissionen. Vores livsgaranti, vores naturkapital: EU's biodiversitetsstrategi frem til
2020 (COM(2011) 244) https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=celex%3A52011DC0244.
Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1386/2013/EU af 20. november 2013 om et generelt EU-
miljøhandlingsprogram frem til 2020, "Et godt liv i en ressourcebegrænset verden". https://eur-
lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:32013D1386.
https://ec.europa.eu/commission/publications/reflection-paper-towards-sustainable-europe-2030_da.
Selv om visse naturlige økosystemer såsom tørveområder og savanner, der er kulstofrige og har en høj
biodiversitet, ikke svarer til definitionen på en skov, påvirkes de af landbrugsproduktionen og er alvorligt
truet.
Læs mere om konferencerne i 2014 og 2017 samt om undersøgelserne og den offentlige høring på
http://ec.europa.eu/environment/forests/deforestation.htm.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen
af energi fra vedvarende energikilder.
Kommissionens delegerede forordning (EU) af 13. marts 2019 om supplerende regler til direktiv (EU)
2018/2001 for så vidt angår fastsættelse af råprodukter med høj risiko for indirekte ændringer i
arealanvendelsen, for hvilke der er konstateret en betydelig udvidelse af produktionsarealet ind på arealer
med stort kulstoflager, og certificering af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler
med lav risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen (EUT L 133 af 21.5.2019, s. 1).
http://ec.europa.eu/environment/forests/pdf/eutr_guidance.zip.
http://ec.europa.eu/environment/forests/studies_EUaction_deforestation_palm_oil.htm.
Food in the Anthropocene: EAT-Lancet Commission on Healthy Diets from Sustainable Food Systems.
https://www.thelancet.com/commissions/EAT.
33
34
35
36
37
38
39
40
41
42
43
44
45
46
47
20
kom (2019) 0352 - Ingen titel
2065537_0022.png
48
49
50
51
52
53
54
55
56
57
58
59
60
61
62
63
64
65
66
67
Kommissionens handlingsplan for finansiering af bæredygtig vækst.
Initiativet "Value-Chain Analysis for Development" (værdikædeanalyse for udvikling) (VCA4D)
https://europa.eu/capacity4dev/value-chain-analysis-for-development-vca4d-.
Lia et al. (2019): "The economic contribution of the world's forest sector".
Forest Policy and Economics,
bd.
100, marts 2019. https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S1389934118300753?via%3Dihub.
https://europa.eu/capacity4dev/public-environment-climate/documents/scp-evaluation-final-report-full-
package-publications.
Lokalsamfundets fælles forvaltning af skove har vist sig at nedbringe skovrydningsraten i Bolivia, Brasilien
og Colombia (Stevens et al. 2014; Blackman og Veit 2018).
Skønt 86 % af verdens skove er offentligt ejede, forvaltes omkring 60 % af verdens jord og ressourcer på
grundlag af sædvaneregler, hvoraf mindre end en femtedel er formelt anerkendt.
De vejledende retningslinjer for ansvarlig forvaltning af jordbesiddelser, fiskeri og skove i forbindelse med
den nationale fødevaresikkerhed fastsætter principper og internationalt anerkendte standarder for en
ansvarlig forvaltning af jordbesiddelser. De udgør en ramme, som landene kan bruge i forbindelse med
udviklingen af deres egne strategier, politikker, love, programmer og aktiviteter. De lader det være op til
regeringerne, civilsamfundet, den private sektor og borgerne at bedømme og godkende de foreslåede tiltag
samt andres tiltag.
Meddelelse fra Kommissionen. EU's handlingsplan mod ulovlig handel med vilde dyr og planter
(COM(2016) 87 final) https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=COM:2016:87:FIN).
I koordination med eksisterende initiativer som f.eks. Bonn-udfordringen: http://www.bonnchallenge.org/,
New York-erklæringen om skove samt Global Partnership for Forest and Landscape Restoration ("det
globale partnerskab for skov- og landskabsgenopretning"): http://www.forestlandscaperestoration.org/.
En skov med høj bevaringsværdi (SHBV) er et område, der er beskyttet på grundlag af høje
bevaringsværdier, dvs. biologiske, økologiske, sociale eller kulturelle værdier, der anses for at have særligt
stor betydning på nationalt, regionalt eller globalt plan: https://hcvnetwork.org/.
"High Carbon Stock"-metoden (HCS) er en metodologi, der bruges til at skelne mellem de skovområder, der
skal beskyttes, og de nedbrudte arealer, som på grund af lave kulstofværdier og en lav biodiversitet eventuelt
skal udvikles: http://highcarbonstock.org/.
Se https://ec.europa.eu/info/sites/info/files/food-farming-fisheries/farming/documents/report-
tfra_mar2019_en.pdf. Flere eksempler på relevante initiativer omfatter Tropical Forest Alliance ("alliancen
for tropiske skove"), Sustainable Trade Initiative ("initiativet for bæredygtig handel"), Marrakesh-
erklæringen om palmeolie, Cocoa and Forests Initiative, gennemsigtighedsinitiativet for
udvindingsindustrien og World Business Council for Sustainable Development's dækindustriprojekt
vedrørende naturgummi.
I overensstemmelse med Kommissionens meddelelse "Handel for alle
En mere ansvarlig handels- og
investeringspolitik" (COM(2015) 497).
Se f.eks. den principielle enighed mellem EU og Mexico, som blev offentliggjort den 21. april 2018.
Såsom Den Internationale Organisation for Tropisk Træ, Den Internationale Kakaoorganisation og Den
Internationale Kaffeorganisation.
Climate Focus. (2017). Status for New York-erklæringen om skove: skovfinansiering
vurderingsrapport
om mål nr. 8 og 9. Udarbejdet af Climate Focus i samarbejde med evalueringspartnerne i forbindelse med
New York-erklæringen om skove samt med støtte fra Climate and Land Use Alliance ("alliancen for klima
og arealanvendelse").
Singer, B.: "Financing Sustainable Forest Management in Developing Countries: The Case for a Holistic
Approach".
International Forestry Review,
bd. 18(1), s. 96 (1. marts 2016).
https://doi.org/10.1505/146554816818206159.
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af InvestEU-programmet (COM(2018)
439 final).
COM(2018) 97 final.
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2016/1011, for så vidt
angår benchmarks for lille CO2-effekt og benchmarks for positiv CO2-effekt (COM(2018) 355 final).
21
kom (2019) 0352 - Ingen titel
2065537_0023.png
68
69
70
71
72
73
74
75
76
77
78
79
80
81
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om offentliggørelse af oplysninger om bæredygtige
investeringer og bæredygtighedsrelaterede risici og om ændring af direktiv (EU) 2016/2341 (COM(2018)
354 final).
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af en ramme til fremme af
bæredygtige investeringer (COM(2018) 353 final).
Se det reviderede direktiv om aktionærrettigheder (EU) 2017/828 og Kommissionens forslag (COM(2018)
354 final) om investorers offentliggørelse af bæredygtighedsrelaterede oplysninger, der har til formål at øge
gennemsigtigheden.
Direktiv 2014/95/EU om offentliggørelse af ikke-finansielle oplysninger og oplysninger om mangfoldighed.
Kommissionen vil i den forbindelse ajourføre de ikke-bindende retningslinjer (C/2017/4234) inden
udgangen af 2. kvartal i 2019, navnlig med hensyn til rapporteringen af klimarelaterede oplysninger, og vil
lægge vægt på sammenhængen med skovrydning.
Se f.eks. den nye naturkapitalregnskabspraksis for selskaber, der støttes af World Business Council for
Sustainable Development og dens tilhørende naturkapitalprotokol samt af tilknyttede offentlig-private
partnerskaber.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/95/EU af 22. oktober 2014 om ændring af direktiv
2013/34/EU for så vidt angår offentliggørelse af ikke-finansielle oplysninger og oplysninger om
mangfoldighed for visse store virksomheder og koncerner (EØS-relevant tekst).
EU har bl.a. ydet støtte til: FAO's opgørelse af verdens skovressourcer (www.fao.org/forest-resources-
assessment/en/), Roadless Forest-projektet (https://forobs.jrc.ec.europa.eu/roadless/), skovobservatoriet for
Centralafrika (http://www.observatoire-comifac.net), prototyper på skovobservatorier for Sydøstasien
(http://rfo-sea.org/) og for Østafrika (http://apps.rcmrd.org/ofesa) samt overvågnings-, rapporterings- og
kontrolaktiviteter i forbindelse med REDD+.
Meddelelse fra Kommissionen. "En bæredygtig europæisk bioøkonomi: Større økonomisk, social og
miljømæssig sammenhæng" (COM(2018) 673 final) https://eur-lex.europa.eu/legal-
content/DA/TXT/?uri=CELEX%3A52018DC0673.
F.eks. initiativet TRASE (gennemsigtige forsyningskæder for bæredygtige økonomier) og Global Forest
Watch-råvareplatformen under Instituttet for Verdens Ressourcer.
Såsom partnerskabet mellem EU og Afrika om fødevare- og ernæringssikkerhed og bæredygtigt landbrug
(FNSSA), LEAP-Agri initiativet fra 2016, som er delvis finansieret af ERA-Net, og den igangværende
indkaldelse i 2019 i forbindelse med LC-SFS-34-2019: Food Systems Africa.
Naturbaserede løsninger er innovative løsninger, der er inspireret af eller understøttet af naturen, og som er
omkostningseffektive, indebærer både miljømæssige, sociale og økonomiske fordele og bidrager til øget
modstandsdygtighed.
Det globale informationssystem for skovbrande (http://gwis.jrc.ec.europa.eu).
Det europæiske informationssystem for skovbrande (http://effis.jrc.ec.europa.eu).
Opgørelse af verdens skovressourcer 2015, FAO 2015, samt van Lierop et al. (2015) i
Forest Ecology and
Management
352, s. 78.
22