Europaudvalget 2019
KOM (2019) 0515
Offentligt
2059617_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 5.6.2019
COM(2019) 515 final
Henstilling med henblik på
RÅDETS HENSTILLING
om Litauens nationale reformprogram for 2019 og med Rådets udtalelse om Litauens
stabilitetsprogram for 2019
DA
DA
kom (2019) 0515 - Ingen titel
2059617_0002.png
Henstilling med henblik på
RÅDETS HENSTILLING
om Litauens nationale reformprogram for 2019 og med Rådets udtalelse om Litauens
stabilitetsprogram for 2019
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,
som henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 121,
stk. 2, og artikel 148, stk. 4,
som henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af
overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske
politikker
1
, særlig artikel 5, stk. 2,
som henviser til henstilling fra Europa-Kommissionen,
som henviser til beslutninger fra Europa-Parlamentet,
som henviser til Det Europæiske Råds konklusioner,
som henviser til udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget,
som henviser til udtalelse fra Det Økonomiske og Finansielle Udvalg,
som henviser til udtalelse fra Udvalget for Social Beskyttelse,
som henviser til udtalelse fra Udvalget for Økonomisk Politik, og
som tager følgende i betragtning:
(1)
Den 21. november 2018 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse, som
markerede starten på det europæiske semester 2019 for samordning af de økonomiske
politikker. Den tog behørigt hensyn til den europæiske søjle for sociale rettigheder,
som blev proklameret af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen den
17. november 2017. Den 21. marts 2019 tilsluttede Det Europæiske Råd sig
prioriteterne i den årlige vækstundersøgelse. Den 21. november 2018 vedtog
Kommissionen på grundlag af forordning (EU) nr. 1176/2011 ligeledes rapporten om
varslingsmekanismen, hvori Litauen ikke blev udpeget som en af de medlemsstater,
for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse. Samme dag vedtog
Kommissionen en henstilling med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske
politik i euroområdet, som Det Europæiske Råd tilsluttede sig den 21. marts 2019. Den
9. april 2019 vedtog Rådet henstillingen om den økonomiske politik i euroområdet
("henstillingen vedrørende euroområdet").
Da Litauen har euroen som valuta, og i betragtning af de nære indbyrdes forbindelser
mellem økonomierne i Den Økonomiske og Monetære Union, bør Litauen sikre en
EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1.
(2)
1
DA
1
DA
kom (2019) 0515 - Ingen titel
2059617_0003.png
fuldstændig og rettidig implementering af henstillingen vedrørende euroområdet som
afspejlet i henstilling 2 og 3 nedenfor. Navnlig vil investeringsforanstaltninger bidrage
til efterlevelse af den anden henstilling vedrørende euroområdet omhandlende
understøttelse af investeringer, og uddannelsesforanstaltninger vil bidrage til
efterlevelse af den tredje henstilling vedrørende euroområdet omhandlende
arbejdsmarkedets funktion.
(3)
Den 27. februar 2019 blev landerapporten for Litauen for 2019
2
offentliggjort. Den
indeholdt en vurdering af Litauens fremskridt med hensyn til gennemførelsen af de
landespecifikke henstillinger, som Rådet vedtog den 13. juli 2018, opfølgningen på de
henstillinger, der blev vedtaget de foregående år, og opfyldelsen af Litauens nationale
Europa 2020-mål.
Den 10. maj 2019 fremlagde Litauen sit nationale reformprogram for 2019 og den
30. april 2019 sit stabilitetsprogram for 2019. For at tage hensyn til de indbyrdes
sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.
De relevante landespecifikke henstillinger er taget i betragtning ved programmeringen
af de europæiske struktur- og investeringsfonde ("ESI-fondene") for 2014-2020. I
henhold til artikel 23 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013
3
kan Kommissionen, hvor det er nødvendigt for at støtte gennemførelsen af relevante
rådshenstillinger, anmode en medlemsstat om at evaluere og foreslå ændringer i sin
partnerskabsaftale og sine relevante programmer. Kommissionen har i retningslinjer
for anvendelsen af foranstaltninger, der knytter ESI-fondenes effektivitet til forsvarlig
økonomisk styring
4
, redegjort nærmere for, hvordan den agter at anvende den nævnte
bestemmelse.
Litauen er på nuværende tidspunkt underlagt den forebyggende del af stabilitets- og
vækstpagten. I sit stabilitetsprogram for 2019 forventer regeringen at opnå et samlet
overskud på 0,4 % af BNP i 2019 og 0,2 % i 2020, før det ifølge fremskrivningerne vil
falde yderligere til 0,1 % af BNP i 2021. På grundlag af den genberegnede strukturelle
saldo
5
er den mellemfristede budgetmålsætning om et underskud på 1 % af BNP i
strukturelle termer mere end opfyldt i hele programperioden. I 2017 fik Litauen
tilladelse til en midlertidig afvigelse i forbindelse med gennemførelsen af
strukturreformerne. Denne afvigelse fremføres i en periode på tre år. Ifølge
stabilitetsprogrammet for 2019 ventes den offentlige gældskvote at falde fra 34,2 % af
BNP i 2018 til 32,9 % i 2022. Det makroøkonomiske scenarie, der ligger til grund for
budgetfremskrivningerne, er realistisk. Til gengæld er de foranstaltninger, der er
nødvendige for at understøtte de planlagte overskudsmål fra og med 2020, ikke
tilstrækkeligt præciseret. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2019 forventes den
strukturelle saldo at udvise et underskud på 1 % af BNP i 2019 og 0,9 % af BNP i
2020, hvilket er i overensstemmelse med den mellemfristede budgetmålsætning.
Samtidig bør udviklingen i udgifterne følges nøje på kort og mellemlang sigt, navnlig i
SWD(2019) 1014 final.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles
bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond,
Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den
Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for
Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og
Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 (EUT L 347 af 20.12.2013,
s. 320).
COM(2014) 494 final.
Den konjunkturkorrigerede saldo, eksklusive engangsforanstaltninger og midlertidige foranstaltninger,
som genberegnet af Kommissionen efter den i fællesskab aftalte metode.
(4)
(5)
(6)
2
3
4
5
DA
2
DA
kom (2019) 0515 - Ingen titel
lyset af mulige risici med hensyn til stabiliteten af fremtidige indtægter. Rådet er af
den generelle opfattelse, at Litauen ventes at overholde bestemmelserne i stabilitets-
og vækstpagten i 2019 og 2020.
(7)
I juni 2018 vedtog regeringen en række love til gennemførelse af en omfattende pakke
bestående af seks strukturreformer inden for nøgleområderne uddannelse, sundhed,
beskatning, uformel økonomi, pensioner og innovation.
Litauen har videreført bestræbelserne på at bekæmpe den sorte økonomi og forbedre
overholdelsen af skattelovgivningen. Selv om disse foranstaltninger har vist
opmuntrende resultater, er den overordnede overholdelse af skattereglerne fortsat lav.
Litauen har stadig et af de største momsgab i EU. En endnu bedre overholdelse af
skattelovgivningen vil øge indtægterne og gøre skattesystemet mere retfærdigt. Der er
ikke truffet foranstaltninger til at udvide skattegrundlaget til at omfatte kilder, der er
mindre skadelige for væksten. Miljø- og ejendomsskatterne ligger fortsat under EU-
gennemsnittet, og der er ingen planer om ændringer af bilbeskatningen eller vejafgifter
for private passagerer.
Siden 2018 reguleres de offentlige pensioner automatisk med udgangspunkt i
lønudviklingen. Dette forventes at reducere de offentlige pensionsudgifter fra 6,9 % af
BNP i 2016 til 5,2 % i 2070. Som følge af det forventede fald i beskæftigelsen ventes
pensionernes tilstrækkelighed imidlertid at falde, fordi pensionsydelserne ikke vil
kunne holde trit med lønstigningerne. Ydelsesandelen, dvs. forholdet mellem den
gennemsnitlige pensionsydelse og gennemsnitslønnen, forventes at falde støt fra et
niveau, som allerede er et af de laveste i Unionen. I henhold til gældende lovgivning
skal regeringen foreslå korrigerende foranstaltninger, når dette forhold falder. På
grund af usikkerhed om den nøjagtige beskaffenhed af og tidspunktet for sådanne
fremtidige foranstaltninger tages der ikke højde for dem i fremskrivningerne af
befolkningsaldringen. De udgør dog en risiko for de offentlige finansers holdbarhed.
Hvis den samlede ydelsesandel blev holdt uændret indtil 2070, ville
pensionsudgifterne stige til 7 % af BNP i stedet for at falde til 5,2 % som forventet.
Der er derfor usikkerhed om, hvordan pensionslovgivningen vil blive anvendt i
praksis, og om konsekvenserne heraf for den finanspolitiske holdbarhed og
pensionernes tilstrækkelighed over tid.
Den høje andel af personer, der er i risiko for fattigdom eller social udstødelse, udgør
sammen med den store indkomstulighed fortsat betydelige udfordringer for Litauen og
mindsker udsigten til en inklusiv økonomisk vækst. Trods fortsat økonomisk vækst er
store dele af det litauiske samfund (eksempelvis ældre, personer med handicap, børn,
enlige forsørgere og ledige) i udpræget grad i risiko for fattigdom og social udstødelse.
Selv om det sociale sikkerhedsnet i Litauen er blevet forbedret i de senere år, er den
samlede udligning over skatter og ydelser og udgifterne til social sikring i forhold til
BNP fortsat blandt de laveste i EU. Der er blevet iværksat visse indledende tiltag til
afhjælpning af den store fattigdom og den høje indkomstulighed, bl.a. indførelsen af et
"mindstenødvendighedsforbrug", stigningen i den universelle børneydelse og
indekseringen af alderspensionen. Men den vedvarende store fattigdom og høje
ulighed viser, at der stadig er langt igen, før landets sociale sikring kommer på højde
med EU-gennemsnittet, og at der er behov for investeringer for at bekæmpe social
udstødelse. Aktive inklusionsstrategier for sårbare grupper er mere effektive, når de
kombinerer en øget tilstrækkelighed af minimumsindkomst- og pensionsordninger
samt aktiv arbejdsmarkedspolitik og øget udbud af sociale tjenesteydelser, herunder
børnepasning og socialt boligbyggeri.
(8)
(9)
(10)
DA
3
DA
kom (2019) 0515 - Ingen titel
(11)
Situationen på arbejdsmarkedet er strammet til som følge af væksten i beskæftigelsen,
men også på grund af en negativ befolkningsudvikling i form af bl.a. emigration.
Investeringer i menneskelig kapital og bedre adgang til arbejdsmarkedet for alle er
påkrævet for at afbøde virkningerne af faldet i den erhvervsaktive befolkning. I lyset
af den mangel på kvalificeret arbejdskraft og det manglende sammenfald mellem
udbudte og efterspurgte færdigheder, som til stadighed præger arbejdsmarkedet, er det
vigtigt, at Litauen fremskynder de reformer, som skal forbedre kvaliteten og
effektiviteten på alle uddannelsesniveauer, og sikrer lige adgang til inklusiv
uddannelse af høj kvalitet. Den befolkningsmæssige tilbagegang har affødt et pres på
skoleinfrastrukturen. Den befolkningsmæssige forskydning kræver strategier for at
bevare adgangen til uddannelse af høj kvalitet for alle, samtidig med at effektiviteten
af skoleinfrastrukturen sikres og lærere, der er berørt af skolekonsolidering, støttes.
Der kræves stadig væsentlige tiltag med hensyn til konsolidering inden for de
videregående uddannelser, der omfatter mere end 40 statsejede og private universiteter
og højere læreanstalter. Det er nødvendigt at modernisere undervisningsplanerne inden
for erhvervsuddannelserne og sikre, at de i højere grad afspejler de lokale og regionale
arbejdsmarkeders behov. Effektive og let tilgængelige voksenuddannelser,
omskolingsmuligheder og opkvalificeringstilbud vil sammen med tilstedeværelsen af
sociale tjenesteydelser kunne bringe flere mennesker ud på arbejdsmarkedet.
Deltagelsen i voksenuddannelse er fortsat lav, nemlig 6,6 % i 2018, hvilket er et godt
stykke under EU-gennemsnittet på 11,1 %. Den litauiske økonomi kan efter al
sandsynlighed drage fordel af investeringer i såvel opkvalificering, herunder af digitale
færdigheder, som innovation og bedre integration af den dårligt stillede del af
befolkningen på arbejdsmarkedet (f.eks. personer med handicap, ældre, arbejdsløse
eller ikkeerhvervsaktive voksne). Set i en større sammenhæng er det vigtigt at styrke
kapaciteten hos arbejdsmarkedets parter for at øge deres engagement.
Dårlige resultater og lave investeringer på sundhedsområdet er vedvarende
udfordringer. Der er fortsat betydelige muligheder for at rationalisere
ressourceanvendelsen gennem en yderligere omlægning fra hospitalsindlæggelse til
ambulant behandling. Forbruget af hospitalstjenester er fortsat højt med en høj andel
af hospitalsindlæggelser i forbindelse med kroniske sygdomme kombineret med
relativt lave belægningsgrader. Yderligere rationalisering af ressourceanvendelsen på
hospitalerne samt målrettede investeringer til styrkelse af den primære pleje, herunder
mht. sundhedspersonale, er nødvendige for at sikre effektivitetsgevinster og forbedre
resultaterne på sundhedsområdet. Kvaliteten af plejen er en af hovedårsagerne til de
dårlige resultater på sundhedsområdet. Foranstaltningerne til forbedring af plejens
kvalitet er spredte; akkreditering anvendes meget lidt inden for den primære
sundhedspleje, og på hospitalerne anvendes akkrediteringssystemet ikke. Navnlig
investeringerne i sygdomsforebyggende foranstaltninger er lave. Desuden mangler de
tiltag, der er iværksat for at styrke de sygdomsforebyggende foranstaltninger på lokalt
plan, en overordnet vision, og virkningen svækkes af manglende systemisk samarbejde
mellem de offentlige sundhedsmyndigheder og den primære sundhedspleje. Endelig
har lave sundhedsudgifter sammen med forholdsvis høje beløb i form af uformelle
betalinger og en høj egenbetaling negative følgevirkninger for den lige adgang til
sundhedsydelser.
Der er truffet visse foranstaltninger til bekæmpelse af korruption, men der mangler
stadig et integreret register over interesseerklæringer. Der blev vedtaget
gennemførelsesbestemmelser til loven om beskyttelse af whistleblowere i 2018, og en
ny lov om lobbyvirksomhed drøftes. Der er fortsat uregelmæssigheder i bekæmpelsen
af korruption på sundhedsområdet.
(12)
(13)
DA
4
DA
kom (2019) 0515 - Ingen titel
(14)
Investeringernes andel af BNP ligger i Litauen fortsat under gennemsnittene for både
EU og andre baltiske lande. Innovationsomfanget i Litauen er beskedent, og de
litauiske virksomhedernes teknologiabsorptionskapacitet er lille. Der er behov for
større investeringer i forskning og innovation, navnlig i den private sektor. Dette vil
øge produktiviteten, som trods en nylig stigning, fortsat ligger et godt stykke under
EU-niveauet.
Manglen
specialister
inden
for
informations-
og
kommunikationsteknologi peger på et behov for at investere i digitale færdigheder,
som
understøtter
konkurrenceevnen,
innovationen
og
Litauens
teknologiabsorptionskapacitet, fremmer overgangen til en mere videnbaseret økonomi
og øger værditilvæksten.
Økonomien er forholdsvis ressourceintensiv og i vid udstrækning afhængig af import
af energi og materialer. Ressourceproduktiviteten er lav, mens energiforbruget er højt,
især i bolig- og transportsektoren. Større investeringer i energieffektivitet, navnlig i
byggesektoren, og indenlandsk produktion af energi fra vedvarende kilder, ville
bidrage til en grøn økonomi og en mere bæredygtig vækst og samtidig mindske
afhængigheden af energiimport.
Litauen lider stadig under lav international tilgængelighed for så vidt angår jernbane-,
vej-, sø- og lufttransport, og det er nødvendigt yderligere at forbedre sammenhængen
med transportnettet i resten af Europa. Bedre transportforbindelser vil øge
produktiviteten i økonomien og give mulighed for at drage fuld fordel af det indre
marked. Transportsektorens resultater ligger langt under EU-gennemsnittet hvad angår
udstrækningen af TEN-T-vej- og -jernbanenettet, investeringer i forskning og
innovation i transportsektoren samt bæredygtighedsaspekter og trafiksikkerhed.
Jernbanetrafikken domineres af øst-vest-trafik, mens nord-syd-aksen stadig er
underudviklet. Der er derfor behov for betydelige investeringer for at udvikle et
bæredygtigt, klimarobust, intelligent, sikkert og intermodalt TEN-T-net
samt
tilgængeligheden heraf
og for at fremme bæredygtig mobilitet i byerne. Desuden er
drivhusgasemissionerne fra vejtransport steget kraftigt i de seneste fem år.
Synkroniseringen af Litauens elsystem med det kontinentaleuropæiske net er
afgørende for at sikre elforsyningssikkerheden i hele Østersøområdet.
De regionale forskelle i Litauen er større end i EU som helhed og er øget i de sidste to
årtier. Det er især de to storbyområder, der har høstet fordelene ved Litauens hurtige
økonomiske konvergens. Overvejende landlige områder, som dækker størstedelen af
området og omfatter næsten 55 % af befolkningen, oplever en stærk
befolkningsnedgang, som forværres af forringet adgang til offentlige tjenester af høj
kvalitet. De betydelige socioøkonomiske forskelle i landet vidner om, at visse regioner
har særlige investeringsbehov. Det er også fortsat en udfordring at intensivere
forbindelserne, herunder transportforbindelserne og de digitale forbindelser, mellem
naboområder i Litauen.
De litauiske myndigheder har for at forbedre effektiviteten af de offentlige
investeringer opdateret reglerne for forberedelse og udvælgelse af
investeringsprojekter, der finansieres over statsbudgettet. Fra 2018 bør alle nye
investeringsprojekter underkastes en cost-benefit-analyse og opfylde supplerende
udvælgelseskriterier. Dette er et vigtigt første skridt, men der er behov for en større
indsats for at maksimere virkningen af de offentlige investeringer med hensyn til
forøgelse af vækstmulighederne på lang sigt og afhjælpning af de voksende regionale
forskelle. Myndighederne har påbegyndt revisionen af statens budgetsystem med det
formål at forlænge tidshorisonten for budgettering og styrke forbindelsen mellem
udgifter og de overordnede økonomiske mål. Det er afgørende at sikre, at det nye
(15)
(16)
(17)
(18)
DA
5
DA
kom (2019) 0515 - Ingen titel
2059617_0007.png
system til strategisk investeringsplanlægning er klar til budgetteringen for 2021-2023
og starten på den nye EU-finansieringscyklus i 2021.
(19)
Litauen har ikke nogen samlet strategi for forskning og innovation. Området præges af
spredte politikker og støtteordninger uden synergivirkninger. En flerhed af
implementerende organer, som ikke samlet bakker op om policy-mixet inden for
forskning og innovation, bidrager til et komplekst forvaltningssystem, der synes at
begrænse brugernes adgang til viften af tilgængelige instrumenter. Denne situation er
særlig skadelig for samarbejdet mellem videnskab og erhvervsliv og hæmmer
innovationsaktiviteten. Den nye fordeling af ansvaret for forsknings- og
innovationspolitikken mellem ministeriet for økonomi og innovation og ministeriet for
uddannelse og videnskab har indtil nu ikke virket befordrende for en
sammenhængende politikramme med synergi mellem støtteordninger, som den ville
kunne tilvejebringes via en one-stop-shop for mulige støttemodtagere.
Programmeringen af EU's midler for perioden 2021-2027 kan være med til at afhjælpe
nogle af de problemer, der blev konstateret i henstillingerne, navnlig på de områder,
der er omfattet af bilag D til landerapporten
6
. Det ville gøre det muligt for Litauen at
optimere anvendelsen af disse midler i relation til de identificerede sektorer, idet der
tages hensyn til regionale forskelle.
Som led i det europæiske semester 2019 har Kommissionen gennemført en omfattende
analyse af Litauens økonomiske politik, som blev offentliggjort i landerapporten for
2019. Den har også vurderet stabilitetsprogrammet for 2019 og det nationale
reformprogram for 2019 samt de foranstaltninger, der er truffet som opfølgning på de
henstillinger, der er blevet rettet til Litauen i de foregående år. Kommissionen har ikke
blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk
politik i Litauen, men også til deres overensstemmelse med Unionens regler og
retningslinjer, da der er behov for at styrke den samlede økonomiske styring i Unionen
ved på EU-plan at give input til de kommende nationale beslutninger.
Rådet har på baggrund af denne vurdering gennemgået Litauens stabilitetsprogram for
2019 og er af den opfattelse
7
, at Litauen ventes at overholde stabilitets- og
vækstpagten,
forbedre overholdelsen af skattereglerne og udvide skattegrundlaget til at omfatte
kilder, der er mindre skadelige for væksten afhjælpe indkomstulighed, fattigdom og
social udstødelse, herunder ved at forbedre udformningen af systemet for skatter og
ydelser
forbedre kvaliteten og effektiviteten på alle uddannelsesniveauer, herunder inden for
voksenuddannelse,
forbedre
sundhedssystemets
kvalitet,
prismæssige
overkommelighed og effektivitet
(20)
(21)
(22)
HENSTILLER, at Litauen i 2019 og 2020 træffer foranstaltninger med henblik på at:
1.
2.
6
7
SWD(2019) 1014 final.
I henhold til artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1466/97.
DA
6
DA
kom (2019) 0515 - Ingen titel
3.
målrette investeringstiltagene inden for den økonomiske politik mod innovation,
energi- og ressourceeffektivitet, bæredygtig transport og energisammenkoblinger,
idet der tages hensyn til regionale forskelle fremme produktivitetsvæksten ved at øge
effektiviteten af de offentlige investeringer udvikle en sammenhængende
politikramme til støtte for samarbejdet mellem videnskab og erhvervsliv og
konsolidere de implementerende organer for forskning og innovation.
Udfærdiget i Bruxelles, den
[…].
På Rådets vegne
Formand
DA
7
DA