Europaudvalget 2019
KOM (2019) 0538
Offentligt
2059482_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 5.6.2019
COM(2019) 538 final
Henstilling med henblik på
RÅDETS AFGØRELSE
om konstatering af, at Rumænien ikke har truffet virkningsfulde foranstaltninger som
reaktion på Rådets henstilling af 4. december 2018
{SWD(2019) 533 final}
DA
DA
kom (2019) 0538 - Ingen titel
2059482_0002.png
Henstilling med henblik på
RÅDETS AFGØRELSE
om konstatering af, at Rumænien ikke har truffet virkningsfulde foranstaltninger som
reaktion på Rådets henstilling af 4. december 2018
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97
1
, særlig artikel 10, stk. 2, fjerde
afsnit,
under henvisning til henstilling fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
I juni 2017 og juni 2018 fastslog Rådet i henhold til traktatens artikel 121, stk. 4, at
der i Rumænien var konstateret en væsentlig afvigelse fra landets mellemfristede
budgetmålsætning eller fra tilpasningsstien i retning af denne målsætning. Som følge
af den konstaterede væsentlige afvigelse rettede Rådet i hvert tilfælde en henstilling
til Rumænien om at træffe de nødvendige politiske foranstaltninger til at rette op på
den væsentlige afvigelse.
Den 4. december 2018 konkluderede Rådet
2
, at Rumænien ikke havde truffet
virkningsfulde foranstaltninger som reaktion på Rådets henstilling af 22. juni 2018
3
.
Den 4. december 2018 rettede Rådet derfor en revideret henstilling
4
til Rumænien
om at træffe de fornødne foranstaltninger til at sikre, at den nominelle vækst i de
primære offentlige nettoudgifter ikke oversteg 4,5 % i 2018, hvilket svarer til en årlig
strukturel tilpasning på 1,0 % af BNP. Rådet henstillede også til Rumænien om at
anvende alle uventede indtægter til at nedbringe underskuddet, ligesom Rådet
henstillede, at foranstaltninger til budgetkonsolidering bør sikre en varig forbedring
af den offentlige strukturelle saldo på en vækstfremmende måde. Rådet gav
Rumænien en frist indtil den 15. april 2019 til at aflægge rapport om de
foranstaltninger, som landet har truffet som reaktion på henstillingen af 4. december
2018.
Den 14. og 15. marts 2019 aflagde Kommissionen et udvidet overvågningsbesøg i
Rumænien med henblik på overvågning på stedet i henhold til artikel -11, stk. 2, i
forordning (EU) nr. 1466/97. Efter at have meddelt de rumænske myndigheder sine
foreløbige undersøgelsesresultater aflagde Kommissionen rapport til Rådet om
resultaterne den 5. juni 2019. Resultaterne er offentliggjort. Det fremgår af
EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1.
EUT L 323 af 19.12.2018, s. 16.
EUT C 223 af 27.6.2018, s. 3.
EUT C 460 af 21.12.2018, s. 1.
(2)
(3)
1
2
3
4
DA
1
DA
kom (2019) 0538 - Ingen titel
Kommissionens rapport, at de rumænske myndigheder ikke har til hensigt at
efterleve Rådets henstilling af 4. december 2018. De rumænske myndigheder
bekræftede over for Kommissionen, at regeringen ikke har til hensigt at foretage den
strukturelle tilpasning, der er omhandlet i henstillingen. De bestræber sig fortsat på at
holde det samlede underskud under traktatens tærskelværdi på 3 % af BNP for at
undgå, at landet underlægges stabilitets- og vækstpagtens korrigerende del. I 2019-
budgettet er der opstillet et mål for det offentlige underskud opgjort efter
periodiseringsprincippet på 2,8 % af BNP. Efter regeringens egne skøn på
tidspunktet for besøget indebærer dette underskud en strukturel tilpasning på ca.
0,1 % i forhold til 2018, hvilket ligger væsentligt under den tilpasning, der er
omhandlet i Rådets henstilling.
(4)
Den 20. april 2018, dvs. efter den frist, som Rådet havde fastsat, forelagde de
rumænske myndigheder en rapport om de foranstaltninger, de har truffet som
reaktion på Rådets henstilling af 4. december 2018. I rapporten gentog
myndighederne, at deres mål for 2019 er et samlet underskud på 2,8 % af BNP og
kun en marginal forbedring af det strukturelle underskud. Den finanspolitiske
virkning af de indberettede foranstaltninger ligger langt under kravet i Rådets
henstilling.
På grundlag af Kommissionens forårsprognose 2019 forventes væksten i de primære
offentlige nettoudgifter i 2019 at nå op på 11,6 %, hvilket er et godt stykke over
udgiftsbenchmarket på 4,5 %. Der forventes en forværring af den strukturelle saldo
på 0,7 % af BNP i 2019, således at der opstår et underskud på 3,6 % af BNP Dette er
stik modsat den strukturelle forbedring på 1,0 % af BNP i forhold til 2018, der er
omhandlet i henstillingen. Begge søjler peger derfor i retning af en risiko for
afvigelse fra den tilpasning, der er omhandlet i henstillingen. Udgiftsbenchmarket
tyder på en afvigelse på 2,1 % af BNP. Den strukturelle saldo bekræfter denne
antagelse, idet den dog tyder på en lidt mindre afvigelse på 1,7 % af BNP. Den lidt
mindre afvigelse, som den strukturelle saldo tyder på, skyldes ekstraordinære
indtægter og en højere BNP-deflator. Når disse faktorer tages i betragtning, bekræfter
den overordnede vurdering en afvigelse fra den tilpasning, der er omhandlet i
henstillingen.
Den forventede stigning i underskuddet i forhold til 2018 er som i tidligere år
overvejende drevet af stigende udgifter til aflønning af offentligt ansatte. Siden
Kommissionens efterårsprognose 2018, som dannede grundlag for Rådets henstilling
af 4. december 2018, har myndighederne indført nye skatter på telekommunikations-,
energi- og banksektoren. De har til gengæld indrømmet skattelettelser i bygge- og
anlægssektoren og forhøjet visse sociale ydelser.
Ovennævnte resultater fører til den konklusion, at Rumæniens reaktion på Rådets
henstilling af 4. december 2018 har været utilstrækkelig. Den finanspolitiske indsats
er langt fra tilstrækkelig til at opfylde målet om en årlig strukturel tilpasning på
1,0 % af BNP i 2019 svarende til en nominel vækst i de primære offentlige
nettoudgifter på højst 4,5 % i 2018
(5)
(6)
(7)
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Rumænien har ikke truffet virkningsfulde foranstaltninger som reaktion på Rådets henstilling
af 4. december 2018.
DA
2
DA
kom (2019) 0538 - Ingen titel
Artikel 2
Denne afgørelse er rettet til Rumænien.
Udfærdiget i Bruxelles, den
[…].
På Rådets vegne
Formand
DA
3
DA