kom (2019) 0557 (forslag) - RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Rapport om det europæiske kvotemarkeds funktion

Europaudvalget 2019
KOM (2019) 0557
Offentligt

EUROPA-

KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 16.1.2020

COM(2019) 557 final/2

CORRIGENDUM

This document corrects document COM/2019/557 final of 31.10.2019.

Concerns all language versions.

Corrections to the following clerical mistakes have been made:

- Correction of the title of Directive 2003/87/EC on p. 6, footnote 3;

- Addition of Spain to the list of Member States which have EU ETS installations emitting

PFCs and N2O on p. 8;

- Addition of reference to the OJ publication of Directive 2014/65/EU on p. 10, footnote 14;

- Correction of the inconsistent and incorrect use of decimal commas and points in Tables 4

and 7;

- Correction of the number of total cancelled auctions on p. 21;

- Correction of the publication date of Regulation (EU) No 600/2014 on p. 34, footnote 61;

- Correction of the title of DG Climate Action in Figures 2, 3, 4, and 5, in Tables 6 and 8, as

well as in Tables 1.1., 1.2 and 1.3 of Annex 1, and Table 4.1. of Annex 4.

The text shall read as follows:

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

Rapport om det europæiske kvotemarkeds funktion

kom (2019) 0557 (forslag) - RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Rapport om det europæiske kvotemarkeds funktion

Indholdsfortegnelse

Akronymer og forkortelser ..................................................................................................................... 2

RESUMÉ ................................................................................................................................................ 4

1. INDLEDNING .................................................................................................................................... 5

2.1 Omfang af aktiviteter, anlæg og luftfartøjsoperatører....................................................................... 6

2.2 EU-registret og EU-transaktionsjournalen (EUTL) .......................................................................... 8

3. KVOTEMARKEDETS FUNKTION I 2018 ...................................................................................... 9

3.1. Udbud: Kvoter bragt i omsætning.............................................................................................. 10

3.1.1. Loft...................................................................................................................................... 10

3.1.2. Udstedte kvoter ................................................................................................................... 12

3.1.2.1. Gratistildeling .............................................................................................................. 12

3.1.2.2. NER300-programmet og innovationsfonden ............................................................... 14

3.1.2.3. Kompensation af indirekte kulstofomkostninger ......................................................... 16

3.1.2.4. Bortauktionering af kvoter

...........................................................................................

3.1.2.5. Undtagelse for fuld auktionering for el- og varmeproduktionen ................................. 21

3.1.3. Internationale kreditter ........................................................................................................ 24

3.2. Efterspørgsel: kvoter, der er taget ud af omsætning .................................................................. 24

3.3. Ligevægt mellem udbud og efterspørgsel .................................................................................. 25

4. LUFTFART ...................................................................................................................................... 29

5. MARKEDSTILSYN ......................................................................................................................... 31

5.1. Juridisk og skattemæssig behandling af emissionskvoter .......................................................... 32

6. OVERVÅGNING, RAPPORTERING OG VERIFIKATION AF EMISSIONER .......................... 34

7. OVERSIGT OVER ADMINISTRATIVE ORDNINGER ............................................................... 36

8. OVERHOLDELSE OG HÅNDHÆVELSE ..................................................................................... 37

9. Konklusioner og fremtidsudsigter ..................................................................................................... 38

BILAG .................................................................................................................................................. 39

kom (2019) 0557 (forslag) - RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Rapport om det europæiske kvotemarkeds funktion

Akronymer og forkortelser

AVR

CCS

CCU

CDM

CER'er

CORSIA

CSCF

EØS

EEA

EEX

EIB

ERU'er

ESMA

EU ETS

EUTL

GHG

ICAO

ICE

Akkrediterings- og verifikationsforordningen (Accreditation and Verification

Regulation)

Kompetent myndighed

Opsamling og lagring af CO

(Carbon Capture and Storage)

Opsamling og anvendelse af CO

(Carbon Capture and Utilisation)

Mekanisme for bæredygtig udvikling (Clean Development Mechanism)

Godkendte emissionsreduktioner (Certified Emission Reductions)

-kompensation og -reduktion for international luftfart (Carbon Offsetting and

Reduction Scheme for International Aviation)

Tværsektoriel korrektionsfaktor

Den Europæiske Organisation for Akkreditering (European Cooperation for

Accreditation)

Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde

Det Europæiske Miljøagentur

Den Europæiske Energibørs (European Energy Exchange)

Den Europæiske Investeringsbank

Emissionsreduktionsenheder (Emission Reduction Units)

Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed

Den Europæiske Unions Emissionshandelssystem (European Union Emissions

Trading System)

EU-transaktionsjournalen (European Union Transaction Log)

Drivhusgasser (Greenhouse Gas)

Organisationen for International Civil Luftfart (International Civil Aviation

Organization)

InterContinental Exchange Futures Europe

InnovFin EDP Energidemonstrationsprojekter under InnovFin

MAR

MiFID2

MiFIR

MRR

Fælles gennemførelse (Joint Implementation)

Markedsmisbrugsforordningen (Market Abuse Regulation)

Direktivet om markeder for finansielle instrumenter (Directive on Markets in

Financial Instruments)

Forordningen om markeder for finansielle instrumenter (Regulation on Markets in

Financial Instruments)

Overvågnings- og rapporteringsforordningen (Monitoring and Reporting Regulation)

kom (2019) 0557 (forslag) - RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Rapport om det europæiske kvotemarkeds funktion

MRVA

MSR

NAB

NER

OTC

PFC

RES

SARP'er

TNAC

Overvågning, rapportering, verificering og akkreditering (Monitoring, Reporting,

Verification and Accreditation)

Markedsstabilitetsreserven (Market Stability Reserve)

Nationalt akkrediteringsorgan (National Accreditation Body)

Reserve for nytilkomne (New Entrants Reserve)

Over-the-counter

Perfluorcarboner

Vedvarende energikilder (Renewable Energy Sources)

Standarder og anbefalet praksis under CORSIA

Samlet mængde kvoter i omsætning (Total Number of Allowances in Circulation)

kom (2019) 0557 (forslag) - RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Rapport om det europæiske kvotemarkeds funktion

RESUMÉ

I 2018 faldt emissionerne fra anlæg, der er omfattet af EU's emissionshandelssystem (EU ETS),

med 4,1 % i forhold til 2017. Faldet skyldes primært el- og varmeproduktionen, mens

emissionerne fra industrien kun faldt let (se tabel 7 i afsnit 3.2). De verificerede emissioner fra

luftfart steg fortsat, svarende til en stigning på 3,9 % sammenholdt med 2017 (se tabel 8 i afsnit

4).

Efter vedtagelsen af det reviderede EU ETS-direktiv er fokus nu flyttet over på gennemførelsen af

de nye bestemmelser forud for fase 4. Gennemførelsesarbejdet er i fuld gang, og der er i løbet af

det sidste år blevet vedtaget ny gennemførelseslovgivning om kulstoflækagelisten, regler om

gratistildeling, innovationsfonden, bortauktionering, MRVA og EU-registret (se afsnit 2.2, 3.1.2

og 6.1).

Indikatoren for markedsstabilitetsreservens overskud blev offentliggjort for tredje gang og androg

1 654 909 824 kvoter. Offentliggørelsen vil fortsat medføre, at kvoter overføres til reserven,

hvilket vil mindske auktionsmængden med næsten 40 % eller tæt på 397 mio. kvoter i 2019 (se

afsnit 3.3).

I 2018 førte et styrket kulstofprissignal på det europæiske kvotemarked til rekordhøje indtægter

på ca. 14 mia. EUR fra bortauktionering af kvoter for medlemsstaterne. Medlemsstaterne

anvendte eller planlagde at anvende næsten 70 % af disse indtægter til specifikke klima- og

energirelaterede formål i løbet af året (se afsnit 3.1.2.4)

kom (2019) 0557 (forslag) - RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Rapport om det europæiske kvotemarkeds funktion

1. INDLEDNING

EU's emissionshandelssystem (EU ETS) har siden 2005 været hjørnestenen i EU's strategi for at

mindske drivhusgasemissionerne fra industrien og el- og varmeproduktionen. Det bidrager i betydelig

grad til at nå EU's overordnede mål om frem til 2020 at reducere drivhusgasemissionerne med 20 % i

forhold til 1990-niveauet. Selv om EU er på vej til at overgå dette mål, vil en reduktion af

drivhusgasemissionerne på mindst 40 % (som led i EU's nuværende klima- og energipolitiske ramme

for 2030) og på mindst 50 % og på vej mod 55 % på en ansvarlig måde (i overensstemmelse med de

politiske retningslinjer

for den tiltrædende Kommission) kræve fortsatte fremskridt.

Efter at revisionen af EU ETS

for fase 4 trådte i kraft i april 2018, vedtages

gennemførelseslovgivningen for den fjerde handelsperiode i et hurtigt tempo. I løbet af det seneste år

er der blevet vedtaget gennemførelseslovgivning om den nye kulstoflækageliste og regler om

gratistildeling, og den retlige ramme for EU-registret er blevet revideret med de krævede justeringer

til fase 4. Reglerne for operationaliseringen af innovationsfonden

—

ETS' vigtigste instrument til

finansieringen af innovative lavemissionsteknologier og banebrydende innovation i fase 4

—

er blevet

fastlagt. Samtidig er auktioneringsforordningen blevet revideret, således at de første 50 mio. kvoter til

innovationsfonden kan bortauktioneres i 2020. En anden revision, der har til formål at etablere den

institutionelle ramme for bortauktioneringen af kvoter til innovationsfonden og moderniseringsfonden

i fase 4, blev vedtaget af Kommissionen i august 2019. Sidst men ikke mindst er rammen for

overvågning, rapportering, verifikation og akkreditering (MRVA) i EU ETS blevet opdateret med

henblik på at forbedre og præcisere de eksisterende regler baseret på gennemførelseserfaringerne fra

fase 3. Kommissionen er i gang med hurtigt at færdiggøre de resterende gennemførelsesbestemmelser

med henblik på at få dem vedtaget inden januar 2021, når den nye handelsperiode indledes.

De lovgivningsmæssige ændringer, der er vedtaget i de seneste år for at løse problemet med

overskuddet af kvoter på kvotemarkedet, er også begyndt at bære frugt. Siden offentliggørelsen af den

seneste rapport om situationen på kvotemarkedet er indikatoren for markedsstabilitetsreservens

overskud blevet offentliggjort for tredje gang. På grundlag af indikatoren og den reviderede EU ETS-

lovgivning vil auktionsmængden i 2019 blive reduceret med næsten 400 mio. kvoter, svarende til

24 % af overskuddet.

Det seneste år har også været præget af øget tillid blandt markedsdeltagerne, som blev afspejlet i et

styrket kulstofprissignal. De højere priser på emissionskvoter førte til en markant stigning i

medlemsstaternes samlede indtægter fra bortauktionering. I 2018 beløb de samlede indtægter sig til

14 mia. EUR, mere end det dobbelte af indtægterne i 2017. Ifølge de oplysninger, som

medlemsstaterne har indgivet, blev næsten 70 % af disse indtægter anvendt (eller var afsat) til

specifikke klima- og energirelaterede formål i løbet af 2018.

Denne rapport om det europæiske kvotemarkeds funktion fremlægges i overensstemmelse med

kravene i artikel 10, stk. 5, og artikel 21, stk. 2, i direktiv 2003/87/EF

(EU ETS-direktivet). Som

fastsat i direktivet er formålet med rapporten regelmæssigt at gøre status over udviklingen på det

europæiske kvotemarked på årsbasis.

https://ec.europa.eu/commission/sites/beta-political/files/political-guidelines-next-commission_en.pdf.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/410 af 14. marts 2018 om ændring af direktiv 2003/87/EF for

yderligere at fremme omkostningseffektive emissionsreduktioner og lavemissionsinvesteringer, og afgørelse (EU)

2015/1814 (EUT L 76 af 19.3.2018, s. 3).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for

drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32).

kom (2019) 0557 (forslag) - RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Rapport om det europæiske kvotemarkeds funktion

Rapporten dækker 2018, men fremlægger også initiativer, der er foreslået eller vedtaget i første

halvdel af 2019.

Medmindre andet er angivet, omfatter denne rapport data, der var tilgængelige for offentligheden og

Kommissionen ved udgangen af juni 20194. Generelle og beskrivende oplysninger om forskellige

aspekter af EU ETS vises i bokse undervejs i rapporten.

2. EU ETS' INFRASTRUKTUR

2.1 Omfang af aktiviteter, anlæg og luftfartøjsoperatører

EU's emissionshandelssystem anvendes i de 31 lande i det Europæiske Økonomiske

Samarbejdsområde (EØS). Det begrænser emissionerne fra cirka 11 000 energikraftværker og

produktionsanlæg samt lidt over 500 luftfartøjsoperatører, som flyver mellem lufthavnene inden

for EØS. Det dækker omkring 39 % af EU's drivhusgasemissioner.

I fase 3 (2013-2020)* er de sektorer med stationære anlæg, der reguleres af EU ETS,

energiintensive industrier, herunder kraftværker og andre fyringsanlæg, med en samlet nominel

indfyret effekt på over 20 MW (bortset fra anlæg til forbrænding af farligt affald eller kommunalt

affald), olieraffinaderier, koksovne, jern og stål, cementklinker, glas, kalk, mursten, keramik,

papirmasse, papir og pap, aluminium, produktion af petrokemikalier, ammoniak, salpetersyre,

adipinsyre samt glyoxal og glyoxylsyre, CO

-opsamling, transport i rørledninger og geologisk

lagring af CO

Hvad luftfart angår, blev EU ETS begrænset til flyvninger inden for EØS i perioden 2013-2016 i

afventning på Den Internationale Organisation for Civil Luftfarts (ICAO) vedtagelse af en global

tilgang. For at støtte udviklingen af ordningen for CO

-kompensation og -reduktion for

international luftfart (CORSIA) blev begrænsningen af flyvninger inden for EØS i 2017 forlænget

indtil 2023 (se kapitel 4).

EU ETS omfatter kuldioxidemissioner (CO

), men også dinitrogenoxidemissioner (N

O) fra al

produktion af salpetersyre, adipinsyre, glyoxylsyre og glyoxal samt perfluorcarbonemissioner

(PFC) fra aluminiumproduktion. Selv om deltagelse i EU ETS er obligatorisk, er det i nogle

sektorer kun anlæg over en vis størrelse, der er medtaget. Deltagerlandene kan desuden udelukke

små anlæg (der udsender under 25 000 ton CO

) fra systemet, hvis der er tilsvarende alternative

foranstaltninger på plads. I fase 4 kan meget små udledere (der har indberettet

udledningsmængder på under 2 500 ton CO

i de seneste tre år) undtages fra EU ETS, hvis der

foreligger forenklede overvågningsordninger til at vurdere mængden af deres emissioner.

Deltagerlandene kan også føje flere sektorer og drivhusgasemissioner til EU ETS under såkaldt

"opt-in".

* Oplysninger om fase 1 og 2 i EU ETS kan findes her: https://ec.europa.eu/clima/policies/ets/pre2013_en.

Skæringsdatoen er den 28. juni 2019.

kom (2019) 0557 (forslag) - RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Rapport om det europæiske kvotemarkeds funktion

Ifølge de artikel 21-rapporter, som deltagerlandene

har indsendt i 2019, var der i alt 10 744 tilladte

anlæg i 2018.

Som det var tilfældet i tidligere år, var de forbrændte brændstoffer inden for EU ETS i 2018 stadig i

overvældende grad fossile brændstoffer. 29 andre lande rapporterede imidlertid også om brug af

biomasse på 2 181 anlæg (20,3 % af alle anlæg). To lande (LI og MT) rapporterede ikke om brug af

biomasse. De samlede emissioner fra biomasse i 2018 udgjorde omkring 151 mio. ton CO

(9 % af de

indberettede ETS-emissioner), hvilket kun er en lille stigning fra de 145 mio. ton CO

i 2017 (8 % af

de indberettede ETS-emissioner). Af disse havde 99,2 % en værdi på nul

. For 2018 var der ingen

lande, der rapporterede om brug af biobrændstof for luftfartøjsoperatører, mens kun Sverige havde

rapporteret om sådan brug for to luftfartøjsoperatører for 2017.

Inden for de anlægskategorier, der er baseret på årlige emissioner

, viser 2018-oplysningerne som i de

foregående år, at 72 % af anlæggene er anlæg i kategori A, næsten 21 % er anlæg i kategori B, og lidt

over 7 % er anlæg i kategori C. 6 113 anlæg blev indberettet som "anlæg med små

emissionsmængder"

(57 % af den samlede mængde).

Hvad angår de EU ETS-aktiviteter, der udleder andre drivhusgasemissioner end CO

, er der

rapporteret om tilladelser for primær aluminium og perfluorcarboner (PFC'er) i 13 lande (PFC) (DE,

FR, EL, ES, IS, IT, NL, NO, RO, SE, SI, SK og UK), mens der er rapporteret om tilladelser for

salpetersyreproduktion og N

O i 21 lande (alle undtagen CY, DK, EE, ES, IE, IS, LI, LU, LV, MT og

SI). De andre N

O-sektorer

—

adipinsyreproduktion samt glyoxal- og glyoxylsyreproduktion

—

rapporteret i henholdsvis tre (DE, FR og IT) og to (DE og FR) lande. Kun Norge og Østrig

rapporterede om CO

-opsamling og -lagring.

Som sidste år har syv lande (ES, FR, HR, IS, IT, SI og UK) benyttet muligheden for at udelukke små

udledere fra EU ETS, jf. artikel 27 i EU ETS-direktivet. Emissioner, der ikke var medtaget i 2018,

udgjorde 2,92 mio. ton CO

(omkring 0,17 % af de samlede verificerede emissioner, sammenlignet

med 0,16 % året før).

Ifølge artikel 21-rapporterne i 2019 har otte lande (BE, DK, FR, HR, HU, LI, LT og NL) indtil videre

benyttet sig af bestemmelsen i artikel 13 i Kommissionens forordning om overvågning og

rapportering af drivhusgasemissioner

, der giver mulighed for at anvende forenklede

overvågningsplaner i tilfælde af lav risiko for stationære anlæg. Med hensyn til luftfartøjsoperatører

med lave emissioner har tre lande rapporteret brug af denne bestemmelse (BE, IS og PL) siden 2018.

Med hensyn til artikel 21-rapporterne omfatter "deltagerlande" eller blot "lande" de 28 EU-medlemsstater plus EØS-

landene (Island, Norge og Liechtenstein).

I EU ETS er emissionsfaktoren for biomasse fastsat til nul, hvis definitionen af udtrykket "biomasse" er opfyldt, og hvis

—

for så vidt angår biobrændstoffer og flydende biobrændsler

—

bæredygtighedskriterierne i artikel 17, stk. 1, i

direktiv 2009/28/EF (direktivet om vedvarende energi) er opfyldt. Der skal ikke returneres kvoter for emissioner med

nulværdi. I 2019 rapporterede tre deltagerlande (LV, LT og DK) kun energiindholdet af biomasse med nulværdi og ikke de

faktiske emissioner i deres artikel 21-rapporter. Deres emissioner er derfor ikke medregnet i den angivne total.

Kategori C-anlæg udleder over 500 000 ton CO

e om året, kategori B-anlæg mellem 500 000 og 50 000 ton CO

e om året,

og kategori A-anlæg under 50 000 ton CO

e om året. Se Kommissionens forordning (EU) nr. 601/2012 af 21. juni 2012 om

overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (EUT

L 181 af 12.7.2012, s. 30).

Anlæg med små emissionsmængder er en delgruppe under kategori A-anlæg, der udleder under 25 000 ton CO

e om året

(se artikel 47, stk. 2, i forordning (EU) nr. 601/2012).

Kommissionens forordning (EU) nr. 601/2012 af 21. juni 2012 om overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner i

medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (EUT L 181 af 12.7.2012, s. 30).

kom (2019) 0557 (forslag) - RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Rapport om det europæiske kvotemarkeds funktion

I 2018 blev det indberettet, at 655 luftfartøjsoperatører har en overvågningsplan (sammenholdt med

541 for 2017 og 503 for 2016). 50 % (328) af de anmeldte operatører var kommercielle, mens de

øvrige 50 % (327) var ikke-kommercielle

I alt 287 (44 %) betegnes som små udledere

(sammenholdt med 280 (52 %) i 2017 og 249 (50 %) i 2016).

2.2 EU-registret og EU-transaktionsjournalen (EUTL)

EU-registret og EU-transaktionsjournalen (EUTL) sporer ejerskabet af de almindelige kvoter og

luftfartskvoter ved at registrere mængderne på deres konti og transaktioner mellem konti.

Registrene føres og vedligeholdes af Kommissionen, mens de nationale registeradministratorer i

deltagerlandene er kontaktpunkt for repræsentanterne for kontiene (virksomheder og fysiske

personer). Mens EU-registret fører regnskab med de stationære anlæg og luftfartøjsoperatører,

kontrollerer, registrerer og autoriserer EUTL automatisk alle transaktioner mellem konti og sikrer

dermed, at alle transaktioner opfylder EU ETS-bestemmelserne.

De data, der er registreret i EU-registret og EUTL'en, er en vigtig kilde til information til

forskellige

typer

ETS-rapportering,

såsom

beregningen

indikatoren

for

markedsstabilitetsreservens overskud (se afsnit 3.3) og rapportering foretaget af Det Europæiske

Miljøagentur (EEA). EUTL'en sikrer også gennemsigtighed i EU ETS, idet der offentliggøres*

oplysninger om tildelingsrettigheder samt de stationære anlægs og luftfartøjsoperatørers

overholdelse af ETS-bestemmelserne.

* Oplysninger offentliggjort af EUTL'en kan findes på: https://ec.europa.eu/clima/ets/.

EU-registret og EUTL'en var fuldt operationelle 365 dage døgnet rundt i hele 2018 med kun mindre

afbrydelser på i alt ca. 26 timer på grund af tekniske opgraderinger.

Fra den 1. januar 2019 suspenderede Kommissionen

alle processer for Det Forenede Kongerige

vedrørende gratistildeling, bortauktionering og udveksling af internationale kreditter i

overensstemmelse med de foranstaltninger

, der er vedtaget for at beskytte EU ETS' miljømæssige

integritet i tilfælde, hvor EU-lovgivningen ikke længere finder anvendelse på en medlemsstat, der

udtræder af Unionen.

I marts 2019 blev Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/1122

om reglerne for driften af

EU-registret i den næste EU ETS-handelsperiode (2021-2030) vedtaget. Med forordningen kan EU-

registret opfylde de krav til fase 4, der er fastsat i det reviderede EU ETS-direktiv. Eksempelvis

tilpasses funktionerne, således at kvoter gælder på ubestemt tid og kun kan anvendes til at dække

emissioner fra og med det første år i den tiårsperiode, i hvilken de er udstedt, og det sikres, at

Et eksempel på en kommerciel luftfartøjsoperatør kan være et rutefly, der leverer tjenesteydelser til offentligheden. Et

eksempel på en ikke-kommerciel luftfartøjsoperatør kan være et privatejet luftfartøj.

Commission Decision C(2018) 8707 af 17.12.2018 on instructing the central administrator to temporarily suspend the

acceptance by the European Union Transaction Log of relevant processes for the United Kingdom relating to free allocation,

auctioning and the exchange of international credits.

Kommissionens forordning (EU) 2018/208 af 12. februar 2018 om ændring af forordning (EU) nr. 389/2013 om oprettelse

af et EU-register (EUT L 39 af 13.2.2018, s. 3).

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/1122 af 12. marts 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2003/87/EF for så vidt angår driften af EU-registret (EUT L 177 af 2.7.2019, s. 3).

kom (2019) 0557 (forslag) - RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Rapport om det europæiske kvotemarkeds funktion

internationale kreditter ikke kan anvendes til at dække emissioner fra og med 2021. Med den nye

forordning bringes reglerne for EU-registret i overensstemmelse med kravene i

finansmarkedslovgivningen efter klassificeringen af emissionskvoter som "finansielle instrumenter" i

direktiv 2014/65/EU

fra den 3. januar 2018 og med kravene i de reviderede databeskyttelsesregler.

3. KVOTEMARKEDETS FUNKTION I 2018

Dette kapitel indeholder oplysninger om aspekter vedrørende udbud og efterspørgsel af kvoter i ETS.

Afsnittet om udbudssiden indeholder oplysninger om loftet, gratistildeling, NER300-programmet

(herunder forberedelser til den kommende innovationsfond), bortauktionering, undtagelse for fuld

auktionering for el- og varmeproduktionen (artikel 10c) og brug af internationale kreditter samt et

afsnit om kompensationsordninger for indirekte CO

-omkostninger.

På efterspørgselssiden gives der oplysninger om antallet af verificerede emissioner og om

afbalanceringen af kvoteudbud og -efterspørgsel på kvotemarkedet via markedsstabilitetsreserven

(MSR).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om

ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU.

kom (2019) 0557 (forslag) - RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Rapport om det europæiske kvotemarkeds funktion

3.1. Udbud: Kvoter bragt i omsætning

3.1.1. Loft

Loftet er den absolutte mængde drivhusgasser, der må udledes af omfattede enheder for at sikre, at

målet for reduktion af emissioner nås. Loftet svarer til antallet af kvoter, der er bragt i omsætning i

en given handelsperiode. I fase 3 anvendes et fælles EU-loft, som erstatter det tidligere system med

nationale lofter.

Loftet i 2013 for emissioner fra stationære anlæg blev sat til 2 084 301 856 kvoter. Dette loft

mindskes år for år med en lineær reduktionsfaktor på 1,74 % af den gennemsnitlige samlede

mængde kvoter tilladt på årsbasis fra 2008-2012. Hermed sikres det, at antallet af kvoter, som kan

anvendes af stationære anlæg, vil være 21 % lavere i 2020 end i 2005.

Loftet i luftfartssektoren blev oprindeligt fastsat til 210 349 264 luftfartskvoter pr. år, hvilket er

5 % under det gennemsnitlige årlige niveau af emissioner fra luftfarten i 2004-2006. Det blev øget

med 116 524 luftfartskvoter pr. 1. januar 2014 for at tilpasse til Kroatiens tiltrædelse af EU ETS.

Loftet skulle afspejle lovgivningen i 2008*, som bestemte, at alle flyvninger fra, til og inden for

EØS skulle være omfattet af EU ETS. Dog blev anvendelsesområdet for EU ETS midlertidigt

begrænset til flyvninger inden for EØS i perioden 2013-2016 for at støtte udviklingen af den

globale ICAO-foranstaltning og stabilisere emissionerne fra international luftfart på 2020-niveauet.

Antallet af luftfartskvoter, der blev bragt i omsætning i 2013-2016, var derfor betydeligt lavere end

det oprindelige loft. For at støtte udviklingen af ICAO's globale foranstaltning blev begrænsningen

af flyvninger inden for EØS i 2017 forlænget indtil 2023 (se kapitel 4).

* Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/101/EF af 19. november 2008 om ændring af direktiv 2003/87/EF med

henblik på inddragelse af luftfarten i ordningen for handel med drivhusgasemissionskvoter i Fællesskabet.

Tabel 1 viser tallene for loftet for det årlige antal kvoter for stationære anlæg og luftfartskvoter

omsætning under fase 3 i EU ETS.

Antallet af tilladte luftfartskvoter i omsætning siden 2013 er resultatet af en bottom-up-tilgang med udgangspunkt i

gratistildeling (bestemt på basis af aktivitetsbaserede benchmarks for operatørernes aktivitet inden for EØS). Antallet af

bortauktionerede kvoter afledes ud fra det faktum, at gratiskvoter (herunder en særlig reserve til senere fordeling til

hurtigtvoksende luftfartøjsoperatører og nytilkomne) bør udgøre 85 % af totalen, mens bortauktionering bør udgøre 15 %.

kom (2019) 0557 (forslag) - RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Rapport om det europæiske kvotemarkeds funktion

Tabel 1: ETS-loft 2013-2020

År

Årligt loft (anlæg)

Årlige kvoter i omsætning

2013

2 084 301 856

32 455 296

2014

2 046 037 610

41 866 834

2015

2 007 773 364

50 669 024

2016

2017

2018

2019

2020

1 969 509 118

1 931 244 873

1 892 980 627

1 854 716 381

1 816 452 135

38 879 316

38 711 651

38 909 625

35 172 897

De ajourførte tal omfatter udveksling af internationale kreditter ud over de gratis tildelinger og bortauktionerede mængder.

Omfatter oplysninger fra 2019-auktionskalenderen for luftfart. For 2019 er der ikke medtaget data for Det Forenede

Kongerige som følge af de foranstaltninger, som Kommissionen har vedtaget for at beskytte EU ETS' miljømæssige

integritet i tilfælde, hvor EU-lovgivningen ikke længere finder anvendelse på en medlemsstat, der udtræder af Unionen (se

afsnit 2.2).

kom (2019) 0557 (forslag) - RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Rapport om det europæiske kvotemarkeds funktion

3.1.2. Udstedte kvoter

3.1.2.1. Gratistildeling

Selv om bortauktionering i fase 3 er standardmetoden for tildeling af emissionskvoter, tildeles et

betydeligt antal kvoter stadig gratis. Følgende principper finder anvendelse:



Elproduktion modtager ikke gratiskvoter.

Gratiskvoter til fremstillingsindustrien fordeles efter EU-harmoniserede regler.

Gratistildeling er baseret på resultatparametre for at styrke incitamentet til at reducere

drivhusgasemissioner og belønne de mest effektive anlæg.

Der er oprettet en EU-dækkende reserve for nytilkomne (NER) for nye industrianlæg og

anlæg, der i betydelig grad mindsker kapaciteten, svarende til 5 % af den samlede mængde

kvoter i fase 3.

Gratis kvoter tildeles industrianlæg, som skal håndtere risici for kulstoflækager (en situation, hvor

virksomhederne flytter produktionen til tredjelande med mere lempelige begrænsninger på

drivhusgasemissioner, hvilket kan føre til en stigning i deres samlede emissioner). De sektorer og

delsektorer, der vurderes at være i væsentlig risiko for kulstoflækage, figurerer på en

kulstoflækageliste*. Listen omfattede oprindelig perioden 2015-2019, men med det reviderede EU

ETS-direktiv er denne forlænget til den 31. december 2020.

* Den aktuelle kulstoflækageliste kan findes her: http://eur-lex.europa.eu/legal-

content/DA/ALL/?uri=CELEX:32014D0746

I løbet af fase 3 vil 43 % af den samlede mængde disponible kvoter blive tildelt gratis, mens den andel

af kvoter, som medlemsstaterne bortauktionerer, udgør omkring 57 %.

Den oprindelige reserve for nytilkomne omfattede efter fradrag af 300 mio. kvoter til NER300-

programmet 480,2 mio. kvoter. Frem til juni 2019 er 167,9 mio. kvoter blevet reserveret til 937 anlæg

for hele fase 3. De resterende NER udgør 312,3 mio. kvoter. Det forventes, at et betydeligt antal af

disse kvoter ikke vil blive tildelt. Ved udgangen af fase 3 vil de blive overført til

markedsstabilitetsreserven, hvoraf 200 mio. vil blive anvendt til at etablere NER til fase 4.

Ved udgangen af juni 2019 var gratistildelingen blevet reduceret med ca. 457 mio. kvoter på grund af

anlæg, der er lukket eller har reduceret deres produktion eller produktionskapacitet i forhold til den

kapacitet, der lå til grund for beregning af fase 3-tildelingen.

kom (2019) 0557 (forslag) - RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Rapport om det europæiske kvotemarkeds funktion

Tabel 2: Antal kvoter (i mio.) tildelt gratis til industrien fra 2013 til 2019

2013

Gratistildeling

(EU-28 + EØS- og

EFTA-lande)

Tildelinger fra reserven

for nytilkomne

(investeringer i nye

virksomheder og

kapacitetsforøgelser)

Gratis kvoter, der ikke

tildeles på grund af

lukninger eller

ændringer i

produktion/produktions

kapacitet

2014

2015

2016

2017

2018

2019

903,0

874,8

847,6

821,3

796,2

771,9

748,1

11,7

15,3

18,6

21,8

23,4

23,6

22,9

40,1

58,9

70,8

67,5

71,6

75,9

71,9

Da efterspørgslen efter gratiskvoter har været større end mængden af disponible kvoter, er tildelingen

til alle anlæg, der er omfattet af EU ETS, blevet reduceret med den samme procentsats ved anvendelse

af en "tværsektoriel korrektionsfaktor"

. I 2017 blev de værdierne for den oprindelige

korrektionsfaktor revideret

For at forebygge risikoen for kulstoflækage vil gratistildeling fortsætte efter 2020 på grundlag af

benchmarkværdier, der beregnes på baggrund af resultaterne fra de 10 % mest effektive anlæg i EU.

Risikoen for kulstoflækage i forskellige sektorer er blevet vurderet på grundlag af en kombineret

indikator, der multiplicerer sektorens handelsintensitet med tredjelande med sektorens

emissionsintensitet. På grundlag af denne vurdering vedtog Kommissionen i februar 2019

kulstoflækagelisten for den næste handelsperiode

, som vil være gyldig for hele fase 4.

For at afspejle teknologiske fremskridt og innovation vil benchmarkværdierne blive ajourført to gange

i fase 4 på grundlag af konkrete data. De anlæg, der ansøger om gratistildeling for den første

tildelingsperiode (2021-2025), skal indgive de krævede data til de kompetente myndigheder senest

den 30. maj 2019. Kommissionen vil anvende disse data til at beregne hvert anlægs tildeling og til at

ajourføre benchmarkværdierne for 2021-2025. Den delegerede retsakt om revision af reglerne om

Tallene omfatter indberetninger fra medlemsstaterne modtaget frem til juni 2019. Tallene kan blive ændret i henhold til

senere indberetninger.

Oprindelig mængde inden anvendelse af de reduktioner, der er nævnt nedenfor.

Tildeling vedrørende Det Forenede Kongerige (i alt 48,0 mio. kvoter 2019) blev suspenderet i medfør af de

foranstaltninger, der er vedtaget af Kommissionen for at beskytte EU ETS' miljømæssige integritet i tilfælde, hvor EU-

lovgivningen ikke længere finder anvendelse på en medlemsstat, der udtræder af Unionen (se afsnit 2.2).

Kommissionens afgørelse 2013/448/EU (EUT L 240 af 7.9.2013, s. 27).

Kommissionens afgørelse 2017/126/EU (EUT L 19 af 25.1.2017, s. 93).

Kommissionens

delegerede

afgørelse

(EU)

2019/708

(https://eur-lex.europa.eu/legal-

content/DA/TXT/PDF/?uri=OJ:L:2019:120:FULL&from=DA).

kom (2019) 0557 (forslag) - RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Rapport om det europæiske kvotemarkeds funktion

gratistildeling for 2021-2030 blev vedtaget i december 2018

, og arbejdet med at ajourføre

benchmarkværdierne for 2021-2025 er blevet igangsat (se tillæg 7 til bilaget).

I fase 4 vil tildelingerne til de individuelle anlæg blive reguleret efter behov, så de afspejler betydelige

stigninger og fald i produktionen. For at forhindre manipulation med og misbrug af

reguleringssystemet og for at undgå unødig administration vil Kommissionen vedtage en

gennemførelsesretsakt, der fastsætter yderligere regler for justeringerne (se tillæg 7 til bilaget).

3.1.2.2. NER300-programmet og innovationsfonden

NER300 er et omfattende finansieringsprogram for demonstrationsprojekter vedrørende innovativ

lavemissionsenergi. Formålet med programmet er at demonstrere innovative teknologier til

miljømæssigt forsvarlig CO

-opsamling og -lagring (CCS-teknologier) samt til vedvarende energi

(RES-teknologier) på kommerciel skala i EU. NER300 blev finansieret ved monetarisering af

300 mio. emissionskvoter fra NER. Midlerne blev tildelt projekter, der er udvalgt via to runder

forslagsindkaldelser i henholdsvis december 2012 og juli 2014.

Innovationsfonden er én af de to lavemissionsmekanismer, der blev oprettet med det reviderede

EU ETS-direktiv for fase 4. Den vil på et konkurrencemæssigt grundlag støtte ny

markedsudvikling og kommerciel demonstration af innovative teknologier og banebrydende

innovation i sektorer, der er omfattet af EU ETS, herunder innovative vedvarende energikilder,

kulstofopsamling og -anvendelse (CCU) og energilagring. Den finansieres ved bortauktionering af

mindst 450 mio. kvoter og eventuelle uudnyttede budgetmidler fra NER300-programmet. Den

første indkaldelse af forslag er under udarbejdelse med henblik på lancering i 2020.

Som et resultat af de to indkaldelser af forslag under NER300 blev 38 RES-projekter og ét CCS-

projekt fordelt på 20 EU-medlemsstater til et samlet beløb på 2,1 mia. EUR. Heraf er syv igangsat:

bionergiprojekterne BEST i Italien og Verbiostraw i Tyskland, de landbaserede vindkraftprojekter

Windpark Blaiken i Sverige og Windpark Handalm i Østrig, havvindmølleprojekterne Veja Mate og

Nordsee One i Tyskland samt projektet vedrørende intelligente net Puglia Active Network i Italien.

Fem projekter fra den første indkaldelse forventes at blive igangsat ved udgangen af 2019, mens

forberedelserne af fire projekter fra den anden indkaldelse skrider frem, således at projekterne

forventes igangsat inden den 30. juni 2021. Som følge af den udfordrende økonomiske og politiske

situation siden oprettelsen af NER300-programmet er der ikke opnået tilstrækkelig yderligere

finansiel støtte til 19 projekter, som er blevet trukket tilbage og dermed har frigivet i alt 1,358 mia.

EUR. Fire yderligere projekter befinder sig i forskellige udviklingsfaser.

Den ændrede NER300-afgørelse

gav mulighed for at geninvestere de frigivne midler fra de

annullerede projekter fra den første indkaldelse (indtil videre 623 mio. EUR) i eksisterende

finansielle instrumenter såsom InnovFin-energidemonstrationsprojekterne og Connecting Europe-

facilitetens låneinstrument, der begge forvaltes af Den Europæiske Investeringsbank. Dette vil gøre

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/331 (https://eur-lex.europa.eu/legal-

content/DA/TXT/PDF/?uri=OJ:L:2019:059:FULL&from=DA).

Kommissionens afgørelse (EU) 2017/2172 af 20. november 2017 om ændring af afgørelse 2010/670/EU for så vidt angår

anvendelsen af ikkeudbetalte indtægter fra den første ansøgningsrunde.

kom (2019) 0557 (forslag) - RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Rapport om det europæiske kvotemarkeds funktion

det muligt at maksimere fordelene ved NER300-programmet og tiltrække yderligere private

investeringer i lavemissionsinnovation.

Indtil videre er der udvalgt tre projekter til at modtage de uudnyttede NER300-midler under

InnovFin-energidemonstrationsprojekter, hvor støtten således beløber sig til ca. 73 mio. EUR (se

tillæg 9 til bilaget).

De frigivne midler fra annullerede projekter fra den anden forslagsindkaldelse (735,5 mio. EUR indtil

videre) vil blive føjet til de ressourcer, der er disponible for innovationsfonden.

Tabel 3: NER300-projekter, der er blevet godkendt under den første og anden

forslagsindkaldelse

1. indkaldelse af forslag

Projekter under forberedelse

Igangværende projekter

Tilbagetrukne projekter

I alt

2. indkaldelse af forslag

I fase 4 vil den samlede værdi af de ressourcer, der er til rådighed for demonstrationen af innovative

teknologier og banebrydende innovation under innovationsfonden med sandsynlighed langt overstige

de 2,1 mia. EUR til NER300

. I februar 2019 blev den delegerede forordning

om anvendelsen af

innovationsfonden. Projekter i alle medlemsstater, også mindre projekter, vil være berettigede til

støtte fra fonden.

For at øge bevidstheden om innovationsfonden gennemfører Kommissionen i 2019 og første halvår

2020 opsøgende aktiviteter sammen med industrien og medlemsstaterne for at drøfte de spørgsmål

vedrørende udvælgelsen og gennemførelsen af projekter, der er centrale for hver sektor. Den første

indkaldelse af forslag under innovationsfonden planlægges gennemført i 2020 og vil blive efterfulgt af

regelmæssige indkaldelser indtil 2030.

I overensstemmelse med Kommissionens afgørelse 2010/670/EU skulle der træffes en endelig investeringsbeslutning

inden udgangen af 2016 for projekter, der er bevilget under den første forslagsindkaldelse, mens der skulle træffes beslutning

inden udgangen af juni 2018 for projekter, der er bevilget under den anden forslagsindkaldelse.

Værdien af 450 mio. kvoter, der er disponible for fonden, afhænger af kulstofprisen. Med en gennemsnitspris på 25 EUR

pr. kvote vil ressourcerne til fonden beløbe sig til 11,3 mia. EUR.

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/856 af 26. februar 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2003/87/EF for så vidt angår anvendelsen af innovationsfonden (EUT L 140 af 28.5.2019, s. 6).

kom (2019) 0557 (forslag) - RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Rapport om det europæiske kvotemarkeds funktion

3.1.2.3. Kompensation af indirekte kulstofomkostninger

Ud over gratistildeling til dækning af de direkte kulstofomkostninger kan EU's medlemsstater yde

statsstøtte som kompensation til en række elintensive industriers indirekte kulstofomkostninger,

dvs. omkostninger til stigende elpriser som følge af, at elektricitetsgeneratorerne vælter deres

omkostninger til køb af kvoter over på forbrugerne.

For at sikre en harmoniseret gennemførelse af indirekte omkostningskompensation på tværs af

medlemsstaterne og en minimal konkurrenceforvridning i det indre marked har Kommissionen

vedtaget EU ETS-statsstøtteretningslinjerne*, der gælder indtil udgangen af 2020.

Retningslinjerne fastlægger bl.a. støtteberettigede sektorer og maksimumsbeløb for kompensation

af indirekte kulstofomkostninger.

Det reviderede ETS-direktiv giver medlemsstaterne mulighed for fortsat at yde kompensation for

indirekte kulstofomkostninger i fase 4 og supplerer den med øget gennemsigtighed og

rapporteringsbestemmelser. På denne baggrund har Kommissionen indledt en revision af EU ETS-

statsstøtteretningslinjerne for den næste handelsperiode (se tillæg 7 til bilaget). Som led i denne

proces vil Kommissionen på baggrund af de høringer af interessenter og medlemsstaterne, der

blev gennemført i begyndelsen af 2019, revidere både listen over støtteberettigede sektorer og de

faktorer, der lægges til grund for fastsættelsen af de maksimale støttebeløb.

* Retningslinjer for visse statsstøtteforanstaltninger som led i ordningen for handel med kvoter for drivhusgasemissioner

efter 2012 (EUT C 158 af 5.6.2012, s. 4).

Kommissionen har til dato godkendt 13

ordninger for indirekte kulstofomkostninger i 12

medlemsstater. I 2018 udbetalte den vallonske ordning og den luxembourgske ordning kompensation

for første gang. Den spanske regering gav Kommissionen meddelelse om en revision af den spanske

ordning med henblik på at øge dens budget. I 2019 meddelte Polen Kommissionen et udkast til en

foranstaltning og fik indrømmet en statsstøttegodkendelse for en ordning, hvorunder støtte til

indirekte omkostninger afholdt i 2019 vil blive udbetalt fra 2020.

Senest tre måneder efter udgangen af hvert år skal medlemsstater, der har indført en

kompensationsordning for indirekte omkostninger, i henhold til EU ETS-direktivet i en let tilgængelig

form offentliggøre den samlede kompensation og en fordeling pr. begunstiget sektor og delsektor.

Et sammendrag af de data, som medlemsstaterne har offentliggjort om kompensation udbetalt i 2018,

findes i tabel 4.

Der er desuden vedtaget ændringer i den franske og den spanske ordning.

kom (2019) 0557 (forslag) - RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Rapport om det europæiske kvotemarkeds funktion

Tabel 4: Kompensation af indirekte CO

-omkostninger betalt af medlemsstaterne i 2018

Kompensation

udbetalt i

2018 for

indirekte

omkostninger

i 2017 (i mio.

EUR)

22,36

202

31,7

7,5

36,9

16,8

0,24

98,7

26,7

3,4

Procentdel af

auktionsindtægter

anvendt til

kompensation af

indirekte

omkostninger

3,7 %

17,6 %

27,3 %

19,5 %

8,5 %

0,8 %

11,4 %

31,8 %

28,2 %

1,2 %

50 %

Medlemsstat

Ordningens

varighed

Antal

støttemodtagere

(anlæg)

Auktionsindtægter

2017 (ekskl.

luftfartskvoter, i

mio. EUR)

BE (FL)

BE (WL)

2013-2020

2017-2020

2013-2020

2014-2020

2015-2020

2016-2020

2013-2015

2018-2020

891

106

296

151

1 607

1 141,7

143,5

189

196,6

31,4

309,8

94,6

488,8

6,8

Den samlede kompensation af indirekte omkostninger, der blev betalt af de 11 medlemsstater

i 2018,

beløb sig til ca. 462 mio. EUR, hvilket svarer til næsten 11 % af de pågældende medlemsstaters

auktionsindtægter. Medlemsstater med ordninger for kompensation tegner sig sammenlagt for ca.

70 % af EU's BNP. De største modtagere af kompensation var den kemiske sektor, sektoren for

ikkejernholdige metaller og jern- og stålsektoren.

En af bestemmelserne om gennemsigtighed i det reviderede EU ETS-direktiv fastsætter, at

medlemsstater, som har brugt mere end 25 % af deres auktionsindtægter på kompensation af indirekte

omkostninger i et givet år, skal offentliggøre en rapport, hvori der redegøres for grundene til, at dette

beløb er overskredet. På grundlag af auktionsindtægterne i kalenderåret 2017 overskred fire lande

tærsklen på 25 % i 2018

Oplysningerne om den udbetalte kompensation og antallet af støttemodtagere er baseret på indberetningsforpligtelsen

omhandlet i artikel 10a, stk. 6, i direktiv (EU) 2018/410.

19,7 mio. GBP (for indirekte omkostninger i 2018), baseret på en gennemsnitlig EUR-GBP-kurs på 1,1355.

UK har ikke indberettet anlæg, men virksomheder.

Bemærk, at Det Forenede Kongerige har udbetalt 2019-støtte for indirekte omkostninger afholdt i 2018. Derfor vises

auktionsindtægter fra 2018 for UK.

Polen er ikke medtaget her, da landet i 2020 begynder at udbetale støtte til indirekte omkostninger afholdt i 2019.

Begrundelsen for at sammenligne udbetalingerne i 2018 med auktionsindtægterne for 2017 er, at udbetalingerne i 2018

generelt udgør kompensation af indirekte omkostninger afholdt af forbrugerne i kalenderåret 2017.

kom (2019) 0557 (forslag) - RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Rapport om det europæiske kvotemarkeds funktion

3.1.2.4. Bortauktionering af kvoter

I fase 3 er bortauktionering standardmetoden for tildeling af kvoter. De primære auktioner

reguleres af auktioneringsforordningen*, der indeholder bestemmelser om tidsfrister,

administration og andre aspekter af, hvordan auktionerne skal finde sted, for at sikre en åben,

gennemsigtig, harmoniseret og ikkediskriminerende proces.

* Kommissionens forordning (EU) nr. 1031/2010 af 12. november 2010 om det tidsmæssige og administrative forløb af

auktioner over kvoter for drivhusgasemissioner og andre aspekter i forbindelse med sådanne auktioner i medfør af

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i

Fællesskabet (EUT L 302 af 18.11.2010, s. 1).

I 2018 blev auktioneringsforordningen ændret

med henblik på at genudpege European Energy

Exchange ("EEX") som Tysklands fravalgsauktionsplatform og muliggøre monetarisering af en

første batch på 50 mio. kvoter fra markedsstabilitetsreserven til finansiering af innovationsfonden i

2020.

En yderligere ændring af auktioneringsforordningen blev vedtaget af Kommissionen i august 2019

med det formål at etablere rammen for bortauktionering af kvoter og forvaltning af projekter under

innovationsfonden og moderniseringsfonden i fase 4. Ændringen afspejler også klassifikationen af

EU ETS-kvoter som finansielle instrumenter i henhold til direktiv 2014/65/EU om markeder for

finansielle instrumenter (MiFID2).

I overensstemmelse med de foranstaltninger, der er vedtaget for at beskytte EU ETS' miljømæssige

integritet (se afsnit 2.2), blev kvoter udstedt af Det Forenede Kongerige for 2018 accepteret til

returnering, mens der ikke er blevet bortauktioneret kvoter i 2019 for Det Forenede Kongerige.

Auktionerne i 2018 fandt sted via følgende auktionsplatforme:



EEX, der fungerer som den fælles auktionsplatform for de 25 medlemsstater, der deltager i

en fælles udbudsprocedure, og for Polen, som har fravalgt den fælles udbudsprocedure, men

ikke har udpeget sin egen auktionsplatform. Fra den 5. september 2016 har EEX forestået

auktionerne som den anden fælles auktionsplatform, som blev udpeget den 13. juli 2016.

EEX, der auktionerer for Tyskland som fravalgsauktionsplatform.

ICE Future Europe (ICE), der auktionerer for Det Forenede Kongerige som

fravalgsauktionsplatform.



Island, Liechtenstein og Norge begyndte at bortauktionere kvoter i juni 2019 efter en ændring af

EØS-aftalen, som giver dem mulighed for at deltage i den fælles indkøbsprocedure for den fælles

auktionsplatform. Efter aftale med de tre lande er auktionsmængderne for 2013-2018 blevet fordelt

over 2019 og 2020 for at sikre markedet et stabilt og forudsigeligt udbud af kvoter og for at undgå

negative virkninger på kvotemarkedet som følge af dette yderligere udbud. De reviderede

auktionskalendere for 2019 og 2020 omfatter derfor dele af de tidligere mængder, som blev

tilbageholdt fra auktionerne.

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/7 af 30. oktober 2018 om ændring af forordning (EU) nr. 1031/2010 for

så vidt angår auktionering af 50 mio. ikketildelte kvoter fra markedsstabilitetsreserven til fordel for innovationsfonden og

med henblik på at opføre en auktionsplatform, der agtes udpeget af Tyskland, på listen (EUT L 2 af 4.1.2019, s. 1).

kom (2019) 0557 (forslag) - RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Rapport om det europæiske kvotemarkeds funktion

I 2018 bortauktionerede EEX på vegne af 27 medlemsstater 89 % af den samlede bortauktionerede

mængde, mens ICE bortauktionerede 11 % af den samlede mængde på vegne af Det Forenede

Kongerige. Der var afholdt over 1 480 auktioner pr. 30. juni 2019.

I tabel 5 gives der et overblik over den mængde kvoter

, der er bortauktioneret af EEX og ICE frem

til den 30. juni 2019, herunder tidlige auktioner

over almindelige kvoter.

Tabel 5: Samlet mængde fase 3-kvoter bortauktioneret i 2012-2019

År

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019 (indtil 30. juni 2019)

Kilde: EEX

Almindelige kvoter

89 701 500

808 146 500

528 399 500

632 725 500

715 289 500

951 195 500

915 750 000

292 975 500

Luftfartskvoter

2 500 000

9 278 000

16 390 500

5 997 500

4 730 500

5 601 500

2 032 500

Tallene for 2019 afspejler virkningen af markedsstabilitetsreservens ikrafttræden i januar 2019, som

markant sænkede auktionsudbuddet i 2019 (se afsnit 3.3). Auktionerne blev i det store og hele afviklet

gnidningsløst, og clearingpriserne var generelt på linje med priserne på det sekundære marked.

Mellem januar 2018 og juni 2019 blev fem auktioner aflyst, enten fordi mindsteprisen ikke blev

overholdt, eller fordi den samlede budmængde var mindre end den bortauktionerede mængde.

Inklusive disse fem blev i alt 13 auktioner aflyst ud af de over 1 480 auktioner, der er afholdt siden

slutningen af 2012. En oversigt over auktionspriserne fra 2013 til 30. juni 2019 findes i figur 1:

Mængderne af almindelige kvoter er fastsat i henhold til afgørelse 1359/2013/EU. Antallet af luftfartskvoter er fastsat i

henhold til afgørelse 377/2013/EU og forordning (EU) nr. 421/2014.

Der blev gennemført tidlige auktioner med fase 3-kvoter i 2012 på grund af den almindelige handelspraksis i elsektoren

med at sælge el gennem terminssalg og foretage de nødvendige indkøb (herunder kvoter), når produktionen sælges.

For 2019 er der ikke medtaget data for Det Forenede Kongerige som følge af de foranstaltninger, som Kommissionen har

vedtaget for at beskytte EU ETS' miljømæssige integritet i tilfælde, hvor EU-lovgivningen ikke længere finder anvendelse på

en medlemsstat, der udtræder af Unionen (se afsnit 2.2).

kom (2019) 0557 (forslag) - RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Rapport om det europæiske kvotemarkeds funktion

Figur 1: Clearingpris for auktioner med almindelige kvoter fra 2013 til 30. juni 2019

Kilde: EEX

___

Clearingpris på auktion

Antallet af deltagere i auktioner af almindelige kvoter fra 2013 til 30. juni 2019 findes i tillæg 2.

Auktionsplatformene offentliggør rettidigt detaljerede resultater for den enkelte auktion på dedikerede

websteder. Yderligere oplysninger om auktionernes resultater, herunder om deltagelse, dækningsgrad

og priser, findes i medlemsstaternes rapporter offentliggjort på Kommissionens websted

Medlemsstaternes samlede indtægter fra bortauktionering mellem 2012 og 30. juni 2019 oversteg

42 mia. EUR (se tabel 2.1 i tillæg 2). Alene i 2018 beløb de samlede indtægter sig til 14 mia. EUR. I

henhold til EU ETS-direktivet skal mindst 50 % af auktionsindtægterne, inklusive alle indtægter fra

kvoter, der tildeles med henblik på solidaritet og vækst, anvendes af medlemsstaterne til klima- og

energirelaterede formål. Af de oplysninger, som medlemsstaterne har indgivet til Kommissionen,

fremgår det, at medlemsstaterne i 2018 anvendte eller planlagde at anvende 70 % af disse indtægter til

specifikke klima- og energirelaterede formål. I perioden 2013-2018 blev ca. 80 % af

auktionsindtægterne anvendt til sådanne formål.

http://ec.europa.eu/clima/policies/ets/auctioning/documentation_en.htm.

kom (2019) 0557 (forslag) - RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Rapport om det europæiske kvotemarkeds funktion

3.1.2.5. Undtagelse for fuld auktionering for el- og varmeproduktionen

En undtagelse fra de overordnede regler for auktionering er fastsat i EU ETS-direktivets artikel 10c for at muliggøre

investeringer i modernisering af elsektoren i visse EU-medlemsstater. Otte ud af ti af de medlemsstater, der kan komme

i betragtning*, gør brug af denne undtagelse i fase 3 og tildeler elektricitetsgeneratorer en mængde gratiskvoter under

forudsætning af, at der gennemføres tilsvarende investeringer.

Gratiskvoterne omhandlet i artikel 10c trækkes fra den mængde, som den pågældende medlemsstat ellers ville

bortauktionere. Alt efter de nationale regler for anvendelse af undtagelsen kan elektricitetsgeneratorer få gratiskvoter til

en værdi, der svarer til de investeringer, som de foretager i henhold til deres nationale investeringsplaner, eller som

svarer til indbetalinger til en national fond, gennem hvilken sådanne investeringer finansieres. Da tildelingen af

gratiskvoter til elektricitetsgeneratorer i henhold til EU ETS-direktivets artikel 10c i princippet involverer statsstøtte, er

de nationale ordninger til gennemførelse af artikel 10c-undtagelsen blevet godkendt i henhold til statsstøtteregler og

med forbehold af kravene i retningslinjerne for statsstøtte**.

Der vil også være adgang til midlertidige gratistildelinger i henhold til artikel 10c i fase 4, men her med styrkede

bestemmelser om gennemsigtighed og med mulighed for, at medlemsstaterne kan anvende hele deres artikel 10c-

tildeling eller en del heraf til at støtte investeringer inden for rammerne af moderniseringsfonden. Ud fra de oplysninger,

som Kommissionen har modtaget fra medlemsstaterne, vil artikel 10c-undtagelsen kun blive anvendt i meget begrænset

omfang i den næste handelsperiode. Syv ud af ti medlemsstater, der er berettigede til at anvende undtagelsen, herunder

Polen og Tjekkiet, som havde de største mængder midlertidige gratistildelinger i fase 3, har valgt ikke længere at

anvende undtagelsen.

* Bulgarien, Cypern, Tjekkiet, Estland, Ungarn, Letland, Litauen, Malta, Polen og Rumænien er berettigede til at

anvende undtagelsen. Malta og Letland besluttede ikke at anvende den i fase 3.

** Retningslinjer for visse statsstøtteforanstaltninger som led i ordningen for handel med kvoter for

drivhusgasemissioner efter 2012 (EUT C 158 af 5.6.2012, s. 4).

Den samlede værdi af de rapporterede investeringsomkostninger for perioden 2009-2018 er ca.

12,4 mia. EUR. Omkring 82 % heraf er afsat til opgradering og renovering af infrastrukturen, mens

resten er afsat til rene teknologier eller diversificering af forsyningen.

Antallet af kvoter tildelt gratis til elektricitetsgeneratorer i 2018 findes i tabel 1.1 i tillæg 1 til bilaget,

mens det maksimale antal årlige kvoter er oplyst i tabel 1.2 i tillæg 1.

Ikketildelte kvoter kan enten bortauktioneres eller

—

i overensstemmelse med bestemmelserne i det

reviderede EU ETS-direktiv

—

tildeles i perioden 2021-2030 til investeringer, der er udvalgt gennem

en udbudsprocedure, jf. artikel 10c. Figur 2 viser antallet af kvoter, der blev tildelt i årene 2013-2018.

kom (2019) 0557 (forslag) - RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Rapport om det europæiske kvotemarkeds funktion

Figur 2: Kvoter tildelt gratis i overensstemmelse med artikel 10c

Kilde: GENERALDIREKTORATET FOR KLIMA

I december 2018 meddelte Polen Kommissionen, at man planlagde at bortauktionere 55,8 mio. af

landets ikketildelte kvoter i henhold til artikel 10c-undtagelsen i 2019. I maj 2019 meddelte Polen

videre Kommissionen, at man planlagde at lægge 49,52 mio. ikketildelte artikel 10c-kvoter til den

mængde, som Polen skal bortauktionere i 2020.

Figur 3 viser, i hvilket omfang artikel 10c-kvoter er blevet tildelt, føjet til auktionerne eller ikke er

blevet udnyttet (hverken tildelt eller bortauktioneret endnu).

kom (2019) 0557 (forslag) - RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Rapport om det europæiske kvotemarkeds funktion

Figur 3: Fordeling af kvoter (tildelte, bortauktionerede, uudnyttede)

Kilde: GENERALDIREKTORATET FOR KLIMA

Tildelte kvoter

Bortauktionerede

kvoter

Uudnyttede kvoter

Tabel 6 viser det antal artikel 10c-kvoter, som blev bortauktioneret i perioden 2013-2018, og antallet

af uudnyttede kvoter.

Tabel 6: Behandling af uudnyttede artikel 10c-kvoter 2013-2018

Medlemsstat

I alt

Antal artikel 10c-kvoter,

som er blevet bortauktioneret (i mio.)

9,5

0,0

0,3

2,1

1,1

55,8

15,4

84,2

Antal uudnyttede kvoter (i mio.)

0,8

0,0

0,1

0,0

0,1

68,9

2,8

0,9

73,5

Kilde: GENERALDIREKTORATET FOR KLIMA

Tallene omfatter mængder, der skal bortauktioneres fra 2019-auktionskalenderen. Det betyder, at de 55,8 mio. ikketildelte

kvoter, som Polen ønskede at bortauktionere i 2019, er medregnet.

Tallene omfatter mængder, der skal bortauktioneres fra 2019-auktionskalenderen (fra tildelingsperioden 2013-2018).

kom (2019) 0557 (forslag) - RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Rapport om det europæiske kvotemarkeds funktion

Antallet af ikketildelte kvoter, som er blevet bortauktioneret (eller planlægges bortauktioneret) af

medlemsstaterne i henhold til artikel 10c-undtagelsen for hvert år af fase 3, er anført i tabel 1.3 i tillæg

1 til bilaget.

3.1.3. Internationale kreditter

Deltagerne i EU ETS kan fortsat benytte deres internationale kreditter fra Kyotoprotokollens

mekanisme for bæredygtig udvikling (CDM) og den fælles gennemførelse (JI) til opfyldelse af

deres EU ETS-forpligtelser frem til 2020

med forbehold af kvalitative og kvantitative

begrænsninger. Disse kreditter er finansielle instrumenter, som repræsenterer et ton CO

, der er

fjernet fra eller nedbragt i atmosfæren som resultat af et emissionsreducerende projekt. I fase 3

returneres kreditter ikke længere direkte, men kan i stedet ombyttes til kvoter når som helst i løbet

af kalenderåret.

Ifølge bestemmelserne i det reviderede ETS-direktiv vil internationale kreditter ikke længere blive

anvendt til ETS-overholdelse i den næste handelsperiode.

* CDM- og JI-projekter genererer Kyotokulstofkreditter, dvs. henholdsvis certificerede emissionsreduktioner (CER'er)

og emissionsreduktionsenheder (ERU).

Selv om det præcise antal internationale kreditanvendelsesrettigheder i fase 2 og 3 (2008-2020)

delvist vil afhænge af mængden af fremtidige verificerede emissioner, vurderer markedsanalytikere, at

der vil blive tale om ca. 1,6 mia. kreditter. Ved udgangen af juni 2019 var i alt ca. 1,51 mia.

internationale kreditter blevet anvendt eller ombyttet, svarende til over 90 % af det anslåede tilladte

maksimum.

En fuldstændig oversigt over ombytningen af internationale kreditter findes i tillæg 3 til bilaget.

kom (2019) 0557 (forslag) - RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Rapport om det europæiske kvotemarkeds funktion

3.2. Efterspørgsel: kvoter, der er taget ud af omsætning

Det anslås, at emissionerne fra anlæg, der deltager i EU ETS, i 2018 faldt med 4,1 % i forhold til 2017

baseret på oplysningerne i EU's register. Som det fremgår af tabel 7, skyldes faldet i emissioner

primært el- og varmeproduktionen, mens emissionerne fra industrien kun faldt let.

Tabel 7: Verificerede emissioner (i mio. ton

-ækvivalenter)

År

Samlede verificerede

emissioner

Ændring i forhold til

år x-1

Verificerede

emissioner fra el- og

varmeproduktion

Ændring i forhold til

år x-1

Verificerede

emissioner fra

industrianlæg

Ændring i forhold til

år x-1

2011

1 904

2012

1 867

2013

1 908

2014

1 814

2015

1 803

2016

1 750

2017

1 755

2018

1 682

-1,8 %

-2 %

2,2 %

-4,9 %

-0,6 %

-2,9 %

0,2 %

-4,1 %

1 190

1 184

1 125

1 037

1 032

992

985

913

-0,5 %

-5,0 %

-7,8 %

-0,5 %

-3,8 %

-0,7 %

-7,3 %

715

683

783

777

771

758

769

-4,5 %

14,7 %

-0,9 %

-0,7 %

-1,7 %

1,4 %

-0,1 %

Realvækst i BNP EU-

1,8 %

-0,4 %

0,3 %

1,8 %

2,3 %

2,0 %

2,5 %

2,0 %

Kilde: EUTL, BNP-data indberettet på

http://epp.eurostat.ec.europa.eu/tgm/table.do?tab=table&init=1&plugin=1&language=en&pcode=tec00115

(adgang juli 2019). Verificerede luftfartsemissioner er angivet separat i kapitel 4.

En opdeling af verificerede ETS-emissioner fra anlæg efter drivhusgastype (CO

og PFC) findes

i tabel 5.1 i tillæg 5 til bilaget.

Antallet af frivilligt annullerede kvoter er 36 559 kvoter i 2018. Der var ved udgangen af juni 2019

registreret i alt 345 893 frivilligt annullerede kvoter.

Den klassifikation i kategorierne el- og varmeproduktion og industri, der anvendes i tabel 7, er i overensstemmelse med

den NACE-klassifikation, der i fase 4 anvendes til at oprette kulstoflækagelisten for den næste handelsperiode.

kom (2019) 0557 (forslag) - RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Rapport om det europæiske kvotemarkeds funktion

3.3. Ligevægt mellem udbud og efterspørgsel

Ved starten af fase 3 i 2013 var EU ETS kendetegnet ved en stor strukturel uligevægt mellem udbud

og efterspørgsel af kvoter svarende til 2,1 mia. kvoter. Overskuddet er faldet i løbet af indeværende

handelsperiode, lå stabilt i 2014, men faldt kraftigt til 1,78 mia. kvoter i 2015, 1,69 mia. kvoter i 2016

og 1,65 mia. kvoter i 2017. I 2018 lå overskuddet igen på 1,65 mia. kvoter.

Figur 4 viser udviklingen i overskuddet på det europæiske kvotemarked inden udgangen af 2018.

Figur 4: Udvikling af overskuddet på det europæiske kvotemarked i 2013-2018

Kilde: GENERALDIREKTORATET FOR KLIMA

For at imødegå den strukturelle uligevægt mellem udbud og efterspørgsel af kvoter blev der i 2015

indført en markedsstabilitetsreserve (MSR)

, der skulle gøre auktionsudbuddet af emissionskvoter

mere fleksibelt. I forbindelse med revisionen af EU ETS

blev markedsstabilitetsreservens

funktionsmåde ændret på vigtige områder, som det fremgår af tekstboksen nedenfor.

Markedsstabilitetsreserven blev taget i brug ved begyndelsen af 2019.

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2015/1814 af 6. oktober 2015 om oprettelse og anvendelse af en

markedsstabilitetsreserve i forbindelse med Unionens ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner og om

ændring af direktiv 2003/87/EF (EUT L 264 af 9.10.2015, s. 1).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/410 af 14. marts 2018 om ændring af direktiv 2003/87/EF for at styrke

omkostningseffektive emissionsreduktioner og lavemissionsinvesteringer og afgørelse (EU) 2015/1814 (EUT L 76 af

19.3.2018,

3),

som

findes

på:

http://eur-lex.europa.eu/legal-

content/DA/TXT/?uri=uriserv:OJ.L_.2018.076.01.0003.01.DA&toc=OJ:L:2018:076:TOC.

kom (2019) 0557 (forslag) - RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Rapport om det europæiske kvotemarkeds funktion

Et nøglebegreb for markedsstabilitetsreservens funktion er den samlede mængde kvoter i

omsætning (TNAC).

Der føjes kvoter til reserven, hvis den samlede mængde kvoter i omsætning ligger

over en foruddefineret øvre grænse (833 mio. kvoter), og der frigives kvoter fra reserven, hvis antallet ligger

under en foruddefineret nedre grænse (under 400 mio. kvoter)*.

På den måde absorberer eller frigiver

markedsstabilitetsreserven kvoter, hvis den samlede mængde kvoter i omsætning ligger uden for

det foruddefinerede interval. Udskudte kvoter fra perioden 2014-2016** og såkaldte

ikketildelte*** kvoter tilføres også reserven.

Den samlede mængde kvoter i omsætning, som er relevant for at fastsætte antallet af kvoter, der

absorberes og frigives af markedsstabilitetsreserven, beregnes efter følgende formel:

Samlet mængde kvoter i omsætning = udbud

—

(efterspørgsel + kvoter i MSR)

De enkelte komponenter for udbud og efterspørgsel, der anvendes i formlen, er nærmere beskrevet

i tabel 4.1 i tillæg 4 til bilaget.

Det reviderede EU ETS-direktiv indeholder to markante ændringer af MSR's funktionsmåde. For

det første fordobles den andel af den samlede mængde kvoter i omsætning, der skal overføres til

reserven fra 2019 til 2023, fra 12 % til 24 %. Dette fremskynder i høj grad nedbringelsen af

overskuddet. For det andet vil kvoter i markedsstabilitetsreserven, som overstiger det foregående

års auktionsmængde, ikke længere være gyldige fra 2023.

* Eller hvis der vedtages foranstaltninger i henhold til artikel 29a i EU ETS-direktivet.

** Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1359/2013/EU af 17. december 2013 om ændring af

direktiv 2003/87/EF med henblik på præcisering af bestemmelserne om det tidsmæssige forløb for auktioner med kvoter

for drivhusgasemissioner (EUT L 343 af 19.12.2013, s. 1).

*** Ikketildelte kvoter er kvoter, der ikke er tildelt, jf. artikel 10a, stk. 7, i EU ETS-direktivet, dvs. resterende kvoter i

reserven for nytilkomne (NER-reserven), samt kvoter, der er omfattet af artikel 10a, stk. 19 og 20, dvs. kvoter, der er

afsat til gratistildeling til anlæg, men som ikke er blevet tildelt på grund af (delvist) driftsophør eller væsentlige

kapacitetsnedskæringer. De facto "ikketildelte" kvoter, som stammer fra anvendelsen af den relevante

kulstoflækagefaktor på sektorer, der ikke er omfattet af kulstoflækagelisten i den indeværende periode, og kvoter, der

ikke er tildelt i henhold til EU ETS-direktivets artikel 10c, skal efter planen ikke placeres i markedsstabilitetsreserven i

henhold til artikel 1, stk. 3, i afgørelse (EU) 2015/1814. Sådanne kvoter er derfor ikke omfattet (jf. s. 225 i

konsekvensanalysen (SWD(2015) 135 final), som ledsager forslaget om revision af EU ETS-direktivet i fase 4.

Rapporten om kvotemarkedet muliggør konsolidering af tallene for udbud og efterspørgsel, der er

offentliggjort i henhold til tidsplanen for de rapporteringsforpligtelser, der følger af EU ETS-

direktivet og dets gennemførelsesbestemmelser.

Figur 5 viser sammensætningen af udbud og efterspørgsel i 2018. De relevante data er også blevet

offentliggjort som en del af meddelelsen om det samlede antal kvoter i omsætning (TNAC) med

henblik på markedsstabilitetsreserven

C(2019) 3288 final, https://ec.europa.eu/clima/sites/clima/files/ets/reform/docs/c_2019_3288_en.pdf.

kom (2019) 0557 (forslag) - RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Rapport om det europæiske kvotemarkeds funktion

Figur 5: Sammensætning af kumuleret udbud og efterspørgsel frem til udgangen af 2018

Udbud

(kumuleret, mio.)

14.000

Efterspørgsel

(kumuleret, mio.)

14.000

Millions

12.000

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

Kilde: GENERALDIREKTORATET FOR KLIMA

Bortauktionering

Gratistildeling

Gratistildeling (NER)

Gratistildeling (artikel 10c)

Ombyttede internationale kreditter

NER300-monetarisering via EIB

Tidlige auktioner

Bankvirksomhed

Verificerede emissioner

Annulleringer

Som forberedelse til ibrugtagningen af markedsstabilitetsreserven i 2019 har Kommissionen

regelmæssigt fra midten af maj 2017 offentliggjort den samlede mængde kvoter i omsætning

for det

foregående år. I maj 2019 blev den samlede mængde kvoter i omsætning offentliggjort for tredje gang

og udgjorde 1 654 909 824 kvoter

. Offentliggørelsen i 2019 vil fortsat medføre, at kvoter overføres

til reserven, således at auktionsmængden mindskes i 2019 og 2020.

På grundlag af den samlede mængde kvoter i omsætning i 2017 og 2018 og den reviderede lovgivning

blev auktionsmængderne i 2019 reduceret med næsten 40 % eller tæt på 397 mio. kvoter.

Auktionsmængderne i 2020 vil også blive reduceret tilsvarende

. Der vil følgelig blive

C(2017) 3228 final, https://ec.europa.eu/clima/sites/clima/files/ets/reform/docs/c_2017_3228_en.pdf.

C(2019) 3288 final, https://ec.europa.eu/clima/sites/clima/files/ets/reform/docs/c_2019_3288_en.pdf.

Den mængde, der skal lægges til markedsstabilitetsreserven for perioden mellem 1. januar og 31. august 2020, blev fastsat

efter 2019-offentliggørelsen af overskudsindikatoren og udgjorde næsten 265 mio. kvoter. Resten af de mængder, der skal

lægges til markedsstabilitetsreserven i 2020, fastsættes efter 2020-offentliggørelsen af overskudsindikatoren.

kom (2019) 0557 (forslag) - RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Rapport om det europæiske kvotemarkeds funktion

bortauktioneret ca. 30 %

færre kvoter

i 2019 end i 2018. Tillæg 8 indeholder oplysninger om

medlemsstaternes bidrag til markedsstabilitetsreserven for hele 2019 og fra januar til august 2020.

4. LUFTFART

Luftfartssektoren har været med i EU ETS siden 2012. Den oprindelige lovgivning omfattede alle

flyvninger ind og ud af det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS). EU besluttede

imidlertid at begrænse forpligtelserne for perioden 2012-2016 til flyvninger inden for EØS for at

støtte udviklingen af ICAO's globale foranstaltning til reduktion af luftfartens emissioner.

I oktober 2016 vedtog ICAO-forsamlingen en resolution om programmet for kulstofmodregning

og -reduktion for international luftfart (CORSIA). CORSIA er tænkt som en

kulstofmodregningsordning, der skal stabilisere emissionerne fra international luftfart på

niveauerne for 2020. På baggrund af dette resultat blev EU ETS-direktivet ændret i 2017, således

at begrænsningen af flyvninger inden for EØS blev forlænget indtil den 31. december 2023. Hvis

der ikke foretages en revision, genindføres det oprindelige fulde omfang.

I henhold til det reviderede EU ETS-direktiv skal Europa-Kommissionen desuden aflægge rapport

til Europa-Parlamentet og Rådet om, hvordan CORSIA kan gennemføres i EU-retten gennem en

revision af direktivet. I henhold til direktivet skal den lineære reduktionsfaktor anvendes på kvoter

til luftfart fra 2021.

I 2018 blev der udstedt kvoter i overensstemmelse med anvendelsesområdet inden for EØS.

Gratistildeling udgjorde lidt over 32,3 mio. kvoter. Dette antal omfatter både den gratis tildeling (lidt

over 31,2 mio. kvoter) til etablerede operatører og næsten 1,1 mio. tildelinger fra den særlige reserve

for nytilkomne og hurtigt voksende operatører. Tildelinger fra denne reserve fordobles i perioden

2017-2020, eftersom de vedrører den fulde periode 2013-2020. I 2018 blev der bortauktioneret

omkring 5,6 mio. kvoter.

De verificerede emissioner fra luftfart voksede fortsat og udgjorde 67 mio. ton CO

i 2018, hvilket var

en stigning på 4 % i forhold til 2017.

Tabel 8 viser en oversigt over verificerede emissioner, gratistildeling og auktioneringsmængder for

luftfartssektoren siden starten af fase 3.

Det bemærkes, at de faktisk bortauktionerede mængder også afhænger af andre faktorer, f.eks. bortauktionering af

resterende kvoter fra undtagelsen i artikel 10, litra (c, og EØS/EFTA-landes deltagelse i EU ETS.

Under hensyntagen til, at auktionsmængder fra januar til august 2019 allerede blev reduceret af markedsstabilitetsreserven

baseret på overskuddet for 2017.

kom (2019) 0557 (forslag) - RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Rapport om det europæiske kvotemarkeds funktion

Tabel 8: Verificerede emissioner og tildeling til luftfartssektoren

År

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

Verificerede emissioner

(i mio. ton CO

ækvivalenter)

53,5

54,8

57,1

61,5

64,4

67,0

Ændring af

verificerede emissioner

for år X-1

+2,5 %

+4,1 %

+7,6 %

+4,7 %

+4 %

Gratistildeling (EU-28

+ EØS- og EFTA-

lande)

Gratistildeling fra

særlig reserve for

nytilkomne og hurtigt

voksende operatører

Mængde af

bortauktionerede

kvoter

32,4

32,1

32,0

33,1

31,2

1,1

9,3

16,4

5,9

4,7

5,6

2,0

Kilder: EUTL, GENERALDIREKTORATET FOR KLIMA og EEX

I 2013 blev afgørelsen

om at begrænse klimaforpligtelserne til kun at gælde flyvninger inden for

EØS vedtaget. Overholdelsen for luftfartssektoren blev udsat for 2012 og 2013. Den mængde kvoter,

der blev udskudt i 2012, blev derfor bortauktioneret i 2014, mens overholdelsen fandt sted mellem

januar og april 2015 for luftfartsemissioner fra 2013 og 2014.

I juni 2018 vedtog ICAO "CORSIA Standards and Recommended Practices" (SARP)

. Sammen med

gennemførelseselementerne

beskriver

de,

hvordan

CORSIA

fungerer.

Vigtige

gennemførelseselementer, f.eks. "Eligible Units" og "Framework for Alternative Fuels", er endnu ikke

blevet vedtaget. EU og medlemsstaterne anerkender og støtter ICAO's formelle vedtagelse af SARP

og har fulgt ICAO's procedurer for anmeldelse af de eksisterende forskelle

mellem relevant EU-

Disse tal tager ikke hensyn til lukninger af luftfartøjsoperatører.

Tildeling vedrørende Det Forenede Kongerige (i alt 4,31 mio. kvoter 2019) blev suspenderet i medfør af de

foranstaltninger, der er vedtaget af Kommissionen for at beskytte EU ETS' miljømæssige integritet i tilfælde, hvor EU-

lovgivningen ikke længere finder anvendelse på en medlemsstat, der udtræder af Unionen (se afsnit 2.2).

Indtil udgangen af juni 2019.

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 377/2013/EU af 24. april 2013 om midlertidig fravigelse fra direktiv

2003/87/EF om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet EØS-relevant tekst (EUT L 113

af 25.4.2013, s. 1).

https://www.icao.int/environmental-protection/CORSIA/Pages/SARPs-Annex-16-Volume-IV.aspx.

Rådets afgørelse (EU) 2018/2027 af 29. november 2018 om den holdning, som på Den Europæiske Unions vegne skal

indtages i Organisationen for International Civil Luftfart for så vidt angår første udgave af "International Standards and

kom (2019) 0557 (forslag) - RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Rapport om det europæiske kvotemarkeds funktion

lovgivning og CORSIA. Fra den 1. januar 2019 skal luftfartøjsoperatører overvåge og rapportere

deres emissioner, også for CORSIA. Rammen for overvågning, rapportering, verifikation og

akkreditering (MRVA) i EU ETS blev revideret med henblik på at indføre en retligt bindende

forpligtelse i denne retning (se afsnit 6.1). En sådan integreret tilgang til begge instrumenter sikrer, at

den administrative byrde minimeres.

5. MARKEDSTILSYN

I henhold til det reviderede direktiv om markeder for finansielle instrumenter* (MiFID2)

klassificeres emissionskvoter som finansielle instrumenter pr. 3. januar 2018. Det betyder, at

regler, der gælder for traditionelle finansielle markeder (dvs. markeder, der omfatter handel med

-derivater på førende platforme eller over-the-counter (OTC)), også kommer til at gælde for

det sekundære kvotemarkeds spotsegment (transaktioner med emissionskvoter til øjeblikkelig

levering på det sekundære marked). Dette segment ligestilles således med markedet for derivater,

hvad angår gennemsigtighed, investorbeskyttelse og integritet. Tilsynet med det primære marked

vil fortsat være omfattet af auktioneringsforordningen, medmindre der er tale om markedsmisbrug.

I kraft af krydshenvisninger til MiFID2-pakkens definitioner af finansielle instrumenter vil andre

dele af lovgivningen vedrørende finansielle markeder finde anvendelse. Dette gælder navnlig

markedsmisbrugsforordningen (MAR)**, der dækker transaktioner med emissionskvoter og

adfærd i forbindelse hermed, både på det sekundære og det primære marked. På samme måde vil

en krydshenvisning til MiFID2 i hvidvaskningsdirektivet*** udløse obligatorisk anvendelse af

kundelegitimationskontrol, der skal udføres af MiFID-licenserede CO

-handlere på deres kunder

på det sekundære spotmarked for emissionskvoter. ****

* Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om

ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU.

** Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug

(markedsmisbrugsforordningen) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF og

Kommissionens direktiv 2003/124/EF, 2003/125/EF og 2004/72/EF

*** Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod

anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF.

**** Kundelegitimationskontrol er allerede obligatorisk på det primære marked og det sekundære marked for

emissionskvotederivater.

Efter reformen af EU ETS for fase 4 er en række markedsdeltagere, f.eks. vigtige finansielle aktører

og formidlere, igen trådt ind på markedet. Antallet af deltagere, der kan afgive bud på auktionerne på

den fælles auktionsplatform, er steget fra 73 (januar 2018) til 79 (december 2018). Langt de fleste

deltagere var driftsledere (73 %), mens resten var investeringsselskaber og kreditinstitutter (19 %)

samt personer fritaget for MiFID-krav (8 %)

Da auktionerne blev åbnet i slutningen af 2012, var der

Recommended Practices on Environmental Protection

—

Carbon Offsetting and Reduction Scheme for International

Aviation (CORSIA)" (EUT L 325 af 20.12.2018, s. 25).

Alle data er hentet fra den fælles auktionsplatforms månedlige rapporter til Kommissionen.

kom (2019) 0557 (forslag) - RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Rapport om det europæiske kvotemarkeds funktion

42 deltagere, der kunne afgive bud på auktionerne, hvoraf 67 % var driftsledere, 26 %

investeringsselskaber og kreditinstitutter og 7 % ikkefinansielle formidlere

Under de eksisterende regler om markedsmisbrug er de nationale kompetente myndigheder

ansvarlige for at overvåge markedet med hensyn til både auktionerne og det sekundære marked. På

europæisk plan koordineres deres aktioner af Den Europæiske Værdipapir- og

Markedstilsynsmyndighed (ESMA), som det også er tilfældet for andre finansielle instrumenter.

De nationale kompetente myndigheder har også beføjelse til at pålægge korrigerende foranstaltninger

eller sanktioner, hvis de fastslår, at bestemte former for adfærd giver anledning til markedsmisbrug.

For at de kan varetage deres opgave med markedsovervågning, fastsættes der i

finansmarkedslovgivningen en række rapporterings- og gennemsigtighedskrav, som finder anvendelse

på markedspladser og investeringsselskaber. Som led i rapporteringskravene skal markedspladser og

investeringsselskaber meddele de kompetente myndigheder detaljerede oplysninger om transaktioner

med emissionskvoter eller derivater deraf, der gennemføres på markedspladserne og over-the-counter

(OTC)

. Rapporteringskravene omfatter også en forpligtelse for markedspladser og

investeringsselskaber til at indgive en opgørelse af positioner vedrørende emissionskvoter

til de

kompetente myndigheder. Som led i gennemsigtighedskravene offentliggøres handelsdata

ugentligt aggregerede opgørelser af positioner

af markedspladser og investeringsselskaber.

5.1. Juridisk og skattemæssig behandling af emissionskvoter

Den juridiske og skattemæssige behandling af emissionskvoter varierer fra land til land, da disse

to aspekter ikke er defineret i ETS-direktivet. Landene har som en del af deres artikel 21-rapporter

pligt til årligt at foretage indberetninger om deres nationale ordninger vedrørende den juridiske og

skattemæssige behandling af kvoterne. På trods af manglende harmonisering i denne henseende

etablerer det nuværende regelsæt det nødvendige retlige fundament for et gennemsigtigt og likvidt

kvotemarked, samtidig med at markedets stabilitet og integritet sikres.

Efter Revisionsrettens henstilling offentliggjorde Kommissionen i juli 2019 en undersøgelse

kvoters retlige stilling. Undersøgelsen, der blev gennemført af en uafhængig konsulent, identificerede

ingen praktiske problemer i forbindelse med den manglende definition af kvoters retlige stilling. Den

konkluderede, at en harmoniseret definition ikke ville øge retssikkerheden og heller ikke

nødvendigvis ville have en indvirkning på kvotemarkedets likviditet. Undersøgelsen anbefalede ingen

I henhold til artikel 18, stk. 2, i auktioneringsforordningen.

Listen over nationale kompetente myndigheder findes på: https://ec.europa.eu/info/system/files/mar-2014-596-art-22-

list_en.pdf.

I henhold til artikel 26 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for

finansielle instrumenter (MiFIR) skal markedspladser og investeringsselskaber indberette detaljerede oplysninger om

transaktioner med emissionskvoter eller derivater deraf til de kompetente myndigheder.

Formålet med forpligtelsen til positionsrapportering i henhold til artikel 58 i MiFID2 er at gøre det muligt at overvåge

positioner, der besiddes af forskellige kategorier af personer, med hensyn til emissionskvoter.

Bestemmelserne om før-/efterhandelsgennemsigtighed i artikel 8, 10 og 21 i MiFIR har til formål at sikre, at

markedsdeltagerne har mere pålidelige og tilgængelige oplysninger om handelsmuligheder og priser.

Offentligt tilgængelige ugentlige rapporter om positioner sikrer gennemsigtighed med hensyn til det syn på markedet, som

visse kategorier af handlende kan have.

Undersøgelsen kan findes her: https://publications.europa.eu/en/publication-detail/-/publication/9d985256-a6a9-11e9-

9d01-01aa75ed71a1/language-en.

kom (2019) 0557 (forslag) - RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Rapport om det europæiske kvotemarkeds funktion

lovgivningsinitiativer, men foreslog, at der blev tilbudt information, rådgivning, uddannelse og

kapacitetsopbygning til driftslederne efter at kvoter blev klassificeret som finansielle instrumenter i

MiFID2

Hvad angår den skattemæssige behandling af kvoter, har tre lande rapporteret, at der lægges

merværdiafgift (moms) på udstedelse af emissionskvoter. Til gengæld lægges der moms på

transaktioner med emissionskvoter på det sekundære marked i 27 deltagerlande. De fleste af landene

melder om, at de anvender reglen om omvendt betalingspligt på transaktioner med emissionskvoter. I

henhold til reglen om omvendt betalingspligt flyttes ansvaret for momsbetaling på transaktionen fra

sælgeren til køberen af en vare eller en tjenesteydelse og udgør en effektiv beskyttelse mod

momssvig. I november 2018 blev medlemsstaternes mulighed for at anvende undtagelsen forlænget til

den 30. juni 2022

. Medlemsstaterne tilskyndes til fortsat at anvende ordningen for omvendt

betalingspligt for fortsat at yde tilstrækkelig beskyttelse til kvotemarkedet.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om

ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 349). Findes på:

https://eur-

lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?qid=1536584176375&uri=CELEX:02014L0065-20160701

Rådets direktiv (EU) 2018/1695 af 6. november 2018 om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles

merværdiafgiftssystem, for så vidt angår anvendelsesperioden for den fakultative ordning for omvendt betalingspligt ved

levering af bestemte varer og ydelser, som kan være udsat for svig, og for den hurtige reaktionsmekanisme til bekæmpelse af

momssvig (EUT L 282 af 12.11.2018, s. 5).

kom (2019) 0557 (forslag) - RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Rapport om det europæiske kvotemarkeds funktion

6. OVERVÅGNING, RAPPORTERING OG VERIFIKATION AF EMISSIONER

Kravene til overvågning, rapportering, verifikation og akkreditering (MRVA) i EU ETS er

harmoniseret i overvågnings- og rapporteringsforordningen (MRR) samt i akkrediterings- og

verifikationsforordningen (AVR) **.

Overvågningssystemet i EU ETS er udviklet som en "modulbaseret" tilgang, som muliggør en høj

grad af fleksibilitet for driftsledere for at sikre omkostningseffektivitet, mens der samtidig opnås

en høj pålidelighed af de overvågede emissionsdata. Med henblik herpå er flere

overvågningsmetoder tilladt ("beregningsbaserede" eller "målingsbaserede" samt "alternative

løsninger"). Metoderne kan kombineres for dele af et anlæg. For luftfartøjsoperatører er kun

beregningsbaserede tilgange mulige. Her er brændstofforbruget den centrale parameter, som skal

fastsættes for flyvninger omfattet af EU ETS. Kravet om, at anlæg og luftfartøjsoperatører skal

have en overvågningsplan godkendt af den kompetente myndighed på grundlag af MRR,

forhindrer vilkårlige valg af overvågningsmetoder og tidsmæssige udsving.

Med akkrediterings- og verifikationsforordningen indføres der en EU-harmoniseret tilgang til

akkreditering af verifikatorer i fase 3 og frem. En verifikator, der er en juridisk person/enhed, skal

for at kunne udføre verifikationer i overensstemmelse med akkrediterings- og

verifikationsforordningen akkrediteres af et nationalt akkrediteringsorgan. Det nye ensartede

akkrediteringssystem har den fordel, at verifikatorerne kan operere i alle deltagerlande som følge

af gensidig anerkendelse og dermed udnytte det indre marked fuldt ud og bidrage til at sikre

tilstrækkelig tilgængelighed generelt.

* Kommissionens forordning (EU) nr. 601/2012 af 21. juni 2012 om overvågning og rapportering af

drivhusgasemissioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (EUT L 181 af

12.7.2012, s. 30).

** Kommissionens forordning (EU) nr. 600/2012 af 21. juni 2012 om verifikation af rapporter om

drivhusgasemissioner og rapporter om tonkilometer og akkreditering af verifikatorer i medfør af Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (EUT L 181 af 12.7.2012, s. 1).

6.1. Generel udvikling

Erfaringerne med gennemførelsen af forordningen om overvågning og rapportering af

drivhusgasemissioner og akkrediterings- og verifikationsforordningen har vist, at der er behov for

yderligere forbedringer, præciseringer og forenkling af kravene for yderligere at fremme

harmoniseringen, mindske den administrative byrde for driftslederne og deltagerlandene samt styrke

systemets effektivitet yderligere.

Siden februar 2017 er deltagerlandene blevet hørt med henblik på at ajourføre disse to forordninger og

dermed forberede fase 4 af EU ETS samt forbedre og forenkle MRVA-processerne. Den første af

disse ajourføringer fandt sted i 2018. For at sikre, at et verifikationssystem var på plads til

indsamlingen af data om gratistildelinger i 2019, og at et ajourført MRVA-system var på plads, inden

dataindsamlingen til CORSIA blev påbegyndt (se kapitel 4), har reviderede udgaver af forordningen

kom (2019) 0557 (forslag) - RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Rapport om det europæiske kvotemarkeds funktion

om overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner

og akkrediterings- og

verifikationsforordningen

fundet anvendelse fra den 1. januar 2019. Yderligere arbejde og høringer

gennemføres aktuelt for at afslutte MRVA-revisionsprocessen i tilstrækkelig god tid inden

påbegyndelsen af fase 4.

Overholdelsessystemets effektivitet er blevet bedre, siden forordningen om overvågning og

rapportering gav landene mulighed for at gøre elektronisk indberetning obligatorisk. I 2019

rapporterede 17 deltagerlande om brug af elektroniske skabeloner eller særlige filformater til

overvågningsplaner, emissionsrapporter, verifikationsrapporter og/eller forbedringsrapporter på

grundlag af de mindstekrav, der er fastsat af Kommissionen. 13 deltagerlande rapporterede, at de

anvender en form for automatisk IT-system til deres EU ETS-rapportering.

6.2. Anvendt overvågning

Ifølge artikel 21-rapporterne, der blev indsendt i 2019, bruger de fleste anlæg en beregningsbaseret

metode

. Kun 182 anlæg (1,7 %) i 23 lande rapporterede, at de anvendte systemer til konstant

emissionsmåling, hyppigst i Tyskland, Frankrig og Tjekkiet. Mens antallet af lande er det samme som

sidste år, er der yderligere tre anlæg, som bruger denne tilgang.

Kun 11 lande rapporterede om brug af den alternative løsning på 38 anlæg, som dækker ca. 2,6 mio.

ton CO

(sammenholdt med 3,4 mio. ton CO

året før). Ét anlæg i Nederlandene tegner sig for 31 %

af de samlede indberettede emissioner i forhold til den alternative metode.

De minimumsmetodetrin

, der er fastsat i overvågnings- og rapporteringsforordningen, overholdes af

langt de fleste anlæg. Kun 97 kategori C-anlæg (sammenlignet med 106 sidste år), dvs. 13,4 %, blev

rapporteret med mindst én afvigende parameter for kravet om anvendelse af de højeste metodetrin for

større kildestrømme. Disse afvigelser er kun tilladt, hvis driftslederen påviser, at det højeste

metodetrin er teknisk umuligt eller medfører urimelige omkostninger. Når disse betingelser ikke

længere gælder, skal driftslederen forbedre overvågningssystemet i overensstemmelse hermed. I 2013

blev det rapporteret, at 16 % af kategori C-anlæggene ikke på nogen måde opfyldte de højeste

metodetrin. Derfor er det muligt at se en støt forbedring for kategori C-anlæg med hensyn til

overholdelsen af de højeste metodetrin siden begyndelsen af fase 3.

På samme måde fremgår det af rapporter fra 22 deltagerlande, at i alt 19 % af kategori B-anlæggene

har tilladelse til visse afvigelser fra standardkravene i MRR, sammenlignet med 21 % sidste år og

22 % året før, hvilket viser en støt forbedring i overholdelsen af de højeste metodetrin.

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/2066 af 19. december 2018 om overvågning og rapportering af

drivhusgasemissioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF og om ændring af Kommissionens

forordning (EU) nr. 601/2012 (EUT L 334 af 31.12.2018, s. 1).

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/2067 af 19. december 2018 om verifikation af data og om

akkreditering af verifikatorer i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (EUT L 334 af 31.12.2018, s.

94).

Den væsentligste årsag til dette er, at den målingsbaserede metode nødvendiggør betydelige ressourcer og knowhow til

kontinuerlig måling af koncentrationen af de relevante drivhusgasser, som mange mindre driftsledere ikke har.

Ifølge Kommissionens forordning (EU) nr. 601/2012 skal alle driftsledere opfylde visse minimumsmetodetrin, hvor større

emissionskilder skal opfylde højere trin (som omfatter mere pålidelig datakvalitet), mens der med hensyn til

omkostningseffektivitet gælder mindre strenge krav for mindre kilder.

kom (2019) 0557 (forslag) - RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Rapport om det europæiske kvotemarkeds funktion

6.3. Akkrediteret verifikation

Det samlede antal verifikatorer fremgår ikke af artikel 21-rapporterne. Den Europæiske Organisation

for Akkreditering (EA) giver imidlertid et centralt link til relevante nationale akkrediteringsorganer

(nationale akkrediteringsorganer) og deres lister med EU ETS-akkrediterede verifikatorer

Den gensidige anerkendelse af verifikatorer blandt deltagerlandene er en succes: 24 lande

rapporterede, at mindst én udenlandsk verifikator er aktiv inden for deres territorium.

Verifikatorernes overholdelse af akkrediterings- og verifikationsforordningen har vist sig at være

meget høj. Polen rapporterede om suspension af en verifikator, men ingen andre lande rapporterede

om tilbagetrækning af akkreditering i 2018. Dette skal sammenlignes med én suspendering og tre

tilbagekaldelser i 2017. Tyskland, Frankrig og Polen rapporterede en begrænsning af omfanget for

henholdsvis to, en og tre verifikatorers akkreditering i 2018, sammenlignet med begrænsninger for to

verifikatorer fra Polen i 2017.

Ti lande rapporterede om klager over verifikatorer i dette år (en mere end sidste år). Det samlede antal

klager (71) er imidlertid 14 % lavere. 93 % af de indkomne klager blev indberettet som behandlet

(sidste år var denne procentdel 95 %). Ti lande rapporterede om verifikatorers manglende

overholdelse i forbindelse med informationsudvekslingen mellem nationale akkrediteringsorganer

(NAB) og de kompetente myndigheder (sammenholdt med 12 året før).

7. OVERSIGT OVER ADMINISTRATIVE ORDNINGER

Lande, der deltager i EU's emissionshandelssystem, benytter forskellige tilgange for så vidt angår

de kompetente myndigheder med ansvar for dets gennemførelse. I nogle lande er flere lokale

myndigheder involveret, mens tilgangen i andre er meget mere centraliseret.

Ifølge artikel 21-rapporterne i 2019 var gennemsnitligt fem kompetente myndigheder involveret i

gennemførelsen af EU ETS pr. land

. Der blev rapporteret om forskellige værktøjer til koordinering

mellem myndighederne såsom lovgivningsinstrumenter til central administration af

overvågningsplaner (i 14 lande), fastsættelse af bindende instruktioner og vejledning fra en central

kompetent myndighed til lokale myndigheder (i ti lande) og regelmæssige arbejdsgruppemøder eller

møder mellem myndigheder (i 15 lande). Syv lande rapporterede, at sådanne værktøjer ikke anvendes.

Med hensyn til administrative gebyrer i forbindelse med udstedelse af tilladelser og godkendelse af

overvågningsplaner rapporterede 13 lande i 2019, at de ikke opkræver gebyrer af driftsledere (CY,

DE, EE, EL, IE, LI, LT, LU, LV, MT, NL, SE og SK), hvilket er ét land mindre end sidste år. I lighed

med sidste år betaler luftfartøjsoperatører i 15 lande ikke gebyrer (BE, CY, CZ, DE, EE, ES, EL, LI,

LT, LU, LV, MT, NL, SE og SK). Gebyrerne varierer betydeligt mellem lande og forskellige typer

tjenester. Gebyrerne for tilladelse og godkendelse af overvågningsplan varierer f.eks. fra 5 EUR til

6 913,31 EUR og fra 5 EUR til 2 400 EUR for den samme tjeneste til luftfartøjsoperatører.

EA-listen med adgangspunkter til nationale akkrediteringsorganer, der akkrediterer ETS-verifikatorer: https://european-

accreditation.org/national-accreditation-bodies-having-successfully-undergone-peer-evaluation-by-ea/.

I nogle tilfælde har lande angivet, at flere regionale/lokale myndigheder fungerer som én kompetent myndighed.

kom (2019) 0557 (forslag) - RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Rapport om det europæiske kvotemarkeds funktion

Overordnet set fungerer deltagerlandenes organisation til forvaltning af ETS stort set effektivt.

Kommunikation og udveksling af bedste praksis, herunder via aktiviteterne i EU ETS'

overholdelsesforum og den årlige EU ETS-overholdelseskonference, bør fortsat fremmes og styrkes.

8. OVERHOLDELSE OG HÅNDHÆVELSE

EU ETS-direktivet fastsætter en bøde for en kvoteoverskridelse på 100 EUR for hvert udledt ton

, for hvilket der ikke er returneret en kvote rettidigt. Andre sanktioner for overtrædelser i

forbindelse med gennemførelsen af EU ETS fastsættes af det pågældende land i henhold til

nationale bestemmelser.

EU ETS har en meget høj overholdelsesgrad: Hvert år dækkes således ca. 99 % af emissionerne

rettidigt af det påkrævede antal kvoter. I 2018 returnerede mindre end 0,5 % af de anlæg, der

rapporterede om emissioner, ikke kvoter svarende til alle deres emissioner inden fristen den 30. april

2019. I luftfartssektoren overholder luftfartøjsoperatører, der tegner sig for 99,1 % af

luftfartsemissionerne under EU ETS, kravene. Operatører, der ikke overholder kravene, var typisk

små eller indstillede driften i 2018.

De kompetente myndigheder fortsætter med at udføre forskellige overholdelseskontroller af de årlige

emissionsrapporter. På grundlag af artikel 21-rapporterne i 2019 kontrollerer alle deltagerlande de

årlige emissionsrapporter for fuldstændighed (100 % af rapporterne undtagen BE 31 %, ES 95 %, FR

99 % og SE 1 %). Rapporterne viser endvidere, at landene i gennemsnit kontrollerer næsten 80 % af

rapporterne for overensstemmelse med overvågningsplanerne (alle lande undtagen HR) og næsten

75 % i forhold til tildelingsdata (alle lande undtagen FI, HR, MT, NO og SE). 24 lande rapporterede,

at de også krydstjekker med andre data.

De kompetente myndigheder i 12 lande foretog forsigtige skøn over manglende data for 57 anlæg (ca.

0,5 % af det samlede antal anlæg). For 2017 var dette tal 52 anlæg (0,5 %), og for 2016 var det 57

(0,5 %). Den indberettede mængde af berørte emissioner for 2018 var 11,2 mio. ton CO

(sammenlignet med 2,8 mio. ton CO

i 2017), ca. 0,7 % af de samlede emissioner (sammenlignet med

0,2 % i 2017). De hyppigste grunde, der blev angivet for sådanne forsigtige skøn, var, at der ikke

forelå nogen emissionsrapport pr. 31. marts, eller at emissionsrapporten ikke var helt i

overensstemmelse med MRR-/AVR-kravene.

Syv lande indberettede forsigtige skøn over manglende data vedrørende 31 luftfartøjsoperatører

(4,7 % af det samlede antal), der repræsenterede 4,7 % af emissionerne fra luftfarten.

De kompetente myndigheders kontroller udgør også fortsat et vigtigt supplement til verifikatorens

arbejde. For 2018 bekræftede alle lande, at de foretager yderligere kontroller af anlæg. De fleste lande

indberettede en lignende tilgang vedrørende luftfartøjsoperatører (alle undtagen CY, EE, EL, IT og

LI). De fleste lande (alle undtagen EL, IT, LU og MT) rapporterede, at de havde foretaget

stikprøvekontrol på anlæg i 2018.

For 2018 indberettede ti lande, at 36 anlæg var blevet pålagt sanktioner for overskridelse af

emissioner (BG 1, CZ 2, FR 1, IE 2, IT 5, NL 1, PL 2, PT 7, RO 4 og UK 11). For luftfarten blev der

rapporteret om sanktioner for overskridelse af emissioner til 26 luftfartøjsoperatører (DE 2, FR 1, IT

9, LT 1, NL 1, PT 8, SI 1 og UK 3).

kom (2019) 0557 (forslag) - RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Rapport om det europæiske kvotemarkeds funktion

12 lande bekræftede spørgsmålet om sanktioner (for andet end sanktioner for overskridelse) i 2018.

Der blev ikke rapporteret om fængslinger, men der blev rapporteret om bøder, formelle meddelelser

og endelige skriftlige advarsler for 36 anlæg og 26 luftfartøjsoperatører til en samlet finansiel værdi af

5,4 mio. EUR

De oftest rapporterede overtrædelser i 2018 var manglende behørigt godkendt overvågningsplan (9),

drift uden tilladelse (8), manglende overholdelse af betingelserne for tilladelsen (6) og manglende

forelæggelse af verificerede årlige emissionsrapporter inden for den fastsatte frist (5).

Som rapporteret sidste år blev den femte EU ETS-evalueringsrunde indledt ved begyndelsen af 2018

med det formål at identificere problemer med overholdelsen af EU ETS i deltagerlandene og hjælpe

dem med at forbedre deres gennemførelse af EU ETS. Evalueringen afsluttes ultimo 2019.

9. Konklusioner og fremtidsudsigter

2018 var præget af betydelige fremskridt med vedtagelsen af gennemførelsesbestemmelserne for fase

4 af EU ETS. Bestemmelser om kulstoflækage, gratistildeling, bortauktionering, etablering af

innovationsfonden samt overvågning, rapportering, verifikation og akkreditering blev vedtaget i løbet

af året. Der lægges en sidste hånd på de resterende gennemførelsesbestemmelser, som forventes

vedtaget, inden den nye handelsperiode indledes i januar 2021.

Året var også kendetegnet ved et markant fald i emissionerne fra anlæg omfattet af EU ETS. Faldet på

4,1 % i forhold til 2017 skyldes primært el- og varmeproduktionen, mens emissionerne fra industrien

kun faldt let. De verificerede emissioner fra luftfart voksede fortsat i 2018 og steg med 3,9 % i forhold

til 2017.

De lovgivningsmæssige ændringer, der er vedtaget i de seneste år for at løse problemet med overskud

af kvoter, giver fortsat gode resultater. Indikatoren for markedsstabilitetsreservens overskud blev

offentliggjort for tredje gang i 2019, og sammen med 2017-indikatoren førte den til en reduktion af

auktionsmængden på næsten 40 % eller tæt på 397 mio. kvoter i 2019. Der vil følgelig blive

bortauktioneret ca. 30 % færre kvoter i 2019 end i 2018.

Den positive udvikling på disse fronter har givet sig udslag i øget tillid blandt markedsdeltagerne og

styrkede fortsat kulstofprissignal. De højere priser på emissionskvoter førte til en markant stigning i

medlemsstaternes samlede indtægter fra bortauktionering. I 2018 var de samlede indtægter mere end

det dobbelte af indtægterne i 2017.

I 2018 var overholdelsen af EU ETS fortsat høj, idet overholdelsesgraden oversteg 99 % for både

stationære anlæg og luftfartøjsoperatører. EU ETS-ordningens struktur har været robust, og den

administrative organisation i medlemsstaterne har vist sig at være effektiv.

Kommissionen vil fortsat overvåge det europæiske kvotemarked og udarbejde den næste rapport ved

udgangen af 2020.

Dette beløb omfatter ikke bøder til luftfartssektoren i Portugal, da den samlede bødesum endnu ikke var opgjort på grund

af igangværende sanktionsprocesser.

kom (2019) 0557 (forslag) - RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Rapport om det europæiske kvotemarkeds funktion

BILAG

Tillæg 1

Tabel 1.1: Antal gratiskvoter tildelt til modernisering af elsektoren

Antal gratiskvoter, som medlemsstaterne har anmodet om i henhold til artikel 10c

Medlemssta

I alt

2013

11 009 416

2 519 077

25 285 353

5 135 166

7 047 255

322 449

65 992 703

15 748 011

133 059 430

2014

9 779 243

2 195 195

22 383 398

4 401 568

Ikke relevant

297 113

52 920 889

8 591 461

100 568 867

2015

8 259 680

1 907 302

20 623 005

3 667 975

Ikke relevant

269 475

43 594 320

9 210 797

87 532 554

2016

6 593 238

1 583 420

15 831 329

2 934 380

Ikke relevant

237 230

31 621 148

7 189 961

65 990 706

2017

3 812 436

1 259 538

11 681 994

2 055 614

Ikke relevant

200 379

21 752 908

6 222 255

46 985 124

2018

2 471 297

935 657

7 661 840

38 939

Ikke relevant

158 922

31 942 281

3 778 439

46 987 375

Kilde: GENERALDIREKTORATET FOR KLIMA

Tabel 1.2: Maksimalt antal årlige gratiskvoter ved dispensation fra fuld auktionering i energisektoren

Medlemss

tat

2013

I alt

13 542 000

2 519 077

26 916 667

5 288 827

7 047 255

582 373

77 816 756

17 852 479

151 565 434

2014

11 607 428

2 195 195

23 071 429

4 533 280

536 615

72 258 416

15 302 125

129 504 488

Maksimalt antal kvoter om året

2015

9 672 857

1 907 302

19 226 191

3 777 733

486 698

66 700 076

12 751 771

114 522 628

2016

7 738 286

1 583 420

15 380 953

3 022 187

428 460

60 030 069

10 201 417

98 384 792

2017

5 803 714

1 259 538

11 535 714

2 266 640

361 903

52 248 393

7 651 063

81 126 965

2018

3 869 143

935 657

7 690 476

1 511 093

287 027

43 355 049

5 100 708

62 749 153

2019

1 934 571

575 789

3 845 238

755 547

170 552

32 238 370

2 550 354

42 070 421

I alt

54 167 999

10 975 978

107 666 668

21 155 307

7 047 255

2 853 628

404 647 129

71 409 917

679 923 881

Kilde: GENERALDIREKTORATET FOR KLIMA

HU anvendte kun undtagelsen i artikel 10c i 2013.

kom (2019) 0557 (forslag) - RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Rapport om det europæiske kvotemarkeds funktion

Tabel 1.3: Antal uudnyttede gratiskvoter omfattet af undtagelsen for fuld auktionering for el- og

varmeproduktionen, som er blevet bortauktioneret eller planlægges bortauktioneret i 2013-2020

Bortauktionerede uudnyttede artikel 10c-kvoter

Medlemsstat

2015

5 444 169

259 924

1 196

2 104 468

2016

1 461 360

90 694

188 682

6 710 664

2017

920 823

77 741

134 897

456 725

7 491

3 540 974

2018

604 908

66 740

1 767 499

191 229

3 011 456

2019

1 386 372

54 550

761 088

161 522

55 800 000

2020

80 295

50 026

128 105

49 520 000

Kilde: GENERALDIREKTORATET FOR KLIMA

Tillæg 2

Figur 2.1: Antal budgivere i auktioner af almindelige kvoter fra 2013 til 30. juni 2019

Kilde: EEX

Antal budgivere

Der blev ikke bortauktioneret uudnyttede artikel 10c-kvoter i 2013 og 2014.

kom (2019) 0557 (forslag) - RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Rapport om det europæiske kvotemarkeds funktion

Tabel 2.1: Medlemsstaternes samlede indtægter fra bortauktionering i perioden 2012-2018

Indtægter fra bortauktionering af emissionskvoter 2012-2018 (i mio. EUR)

2012

Almindeli

g (tidlige

auktioner)

2013

2014

2015

2016

2017

2018

Luftfart

(tidlige

auktioner

)

0,00

17,52

0,00

Almindeli

55,75

114,99

52,63

0,35

0,00

791,25

56,06

18,07

147,64

346,11

66,97

219,25

34,59

41,68

385,98

Luftfart

0,00

Almindeli

52,17

95,03

36,19

0,43

0,00

55,24

749,97

46,93

7,41

129,97

323,53

62,68

205,29

56,21

35,11

361,25

Luftfart

1,18

2,05

0,22

0,30

0,00

0,47

0,00

1,16

0,04

1,10

6,56

0,81

10,05

0,29

0,87

5,24

Almindeli

76,24

138,96

120,91

0,00

86,40

110,30

1093,31

68,64

21,13

190,17

473,20

91,64

299,94

82,28

51,32

528,00

Luftfart

2,36

2,69

0,91

1,42

0,49

1,20

16,87

2,71

0,15

4,99

16,32

2,13

12,18

0,99

2,15

14,41

Almindeli

58,81

107,14

85,08

0,00

20,09

117,63

845,74

52,93

23,57

146,68

364,97

70,63

231,34

63,43

39,54

407,23

Luftfart

0,65

0,74

0,25

0,39

0,16

0,33

4,65

0,74

0,04

1,37

4,48

0,58

3,35

0,27

0,59

3,96

Almindeli

78,74

143,52

130,15

6,15

26,97

199,43

1141,74

70,93

39,31

196,57

488,78

94,64

309,85

84,94

52,93

545,44

Luftfart

0,69

0,79

0,27

0,41

0,18

0,35

5,07

0,79

0,05

1,46

4,77

0,62

3,55

0,29

0,63

4,21

Almindeli

208,20

379,00

367,34

24,66

70,96

583,33

2565,34

187,32

139,89

518,96

1291,07

249,84

818,40

224,48

140,10

1440,10

Luftfart

2,16

2,47

0,83

1,30

0,55

1,10

16,31

2,48

0,14

4,57

14,97

1,96

11,16

0,91

1,97

13,22

11,05

0,00

22,14

1,58

0,00

166,18

1,07

0,00

14,84

68,53

13,28

43,46

3,99

0,00

76,50

Kilde: EEX

kom (2019) 0557 (forslag) - RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Rapport om det europæiske kvotemarkeds funktion

I ALT:

3,29

0,74

2,13

0,27

25,61

0,00

10,65

39,71

7,07

3,51

12,19

75,74

603,52

0,00

17,53

19,98

4,97

10,79

4,47

134,24

244,02

72,78

122,74

35,67

17,74

61,70

409,63

3 550,73

0,00

17,28

4,52

10,08

3,81

125,63

78,01

65,82

97,57

33,34

16,59

57,59

387,42

3115,11

0,06

0,63

0,14

0,10

5,47

0,00

1,27

0,32

1,02

0,05

0,04

14,08

53,53

28,13

6,62

14,76

5,62

183,57

129,84

96,32

193,62

48,79

24,28

84,31

567,72

4 815,97

0,29

0,22

0,53

0,57

3,68

2,98

2,89

1,60

3,63

0,14

0,20

18,54

117,26

20,76

5,08

11,36

4,30

141,59

135,57

74,29

193,56

37,61

18,70

64,99

418,96

3 761,57

0,08

0,06

0,15

0,16

1,01

0,58

0,79

0,44

1,00

0,04

0,06

5,37

32,28

31,43

6,81

15,24

5,78

189,63

505,31

99,50

260,29

50,45

25,05

87,01

604,02

5 490,60

0,09

0,07

0,15

0,17

1,07

0,69

0,85

0,47

1,06

0,04

0,06

5,30

34,14

80,11

18,09

40,20

15,19

500,84

1209,98

262,96

717,64

132,98

66,19

229,74

1607,32

14 090,23

0,25

0,20

0,49

0,52

3,37

1,59

2,65

1,45

3,34

0,12

0,18

0,00

90,27

kom (2019) 0557 (forslag) - RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Rapport om det europæiske kvotemarkeds funktion

Tillæg 3

Tabel 3.1: Oversigt over ombytningen af internationale kreditter indtil udgangen af juni 2019

Internationale

kreditter

ombyttet pr.

udgangen af

juni 2019

CER'er

Kina

Indien

Usbekistan

Brasilien

Chile

Korea

Mexico

Andre

CER'er og

ERU'er i alt

Kilde: EUTL

mio. EUR

i procent

261,42

195,20

17,27

9,89

5,43

3,16

2,93

2,89

24,65

453,49

57,65 %

74,67

6,61

3,79

2,08

1,21

1,12

1,10

9,43

100 %

Internationale

kreditter

ombyttet pr.

udgangen af

juni 2019

ERU'er

Ukraine

Rusland

Polen

Tyskland

Frankrig

Bulgarien

Andre

mio. EUR

i procent

192,07

147,69

32,06

2,82

1,65

1,24

0,50

6,11

42,35 %

76,89 %

16,69 %

1,46 %

0,85 %

0,64 %

0,26 %

3,21 %

Tabel 3.2: Oversigt over ombytningen af internationale kreditter indtil udgangen af juni 2019 efter

anlægstype

Internationale kreditter

ombyttet pr. udgangen af

juni 2019 af

Stationære anlæg

Luftfartøjsoperatører

I ALT:

Kilde: EUTL

CER'er

i mio.

256,46

4,96

261,42

ERU'er

i mio.

191,25

0,82

192,07

Tillæg 4

Tabel 4.1: Udbuds- og efterspørgselselementer i ETS-ordningen

Element

Fase 2-opsparing i alt

Udbud eller

efterspørgsel?

Udbud

Offentliggørelse

Rapport om situationen

på det europæiske

Opdatering og

usikkerheder

Ingen opdatering planlagt,

da fase 2 er afsluttet.

I tabel 3.1 og 3.2 er der ikke medtaget data for Det Forenede Kongerige for 2019 som følge af de foranstaltninger, som

Kommissionen har vedtaget for at beskytte EU ETS' miljømæssige integritet i tilfælde, hvor EU-lovgivningen ikke længere

finder anvendelse på en medlemsstat, der udtræder af Unionen (se afsnit 2.2).

kom (2019) 0557 (forslag) - RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Rapport om det europæiske kvotemarkeds funktion

kvotemarked

Tidlige fase 3-auktioner

Kvoter for NER300

Luftfartsauktioner

Udbud

GD Klimas websted,

EEX- og ICE-websteder

EIB's websted

GD Klimas websted,

EEX- og ICE-websteder

Endelige tal.

Ikke en del af fase 2-

opsparing i alt. Endelige tal.

300 mio. kvoter blev

monetariseret i perioden

2012-2014. Endelige tal.

Ingen

—

Tilpasninger

afspejles i mængderne for

det efterfølgende år.

2013- og 2014-auktioner

fandt sted i 2015.

Ingen

—

Tallet kan ikke

ændres. Imidlertid kan

kvoter, der holdes tilbage fra

auktioner (f.eks. på grund af

forsinkelser i forhold til

starten af bortauktioneringen

for visse medlemsstater,

såsom i EØS-EFTA),

bortauktioneres i

efterfølgende år.

Disse tal opdateres i løbet af

året.

—

Medlemsstaten kan

foretage forsinkede

indgivelser for tidligere år,

eller den aktuelle tildeling

kan være lavere end den

oprindeligt planlagte

mængde.

EUTL giver en præcis status

for den aktuelle tildeling.

Overholdelsesoplysninger,

der blev offentliggjort den 1.

maj, viser emissioner og

returnerede

kvoter

for

anlæg,

der

overholder

kravene (dvs. de anlæg, der

rapporterer for alle de

pågældende år

)

Overholdelse

for

luftfartøjsoperatører for både

2013 og 2014 fandt sted i

2015.

Rapport om situationen på

det europæiske kvotemarked

Fase 3-auktioner

Udbud

GD Klimas websted,

EEX- og ICE-websteder

Gratistildeling (nationale

gennemførelsesforanstaltninger)

Udbud

EUTL, tabeller

Gratistildeling (NER)

Gratistildeling

(luftfart)

Gratistildeling

(artikel 10c)

Emissioner (stationære anlæg)

Udbud

Efterspørgsel

EUTL, tabeller

EUTL, medlemsstaters

offentliggørelse af

tildelingstabeller

EUTL, statustabel

EUTL,

overholdelsesoplysninger

Emissioner (luftfart)

Efterspørgsel

Annullerede kvoter

Efterspørgsel

Overholdelsesoplysninger vedrørende tidligere år kan efterfølgende korrigeres på grund af f.eks. forsinket indgivelse.

kom (2019) 0557 (forslag) - RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Rapport om det europæiske kvotemarkeds funktion

Tabel 4.2: Tidslinje for offentliggørelse af data

Tidsplan

1. januar til 30. april år x

Data

Opdateringer til gratistildeling til el-

og varmeproduktion (artikel 10c)

Verificerede emissioner

Gratistildeling (artikel 10a, stk. 5

—

nationale

gennemførelsesforanstaltninger)

Anvendelsesområde

År x-1

1. april år x

År x-1

1. maj år x

Overholdelsesfrist verificerede

emissioner og returnerede kvoter

Ombyttede internationale kreditter

Rapport om situationen på det

europæiske kvotemarked

Status for reserven for nytilkomne

—

NER-tabel

Gratistildeling til luftfartssektoren

offentliggjort på

medlemsstatsniveau

År x-1

Maj/oktober år x

Sidste kvartal år x

År x-1

Januar/juli år x

Ikke offentliggjort på EU-

niveau

Tillæg 5

Tabel 5.1 ETS-verificerede ikke-CO

-emissioner fra anlæg efter drivhusgastype 2013-2018 (i mio. ton

)

2013

PFCs

2014

0,74

5,49

2015

0,58

5,32

2016

0,64

4,62

2017

0,47

4,96

2018

0,60

4,11

0,40

2,47

Kilde: EUTL

Tillæg 6

For nogle anlæg er emissioner af

eller PFC ikke rapporteret særskilt i EU-registret, og de samlede emissioner er da i

stedet rapporteret i ton

-ækvivalenter. Dataene i tabellen afspejler opdelingen af emissioner i drivhusgasser, som de

fremgår af EU-registret. Emissioner af

O blev medtaget i EU ETS fra fase 2 (fra 2008) som et frivilligt tilvalg af nogle

medlemsstater og sammen med PFC på et obligatorisk grundlag fra fase 3 (fra 2013).

kom (2019) 0557 (forslag) - RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Rapport om det europæiske kvotemarkeds funktion

Tabel 6.1: EU-Domstolens præjudicielle afgørelser i perioden juli 2018 til juni 2019, som er relevante for

ETS' funktion

Sagsnum

mer

Sag C-

682/17

Berørt

lovgivning

Direktiv

2003/87/EF,

Afgørelse

2011/278/EU

Parter

ExxonMobil

Production

Deutschland

GmbH/ DE

Sagsresumé

Anses et anlæg for en

elektricitetsgenerator, når der

ikke udføres andre bilag I-

aktiviteter der, ud over

produktionen af elektricitet,

og har det i bekræftende fald

ret til gratistildeling?

37 privatpersoner anmodede

om ophævelse af direktiv

(EU) 2018/410, forordning

(EU) 2018/842 og forordning

(EU) 2018/841 med påstand

om, at de planlægte

reduktioner af

drivhusgasemissionerne er

utilstrækkelige.

Europa-Parlamentet og Rådet

nedlagde påstand om

afvisning af sagen.

- Er forordning (EU) nr.

601/2012 ugyldig, og

tilsidesætter den formålene

med direktiv (EF) 2003/87,

når den bestemmer, at den

, som ikke overføres som

omhandlet i forordningens

artikel 49, stk. 1, første afsnit,

medregnes som udledt af

anlægget, der har frembragt

-mængden, uanset om

denne CO

udledes i

atmosfæren eller ej?

Er forordning (EU) nr.

601/2012 ugyldig, og

tilsidesætter den formålene

med direktiv (EF) 2003/87,

når den bestemmer, at den

, der overføres fra et

anlæg til fremstilling af

natriumkarbonat til et andet

anlæg til fremstilling af PCC,

systematisk medregnes i dette

anlægs emissioner?

Dato

20.

juni

2019

Domstolens konklusion

Domstolen bekræftede den

bogstavelige fortolkning af

definitionen af

elektricitetsgenerator i

direktiv 2003/87/EF.

Retten afviste sagsøgers

påstand.

Sag T-

330/18

Direktiv (EU)

2018/410,

forordning

(EU)

2018/842 og

forordning

(EU)

2018/841

Armando

Carvalho m.fl.

mod Europa-

Parlamentet

og Rådet for

Den

Europæiske

Union

8. maj

2019

Sag C-

561/18

Kommissione

ns forordning

(EU) nr.

601/2012

Solvay

Chemicals

GmbH/ DE

februa

r 2019

Domstolen erklærede

artikel 49, stk. 1, andet

afsnit, i forordning (EU)

nr. 601/2012 og punkt 20,

underafsnit B, i bilag IV til

denne forordning for

ugyldige, for så vidt som

de systematisk medregner

den CO

, der med henblik

på fremstilling af udfældet

kalciumkarbonat (PCC)

overføres til et andet

anlæg, i de emissioner, der

er udledt af et anlæg til

fremstilling af

natriumkarbonat, uanset

om denne CO

udledes i

atmosfæren eller ej.

Tillæg 7

Tabel 7.1: Status over gennemførelsen af EU ETS fase 4

Foranstaltning

Kulstoflækageliste for

Formål

Udarbejdelse af den nye kulstoflækageliste

Typen af retsakt

Kommissionens

Forventet vedtagelse

Vedtaget den 15.

kom (2019) 0557 (forslag) - RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Rapport om det europæiske kvotemarkeds funktion

2021-2030

for fase 4 af EU ETS baseret på kriterierne

for fastlæggelse af sektorer, der er betydeligt

eksponeret for risikoen for kulstoflækage

Revision af Kommissionens afgørelse

2011/278/EU om fastlæggelse af

midlertidige EU-regler for harmoniseret

gratistildeling af emissionskvoter med

henblik på at tilpasse den til den nye

juridiske ramme for fase 4

Definition af ordningerne for tilpasningen af

niveauet for gratistildelinger til anlæg på

grundlag af ændrede produktionsniveauer

med mere end 15 % i opadgående eller

nedadgående retning i gennemsnit over en

periode på to år

Fastsættelse af ajourførte benchmarks for

2021-2025 på grundlag af de data,

medlemsstaterne indsendte den 30.

september 2019 for 2016 og 2017.

Fastsættelse af regler om driften af

innovationsfonden, herunder

udvælgelsesprocedure og kriterier

Fastsættelse af regler for driften af

moderniseringsfonden

Om krav til EU-register for fase 4 i form af

standardiserede elektroniske databaser, der

indeholder fælles data til sporing af

udlevering, besiddelse, overdragelse og

annullering af kvoter, til sikring af offentlig

adgang og fortrolighed

Muliggørelse af bortauktioneringen af de

første 50 mio. kvoter til innovationsfonden

fra markedsstabilitetsreserven (MSR) i 2020

Revidering af visse aspekter af

auktionsprocessen for at gennemføre

kravene til fase 4, navnlig for at muliggøre

bortauktioneringen af kvoter til

innovationsfonden og

moderniseringsfonden, samt for at afspejle

klassifikationen af EU ETS-kvoter som

finansielle instrumenter i henhold til direktiv

2014/65/EU om markeder for finansielle

instrumenter (MiFID 2).

Forenkling, forbedring og præcisering af

regler om overvågning og indberetning og

reduktion af den administrative byrde,

delegerede

afgørelse

februar 2019 og

offentliggjort i EU-

Tidende den 8. maj

2019

Vedtaget den 19.

december 2018 og

offentliggjort i EU-

Tidende den 27.

februar 2019

Revision af reglerne

om gratistildeling for

2021-2030

Kommissionens

delegerede

forordning

Tilpasning til

gratistildeling på

grund af

produktionsændringer

Ajourføring af

benchmarkværdierne

for gratistildeling for

2021-2025

Oprettelse af

innovationsfonden

Oprettelse af

moderniseringsfonden

Revisionen af

forordning (EU)

nr. 389/2013

(registerforordningen)

Ændring af forordning

(EU) nr. 1031/2010

(auktioneringsforordni

ngen)

Kommissionens

gennemførelsesforo

rdning

2019

Gennemførelsesrets

akt

Kommissionens

delegerede

forordning

Gennemførelsesrets

akt

Kommissionens

delegerede

forordning

2020

Vedtaget den 26.

februar 2019 og

offentliggjort i EU-

Tidende den 28. maj

2019

2020

Vedtaget den 12.

marts 2019 og

offentliggjort i EU-

Tidende den 2. juli

2019

Vedtaget den 30.

oktober 2018 og

offentliggjort i EU-

Tidende den 4. januar

2019

Kommissionens

delegerede

forordning

Revision af

forordning (EU)

nr. 1031/2010

(auktioneringsforordni

ngen)

Delegeret retsakt

2019

Revision af

forordning nr.

601/2012 om

Kommissionens

gennemførelsesforo

rdning

Vedtaget den 19.

december 2018 og

offentliggjort i EU-

https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=OJ:L:2019:120:FULL&from=DA

https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32019R0331&from=DA

https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32019R0856&from=DA

https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32019R1122&from=DA

https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32019R0007

kom (2019) 0557 (forslag) - RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Rapport om det europæiske kvotemarkeds funktion

overvågning og

rapportering

Revision af

forordning (EU) nr.

600/2012 om

verifikation og

akkreditering

Forordning om

supplerende regler til

direktiv 2003/87/EF

for så vidt angår

CORSIA

EU ETS-

retningslinjerne for

statsstøtte 2021-2030

Status

Planlagt

Igangværende

Afsluttet

baseret på erfaringerne med gennemførelse

fra fase 3

Forenkling, forbedring og præcisering af

reglerne for akkreditering og verifikation og

reduktion af den administrative byrde i

videst muligt omfang baseret på erfaringen

med gennemførelsen fra fase 3

Supplerende regler til EU ETS-direktivet for

så vidt angår foranstaltninger vedtaget af

Organisationen for International Civil

Luftfart om overvågning, rapportering og

verifikation af emissioner fra luftfarten med

henblik på gennemførelsen af CORSIA

Revision af EU ETS-

statsstøtteretningslinjerne for fase 4 for at

give plads til de nye bestemmelser, der blev

indført ved det reviderede EU ETS-direktiv

for ordninger for kompensation for indirekte

kulstofomkostninger

Kommissionens

gennemførelsesforo

rdning

Tidende den 31.

december 2018

Vedtaget den 19.

december 2018 og

offentliggjort i EU-

Tidende den 31.

december 2018

Kommissionens

delegerede

forordning

2019

Meddelelse fra

Kommissionen

2020

Tillæg 8

Tabel 8.1: Medlemsstaternes bidrag til markedsstabilitetsreserven i 2019 og 2020

Medlemsstat/

EØS-/EFTA-stat

Østrig

Belgien

Bulgarien

Kroatien

Cypern

Tjekkiet

Danmark

Estland

Finland

Bidrag til

markedsstabilitetsreserven i 2019

5 935 748

9 846 994

8 292 720

1 614 984

932 844

15 406 858

5 340 750

2 904 319

7 130 025

Bekræftede bidrag til

markedsstabilitetsreserven i

2020

3 957 699

6 565 549

5 529 227

1 076 801

621 980

10 272 626

3 560 981

1 936 474

4 753 992

https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32018R2066

https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32018R2067&from=DA

For perioden januar til august 2019 er tallene baseret på meddelelse fra Kommissionen C(2018) 2801 final af 15.5.2018,

som findes på

https://ec.europa.eu/clima/sites/clima/files/ets/reform/docs/c_2018_2801_en.pdf.

For perioden september til december 2019 og januar til august 2020 er tallene baseret på meddelelse fra Kommissionen

C(2019) 3288 final, som findes på

https://ec.europa.eu/clima/sites/clima/files/ets/reform/docs/c_2019_3288_en.pdf.

En del af medlemsstaterne bidrag til markedsstabilitetsreserven i 2020 fastsættes efter 2020-offentliggørelsen af

overskudsindikatoren.

kom (2019) 0557 (forslag) - RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Rapport om det europæiske kvotemarkeds funktion

Frankrig

Tyskland

Grækenland

Ungarn

Island

Irland

Italien

Letland

Liechtenstein

Litauen

Luxembourg

Malta

Nederlandene

Norge

Polen

Portugal

Rumænien

Slovakiet

Slovenien

Spanien

Sverige

Det Forenede Kongerige

I alt

23 346 791

85 389 770

12 684 492

5 115 708

166 450

3 991 393

40 304 729

865 501

3 725

1 792 324

467 394

354 798

14 291 411

3 314 570

39 282 170

6 478 775

14 941 290

4 752 513

1 577 714

32 660 234

3 457 106

44 480 623

397 124 723

15 566 629

56 934 202

8 457 470

3 410 933

110 982

2 661 288

26 873 449

577 079

2 484

1 195 044

311 638

236 564

9 528 894

2 210 012

26 191 650

4 319 767

9 962 205

3 168 770

1 051 951

21 776 430

2 305 049

29 657 753

264 785 572

Tillæg 9

Tabel 9.1: Uudnyttede NER300-midler under InnovFin-energidemonstrationsprojekter: støttede

projekter

Projekttitel

WAVE ROLLER

Beskrivelse

Wave Roller arbejder for at

demonstrere mulighederne for at

indføre bølgeenergiteknologi i

kommerciel skala ved at bygge

bro over kløften mellem

demonstrationsanlæg og

kommerciel udvikling af et

kystnært OWSC-anlæg, der

konverterer bølgeenergi til

elektricitet. NER300-bidraget vil

beløbe sig til 10 mio. EUR.

Foto

kom (2019) 0557 (forslag) - RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Rapport om det europæiske kvotemarkeds funktion

WINDFLOAT

Windfloat-projektet er en

innovativ havvindmøllepark med

en flydende platform til delvis

nedsænkning, som ligger ca. 20

km fra Portugals kyst. Projektet

har til formål at fremme

udviklingen af flydende

støttestrukturer ved at

demonstrere, at WindFloat-

konceptet kan opskaleres til

større vindmøller. Det vil

derefter fremme udviklingen af

vindmølleparker på dybt vand.

NER300-bidraget under

InnovFin EDP vil beløbe sig til

60 mio. EUR. WindFloat

modtager også støtte på næsten

30 mio. EUR under det

oprindelige NER300-program.

Dette projekt støtter hurtig

udbredelse af infrastruktur til

elektriske køretøjer. Det

demonstrerer mulighederne for

kommerciel udbredelse af

lynhurtige ladestationer til

elkøretøjer og pilotudviklingen

af et integreret BESS-system.

Demonstrationen finder sted i

Slovakiet, Polen, Tjekkiet og de

baltiske lande. Finansieringen

under InnovFin EDP beløber sig

til 17 mio. EUR, hvoraf næsten 3

mio. EUR støttes af uudnyttede

NER300-midler.

GREENWAY EV CHARGING

NETWORK