Spm. nr. US 98

Ja, man kunne jo fristes til at fortsætte inden for sporet med multikulti, men det gør jeg ikke.

Jeg vil godt vende tilbage til et emne, som vi anser for ganske alvorligt, nemlig det, som ser ud som det, jeg vil kalde et løftebrud fra regeringen i forhold til både vælgerne og kommunerne. Jeg vil godt følge tråden op fra den tidligere spørger med hensyn til, hvad det egentlig er for en økonomi, regeringen selv har lagt op til, for at vi få lavet det kvalitetsløft, der er brug for, bl.a. inden for folkeskoler og andre uddannelsesinstitutioner, daginstitutioner osv.

Jeg vil holde mig til folkeskolen, for det er et kerneområde, at vi har kvalitet i folkeskolen. Hverken Socialdemokraterne eller nogen af de andre ordførere, der har været heroppe, har jo fundet på at sige, at der er brug for et gevaldigt kvalitetsløft i bygninger, toiletter, faglokaler osv. Det var regeringen selv, der gik ud og lovede det i valgkampen; det var statsministeren selv, der gik i front og sagde, at nu skulle der investeres i netop de her områder.

Det, der jo sker, er, at regeringen nu tilsyneladende vil gøre anlægsinvesteringerne væsentligt mindre - af de 50 mia. kr., som skal investeres over et antal år, har man allerede taget den første milliard. Det er det første sted, hvor regeringen svigter det løfte, regeringen gav til vælgerne og kommunerne for at kunne løfte den her opgave.

Det andet er, at i den finanslovaftale, regeringen har lavet sammen med Dansk Folkeparti, har man sat de anlægsinvesteringer i bero, som kommunerne sådan set havde budgetteret med, og som lige præcis var til renovering af skoler, skoleveje, faglokaler osv.

Det betyder, at det kommunale selvstyre - som jeg kunne høre undervisningsministeren virkelig hyldede før og sagde, at kommunerne selv skulle kunne påtage sig ansvaret for - blander regeringen sig selv i og gør det helt umuligt for kommunerne at gennemføre de investeringer, som de har lovet deres vælgere, og som regeringen selv var med til at love under valgkampen.

Derfor vil jeg gerne spørge undervisningsministeren: Hvad vil undervisningsministeren gøre for, at det løfte, der blev givet under valgkampen, dvs. de penge, der skal til, for at kunne løfte bl.a. folkeskolen, rent faktisk bliver efterlevet?

Ministeren.

Jeg kan forsikre fru Christine Antorini, at regeringen holder sine løfter. De 50 mia. kr. var jo ikke nogen, der skulle udbetales på et år; de skulle udbetales over en længere periode.

Alle ved, at den danske økonomi i øjeblikket er overophedet, og derfor er det ganske naturligt, at man i en sådan periode holder lidt igen med investeringer og også holder lidt igen med statens hjælp til investeringer. Sådan har altid været, også under socialdemokratiske regeringer. Den seneste vismandsrapport understreger, at det er rigtigt at holde lidt igen med investeringer på kort sigt. Så løftet bliver holdt.

Så har jeg tilladt mig at nævne, at det først og fremmest er et kommunalt ansvar at sørge for, at skolerne er i orden. Det kan ikke være staten, der skal sørge for toiletforhold for kommunerne. Så man jo statsliggøre skolerne. Det er et helt urimeligt krav. Da det nu åbenbart ser så dårligt ud nogle steder, vil vi da gerne hjælpe, men der er altså det problem, at man så hjælper de kommuner, der ikke har passet tingene, mens de kommuner, der har, får en lang næse.

Fru Christine Antorini.

Nu tror jeg, enhver ville give mig ret i, at økonomien hverken var mere eller mindre overophedet, da regeringen udskrev valg i november måned, end i dag, hvor vi skriver maj. Man vidste præcis, hvordan den økonomiske situation var, og derfor går jeg ud fra, at regeringen med statsministeren i spidsen havde taget stilling til, at de 50 mia. kr., der blev lovet til investering i den offentlige sektor, også ville holde efter et valg. Her er det, at vi må konstatere, at det gjorde det ikke.

Det er jo altså ikke kun noget, vi Socialdemokrater har konstateret; det er jo faktisk noget, som KL's formand, Erik Fabrin - i øvrigt partifælle med undervisningsministeren - meget tydeligt har været ude at kritisere i går. Erik Fabrin siger på kommunernes vegne:

»Det er et klart løftebrud, hvis regeringen ikke finder nogle friske penge frem til offentlige investeringer.«

Hvorfor siger Erik Fabrin det? Det gør Erik Fabrin, fordi det, der var blevet lovet, var, at der år for år skulle afsættes 2,5 mia. kr. Og hvad er det, der bliver afsat i år i forhold til det oplæg, regeringen kom med? Det er 1,5 mia. kr. Det betyder, at kommunerne ikke har det råderum til at lave de investeringer, som kommunerne ellers gerne vil lave.

Derfor vil jeg gerne spørge ministeren: Har ministeren tænkt sig at tage en snak med Erik Fabrin og sige, at han helt har misforstået det, eller hvad er det, regeringen rent faktisk vil gøre? Jeg kan ikke se, at det er andet end et løftebrud, og kommunerne kan ikke løfte de kvalitetsopgaver, herunder i forhold til folkeskolen.

Ministeren.

Det er nyt for mig, at regeringen skulle have lovet et ganske bestemt milliardbeløb sat på år for år for år. Det har jeg ikke hørt. Jeg har hørt, regeringen har sagt, at vi over en årrække i samarbejde med kommunerne gerne vil investere 50 mia. statskroner. Det er det, vi har sagt. Enhver kan da regne ud, at takten, hvori man gennemfører disse investeringer, og takten, hvori man frigiver den statslige hjælp, selvfølgelig skal afhænge af konjunkturerne. Det ville da være mærkeligt andet.

Fru Christine Antorini for et sidste spørgsmål.

Igen vil jeg henvise til Erik Fabrin, som siger, at regeringen har lovet, at kommunernes andel af kvalitetsreformen, 25 mia. kr. - det er nemlig det, der går til kommunerne alene, det andet går til hospitalerne - skulle falde i ti lige store dele over de næste 10 år. 25 mia. kr. delt i 10, det er 2,5 mia. kr. Hvad står der i regeringens oplæg til forhandlingerne? 1,5 mia. kr. Det er et faktum, sådan er det, der er simpelt hen blevet skåret 1 mia. kr. her.

Jeg vil gerne spørge til anlægsstoppet, for det er jo også noget, regeringen har besluttet sammen med Dansk Folkeparti i finansloven. Hvordan i alverden skal kommunerne kunne gennemføre skolerenoveringer, skolestirenoveringer, bedre faglokaler, renovering af lærerværelser, alt det, man kan gå ud og kigge på i folkeskolen, der halter gevaldigt efter, hvis regeringen beslutter at lave et anlægsstop? Det er jo altså ikke kommunerne, der har besluttet det.

Ministeren.

Som undervisningsminister kan jeg jo godt huske, hvad regeringen havde af valgløfter på undervisningsområdet, for det var jo dem, jeg rejste rundt med, og som jeg skulle svare på. De gik på det samlede beløb over en årrække; de gik ikke på, at de beløb skulle opdeles i ti lige store portioner, for så kunne man jo ikke tage hensyn til konjunkturforskelle fra år til år.

Og hvad angår anlægsstop eller anlægsbegrænsninger, er det jo langtfra første gang, at en regering som led i den økonomiske politik har talt med kommunerne om, hvordan man kan udskyde noget anlæg for ikke at komme til at overophede økonomien. Man har haft den slags drøftelser lige så længe, jeg kan huske, for man kan jo slet ikke føre økonomisk politik i Danmark uden at tage hensyn til den kæmpemæssige del af hele den danske økonomi, som ligger i kommunerne.

Tak til fru Christine Antorini.

Og vi når hr. Kim Mortensen.