Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
28. september 2020
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150 (L 206) af 8.
september 2020 stillet efter ønske fra Rune Lund (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for alle indtægts- og udgiftsposter på finanslovsforslaget
knyttet til Danmarks EU-bidrag?
Svar
Følgende fire konti på regeringens forslag til finansloven for 2021 er knyttet til
Danmarks EU-bidrag:
§ 07.51.05. Bidrag til EU vedrørende told- og sukkerafgifter
På kontoen budgetteres det danske bidrag til EU vedrørende de i Danmark op-
krævede toldafgifter fratrukket refusion for opkrævningsomkostninger, som Dan-
mark beholder til dækning af administrationsomkostningerne ved opkrævningen.
Kontoen er tæt tilknyttet
§ 07.51.01. Told,
hvor Danmarks toldindtægter er bud-
getteret. Begge konti er placeret uden for statens delloft for driftsudgifter.
Der er på forslag til finansloven for 2021 budgetteret med et toldbidrag på 2,9
mia. kr. i 2021. Kontoen er budgetteret inden Det Europæiske Råd d. 21. juli 2020
nåede til enighed om rammerne for EU's flerårige finansielle ramme for 2021-
2027, hvorfor budgetteringen vil blive opdateret på ændringsforslagene til finans-
loven for 2021 herunder som følge af, at det indgår i aftalen, at den nuværende re-
fusion på 20 pct. af de opkrævede toldafgifter øges til 25 pct.
§ 07.51.11. Bidrag til EU vedrørende moms- og BNI
På kontoen budgetteres det danske bidrag til EU opgjort på baggrund af det har-
moniserede momsgrundlag og det fælles BNI-grundlag. Kontoen er placeret un-
der statens delloft for driftsudgifter. Der er budgetteret med et samlet moms- og
BNI-bidrag på 21,2 mia. kr. i 2021. Kontoen er budgetteret inden Det Europæiske
Råd d. 21. juli 2020 nåede til enighed om rammerne for EU's flerårige finansielle
ramme for 2021-2027 og vil derfor blive opdateret på ændringsforslagene til fi-
nansloven for 2021.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk