Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
28. september 2020
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 65 (L 206 - § 7.
Finansministeriet) af 4. september 2020 stillet efter ønske fra
Troels Lund Poulsen (V)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvad de forventede merudgifter på mere end 30 mio.
kr. til transition af nye kunder til Statens IT skyldes og herunder redegøre for, om
udgifterne hertil forventes modsvaret af tilsvarende mindreudgifter for kunderne
som følge af f.eks. synergieffekter ved brug af Statens IT?
Svar
Den tidligere regering besluttede i 2017, at ministerområder og institutioner, der
står uden for et større it-fællesskab, skal overdrage deres basale it-drift til Statens
It mhp. at sikre en sikker og effektiv it-drift på tværs af staten, der frigør tid til at
ministerområder og styrelser kan fokusere på kerneopgaven
Omkostningerne til transitionerne af de statslige virksomheder deles mellem virk-
somheden i transition og Finansministeriet. Statens It har de seneste år afholdt
transitionsomkostningerne for Finansministeriet og har finansieret udgifterne af
virksomhedens egenkapital. Omkostningerne skal fremadrettet finansieres af §
07.14.05. Implementerings- og systemudviklingspuljen, der derfor tilføres øget be-
villing.
Transition af nye kunder til Statens It vil medføre mindreudgifter hos Statens It’s
eksisterende og nye kunder som følge af stordriftsfordele. Disse udmøntes igen-
nem lavere priser. Der er således samlet set tale om effektivisering via stordrift,
men transitionen kræver på kort sigt bevilling.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk