Finansudvalget 2019-20
L 206
Offentligt
2251074_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 8554
Doknr.
302178
Dato
28-09-2020
Folketingets Finansudvalg har d. 7. september stillet følgende spørgsmål nr. 80 (L
206) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Troels Lund Poulsen (V).
Spørgsmål nr. 80:
”Vil
ministeren oplyse, hvor meget der skønnes at skulle overflyttes til Familiehuset fra
regeringsreserven når den undersøgelse, der er igangsat, er tilendebragt, i lyset af at
regeringsreserven er afsat til flere højt prioriterede initiativer. Vil ministeren endvide-
re oplyse, hvornår undersøgelsen forventes tilendebragt, og hvornår overflytningen af
midler til Familiehuset vil ske?”
Svar:
Regeringen valgte allerede i slutningen af 2019 sammen med partierne bag finanslo-
ven for 2020 at afsætte 104 mio. kr. ekstra til Familieretshuset i 2020 samt at igang-
sætte det nødvendige analysearbejde af det faktiske bevillingsbehov fremover. I for-
længelse af analysearbejdet vil regeringen afsætte et trecifret millionbeløb til sagsbe-
handlingen i Familieretshuset årligt fra 2021 og frem. Det er for tidligt at udmelde en
mere nøjagtig beløbsstørrelse, da analyseresultaterne fortsat er ved at blive kvalificeret
i den igangværende analyse.
Det er planen, at analysen afsluttes dette efterår, således at beløbet til Familieretshuset
kan udmøntes på ændringsforslagene til finanslovforslaget for 2021.
Med venlig hilsen
Astrid Krag