Europaudvalget 2019-20
Rådsmøde 3732 - udenrigsanliggender Bilag 1
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
EKN/APD, sagsnr.: 2019-1194
Den 6. november 2019
Rådsmøde (udenrigsanliggender
–
udvikling) den 25. november 2019
SAMLENOTAT
1. EU's udviklingsfinansielle arkitektur ...........................................................................................2
2. Transitionslande (Etiopien og Sudan) .........................................................................................5
1
 Rådsmøde nr. 3732 (udenrigsanliggender - udvikling) den 25. november 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 25/11-19 - udvikling
2101574_0002.png
1. EU's udviklingsfinansielle arkitektur
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
Den 8. oktober 2019 fremlagde en Højniveaugruppe af Vise Personer (HVP) en rapport, der vurderede EU’s
nuværende arkitektur for udviklingsfinansiering. HVP konstaterede heri, at EU på det udviklingsfinansielle
område ikke leverer effektivt på udviklingsdagsordenen og fremlægger på den baggrund tre langsigtede optioner: 1)
omdanne Den Europæiske Bank for Udvikling og Genopretning (EBRD) til en udviklingsbank, 2) etablere en
ny udviklingsbank med blandet ejerskab og 3) at etablere en udviklingsbank under Den Europæiske
Investeringsbank (EIB). Rapporten fremlægger desuden en række kortsigtede anbefalinger, der skal bistå Rådet i
at effektivisere området og sikre, at EU kan håndtere store klima- og udviklingsmæssige udfordringer i fremtiden.
Der må på rådsmødet ventes en drøftelse af anbefalingerne, herunder især anbefalingen om at iværksætte studier af
realiserbarheden af de tre optioner, førend der kan tages stilling til den langsigtede løsning.
Regeringen hilste rapporten velkommen under en drøftelse på rådsmødet (økonomi og finans) den 10. oktober
2019, herunder anbefalingen om nærmere studier af de tre optioner som forudsætning for en egentlig drøftelse heraf.
Regeringen vil tage nærmere stilling til opfølgningen på rapporten i takt med de videre drøftelser.
2. Baggrund
I april 2019 nedsatte Rådet på fransk-tysk foranledning en Højniveaugruppe af Vise Personer
(HVP) med mandat til at tilvejebringe en uvildig vurdering af EU’s arkitektur for
udviklingsfinansiering og nuværende udviklingsfinansielle instrumenter forvaltet af hhv.
Kommissionen, Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og Den Europæiske Bank for
Udvikling og Genopretning (EBRD). Rapporten blev fordelt den 8. oktober 2019. I rapporten
vurderede HVP, at EU råder over vigtige finansielle institutioner, men at disse ikke bidrager i
tilstrækkelig grad til at tackle de store eksterne klima- og udviklingsmæssige udfordringer, som
EU står over for at skulle bidrage til løsningen af. Rapporten fandt ligeledes, at det nuværende
system er præget af uigennemskuelighed og stærke institutionelle særinteresser, der skaber
fragmentering.
Rapporten bidrog med tre langsigtede og en række kortsigtede anbefalinger til, hvordan EU
bedst effektiviserer og reformerer den nuværende indretning for bedst muligt at adressere de
klima- og udviklingsmæssige udfordringer i lande uden for EU, herunder særligt i
lavindkomstlande.
I rapportens vurderes tre mulige, langsigtede optioner for at oprette en såkaldt Europæisk Klima
og Bæredygtig Udviklingsbank:
1) At gøre EBRD til anker for en ny Europæisk Klima og Bæredygtig Udviklingsbank og
overføre EIB’s eksterne portefølje hertil.
2) At oprette en helt ny bank med blandet ejerskab fra EIB, Kommissionen og EBRD samt
medlemsstater. Dette vil betyde udfasning af EIB og EBRD’s låneaktivitet
uden for EU.
3) At gøre EIB til anker for et udviklingsvindue med gradvis udfasning af EBRD
Rapporten opfordrede til, at der udføres studier af realiserbarheden af de tre optioner, der kan
danne grundlag for senere politiske drøftelser evt. på Det Europæiske Råd.
2
 Rådsmøde nr. 3732 (udenrigsanliggender - udvikling) den 25. november 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 25/11-19 - udvikling
Rådet (økonomi og finans) havde den 10. oktober 2019 en overordnet drøftelse af rapporten.
Rådet hilste rapporten velkommen, men anså det for præmaturt at tage stilling til de langsigtede
anbefalinger, idet der fortsat manglede yderligere information om ejerskabsmæssige,
organisatoriske og finansielle konsekvenser ved de tre optioner og støttede udarbejdelsen af de
foreslåede yderligere studier.
3. Formål og indhold
På rådsmødet den 25. november 2019 ventes en overordnet drøftelse af HVP rapportens
kortsigtede og langsigtede anbefalinger. HVP’s formand, Thomas Wieser, EIB’s præsident
Werner Hoyer og EBRD’s præsident Sumantra Chakrabarti vil være til stede under drøftelsen.
Drøftelsen på rådsmødet forventes desuden at resultere i, at der gives grønt lys for udarbejdelsen
af de foreslåede yderligere studier, samt overordnede anvisninger af indhold, proces og
forankring af ansvaret for iværksættelsen af disse studier.
På baggrund af drøftelsen på rådsmødet, samt drøftelsen på rådsmødet (økonomi og finans),
udformes rådskonklusioner, der skal fastlægge den videre proces på opfølgning af rapporten.
Rådet (udenrigsanliggender
–
udvikling) den 25. november 2019 ventes først at kunne tage
konkret stilling til opfølgning på rapporten, herunder en evt. drøftelse på Det Europæiske Råd,
når der foreligger dybdegående studier af realiserbarheden af de tre optioner.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant
7. Konsekvenser
Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske
konsekvenser.
Rapporten kan indebære senere tiltag, der kan have statsfinansielle konsekvenser. Der vil blive
taget stilling til eventuelle konsekvenser, såfremt der på et senere tidspunkt måtte blive foreslået
konkrete tiltag.
8. Høring
Sagen har ikke været i ekstern høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Rapporten fra HVP er generelt blevet vel modtaget i andre EU-lande. Det er forventningen, at
rapporten på et kommende udviklingsrådsmøde vil blive hilst velkommen. Samtidig er det også
forventningen, at der vil være bredt ønske om, at de anbefalede yderligere studier udføres, førend
der kan tage stilling til de konkrete optioner.
3
 Rådsmøde nr. 3732 (udenrigsanliggender - udvikling) den 25. november 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 25/11-19 - udvikling
10. Regeringens generelle holdning
Fra dansk side støttes, at højniveaugruppens anbefalinger indgår i de videre overvejelser om
indretningen af en mere effektiv europæisk arkitektur for udviklingsfinansiering. En mere
effektiv struktur bør sikre et EU, der er mere sammenhængende og slagkraftigt udadtil i forhold
til at samarbejde med udviklingslandene om at skabe vækst og beskæftigelse, forbedre
befolkningernes levevilkår samt udvikle lavemissionsvækst og skærme mod effekterne af
klimaforandringerne. Det er en forudsætning herfor, at der undgås overlap, og at transparensen
øges i aktiviteter mellem Kommissionen, EIB og EBRD samt europæiske og nationale aktører.
Et vigtigt element heri er at sikre, at EUs udviklingsfinansiering kan levere kvalitet i forhold til
lavindkomstlande og skrøbelige situationer.
Regeringen støtter intentionen med yderligere studier af realiserbarheden af de tre optioner, og
vil i den kommende tid tage nærmere stilling til dansk holdning til anbefalingerne fra
højniveaugruppen.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til orientering en 4. oktober 2019
4
 Rådsmøde nr. 3732 (udenrigsanliggender - udvikling) den 25. november 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 25/11-19 - udvikling
2101574_0005.png
2. Transitionsland (Etiopien og Sudan)
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
På rådsmødet (udenrigsanliggender -
udvikling) den 25. november 2019 ventes der en drøftelse af EU’s
udviklingspolitiske engagement i lande i transition med Etiopien og Sudan som eksempler. Drøftelsen ventes bl.a.
at berøre samspillet mellem fællesskabsbistanden og EU-medlemslandenes
bistand i relation til EU’s eksterne
politikker og medlemslandenes bilaterale politikker ift. landene.
2. Baggrund
På rådsmødet forventes en drøftelse af EU’s
udviklingspolitiske engagement i lande i transition
med Etiopien og Sudan som eksempler. Drøftelsen tager bl.a. udgangspunkt i en præsentation af
Nederlandene fsva. Etiopien om samspillet mellem fællesskabsbistanden og EU-
medlemslandenes bistand i relation
til EU’s eksterne politikker og medlemslandenes bilaterale
politikker ift. landene, den såkaldte
”Working
Better Together” dagsorden.
Etiopien gennemgår en række politiske reformer, som er igangsat af landets premierminister
Ahmed Abiy, der for nyligt modtog Nobels fredspris. Reformerne skal bl.a. bidrage til
demokratisering samt åbning af det politiske råderum og den statsdominerede økonomi.
Etiopien er dog fortsat præget af etniske og politiske spændinger og voldelige demonstrationer,
som bidrager til øget politisk modstand mod den føderale regering. Premierminister Abiy har
annonceret, at der vil blive afholdt parlamentsvalg i maj 2020. Afholdelse af valget bliver en stor
opgave i et land med 110 millioner indbyggere og over tre millioner internt fordrevne, og
indebærer risici for en forværring af den sikkerhedsmæssige situation i landet.
Etiopien er et af verdens fattigste og mindst udviklede lande. Over de seneste 15 år har der været
fremgang i den økonomiske vækst med årlige vækstrater på over 10 pct., der ikke mindst har
været drevet af store, offentlige anlægsprojekter. Landet er gradvist i gang med at åbne den
statskontrollerede økonomi op og tiltrække private og udenlandske investeringer og valuta samt
industrialisere landbruget, der beskæftiger omkring 80 pct. af Etiopiens arbejdsdygtige
befolkning. Høj ungdomsarbejdsløshed er en potentielt destabiliserende faktor, og jobskabelse til
de store ungdomsårgange, der er på vej ind på arbejdsmarkedet, er en udfordring. De mange
etniske og politiske uroligheder i landet er en udfordring for regeringens ambition om at tiltrække
udenlandske virksomheder og investeringer.
Etiopien er hovedsæde for Den Afrikanske Union (AU) og har længe ønsket at bidrage til
stabilitet på Afrikas Horn, bl.a. igennem troppebidrag
til AU’s fredsbevarende operation i
Somalia. I sommeren 2018 indgik Etiopien en fredsaftale med nabolandet Eritrea, hvilket var et
positivt skridt mod mere fred og stabilitet i regionen. Etiopien har ligeledes bidraget til at få en
politisk aftale på plads i Sudan.
EU er en vigtig aktør i den etiopiske økonomiske og demokratiske transition. Både på det
udviklingspolitiske område og på det humanitære område er EU en central donor til Etiopien
med et samlet bidrag på 1,7 mia. Euro for perioden 2015-2020. I sidste uge af oktober var en
delegation af Europaparlamentarikere på besøg i Etiopien mhp. at få et indtryk af det
udviklingspolitiske samarbejde mellem EU og Etiopien. Den voksende interesse fra europæiske
5
 Rådsmøde nr. 3732 (udenrigsanliggender - udvikling) den 25. november 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 25/11-19 - udvikling
2101574_0006.png
virksomheder for at investere i Etiopien er bl.a. blevet søgt fremmet via afholdelsen af EU-
Ethiopia Business Forum i Bruxelles i maj 2019.
Sudans politiske situation har udviklet sig markant siden præsident Bashirs afsættelse i april d.å.
Den 17. august blev der indgået en magtdelingsaftale, som ligger til grund for etableringen af et
Suverænitetsråd og indsættelsen af en civilledet transitionsregering med ny premiereminister
Abdallah Hamdok i spidsen. Aftalen indeholder endvidere løfter om, at der skal afholdes frit og
fair valg efter en treårig periode. Der eksisterer dog fortsat en væsentlig risiko for, at
magtdelingsaftalen, og Hamdoks regering, slår fejl, da udfordringerne er mange: herunder behov
for upopulære, men nødvendige, økonomiske reformer, fortsat fredsmægling med væbnede
grupper i Sudan og retsforfølgelse af de grove menneskerettighedsovertrædelser, der har fundet
sted under det tidligere regime.
Sudans økonomi er endvidere ødelagt af årtiers konflikt, korruption og dårlig administration,
som bl.a. har medført en enorm statsgæld. International støtte og private investeringer vil være
afgørende for landets stabilitet og udvikling. Sudan har henvendt sig til Vesten generelt, og EU
specifikt
–
både med ønske om finansiel støtte, men også med ønske om øget sudanesisk
deltagelse i internationale fora, herunder gennem en ratificering af Cotonou-aftalen mellem EU
og Afrika, Vestindien og Stillehavsområdet (AVS-landene).
Korruption er dog fortsat en stor udfordring i Sudan, og landet
er på USA’s liste over
terrorsponsorerende lande, hvilket ligeledes begrænser mulighederne for at yde støtte. Selv i
tilfælde af velvilje i den amerikanske administration, vil det forventeligt være en lang proces at få
fjernet Sudan fra listen.
EU har sendt flere højniveaudelegationer til Sudan, herunder til at overvære
underskiftsceremonien af magtdelingsaftalen i august. Den seneste delegation har været i Sudan
den 30. og 31. oktober for at drøfte transitionsperioden nærmere og for at sende et klart signal
om, at EU er engageret.
EU-Kommissionen ønsker inden årets udgang at udmønte en række tiltag og bevillinger, der skal
understøtte udviklingen i Sudan
Det fremgår af den Europæiske Konsensus for Udvikling fra 2017 og af EU’s Globale Strategi,
at EU og EU’s
medlemslande har forpligtet sig til at samarbejde bedre (”Working Better
Together”) for så vidt angår implementeringen af verdensmålene
og ift. EU’s eksterne politikker.
Det drejer sig om at øge koordination og sammenhæng i retningen af de fælles mål.
3. Formål og indhold
På rådsmødet (udenrigsanliggender - udvikling) den 25. november 2019 ventes der en drøftelse
af EU’s udviklingspolitiske engagement i
lande i transition med Etiopien og Sudan som
eksempler. Drøftelsen ventes bl.a. at berøre samspillet mellem fællesskabsbistanden og EU-
medlemslandenes bistand i relation til EU’s eksterne politikker og medlemslandenes bilaterale
politikker ift. landene.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
6
 Rådsmøde nr. 3732 (udenrigsanliggender - udvikling) den 25. november 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 25/11-19 - udvikling
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet, erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Generelt forventes der bred opbakning blandt EU’s medlemslande til EU’s udviklingspolitiske
engagement i lande i transition, herunder Etiopien og Sudan. Der forventes også opbakning til
fortsat fokus på samspillet mellem fællesskabsbistanden og EU-medlemslandenes bistand i
relation til EU’s eksterne politikker og medlemslandenes bilaterale politikker ift. landene.
10. Regeringens generelle holdning
Fsva. Etiopien bakkes der fra dansk og international side op om den etiopiske regerings
reformdagsorden, som bl.a. sigter mod øget demokrati, en udvidelse af det politiske råderum, en
åbning af den statskontrollerede økonomi samt etablering af bedre rammebetingelser for den
private sektor. Danmark bakker op om EU’s bestræbelser på at støtte Etiopien i denne
transition, der kan få stor betydning for både Etiopiens stabilitet og udviklingen i regionen. Fsva.
Sudan bakkes der fra dansk side op om EU’s bestræbelser
på at støtte Sudan i
overgangsperioden.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Det specifikke dagsordenspunkt vedrørende transitionslande har ikke tidligere været forelagt for
Folketingets Europaudvalg. Sudan var på dagsordenen på rådsmødet (udenrigsanliggender) den
17. juni 2019 og blev i den forbindelse (skriftligt) forelagt Folketingets Europaudvalg til
orientering den 11. juni 2019. Sudan forventes endvidere at være på rådsmødet
(udenrigsanliggender) den 11. november 2019.
7