Rådsmøde nr. 3733 (konkurrenceevne) den 28.-29. november 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 29/11-19

Europaudvalget 2019-20
Rådsmøde 3733 - konkurrenceevne Bilag 2
Offentligt

Notat

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg

Rådsmøde (rum og forskning) den 29. november 2019

Dagsorden - rum

1. Rådskonklusioner om rumløsning for et bæredygtigt Arktis ............................. 2

- vedtagelse af rådskonklusioner

- politisk drøftelse

29. oktober 2019

2. Bæredygtig brug af rummet .............................................................................. 5

- politisk drøftelse

Dagsorden - forskning

3. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det

Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) (omarbejdning) og

forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om den Strategiske

Innovationsdagsorden for Det Europæiske Institut for Innovation og

Teknologi (EIT) for 2021-2027: Styrke Europas innovationstalent og

–

kapacitet .................................................................................................................. 7

- Vedtagelse af generel delvis indstilling (EIT forordningen)

- Vedtagelse af fremskridsrapport (Den strategiske innovationsdagsorden)

4. Europa-Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om ændring af

beslutning 2007/198/Euratom om oprettelse af et europæisk

fællesforetagende for ITER og fusionsenergiudvikling og om tilståelse af

fordele til det. ......................................................................................................... 15

- Vedtagelse af delvis generel indstilling

5. Europa-Kommissionens forslag til Rådets forordning om oprettelse af Det

Europæisk Atomenergifællesskabs forsknings- og uddannelsesprogram for

perioden 2021-2025, som komplementerer Horisont Europa

–

rammeprogrammet for forskning og innovation. .................................................... 20

- Vedtagelse af delvis generel indstilling

6. Anneks IV til Horisont Europa forordningen (synergier) .................................... 27

Vedtagelse af delvis generel indstilling

7. Betragtninger til Horisont Europa forordningen .............................................. 30

- Vedtagelse af delvis generel indstilling

8. Rådskonklusioner om den opdaterede bioøkonomiske strategi..................... 32

- Vedtagelse

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Jura og Internationale forhold

Børsgade 4

Postboks 2135

1015 København K

Tel. 3392 9700

www.ufm.dk

CVR-nr. 1680 5408

Sagsbehandler

Inger Schow

Tel. 72 31 82 97

[email protected]

Ref.-nr.

74118

Side 1/34

Rådsmøde nr. 3733 (konkurrenceevne) den 28.-29. november 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 29/11-19 - rum- og forskningsdelen

1. Rådskonklusioner om rumløsning for et bæredygtigt Arktis

Nyt notat.

1. Resumé

Det finske EU-formandskab har udarbejdet et udkast til rådskonklusioner, som

fremhæver rumbaserede løsninger som understøttende for indfrielse af EUs arkti-

ske politik, herunder i forhold til bæredygtighed. Rådskonklusionerne fremhæver

især de europæiske rumprogrammer; jordobservationsprogrammet Copernicus

som afgørende for bl.a. klimamonitorering samt satellitnavigationssystemerne Ga-

lileo og EGNOS som centrale for sikker og præcis transport. Udfordringerne i Ark-

tis adresseres imidlertid ikke tilstrækkeligt af nuværende løsninger, og Rådet pe-

ger derfor på, at arktiske brugerbehov tages med i betragtning ved nye løsninger,

og når eksisterende systemer videreudvikles. Hertil ønsker Rådet, at forskning i

det arktiske indtænkes på tværs af

EU’s programområder.

Endeligt opfordres

Kommissionen til at opdatere EU’s arktiske politik. Regeringen støtter formandska-

bets udkast til rådskonklusioner

Sagen forelægges udvalget til orientering.

2. Baggrund

Med udgangspunkt i EU’s integrerede politik for Arktis fra 2016 samt ”En rumstra-

tegi for Europa” fra 2016 ønsker det finske EU-formandskab

på konkurrenceevne-

rådsmødet den 29. november 2019 at drøfte, hvordan EU med rumbaserede løs-

ninger understøtter EU’s prioriteter og engagement i Arktis med henblik på at løse

udfordringerne i regionen og bidrage til en bæredygtig udvikling. Satellitbaserede

tjenester og satellitdata har et enormt potentiale for at løse mange udfordringer i

Arktis og understøtter allerede i dag en lang række vigtige samfundsopgaver.

Formandskabet har forud for rådsmødet forberedt et sæt rådskonklusioner, der

adresserer denne problematik. Rådskonklusionerne fungerer som en naturlig kob-

ling til Kommissionens forslag til et samlet EU-rumprogram for den næste flerårige

finansielle ramme og kan sætte en strategisk retning for at indtænke Arktis, når

eksisterende og nye programelementer i rumprogrammet udvikles.

3. Formål og indhold

Formandskabets udkast til rådskonklusioner fremhæver rumbaserede løsninger

som understøttende for indfrielse af EU’s arktiske prioriteter, hvor monitorering af

klimaet i Arktis kan være afgørende for reduktion af drivhusgasser og klimatilpas-

ning. Rumbaserede løsninger er desuden vigtige kilder til at skabe en bæredygtig

udvikling i Arktis, både socioøkonomisk og miljømæssigt.

Der fokuseres i rådskonklusionerne på vigtigheden af EU’s eget jordobservations-

program, Copernicus, og programmets langsigtede, koordinerede indsamling af

forskellige typer data om jorden, herunder i den arktiske region. Copernicus-pro-

grammets seks tematiske tjenester leverer værdifuld information inden for over-

vågning af hhv. atmosfæren, havmiljøet, landjorden, klimaændringer, samt i for-

hold til beredskab og sikkerhed. Rådskonklusionerne pointerer imidlertid, at der

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 2/34

Rådsmøde nr. 3733 (konkurrenceevne) den 28.-29. november 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 29/11-19 - rum- og forskningsdelen

stadig er udækkede behov i denne overvågning for eksempel med hensyn til mo-

nitorering af drivhusgasser. Rådet støtter derfor, at udviklingen af Copernicus-pro-

grammet også adresserer disse behov og således omfatter monitorering af para-

metre som drivhusgasserne CO2 og metan samt i den arktiske region parametre

som havtemperatur og ændringer i udbredelsen af havis.

Rådskonklusionerne lægger vægt på tilstedeværelsen af sikker og præcis naviga-

tion i Arktis, og fremhæver EU’s eget satellitnavigationssystem Galileo som det sy-

stem med den bedste dækning i den arktiske region. Rådet tilskynder at arktiske

behov tages med i betragtning, når fremtidige Galileo-tjenester udvikles. Rådet er-

kender, at selvom EU’s EGNOS

program i 2019 er udvidet til at dække størstede-

len af EU’s territorier i det arktiske, er der stadig mangler i dækningen,

hvorfor

Kommissionen tilskyndes til at skabe tilgængelighed af EGNOS til hele EU så hur-

tigt som muligt.

Manglen på landbaserede kommunikationsnet i Arktis betyder, at ruminfrastruktur

spiller en stadigt vigtigere rolle i forbindelse med at skabe pålidelige og højha-

stighedskommunikationsmuligheder. Dækningen i dag er ikke fuldstændig, hvilket

kan have konsekvenser for den arktiske regions mulighed for digital omstilling og

for at opfylde behovene i de arktiske samfund. Rådskonklusionerne opfordrer

Kommissionen til at undersøge, om en sådan kapacitet kan udvikles og skabe

sammenhæng på tværs

af EU’s kommende rumprogram.

Forstyrrelser i driften af rumbaserede systemer som følge af rumvejrshændelser

kan udgøre en sikkerhedsrisiko for brugere i det arktiske. Rådskonklusionerne pe-

ger på, at det nye programelement i EU’s kommende rumprogram, SSA,

(Space

Situational Awareness) sikkerhed i og fra rummet forventeligt vil fremme forståel-

sen af rumvejrshændelser og kunne afværge eller forhindre de skadelige effekter,

der kan være ved det.

Rådskonklusionerne anbefaler, at forskning, udvikling og innovation i rum og Ark-

tis bliver fremmet gennem relevante EU-programmer, herunder Horizon Europe.

Rådet opfordrer EU til at støtte udbredelsen af innovative teknologier i Arktis, som

kan stimulere nyudviklinger og potentielt skabe sociale og økonomiske fordele

både inden for og uden for Arktis.

Udfordringerne i Arktis og de løsninger, der er nødvendige for at håndtere dem,

kræver en samlet indsats på både regionalt og internationalt niveau. Med målet

om et bæredygtigt Arktis opfordrer rådskonklusionerne Kommissionen og Det Eu-

ropæiske GNSS-Agentur til at samarbejde aktivt med aktører som Den Europæi-

ske rumorganisation, ESA, og European Organisation for the Exploitation of Mete-

orological Satellites, EUMESAT, samt internationale partnere om at fremme rum-

baserede løsninger og skabe den bedst mulige synergi.

Rådet opfordrer til,

at EU’s integrerede politik for Arktis

opdateres, så den tager

højde for aktuelle problemstillinger og nye prioriteter.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 3/34

Rådsmøde nr. 3733 (konkurrenceevne) den 28.-29. november 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 29/11-19 - rum- og forskningsdelen

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller er-

hvervsøkonomiske konsekvenser i Danmark.

8. Høring

Samlenotatet har været i høring i EU-Specialudvalget for Forskning med hørings-

frist den 5. november 2019. Der er ikke modtaget høringssvar.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige medlemsstater forventes at kunne støtte rådskonklusionerne.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter formandskabets udkast til rådskonklusioner. Generelt anser re-

geringen det for meget positivt for Rigsfællesskabet, at Kommissionen og Rådet

har fokus på rumrelaterede aktiviteter i Arktis.

Regeringen bakker op om, at man indtænker Arktis

i EU’s kommende samlede

rumprogram, både ved udvikling af nye tjenester men også videreudvikling af eksi-

sterende, og det er i dansk interesse, at øget satellitdækning bliver prioriteret på

europæisk plan.

Regeringen finder det vigtigt, at der tages højde for brugerbehov, og at løsnin-

gerne kan bidrage til at styrke digitaliseringen og en bæredygtig økonomi og i de

arktiske samfund.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 4/34

Rådsmøde nr. 3733 (konkurrenceevne) den 28.-29. november 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 29/11-19 - rum- og forskningsdelen

2. Bæredygtig brug af rummet

Nyt notat.

1. Resumé

Det forventes, at formandskabet vil lægge op til en drøftelse om bæredygtig brug af

rummet, og hvordan EU som aktiv rumaktør med egne satellitter i omløb kan efter-

leve de af FN fastsatte rammer for bæredygtig brug af rummet. Der er ikke modtaget

et dokument til punktet.

Sagen forelægges udvalget til orientering.

2. Baggrund

Det finske EU-formandskab ønsker på konkurrenceevnerådsmødet den 29. no-

vember 2019 en drøftelse om bæredygtig brug af rummet.

De seneste års teknologiske fremskridt har muliggjort et stigende antal opsendel-

ser af mindre satellitter og konstellationer af satellitter, som risikerer at medføre

omfattende trafik i vigtige kredsløb om jorden. En øget trafik, samt en øget

mængde af rumskrot, øger risikoen for kollisioner og kan udgøre en fare for driften

af rumsystemer som jordobservation, satellitnavigation og satellitkommunikation.

Der eksisterer i dag internationale traktater og konventioner i FN-regi, der fastsæt-

ter rammerne for en sikker anvendelse af rummet. Der foreligger endnu ikke ret-

ningslinjer for, hvordan disse konkret skal udmøntes, og derfor kan der være be-

hov for, at EU, som rumaktør og med egne satellitter i omløb, selv etablerer meka-

nismer, der gør, at EU’s egne aktiviteter i rummet gennemføres på en ansvarlig og

bæredygtig måde.

Regeringen har undervejs i forhandlingerne om et samlet rumprogram for den næ-

ste flerårige finansielle ramme arbejdet for en generel målsætning, som indebæ-

rer, at EU implementerer passende foranstaltninger til udvikling og anvendelse af

teknologier til bortafskaffelse af rumskrot.

Det forventes, at formandskabet forud for rådsmødet udsender spørgsmål med

henblik på at strukturere debatten.

3. Formål og indhold

Der er ikke modtaget et dokument til punktet så nærmere formål og indhold kendes

ikke.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 5/34

Rådsmøde nr. 3733 (konkurrenceevne) den 28.-29. november 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 29/11-19 - rum- og forskningsdelen

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Ikke relevant.

8. Høring

Samlenotatet har været i høring i EU-Specialudvalget for Forskning med hørings-

frist den 5. november 2019. Der er ikke modtaget høringssvar.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at andre lande vil støtte drøftelsen om bæredygtig brug af rummet.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter drøftelsen om bæredygtig brug af rummet og finder, at den lig-

ger i naturlig forlængelse af internationale drøftelser i FN-regi og i forlængelse af

forhandlingerne

om EU’s kommende rumprogram.

Som følge af den stigende afhængighed af rumbaserede systemer, anser regerin-

gen det for vigtigt at etablere sikkerhed i rummet. Regeringen støtter, at EU har fo-

kus på mulighederne for at bekæmpe og nedbringe rumskrot som følge af egne

aktiviteter i rummet.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 6/34

Rådsmøde nr. 3733 (konkurrenceevne) den 28.-29. november 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 29/11-19 - rum- og forskningsdelen

3. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det Eu-

ropæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) (omarbejd-

ning) og forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om

den Strategiske Innovationsdagsorden for Det Europæiske Insti-

tut for Innovation og Teknologi (EIT) for 2021-2027: Styrke Euro-

pas innovationstalent og

–kapacitet

KOM (2019) 331

KOM (2019) 330

Revideret notat. Markeringsstreg i margenen indikerer ændringer ift. tidligere no-

tat.

1. Resumé

Formandskabet forventes at sætte forslag til forordning om det Europæiske Institut

for Innovation og Teknologi (EIT) (omarbejdning) på dagsordenen til delvis generel

indstilling. Formandskabet stiler mod en fremskridtsrapport for EIT's Strategiske In-

novationsdagsorden (SID).

Kommissionen har den 11. juli 2019 fremsat forslag om en forordning for det Euro-

pæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) og et forslag til EIT’s Strategiske

Innovationsdagsorden (SID).

I perioden 2021-2027 foreslås EIT finansieret gennem det kommende rammepro-

gram for forskning og innovation, Horisont Europa.

EIT-forordningen er, i modsætning til SID, ikke tidsbunden. Det foreslås derfor at

gøre den nye EIT-forordning tidsneutral, således at det i slutningen af hver flerårige

finansielle ramme i princippet ikke vil være nødvendigt med ændringer - eller kun vil

være nødvendigt med minimale ændringer - af forordningen.

Eftersom EIT-forordningen allerede blev ændret væsentligt i 2013, og det nuvæ-

rende forslag indeholder yderligere indholdsmæssige ændringer af EIT-forordnin-

gen, foreslås det at ændre EIT-forordningen ved hjælp af omarbejdning som lovgiv-

ningsteknik for at sikre større juridisk klarhed og bedre læsbarhed.

I henhold til EIT-forordningen skal Kommissionen hvert syvende år forelægge Eu-

ropa-Parlamentet og Rådet et forslag til en SID, der fastlægger EIT's prioriterede

områder og langtidsstrategi og dets finansielle behov. Formålet med SID for perio-

den 2021-2027 er således at skabe overensstemmelse med de overordnede mål

prioriteter og regelsæt i Horisont Europa samt den flerårige strategiske plan og

fremme synergi med andre relevante programmer.

Forslaget til en ny SID for EIT for 2021-2027 fremlægges derfor sammen med for-

slaget om en omarbejdning af EIT-forordningen.

Regeringen lægger stor vægt på, at forordningen for EIT ikke gøres tidsneutral

samt, at der ikke etableres nye KIC'er

før de allerede etablerede KIC’er viser en

effekt, der står mål med de anvendte ressourcer. Regeringen lægger vægt på, at

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 7/34

Rådsmøde nr. 3733 (konkurrenceevne) den 28.-29. november 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 29/11-19 - rum- og forskningsdelen

drøftelser vedr. forslaget ikke foregriber forhandlingerne om den kommende fler-

årige finansielle ramme (MFF) for 2021-2027, herunder forhandlingerne om Hori-

sont Europa.

Sagen forelægges udvalget til forhandlingsoplæg.

2. Baggrund

Kommissionen har den 11. juli 2019 fremsat forslag om en forordning for det Euro-

pæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) og et forslag til EIT’s Strategiske

Innovationsdagsorden (SID).

I perioden 2021-2027 foreslås EIT finansieret gennem det kommende rammepro-

gram for forskning og innovation, Horisont Europa.

EIT-forordningen er, i modsætning til SID, ikke tidsbunden. Det foreslås derfor at

gøre den nye EIT-forordning tidsneutral, således at det i slutningen af hver fler-

årige finansielle ramme i princippet ikke vil være nødvendigt med ændringer - eller

kun vil være nødvendigt med minimale ændringer - af forordningen.

Eftersom EIT-forordningen allerede blev ændret væsentligt i 2013, og det nuvæ-

rende forslag indeholder yderligere indholdsmæssige ændringer af EIT-forordnin-

gen, foreslås det at ændre EIT-forordningen ved hjælp af omarbejdning som lov-

givningsteknik for at sikre større juridisk klarhed og bedre læsbarhed.

I henhold til EIT-forordningen skal Kommissionen hvert syvende år forelægge Eu-

ropa-Parlamentet og Rådet et forslag til en SID, der fastlægger EIT's prioriterede

områder og langtidsstrategi og dets finansielle behov. Formålet med SID for perio-

den 2021-2027 er således at skabe overensstemmelse med de overordnede mål

prioriteter og regelsæt i Horisont Europa samt den flerårige strategiske plan og

fremme synergi med andre relevante programmer.

Forslaget til en ny SID for EIT for 2021-2027 fremlægges derfor sammen med for-

slaget om en omarbejdning af EIT-forordningen.

3. Formål og indhold

Kommissionens pakke består af 1) forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning om EIT (omarbejdning) samt 2) forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

afgørelse om den strategiske innovationsdagsorden for EIT for 2021-2027: Styrke

Europas innovationstalent og -kapacitet.

3.1 Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om EIT

(omarbejdning)

I perioden 2021-2027 finansieres EIT under rammeprogrammet Horisont Europa.

EIT er derfor en integreret del af Kommissionens forslag om oprettelse af Horisont

Europa og er en af de tre komponenter i søjlen "Et innovativt Europa". I forslaget

om Horisont Europa fastsættes budgettet for EIT for den næste flerårige finan-

sielle ramme og dets rationale, merværdi og indsatsområder samt hovedlinjerne

for aktiviteterne. Selve forslaget om Horisont Europa udgør dog ikke retsgrundla-

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 8/34

Rådsmøde nr. 3733 (konkurrenceevne) den 28.-29. november 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 29/11-19 - rum- og forskningsdelen

get for videreførelse af EIT's drift fra og med 2021. Retsgrundlaget for EIT er fort-

sat EIT-forordningen,

der fastlægger EIT’s mission og opgaver samt rammerne for

dets funktionsmåde.

EIT-forordningen er ikke tidsbunden, i modsætning til SID. Eftersom en række be-

stemmelser i EIT-forordningen henviser direkte til det nuværende Horisont 2020-

program for perioden 2014-2020, bør disse bestemmelser imidlertid ændres for at

gøre dem forenelige med de næste rammeprogrammer til støtte for forskning og

innovation.

Kommissionen foreslår derfor at gøre den nye EIT-forordning tidsneutral, således

at der i slutningen af hver flerårige finansielle periode ikke nødvendigvis vil være

behov for ændringer - eller kun minimale ændringer - af forordningen.

Eftersom EIT-forordningen blev ændret væsentligt i 2013, og det nuværende for-

slag indeholder yderligere indholdsmæssige ændringer af EIT-forordningen, fore-

slås det at ændre EIT-forordningen ved hjælp af omarbejdning som lovgivnings-

teknik for at skabe større juridisk klarhed og bedre læsbarhed. Det, at den omar-

bejdede forordning vil være tidsneutral, vil ifølge Kommissionen desuden gøre det

muligt at fokusere på hovedprincipperne for EIT's og KIC'ernes funktionsmåde.

Dette, kombineret med den større rolle SID vil spille i forbindelse med tilpasningen

af EIT til finansieringsprogrammet under hver flerårige finansielle ramme, vil ifølge

Kommissionen forbedre den overordnede sammenhæng i EIT's lovgivningsmæs-

sige ramme, lette anvendelsen af bestemmelserne og gøre lovgivningsprocessen

lettere i en syvårig periode.

EIT's

mission

er at bidrage til bæredygtig økonomisk vækst og fremme konkur-

renceevnen i Unionen gennem styrkelse af medlemsstaternes og Unionens inno-

vationskapacitet med henblik på at imødegå de store udfordringer, som samfundet

står over for. Dette skal ske ved at fremme synergi og samarbejde mellem videre-

gående uddannelse, forskning og innovation på højeste niveau, herunder ved at

fremme iværksætteri.

EIT bidrager til opfyldelse af de generelle og specifikke

mål,

der er fastsat i EU-

rammeprogrammet til støtte for forskning og innovation (Horisont Europa).

De vigtigste ændringer i de enkelte bestemmelser i forslaget:

Artikel 4 SID

– forslaget præciserer SID’s rolle og funktion.

Artikel 5 EIT's organer

- forslaget styrker forretningsudvalgets rolle som et sær-

ligt EIT-organ, fremhæver direktørens ansvar over for bestyrelsen og styrker den

interne revisions uafhængighed.

Artikel 6 Opgaver

- forslaget indeholder flere præciseringer af EIT's nuværende

opgaver og understreger betydningen af EIT's opgave med at sikre en passende

koordination og fremme kommunikation og tematisk samarbejde mellem KIC'erne.

Med forslaget vil EIT som noget nyt få til at opgave at udpege og koordinere støt-

teforanstaltninger, som KIC'erne iværksætter til udvikling af videregående uddan-

nelsesinstitutioners iværksætter- og innovationskapacitet og integrering af disse i

innovationsøkosystemer.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 9/34

Rådsmøde nr. 3733 (konkurrenceevne) den 28.-29. november 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 29/11-19 - rum- og forskningsdelen

Artikel 10 Principper for evaluering og overvågning af KIC'er

- med forslaget

ajourføres henvisningen til EU-rammeprogrammet til støtte for forskning og inno-

vation for så vidt angår indikatorerne til løbende overvågning og periodiske uaf-

hængige evalueringer af KIC'erne.

Artikel 11 Varighed, opretholdelse og opløsning af et KIC

- forslaget styrker

den omfattende midtvejsevaluering af hver enkelt KIC inden udløbet af den indle-

dende rammepartnerskabsaftale og indfører begrebet "samarbejdsmemorandum"

som en mulighed for at sikre forbindelsen mellem EIT og KIC'erne efter slutdatoen

for rammepartnerskabsaftalen.

Artikel 17 Finansiering af KIC'erne

–

med forslaget fastsættes princippet for

EIT's reviderede finansieringsmodel, hvorefter det kun er i de indledende faser af

KIC-livscyklussen, at EIT's bidrag til KIC'erne kan dække op til 100 % af de sam-

lede udgifter i forbindelse med merværdiskabende KIC-aktiviteter. Et sådant bi-

drag mindskes gradvis med tiden i overensstemmelse med de medfinansierings-

satser, der er fastsat i SID. I artiklen understreges desuden vigtigheden af, at KIC'-

erne er finansielt bæredygtige inden for EIT's konkurrencebaserede tildelingsme-

kanisme.

Artikel 20 EIT's budget

- forslaget fastlægger EIT's finansiering og kilden til EIT's

finansielle bidrag til KIC'erne.

Bilag I EIT's vedtægter

- foreslåede ændringer af EIT's vedtægter med det formål

at præcisere bestyrelsens, forretningsudvalgets og direktørens rolle, at styrke be-

styrelsens rolle i forbindelse med overvågning, kontrol og styring af KIC'er og at

præcisere Kommissionens rolle i forhold til EIT for at afspejle dens forpligtelser

med hensyn til overvågning og forsvarlig økonomisk forvaltning. Forslaget indehol-

der et nyt krav om Kommissionens samtykke i et begrænset antal strategiske

spørgsmål, som afgøres af bestyrelsen (f.eks. principper om overvågning og finan-

siel tildeling).

3.2. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om den

strategiske innovationsdagsorden for EIT for 2021-2027: Styrke Europas innovati-

onstalent og -kapacitet

I henhold til artikel 17 i EIT-forordningen skal Kommissionen hvert syvende år fo-

relægge Europa-Parlamentet og Rådet et forslag til en SID, der fastlægger EIT's

strategiske prioriteringer på lang sigt og dets finansieringsbehov, og som skal

være i overensstemmelse med det gældende EU-rammeprogram til støtte for

forskning og innovation.

EIT's SID skal sikre overensstemmelse med målene for det relevante EU-ramme-

program til støtte for forskning og innovation, den flerårige strategiske plan, over-

vågningskravene og andre krav i det pågældende program samt fremme synergi

med andre relevante programmer under hver nye flerårige finansielle ramme.

De mere generelle mål for EIT er:

1) at styrke bæredygtige innovationsøkosystemer i hele Europa

2) at fremme innovation og iværksætteri gennem bedre uddannelse

3) at indføre nye løsninger på globale udfordringer på markedet.

De specifikke mål for EIT i perioden 2021-2017 er:

a) at øge KIC'ernes effekt og integreringen af elementerne i videntrekanten

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 10/34

Rådsmøde nr. 3733 (konkurrenceevne) den 28.-29. november 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 29/11-19 - rum- og forskningsdelen

b) at øge innovationskapaciteten i den videregående uddannelsessektor ved at

fremme institutionelle ændringer i de videregående uddannelsesinstitutioner

c) at øge EIT's regionale rækkevidde for at afhjælpe regionale skævheder i inno-

vationskapaciteten i hele EU.

I SID anføres det, at EIT bl.a. vil styrke Europas innovationstalent og

–kapacitet

gennem følgende initiativer:

Vedrørende viden- og innovationsfællesskaber vil EIT:

styrke innovationsøkosystemerne ved fortsat at støtte eksisterende KIC'er

med henblik på at imødegå globale udfordringer gennem integrering af

elementerne i videntrekanten

definere områder og fremme stærkere samarbejde på tværs af KIC'erne

om emner af strategisk og politisk relevans

sikre, at KIC'erne udvikler og gennemfører en strategi for at skabe samar-

bejde og synergi med relevante europæiske partnerskaber og andre rele-

vante EU-initiativer og

–programmer

sikre, at KIC'erne har en inklusiv tilgang, der har til formål at styrke deres

forbindelser med nationale, regionale og lokale innovationsaktører

sikre, at EIT's regionale innovationsaktiviteter (EIT-RIS) skaber øgede

virkninger på regionalt niveau og fuldt ud integreres i KIC'ernes flerårige

strategier

iværksætte nye KIC'er inden for udvalgte tematiske områder af strategisk

betydning, begyndende med et KIC på området kulturelle og kreative indu-

strier i 2022.

Vedrørende støtte til innovationskapaciteten i de videregående uddannelser vil

EIT:



i samarbejde med Kommissionen udforme og iværksætte aktiviteter til

støtte for udviklingen af innovationskapaciteten inden for videregående

uddannelse, som vil blive gennemført via KIC'erne og indledt i 2021



indføre en opsøgende ordning for at tilskynde videregående uddannelses-

institutioner fra lande, der er moderate og beskedne innovatorer, til at ud-

vikle deres innovationskapacitet



yde specifik vejledning, ekspertise og coaching til de deltagende videregå-

ende uddannelsesinstitutioner



styrke og udvide anvendelsesområdet for EIT-mærket ud over KIC'erne til

at omfatte de videregående uddannelsesinstitutioner, der deltager i pro-

jektet.

Vedrørende de tværgående foranstaltninger vil EIT:



forbedre sin synlighed gennem en stærkere mærkestrategi over for de vig-

tigste interessenter i medlemsstaterne



undersøge muligheden for at anvende de eksisterende EU-informations-

netværk og sørge for koordinering af deres aktiviteter for at sikre bedre

rådgivning og vejledning til potentielle EIT-KIC-partnere

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 11/34

Rådsmøde nr. 3733 (konkurrenceevne) den 28.-29. november 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 29/11-19 - rum- og forskningsdelen



tilrettelægge regelmæssige møder i gruppen af medlemsstaternes repræ-

sentanter for at sikre en effektiv kommunikation og udveksling af oplysnin-

ger med medlemsstaterne

øge synligheden af instituttets indsats over for borgerne og kredsen af in-

teressenter via interessentforummet, EIT's priser og EIT's alumnefælles-

skab

identificere, kodificere og effektivt udveksle erfaringer og god praksis fra

EIT-finansierede aktiviteter, samarbejde med EU-medlemsstaternes myn-

digheder på både nationalt og regionalt plan ved at etablere en strukture-

ret dialog og koordinere indsatsen med henblik på at identificere, udveksle

og formidle god praksis og erfaringer

udvikle hovedretningslinjer for EIT's og KIC'ernes internationale samar-

bejde under tilsyn af EIT's bestyrelse i overensstemmelse med Kommissi-

onens strategi for internationalt samarbejde om forskning og innovation og

i samråd med de respektive tjenestegrene i Kommissionen.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Kommissionen anfører desuden, at EIT vil skulle skabe synergi og komplementari-

tet med andre EU-programmer og

–instrumenter,

herunder Erasmus+, Program-

met for et digitalt Europa, midler under samhørighedspolitikken, InvestEU, Et krea-

tivt EU og COSME.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at forslagene om en omarbejdning af EIT-forordningen samt

SID overholder nærheds- og proportionalitetsprincippet. Forslagene går ikke videre,

end hvad der er nødvendigt for at nå Unionens mål, og giver en klar EU merværdi

med hensyn til stordriftsfordele, omfanget og hastigheden af investeringer inden for

forsknings- og innovationsområder sammenlignet med nationale og regionale initi-

ativer og løsninger. Desuden vil en EU-indsats ikke gribe ind i rent nationale scena-

rier eller kræve harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestem-

melser.

Kommissionen anfører, at EIT har opbygget EU-dækkende innovationsøkosyste-

mer inden for uddannelse, forskning, erhvervsliv og andre berørte områder. De sa-

marbejdsaktiviteter, der støttes af EIT, fører til øget kvalitet i indsatsen, øget inno-

vation og internationalisering af KIC-partnere og -organisationer, skabelse af græn-

seoverskridende tværfaglige netværk, mere samarbejde på tværs af sektorer og

større geografisk rækkevidde.

EIT er desuden det eneste instrument inden for rammerne af Horisont Europa med

et særligt fokus på uddannelse som en central drivkraft for innovation, vækst og

konkurrenceevne.

Regeringen er enig i denne vurdering, hvorefter forslaget er i overensstemmelse

med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Side 12/34

Rådsmøde nr. 3733 (konkurrenceevne) den 28.-29. november 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 29/11-19 - rum- og forskningsdelen

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Meddelelsen vurderes at have erhvervsøkonomiske, samfundsøkonomiske og

statsfinansielle konsekvenser for Danmark.

Hvad angår de erhvervsøkonomiske konsekvenser, så anfører Kommissionen, at

forslaget vil bidrage til at fremme en bæredygtig økonomisk vækst og konkurren-

ceevne gennem en styrkelse af innovationskapaciteten.

Hvad angår de samfundsøkonomiske konsekvenser, så anfører Kommissionen, at

der er specifikke strukturelle svagheder i EU's innovationskapacitet, som skal af-

hjælpes på EU-plan, som vil være i fokus for EIT's bidrag. De videregående ud-

dannelsesinstitutioner skal fremme iværksætteri, overvinde faggrænser og institu-

tionalisere et stærkt, ikke-disciplinært samarbejde i EU mellem den akademiske

verden og industrien. Adgang til iværksættertalent er sammen med adgangen til

professionelle tjenester, kapital og markeder på EU-plan og samling af de vigtigste

innovationsaktører om et fælles mål de vigtigste forudsætninger, når det handler

om at pleje et innovationsøkosystem.

Hvad angår de statsfinansielle konsekvenser, foreslår Kommissionen, at finansie-

ringsrammen for gennemførelsen af EIT og SID for perioden 2021-2027 fastlæg-

ges til 3 mia. EUR (løbende priser), der er indeholdt i og forhandles under den

samlede finansieringsramme til Horisont Europa. Det bemærkes, at de budget-

mæssige rammer for Horisont Europa fastsættes som led i de overordnede for-

handlinger om EU’s flerårige finansielle ramme (MFF) for perioden 2021-2027.

Forudsat en dansk finansieringsandel på 2 pct. vil det danske bidrag til EIT og SID

via EU's generelle budget udgøre i alt 60 mio. EUR eller 8,6 mio. EUR årligt i peri-

oden, svarende til ca. 64 mio. kr. årligt (såfremt budgetforslaget fastholdes).

8. Høring

Samlenotat er sendt i høring i EU-Specialudvalget for Forskning med høringsfrist

den 5. november 2019. Der er ikke modtaget høringssvar.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at medlemsstaterne generelt vil forholde sig positive til forslaget til

forordning.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen lægger vægt på, at drøftelser vedr. forslaget ikke foregriber forhand-

lingerne om den kommende flerårige finansielle ramme (MFF) for 2021-2027, her-

under forhandlingerne om Horisont Europa.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 13/34

Rådsmøde nr. 3733 (konkurrenceevne) den 28.-29. november 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 29/11-19 - rum- og forskningsdelen

Regeringen er overordnet positiv over for formålet med EIT og dets primære in-

strument, KICerne. Det er en stærk prioritet for regeringen at skabe øget sammen-

hæng mellem forskning, uddannelse og innovation i EU-samarbejdet. Hertil finder

regeringen det positivt, at der arbejdes for bedre at overføre disse elementer til in-

dustrien og dermed fremme innovationskapaciteten.

Regeringen finder, at der er behov for mere viden om effekten af de otte allerede

etablerede KIC'er, herunder om de har bidraget til at indfri formålet om øget sam-

menhæng mellem uddannelse, forskning og innovation. Regeringen lægger stor

vægt på, at der ikke etableres nye KIC'er før de allerede etablerede

KIC’er viser

en effekt, der står mål med de anvendte ressourcer. Yderligere vil regeringen

lægge stor vægt på, at EIT forordningen ikke gøres tidsneutral, således at den kan

forhandles igen, inden en flerårig finansiel ramme fra 2028 træder i kraft.

Regeringen vil endvidere arbejde for, at KIC’erne ses i sammenhæng med det øv-

rige partnerskabslandskab under Horisont Europa samt at der etableres synergi

og sammenhæng mellem EIT og de øvrige elementer af Horisont Europa herun-

der blandt andet det Europæiske Innovationsråd.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg fik fremsendt grund- og nærhedsnotat om forslaget

den 5. september 2019. Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaud-

valg under punktet ”Siden sidst” på møde den 20. september 2019.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 14/34

Rådsmøde nr. 3733 (konkurrenceevne) den 28.-29. november 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 29/11-19 - rum- og forskningsdelen

4. Europa-Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om ændring af

beslutning 2007/198/Euratom om oprettelse af et europæisk fællesfo re-

tagende for ITER og fusionsenergiudvikling og om tilståelse af fordele

til det.

KOM (2018) 445

Revideret notat. Markeringsstreg i margenen indikerer ændringer ift. tidligere no-

tat.

1. Resumé

Kommissionen har den 7. juni 2018 fremsat forslag til Rådets afgørelse om æn-

dring af beslutning 2007/198/Euratom om oprettelse af et europæisk fællesforeta-

gende for ITER og fusionsenergiudvikling. Det finske formandskab forventes at

sætte punktet på dagsordenen til delvis generel indstilling.

En vellykket opførelse og drift af ITER er afgørende for den europæiske køreplan

for fusionsenergi, som udgør en overordnet vej mod fusionselektricitet og har bred

opbakning fra aktørerne inden for fusionsenergiforskningen i Europa.

Kommissionen foreslår at afsætte 6,07 mia. EUR (løbende priser) til ITER i

perioden 2021-2027.

Sagen forelægges udvalget til forhandlingsoplæg.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte den 7. juni 2018 et forslag til afgørelse om ændring af

beslutning 2007/198/Euratom om oprettelse af et europæisk fællesprojekt for ITER

og fusionsenergiudvikling. Retsgrundlaget for rådsafgørelsen er artikel 47 i

Euratomtraktaten, hvoraf det fremgår, at Rådet med enstemmighed træffer

afgørelser vedrørende Fællesskabets deltagelse i et fællesforetagendes

finansiering. Denne afgørelse udgør den grundliggende retsakt for den periode,

som dækkes af den næste flerårige finansielle ramme, og den vil være grundlaget

for vedtagelsen af Kommissionens årlige finansieringsafgørelser.

Afgørelsen muliggør overførslen af midler til Fusion for Energy (som er det

europæiske agentur for ITER) i løbet af perioden 2021-2027.

Afgørelsen omfatter også de administrative udgifter for Kommissionen i

forbindelse med Fusion for Energy og ITER-organisationen, den bredere strategi

og andre relevante aktiviteter i perioden 2021-2027.

ITER-projektet sigter mod afgørende videnskabelige gennembrud inden for

udvikling af fusionsenergi. Det er forhåbningen, at fusionsenergi kommer til at

spille en central rolle i fremtidens europæiske energilandskab, som en potentielt

uudtømmelig, klimavenlig energikilde. Dette er især vigtigt efter Parisaftalen fra

2015 og EU's forpligtelse til at føre an i udvikling af en lavemissionsøkonomi og

håndtering af globale klimaændringer på en omkostningseffektiv måde.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 15/34

Rådsmøde nr. 3733 (konkurrenceevne) den 28.-29. november 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 29/11-19 - rum- og forskningsdelen

Den europæiske deltagelse i ITER-projektet er baseret på den aftale, der blev

undertegnet i november 2006 mellem syv globale partnere, Euratom, USA,

Rusland, Japan, Kina, Sydkorea og Indien. ITER-projektet er det første af sin art

og udviklet gennem et internationalt forskningssamarbejde, som giver mulighed for

synergieffekter og mobilisering af finansielle ressourcer, som ikke ville være

mulige for en enkelt stat.

Som vært for projektet har Europa en stærkere retlig forpligtelse under ITER-

aftalen og har følgelig indtaget en ledende rolle i projektet med en andel på 45 %

af opførelsesomkostningerne (de andre ITER-medlemmers andel er på ca. 9 %

hver) for at sikre en rettidig færdiggørelse af anlægget. Dette forslag til Rådets

afgørelse ændrer Rådets afgørelse (2007/198/Euratom) af 27. marts 2007 om

oprettelse af et europæisk fællesforetagende for ITER og fusionsenergiudvikling

med henblik på at danne grundlag for finansiering af aktiviteterne i forbindelse

med dette fællesforetagende (i det følgende benævnt "Fusion for Energy" eller

"F4E") for perioden 2021-2027 i henhold til Euratomtraktaten.

Rådets afgørelse fra 2007 var allerede blevet ændret ved Rådets afgørelse

2013/791/Euratom af 13. december 2013 for at tillade en finansiering af

fusionsenergiaktiviteterne. Nærværende forslag, som følger samme logik, bygger

på Euratom-traktatens artikel 47 og vedrører Euratoms deltagelse i finansieringen

af F4E under den flerårige finansielle ramme for 2021-2027.

ITER-Rådet godkendte i 2016 en ajourført tidsplan og overslag over

omkostningerne i forbindelse med færdiggørelsen af ITER-anlægget. Den nye

tidsplan tager

sigte på at nå den første produktionsfase (”plasma produktion”) i

december 2025 som det tidligste teknisk mulige tidspunkt for ITER-anlægget, med

fuld drift anslået til at starte i 2035. Denne tidsplan er sammen med de tilknyttede

reviderede omkostninger grundlaget for det nye referencescenarie for ITER-

projektet.

I sin meddelelse "EU's bidrag til en reform af ITER-projektet" af 14. juni 2017

fremlagde Kommissionen overslag over omkostningerne for opførelsesfasen (kun

for den europæiske andel). For perioden 2021-2027 blev beløbet fra EU-

budgettet, herunder Kommissionens administrative udgifter i forbindelse med F4E

opgaver og andre relevante aktiviteter, anslået til ca. 6,1 mia. EUR (i nutidsværdi).

Den 12. april 2018 vedtog Rådet konklusioner på grundlag af Kommissionens

meddelelse og bekræftede på ny Euratoms fortsatte engagement i en vellykket

færdiggørelse af ITER-projektet. Rådet erklærede, at det vil bestræbe sig på at

stille ressourcerne til rådighed for aktiviteterne under F4E inden for den flerårige

finansielle ramme for perioden 2021-2027. På dette grundlag bemyndigede Rådet

Kommissionen til at godkende det nye referencescenarie for ITER-projektet

(omfang, tidsplan og omkostninger) på vegne af Euratom på ITER-Rådets møde

på ministerplan.

Overførslen vil blive rettet ind efter den periode, som den flerårige finansielle

ramme dækker, og løbe i syv år. Ifølge ITER-aftalen vil ITER-projektet i første

omgang strække sig over 35 år (dvs. indtil 2042). Der bliver således brug for

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 16/34

Rådsmøde nr. 3733 (konkurrenceevne) den 28.-29. november 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 29/11-19 - rum- og forskningsdelen

efterfølgende rådsafgørelser om den videre finansiering af Euratoms bidrag til

projektet.

En vellykket opførelse og drift af ITER er centralt for den europæiske køreplan for

fusionsenergi, som er en målrettet vej mod fusionselektricitet og nyder bred

opbakning fra aktørerne inden for fusionsenergiforskningen i Europa. Denne

afgørelse vil derfor fremme synergi med fusionsforskningsaktiviteter, der

finansieres inden for rammerne af Euratomprogrammet for forskning og

uddannelse 2021-2025. Denne afgørelse vil også gøre det muligt at færdiggøre de

aktiviteter, der gennemføres inden for rammerne af aftalen om den bredere

strategi mellem Euratom og Japan og supplere det internationale samarbejde

inden for rammerne af ITER-aftalen.

3. Formål og indhold

Med forslaget foretages der en ændring af afgørelse 2007/198/Euratom på føl-

gende måde:

I artikel 4, stk. 3, anføres det, at Euratoms vejledende bidrag til

fællesforetagendet for perioden 2021-2027 og de tilknyttede støtteudgifter for

samme periode fastsættes til 6,07 mia. EUR (løbende priser).

I artikel 4, stk. 4 anføres det, at ovennævnte beløb også kan dække udgifter

til forberedelse, overvågning, kontrol, audit, evaluering og andre aktiviteter

samt udgifter, der er nødvendige for at forvalte og gennemføre denne

afgørelse, herunder administrative udgifter, og evaluering af opfyldelsen af

afgørelsens målsætninger. Det kan desuden omfatte udgifter til

undersøgelser, møder mellem eksperter og udgifter i forbindelse med

informationsteknologinet med henblik på behandling og udveksling af

oplysninger, eksempelvis informationsteknologiværktøjer i virksomheder og

anden teknisk og administrativ bistand, som er påkrævet i forbindelse med

forvaltningen af denne afgørelse.

Artikel 5b udgår.

I artikel 5c indsættes, at evalueringer skal gennemføres, så resultaterne kan

indgå i beslutningsprocessen, herunder at der senest i 2024 gennemføres en

midtvejsevaluering, samt at Kommissionen senest i 2031 skal have foretaget

en endelig evaluering af afgørelsen.

I artikel 5d indsættes bestemmelser vedrørende informations- og kommunika-

tionstiltag vedrørende afgørelsen og dens forsanstaætninger og resultater.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har den 15. januar 2019 vedtaget en betænkning om Kom-

missionens forslag til ITER. I betænkningen opfordrer EP Rådet til at godkende

Kommissionens forslag samt foreslår en række ændringer, herunder bl.a.:

–

medtage bestemmelser om synergier og samarbejde mellem ITER og Euratoms

forsknings- og uddannelsesprogram for perioden 2021-2025

–

overveje samarbejde med små og mellemstore private disruptive aktører som

f.eks. nystartede virksomheder, der eksperimenterer med nye fremgangsmåder og

Side 17/34

Rådsmøde nr. 3733 (konkurrenceevne) den 28.-29. november 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 29/11-19 - rum- og forskningsdelen

teknologier, i forskningsprogrammet og i det netværk af organisationer, som er

udpeget inden for videnskabelig og teknologisk fusionsforskning

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører i forslaget, at initiativet falder ind under EU’s

enekompetence, jf. artikel 101 i Euratom-traktaten. Nærhedsprincippet finder

derfor ikke anvendelse.

ITER er et unikt langsigtet projekt - det første af sin art - og yder et stort bidrag til

EU's langsigtede strategi for ren energi, forsyningssikkerhed og konkurrenceevne.

Som sådan kan det ikke gennemføres ved hjælp af industriinitiativer på dette

stade af den teknologiske udvikling, og offentlig intervention er påkrævet. Denne

investering giver Europas højteknologiske industrier og små og mellemstore

virksomheder (SMV) en værdifuld mulighed for at innovere og udvikle spinoff-

produkter til brug uden for fusionsenergisektoren (f.eks. inden for energisektoren

generelt, luftfarten, sundhedssektoren og højteknologisk udstyr).

Da retsgrundlaget for ITER er en international aftale, som Euratom er part i, er

foranstaltninger på EU-plan mere effektive og virkningsfulde, og giver mulighed for

samordning

af foranstaltninger med henblik på at opfylde EU’s forpligtelser. At

samle ressourcer og ekspertise er altafgørende for opførelsen af ITER, og en EU-

indsats er absolut påkrævet for den kritiske masse af ressourcer og viden fra

forskellige områder, teknologier og forskningsinfrastruktur og industrier, der

kræves til opførelsen af dette projekt, der er det første af sin art.

Følgelig giver en indsats på EU-plan resultater, som usammenhængende

nationale udgifter ikke vil kunne nå for så vidt angår en række strategiske

prioriteter: i) forsyningssikkerhed, ii) muligheder for langsigtet vækst og udvikling

af europæisk viden, teknologi og industri samt strukturering af EU's F&U-indsats,

iii) forbedringer af kvalitet og innovation gennem eksponering for EU-dækkende og

global konkurrence og iv) mobilisering af EU's potentiale/forhandlingsposition på

globalt plan.

Regeringen er enig i denne vurdering.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Meddelelsen vurderes at have erhvervsøkonomiske, samfundsøkonomiske og

statsfinansielle konsekvenser for Danmark.

Hvad angår de erhvervsøkonomiske og samfundsøkonomiske konsekvenser så

anfører Kommissionen, at målrettede høringer af interesserede parter har

bekræftet, at EU's investering i opførelsen af ITER medfører vigtige fordele for

Europas industri og forskerkredse. Dette blev gentaget i et arrangement for

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 18/34

Rådsmøde nr. 3733 (konkurrenceevne) den 28.-29. november 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 29/11-19 - rum- og forskningsdelen

industrien i december 2017, som viste, at fusionsenergi allerede giver industrien

konkrete forretningsmuligheder og har en positiv indvirkning på beskæftigelsen,

den økonomisk vækst og innovationen samt har positive virkninger, som rækker

ud over områderne fusion og energi.

Hvad angår de statsfinansielle konsekvenser så foreslår Kommissionen, at

finansieringsrammen for gennemførelsen af afgørelsen fastlægges til 6,07 mia.

EUR (løbende priser).

Danmarks

indirekte

bidrag til ITER via EU-budgettet

–

svarende til ca. 2 procent

–

for perioden 2021-2027 beløber sig til 121,4 mio. EUR eller 17,3 mio. EUR årligt i

perioden, svarende til ca. 130,1 mio. kr. årligt (såfremt budgetforslaget fastholdes).

direkte

statsfinansielle konsekvenser for Denmark består i, at Danmark som

medlem af medlemsland i F4E direkte bidrag efter en fast fordelingsnøgle til F4E’s

budget (§ 19.53.01.20) med ca. 0,65 % af det samlede budget. Danmarks bidrag i

perioden 2021-2035 må forventes at være ca. 4 mio. kr. i nutidspriser. Dette sva-

rer til niveauet for det nuværende årlige danske bidrag.

8. Høring

Samlenotat er sendt i høring i EU-Specialudvalget for Forskning med høringsfrist

den 5. november 2019. Der er ikke modtaget høringssvar.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at medlemsstaterne generelt vil forholde sig positive til forslag til

forordning.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen lægger vægt på, at drøftelser vedr. forslaget ikke foregriber forhand-

lingerne om den kommende flerårige finansielle ramme (MFF) for 2021-2027.

Regeringen er enig med Kommissionen i ITER’s potentiale og betydning for udvik-

lingen af fusionsenergi som en bæredygtig energikilde. Regeringen har støttet op-

førelsen af ITER og ønsker i udgangspunktet, at ITER skal fortsætte, idet regerin-

gen også tidligere har noteret sig, at EU som "værtspart" ikke kan trække sig ud af

projektet inden for rammerne af den internationale aftale.

Regeringen har været meget bekymret for en række forhold, herunder særligt pro-

jektets fordyrelse for EU og de deltagende lande samt projektets begrænsede om-

kostningskontrol. Regeringen har derfor lagt stor vægt på, at projektets styring, le-

delse og omkostningskontrol forbedres markant.

Med udgangspunkt i vedtagelsen af rådskonklusionerne den 12. april 2018 vurde-

rer regeringen, at projektstyring og budgetlægning er forbedret betragteligt i for-

hold til situationen i 2010.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Folketingets Europaudvalg fik fremsendt grund- og nærhedsnotat om forslaget

den 13. juli 2018. Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg un-

der punktet ”Siden sidst” på møde den 20. september 2019.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 19/34

Rådsmøde nr. 3733 (konkurrenceevne) den 28.-29. november 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 29/11-19 - rum- og forskningsdelen

5. Europa-Kommissionens forslag til Rådets forordning om oprettelse af

Det Europæisk Atomenergifællesskabs forsknings- og uddannelsespro-

gram for perioden 2021-2025, som komplementerer Horisont Europa

–

rammeprogrammet for forskning og innovation.

KOM (2018) 437 endelig

Revideret notat. Markeringsstreg i margenen indikerer ændringer ift. tidligere no-

tat.

1. Resumé

Det finske EU-formandskab forventes at sætte punktet på dagsordenen til delvis

generel indstilling/fremskridtsrapport på det kommende møde

i EU’s Konkurrence-

evneråd den 29. november 2019.

Kommissionen har den 7. juni 2018 fremsat forslag til Rådets forordning om

oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskabs forsknings- og

uddannelsesprogram for perioden 2021-2025, som komplementerer Horisont

Europa

–

rammeprogrammet for forskning og innovation.

Programmet har følgende hovedområder:

Fusionsforskning og udvikling

Nuklear fission, sikkerhed og strålingsbeskyttelse

Direkte aktioner, der gennemføres af Det Fælles Forskningscenter.

Kommissionen foreslår at afsætte 1,675 mia. EUR (løbende priser) til programmet

Sagen forelægges udvalget til forhandlingsoplæg.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte den 7. juni 2018 forslag til Rådets forordning om

oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskabs forsknings- og

uddannelsesprogram for perioden 2021-2025, som komplementerer Horisont

Europa

–

rammeprogrammet for forskning og innovation. Retsgrundlaget for dette

program er artikel 7 i Euratomtraktaten, hvoraf det fremgår at Rådet træffer

beslutninger med enstemmighed. Kommissionen har til opgave at fremme og lette

den nukleare forskning i medlemsstaterne og at supplere denne ved gennemførel-

sen af Fællesskabets forsknings- og undervisningsprogram (traktatens artikel 4).

Forslaget indgår i lovgivningspakken vedrørende "Horisont Europa"

–

rammepro-

grammet for forskning og innovation. Det er udformet med henblik på gennem-

førelse af EU's næste langsigtede finansielle ramme for 2021-2027 og Kommis-

sionens prioriteter som fastsat i dagsordenen for job, vækst, retfærdighed og

demokratisk forandring og Kommissionens overordnede politiske prioriteter

(Horisont Europa).

Med forslaget til Euratoms forsknings- og uddannelsesprogram tages der fat på

centrale områder af kerneenergiens forskellige anvendelser i Europa.

Anvendelsen af kerneenergi til elproduktion og andre anvendelser til gavn for

befolkningen i Europa fordrer en indsats på lang sigt for at mindske sikkerheds- og

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 20/34

Rådsmøde nr. 3733 (konkurrenceevne) den 28.-29. november 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 29/11-19 - rum- og forskningsdelen

sikringsrelaterede risici og støtte udviklingen af mere sikker nuklear teknologi og

optimal strålingsbeskyttelse. Offentlig og privat forskning i medlemsstaterne kan

spille en væsentlig rolle i denne indsats. Euratom har til opgave at supplere

medlemsstaternes bidrag ved hjælp af et fællesskabsbaseret forsknings- og

uddannelsesprogram.

I dette forslag til Euratoms forsknings- og uddannelsesprogram for 2021-2025

anmoder Kommissionen Rådet om at godkende et femårsprogram (den femårige

tidsramme er fastlagt ved Euratom-traktatens artikel 7), der vil videreføre de

centrale forskningsaktiviteter inden for det aktuelle program, udvide forskning i

andre anvendelser af ioniserende stråling end elproduktion og foretage

forbedringer inden for uddannelse og adgang til forskningsinfrastruktur. Det

foreslåede program vil supplere Horisont Europa, og de samme instrumenter og

regler for deltagelse anvendes. Med forslaget fastlægges budgettet og et sæt

fælles forskningsmålsætninger for både direkte og indirekte aktioner, der skal

gennemføres i overensstemmelse med de arbejdsprogrammer, der aftales med

medlemsstaterne.

3. Formål og indhold

Programmet viderefører de væsentligste forskningsaktiviteter fra Euratom-pro-

grammet for 2014-2020, samtidig med at der introduceres en række nye speci-

fikke målsætninger.

Programmet er i overensstemmelse med forslagene om Horisont Europa, idet de

som de eneste EU- og Euratomprogrammer støtter forskning og innovation, og de

supplerer national finansiering. De fleste af bestemmelserne vedrørende

gennemførelse, evaluering og forvaltning er ens for begge programmer.

Forskningsområder, der støttes af Euratomprogrammet, er ikke medtaget i

Horisont Europa af såvel retlige (særskilte traktater) som ledelsesmæssige

(overlapning undgås) årsager. Dog vil der være mere fokus på at udvikle synergier

med Horisont Europa.

Programmets formål

Et af målene for Det Europæiske Atomenergifællesskab ("Fællesskabet") er at

bidrage til højnelse af levestandarden i medlemsstaterne. Nuklear forskning kan

bidrage til social velfærd, økonomisk velstand og miljømæssig bæredygtighed ved

at forbedre den nukleare sikkerhed og sikring samt strålingsbeskyttelsen.

Forskningen i strålingsbeskyttelse har skabt forbedringer inden for medicinsk

teknologi, som kommer mange borgere til gode, og denne forskning kan nu føre til

forbedringer i andre sektorer såsom industri, landbrug, miljø og sikkerhed. Lige så

vigtigt er den nukleare forsknings potentielle bidrag til den langsigtede

dekarbonisering af energisystemet på en sikker, virkningsfuld og sikret måde.

Ved denne forordning fastlægges Det Europæiske Atomenergifællesskabs

forsknings- og uddannelsesprogram for perioden 2021-2025 samt reglerne for

deltagelse i indirekte aktioner i henhold til dette program og formidling af

resultater.

Programmets struktur

Programmet består af følgende hovedkomponenter:

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 21/34

Rådsmøde nr. 3733 (konkurrenceevne) den 28.-29. november 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 29/11-19 - rum- og forskningsdelen

(a) Fusionsforskning og

–

udvikling

(b) Nuklear fission, sikkerhed og strålingsbeskyttelse

Programmets målsætninger

Programmet har følgende generelle målsætninger:

a) forsknings- og uddannelsesaktiviteter på det nukleare område gennemføres til

støtte for den fortsatte forbedring af nuklear sikkerhed, sikring og

strålingsbeskyttelse

b) der bidrages potentielt til den langsigtede dekarbonisering af energisystemet på

en sikker og effektiv måde.

Programmet har følgende specifikke målsætninger:

a) forbedre og støtte nuklear sikkerhed, sikring og sikkerhedskontrol,

strålingsbeskyttelse, sikker håndtering af brugt brændsel og radioaktivt affald

samt dekommissionering, inklusiv sikker og bedre sikret anvendelse af

kerneenergi og af anden anvendelse end elproduktion af ioniserede stråling

b) fastholde og videreudvikle ekspertise og topkvalitet på det nukleare område i

Fællesskabet

c) fremme udviklingen af fusionsenergi som en potentiel fremtidig energiklide til

elektricitets produktion, og bidrage til gennemførelsen af køreplanen for

fusionsenergi

d) Fællesskabets, og dets medlemsstaters, politik inden for nuklear sikkerhed,

sikkerhedskontrol og sikring støttes.

Deltagelse af tredjelande

De tredjelande, der kan komme i betragtning til associering til programmet, er til-

trædende lande, kandidatlande og potentielle kandidater samt lande, der er omfat-

tet af den europæiske naboskabspolitik. Endvidere kan tredjelande og områder,

der opfylder følgende kriterier, komme i betragtning:

–

de har en god kapacitet inden for videnskab, teknologi og innovation

–

de tilslutter sig princippet om en regelbaseret og åben markedsøkonomi,

herunder en retfærdig og rimelig behandling af intellektuelle

ejendomsrettigheder, som understøttes af demokratiske institutioner

–

de fremmer aktivt politikker med henblik på at forbedre borgernes økonomiske

og sociale velfærd.

De nærmere betingelser for associering er fastlagt i de konkrete associeringsafta-

ler samt i øvrige bestemmelser i programmet.

Forvaltning af programmet

Programmet gennemføres ved direkte forvaltning i overensstemmelse med

finansforordningen eller ved indirekte forvaltning med finansieringsorganer, der er

omhandlet i finansforordningens artikel 61, stk. 1, litra c).

Programmet kan yde finansiering i enhver af de former, der er fastsat i

finansforordningen, særlig tilskud, priser og udbud. Det kan også yde finansiering i

form af finansielle instrumenter inden for blandingsoperationer.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 22/34

Rådsmøde nr. 3733 (konkurrenceevne) den 28.-29. november 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 29/11-19 - rum- og forskningsdelen

De vigtigste typer af aktioner, der skal anvendes i Programmet, er fastlagt og

defineret i bilag II til Horisont Europa.

Programmet støtter også direkte aktioner, der gennemføres af JRC.

Endelig kan dele af programmet gennemføres ved hjælp af europæiske

partnerskaber.

Programmering, overvågning, evaluering og kontrol

Programmet gennemføres ved hjælp af arbejdsprogrammer, der er omhandlet i

artikel 110 i finansforordningen ved hjælp af gennemførelsesretsakter efter den i

programmet fastsatte undersøgelsesprocedure. Arbejdsprogrammerne skal, når

det er relevant, indeholde en angivelse af det beløb, der er afsat til hver aktion, og

en foreløbig tidsplan for gennemførelsen. I forbindelse med tilskud angives

prioriteterne, udvælgelses- og tildelingskriterierne og de forskellige

tildelingskriteriers relative vægt samt den maksimale sats for finansiering af de

samlede støtteberettigede omkostninger. Desuden kan der være eventuelle

yderligere forpligtelser for modtagerne, jf. artikel 35 og 37 i Horisont Europa.

I forbindelse med det flerårige arbejdsprogram for direkte aktioner, der gennemføres

af JRC, indhenter Kommissionen udtalelse fra JRC's Styrelsesråd i

overensstemmelse med afgørelse 96/282/Euratom.

Evalueringer skal gennemføres, så resultaterne kan indgå i beslutningsprocessen

vedrørende programmet, dets efterfølger og andre initiativer af relevans for

forskning og innovation.

Den foreløbige evaluering af programmet foretages, når der foreligger tilstrækkelige

oplysninger om programmets gennemførelse, dog senest tre år efter

påbegyndelsen af programmets gennemførelse.

Ved afslutningen af programmets gennemførelse og senest fire år efter afslutningen

i 2025, gennemfører Kommissionen en endelig evaluering af programmet. Den skal

omfatte en vurdering af de langsigtede virkninger af tidligere programmer.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har den 16. januar 2019 vedtaget en udtalelse om program-

met på opfordring af Rådet. I svaret godkender Europa-Parlamentet Kommissio-

nens forslag med en række opfordringer til ændringer, herunder at programmet

vedtages med hjemmel i den almindelige lovgivningsprocedure således at parla-

mentet blive medlovgivningsgiver. Parlamentet anfører desuden bl.a., at:

nuklear forskning yder et vigtigt bidrag til den miljømæssige bæredygtig-

hed og kampen mod klimaændringer ved at mindske Unionens afhængig-

hed af importeret energi.

Euratomprojekter om håndtering af affald bidrager til en bedre forståelse

af spørgsmål vedrørende håndtering af radioaktivt affald i Unionen, herun-

der sikkerheden på fremtidige geologiske deponeringsanlæg, konditione-

ring af radioaktivt affald og brugt brændsels opførsel på lang sigt på et de-

poneringsområde.

udvikle viden om sikker, effektiv og omkostningseffektiv dekommissione-

ring af anlæg, der når slutningen af deres levetid.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 23/34

Rådsmøde nr. 3733 (konkurrenceevne) den 28.-29. november 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 29/11-19 - rum- og forskningsdelen

at programmet er et yderst vigtigt led i Unionens indsats for at bevare og

styrke sin videnskabelige og industrielle førerposition inden for energitek-

nologi. For at understøtte en sikker drift af de eksisterende fissionskraft-

værker og lette dekarboniseringen af energisystemet bør fissionsforsknin-

gen fortsat indgå som en integrerende del af Euratomprogrammet.

det er afgørende, at nøgleprincipperne om topkvalitet og åben videnskab

fastholdes i programmerne.

de aktiviteter, der udvikles under programmet, bør søge at fremme ligestil-

ling mellem mænd og kvinder inden for forskning og innovation ved navn-

lig at tage fat om de underliggende årsager til skæv kønsfordeling, ved at

udnytte både kvindelige og mandlige forskeres potentiale fuldt ud og ved

at integrere kønsdimensionen i projektindholdet med henblik på at for-

bedre kvaliteten af forskning og stimulere innovation.

at Det Fælles Forskningscenter (JRC) yder støtte til standardisering, åben

adgang for EU-forskere til individuelle nukleare anlæg og uddannelsesak-

tiviteter på områder som f.eks. nukleare garantier, nuklear eftersporing el-

ler nuklear dekommissionering.

at forsknings- og innovationsaktiviteter, der gennemføres under program-

met, må udelukkende være rettet mod civile anvendelsesformål.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at det problem, som Euratomprogrammet søger at løse,

berører Unionen som helhed, fordi problemer med nuklear sikkerhed og sikring

rækker ud over landegrænserne, og fordi udviklingen af fusionsenergi fordrer en

forskningsindsats i en meget stor målestok. Da en kernekraftulykke kan påvirke

flere medlemsstater på tværs af landegrænser, har alle EU-lande interesse i

nuklear sikkerhed, også selv om de ikke selv driver reaktorer.

Alle medlemsstater benytter stråling til medicinske formål og i industrielle

anvendelser (landbrug, behandling af fødevarer med ioniserende stråling,

metrologi osv.). De harmoniserede standarder, der er fastsat ved de forskellige

direktiver, og de hermed forbundne forskningsimplikationer understreger tydeligt

behovet for at behandle tekniske og uddannelsesmæssige spørgsmål på en

ensartet måde i hele Unionen.

Nuklear sikkerhed er et nationalt ansvar, men programmets direkte aktioner

bidrager til at imødegå nogle af de sikringsrelaterede udfordringer, som Unionen

står over for, og deres globale dimension på området nuklear detektion samt

nuklear eftersporing og uddannelse.

Regeringen er enig i denne vurdering, hvorefter forslaget er i overensstemmelse

med nærhedsprincippet

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Side 24/34

Rådsmøde nr. 3733 (konkurrenceevne) den 28.-29. november 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 29/11-19 - rum- og forskningsdelen

Økonomiske konsekvenser

Meddelelsen vurderes at have erhvervsøkonomiske, samfundsøkonomiske og

statsfinansielle konsekvenser for Danmark.

Hvad angår de erhvervsøkonomiske og samfundsøkonomiske konsekvenser så

vurderer Kommissionen, at nuklear teknologi og teknologi vedrørende ioniserede

stråling spiller fortsat en rolle i EU-borgernes liv, hvad enten det drejer sig om

energi og forsyningssikkerhed eller brugen af stråling og radionukleider inden for

medicin og industri. Det påpeges også, at inddragelsen af europæisk industri i fu-

sionsforskning fremmer innovation, f.eks. udviklingen af højteknologiske spinoff-

produkter i andre sektorer, såsom medicinalbranchen og flyindustrien.

Hvad angår de statsfinansielle konsekvenser foreslår Kommissionen, at

finansieringsrammen for gennemførelsen af programmet fastlægges til 1,675 mia.

EUR (løbende priser). Det anførte beløb skal dække hele MFF perioden frem til og

med 2027, selvom Euratom-Traktaten fastlægger, at programmer skal være

femårige.

Den vejledende fordeling af dette beløb anføres som:

(a) Fusionsforskning og

–udvikling:

724,6 mio. EUR

(b) Nuklear fission, sikkerhed og strålingsbeskyttelse: 330,9 mio. EUR

–

Det Fælles Forskningscenter: 619,5 mio. EUR

Danmarks indirekte bidrag til programmet via EU-budgettet

–

svarende til ca. 2

procent

–

for perioden 2021-2027 beløber sig til 33,5 mio. EUR eller 4,8 mio. EUR

årligt i perioden, svarende til ca. 35,9 mio. kr. årligt (såfremt budgetforslaget fast-

holdes).

8. Høring

Samlenotat er sendt i høring i EU-Specialudvalget for Forskning med høringsfrist

den 5. november 2019. Der er ikke modtaget høringssvar.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at medlemsstaterne generelt vil forholde sig positive til forslag til

forordning.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen lægger vægt på, at drøftelser vedr. forslaget ikke foregriber forhand-

lingerne om den kommende flerårige finansielle ramme (MFF) for 2021-2027.

Med hensyn til fusionsforskningen støtter regeringen denne. Hvad angår fissions-

forskningen mener regeringen generelt, at budgetmidlerne bør koncentreres om sik-

kerhed og affaldshåndtering i forbindelse med eksisterende reaktorer samt om strå-

lingsbeskyttelse. Dog kan nuklearforskning og teknologi rettet mod medicin fortsat

støttes.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Folketingets Europaudvalg fik fremsendt grund- og nærhedsnotat om forslaget

den 13. juli 2018. Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg un-

der punktet ”Siden sidst” på møde den 20. september 2019.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 25/34

Rådsmøde nr. 3733 (konkurrenceevne) den 28.-29. november 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 29/11-19 - rum- og forskningsdelen

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 26/34

Rådsmøde nr. 3733 (konkurrenceevne) den 28.-29. november 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 29/11-19 - rum- og forskningsdelen

6. Anneks IV til Horisont Europa forordningen (synergier)

KOM (2018) 435

Nyt notat.

1. Resumé

Det finske formandskab forventes at sætte punktet på dagsordenen til delvis generel

indstilling.

Anneks IV til Horisont Europa forordningen beskriver mulighederne for synergi mel-

lem Horisont Europa og andre EU-programmer.

Regeringen lægger vægt på, at forslaget vedrørende synergier mellem EU-pro-

grammer ikke foregriber forhandlingerne om den kommende flerårige finansielle

ramme (MFF) for perioden 2021-2027. Fra dansk side ser man overordnet positivt

på mulighederne for at skabe indholdsmæssig synergi mellem Horisont Europa og

andre EU-programmer, herunder Erasmus+, LIFE, Invest EU, Den Europæiske For-

svarsfond og de europæiske struktur- og investeringsfonde.

Sagen forelægges udvalget til orientering. Der er taget forhandlingsoplæg på det

samlede Horisont Europa forslag den 23. november 2018.

2. Baggrund

I marts 2019 indgik Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet en delvis politisk

aftale om det kommende rammeprogram for forskning og innovation, Horisont Eu-

ropa. Enkelte dele af Horisont Europa forslaget var ikke omfattet af aftalen, herunder

Anneks IV.

Horisont Europa består af en hovedforordning KOM (2018) 435 inkl. en række an-

nekser og en afgørelse om særprogrammet KOM (2018) 436. Formålet med Hori-

sont Europa er at støtte hele værdikæden for forskning og innovation

–

fra forsk-

ningsmæssigt gennembrud til indførelse af produkt på markedet

–

på en integreret

måde og rettet mod civile anvendelsesformål. Samtidig sigter forslaget mod at

styrke EU’s konkurrenceevne.

3. Formål og indhold

For at få mest muligt ud af Unionens midler er det intentionen at optimere synergi mel-

lem relevante programmer. I bilag IV til Horisont Europa-forordningen beskrives poten-

tialet for synergi mellem Horisont Europa og Agricultural Guarantee Fund and the Eu-

ropean Agricultural Fund for Rural Development, European Maritime and Fisheries

Fund, European Regional Development Fund, European Social Fund Plus, Connect-

ing Europe Facility, Digital Europe Programme, Single Market Programme, LIFE - Pro-

gramme for Environment and Climate Action, Erasmus Programme, European Space

Programme, Neighbourhood, Development and International Cooperation Instrument,

Internal Security Fund, InvestEU Fund, Innovation Fund under the Emission Trading

Scheme, Euratom Research and Training Programme og European Defence Fund.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 27/34

Rådsmøde nr. 3733 (konkurrenceevne) den 28.-29. november 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 29/11-19 - rum- og forskningsdelen

For at øge potentialet for synergi er der mulighed for at kombinere finansiering fra Ho-

risont Europa med andre EU-instrumenter, herunder finansiering fra struktur- og inve-

steringsfondene; dog således at dobbeltfinansiering undgås. Den konkrete implemen-

tering af programmerne herunder forenkling og ensretning af regelsæt vil spille en væ-

sentlig rolle.

Øget synergi mellem Horisont Europa og de europæiske struktur- og investeringsfonde

kan være med til at styrke de nationale og regionale aktørers forsknings- og innovati-

onskapacitet, hvilket er særlig relevant i de mindre udviklede regioner, som også ofte

halter bagefter inden for forskning og innovation.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Europa-Kommissionen anfører, at Unionen har behov for at investere i forskning

og innovation for at opnå stordriftsfordele samt øget rækkevidde og effekt. EU-fi-

nansierede forsknings- og innovationsaktiviteter frembringer som nævnt i forslaget

påviselig merværdi sammenlignet med national og regional støtte. Rammeprogram-

mets aktiviteter skaber en kritisk masse til at imødegå globale udfordringer, styrker

Unionens videnskabelige topkvalitet gennem konkurrenceudsatte midler, skaber

tværfaglige netværk på tværs af grænser, øger Unionens konkurrenceevne og ska-

ber nye markedsmuligheder. Regeringen er enig i Europa-Kommissionens vurde-

ring af, at forslaget om rammeprogrammet og særprogrammet er i overensstem-

melse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget on Anneks IV til Horisont Europa forordningen har ikke i sig selv lovgiv-

ningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Forslaget om Anneks IV til Horisont Europa forordningen vurderes ikke selvstæn-

digt at have erhvervsøkonomiske, samfundsøkonomiske og statsfinansielle konse-

kvenser for Danmark.

8. Høring

Samlenotat er sendt i høring i EU-Specialudvalget for Forskning med høringsfrist

den 5. november 2019. Der er ikke modtaget høringssvar.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige medlemsstater forventes at kunne støtte forslaget.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen lægger vægt på, at synergier mellem EU-programmer ikke foregriber for-

handlingerne om den kommende fler-årige finansielle ramme (MFF) for perioden

2021-2027.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 28/34

Rådsmøde nr. 3733 (konkurrenceevne) den 28.-29. november 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 29/11-19 - rum- og forskningsdelen

For så vidt angår budgetmæssig fleksibilitet, har det fra dansk side hidtil været lagt til

grund, at Kommissionens forslag findes for vidtgående, idet spørgsmålet må ses i tæt

sammenhæng med det samlede udgiftsniveau.

Det er en prioritet for regeringen at skabe øget indholdsmæssig sammenhæng mel-

lem forskning, uddannelse og innovation. Det er i det lys positivt, at der ses på mulig-

heder for øget synergi mellem Horisont Europa og bl.a. Erasmus+, hvor særligt initia-

tivet om nye strategiske netværk af europæiske universiteter spiller en væsentlig

rolle.

Regeringen finder, at øget indholdsmæssig synergi mellem Horisont Europa, Den

Europæiske Garantifond for Landbruget, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvik-

ling af Landdistrikterne og LIFE-programmet potentielt kan bidrage til at indfri ambiti-

øse EU-målsætninger på klima- og miljøområdet under hensyntagen til excellence-

princippet.

Regeringen finder endvidere, at øget indholdsmæssig synergi mellem prioriteter in-

den for Invest EU, Den Europæiske Forsvarsfond og Horisont Europa, herunder det

nye Europæiske Innovationsråd (EIC), potentielt kan bidrage til at øge Europas inno-

vationskapacitet, herunder evnen til at omsætte excellent forskning til innovative løs-

ninger.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg, dog ikke som

selvstændigt punkt, men i forbindelse med forhandlingsoplæg den 23. november

2018 på det samlede Horisont Europa forslag.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 29/34

Rådsmøde nr. 3733 (konkurrenceevne) den 28.-29. november 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 29/11-19 - rum- og forskningsdelen

7. Betragtninger til Horisont Europa forordningen

KOM (2018) 435

Nyt notat.

1. Resumé

Det finske formandskab forventes at sætte punktet på dagsordenen til delvis gene-

rel indstilling.

Betragtningerne til Horisont Europa forordningen er en del af retsaktens præambel

og begrunder de væsentligste bestemmelser og ændringer i selve forordningstek-

sten. Regeringen lægger vægt på, at forslaget vedrørende betragtninger til Hori-

sont Europa forordningen ikke foregriber forhandlingerne om den kommende fler-

årige finansielle ramme (MFF) for perioden 2021-2027. Regeringen kan støtte de

foreslåede betragtninger.

Sagen forelægges udvalget til orientering. Der er taget forhandlingsoplæg på det

samlede Horisont Europa forslag den 23. november 2018.

2. Baggrund

I marts 2019 indgik Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet en delvis politisk

aftale om det kommende rammeprogram for forskning og innovation, Horisont Eu-

rope. Enkelte dele af Horisont Europa forslaget var ikke omfattet af aftalen, det gæl-

der eksempelvis de fleste af betragtningerne til forordningen. En mindre del af be-

tragtningerne er del af den delvise politiske aftale.

3. Formål og indhold

Horisont Europa består af en hovedforordning KOM (2018) 435 inkl. en række annek-

ser og en afgørelse om særprogrammet KOM (2018) 436. Betragtningerne er en del

af hovedforordningens præabel. Formålet med betragtningerne er at beskrive og be-

grunde de væsentligste bestemmelser og ændringer i selve forordningen.

Der er i alt 54 betragtninger til Horisont Europa, heraf indgik de 18 i den delvise politiske

aftale om Horisont Europa. De betragtninger, der indgik i aftalen, handler fortrinsvis om

mere ligelig deltagelse fra alle mellem medlemsstater ("widening") og Det Europæiske

Innovationsråd.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om betragtningerne.

5. Nærhedsprincippet

Europa-Kommissionen anfører, at Unionen har behov for at investere i forskning

og innovation for at opnå stordriftsfordele samt øget rækkevidde og effekt. EU-fi-

nansierede forsnings- og innovationsaktiviteter frembringer som nævnt i forsla-get

påviselig merværdi sammenlignet med national og regional støtte. Rammepro-

grammets aktiviteter skaber en kritisk masse til at imødegå globale udfordringer,

styrker Unionens videnskabelige topkvalitet gennem konkurrenceudsatte midler,

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 30/34

Rådsmøde nr. 3733 (konkurrenceevne) den 28.-29. november 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 29/11-19 - rum- og forskningsdelen

skaber tværfaglige netværk på tværs af grænser, øger Unionens konkurrenceevne

og skaber nye markedsmuligheder. Regeringen er enig i Europa-Kommissionens

vurdering af, at forslaget om rammeprogrammet og særprogrammet er i overens-

stemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Betragtningerne til Horizon Europe har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konse-

kvenser.

Økonomiske konsekvenser

Betragtningerne til Horizon Europe forordningen vurderes ikke selvstændigt at

have erhvervsøkonomiske, samfundsøkonomiske og statsfinansielle konsekven-

ser for Danmark.

8. Høring

Samlenotat er sendt i høring i EU-Specialudvalget for Forskning med høringsfrist

den 5. november 2019. Der er ikke modtaget høringssvar.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige medlemsstater forventes at kunne støtte forslaget.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen lægger vægt på, at forslaget vedrørende betragtninger til Horisont Eu-

ropa forordningen ikke foregriber forhandlingerne om den kommende flerårige fi-

nansielle ramme (MFF) for perioden 2021-2027. Regeringen kan støtte de foreslå-

ede betragtninger.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg, dog ikke som

selvstædigt punkt, men i forbindelse med forhandlingsoplæg den 23. november

2018 på det samlede Horisont Europa forslag.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 31/34

Rådsmøde nr. 3733 (konkurrenceevne) den 28.-29. november 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 29/11-19 - rum- og forskningsdelen

8. Rådskonklusioner om den opdaterede bioøkonomiske strategi

Nyt notat.

1. Resumé

Det finske formandskab har udarbejdet et udkast til rådskonklusioner om den opda-

terede bioøkonomiske strategi. Konklusionerne fremhæver vigtigheden af et holi-

stisk syn på relevante politikker, hensyntagen til en fair transition og en tværsektoral

tilgang. Fra dansk side bakker man op om de finske ambitioner om at sætte den

bioøkonomiske strategi på dagsordenen. Regeringen er overordnet enig i behovet

for at omstille den primære produktions- og forarbejdningsindustri til en cirkulær og

bæredygtig bioøkonomi, der kan bidrage til værditilvækst og reducere miljøpåvirk-

ningerne og udledningerne af drivhusgasser. Landbrug, skovbrug og den marine

sektor kan spille en nøglerolle i denne henseende. For regeringen er det centralt, at

rådskonklusionerne understøtter omstillingen til et klimaneutralt EU senest i 2050

med henblik på opfyldelse af Parisaftalen og Verdensmålene. Regeringen lægger

vægt på udvikling af bioøkonomi på et bæredygtigt grundlag, herunder gode mulig-

heder for forskning og udvikling, for udbredelsen af bioraffineringsanlæg og udvik-

ling af bioøkonomiske forretningsmodeller.

Sagen forelægges udvalget til orientering.

2. Baggrund

Kommissionen har den 11. oktober 2018 fremlagt en meddelelse, som indeholder

revideret bioøkonomistrategi ved navn "En bæredygtig europæisk bioøkonomi:

Større økonomisk, social og miljømæssig sammenhæng". Ved rådsmødet (konkur-

rence

–

forskningsdelen) den 29. november 2019 forventes rådskonklusionerne om

bioøkonomi vedtaget som opfølgning på den opdaterede bioøkonomiske strategi.

3. Formål og indhold

Bioøkonomi er en dagsorden, hvor bæredygtig udnyttelse af biologiske ressourcer ska-

ber grundlag for klima- og miljøvenlige alternativer til produkter og services, der normalt

produceres af fossile ressourcer. Bioraffinering er forarbejdning af biomasse fra land,

skov, hav, fødevareindustri og husholdninger, så den kan anvendes til forskellige pro-

dukter.

I den reviderede bioøkonomistrategi fra 2018 understreges det, at det kræver en

fælles indsats fra de offentlige myndigheder og industrien at skabe en bæredygtig

cirkulær bioøkonomi. I strategien nævnes derfor 14 konkrete initiativer, som Kom-

missionen ville lancere i 2019, som skal være retningsgivende for den fælles ind-

sats. Den opdaterede bioøkonomistrategi har overordnet til formål at fremme imple-

mentereringen af Parisaftalen og opfyldelse af Verdensmålene. Strategien indebærer

ikke ny lovgivning, men bliver fra 2019 implementeret via en række konkrete tiltag især

fra Kommissionen og til dels fra EU's medlemsstater.

Formandskabets udkast til rådskonklusioner gentager blandt andet de tre hovedområ-

der fra den opdaterede bioøkonomiske strategi:

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 32/34

Rådsmøde nr. 3733 (konkurrenceevne) den 28.-29. november 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 29/11-19 - rum- og forskningsdelen



Styrkelse og opskalering af de biobaserede sektorer, frigørelse af investe-

ringer og åbning af markeder



Hurtig indførelse af lokale bioøkonomier på tværs af Europa



Forståelse af bioøkonomiens økologiske grænser

Rådskonklusionerne understreger behovet for opfølgning og implementering fra såvel

Kommissionen som EU's medlemsstater. Konklusionerne fremhæver vigtigheden af et

holistisk syn, hensyntagen til en økonomisk fair omstilling og en tværsektoral tilgang. I

konklusionerne opfordres medlemsstaterne til at udvikle og opdateret deres nationale

bioøkonomistrategier og Kommissionen opfordres til at rådgive medlemsstater i at

søge synergier mellem forskellige kilder til finansiering, herunder strukturfondene.

Bioøkonomi skal gøres cirkulær og skabe job og vækst i alle regioner og områder.

Konklusionerne anerkender de forskellige udviklingsstadier af bioøkonomien i Europa,

herunder potentialet i brug af biomasse fra Øst- og Centraleuropa, og inviterer Kom-

missionen til at vejlede i forhold til udviklingen af bioøkonomistrategier i den forbin-

delse.

Behovet for at modernisere den primære produktions- og forarbejdningsindustri og der-

med bevæge sig mod en cirkulær og bæredygtig bioøkonomi understreges. En bære-

dygtig cirkulær bioøkonomi kan ifølge konklusionerne styrke konkurrenceevnen og

være en god forretning for primærproducenter.

Der er ligeledes fokus på vigtigheden af forskning- og innovation for at nå i mål med

den opdaterede bioøkonomi strategi og Kommissionen opfordres til at udvikle og im-

plementere en monitoreringsramme, som kan offentliggøres ved videnscenteret for

bioøkonomi og medlemsstaterne opfordres til at samarbejde med videnscenteret i for-

hold til erfaringsudvekling Det understreges i rådskonklusionerne at den europæiske

bioøkonomi skal være et vigtigt element i implementeringen af Green Deal.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller er-

hvervsøkonomiske konsekvenser.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 33/34

Rådsmøde nr. 3733 (konkurrenceevne) den 28.-29. november 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 29/11-19 - rum- og forskningsdelen

8. Høring

Samlenotat er sendt i høring i EU-Specialudvalget for Forskning med høringsfrist

den 5. november 2019. Der er ikke modtaget høringssvar.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige medlemsstater forventes at kunne støtte rådskonklusionerne.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side bakker man op om de finske ambitioner om at sætte den bioøko-

nomiske strategi på dagsordenen. Med en stor og effektiv fødevaresektor har

Danmark interesse i, at EU fastholder fokus på bioøkonomi, og at bioøkonomi

kobles tæt til klima, miljø, energi, den fælles landbrugspolitik og dagsordenen for

cirkulær økonomi, som også bidrager til en værditilvækst i primærerhvervet, der

samtidig bidrager til at reducere udledningerne af drivhusgasser. Regeringen er

overordnet enig i behovet for at omstille den primære produktions- og forarbejd-

ningsindustri til en cirkulær og bæredygtig bioøkonomi, der kan bidrage til værditil-

vækst og reducere udledningerne af drivhusgasser. Landbrug, skovbrug og den

marine sektor kan spille en nøglerolle i denne henseende. For regeringen er det

centralt, at rådskonklusionerne understøtter omstillingen til et klimaneutralt EU se-

nest i 2050 med henblik på opfyldelse af Parisaftalen og Verdensmålene.

Regeringen vil i den videre proces lægge vægt på udvikling af bioøkonomi på et

bæredygtigt grundlag, herunder gode muligheder for forskning og udvikling, for ud-

bredelsen af bioraffineringsanlæg og udvikling af bioøkonomiske forretningsmo-

deller.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 34/34