Europaudvalget 2019-20
Rådsmøde 3742 - udenrigsanliggender Bilag 1
Offentligt
2133305_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
EKN, sagsnr.: 2020-627
Den 7. januar 2020
Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 20. januar 2020
SAMLENOTAT
1. Sahel ..............................................................................................................................................2
2. Klimadiplomati .............................................................................................................................5
1
 Rådsmøde nr. 3742 (udenrigsanliggender) den 20. januar 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 20/1-20
2133305_0002.png
1. Sahel
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
På rådsmødet (udenrigsanliggender) den 20. januar 2020 ventes en statusdrøftelse af udviklingen i Sahel.
Hovedfokus for drøftelsen ventes at være på muligheder for øget EU-støtte til regionen i lyset af den stigende
ustabilitet i især Mali, Burkina Faso og Niger.
2. Baggrund
Situationen i Sahellandene (Mali, Niger, Tchad, Burkina Faso og Mauretanien) er præget af
ustabilitet og skrøbelighed. Det skyldes især en forværret sikkerhedssituation i Mali, Burkina Faso
og Niger med en stigning i antallet af terrorhandlinger samt øget konflikt mellem forskellige
befolkningsgrupper og heraf følgende akutte humanitære udfordringer. Sahellandene er blandt
verdens fattigste med massiv ungdomsarbejdsløshed, svage statslige institutioner og stadig
vanskeligere klimatiske forhold. Med verdens højeste gennemsnitlige fødselsrate på 5,2 børn per
kvinde fordobles Sahellandenes befolkning hvert 20. år. Regionen har desuden store
udfordringer med organiseret kriminalitet og smugling af narkotika, våben og mennesker.
Sahellandene, især Niger og Mali, er centrale transitlande for irregulær migration fra Vestafrika
mod Europa.
Danmark har et tæt bilateralt forhold til Mali, Burkina Faso og Niger og et bredspektret
udviklings-, sikkerheds- og humanitært engagement. Det omfatter langsigtet udviklingsbistand,
humanitære indsatser, stabiliseringsindsatser og løbende bidrag til EU’s civile missioner, FN’s
mission i Mali MINUSMA og den franskledede militære operation i Sahel Barkhane.
På trods af et omfattende internationalt engagement er udfordringerne fortsat store og
komplekse og kræver yderligere koordination, effektivitet og fokus på resultater såvel som
politisk opmærksomhed og engagement hos Sahellandenes egne regeringer, EU og det
internationale samfund.
EU's indsatser i Sahelregionen gennemføres inden for rammerne af EU’s Sahelstrategi fra 2011
og den Regionale Handlingsplan fra 2015. Man betoner en integreret og samtænkt tilgang, der
anvender hele spektret af instrumenter inden for diplomati, langsigtet udviklingssamarbejde,
støtte til menneskerettigheder, humanitær bistand og
stabiliseringsindsatser, herunder EU’s fælles
sikkerheds- og forsvarspolitik. Det overvejes aktuelt, hvordan EU kan tilpasse sin indsats i lyset
af den forværrende sikkerhedssituation. I den forbindelse forventes det, at EU’s
Sahelstrategi fra
2011 vil blive opdateret.
De fem Sahellande Burkina Faso, Mali, Mauretanien, Niger og Tchad dannede i 2014
sammenslutningen G5 Sahel med henblik på at tage øget ejerskab og ansvar for udvikling og
sikkerhed i regionen. I 2017 dannedes Sahelalliancen, hvor også Danmark deltager, som har til
formål at sikre en bedre koordination af udviklingsindsatserne i Sahel. I forbindelse med G7-
topmødet i juli 2019 tog Frankrig og Tyskland sammen med EU initiativ til Partnerskab for
Sikkerhed og Stabilitet i Sahel (P3S), som sigter mod at mobilisere ressourcer og koordinere
støtten til de nationale, regionale og internationale sikkerhedsstyrker i Sahel. P3S forventes
2
 Rådsmøde nr. 3742 (udenrigsanliggender) den 20. januar 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 20/1-20
officielt lanceret i margen af DER i marts 2020. Det er håbet, disse initiativer kan være en del af
svaret på udfordringerne.
På rådsmødet (udenrigsanliggender) den 13.-14. maj 2019 bekræftede Rådet
EU’s støtte til
Sahellandene ift. at håndtere de mange udfordringer, regionen står overfor. Det blev samtidig
understreget, at ansvaret først og fremmest er Sahellandenes eget. Rådet bekræftede desuden sin
støtte til G5 Sahel og opfordrede bl.a. til, at G5 Sahels sikkerheds- og udviklingsmæssige indsats
intensiveredes.
3. Formål og indhold
Rådets drøftelse af Sahel finder sted på baggrund af den øgede ustabilitet og forværrede
sikkerhedssituation i Sahel og regionens klare betydning for europæisk sikkerhed. Det forventes,
at fokus for drøftelsen vil være på øget EU-støtte til regionen og forbedret koordination og
effektivitet af især EU’s og EU-medlemsstaternes
indsatser, samt styrket lederskab og ejerskab
fra Sahellandene.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet, erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes bred opbakning til behovet for at adressere den sikkerheds og udviklingspolitiske
situation i Sahel samt koordinere og styrke engagementet fra EU og medlemsstaterne på dette
område.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen arbejder aktivt for et fredeligt og stabilt Sahel, der er i stand til at varetage egen
udvikling og sikkerhed. I lyset af den forværrede sikkerhedssituation og regionens store
betydning for europæisk sikkerhed, hilser regeringen EU’s øgede fokus på Sahel velkommen.
Regeringen finder det vigtigt at drøfte, hvordan EU’s indsats kan styrkes og hvordan EU kan
tilskynde til øget lokalt ejerskab. Regeringen finder, at klimaforandringer, fordrivelse og
migration bør stå centralt i EU’s engagement i Sahel. Desuden er det vigtigt, at EU’s udenrigs-,
udviklings-, sikkerheds- og humanitære instrumenter samtænkes yderligere, hvilket understreger
behovet for en ny og opdateret EU Sahelstrategi.
3
 Rådsmøde nr. 3742 (udenrigsanliggender) den 20. januar 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 20/1-20
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Den politiske og sikkerhedsmæssige situation i Sahel har senest været forelagt Folketingets
Europaudvalg den 10. maj 2019 til orientering.
4
 Rådsmøde nr. 3742 (udenrigsanliggender) den 20. januar 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 20/1-20
2133305_0005.png
2. Klimadiplomati
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
På rådsmødet (udenrigsanliggender) den 20. januar 2020 ventes drøftelse af EU’s fælles klimadiplomati samt
vedtagelse af korte rådskonklusioner herom. Dette kommer i kølvandet på decembers DER-beslutning (med
polsk forbehold) om klimaneutralitet i 2050, samt Kommissionens fremlæggelse af den Europæiske Grønne Pagt,
der lægger op til et styrket europæisk grønt diplomati.
2. Baggrund
EU’s klimadiplomati er et tilbagevendende emne på rådsmødet (udenrigsanliggender),
hvor der
også de forgangne år er vedtaget rådskonklusioner med fokus på EU’s fælles indsats for at løfte
globale reduktionsmål, både med fokus frem mod vigtige topmøder, men også ift. specifikke
tematikker med særlig udenrigspolitisk betydning, herunder klima og sikkerhed. Der blev senest
vedtaget rådskonklusioner om klimadiplomati ved rådsmødet for udenrigsanliggender den 18.
februar 2019.
Nærværende drøftelse vil følge i kølvandet på en for klimadagsordenen begivenhedsrig december
måned. Ved DER-drøftelsen om klima i december blev man (med polsk forbehold) enige om et
fælles mål om klimaneutralitet i 2050. Samme uge fremlagde Kommissionen sin meddelelse om
den Europæiske Grønne Pagt (European Green Deal), hvor der er et væsentligt fokus
på EU’s
rolle som global leder på den grønne dagsorden. Herunder annonceredes udviklingen af et
stærkere europæisk grønt diplomati
–
både ved at EU skal gå foran som et troværdigt eksempel
med ambitiøse målsætninger og tiltag i EU, men også ved anvendelse af handelspolitikken,
udviklingspolitikken og andre eksterne redskaber. Endeligt bød december på afholdelsen af
COP25 i Madrid, der af mange blev set som en understregning af behovet for en stærk
diplomatisk offensiv frem mod COP26 i 2020, hvor alle parter til Paris-aftalen enten skal
genbekræfte eller opdatere deres reduktionsmål for 2030. Dette gælder også for EU's eget fælles
2030-mål, hvor spørgsmålet om en opdatering og mulig opjustering fra nuværende mindst 40
pct. ift. 1990 vil være genstand for drøftelse det kommende år. Kommissionen ventes i
sommeren 2020 at fremlægge en konkret plan for at hæve målet til mellem 50 pct. og 55 pct.
sammenlignet med 1990-niveauet. Danmark og en række ligesindede arbejder for et mål på
mindst 55 pct. og for, at denne beslutning træffes tidligst muligt i 2020, således at dette
opjusterede mål kan bruges til at presse andre store udledere til at øge deres ambitioner forud for
COP26.
EU’s fælles
udenrigstjeneste har i dag et mindre kontor dedikeret grønt diplomati, der
eksempelvis koordinerer halvårlige klimadiplomati-uger, fælles demarcher mv. med EU-
repræsentationer verden over. Derudover gøres en løbende indsats for at sikre klima som en fast
del af dialogen med tredjelande, herunder ved større topmøder med andre regionale
organisationer, eksempelvis Den Afrikanske Union.
5
 Rådsmøde nr. 3742 (udenrigsanliggender) den 20. januar 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 20/1-20
3. Formål og indhold
Formålet med FAC-drøftelsen
er på denne baggrund at sætte en retning for EU’s lederskab på
klimadagsordenen i 2020, der særligt grundet COP26 ventes at blive et afgørende år for global
klimahandling. Drøftelsen vil give lejlighed til at kaste et strategisk blik på EU’s eksterne
aktiviteter og drøfte tilgangen til de partnere, som står for de største udledninger. Der ventes
desuden vedtaget korte rådskonklusioner, der skal reflektere ønsket om et styrket
fælleseuropæisk klimadiplomati.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet, erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ventes generelt bred opbakning til styrket fælleseuropæisk indsats inden for
klimadiplomatiet. Der kan dog ift. koblingen til EU’s egne klimamål og vigtigheden i at lede
gennem det gode eksempel ventes en spredning i medlemsstaternes holdninger.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter stærke og ambitiøse rådskonklusioner om EU’s klimadiplomati. Danmark
arbejder til stadighed for at sikre et højt fælleseuropæisk ambitionsniveau på klimadagsordenen.
Med Kommissionens Grønne Pagt er der sendt et stærkt signal til resten af verden om, at Europa er klar
til at tage globalt lederskab.
Det er vigtigt, at EU bruger sin grønne førerposition til at lægge pres
på og hjælpe andre
–
såvel store udledere som udviklingslande
–
til at sætte og realisere
tilsvarende høje klimamål. Her står en styrkelse af EU’s klimadiplomati centralt.
Regeringen
støtter derfor en koordineret og strategisk tilgang til EU’s klimadiplomati, hvor alle EU’s
relevante instrumenter bringes i spil og anledninger udnyttes for at øge de globale
klimaambitioner. Det er vigtigt, at der træffes beslutning om strategien i god tid før COP26, dvs.
senest medio 2020. Fra danske side opfordres Kommissionen endvidere til snarest muligt at
fremlægge forslag
til en opjustering af EU’s 2030 klimamål til mindst 55 pct. for at muliggøre en
beslutning om (og indmelding til UNFCCC om) et højere mål i god tid inden COP26.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
6