Europaudvalget 2019-20
Det Europæiske Råd 17-18/7-20 Bilag 2
Offentligt
2227853_0001.png
Det Europæiske Råd
Bruxelles, den 21. juli 2020
(OR. en)
EUCO 10/20
CO EUR 8
CONCL 4
NOTE
fra:
til:
Vedr.:
Generalsekretariatet for Rådet
delegationerne
Ekstraordinært møde i Det Europæiske Råd (17., 18., 19., 20. og
21. juli 2020)
− Konklusioner
Vedlagt følger til delegationerne de konklusioner, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd på
ovennævnte møde.
EUCO 10/20
DA
 Det Europæiske Råd den 17.-18. juli 2020 - Bilag 2: Konklusioner fra det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd 17-21/7-20
2227853_0002.png
Konklusioner
–
17., 18., 19., 20. og 21. juli 2020
Mens Europa sørger over de tabte menneskeliv som følge af covid-19-pandemien, udtrykker Det
Europæiske Råd sin dybeste medfølelse med ofrene og deres familier. Mens europæerne fortsat står
med ekstraordinære udfordringer og usikkerhed i deres daglige liv, vil alle vores bestræbelser
fortsat fokusere på at beskytte borgerne og overvinde krisen.
Covid-19-krisen stiller Europa over for en udfordring af historiske proportioner. EU og dets
medlemsstater har været nødt til at vedtage beredskabsforanstaltninger for at bevare borgernes
sundhed og forhindre et sammenbrud i økonomien. Vi er langsomt ved at komme ud af den akutte
sundhedskrise. Der er stadig behov for meget stor årvågenhed i forbindelse med
sundhedssituationen, men fokus flyttes nu over på at afbøde de socioøkonomiske skader. Det kræver
en hidtil uset indsats og en innovativ tilgang, der fremmer konvergens, resiliens og omstilling i Den
Europæiske Union. Efter anmodning fra stats- og regeringscheferne forelagde Kommissionen
ultimo maj en meget omfattende pakke, der kombinerer den kommende flerårige finansielle ramme
(FFR) og en specifik genopretningsindsats under Next Generation EU (NGEU).
På grundlag af de omfattende konsultationer, der har fundet sted på Det Europæiske Råds
formands niveau, og det arbejde, der er udført i Rådet, udgør konklusionerne en afbalanceret
løsning, der tager hensyn til alle medlemsstaternes interesser og holdninger. Det er en ambitiøs og
omfattende pakke, der kombinerer den klassiske FFR med en ekstraordinær genopretningsindsats
for at håndtere virkningerne af en hidtil uset krise i EU's bedste interesse.
NGEU og FFR går hånd i hånd. Vi har brug for genopretningsindsatsen som et hurtigt og effektivt
svar på en midlertidig udfordring, men dette vil kun give det ønskede resultat og være bæredygtigt,
hvis det knyttes til og er i harmoni med den traditionelle FFR, som har formet vores
budgetpolitikker siden 1988 og giver et langsigtet perspektiv.
EUCO 10/20
1
DA
 Det Europæiske Råd den 17.-18. juli 2020 - Bilag 2: Konklusioner fra det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd 17-21/7-20
2227853_0003.png
Konklusioner
–
17., 18., 19., 20. og 21. juli 2020
Første del af disse konklusioner omhandler genopretningsindsatsen, som er betydelig, målrettet og
begrænset i tid. Betydelig, fordi krisen har vidtrækkende konsekvenser. Målrettet, fordi den skal
være rettet mod de regioner og sektorer, der er hårdest ramt af krisen. Begrænset i tid, fordi FFR
og de regler, der gælder for den, fortsat udgør den grundlæggende ramme for Unionens
budgetplanlægning og -gennemførelse. De supplerende midler, der tilvejebringes ved EU's
låntagning, vil blive udbetalt i form af tilskud og lån via instrumenterne og programmerne under
FFR. Det sikrer konsekvens og sammenhæng. Både NGEU og FFR vil bidrage til at omstille EU
gennem dets overordnede politikker, navnlig den europæiske grønne pagt, den digitale revolution
og resiliens.
Anden del vedrører FFR for 2021-2027. Tilgangen bygger på forslaget fra februar, som er blevet
tilpasset for at tage hensyn til covid-19-krisen og i lyset af de foranstaltninger, der træffes inden for
rammerne af NGEU.
I.
NEXT GENERATION EU
A1. Den ekstraordinære karakter af den økonomiske og sociale situation som følge af covid-19-
krisen kræver ekstraordinære foranstaltninger til støtte for medlemsstaternes økonomiers
genopretning og resiliens.
A2. Planen for europæisk genopretning forudsætter enorme offentlige og private investeringer på
europæisk plan for at bringe Unionen sikkert ind på en kurs i retning af en bæredygtig og
resilient genopretning, skabe arbejdspladser og rette op på de umiddelbare skader, som covid-
19-pandemien har forårsaget, samtidig med at der ydes støtte til Unionens grønne og digitale
prioriteter. FFR, forstærket af NGEU, vil være det vigtigste europæiske redskab.
A3. For at give Unionen de nødvendige midler til at håndtere udfordringerne i forbindelse med
covid-19-pandemien vil Kommissionen få bemyndigelse til på Unionens vegne at optage lån
på kapitalmarkederne. Provenuet vil blive overført til EU-programmer i overensstemmelse
med NGEU.
EUCO 10/20
2
DA
 Det Europæiske Råd den 17.-18. juli 2020 - Bilag 2: Konklusioner fra det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd 17-21/7-20
2227853_0004.png
Konklusioner
–
17., 18., 19., 20. og 21. juli 2020
A4. Eftersom NGEU er et ekstraordinært svar på disse midlertidige, men ekstreme
omstændigheder, er de beføjelser til at optage lån, der tillægges Kommissionen, klart
afgrænset, hvad angår omfang, varighed og anvendelsesområde.
A5. For NGEU tillægges Kommissionen ved afgørelsen om egne indtægter beføjelser til på
Unionens vegne at låne op til 750 mia. EUR i 2018-priser på kapitalmarkederne; den nye
nettolåntagning vil ophøre senest ved udgangen af 2026. Unionen må anvende de midler, der
er lånt på kapitalmarkederne, til det ene formål at afhjælpe konsekvenserne af covid-19-
krisen.
A6. De lånte midler kan anvendes til lån på op til 360 mia. EUR i 2018-priser og til udgifter på op
til 390 mia. EUR i 2018-priser.
A7. Tilbagebetalingen skal tilrettelægges efter princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning,
således at der opnås en regelmæssig og forudsigelig nedbringelse af forpligtelserne indtil den
31. december 2058. Beløb, som ikke er anvendt til rentebetalinger som planlagt, vil blive
anvendt til førtidige tilbagebetalinger inden udgangen af FFR for 2021-2027 med et
mindstebeløb og kan forhøjes over dette niveau, forudsat at der er indført nye egne indtægter.
A8. De beløb, som Unionen i et givet år skal betale tilbage af hovedstolen, må ikke overstige
7,5 % af maksimumsbeløbet på 390 mia. EUR til udgifter.
A9. Beløbene for lofterne for de egne indtægter bliver forhøjet midlertidigt med 0,6 procentpoint
med det ene formål at opfylde alle de forpligtelser, der påhviler Unionen som følge af
låntagningen for at afhjælpe konsekvenserne af covid-19-krisen, indtil alle disse forpligtelser
er indfriet, dvs. senest indtil den 31. december 2058.
EUCO 10/20
3
DA
 Det Europæiske Råd den 17.-18. juli 2020 - Bilag 2: Konklusioner fra det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd 17-21/7-20
2227853_0005.png
Konklusioner
–
17., 18., 19., 20. og 21. juli 2020
A10. Rådets afgørelse om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter vil med hensyn til
NGEU-finansiering præcisere de tilfælde, hvor Kommissionen midlertidigt kan indkalde flere
ressourcer fra medlemsstaterne end deres respektive forholdsmæssige andel, uden at øge
medlemsstaternes endelige forpligtelser, og vil fastsætte betingelserne herfor. Den vil
fastsætte, at et sådant bidrag straks vil blive kompenseret i overensstemmelse med den
gældende retlige ramme for EU-budgettet og dermed på grundlag af de respektive gældende
BNI-nøgler, uden at det berører andre egne indtægter og indtægter fra anden side.
Inden Kommissionen indkalder sådanne ressourcer, vil den opfylde disse behov gennem aktiv
likviditetsstyring og, hvis det er nødvendigt, anvendelse af kortfristet finansiering via
kapitalmarkederne i henhold til sin diversificerede finansieringsstrategi i overensstemmelse
med begrænsningerne i afgørelsen om egne indtægter. Kun hvis sådanne foranstaltninger ikke
vil kunne give den nødvendige likviditet, vil Kommissionen midlertidigt kunne indkalde flere
ressourcer fra medlemsstaterne som en sidste udvej. Det beløb for supplerende ressourcer, der
kan indkaldes årligt fra medlemsstater under sådanne omstændigheder, skal være
forholdsmæssigt og i alle tilfælde begrænses til deres andel af det midlertidigt forhøjede loft
for egne indtægter, dvs. 0,6 % af medlemsstaternes BNI.
A11. NGEU-beløbene, der kanaliseres via budgettet til dækning af udgifter, vil udgøre eksterne
formålsbestemte indtægter. Budgetmyndigheden vil udøve politisk kontrol, som vil blive
fastlagt ved aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen.
A12. I betragtning af behovet for hurtig udnyttelse af genopretningsstøtten er det vigtigt at skabe de
rette betingelser for hurtig gennemførelse af investeringsprojekter, navnlig i infrastruktur.
Kommissionen opfordres til før Det Europæiske Råd i oktober at forelægge forslag til,
hvordan procedurerne i medlemsstaterne kan fremskyndes og lettes.
A13. De retlige forpligtelser i forbindelse med et program, som suppleres med NGEU, skal være
indgået senest den 31. december 2023. De tilhørende betalinger vil blive foretaget senest den
31. december 2026.
EUCO 10/20
4
DA
 Det Europæiske Råd den 17.-18. juli 2020 - Bilag 2: Konklusioner fra det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd 17-21/7-20
2227853_0006.png
Konklusioner
–
17., 18., 19., 20. og 21. juli 2020
A14. Beløbene under NGEU til de individuelle programmer er som følger:
•
genopretnings- og resiliensfacilitet:
heraf lån
heraf tilskud
•
•
•
•
•
•
•
ReactEU:
Horisont Europa:
InvestEU:
udvikling af landdistrikter:
672,5 mia. EUR
360 mia. EUR
312,5 mia. EUR
47,5 mia. EUR
5 mia. EUR
5,6 mia. EUR
7,5 mia. EUR
Fonden for Retfærdig Omstilling (FRO): 10 mia. EUR
rescEU:
i alt:
1,9 mia. EUR
750 mia. EUR
Genopretnings- og resiliensfaciliteten
A15. For 70 % af de tilskud, der ydes af genopretnings- og resiliensfaciliteten, indgås der
forpligtelser i 2021 og 2022. For de resterende 30 % indgås der fuldt ud forpligtelser inden
udgangen af 2023. Det maksimale lånevolumen for hver medlemsstat vil som regel ikke
overstige 6,8 % af dens BNI.
A16. For årene 2021-2022 skal fordelingsnøglen for forpligtelserne i forbindelse med
genopretnings- og resiliensfaciliteten fastlægges i overensstemmelse med Kommissionens
forslag. I fordelingsnøglen for 2023 erstattes arbejdsløshedskriteriet for 2015-2019 ligeligt af
det tab i realt BNP, der er observeret i løbet af 2020, og det kumulative tab i realt BNP, der er
observeret i perioden 2020-2021, og vil blive beregnet senest den 30. juni 2022.
A17. Forfinansieringen for genopretnings- og resiliensfaciliteten vil blive betalt i 2021 og bør være
10 %.
A18. Medlemsstaterne skal udarbejde nationale genopretnings- og resiliensplaner, der fastlægger
den pågældende medlemsstats reform- og investeringsdagsorden for årene 2021-2023.
Planerne vil blive gennemgået og tilpasset efter behov i 2022 for at tage hensyn til den
endelige tildeling af midler for 2023.
EUCO 10/20
5
DA
 Det Europæiske Råd den 17.-18. juli 2020 - Bilag 2: Konklusioner fra det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd 17-21/7-20
2227853_0007.png
Konklusioner
–
17., 18., 19., 20. og 21. juli 2020
A19. Genopretnings- og resiliensplanerne skal vurderes af Kommissionen senest to måneder efter
indgivelsen. Kriterierne for overensstemmelse med de landespecifikke henstillinger samt
styrkelse af medlemsstatens vækstpotentiale, jobskabelse og økonomiske og sociale resiliens
kræver det højeste antal vurderingspoint. Et effektivt bidrag til den grønne og digitale
omstilling vil også være en forudsætning for en positiv vurdering.
Vurderingen af genopretnings- og resiliensplanerne skal godkendes af Rådet med kvalificeret
flertal på forslag af Kommissionen ved en gennemførelsesretsakt, som Rådet bestræber sig på
at vedtage inden for fire uger efter at have modtaget forslaget.
En positiv vurdering af betalingsanmodninger vil være betinget af, at de relevante delmål og
slutmål opfyldes på tilfredsstillende vis.
Kommissionen anmoder om en udtalelse fra Det Økonomiske og Finansielle Udvalg
vedrørende den tilfredsstillende opfyldelse af de relevante delmål og slutmål. Det
Økonomiske og Finansielle Udvalg bestræber sig på at opnå konsensus. Hvis der exceptionelt
er en eller flere medlemsstater, der mener, at der er er alvorlige afvigelser fra tilfredsstillende
opfyldelse af de relevante delmål og slutmål, kan de anmode formanden for Det Europæiske
Råd om at forelægge sagen for det næste Europæiske Råd.
Kommissionen vedtager en afgørelse om vurderingen af tilfredsstillende opfyldelse af de
relevante delmål og slutmål og om godkendelse af betalingerne efter
undersøgelsesproceduren.
Hvis sagen er blevet forelagt for Det Europæiske Råd, vil der ikke blive truffet
kommissionsafgørelse om tilfredsstillende opfyldelse af delmål og slutmål og om
godkendelse af betalingerne, før det næste Europæiske Råd har drøftet sagen udtømmende.
Denne proces tager som regel ikke længere end tre måneder, efter at Kommissionen har
anmodet Det Økonomiske og Finansielle Udvalg om at afgive udtalelse. Denne proces vil
være i overensstemmelse med artikel 17 i TEU og artikel 317 i TEUF.
EUCO 10/20
6
DA
 Det Europæiske Råd den 17.-18. juli 2020 - Bilag 2: Konklusioner fra det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd 17-21/7-20
2227853_0008.png
Konklusioner
–
17., 18., 19., 20. og 21. juli 2020
ReactEU
A20. Uanset bestemmelserne om lofter og omfordeling anvendes de supplerende tildelinger: for at
støtte de vigtigste sektorer, som vil være afgørende for at skabe grundlaget for en forsvarlig
genopretning efter covid-19-krisen i visse medlemsstater, vil ReactEU tilvejebringe følgende
supplerende tildelinger: Luxembourg (100 mio. EUR), Malta (50 mio. EUR).
Klimamål
A21. Klimaindsatsen vil blive integreret i politikker og programmer finansieret under FFR og
NGEU. Et samlet klimamål på 30 % vil gælde for det samlede udgiftsbeløb fra FFR og
NGEU og være afspejlet i passende mål i den sektorspecifikke lovgivning. De skal overholde
målet om klimaneutralitet i EU senest i 2050 og bidrage til at nå Unionens nye klimamål for
2030, som vil blive ajourført ved årets udgang. Som et generelt princip bør alle EU-udgifter
være i overensstemmelse med målsætningerne i Parisaftalen.
II.
FFR FOR 2021-2027
A22. Udkastet til Det Europæiske Råds konklusioner fra februar 2020 (5846/20) udgør grundlaget
for det samlede kompromis. Dette udkast afspejlede mange måneders drøftelser. I lyset af
covid-19-krisen og de foranstaltninger, der træffes inden for rammerne af NGEU, er der
blevet indført en række ændringer, som afspejles i bilaget.
A23. Det samlede beløb til forpligtelser er på 1 074,3 mia. EUR. Dette tal er noget lavere end tallet
i februar. Dette skal ses på baggrund af den ambitiøse europæiske genopretningsindsats, der er
beskrevet i første del af dette dokument.
A24. Unionens finansielle interesser skal beskyttes i overensstemmelse med de generelle principper
i EU-traktaterne, navnlig værdierne i artikel 2 i TEU.
Det Europæiske Råd understreger vigtigheden af beskyttelsen af Unionens finansielle
interesser. Det Europæiske Råd understreger vigtigheden af overholdelsen af
retsstatsprincippet.
EUCO 10/20
7
DA
 Det Europæiske Råd den 17.-18. juli 2020 - Bilag 2: Konklusioner fra det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd 17-21/7-20
2227853_0009.png
Konklusioner
–
17., 18., 19., 20. og 21. juli 2020
A25. Den finansielle tildeling til rescEU vil være 1,1 mia. EUR. Sundhed vil blive forhøjet til 1,7
mia. EUR i overensstemmelse med Kommissionens forslag med henblik på at reagere på
covid-19.
A26. Særlige instrumenter uden for lofterne bliver forhøjet med 5 mia. EUR. Disse 5 mia. EUR vil
blive anvendt til en ny særlig brexittilpasningsreserve, som skal oprettes for at afbøde
uforudsete og negative konsekvenser i de medlemsstater og sektorer, der er mest berørt.
A27. Med forslaget fra februar blev der indført en række øgede fleksibilitetsforanstaltninger på
samhørigheds- og landbrugsområdet. I lyset af virkningerne af covid-19-krisen tilføjes endnu
en fleksibilitetspakke vedrørende gennemførelsesbestemmelserne inden for rammerne af
samhørighedspolitikken og den fælles landbrugspolitik samt den tematiske koncentration af
EFRU-støtte.
A28. For så vidt angår EU's egne indtægter fastsættes det loft, som Unionen tildeles til dækning af
de årlige betalingsbevillinger, til 1,40 % af alle medlemsstaternes BNI; de samlede årlige
forpligtelsesbevillinger må ikke overstige 1,46 % af summen af alle medlemsstaternes BNI.
A29. Unionen vil i de kommende år arbejde hen imod en reform af ordningen for egne indtægter og
indføre nye egne indtægter. Som et første skridt vil der blive indført en ny egen indtægt,
baseret på ikkegenanvendt plastaffald, med virkning fra den 1. januar 2021. Som grundlag for
en yderligere egen indtægt vil Kommissionen i første halvår af 2021 fremsætte forslag om en
CO
2
-grænsetilpasningsmekanisme og en digital afgift med henblik på indførelse heraf senest
den 1. januar 2023. I samme ånd vil Kommissionen fremsætte et forslag til en revideret ETS-
ordning, der eventuelt kan udvides til luftfart og søfart. Endelig vil Unionen i løbet af den
næste FFR arbejde hen imod indførelsen af andre egne indtægter, som kan omfatte en afgift
på finansielle transaktioner. Provenuet fra de nye egne indtægter, som indføres efter 2021, vil
blive anvendt til førtidig tilbagebetaling af NGEU-lån.
A30. I perioden 2021-2027 vil faste korrektioner reducere det årlige BNI-baserede bidrag fra
Danmark, Tyskland, Nederlandene, Østrig og Sverige. De berørte medlemsstater vil drage
fordel af en bruttoreduktion i deres årlige BNI-baserede bidrag. Disse bruttoreduktioner skal
finansieres af alle medlemsstater i overensstemmelse med deres BNI.
EUCO 10/20
8
DA
 Det Europæiske Råd den 17.-18. juli 2020 - Bilag 2: Konklusioner fra det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd 17-21/7-20
2227853_0010.png
Konklusioner
–
17., 18., 19., 20. og 21. juli 2020
III. OMSTILLING
A31. FFR for 2014-2020 ændres ikke. De to investeringsinitiativer som reaktion på coronavirusset
forbliver vigtige elementer i vores kortsigtede reaktion på krisen. På grund af de usædvanlige
omstændigheder bør relevante tiltag iværksat fra den 1. februar 2020 være berettigede til
finansiering under ReactEU og genopretnings- og resiliensfaciliteten, forudsat at de forfølger
mål krævet under de respektive programmer.
IV. NÆSTE SKRIDT
A32. Rådet opfordres til at indlede forhandlinger med Europa-Parlamentet med det formål at sørge
for, at arbejdet med alle retsakter afsluttes exceptionelt hurtigt i overensstemmelse med det
relevante retsgrundlag for at sikre, at EU kan reagere på krisen.
A33. Så snart afgørelsen om egne indtægter er vedtaget, vil medlemsstaterne godkende den snarest
muligt i overensstemmelse med deres respektive forfatningsmæssige bestemmelser.
EUCO 10/20
9
DA
 Det Europæiske Råd den 17.-18. juli 2020 - Bilag 2: Konklusioner fra det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd 17-21/7-20
2227853_0011.png
Konklusioner
–
17., 18., 19., 20. og 21. juli 2020
BILAG
I.
1.
HORISONTALT
Den nye flerårige finansielle ramme (FFR) dækker de syv år fra 2021 til 2027. Budgettet vil
gøre det muligt for Den Europæiske Union at reagere på aktuelle og fremtidige udfordringer
og opfylde sine politiske prioriteter på baggrund af Bratislavakøreplanen samt Rom- og
Sibiuerklæringerne og den strategiske dagsorden for 2019-2024. FFR, forstærket af "Next
Generation EU" (NGEU), vil også være det vigtigste instrument til gennemførelse af
genopretningspakken som reaktion på de socioøkonomiske konsekvenser af covid-19-
pandemien.
2.
FFR for 2021-2027 får følgende struktur:
-
-
udgiftsområde 1
–
"Det indre marked, innovation og det digitale område"
udgiftsområde 2
–
"Samhørighed, resiliens og værdier", som omfatter et
underudgiftsområde for økonomisk, social og territorial samhørighed og et
underudgiftsområde for resiliens og værdier
-
udgiftsområde 3
–
"Naturressourcer og miljø", som omfatter et underloft for
markedsrelaterede udgifter og direkte betalinger
-
-
-
-
udgiftsområde 4
–
"Migration og grænseforvaltning"
udgiftsområde 5
–
"Sikkerhed og forsvar"
udgiftsområde 6
–
"Naboområder og verden"
udgiftsområde 7
–
"Europæisk offentlig forvaltning", som omfatter et underloft for
institutionernes administrative udgifter.
Kategoriseringen af udgifter i udgiftsområder og politikklynger er udformet med henblik på at
afspejle Unionens politiske prioriteter og sikre den nødvendige fleksibilitet med henblik på en
effektiv tildeling af midler. Derudover har reduceringen af antallet af programmer til formål at
sikre sammenhæng og fremme synergi. Den overordnede ramme vil afspejle forenkling og
føre til en mindskelse af bureaukratiet for støttemodtagere og forvaltningsmyndigheder; den
vil
fremme
lige muligheder ved at sikre, at aktiviteter og foranstaltninger i relevante
programmer og instrumenter har integreret kønsaspektet og bidrager til ligestilling mellem
kvinder og mænd.
EUCO 10/20
BILAG
10
DA
 Det Europæiske Råd den 17.-18. juli 2020 - Bilag 2: Konklusioner fra det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd 17-21/7-20
2227853_0012.png
Konklusioner
–
17., 18., 19., 20. og 21. juli 2020
3.
Det maksimale samlede udgiftsbeløb for EU-27 for perioden 2021-2027 er 1 074 300 mio.
EUR i forpligtelsesbevillinger, herunder integrationen af Den Europæiske Udviklingsfond, og
1 061 058 mio. EUR i betalingsbevillinger. Fordelingen af forpligtelsesbevillinger beskrives
nedenfor. De samme tal fremgår endvidere af tabellen i bilaget til dette bilag, der ligeledes
angiver forfaldsplanen for betalingsbevillingerne. Alle tal er udtrykt i faste 2018-priser. Der
vil ske automatiske årlige tekniske tilpasninger i forhold til inflationen ved hjælp af en fast
deflator på 2 %.
Tallene forelægges også i løbende priser ved brug af den aftalte deflator.
4.
Den Europæiske Investeringsbank (EIB) bør have den kapital, der er nødvendig for at
gennemføre EU-politikker. EIB's styrelsesråd opfordres til at gennemgå EIB's kapitalgrundlag
i lyset af de instrumenter, der indgår i FFR og NGEU, samt bankens bidrag til Unionens
ambitioner om at bekæmpe klimaændringer og digitalisere Europas økonomi. I lyset af denne
gennemgang skal styrelsesrådet med enstemmighed træffe afgørelse om størrelsen på og
betingelserne for en eventuel kapitalforhøjelse inden udgangen af 2020.
5.
Rådet vil anmode om Europa-Parlamentets godkendelse i overensstemmelse med artikel 312,
stk. 2, i TEUF, som fastsætter, at Rådet vedtager FFR-forordningen, når Europa-Parlamentet
har givet sin godkendelse.
EUCO 10/20
BILAG
11
DA
 Det Europæiske Råd den 17.-18. juli 2020 - Bilag 2: Konklusioner fra det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd 17-21/7-20
2227853_0013.png
Konklusioner
–
17., 18., 19., 20. og 21. juli 2020
6.
Der foretages ikke nogen midtvejsgennemgang af FFR.
7.
UF (uindfriede forpligtelser) er et uundgåeligt biprodukt af en flerårig programmering og
opdelte bevillinger. UF forventes dog at ligge over 308 000 mio. EUR i løbende priser ved
udløbet af den finansielle ramme for perioden 2014-2020, hvilket resulterer i, at betalinger fra
den nuværende FFR udgør en betydelig andel af de samlede betalinger i de første år af den
næste FFR. Med henblik på at sikre et forudsigeligt niveau og en forudsigelig profil samt en
ordnet udvikling for betalingerne træffes der flere foranstaltninger som f.eks. forenkling af
gennemførelsen og fastsættelse af passende forfinansieringssatser og frigørelsesregler og en
rettidig vedtagelse af den sektorspecifikke lovgivning med henblik på FFR for 2021-2027.
8.
I overensstemmelse med princippet om budgettets enhed vil alle EU-finansieringsposter som
hovedregel blive indarbejdet i FFR. På grund af deres særlige kendetegn vil alle særlige
instrumenter imidlertid blive placeret uden for FFR-lofterne i forpligtelses- og
betalingsbevillinger eller udgøre poster uden for budgettet. Unionen skal have kapacitet til at
reagere på usædvanlige omstændigheder, såvel indre som ydre, og være i stand til at håndtere
nye prioriteter i lyset af den hurtigt skiftende situation efter covid-19-pandemien. Samtidig
skal behovet for fleksibilitet vejes op mod princippet om budgetdisciplin og gennemsigtighed
i EU's udgifter og respektere FFR-lofternes bindende karakter.
9.
Varigheden af sektorprogrammerne under FFR bør som hovedregel tilpasses tidsrammen for
FFR for 2021-2027.
10.
For at respektere de respektive institutioners kompetencer og følge Den Europæiske Unions
Domstols relevante retspraksis begrænses delegerede retsakter til ikkevæsentlige
bestemmelser i de respektive retsakter.
EUCO 10/20
BILAG
12
DA
 Det Europæiske Råd den 17.-18. juli 2020 - Bilag 2: Konklusioner fra det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd 17-21/7-20
2227853_0014.png
Konklusioner
–
17., 18., 19., 20. og 21. juli 2020
11.
De relevante lovgivningstekster skal nu vedtages hurtigst muligt efter de procedurer, der er
fastsat i traktaten, og med respekt for de forskellige institutioners rolle. På grundlag af
forpligtelsesniveauerne i denne aftale opfordres Rådet og Europa-Parlamentet til rettidigt at nå
til enighed om passende finansiering af de enkelte foreslåede instrumenter, programmer og
fonde, der finansieres under FFR.
12.
Det Europæiske Råd minder om de regelmæssige kontakter med Europa-Parlamentet, navnlig
i tilknytning til samlingerne i Rådet for Almindelige Anliggender, og opfordrer
formandskabet til at gå videre med drøftelserne med Europa-Parlamentet.
13.
Kommissionen opfordres til at yde enhver form for hjælp og støtte for at lette
beslutningsprocessen.
14.
Der vil blive fastsat passende margener inden for udgiftsområder. Inden for visse programmer
oprettes der en tematisk facilitet, som vil blive programmeret efter behov, andre programmer
vil indeholde tilsvarende ikketildelte midler som en indbygget fleksibilitet.
15.
Den mulige afvigelse fra referencebeløbene til flerårige programmer må ikke overstige 15 %
af beløbet for hele programmets varighed.
Medlemsstaterne kan på frivillig basis i løbet af programmeringsprocessen, i begyndelsen af
perioden og under gennemførelsen anmode om overførsel af:
i. op til 5 % i alt af den oprindelige nationale tildeling fra enhver af fondene i
forordningen om fælles bestemmelser
1
under delt forvaltning til ethvert instrument
under direkte eller indirekte forvaltning til fordel for den pågældende medlemsstat
eller til enhver anden fond i forordningen om fælles bestemmelser under delt
forvaltning, bortset fra overførsler, der kun er mulige under nr. ii), og
1
Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus,
Samhørighedsfonden, Den Europæiske Hav- og Fiskerifond, Asyl- og Migrationsfonden,
Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for grænseforvaltning og visa.
13
EUCO 10/20
BILAG
DA
 Det Europæiske Råd den 17.-18. juli 2020 - Bilag 2: Konklusioner fra det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd 17-21/7-20
2227853_0015.png
Konklusioner
–
17., 18., 19., 20. og 21. juli 2020
ii. op til 20 % af den respektive oprindelige finansielle tildeling for EFRU,
Samhørighedsfonden og ESF+ til EFRU, Samhørighedsfonden og ESF+ inden for en
medlemsstats tildeling til målet om investeringer i beskæftigelse og vækst; for Den
Tjekkiske Republik vil procentdelen være op til 25 %.
16.
I overensstemmelse med de samlede konsolideringsbestræbelser strømlines de finansielle
instrumenter og budgetgarantier yderligere, navnlig i InvestEU og som led i instrumentet for
naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (NDICI) under overholdelse af
princippet om, at brugen af disse instrumenter er strengt begrænset til omstændigheder, hvor
der er et tydeligt markedssvigt og suboptimale investeringsforhold. Samtidig med at
mulighederne med denne type finansiering anerkendes, skal de finansielle forpligtelser, der
opstår i forbindelse med de finansielle instrumenter, budgetgarantierne og den finansielle
bistand overvåges nøje.
17.
EU-budgettets rolle med hensyn til at støtte en effektiv gennemførelse af politiske
målsætninger i EU bør øges yderligere, navnlig ved at styrke forbindelsen mellem EU-
budgettet og det europæiske semester, herunder lettelse af gennemførelsen af den europæiske
søjle for sociale rettigheder, samt på områderne migration, miljø og klimaændringer og
ligestilling mellem kvinder og mænd såvel som rettigheder og lige muligheder for alle.
18.
For at afspejle betydningen af at bekæmpe klimaændringer i overensstemmelse med Unionens
forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen og nå De Forenede Nationers mål for bæredygtig
udvikling bør programmer og instrumenter bidrage til at integrere klimaforanstaltninger og til
at nå et overordnet mål om, at mindst 30 % af udgifterne i EU-budgettet og under NGEU
tilsammen støtter klimamål. EU's udgifter bør være i overensstemmelse med målsætningerne i
Parisaftalen og princippet om ikke at gøre skade i den europæiske grønne pagt. En effektiv
metode til overvågning af klimaudgifter og resultaterne heraf, herunder rapportering og
relevante foranstaltninger i tilfælde af utilstrækkelige fremskridt, bør sikre, at den næste FFR
som helhed bidrager til gennemførelsen af Parisaftalen. Kommissionen skal årligt aflægge
rapport om klimaudgifter. For at håndtere de sociale og økonomiske konsekvenser af målet
om at opnå klimaneutralitet senest i 2050 og Unionens nye klimamål for 2030 vil der blive
oprettet en mekanisme for retfærdig omstilling, herunder en fond for retfærdig omstilling.
EUCO 10/20
BILAG
14
DA
 Det Europæiske Råd den 17.-18. juli 2020 - Bilag 2: Konklusioner fra det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd 17-21/7-20
2227853_0016.png
Konklusioner
–
17., 18., 19., 20. og 21. juli 2020
19.
Der skal sikres en samlet tilgang til migration, som kombinerer en mere effektiv kontrol af
EU's ydre grænser, øgede foranstaltninger udadtil og interne aspekter, i tråd med EU's
principper og værdier. Dette opnås på en mere koordineret måde i programmer på tværs af de
relevante udgiftsområder, herunder en hurtig mobilisering af midler, under hensyn til
behovene i forbindelse med migrationsstrømme. Til det formål vil der blive anvendt særlige
og vigtige komponenter til at tackle eksterne migrationsspørgsmål i udgiftsområde 4, 5 og 6.
20.
Ligestilling mellem kvinder og mænd såvel som rettigheder og lige muligheder for alle og
integration af disse målsætninger bør tages i betragtning og fremmes under hele
udarbejdelsen, gennemførelsen og overvågningen af relevante programmer.
21.
EU-programmer bør være åbne for EØS-lande, tiltrædende lande, kandidatlande og
potentielle kandidater samt partnere, der er omfattet af den europæiske naboskabspolitik, i
overensstemmelse med de principper og vilkår og betingelser for disse partneres deltagelse i
EU-programmer, som er fastsat i de respektive rammeaftaler og afgørelser eller andre
instrumenter, der er vedtaget i henhold til sådanne aftaler. Andre tredjelandes deltagelse bør
være betinget af en aftale om vilkårene for det pågældende tredjelands deltagelse i et program.
En sådan aftale bør sikre en rimelig balance for så vidt angår bidrag fra og fordele for det
tredjeland, der deltager i EU-programmer, ikke tildele nogen beslutningskompetence
vedrørende disse programmer og indeholde regler for beskyttelse af Unionens finansielle
interesser.
22.
Unionens finansielle interesser skal beskyttes i overensstemmelse med de generelle principper
i EU-traktaterne, navnlig værdierne i artikel 2 i TEU.
Det Europæiske Råd understreger vigtigheden af beskyttelsen af Unionens finansielle
interesser. Det Europæiske Råd understreger vigtigheden af overholdelsen af
retsstatsprincippet.
EUCO 10/20
BILAG
15
DA
 Det Europæiske Råd den 17.-18. juli 2020 - Bilag 2: Konklusioner fra det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd 17-21/7-20
2227853_0017.png
Konklusioner
–
17., 18., 19., 20. og 21. juli 2020
23.
På denne baggrund indføres der en ordning med konditionalitet for at beskytte budgettet og
Next Generation EU. Kommissionen vil i den forbindelse foreslå foranstaltninger i tilfælde af
overtrædelser til vedtagelse i Rådet med kvalificeret flertal.
Det Europæiske Råd vil hurtigt vende tilbage til spørgsmålet.
24.
Kommissionen opfordres til at fremlægge yderligere foranstaltninger til at beskytte EU-
budgettet og Next Generation EU mod svig og uregelmæssigheder. Dette vil omfatte
foranstaltninger til at sikre indsamling og sammenlignelighed af oplysninger om de endelige
modtagere af EU-midler med henblik på kontrol og revision, som skal indgå i de relevante
basisretsakter. Bekæmpelse af svig kræver en stærk inddragelse af Den Europæiske
Revisionsret, OLAF, Eurojust, Europol og, hvis det er relevant, EPPO samt af
medlemsstaternes kompetente myndigheder.
EUCO 10/20
BILAG
16
DA
 Det Europæiske Råd den 17.-18. juli 2020 - Bilag 2: Konklusioner fra det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd 17-21/7-20
2227853_0018.png
Konklusioner
–
17., 18., 19., 20. og 21. juli 2020
II. DEL I: UDGIFTER
UDGIFTSOMRÅDE 1
–
DET INDRE MARKED, INNOVATION OG DET DIGITALE
OMRÅDE
25.
Det indre marked, innovation og det digitale område er et område, hvor EU's indsats har en
betydelig merværdi. Programmerne inden for dette udgiftsområde har stort potentiale til at
bidrage til Bratislava- og Romprioriteterne, navnlig for så vidt angår fremme af forskning,
innovation og digital omstilling, europæiske strategiske investeringer, tiltag til fordel for det
indre marked og virksomheders konkurrenceevne samt SMV'er. Ved tildeling af midler under
dette udgiftsområde bør der lægges særlig vægt på en væsentlig og gradvis forbedring af EU's
forsknings- og innovationsindsats. Samtidig bør der sikres komplementaritet mellem
programmerne under dette udgiftsområde, f.eks. på det digitale område.
26.
Forpligtelsesniveauet for dette udgiftsområde vil ikke overstige 132 781 mio. EUR:
UDGIFTSOMRÅDE 1
–
DET INDRE MARKED, INNOVATION OG DET DIGITALE
OMRÅDE
(mio. EUR, 2018-priser)
2021
19 721
2022
19 666
2023
19 133
2024
18 633
2025
18 518
2026
18 646
2027
18 473
EUCO 10/20
BILAG
17
DA
 Det Europæiske Råd den 17.-18. juli 2020 - Bilag 2: Konklusioner fra det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd 17-21/7-20
2227853_0019.png
Konklusioner
–
17., 18., 19., 20. og 21. juli 2020
Storstilede projekter
27.
Under dette udgiftsområde vil der fortsat blive ydet støtte til storstilede projekter i det nye
europæiske rumprogram og den internationale termonukleare forsøgsreaktor (ITER-
projektet):
i.
Finansieringsrammen for gennemførelsen af ITER er for perioden 2021-2027 på højst
5 000 mio. EUR.
ii.
Finansieringsrammen for gennemførelsen af rumprogrammet er for perioden 2021-
2027 på højst 13 202 mio. EUR, hvoraf 8 000 mio. EUR afsættes til Galileo og 4 810
mio. EUR til Copernicus.
Horisont Europa
28.
Der er behov for at styrke og udvide ekspertisen i Unionens videnskabs- og innovationsbase.
Indsatsen inden for forskning, udvikling og innovation vil derfor blive baseret på ekspertise.
Horisont Europa-programmet skal bistå lande, der er omfattet af initiativet om udvidelse af
deltagerkredsen, med at øge deltagelsen i programmet. Samtidig skal deltagelsesforskellen og
innovationskløften fortsat håndteres ved hjælp af forskellige tiltag og initiativer såsom
incitamenter for konsortier til at bidrage til at ophæve denne forskel. Dette vil i kombination
med et sæt fælles regler sikre en effektiv og virkningsfuld fremtidig europæisk
forskningspolitik, som også vil give SMV'er og nye aktører bedre muligheder for at deltage i
programmerne. Bedre forbindelser mellem forsknings- og innovationsinstitutioner i hele
Europa vil blive fremmet for at styrke forskningssamarbejdet på tværs af Unionen. Der vil
blive lagt særlig vægt på koordinering af de aktiviteter, der finansieres gennem Horisont
Europa, med dem, som støttes under andre EU-programmer, herunder gennem
samhørighedspolitikken. I denne forbindelse er der behov for betydelig synergi mellem
Horisont Europa og strukturfondene med henblik på "ekspertisedeling", hvilket forbedrer den
regionale forsknings- og innovationskapacitet og alle regioners evne til at udvikle
ekspertiseklynger.
29.
Finansieringsrammen for gennemførelsen af Horisont Europa-programmet vil for perioden
2021-2027 være 75 900 mio. EUR.
EUCO 10/20
BILAG
18
DA
 Det Europæiske Råd den 17.-18. juli 2020 - Bilag 2: Konklusioner fra det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd 17-21/7-20
2227853_0020.png
Konklusioner
–
17., 18., 19., 20. og 21. juli 2020
InvestEU
30.
InvestEU-fonden vil fungere som en samlet EU-mekanisme, der yder investeringsstøtte til
interne foranstaltninger, og som erstatter alle eksisterende finansielle instrumenter. Dens
overordnede mål er at støtte Unionens politiske målsætninger ved inden for EU at mobilisere
offentlige og private investeringer, der opfylder kriteriet om additionalitet og dermed
afhjælper markedssvigt og suboptimale investeringsforhold, som hæmmer opfyldelsen af EU's
mål vedrørende bæredygtighed, konkurrenceevne og inklusiv vækst. Klare bestemmelser i de
relevante basisretsakter fastsætter de forskellige finansielle vekselvirkninger mellem de
gældende udgiftsprogrammer og InvestEU-fonden. Tildelingen til InvestEU-fonden for
perioden 2021-2027 er på 2 800 mio. EUR, som vil blive suppleret med tilbageførsler fra
instrumenterne før 2021. Der vil blive oprettet en specifik ordning for retfærdig omstilling
under InvestEU som den anden søjle i mekanismen for retfærdig omstilling.
Connecting Europe-faciliteten
31.
For at opnå intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst og fremme jobskabelse har Unionen
brug for en moderne højeffektiv infrastruktur, som kan bidrage til at forbinde og integrere
Unionen og alle dens regioner inden for transportsektoren, energisektoren og den digitale
sektor. Sådanne forbindelser er afgørende for den frie bevægelighed for personer, varer,
kapital og tjenesteydelser. De transeuropæiske net letter forbindelserne på tværs af
landegrænserne, f.eks. Rail Baltica, fremmer større økonomisk, social og territorial
samhørighed og bidrager til en mere konkurrencedygtig social markedsøkonomi og til at
bekæmpe klimaændringer ved at tage hensyn til dekarboniseringstilsagn. Alle medlemsstater
bør behandles ens, og der bør tages passende hensyn til ulemper som følge af permanente
geografiske sårbarheder.
EUCO 10/20
BILAG
19
DA
 Det Europæiske Råd den 17.-18. juli 2020 - Bilag 2: Konklusioner fra det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd 17-21/7-20
2227853_0021.png
Konklusioner
–
17., 18., 19., 20. og 21. juli 2020
32.
Finansieringsrammen for gennemførelsen af Connecting Europe-faciliteten (CEF) vil for
perioden 2021-2027 være 28 396 mio. EUR. Dette beløb vil blive fordelt mellem sektorerne
som følger:
a)
transport: 21 384 mio. EUR,
•
hvoraf 10 000 mio. EUR vil blive overført fra Samhørighedsfonden og anvendt i
overensstemmelse med CEF-forordningen:
o
30 % stilles til rådighed baseret på en høj grad af konkurrence mellem de
medlemsstater, der er berettiget til støtte fra Samhørighedsfonden, og 70 %
skal være i overensstemmelse med de nationale tildelinger under
Samhørighedsfonden indtil 2023 og derefter være baseret på fuld
konkurrence mellem medlemsstater, der er berettiget til støtte fra
Samhørighedsfonden
•
hvoraf 1 384 mio. EUR vil blive anvendt til at færdiggøre manglende store
grænseoverskridende jernbaneforbindelser mellem samhørighedslandene for at
støtte det indre markeds funktion. Reglerne om medfinansiering af overførslen fra
Samhørighedsfonden til CEF finder anvendelse
b)
c)
energi: 5 180 mio. EUR
det digitale område: 1 832 mio. EUR.
Program for det digitale Europa
33.
Programmet for det digitale Europa vil investere i central strategisk digital kapacitet som
f.eks. EU's højtydende databehandling, kunstig intelligens og cybersikkerhed. Det vil være et
supplement til andre instrumenter, navnlig Horisont Europa og CEF, da det støtter den digitale
omstilling i Europa. Finansieringsrammen for gennemførelsen af programmet for det digitale
Europa vil for perioden 2021-2027 være 6 761 mio. EUR.
EUCO 10/20
BILAG
20
DA
 Det Europæiske Råd den 17.-18. juli 2020 - Bilag 2: Konklusioner fra det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd 17-21/7-20
2227853_0022.png
Konklusioner
–
17., 18., 19., 20. og 21. juli 2020
UDGIFTSOMRÅDE 2
–
SAMHØRIGHED, RESILIENS OG VÆRDIER
34.
Formålet med dette udgiftsområde er at bidrage til EU's merværdi ved at fremme konvergens,
støtte investeringer, jobskabelse og vækst, hjælpe med at mindske økonomiske, sociale og
territoriale forskelle i medlemsstaterne og i hele Europa og gennemføre Bratislava- og
Romdagsordenen. Under dette udgiftsområde investeres der i regional udvikling, samhørighed
og resiliens og i mennesker, social samhørighed og værdier. Dette udgiftsområde vil spille en
afgørende rolle ved at bidrage til bæredygtig vækst og social samhørighed og fremme fælles
værdier.
35.
Forpligtelsesbevillingerne for dette udgiftsområde vil ikke overstige 377 768 mio. EUR,
hvoraf 330 235 mio. EUR vil blive tildelt et underudgiftsområde 2a for "Økonomisk, social
og territorial samhørighed", og 47 533 mio. EUR vil blive tildelt underudgiftsområde 2b for
"Resiliens og værdier":
SAMHØRIGHED, RESILIENS OG VÆRDIER
(mio. EUR, 2018-priser)
2021
49 741
2022
51 101
2023
52 194
2024
53 954
2025
55 182
2026
56 787
2027
58 809
Underudgiftsområde 2a: Økonomisk, social og territorial samhørighed
45 411
45 951
46 493
47 130
47 770
48 414
49 066
Underudgiftsområde 2b: Resiliens og værdier
4 330
5 150
5 701
6 824
7 412
8 373
9 743
EUCO 10/20
BILAG
21
DA
 Det Europæiske Råd den 17.-18. juli 2020 - Bilag 2: Konklusioner fra det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd 17-21/7-20
2227853_0023.png
Konklusioner
–
17., 18., 19., 20. og 21. juli 2020
Samhørighedspolitik
36.
Det primære mål for samhørighedspolitikken er at udvikle og fortsætte foranstaltninger til at
styrke den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed ved at bidrage til at mindske
forskellene mellem de forskellige regioners udviklingsniveauer og forbedre situationen i de
mindst begunstigede områder. Gennem Den Europæiske Fond for Regional Udvikling
(EFRU), det indsatsområde under Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+), der gennemføres
ved delt forvaltning, og Samhørighedsfonden vil den forfølge følgende mål: "investeringer i
beskæftigelse og vækst" i medlemsstaterne og regionerne (støttes af alle fondene) og
"europæisk territorialt samarbejde" (støttes af EFRU).
37.
Samhørighedspolitikken vil spille en stadig vigtigere rolle med hensyn til at støtte
medlemsstaternes igangværende økonomiske reformproces ved at styrke tilknytningen til det
europæiske semester. Kommissionen og medlemsstaterne tager hensyn til relevante
landespecifikke henstillinger under hele processen.
38.
Midlerne til målet om investeringer i beskæftigelse og vækst udgør i alt 322 285 mio. EUR og
fordeles således:
a)
b)
c)
d)
e)
202 299 mio. EUR til mindre udviklede regioner
47 789 mio. EUR til overgangsregioner
27 212 mio. EUR til mere udviklede regioner
42 556 mio. EUR til medlemsstater, der modtager støtte fra Samhørighedsfonden
1 928 mio. EUR som supplerende finansiering til de regioner i den yderste periferi, der
er angivet i artikel 349 i TEUF, og NUTS 2-regioner, der opfylder kriterierne i artikel 2
i protokol nr. 6 til tiltrædelsesakten af 1994
f)
500 mio. EUR til interregionale innovationsinvesteringer.
39.
Der vil ikke ske nogen teknisk tilpasning.
EUCO 10/20
BILAG
22
DA
 Det Europæiske Råd den 17.-18. juli 2020 - Bilag 2: Konklusioner fra det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd 17-21/7-20
2227853_0024.png
Konklusioner
–
17., 18., 19., 20. og 21. juli 2020
40.
De midler, der er til rådighed for ESF+ under målet om investeringer i beskæftigelse og
vækst, er på 87 319 mio. EUR, herunder specifik støtte til regioner i den yderste periferi og de
nordlige tyndtbefolkede regioner på 473 mio. EUR. 175 mio. EUR af ESF+-midlerne til målet
om investeringer i beskæftigelse og vækst tildeles tværnationalt samarbejde til støtte for
innovative løsninger under direkte eller indirekte forvaltning.
41.
Det støttebeløb fra Samhørighedsfonden, der overføres til CEF, er 10 000 mio. EUR. Hver
medlemsstats samhørighedsfondstildeling nedsættes i overensstemmelse hermed. De nærmere
bestemmelser for anvendelse af de overførte beløb er fastsat under udgiftsområde 1 om CEF.
42.
Midlerne til målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg) udgør i alt 7 950 mio. EUR,
som fordeles således:
a)
b)
c)
d)
i alt 5 713 mio. EUR til maritimt og landbaseret grænseoverskridende samarbejde
i alt 1 466 mio. EUR til tværnationalt samarbejde
i alt 500 mio. EUR til interregionalt samarbejde
i alt 271 mio. EUR til samarbejde med regionerne i den yderste periferi.
Beløbet på 970 mio. EUR, som Kommissionen har tildelt ETS-komponenten vedrørende
interregionale innovationsinvesteringer, opdeles i to dele:
-
500 mio. EUR afsættes til interregionale innovationsinvesteringer under direkte eller
indirekte forvaltning fra EFRU under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst,
og
-
470 mio. EUR er medtaget ovenfor under hensyntagen til den ajourførte struktur i ETS-
programmerne.
43.
0,35 % af de samlede midler afsættes til teknisk bistand på Kommissionens initiativ.
EUCO 10/20
BILAG
23
DA
 Det Europæiske Råd den 17.-18. juli 2020 - Bilag 2: Konklusioner fra det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd 17-21/7-20
2227853_0025.png
Konklusioner
–
17., 18., 19., 20. og 21. juli 2020
Definitioner og støtteberettigelse
44.
Midlerne fra EFRU og ESF+ til målet om investeringer i beskæftigelse og vækst tildeles tre
typer NUTS 2-regioner, under hensyntagen til NUTS-nomenklaturen fra 2016, fastlagt på
grundlag af, hvordan deres BNP pr. indbygger, målt i købekraftsstandarder (PPS) og beregnet
på grundlag af EU-tal for perioden 2015-2017, relaterer sig til det gennemsnitlige BNP i EU-
27 i samme referenceperiode, således:
a)
mindre udviklede regioner, hvis BNP pr. indbygger er mindre end 75 % af det
gennemsnitlige BNP i EU-27
b)
overgangsregioner, hvis BNP pr. indbygger er mellem 75 og 100 % af det
gennemsnitlige BNP i EU-27
c)
mere udviklede regioner, hvis BNP pr. indbygger er over 100 % af det gennemsnitlige
BNP i EU-27.
45.
Samhørighedsfonden støtter de medlemsstater, hvis bruttonationalindkomst (BNI) pr.
indbygger, målt i PPS og beregnet på grundlag af EU-tal for perioden 2015-2017, er mindre
end 90 % af den gennemsnitlige BNI pr. indbygger i EU-27 i samme referenceperiode.
Metode til tildeling af globale midler pr. medlemsstat for perioden 2021-2027
Tildelingsmetode for mindre udviklede regioner, der er støtteberettigede under målet om
investeringer i beskæftigelse og vækst
46.
Hver medlemsstats tildeling svarer til summen af tildelinger til dens enkelte støtteberettigede
regioner, beregnet som følger:
a)
fastlæggelse af et absolut beløb pr. år (i EUR), som fås ved at multiplicere den
pågældende regions befolkningstal med differencen mellem regionens BNP pr.
indbygger målt i PPS og BNP-gennemsnittet i EU-27 pr. indbygger i PPS
EUCO 10/20
BILAG
24
DA
 Det Europæiske Råd den 17.-18. juli 2020 - Bilag 2: Konklusioner fra det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd 17-21/7-20
2227853_0026.png
Konklusioner
–
17., 18., 19., 20. og 21. juli 2020
b)
anvendelse af en procentsats på ovennævnte absolutte beløb for at fastlægge
finansieringsrammen for den pågældende region; denne procentsats gradueres således,
at den afspejler den relative velstand målt i PPS i den medlemsstat, hvor den
støtteberettigede region er beliggende, i forhold til gennemsnittet i EU-27, dvs.
i.
for regioner i medlemsstater, hvis BNI pr. indbygger er mindre end 82 % af
gennemsnittet i EU: 2,85 %
ii.
for regioner i medlemsstater, hvis BNI pr. indbygger er mellem 82 % og 99 % af
gennemsnittet i EU: 1,25 %
iii.
for regioner i medlemsstater, hvis BNI pr. indbygger er større end 99 % af
gennemsnittet i EU: 0,75 %.
c)
til det beløb, der fremkommer i henhold til litra b), lægges, hvis det er relevant, et beløb,
der fremkommer ved tildeling af en præmie på 570 EUR pr. arbejdsløs pr. år, gældende
for antallet af arbejdsløse i den pågældende region ud over det antal, der ville være
arbejdsløse, hvis den gennemsnitlige arbejdsløshedsprocent for alle EU's mindre
udviklede regioner fandt anvendelse
d)
til det beløb, der fremkommer i henhold til litra c), lægges, hvis det er relevant, et beløb,
der fremkommer ved tildeling af en præmie på 570 EUR pr. ung arbejdsløs (i
aldersgruppen 15-24) pr. år, gældende for antallet af unge arbejdsløse i den pågældende
region ud over det antal, der ville være arbejdsløse, hvis den gennemsnitlige
ungdomsarbejdsløshedsprocent for alle EU's mindre udviklede regioner fandt
anvendelse
e)
til det beløb, der fremkommer i henhold til litra d), lægges, hvis det er relevant, et beløb,
der fremkommer ved tildeling af en præmie på 270 EUR pr. person (i aldersgruppen 25-
64) pr. år, gældende for antallet af personer i den pågældende region, der skulle
fratrækkes for at nå den gennemsnitlige procent af lavtuddannede (mindre end primær
uddannelse, primær uddannelse eller sekundær uddannelse på 1. trin) for alle EU's
mindre udviklede regioner
EUCO 10/20
BILAG
25
DA
 Det Europæiske Råd den 17.-18. juli 2020 - Bilag 2: Konklusioner fra det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd 17-21/7-20
2227853_0027.png
Konklusioner
–
17., 18., 19., 20. og 21. juli 2020
f)
til det beløb, der fremkommer i henhold til litra e), lægges, hvis det er relevant, et beløb
på 1 EUR pr. ton CO
2
-ækvivalenter pr. år, gældende for regionens andel i forhold til
befolkningen af det antal ton CO
2
-ækvivalenter, hvormed medlemsstaten overskrider de
mål for drivhusgasemissioner uden for emissionshandelssystemet for 2030 som
foreslået af Kommissionen i 2016
g)
til det beløb, der fremkommer i henhold til litra f), lægges, hvis det er relevant, et beløb,
der fremkommer ved tildeling af en præmie på 405 EUR pr. person pr. år, gældende for
regionernes andel i forhold til befolkningen af nettomigration fra tredjelande til den
pågældende medlemsstat siden den 1. januar 2014.
Tildelingsmetode for overgangsregioner, der er støtteberettigede under målet om investeringer i
beskæftigelse og vækst
47.
Hver medlemsstats tildeling svarer til summen af tildelinger til dens enkelte støtteberettigede
regioner beregnet som følger:
a)
fastlæggelse af den mindste og største teoretiske støtteintensitet for hver støtteberettiget
overgangsregion. Det laveste støtteniveau er lig med den oprindelige gennemsnitlige
støtteintensitet pr. indbygger i alle de mere udviklede regioner, dvs. 15,2 EUR pr.
indbygger pr. år. Det højeste støtteniveau vedrører en teoretisk region med et BNP pr.
indbygger på 75 % af gennemsnittet i EU-27 og beregnes efter den metode, der er
fastlagt i punkt 46, litra
a) og b), ovenfor
. Af det beløb, der fremkommer ved denne
metode, tages 60 % i betragtning
b)
beregning af de oprindelige regionale tildelinger under hensyntagen til det regionale
BNP pr. indbygger (i PPS) ved lineær interpolation af regionens relative BNP pr.
indbygger i forhold til EU-27
c)
til det beløb, der fremkommer i henhold til litra b), lægges, hvis det er relevant, et beløb,
der fremkommer ved tildeling af en præmie på 560 EUR pr. arbejdsløs pr. år, gældende
for antallet af arbejdsløse i den pågældende region ud over det antal, der ville være
arbejdsløse, hvis den gennemsnitlige arbejdsløshedsprocent for alle EU's mindre
udviklede regioner fandt anvendelse
EUCO 10/20
BILAG
26
DA
 Det Europæiske Råd den 17.-18. juli 2020 - Bilag 2: Konklusioner fra det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd 17-21/7-20
2227853_0028.png
Konklusioner
–
17., 18., 19., 20. og 21. juli 2020
d)
til det beløb, der fremkommer i henhold til litra c), lægges, hvis det er relevant, et beløb,
der fremkommer ved tildeling af en præmie på 560 EUR pr. ung arbejdsløs (i
aldersgruppen 15-24) pr. år, gældende for antallet af unge arbejdsløse i den pågældende
region ud over det antal, der ville være arbejdsløse, hvis den gennemsnitlige
ungdomsarbejdsløshedsprocent for alle de mindre udviklede regioner fandt anvendelse
e)
til det beløb, der fremkommer i henhold til litra d), lægges, hvis det er relevant, et beløb,
der fremkommer ved tildeling af en præmie på 250 EUR pr. person (i aldersgruppen 25-
64) pr. år, gældende for antallet af personer i den pågældende region, der skulle
fratrækkes for at nå den gennemsnitlige procent af lavtuddannede (mindre end primær
uddannelse, primær uddannelse eller sekundær uddannelse på 1. trin) for alle de mindre
udviklede regioner
f)
til det beløb, der fremkommer i henhold til litra e), lægges, hvis det er relevant, et beløb
på 1 EUR pr. ton CO
2
-ækvivalenter pr. år, gældende for regionens andel i forhold til
befolkningen af det antal ton CO
2
-ækvivalenter, hvormed medlemsstaten overskrider de
mål for drivhusgasemissioner uden for emissionshandelssystemet for 2030 som
foreslået af Kommissionen i 2016
g)
til det beløb, der fremkommer i henhold til litra f), lægges et beløb, der fremkommer
ved tildeling af en præmie på 405 EUR pr. person pr. år, gældende for regionens andel i
forhold til befolkningen af nettomigration fra tredjelande til den pågældende
medlemsstat siden den 1. januar 2014.
Tildelingsmetode for mere udviklede regioner, der er støtteberettigede under målet om investeringer
i beskæftigelse og vækst
48.
Den samlede indledende teoretiske finansieringsramme fås ved at multiplicere en
støtteintensitet pr. indbygger og pr. år på 15,2 EUR med den støtteberettigede befolkning.
EUCO 10/20
BILAG
27
DA
 Det Europæiske Råd den 17.-18. juli 2020 - Bilag 2: Konklusioner fra det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd 17-21/7-20
2227853_0029.png
Konklusioner
–
17., 18., 19., 20. og 21. juli 2020
49.
Hver enkelt berørt medlemsstats andel er summen af dens støtteberettigede regioners andele,
der fastlægges efter følgende kriterier, der vægtes som anført:
a)
b)
samlet regional befolkning (vægtning 20 %)
antal arbejdsløse i NUTS 2-regioner med en arbejdsløshedsprocent over gennemsnittet
for alle de mere udviklede regioner (vægtning 12,5 %)
c)
beskæftigelse, der skal lægges til for at nå en gennemsnitlig beskæftigelsesfrekvens (i
aldersgruppen 20-64) for alle de mere udviklede regioner (vægtning 20 %)
d)
antal personer i aldersgruppen 30-34 med et videregående uddannelsesniveau, der skal
lægges til for at nå den gennemsnitlige andel personer (i aldersgruppen 30-34), der har
gennemført en videregående uddannelse, for alle de mere udviklede regioner (vægtning
22,5 %)
e)
andel unge (i aldersgruppen 18-24), der forlader uddannelsessystemet tidligt, der skal
fratrækkes for at nå den gennemsnitlige andel unge (i aldersgruppen 18-24), der forlader
uddannelsessystemet tidligt, for alle de mere udviklede regioner (vægtning 15 %)
f)
difference mellem det konstaterede BNP i regionen (målt i PPS) og det teoretiske
regionale BNP, hvis regionen havde samme BNP pr. indbygger som den mest
velstående NUTS 2-region (vægtning 7,5 %)
g)
befolkning i NUTS 3-regioner med en befolkningstæthed på under 12,5 indbyggere
pr. km² (vægtning 2,5 %).
50.
Til de beløb pr. NUTS 2-region, der fremkommer i henhold til punkt 44, lægges, hvis det er
relevant, et beløb på 1 EUR pr. ton CO
2
-ækvivalenter pr. år gældende for regionens andel i
forhold til befolkningen af det antal ton CO
2
-ækvivalenter, hvormed medlemsstaten
overskrider målet for drivhusgasemissioner uden for emissionshandelssystemet for 2030 som
foreslået af Kommissionen i 2016.
EUCO 10/20
BILAG
28
DA
 Det Europæiske Råd den 17.-18. juli 2020 - Bilag 2: Konklusioner fra det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd 17-21/7-20
2227853_0030.png
Konklusioner
–
17., 18., 19., 20. og 21. juli 2020
51.
Til de beløb pr. NUTS 2-region, der fremkommer i henhold til punkt 45, lægges et beløb, der
fremkommer ved tildeling af en præmie på 405 EUR pr. person pr. år, gældende for regionens
andel i forhold til befolkningen af nettomigration fra tredjelande til den pågældende
medlemsstat siden den 1. januar 2014.
Tildelingsmetode for de medlemsstater, der er berettiget til midler fra Samhørighedsfonden
52.
Finansieringsrammen fås ved at multiplicere den gennemsnitlige støtteintensitet pr. indbygger
og pr. år på 62,9 EUR med den støtteberettigede befolkning. Hver støtteberettiget
medlemsstats tildeling af denne teoretiske finansieringsramme svarer til en procentsats baseret
på dens befolkning, areal og nationale velstand og beregnes som følger:
a)
beregning af det aritmetiske gennemsnit af den pågældende medlemsstats befolkning og
areal i forhold til alle støtteberettigede medlemsstaters samlede befolkning og areal.
Overstiger forholdet mellem en medlemsstats befolkning og den samlede befolkning
imidlertid forholdet mellem dens areal og det samlede areal med en faktor på 5 eller
derover, hvilket afspejler en meget høj befolkningstæthed, anvendes kun befolkningen i
forhold til den samlede befolkning i denne beregning
b)
justering af de derved fremkomne procentsatser med en koefficient, der udgør en
tredjedel af den procentsats, hvormed den pågældende medlemsstats BNI pr. indbygger
(målt i PPS) for perioden 2015-2017 er større eller mindre end det gennemsnitlige BNI
pr. indbygger i alle støtteberettigede medlemsstater (gennemsnit udtrykt som 100 %).
For hver støtteberettiget medlemsstat vil Samhørighedsfondens andel ikke overstige en
tredjedel af den samlede tildeling minus tildelingen for målet om europæisk territorial
udvikling efter anvendelse af punkt 50-55. Med denne justering vil alle andre overførsler stige
forholdsmæssigt som følge af punkt 40-45.
EUCO 10/20
BILAG
29
DA
 Det Europæiske Råd den 17.-18. juli 2020 - Bilag 2: Konklusioner fra det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd 17-21/7-20
2227853_0031.png
Konklusioner
–
17., 18., 19., 20. og 21. juli 2020
Tildelingsmetode for målet om europæisk territorialt samarbejde
53.
Tildelingen af midler pr. medlemsstat til dækning af grænseoverskridende og tværnationalt
samarbejde og samarbejde med regionerne i den yderste periferi fastsættes som den vægtede
sum af de andele, der fastsættes efter følgende kriterier og vægtes som anført:
a)
samlet befolkning i alle NUTS 3-grænseregioner og i øvrige NUTS 3-regioner, hvor
mindst halvdelen af den regionale befolkning bor inden for 25 km fra grænsen
(vægtning 45,8 %)
b)
c)
d)
befolkning, der bor inden for 25 km fra grænsen (vægtning 30,5 %)
samlet befolkning i medlemsstaterne (vægtning 20 %)
samlet befolkning i regionerne i den yderste periferi (vægtning 3,7 %).
Den grænseoverskridende komponents andel svarer til summen af vægten af kriterierne i litra
a) og b). Den tværnationale komponents andel svarer til vægten af kriteriet i litra c). Andelen
for samarbejdet med regionerne i den yderste periferi svarer til summen af vægten af kriteriet
i litra d).
Tildelingsmetode for den supplerende støtte til regioner i den yderste periferi, der er fastlagt i
artikel 349 i TEUF, og de NUTS 2-regioner, der opfylder kriterierne i artikel 2 i protokol nr. 6 til
tiltrædelsesakten af 1994
54.
Der vil blive afsat en supplerende særlig tildeling svarende til en støtteintensitet på 40 EUR
pr. indbygger pr. år til NUTS 2-regionerne i den yderste periferi og de nordlige
tyndtbefolkede NUTS 2-regioner. Denne tildeling vil blive fordelt pr. region og medlemsstat i
forhold til den samlede befolkning i disse regioner.
EUCO 10/20
BILAG
30
DA
 Det Europæiske Råd den 17.-18. juli 2020 - Bilag 2: Konklusioner fra det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd 17-21/7-20
2227853_0032.png
Konklusioner
–
17., 18., 19., 20. og 21. juli 2020
Minimums- og maksimumsniveauer for overførsler fra fondene til støtte for økonomisk, social og
territorial samhørighed (lofter og sikkerhedsnet)
55.
For at bidrage til, at samhørighedsfinansieringen i passende omfang koncentreres om de
mindst udviklede regioner og medlemsstater, og at ulighederne i gennemsnitlig støtteintensitet
pr. indbygger reduceres, fastsættes maksimumsniveauet (loft) for overførsel fra fondene til
hver enkelt medlemsstat som en procentdel af medlemsstatens BNP, hvorved der
fremkommer følgende procentsatser:
a)
for medlemsstater, hvis gennemsnitlige BNI pr. indbygger (i PPS) for perioden 2015-
2017 er under 55 % af gennemsnittet i EU-27: 2,3 % af deres BNP
b)
for medlemsstater, hvis gennemsnitlige BNI pr. indbygger (i PPS) for perioden 2015-
2017 er lig med eller over 68 % af gennemsnittet i EU-27: 1,5 % af deres BNP
c)
for medlemsstater, hvis gennemsnitlige BNI pr. indbygger (i PPS) for perioden 2015-
2017 er lig med eller over 55 % og under 68 % af gennemsnittet i EU-27: Procentsatsen
fremkommer ved lineær interpolation mellem 2,3 % og 1,5 % af deres BNP, hvilket
resulterer i en forholdsmæssig reduktion af loftet i forhold til stigningen i velstanden.
Dette loft vil blive anvendt på årsbasis på Kommissionens BNP-fremskrivninger og vil, hvis
det er relevant, forholdsmæssigt reducere alle overførsler (bortset fra de mere udviklede
regioner og målet om europæisk territorialt samarbejde) til den pågældende medlemsstat med
henblik på at opnå maksimumsniveauet for overførsel.
56.
De regler, der er beskrevet i punkt 50, vil ikke føre til tildelinger pr. medlemsstat, der er
højere end 107 % af deres niveau i faste priser for programmeringsperioden 2014-2020.
Denne justering anvendes forholdsmæssigt på alle overførsler (bortset fra målet om europæisk
territorial udvikling) til den pågældende medlemsstat med henblik på at opnå
maksimumsniveauet for overførsel.
EUCO 10/20
BILAG
31
DA
 Det Europæiske Råd den 17.-18. juli 2020 - Bilag 2: Konklusioner fra det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd 17-21/7-20
2227853_0033.png
Konklusioner
–
17., 18., 19., 20. og 21. juli 2020
57.
For at konsolidere konvergensbestræbelserne og sikre en smidig og gradvis overgang vil den
mindste samlede tildeling fra fondene for en medlemsstat svare til 76 % af dens individuelle
samlede tildeling i 2014-2020. Den mindste samlede tildeling fra fondene for en medlemsstat,
hvor mindst en tredjedel af befolkningen bor i regioner på NUTS 2-niveau med en BNP pr.
indbygger på under 50 % af EU-gennemsnittet, vil svare til 85 % af dens individuelle samlede
tildeling i 2014-2020. De justeringer, der er nødvendige for at opfylde dette krav, anvendes
forholdsmæssigt på tildelingerne fra fondene, med undtagelse af tildelingerne under målet om
europæisk territorialt samarbejde.
58.
Den maksimale samlede tildeling fra fondene for en medlemsstat, hvis gennemsnitlige BNI
pr. indbygger (i PPS) er på mindst 120 % af gennemsnittet i EU-27, svarer til 80 % af dens
individuelle samlede tildeling i 2014-2020. Den maksimale samlede tildeling fra fondene for
en medlemsstat, hvis gennemsnitlige BNI pr. indbygger (i PPS) er lig med eller over 110 %
og under 120 % af gennemsnittet i EU-27, svarer til 90 % af dens individuelle samlede
tildeling i 2014-2020. De justeringer, der er nødvendige for at opfylde dette krav, anvendes
forholdsmæssigt på tildelingerne fra fondene, med undtagelse af tildelingen under målet om
europæisk territorialt samarbejde. Hvis en medlemsstat har overgangsregioner, der er omfattet
af punkt 61, overføres 25 % af den pågældende medlemsstats tildeling til de mere udviklede
regioner til tildelingen til medlemsstatens overgangsregioner.
Yderligere tildelingsbestemmelser
59.
For alle regioner, som i forbindelse med programmeringsperioden 2014-2020 blev
klassificeret som mindre udviklede regioner, men hvis BNP pr. indbygger er over 75 % af
gennemsnittet i EU-27, svarer det laveste årlige støtteniveau under målet om investeringer i
beskæftigelse og vækst til 60 % af deres tidligere vejledende gennemsnitlige årlige tildeling
under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst som beregnet af Kommissionen i FFR
for 2014-2020.
EUCO 10/20
BILAG
32
DA
 Det Europæiske Råd den 17.-18. juli 2020 - Bilag 2: Konklusioner fra det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd 17-21/7-20
2227853_0034.png
Konklusioner
–
17., 18., 19., 20. og 21. juli 2020
60.
Ingen overgangsregion modtager mindre end det, den ville have modtaget, hvis den havde
været en mere udviklet region.
61.
En medlemsstats mindste samlede tildeling til dens overgangsregioner, som allerede var
overgangsregioner i 2014-20, svarer til mindst 65 % af den samlede tildeling for disse
regioner i 2014-20 i den pågældende medlemsstat.
62.
Uanset punkt 55-58 gælder supplerende tildelinger som omhandlet i punkt63 - 67.
63.
Der vil blive afsat i alt 120 mio. EUR til Peace Plus-programmet til støtte for fred og
forsoning og for videreførelsen af nord-syd-samarbejde på tværs af grænserne.
64.
Hvis en medlemsstats befolkning i gennemsnit er faldet med mere end 1 % pr. år mellem
perioden 2007-2009 og 2016-2018, modtager denne medlemsstat en yderligere tildeling
svarende til det samlede fald i dens befolkning mellem disse to perioder multipliceret med
500 EUR. Denne yderligere tildeling skal gå til mindre udviklede regioner i den pågældende
medlemsstat.
65.
For mindre udviklede regioner i medlemsstater, som kun har nydt godt af én periode med
samhørighedspolitikken, tildeles der yderligere 400 mio. EUR til deres mindre udviklede
regioner.
EUCO 10/20
BILAG
33
DA
 Det Europæiske Råd den 17.-18. juli 2020 - Bilag 2: Konklusioner fra det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd 17-21/7-20
2227853_0035.png
Konklusioner
–
17., 18., 19., 20. og 21. juli 2020
66.
For at anerkende de udfordringer, der skyldes ømedlemsstaternes beliggenhed og den afsides
beliggenhed af visse dele af Den Europæiske Union, modtager Malta og Cypern hver et
supplerende rammebeløb på 100 mio. EUR til strukturfondene under målet om investeringer i
vækst og beskæftigelse. De nordlige tyndtbefolkede områder i Finland tildeles et supplerende
rammebeløb på 100 mio. EUR under strukturfondene.
67.
For at stimulere konkurrenceevne, vækst og jobskabelse i visse medlemsstater foretager
strukturfondene følgende supplerende tildelinger under målet om investeringer i vækst og
beskæftigelse: 200 mio. EUR til Belgien til overgangsregionerne, 200 mio. EUR til Bulgarien
til de mindre udviklede regioner, 1 550 mio. EUR til Den Tjekkiske Republik under
Samhørighedsfonden, 100 mio. EUR til Cypern til strukturfondene under målet om
investeringer i vækst og beskæftigelse, 50 mio. EUR til Estland, 650 mio. EUR til Tyskland
til de overgangsregioner, der er omfattet af sikkerhedsnettet, jf. punkt 61, 50 mio. EUR til
Malta til strukturfondene under målet om investeringer i vækst og beskæftigelse, 600 mio.
EUR til Polen til de mindre udviklede regioner, 300 mio. EUR til Portugal til
overgangsregionerne og 350 mio. EUR til den mere udviklede region i Slovenien.
Medfinansieringssatser
68.
Medfinansieringssatsen for målet om investeringer i beskæftigelse og vækst vil højst udgøre:
a)
b)
85 % for de mindre udviklede regioner
70 % for overgangsregioner, som i programmeringsperioden 2014-2020 blev
klassificeret som mindre udviklede regioner
c)
d)
60 % for overgangsregionerne
40 % for de mere udviklede regioner.
EUCO 10/20
BILAG
34
DA
 Det Europæiske Råd den 17.-18. juli 2020 - Bilag 2: Konklusioner fra det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd 17-21/7-20
2227853_0036.png
Konklusioner
–
17., 18., 19., 20. og 21. juli 2020
Medfinansieringssatserne for regioner i den yderste periferi vil højst udgøre 85 %.
Medfinansieringssatsen for Samhørighedsfonden vil højst udgøre 85 %.
Der kan gælde højere medfinansieringssatser for prioriteter, der støtter innovative aktioner og
for støtte til de socialt dårligst stillede under ESF+.
Medfinansieringssatsen for Interregprogrammerne vil højst udgøre 80 %.
Der kan gælde højere medfinansieringssatser for eksterne grænseoverskridende
samarbejdsprogrammer under målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg).
Tekniske bistandsforanstaltninger, der gennemføres på initiativ af eller på vegne af
Kommissionen, kan finansieres med en sats på 100 %.
Foranstaltninger i forbindelse med forsvarlig økonomisk styring
69.
Mekanismerne til sikring af sammenhæng mellem EU-finansieringspolitikker og Unionens
økonomiske styring, der bl.a. giver Kommissionen mulighed for at anmode om en revision af
eller ændringer til relevante programmer for at understøtte gennemførelsen af relevante
rådshenstillinger eller maksimere fondenes virkninger for vækst og konkurrenceevne eller
fremsætte forslag til Rådet om at suspendere alle eller en del af forpligtelserne for eller
betalingerne til et eller flere af programmerne i en medlemsstat, hvis den pågældende
medlemsstat undlader at træffe effektive foranstaltninger som led i den økonomiske
styringsproces, bør fastholdes.
Forfinansieringssatser
70.
Kommissionen betaler forfinansiering på grundlag af den samlede støtte fra fondene fastsat i
afgørelsen om godkendelse af programmet. Forfinansieringen for hver fond udbetales i årlige
rater, afhængigt af om der er midler til rådighed, som følger:
a)
b)
c)
d)
2021: 0,5 %
2022: 0,5 %
2023: 0,5 %
2024: 0,5 %
EUCO 10/20
BILAG
35
DA
 Det Europæiske Råd den 17.-18. juli 2020 - Bilag 2: Konklusioner fra det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd 17-21/7-20
2227853_0037.png
Konklusioner
–
17., 18., 19., 20. og 21. juli 2020
e)
f)
2025: 0,5 %
2026: 0,5 %.
Forfinansieringen til målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg) udbetales i årlige
rater, afhængigt af om der er midler til rådighed, som følger:
a)
b)
c)
d)
e)
f)
2021: 1 %
2022: 1 %
2023: 3 %
2024: 3 %
2025: 3 %
2026: 3 %.
Forfinansieringen for hver fond og for målet om europæisk territorialt samarbejde skal være
udlignet hvert år ved godkendelsen af regnskaberne.
For Asyl- og Migrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for
grænseforvaltning og visa fastsættes der en særlig forfinansieringssats.
Programmer vedrørende perioden 2014-2020 forfinansieres med en sats på 2 % pr. 1. januar
2021.
Frigørelsesregler
71.
Ethvert beløb i et program, som ikke er blevet brugt til forfinansiering, eller for hvilket der
ikke er indgivet en betalingsansøgning senest den 31. december i det tredje kalenderår efter
året for indgåelsen af budgetforpligtelserne for årene 2021-2026, frigøres. Slutdatoen for
støtteberettigelse vil fortsat være den 31. december 2029.
EUCO 10/20
BILAG
36
DA
 Det Europæiske Råd den 17.-18. juli 2020 - Bilag 2: Konklusioner fra det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd 17-21/7-20
2227853_0038.png
Konklusioner
–
17., 18., 19., 20. og 21. juli 2020
Tematisk koncentration af EFRU-støtte
72.
For så vidt angår programmer, der gennemføres under målet om investeringer i beskæftigelse
og vækst, skal de samlede EFRU-midler i hver medlemsstat koncentreres på enten nationalt
eller regionalt niveau som følger:
a)
Medlemsstater med en relativ bruttonationalindkomst pr. indbygger på 100 % eller
derover eller mere udviklede regioner tildeler mindst 85 % af deres samlede EFRU-
midler under andre prioriteter end teknisk bistand til "smarte" og "grønne" målsætninger
og mindst 30 % til "grønne".
b)
Medlemsstater med en relativ bruttonationalindkomst pr. indbygger på 75 % eller
derover og under 100 % eller overgangsregioner tildeler mindst 40 % af deres samlede
EFRU-midler under andre prioriteter end teknisk bistand til "smarte" målsætninger og
mindst 30 % til "grønne".
c)
Medlemsstater med en relativ bruttonationalindkomst pr. indbygger under 75 % eller
mindre udviklede regioner tildeler mindst 25 % af deres samlede EFRU-midler under
andre prioriteter end teknisk bistand til "smarte" målsætninger og mindst 30 % til
"grønne".
Medlemsstaterne træffer i begyndelsen af programmeringsperioden beslutning om det
nationale eller regionale niveau, hvortil den tematiske koncentration vil blive anvendt. Når en
medlemsstat beslutter at fastlægge den tematiske koncentration på regionalt niveau, vil dens
krav blive fastlagt for alle regioner i den medlemsstat, der er omfattet af samme
udviklingskategori.
Hvis andelen af midler fra Samhørighedsfonden, der tildeles til støtte for den "grønne"
målsætning, er på over 50 %, kan tildelinger over 50 % medregnes i opnåelsen af de mindste
EFRU-bidrag.
I dette punkt forstås ved relativ bruttonationalindkomst pr. indbygger forholdet mellem
bruttonationalindkomsten pr. indbygger i en medlemsstat målt i PPS og beregnet ud fra EU-
tal for perioden 2015-2017 og den gennemsnitlige bruttonationalindkomst pr. indbygger i PPS
i de 27 medlemsstater i samme referenceperiode.
EUCO 10/20
BILAG
37
DA
 Det Europæiske Råd den 17.-18. juli 2020 - Bilag 2: Konklusioner fra det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd 17-21/7-20
2227853_0039.png
Konklusioner
–
17., 18., 19., 20. og 21. juli 2020
Støtte til det tyrkisk-cypriotiske samfund
73.
Dette udgiftsområde skal også finansiere støtte til det tyrkisk-cypriotiske samfund.
Rentebetalinger
74.
Finansieringsrammen for Unionens forfaldne rentebetalinger i forbindelse med dens
låntagning på kapitalmarkederne under NGEU for perioden 2021-2027 vil være 12 914 mio.
EUR. Beløb, som ikke er anvendt til rentebetalinger, vil blive anvendt til førtidige
tilbagebetalinger inden udgangen af FFR 2021-2027 med et mindstebeløb, og kan forhøjes
over dette niveau, forudsat at der er indført nye egne indtægter.
75.
Det tekniske støtteinstrument vil forbedre medlemsstaternes administrative kapacitet til at
udforme, udvikle og gennemføre reformer. Det vil være tilgængeligt for alle medlemsstater og
have en finansieringsramme for perioden 2021-2027 på 767 mio. EUR.
Investering i mennesker, social samhørighed og værdier
76.
ESF+ vil yde omfattende støtte til ungdomsbeskæftigelse, opkvalificering og omskoling af
arbejdstagere, social inklusion og bekæmpelse af fattigdom, herunder børnefattigdom, ved at
samle eksisterende programmer: Den Europæiske Socialfond,
ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst
Stillede og programmet for beskæftigelse og social innovation.
Den samlede finansieringsramme for ESF+ for perioden 2021-2027 vil være 87 995
mio. EUR, heraf:
•
676 mio. EUR til det indsatsområde under ESF+, der gennemføres ved direkte og
indirekte forvaltning,
•
87 319 mio. EUR til det indsatsområde under ESF+, der gennemføres ved delt
forvaltning under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst.
Indsatsområdet, der gennemføres ved delt forvaltning, forbliver under et underudgiftsområde
sammen med EFRU og Samhørighedsfonden.
EUCO 10/20
BILAG
38
DA
 Det Europæiske Råd den 17.-18. juli 2020 - Bilag 2: Konklusioner fra det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd 17-21/7-20
2227853_0040.png
Konklusioner
–
17., 18., 19., 20. og 21. juli 2020
77.
Med hensyn til ESF+-midlerne, der gennemføres ved delt forvaltning, tildeler hver
medlemsstat:
a)
mindst 25 % til de specifikke målsætninger for social inklusion, herunder integration af
migranter,
b)
c)
mindst 2 % til den specifikke målsætning om afhjælpning af materielle afsavn,
mindst 10 % til målrettede tiltag for unge, der ikke er i beskæftigelse eller under
uddannelse (NEET), hvis andelen heraf ligger over EU-gennemsnittet.
78.
Med afsæt i det eksisterende Erasmus+ vil det nye program tilbyde lærings- og
mobilitetsmuligheder for elever, lærlinge, unge, studerende og lærere. Det vil have et stærkt
fokus på inklusion af personer med færre muligheder og vil styrke transnationale
samarbejdsmuligheder for universiteter, erhvervsuddannelses- og uddannelsesinstitutioner.
Erasmus+ vil fortsat støtte samarbejde på sportsområdet. Finansieringsrammen for
gennemførelsen af Erasmus+-programmet vil for perioden 2021-2027 være 21 208 mio. EUR.
Resiliens
79.
Finansieringsrammen for rescEU-programmet under FFR vil være 1 106 mio. EUR.
80.
Der vil blive oprettet et sundhedsprogram. Finansieringsrammen for sundhedsprogrammet
under FFR vil være 1 670 mio. EUR.
81.
Finansieringsrammen for programmet Et Kreativt Europa under FFR vil være 1 642 mio.
EUR, og finansieringsrammen for programmet retfærdighed, rettigheder og værdier under
FFR vil være 841 mio. EUR .
EUCO 10/20
BILAG
39
DA
 Det Europæiske Råd den 17.-18. juli 2020 - Bilag 2: Konklusioner fra det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd 17-21/7-20
2227853_0041.png
Konklusioner
–
17., 18., 19., 20. og 21. juli 2020
82.
Beløbet til Eurojust vil være mindst 10 % højere end niveauet for 2020 i faste priser.
Der vil blive sikret tilstrækkelige ressourcer til Den Europæiske Anklagemyndighed og OLAF
for at sikre beskyttelsen af Unionens finansielle interesser.
83.
EUCO 10/20
BILAG
40
DA
 Det Europæiske Råd den 17.-18. juli 2020 - Bilag 2: Konklusioner fra det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd 17-21/7-20
2227853_0042.png
Konklusioner
–
17., 18., 19., 20. og 21. juli 2020
UDGIFTSOMRÅDE 3
–
NATURRESSOURCER OG MILJØ
84.
Finansiering under dette udgiftsområde fokuserer på at levere merværdi gennem en
moderniseret og bæredygtig landbrugs-, hav- og fiskeripolitik og ved at styrke klimaindsatsen
og fremme miljøbeskyttelse og beskyttelse af biodiversiteten. Integreringen af klima i hele
budgettet og øget integrering af miljømålsætninger giver dette udgiftsområde en central rolle i
at nå det ambitiøse mål på mindst 30 % af EU's udgifter, der bidrager til klimamålsætninger.
85.
Forpligtelsesbevillingerne til dette udgiftsområde, som består af landbrugs- og havpolitikken,
samt miljø- og klimaindsatsen vil ikke overstige 356 374 mio. EUR, hvoraf 258 594 mio.
EUR afsættes til markedsrelaterede udgifter og direkte betalinger. Direkte betalinger i
henhold til forordning (EU) nr. 1307/2013 og i henhold til forordningen om strategiske planer
under den fælles landbrugspolitik vil ikke overstige 239 916 mio. EUR.
NATURRESSOURCER OG MILJØ
(mio. EUR, 2018-priser)
2021
55 242
2022
52 214
2023
51 489
2024
50 617
2025
49 719
2026
48 932
2027
48 161
heraf: Markedsrelaterede udgifter og direkte betalinger
38 564
38 115
37 604
36 983
36 373
35 772
35 183
EUCO 10/20
BILAG
41
DA
 Det Europæiske Råd den 17.-18. juli 2020 - Bilag 2: Konklusioner fra det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd 17-21/7-20
2227853_0043.png
Konklusioner
–
17., 18., 19., 20. og 21. juli 2020
Den fælles landbrugspolitik
86.
En reformeret og moderniseret fælles landbrugspolitik vil sørge for adgang til sikre, nærende
fødevarer af høj kvalitet til overkommelige priser. Den vil støtte omstillingen til en
økonomisk, miljømæssigt og socialt bæredygtig og markedsorienteret landbrugssektor og
udviklingen af levende landdistrikter. Den fælles landbrugspolitik vil fortsat levere resultater
med henblik på de målsætninger, der er fastsat i traktaterne og sørge for en rimelig
levestandard for landbrugsbefolkningen. Den fælles landbrugspolitik vil også tage fuldt
hensyn til kravene til dyrevelfærd. Der bør tages hensyn til landbrugets sociale struktur og de
strukturelle og naturbetingede forskelle mellem de forskellige landbrugsområder.
87.
En ny gennemførelsesmodel, der samler begge søjler under et fælles
programmeringsinstrument
–
den strategiske plan under den fælles landbrugspolitik
–
vil
sikre, at de fælles målsætninger, der er fastsat på EU-plan, opfyldes. Den nye
gennemførelsesmodel vil give medlemsstaterne mere fleksibilitet og bidrage til forenkling.
Den andel af udgifterne til den fælles landbrugspolitik, som forventes at blive øremærket til
klimaindsatsen, er 40 %.
88.
Den fælles landbrugspolitik for perioden 2021-2027 vil fortsat være baseret på en struktur
med to søjler:
a)
Søjle I (markedsforanstaltninger og direkte betalinger) vil yde direkte støtte til
landbrugere og finansiere markedsforanstaltninger. Den vil, navnlig gennem en ny
miljømæssig struktur, bidrage til et højere miljø- og klimamæssigt ambitionsniveau for
den fælles landbrugspolitik. Foranstaltningerne under søjle I vil, ligesom i den
nuværende finansieringsperiode, blive finansieret udelukkende over EU-budgettet.
b)
Søjle II (udvikling af landdistrikterne) vil levere specifikke offentlige klima- og
miljøgoder, forbedre landbrugs- og skovbrugssektorens konkurrenceevne og fremme
diversificeringen af den økonomiske aktivitet og livs- og arbejdskvaliteten i
landdistrikterne, herunder i områder med specifikke begrænsninger. Foranstaltningerne
under søjle II vil blive medfinansieret af medlemsstaterne.
EUCO 10/20
BILAG
42
DA
 Det Europæiske Råd den 17.-18. juli 2020 - Bilag 2: Konklusioner fra det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd 17-21/7-20
2227853_0044.png
Konklusioner
–
17., 18., 19., 20. og 21. juli 2020
Søjle I
Ekstern konvergens
89.
Den eksterne konvergens af direkte betalinger vil fortsætte. Alle medlemsstater med direkte
betalinger pr. hektar på under 90 % af EU-gennemsnittet vil dække 50 % af forskellen mellem
deres nuværende gennemsnitlige niveau for direkte betalinger og 90 % af EU-gennemsnittet i
seks lige store trin med start i 2022. Denne konvergens vil blive finansieret forholdsmæssigt
af alle medlemsstater. Desuden vil alle medlemsstater have et niveau på mindst 200 EUR pr.
hektar i 2022, og alle medlemsstater skal nå mindst 215 EUR pr. hektar senest i 2027.
Nedsættelse af de direkte betalinger til store landbrugere
90.
Loftet for de direkte betalinger til store modtagere vil på frivillig basis blive fastsat til 100 000
EUR. Det vil kun finde anvendelse på grundlæggende indkomststøtte med henblik på
bæredygtighed. Ved anvendelse af loftet kan medlemsstaterne fratrække alle
arbejdskraftrelaterede omkostninger fra beløbet for den grundlæggende indkomststøtte med
henblik på bæredygtighed pr. modtager.
Landbrugsreserven og finansiel disciplin
91.
Der oprettes ved hvert års begyndelse under Den Europæiske Garantifond for Landbruget
(EGFL) en reserve med det formål at yde støtte til landbrugssektoren til markedsforvaltning
eller -stabilisering eller i tilfælde af kriser, der påvirker landbrugsproduktionen eller -
distributionen ("landbrugsreserven"). Beløbet til landbrugsreserven er på 450 mio. EUR i
løbende priser ved hvert års begyndelse i perioden 2021-2027. De uudnyttede beløb i
krisereserven for landbruget i regnskabsåret 2020 vil blive fremført til regnskabsåret 2021
med henblik på oprettelse af reserven (de præcise år skal synkroniseres med
overgangsperioden for den fælles landbrugspolitik). Bevillinger i landbrugsreserven, der ikke
er indgået forpligtelser for, fremføres til finansiering af landbrugsreserven. Såfremt reserven
opbruges, vil den blive genopfyldt ved anvendelse af eksisterende formålsbestemte indtægter
til EGFL, tilgængelige margener fra underloftet for EGFL eller som en sidste udvej
mekanismen for finansiel disciplin.
EUCO 10/20
BILAG
43
DA
 Det Europæiske Råd den 17.-18. juli 2020 - Bilag 2: Konklusioner fra det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd 17-21/7-20
2227853_0045.png
Konklusioner
–
17., 18., 19., 20. og 21. juli 2020
92.
Mekanismen for finansiel disciplin vil blive opretholdt for at sikre, at underloftet for EGFL
overholdes.
Fleksibilitet mellem søjlerne
93.
Medlemsstaterne kan beslutte at stille yderligere støtte til rådighed:
•
til foranstaltninger under programmer til udvikling af landdistrikterne, der finansieres
under ELFUL i regnskabsårene 2022-2027, på op til 25 % af deres årlige nationale lofter,
jf. bilag IV i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om regler for støtte til strategiske
planer, efter fradrag af tildelinger til bomuld fastsat i bilag VI for kalenderårene 2021-
2026. Som følge deraf vil det tilsvarende beløb ikke længere være til rådighed til ydelse af
direkte betalinger. Grænsen kan øges med 15 procentpoint, forudsat at medlemsstaterne
anvender den tilsvarende forøgelse til ELFUL-finansierede interventioner til opfyldelse af
specifikke miljø- og klimarelaterede målsætninger, og med 2 procentpoint, forudsat at
medlemsstaterne anvender den tilsvarende forøgelse til ELFUL-finansierede interventioner
til støtte til unge landbrugere
•
på op til 25 % af medlemsstaternes tildeling til ELFUL i regnskabsårene 2022-2027 til
medlemsstaternes tildeling til direkte betalinger, jf. bilag IV i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning om regler for støtte til strategiske planer, for kalenderårene 2021-2026.
Som følge deraf vil det tilsvarende beløb ikke længere være til rådighed til støtte til
udvikling af landdistrikterne. Grænsen kan øges til 30 % for medlemsstater med direkte
betalinger pr. hektar på under 90 % af EU-gennemsnittet.
EUCO 10/20
BILAG
44
DA
 Det Europæiske Råd den 17.-18. juli 2020 - Bilag 2: Konklusioner fra det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd 17-21/7-20
2227853_0046.png
Konklusioner
–
17., 18., 19., 20. og 21. juli 2020
Søjle II
Fordeling af støtte til udvikling af landdistrikterne
94.
Tildelingen til ELFUL for perioden 2021-2027 er på 77 850 mio. EUR, hvoraf 0,25 % vil
blive anvendt til teknisk bistand fra Kommissionen. Til medlemsstater, der har særlige
strukturelle udfordringer i deres landbrugssektor, eller som har investeret massivt i søjle II-
udgifter, eller som har behov for at overføre højere beløb til søjle I for at øge graden af
konvergens inden for det samlede globale beløb, vil der blive foretaget følgende supplerende
tildelinger: Belgien (100 mio. EUR), Tyskland (650 mio. EUR), Irland (300 mio. EUR),
Grækenland (300 mio. EUR), Spanien (500 mio. EUR), Frankrig (1 600 mio. EUR), Kroatien
(100 mio. EUR), Italien (500 mio. EUR), Cypern (50 mio. EUR), Malta (50 mio. EUR),
Østrig (250 mio. EUR), Slovakiet (200 mio. EUR), Slovenien (50 mio. EUR), Portugal (300
mio. EUR), Finland (400 mio. EUR).
Forfinansiering af udvikling af landdistrikterne
95.
En første forfinansiering betales i rater på følgende måde:
a)
i 2021*: 1 % af det støttebeløb, som ELFUL bidrager med i hele den strategiske plans
løbetid
b)
i 2022*: 1 % af det støttebeløb, som ELFUL bidrager med i hele den strategiske plans
løbetid
c)
i 2023*: 1 % af det støttebeløb, som ELFUL bidrager med i hele den strategiske plans
løbetid.
* (De præcise år skal synkroniseres med overgangsperioden for den fælles landbrugspolitik).
EUCO 10/20
BILAG
45
DA
 Det Europæiske Råd den 17.-18. juli 2020 - Bilag 2: Konklusioner fra det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd 17-21/7-20
2227853_0047.png
Konklusioner
–
17., 18., 19., 20. og 21. juli 2020
Medfinansieringssatser for støtte til udvikling af landdistrikterne
96.
Den maksimale ELFUL-bidragssats, der skal fastsættes i de strategiske planer, udgør:
a)
80 % af de støtteberettigede offentlige udgifter i regionerne i den yderste periferi og de
mindre øer i Det Ægæiske Hav som omhandlet i forordning (EU) nr. 229/2013
b)
c)
d)
85 % af de støtteberettigede offentlige udgifter i mindre udviklede regioner
60 % af de støtteberettigede offentlige udgifter i overgangsregioner
65 % af de støtteberettigede udgifter til betalinger for naturbetingede eller andre
områdespecifikke begrænsninger
e)
43 % af de støtteberettigede offentlige udgifter i de øvrige regioner.
ELFUL-bidragssatsen udgør som minimum 20 %. Der gælder en højere medfinansieringssats
på 80 % for miljø-, klima- og andre forvaltningsforpligtelser, for områdespecifikke ulemper,
der følger af visse obligatoriske krav, for ikkeproduktive investeringer, for støtte til det
europæiske innovationspartnerskab og for Leader. For midler, der overføres til ELFUL,
gælder en medfinansieringssats på 100 %.
Frigørelsesregler
97.
Kommissionen frigør automatisk den del af budgetforpligtelsen til landdistriktsinterventioner
i en strategisk plan, som ikke er anvendt til forfinansiering eller til at foretage mellemliggende
betalinger vedrørende udgifter afholdt senest den 31. december i andet år efter den
pågældende budgetforpligtelse.
o
o
o
EUCO 10/20
BILAG
46
DA
 Det Europæiske Råd den 17.-18. juli 2020 - Bilag 2: Konklusioner fra det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd 17-21/7-20
2227853_0048.png
Konklusioner
–
17., 18., 19., 20. og 21. juli 2020
98.
Finansiering under dette udgiftsområde vil også støtte Den Europæiske Hav- og Fiskerifond
med målrettet finansiering til den fælles fiskeripolitik, Unionens havpolitik og Unionens
internationale forpligtelser inden for havforvaltning, navnlig i forbindelse med 2030-
dagsordenen for bæredygtig udvikling. Den vil derfor støtte bæredygtigt fiskeri og bæredygtig
akvakultur og bevarelse af havets biologiske ressourcer samt de lokalsamfund, der er
afhængige af dem.
99.
Udgiftsområdet vil desuden finansiere programmet for miljø- og klimaindsatsen, LIFE, som
vil yde yderligere støtte til bevarelse af biodiversiteten, herunder Natura 2000, og omstilling
af Unionen til en ren, cirkulær, energieffektiv og klimaresistent lavemissionsøkonomi.
100. Med henblik på at tackle de sociale og økonomiske konsekvenser af målet om at opnå
klimaneutralitet i EU senest i 2050 vil der blive oprettet en mekanisme for retfærdig
omstilling, herunder en fond for retfærdig omstilling. Tildelingen til Fonden for Retfærdig
Omstilling for perioden 2021-2027 udgør 7 500 mio. EUR. Fordelingsnøglen for Fonden for
Retfærdig Omstilling vil være i overensstemmelse med Kommissionens forslag, herunder et
maksimumsbeløb og en forholdsmæssig reduktion i den mindste støtteintensitet. Adgangen til
Fonden for Retfærdig Omstilling vil være begrænset til 50 % af den nationale tildeling til
medlemsstater, der endnu ikke har forpligtet sig til at gennemføre målsætningen om et
klimaneutralt EU senest i 2050 i overensstemmelse med målsætningerne i Parisaftalen, idet de
øvrige 50 % stilles til rådighed efter accept af en sådan forpligtelse.
EUCO 10/20
BILAG
47
DA
 Det Europæiske Råd den 17.-18. juli 2020 - Bilag 2: Konklusioner fra det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd 17-21/7-20
2227853_0049.png
Konklusioner
–
17., 18., 19., 20. og 21. juli 2020
UDGIFTSOMRÅDE 4
–
MIGRATION OG GRÆNSEFORVALTNING
101. Dette udgiftsområde finansierer foranstaltninger vedrørende forvaltning af de ydre grænser,
migration og asyl og bidrager dermed til opfyldelse af Bratislava- og Romdagsordenen. En
koordineret indsats på EU-plan giver betydelig EU-merværdi, idet effektiv kontrol af de ydre
grænser er en forudsætning for at sikre en mere effektiv migrationsstyring og et højt niveau af
intern sikkerhed, samtidig med at den garanterer princippet om fri bevægelighed for personer
og varer internt i Unionen. Programmerne under dette udgiftsområde vil bidrage til, at Den
Europæiske Union og dens medlemsstater effektivt leverer resultater med hensyn til en samlet
tilgang til migration.
102. Forpligtelsesbevillinger til dette udgiftsområde vil ikke overstige 22 671 mio. EUR:
MIGRATION OG GRÆNSEFORVALTNING
(mio. EUR, 2018-priser)
2021
2 324
2022
2 811
2023
3 164
2024
3 282
2025
3 672
2026
3 682
2027
3 736
Migration
103. Asyl- og Migrationsfonden vil støtte medlemsstaternes arbejde med at modtage asylansøgere
og gennemføre integrationsforanstaltninger. Den vil også støtte udviklingen af en fælles asyl-
og migrationspolitik og fremme en effektiv ekstern migrationsstyring, herunder effektive
tilbagesendelser og et styrket samarbejde med tredjelande, navnlig tredjelande, der grænser op
til EU eller ligger tæt på EU's grænser. Der vil blive sikret synergi med
samhørighedspolitikken, der støtter socioøkonomisk integration, med udenrigspolitikken, som
varetager den eksterne dimension, herunder de underliggende årsager til migration, og
gennem samarbejde med tredjelande om migrationsstyring og sikkerhed.
EUCO 10/20
BILAG
48
DA
 Det Europæiske Råd den 17.-18. juli 2020 - Bilag 2: Konklusioner fra det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd 17-21/7-20
2227853_0050.png
Konklusioner
–
17., 18., 19., 20. og 21. juli 2020
104. Tildelingen til Asyl- og Migrationsfonden for perioden 2021-2027 udgør 8 705 mio. EUR og
anvendes således:
f)
5 523 mio. EUR vil blive tildelt de nationale programmer, der gennemføres under delt
forvaltning
g)
3 182 mio. EUR vil blive tildelt den tematiske facilitet.
Den tematiske facilitet omfatter en specifik, betydelig komponent med henblik på målrettede
foranstaltninger til at tackle ekstern migration.
Tildelingerne til medlemsstaterne vil være baseret på objektive kriterier knyttet til asyl, lovlig
migration og integration samt bekæmpelse af irregulær migration, herunder tilbagesendelser,
og vil blive ajourført i 2024 med virkning fra 2025 på grundlag af de senest tilgængelige
statistiske data.
Grænseforvaltning
105. Fonden for Integreret Grænseforvaltning vil yde støtte til det fælles ansvar for at sikre de ydre
grænser, samtidig med at den frie bevægelighed for personer internt i Unionen sikres, og vil
lette en lovlig handel og dermed bidrage til en sikker og effektiv toldunion. Der vil blive
sikret synergi med udenrigspolitiske instrumenter med henblik på at bidrage til
grænsebeskyttelse og ekstern migrationsstyring gennem samarbejde med tredjelande.
106. I betragtning af de særlige behov i de medlemsstater, der har oplevet det største antal
asylansøgninger pr. indbygger i 2018 og 2019, er det hensigtsmæssigt at forhøje de faste
beløb for Cypern, Malta og Grækenland til 25 mio. EUR i Asyl- og Migrationsfonden og til
25 mio. EUR i Fonden for Integreret Grænseforvaltning.
EUCO 10/20
BILAG
49
DA
 Det Europæiske Råd den 17.-18. juli 2020 - Bilag 2: Konklusioner fra det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd 17-21/7-20
2227853_0051.png
Konklusioner
–
17., 18., 19., 20. og 21. juli 2020
107. Tildelingen til Fonden for Integreret Grænseforvaltning for perioden 2021-2027 udgør 5 505
mio. EUR og anvendes således:
h)
i)
893 mio. EUR til instrumentet for finansiel støtte til toldkontroludstyr
4 612 mio. EUR til instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visa,
hvoraf:
•
•
3 228 mio. EUR vil blive tildelt de nationale programmer under delt forvaltning,
heraf 189 mio. EUR til den særlige transitordning
1 384 mio. EUR vil blive tildelt den tematiske facilitet.
Den tematiske facilitet omfatter en specifik, betydelig komponent med henblik på målrettede
foranstaltninger til at tackle ekstern migration.
Tildelingerne til medlemsstaterne i henhold til litra b) vil være baseret på objektive kriterier
knyttet til ydre landgrænser, ydre søgrænser, lufthavne og konsulære repræsentationer og vil
blive ajourført i 2024 med virkning fra 2025 på grundlag af de senest tilgængelige statistiske
data for disse kriterier.
108. Disse foranstaltninger vil blive suppleret med et styrket europæisk agentur for grænse- og
kystbevogtning med et samlet rammebeløb på 5 148 mio. EUR og med øgede naturalydelser
fra medlemsstaterne til støtte for medlemsstaterne i frontlinjen.
EUCO 10/20
BILAG
50
DA
 Det Europæiske Råd den 17.-18. juli 2020 - Bilag 2: Konklusioner fra det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd 17-21/7-20
2227853_0052.png
Konklusioner
–
17., 18., 19., 20. og 21. juli 2020
UDGIFTSOMRÅDE 5
–
SIKKERHED OG FORSVAR
109. Foranstaltningerne under dette udgiftsområde består af programmer, der er rettet mod
sikkerhed og forsvar på de områder, hvor EU-samarbejdet giver høj merværdi, hvilket
afspejler den ændrede geopolitiske situation og EU's nye politiske prioriteter. Det omfatter
foranstaltninger vedrørende intern sikkerhed, kriserespons og nuklear dekommissionering
samt på forsvarsområdet.
110. Forpligtelsesniveauet inden for dette udgiftsområde vil ikke overstige 13 185 mio. EUR:
UDGIFTSOMRÅDE 5
–
SIKKERHED OG FORSVAR
(mio. EUR, 2018-priser)
2021
1 700
2022
1 725
2023
1 737
2024
1 754
2025
1 928
2026
2 078
2027
2 263
Sikkerhed
111. Finansiering fra dette udgiftsområde vil støtte Fonden for Intern Sikkerhed, som vil bidrage til
at sikre et højt sikkerhedsniveau i Unionen, navnlig ved at forebygge og bekæmpe terrorisme
og radikalisering, grov og organiseret kriminalitet og cyberkriminalitet samt ved at hjælpe og
beskytte ofre for kriminalitet. Det vil også finansiere foranstaltninger, der er målrettet ekstern
migrationsstyring i forbindelse med bekæmpelse af ulovlig migration og menneskehandel.
EUCO 10/20
BILAG
51
DA
 Det Europæiske Råd den 17.-18. juli 2020 - Bilag 2: Konklusioner fra det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd 17-21/7-20
2227853_0053.png
Konklusioner
–
17., 18., 19., 20. og 21. juli 2020
112. Tildelingen til Fonden for Intern Sikkerhed for perioden 2021-2027 udgør 1 705 mio. EUR og
anvendes således:
j)
1 194 mio. EUR vil blive tildelt de nationale programmer, der gennemføres under delt
forvaltning
k)
511 mio. EUR vil blive tildelt den tematiske facilitet.
Den tematiske facilitet omfatter en specifik, betydelig komponent med henblik på målrettede
foranstaltninger til at tackle ekstern migration.
113. Til støtte for den nukleare sikkerhed i Europa vil der blive ydet specifik støtte til
dekommissionering af følgende atomkraftværker:
-
490 mio. EUR til Ignalina i Litauen for 2021-2027 med en EU-bidragssats på 86 %
-
50 mio. EUR til Bohunice i Slovakiet for 2021-2025 med en maksimal EU-bidragssats
på 50 %
-
57 mio. EUR til Kozloduy i Bulgarien for 2021-2027 med en maksimal EU-bidragssats
på 50 %.
Desuden vil der blive afsat 448 mio. EUR til nuklear sikkerhed og dekommissionering af
EU's egne anlæg.
114. Beløbet til Europol vil være mindst 10 % højere end niveauet i 2020 i faste priser.
EUCO 10/20
BILAG
52
DA
 Det Europæiske Råd den 17.-18. juli 2020 - Bilag 2: Konklusioner fra det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd 17-21/7-20
2227853_0054.png
Konklusioner
–
17., 18., 19., 20. og 21. juli 2020
Forsvar
115. Finansiering fra dette udgiftsområde vil også omfatte et finansielt bidrag på 7 014 mio. EUR
til Den Europæiske Forsvarsfond, som tager sigte på at fremme konkurrenceevnen,
effektiviteten og innovationskapaciteten i den europæiske forsvarsteknologiske og -
industrielle base ved at støtte samarbejdstiltag og samarbejde på tværs af grænserne i hele
Unionen på hvert trin i den industrielle proces for forsvarsprodukter og -teknologier.
Programmets udformning vil sikre, at forsvarsindustrier i alle størrelser, herunder SMV'er og
midcapselskaber fra hele Unionen, deltager, hvorved forsynings- og værdikæderne på
forsvarsområdet styrkes og forbedres. Det skal bidrage til Den Europæiske Unions strategiske
autonomi og kapacitet til at arbejde med strategiske partnere og støtte projekter, der er i
overensstemmelse med de forsvarsmæssige kapacitetsprioriteter, som medlemsstaterne har
aftalt i fællesskab, herunder inden for rammerne af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik
og navnlig i forbindelse med kapacitetsudviklingsplanen.
116. Et finansielt bidrag på 1 500 mio. EUR vil blive afsat til Connecting Europe-faciliteten for at
tilpasse TEN-T-nettene til militære mobilitetsbehov.
EUCO 10/20
BILAG
53
DA
 Det Europæiske Råd den 17.-18. juli 2020 - Bilag 2: Konklusioner fra det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd 17-21/7-20
2227853_0055.png
Konklusioner
–
17., 18., 19., 20. og 21. juli 2020
UDGIFTSOMRÅDE 6
–
NABOOMRÅDER OG VERDEN
117. Dette udgiftsområde finansierer Unionens optræden udadtil og bistand til lande, der
forbereder sig på at tiltræde Unionen. En tættere koordinering mellem eksterne og interne
politikker vil sikre en korrekt gennemførelse af 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling,
Parisaftalen, EU's globale strategi, den europæiske konsensus om udvikling, den europæiske
naboskabspolitik samt den eksterne dimension af migration, herunder
migrationspartnerskabsrammen med tredjelande. En moderniseret politik udadtil vil
demonstrere EU's merværdi ved at øge effektivitet og synlighed og gøre Unionen bedre rustet
til at forfølge sine mål og værdier på globalt plan i tæt samarbejde med medlemsstaterne.
118. Udgifter til Afrika syd for Sahara, Vestindien og Stillehavsområdet, som i øjeblikket
finansieres via den nuværende Europæiske Udviklingsfond, vil blive medtaget under dette
udgiftsområde.
119. Forpligtelsesbevillinger til dette udgiftsområde vil ikke overstige 98 419 mio. EUR:
NABOOMRÅDER OG VERDEN
(mio. EUR, 2018-priser)
2021
15 309
2022
15 522
2023
14 789
2024
14 056
2025
13 323
2026
12 592
2027
12 828
EUCO 10/20
BILAG
54
DA
 Det Europæiske Råd den 17.-18. juli 2020 - Bilag 2: Konklusioner fra det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd 17-21/7-20
2227853_0056.png
Konklusioner
–
17., 18., 19., 20. og 21. juli 2020
Foranstaltninger udadtil
120. For at gøre EU's eksterne samarbejde mere sammenhængende, gennemsigtigt, fleksibelt og
effektivt vil de fleste eksisterende instrumenter blive samlet i et instrument for naboskab,
udvikling og internationalt samarbejde med en samlet finansieringsramme på 70 800
mio. EUR, heraf:
i.
geografiske programmer: 53 805 mio. EUR, heraf mindst 17 217 mio. EUR til
naboskabsinstrumentet under bevarelse af en passende geografisk balance og mindst
26 000 mio. EUR til Afrika syd for Sahara.
ii.
iii.
iv.
5 665 mio. EUR til tematiske programmer
2 835 mio. EUR til foranstaltninger vedrørende hurtig reaktion
8 495 mio. EUR som en stødpude til nye udfordringer og prioriteter til håndtering af
uforudsete omstændigheder, nye behov eller nye udfordringer, såsom krise- og
efterkrisesituationer eller migrationspres, eller fremme af nye EU-ledede eller
internationale initiativer eller prioriteter.
121. På betingelser svarende til dem, der gælder for den nuværende Europæiske Udviklingsfond,
og for perioden 2021-2027 vil uudnyttede forpligtelses- og betalingsbevillinger under dette
instrument automatisk blive fremført til det følgende regnskabsår, og frigjorte bevillinger kan
genopføres.
122.
Ekstern finansiering vil være underlagt regler om konditionalitet, herunder om respekt for
grundsætningerne i De Forenede Nationers pagt og folkeretten.
123. Tildelingen til instrumentet for humanitær bistand, der yder EU-bistand til at redde og bevare
menneskeliv, forebygge menneskelig lidelse og beskytte befolkninger, der rammes af
naturkatastrofer eller menneskeskabte kriser, vil være 9 760 mio. EUR.
EUCO 10/20
BILAG
55
DA
 Det Europæiske Råd den 17.-18. juli 2020 - Bilag 2: Konklusioner fra det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd 17-21/7-20
2227853_0057.png
Konklusioner
–
17., 18., 19., 20. og 21. juli 2020
124. Foranstaltningerne udadtil vil også finansiere et finansielt bidrag på 2 375 mio. EUR til den
fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og på 444 mio. EUR til oversøiske lande og territorier,
herunder Grønland.
Førtiltrædelsesbistand
125. Tildelingen til instrumentet til førtiltrædelsesbistand, der støtter modtagere heraf på deres vej
mod opfyldelse af tiltrædelseskriterierne, vil være 12 565 mio. EUR.
Den europæiske fredsfacilitet
126. Der vil blive oprettet en europæisk fredsfacilitet som et ikkebudgetmæssigt instrument til
finansiering af de tiltag på sikkerheds- og forsvarsområdet, som Rådet måtte træffe afgørelse
om, og erstatter den nuværende fredsfacilitet for Afrika og Athenamekanismen. Det
finansielle loft for faciliteten for perioden 2021-2027 vil være 5 000 mio. EUR og vil blive
finansieret som en post uden for budgettet uden for FFR gennem bidrag fra medlemsstaterne
på grundlag af en BNI-fordelingsnøgle.
EUCO 10/20
BILAG
56
DA
 Det Europæiske Råd den 17.-18. juli 2020 - Bilag 2: Konklusioner fra det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd 17-21/7-20
2227853_0058.png
Konklusioner
–
17., 18., 19., 20. og 21. juli 2020
UDGIFTSOMRÅDE 7
–
EUROPÆISK OFFENTLIG FORVALTNING
127. En fagligt højt kvalificeret europæisk offentlig forvaltning, der er ansat på det bredest mulige
geografiske grundlag, spiller en afgørende rolle med hensyn til at understøtte Unionen i at
levere resultater med henblik på sine prioriteter og gennemføre politikker og programmer i
fælles europæisk interesse. I betragtning af tidligere og igangværende reformbestræbelser
forventer de europæiske borgere samtidig, at enhver offentlig forvaltning og dens personale
fungerer så effektivt som muligt. I forbindelse med en Union med 27 medlemsstater er det
nødvendigt løbende at konsolidere disse reformer og hele tiden forbedre effektiviteten i den
europæiske offentlige forvaltning.
128. Forpligtelsesbevillingerne til dette udgiftsområde, der består af administrationsudgifter til
institutionerne samt Europaskolerne og pensioner, vil ikke overstige 73 102 mio. EUR:
EUROPÆISK OFFENTLIG FORVALTNING
(mio. EUR, 2018-priser)
2021
10 021
2022
10 215
2023
10 342
2024
10 454
2025
10 554
2026
10 673
2027
10 843
heraf: institutionernes administrationsudgifter
7 742
7 878
7 945
7 997
8 025
8 077
8 188
Lofterne vil blive fastsat, så der undgås alt for store marginer, og så de afspejler forventede
løntilpasninger, karriereudvikling, pensionsomkostninger og andre relevante antagelser.
EUCO 10/20
BILAG
57
DA
 Det Europæiske Råd den 17.-18. juli 2020 - Bilag 2: Konklusioner fra det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd 17-21/7-20
2227853_0059.png
Konklusioner
–
17., 18., 19., 20. og 21. juli 2020
129. Udgifter til programstøtte bør i overensstemmelse med nuværende og tidligere praksis fortsat
være knyttet til aktionsudgifter inden for de respektive programmers bevillingsrammer eller
politikområder. For at sikre øget gennemsigtighed og kontrol bør administrationsudgifterne og
udgifterne til programstøtte regelmæssigt og på sammenhængende vis overvåges og
indberettes på tværs af alle udgiftsområder. I forbindelse med en Union med 27
medlemsstater bør alle EU-institutioner anlægge en samlet og målrettet tilgang til
overvejelserne vedrørende antallet af ansatte og opfordres til så vidt muligt at reducere
administrationsudgifterne.
130. Alle EU-institutioner, -organer, -agenturer og deres forvaltninger bør foretage en løbende
personalescreening, der sikrer optimering af personaleressourcerne på det aktuelle niveau, og
fortsat stræbe efter effektivitetsgevinster i ikkelønrelaterede udgifter, herunder ved at udbygge
det interinstitutionelle samarbejde, bl.a. hvad angår IT, indkøb og bygninger, og ved at
indefryse ikkelønrelaterede udgifter.
131. Da reformpakken vedrørende personalevedtægten fra 2013 indeholder klare og præcise
bestemmelser, skal rapporteringen og den nødvendige evaluering af den nuværende reform
tjene som grundlag for en eventuel efterfølgende ændring af personalevedtægten.
Kommissionen opfordres til i sin evaluering og eventuelle efterfølgende forslag at håndtere
spørgsmål såsom karriereudvikling, godtgørelsers størrelse og varighed, skattesystemets
tilstrækkelighed, solidaritetsbidraget samt pensionssystemets bæredygtighed.
132. For yderligere at kontrollere og forvalte administrationsudgifterne kan effektivitetsgevinster
og -foranstaltninger, der gennemføres i tilsvarende forvaltninger, tjene som benchmark.
o
o
o
EUCO 10/20
BILAG
58
DA
 Det Europæiske Råd den 17.-18. juli 2020 - Bilag 2: Konklusioner fra det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd 17-21/7-20
2227853_0060.png
Konklusioner
–
17., 18., 19., 20. og 21. juli 2020
Fleksibilitet: tematiske særlige instrumenter
133. Der vil også blive sørget for fleksibilitet gennem målrettede tematiske særlige instrumenter,
der giver yderligere finansielle midler til imødegåelse af specifikke uforudsete begivenheder.
Det ligger i sagens natur, at disse instrumenter kun anvendes i tilfælde af behov. Der bør
derfor fastsættes klare kriterier for mobilisering af dem. I tråd med det overordnede mål om at
konsolidere og strømline EU's udgifter bør overlapning både mellem disse instrumenter og
med udgiftsprogrammer undgås, og yderligere synergi bør tilstræbes. De komplekse regler for
flytning af beløb mellem instrumenter og fremførsel af uudnyttede beløb til de følgende år bør
forenkles og harmoniseres.
134. Uden at det berører det fælles margeninstrument, vil det maksimale samlede beløb for de
særlige instrumenter for 2021-2027 uden for lofterne være 20 106 mio. EUR for at kunne
håndtere nye prioriteter og uforudsete begivenheder i lyset af den hurtigt skiftende situation
efter covid-19, hvoraf 5 000 mio. EUR vil være til rådighed til en ny særlig
brexittilpasningsreserve, der skal oprettes for at afbøde de negative konsekvenser i de
medlemsstater og sektorer, der er mest berørt. Kommissionen opfordres til at fremsætte et
forslag senest i november 2020.
135. Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, et solidaritets- og
nødhjælpsinstrument, der yder engangsbistand til støtte for arbejdstagere, der mister deres
arbejde som følge af omstruktureringer i forbindelse med globalisering, herunder
omstruktureringer forårsaget af automatisering og digitalisering, må ikke overskride et årligt
beløb på 186 mio. EUR (2018-priser). Beløbene vil blive mobiliseret ud over FFR-lofterne for
forpligtelser og betalinger.
EUCO 10/20
BILAG
59
DA
 Det Europæiske Råd den 17.-18. juli 2020 - Bilag 2: Konklusioner fra det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd 17-21/7-20
2227853_0061.png
Konklusioner
–
17., 18., 19., 20. og 21. juli 2020
136. En ny bevillingsramme for en solidaritets- og nødhjælpsreserve (SEAR) bør dække Den
Europæiske Unions Solidaritetsfond og nødhjælpsreserven. Den kan anvendes til at reagere på
nødsituationer, der opstår som følge af større katastrofer i medlemsstater og tiltrædelseslande
under Den Europæiske Unions Solidaritetsfond, og til hurtigt at reagere på specifikke behov
for nødhjælp inden for EU eller i tredjelande som følge af begivenheder, der ikke kunne
forudses, navnlig katastrofeberedskab og humanitære kriser (nødhjælpsreserve). Der bør
fastlægges klare kriterier og retningslinjer for anvendelsen heraf.
Det årlige beløb til reserven fastsættes til 1 200 mio. EUR (2018-priser). Afgørelsen om
overførsler med henblik på mobilisering heraf træffes af Europa-Parlamentet og Rådet på
forslag af Kommissionen. Reserven opføres i Unionens almindelige budget som en
hensættelse. Det årlige beløb kan anvendes frem til år n + 1. Det beløb, der stammer fra det
foregående år, anvendes først.
Beløbene vil blive mobiliseret ud over FFR-lofterne for forpligtelser og betalinger.
Senest den 1. oktober hvert år skal mindst en fjerdedel af det årlige beløb for år n stadig være
til rådighed til dækning af behov, der måtte opstå indtil årets udgang. Pr. 1. oktober kan den
resterende del af det beløb, der er til rådighed, anvendes til enten interne eller eksterne
operationer med henblik på at dække behov, der måtte opstå indtil årets udgang.
Fleksibilitet: ikketematiske særlige instrumenter
137. Den samlede margen for forpligtelser, den samlede margen for betalinger og margenen til
uforudsete udgifter vil blive erstattet af et fælles margeninstrument. Dette instrument vil
kunne anvende forpligtelser og/eller betalinger ved anvendelse af:
-
i første omgang disponible margener for et eller flere udgiftsområder i FFR under FFR-
lofterne fra tidligere regnskabsår pr. 2021, der stilles til rådighed i årene 2022-2027, og
som i fuldt omfang udlignes i forhold til margenerne for de respektive foregående år
EUCO 10/20
BILAG
60
DA
 Det Europæiske Råd den 17.-18. juli 2020 - Bilag 2: Konklusioner fra det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd 17-21/7-20
2227853_0062.png
Konklusioner
–
17., 18., 19., 20. og 21. juli 2020
-
kun hvis de beløb, der evt. er til rådighed i henhold til første led, er utilstrækkelige, som
en sidste udvej et yderligere beløb, som i fuldt omfang udlignes i forhold til margenerne
for indeværende eller kommende regnskabsår. De således udlignede beløb må ikke
mobiliseres yderligere i forbindelse med FFR.
Med undtagelse af de i første led omhandlede betalingsmargener kan beløb mobiliseres ud
over de respektive årlige lofter i forbindelse med et ændringsbudget eller et årligt budget for at
gøre det muligt at finansiere specifikke uforudsete udgifter, som ikke har kunnet finansieres
inden for de disponible lofter. For de i første led omhandlede betalingsmargener justerer
Kommissionen betalingsloftet for årene 2022-2027 opad med beløb svarende til forskellen
mellem de gennemførte betalinger og FFR-betalingsloftet for år n
–
1 som led i den årlige
tekniske justering af den finansielle ramme.
Det samlede årlige beløb, der mobiliseres til dette instrument i forbindelse med et
ændringsbudget eller et årligt budget, må ikke overstige 0,04 % af EU's BNI i forpligtelser og
0,03 % af EU's BNI i betalinger og skal være i overensstemmelse med loftet for egne
indtægter.
Desuden må den årlige opjustering af betalingsloftet ikke overstige følgende beløb (i 2018-
priser) for årene 2025-2027 i forhold til det oprindelige betalingsloft for de relevante år:
2025
–
8 000 mio. EUR
2026
–
13 000 mio. EUR
2027
–
15 000 mio. EUR.
EUCO 10/20
BILAG
61
DA
 Det Europæiske Råd den 17.-18. juli 2020 - Bilag 2: Konklusioner fra det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd 17-21/7-20
2227853_0063.png
Konklusioner
–
17., 18., 19., 20. og 21. juli 2020
138. Fleksibilitetsinstrumentet vil være et ikketematisk instrument, der gør det muligt at finansiere
specifikke uforudsete udgifter i forbindelse med forpligtelser og tilsvarende betalinger, som
ellers ikke har kunnet finansieres på anden vis. Fleksibilitetsinstrumentets årlige loft vil blive
fastsat til 772 mio. EUR (2018-priser). Det årlige beløb kan anvendes frem til år n +2. Det
beløb, der stammer fra de foregående år, anvendes først, i den rækkefølge hvori de er blevet
overført.
Beløbene vil blive mobiliseret ud over FFR-lofterne for forpligtelser og betalinger.
139. Der må ikke ske finansiering af særlige instrumenter med frigørelser.
o
o
o
EUCO 10/20
BILAG
62
DA
 Det Europæiske Råd den 17.-18. juli 2020 - Bilag 2: Konklusioner fra det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd 17-21/7-20
2227853_0064.png
Konklusioner
–
17., 18., 19., 20. og 21. juli 2020
III. DEL II: INDTÆGTER
140. Ordningen for egne indtægter bør styres af de overordnede mål om forenkling,
gennemsigtighed og lighed, herunder en retfærdig byrdefordeling. De samlede egne indtægter,
som Unionens budget tildeles til dækning af de årlige betalingsbevillinger, må ikke overstige
1,40 % af summen af alle medlemsstaternes BNI. De samlede årlige forpligtelsesbevillinger
må ikke overstige 1,46 % af summen af alle medlemsstaternes BNI. Der fastholdes et bestemt
forhold mellem forpligtelsesbevillinger og betalingsbevillinger.
141. Den nye ordning for Den Europæiske Unions egne indtægter træder i kraft på den første dag i
den første måned, der følger efter modtagelsen af meddelelsen om den sidste medlemsstats
afslutning af proceduren for vedtagelsen heraf. Alle elementerne heri anvendes med
tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2021. Medlemsstaterne vil hurtigst muligt gå videre
med godkendelse af den nye afgørelse om egne indtægter i overensstemmelse med deres
nationale forfatningsmæssige bestemmelser.
142. For så vidt angår Rådets forordning om metoderne og proceduren for overdragelse af egne
indtægter og om foranstaltningerne for at opfylde likviditetskrav opfordres Kommissionen til
at vurdere, om den skal fremsætte et forslag til revision heraf med henblik på at tackle
udfordringerne i forbindelse med overdragelse af egne indtægter.
Traditionelle egne indtægter
143. Fra den 1. januar 2021 tilbageholder medlemsstaterne 25 % af de opkrævede beløb til
dækning af opkrævningsomkostninger.
EUCO 10/20
BILAG
63
DA
 Det Europæiske Råd den 17.-18. juli 2020 - Bilag 2: Konklusioner fra det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd 17-21/7-20
2227853_0065.png
Konklusioner
–
17., 18., 19., 20. og 21. juli 2020
Momsbaserede egne indtægter
144. De nuværende momsbaserede egne indtægter vil blive erstattet af Kommissionens forenklede
og optimerede alternative metode fra januar 2019 med en ensartet sats på 0,3 %, som skal
anvendes på alle medlemsstaternes momsgrundlag, beregnet efter den optimerede metode,
som Kommissionen har foreslået. For hver medlemsstat må det momsgrundlag, der tages i
betragtning til dette formål, ikke overstige 50 % af bruttonationalindkomsten.
Nye egne indtægter
145. Unionen vil i de kommende år arbejde hen imod en reform af ordningen for egne indtægter og
indføre nye egne indtægter.
146. Som et første skridt vil der med virkning fra den 1. januar 2021 blive indført en ny egen
indtægt, der består af en andel af indtægterne fra et nationalt bidrag beregnet på grundlag af
vægten af ikkegenanvendt plastemballageaffald med en bidragssats på 0,80 EUR pr. kg med
en mekanisme til at undgå en umådeholden regressiv virkning på de nationale bidrag.
147. Som yderligere egne indtægter vil Kommissionen i første halvår af 2021 fremsætte forslag om
en CO
2
-grænsetilpasningsmekanisme og en digital afgift med henblik på indførelse heraf
senest den 1. januar 2023.
148. Kommissionen opfordres til at fremsætte et revideret forslag om ETS, der eventuelt kan
udvides til luftfart og søfart.
149. Endelig vil Unionen i løbet af den næste FFR arbejde hen imod indførelsen af andre egne
indtægter, som kan omfatte en afgift på finansielle transaktioner.
150. Provenuet fra de nye egne indtægter, som indføres efter 2021, vil blive anvendt til førtidig
indfrielse af lån optaget under Next Generation EU. Kommissionen opfordres til at foreslå en
revision af FFR med henblik herpå til den tid.
EUCO 10/20
BILAG
64
DA
 Det Europæiske Råd den 17.-18. juli 2020 - Bilag 2: Konklusioner fra det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd 17-21/7-20
2227853_0066.png
Konklusioner
–
17., 18., 19., 20. og 21. juli 2020
Egne BNI-indtægter
151. Metoden, hvorefter en ensartet bidragssats anvendes til bestemmelse af medlemsstaternes
bidrag til de eksisterende egne indtægter på grundlag af deres bruttonationalindkomst (BNI),
forbliver uændret, jf. dog punkt
152.
Korrektioner
152. I perioden 2021-2027 vil faste korrektioner reducere det årlige BNI-baserede bidrag fra
Danmark, Tyskland, Nederlandene, Østrig og Sverige og i forbindelse med støtte til
genopretning og resiliens også fra Tyskland. De berørte medlemsstater vil drage fordel af en
bruttoreduktion i deres årlige BNI-baserede bidrag i 2020-priser på:
•
•
•
•
•
Danmark: 377 mio. EUR
Tyskland: 3 671 mio. EUR
Nederlandene: 1 921 mio. EUR
Østrig: 565 mio. EUR
Sverige: 1 069 mio. EUR
153. Disse bruttoreduktioner skal finansieres af alle medlemsstater i overensstemmelse med deres
BNI.
EUCO 10/20
BILAG
65
DA
 Det Europæiske Råd den 17.-18. juli 2020 - Bilag 2: Konklusioner fra det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd 17-21/7-20
2227853_0067.png
Konklusioner
–
17., 18., 19., 20. og 21. juli 2020
BILAG TIL BILAGET
FLERÅRIG FINANSIEL RAMME (EU-27)
(mio. EUR – løbende priser)
Forpligtelsesbevillinger
1. Det indre marked, innovation og det digitale område
2. Samhørighed, resiliens og værdier
2a. Økonomisk, social og territorial samhørighed
2b. Resiliens og værdier
3. Naturressourcer og miljø
heraf: markedsrelaterede udgifter og direkte betalinger
4. Migration og grænseforvaltning
5. Sikkerhed og forsvar
6. Naboområder og verden
7. Europæisk offentlig forvaltning
heraf: institutionernes administrationsudgifter
FORPLIGTELSESBEVILLINGER I ALT
i procent af BNI
BETALINGSBEVILLINGER I ALT
2021
20.919
52.786
2022
21.288
55.314
2023
21.125
57.627
2024
20.984
60.761
2025
21.272
63.387
2026
21.847
66.536
2027
22.077
70.283
I alt
2021-2027
149.512
426.694
372.577
54.117
400.996
291.091
25.699
14.922
110.597
82.474
62.991
1.210.894
1,117%
1.195.211
1,10%
48.191
4.595
58.624
49.739
5.575
56.519
51.333
6.294
56.849
53.077
7.684
57.003
54.873
8.514
57.112
56.725
9.811
57.332
58.639
11.644
57.557
40.925
2.467
1.805
16.247
10.635
8.216
163.483
1,17%
166.140
41.257
3.043
1.868
16.802
11.058
8.528
165.892
1,14%
167.585
41.518
3.494
1.918
16.329
11.419
8.772
168.761
1,12%
165.542
1,10%
41.649
3.697
1.976
15.830
11.773
9.006
172.024
1,11%
168.853
1,09%
41.782
4.218
2.215
15.304
12.124
9.219
175.632
1,10%
172.230
1,08%
41.913
4.315
2.435
14.754
12.506
9.464
179.725
1,09%
175.674
1,07%
42.047
4.465
2.705
15.331
12.959
9.786
185.377
1,09%
179.187
1,06%
i procent af BNI
1,19%
1,16%
* Disse procentsatser er med forbehold af loftet i den gældende afgørelse om egne indtægter.
UDEN FOR FFR
Solidaritets- og nødhjælpsreserve
Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF)
Brexittilpasningsreserve
Fleksibilitetsinstrument
2021
1.273
197
p.m.
819
2.290
165.773
i procent af BNI
1,18%
2022
1.299
201
p.m.
836
2.336
168.228
1,16%
2023
1.325
205
p.m.
852
2.383
171.144
1,14%
2024
1.351
209
p.m.
869
2.430
174.454
1,12%
2025
1.378
214
p.m.
887
2.479
178.111
1,11%
2026
1.406
218
p.m.
905
2.528
182.253
1,11%
2027
1.434
222
p.m.
923
2.579
187.956
1,11%
I alt
2021-2027
9.467
1.467
5.306
6.091
22.331
1.233.225
1,14%
I ALT UDEN FOR FFR
FFR I ALT + UDEN FOR FFR
* Den samlede sum til brexittilpasningsreserven i løbende priser er baseret på en deflator på 2 % og den antagelse, at den samlede bevillingsramme er disponibel i 2021. Dette berører ikke det fremtidige forslag til retsakt.
EUCO 10/20
BILAG TIL BILAGET
66
DA
 Det Europæiske Råd den 17.-18. juli 2020 - Bilag 2: Konklusioner fra det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd 17-21/7-20
2227853_0068.png
Konklusioner
–
17., 18., 19., 20. og 21. juli 2020
FLERÅRIG FINANSIEL RAMME (EU-27)
(mio. EUR – 2018-priser)
priser)
Forpligtelsesbevillinger
1. Det indre marked, innovation og det digitale område
2. Samhørighed, resiliens og værdier
2a. Økonomisk, social og territorial samhørighed
2b. Resiliens og værdier
3. Naturressourcer og miljø
heraf: markedsrelaterede udgifter og direkte betalinger
4. Migration og grænseforvaltning
5. Sikkerhed og forsvar
6. Naboområder og verden
7. Europæisk offentlig forvaltning
heraf: institutionernes administrationsudgifter
FORPLIGTELSESBEVILLINGER I ALT
i procent af BNI
BETALINGSBEVILLINGER I ALT
i procent af BNI
2021
19.712
49.741
45.411
4.330
55.242
38.564
2.324
1.700
15.309
10.021
7.742
154.049
1,17%
156.557
1,19%
2022
19.666
51.101
45.951
5.150
52.214
38.115
2.811
1.725
15.522
10.215
7.878
153.254
1,14%
154.822
1,16%
2023
19.133
52.194
46.493
5.701
51.489
37.604
3.164
1.737
14.789
10.342
7.945
152.848
1,12%
149.936
1,10%
2024
18.633
53.954
47.130
6.824
50.617
36.983
3.282
1.754
14.056
10.454
7.997
152.750
1,11%
149.936
1,09%
2025
18.518
55.182
47.770
7.412
49.719
36.373
3.672
1.928
13.323
10.554
8.025
152.896
1,10%
149.936
1,08%
2026
18.646
56.787
48.414
8.373
48.932
35.772
3.682
2.078
12.592
10.673
8.077
153.390
1,09%
149.936
1,07%
2027
18.473
58.809
49.066
9.743
48.161
35.183
3.736
2.263
12.828
10.843
8.188
155.113
1,09%
149.936
1,06%
I alt
2021-2027
132.781
377.768
330.235
47.533
356.374
258.594
22.671
13.185
98.419
73.102
55.852
1.074.300
1,12%
1.061.058
1,10%
UDEN FOR FFR
Solidaritets- og nødhjælpsreserve
2021
1.200
186
p.m.
772
2.158
156.207
i procent af BNI
1,18%
2022
1.200
186
p.m.
772
2.158
155.412
1,16%
2023
1.200
186
p.m.
772
2.158
155.006
1,14%
2024
1.200
186
p.m.
772
2.158
154.908
1,12%
2025
1.200
186
p.m.
772
2.158
155.054
1,11%
2026
1.200
186
p.m.
772
2.158
155.548
1,11%
2027
1.200
186
p.m.
772
2.158
157.271
1,11%
I alt
2021-2027
8.400
1.302
5.000
5.404
20.106
1.094.406
1,14%
Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF)
Brexittilpasningsreserve
Fleksibilitetsinstrument
I ALT UDEN FOR FFR
FFR I ALT + UDEN FOR FFR
EUCO 10/20
BILAG TIL BILAGET
67
DA