Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
S 108
Offentligt
2089017_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
Medlem af Folketinget Mai Mercado (KF) har den 9. oktober 2019 stillet
følgende spørgsmål nr. S 107, som hermed skal besvares.
Spørgsmål nr. S 107:
”Hvad
er ministerens holdning til, at regeringen med nedsættelsen af
koblingsprocenten potentielt kan svække nogle elevers sandsynlighed for
at gennemføre en ungdomsuddannelse”
Begrundelse
Der henvises
til undersøgelsen ”Privatskolernes løft af elevernes faglige
niveau” (s. 27) på privatskoler.dk, der viser, at 36,6 pct. af eleverne med
svag socioøkonomisk baggrund på privatskolerne præsterer bedre end
forventet, mens tallet for folkeskolerne ligger på 24,3 pct.
Svar:
Jeg kan ikke se nogen grund til at tro, at koblingsprocentens størrelse
isoleret set har betydning for sandsynligheden for at gennemføre en ung-
domsuddannelse. Regeringen vil både styrke folkeskolen og sikre at fri-
og privatskoler tager et større socialt ansvar, for det, tror jeg til gengæld,
vil have stor betydning for, at unge mennesker gennemfører en ung-
domsuddannelse.
Derudover har undervisningsområdet, herunder ungdomsuddannelserne,
siden 2016 været underlagt et omprioriteringsbidrag på 2 pct. årligt. Med
finanslovforslaget for 2020 annullerer regeringen omprioriteringsbidraget
fra 2020 og frem, og pengene føres tilbage til institutionerne. Dermed får
ungdomsuddannelserne ro om økonomien og bedre muligheder for at
fokusere på kerneopgaven med at tilbyde gode uddannelser til eleverne.
Samtidig vil det kunne medvirke til, at færre elever falder fra undervejs i
en ungdomsuddannelse.
11. oktober 2019
Sags nr.: 19/15379
S 108 - 2019-20 - Endeligt svar på S 108: Frygter ministeren ikke, at færre elever vil gennemføre en ungdomsuddannelse, idet regeringen ønsker at skære i koblingsprocenten, da elever fra private skoler har en større sandsynlighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse end folkeskoleelever, også når der er korrigeret for elevernes socioøkonomiske profil, skolens socioøkonomiske baggrund og kommunale faktorer?
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
2