Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del Bilag 44
Offentligt
2270575_0001.png
September 2020
Til Miljø- og Fødevareministeriet
Nedenstående forslag indsendes af
Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri PO
Forslaget støttes af Danmarks Naturfredningsforening, Greenpeace, WWF
Verdensnaturfonden, Danmarks Restauranter og Cafeer (DRC),
Fiskerikajen, Kystfisker Kompagniet, Low Impact Fishers of Europe (LIFE)
Nogle af organisationerne, der støtte dette forslag, har også indsendt andre forslag. Det
er fordi, dette forslag ikke er udtømmende for de enkelte medunderskriveres meninger
eller mærkesager - og fordi forslaget ikke løser alle de problemer og udfordringer, som
Østersøen og dens fiskere står overfor. Men de underskrivende organisationer er enige i,
at dette forslag er et stort og vigtigt skridt i den rigtige retning.
Danmarks Restauranter og Cafeer (DRC) er den største repræsentant for landets
restauranter og cafeer. DRC er medunderskriver, fordi de ønsker at vise en bred
opbakning fra restauratørerne til at fremme et mere skånsomt og bæredygtigt fiskeri i
Danmark, der er med til at sikre bedre råvarer og en mere bæredygtig produktion. Det er
for DRC en vigtig dagsorden, så vi også i fremtiden kan servere flotte, friske, danske fisk.
Igennem
DRC’s
brancheinitiativ, Restauratørernes Garantiordningen (REGA), arbejder
restauratører systematisk og målrettet på at drive ansvarlig virksomhed inden for
rammerne af FN’s og
OECD’s
retningslinjer. Det betyder, at alle REGA-virksomhederne
arbejder fokuseret på at forbedre deres sociale, miljø- og klimamæssige samt økonomiske
bundlinje. Initiativet nyder stor opmærksomhed i branchen, såvel som blandt branchens
leverandører og gæster, og det er vores oplevelse, at denne dagsorden vil få øget fokus
både i og uden for branchen i de kommende år. Det centrale omdrejningspunkt i
restaurationsbranchen er selvsagt fødevarer og høj kvalitet. At fremme fiskeriet med
skånsomme redskaber gennem dette forslag er et signal om den retning, som vi mener, at
fremtidens fødevareproduktion skal gå.
Resume af forslag
Med faldende kvoter på særligt torsk er det vigtigt at fiske kvoten på den mest
hensigtsmæssige måde for både fiskebestandene, den marine natur og økonomien.
Det anbefale derfor, at der sker en gradvis omlægning til skånsomt fiskeri i område 22 og
dele af område 24 i vestlige Østersø.
1
 EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 44: Kopi af MOF alm. del - bilag 63: Henvendelse af 24/10-20 fra Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri om omlæg fiskeriet i vestlige Østersø til skånsomt fiskeri
Torsk er en af de vigtigste arter for fiskeriet i vestlige Østersø. Størstedelen (45 %) af torsk,
der blev landet fra den vestlige Østersø i 2019, var under 1. kg. og de blev solgt for imellem
9 og 12 kroner kiloet. Dette er ikke en økonomisk hensigtsmæssig måde at fiske en lille kvote
på.
I 2019 stod trawl og vodfiskeri med fartøjer over 15 meter for over halvdelen af landingerne
(53 %) af torsk i vestlige Østersø. Langt størstedelen (66 %) af landingerne fra disse fartøjer
var torsk under 1 kg.
I det skånsomme kystfiskeri udgør de små torsk under 10 % af landingerne, og større torsk
udgør langt størstedelen af landingerne.
Ved at fiske skånsomt og målrettet efter større torsk og lade de små torsk blive i vandet kan
landingsværdien af den danske kvote således forøges betragteligt. Samtidig vil en
omlægning til skånsomt fiskeri give mindre discard, mindre slid på naturen og en reduktion
i CO2 for den landede fisk.
Tal fra fiskerikontrollens viser, at bifangsten af fisk under mindstemålet er minimal i de
skånsomme fiskerier i vestlige Østersø sammenlignet med det øvrige fiskeri.
56 kontroller udført af fiskerikontrollen af det bundslæbende fiskeri viste i 2019 en samlet
bifangst af fisk under mindstemålet på 3180 kg. I de 48 kontroller af det skånsomme
kystfiskeri var der samlet 29,2 kg. fisk under mindstemålet.
Forslag: Vestlige Østersø skal fiskes med skånsomme redskaber
Kvoterne på torsk i den vestlige Østersø er i en årrække blevet reduceret. I 2007, året hvor
omsættelige kvoter blev introduceret i det demersale fiskeri, var kvoten på torsk i vestlige
Østersø på 26.700 tons. For 2021 anbefaler Det internationale Havundersøgelsesråd, ICES,
en kvote på 4635 tons. En femtedel af hvad kvoten var for bare 13 år siden. Rekrutteringen
af torsk svigter, og de herskende forhold i Østersøen gør, at vi nok ikke kan forvente den
samme mængde torsk i området som tidligere. Torsk er en af de vigtigste arter i vestlige
Østersø. Den er vigtig for fiskeriet, men også for økosystemet, hvor torsken er en nøgleart.
På grund af indførslen af omsættelige kvoter og de nu reducerede torskekvoter er der en
faldende beskæftigelse i fiskeriet med konsekvens for de lokalområder, hvorfra der er fiskeri.
Jo mindre den samlede kvote er, jo mere væsentligt bliver det, at den fiskes mest
hensigtsmæssigt. Både ift. landingsværdi og antal individer samt ift. til bestandens
genopretting. Det er vigtigt, at fiskeriet udføres på en måde, der sikrer den højeste værdi for
kvoten og samtidig sikrer bæredygtige bestande.
Med en faldende bestand af torsk er det derfor vigtigt, at der fiskes efter de fisk, der giver
den højeste værdi, og at der ikke fiskes efter de meget store fisk, der bidrager mest til
genopretning af bestanden. Dette fordi de store gamle torsk producerer flere og bedre æg
end yngre torsk.
Det skånsomme garnfiskeri fanger næsten ingen fisk under mindstemålet og fisker selektivt
efter de mellemstore torsk, der giver den højeste værdi, og som bestandsmæssigt er mest
2
 EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 44: Kopi af MOF alm. del - bilag 63: Henvendelse af 24/10-20 fra Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri om omlæg fiskeriet i vestlige Østersø til skånsomt fiskeri
2270575_0003.png
hensigtsmæssige at fiske efter. Det ørige fiskeri fanger i langt højere grad små torsk under 1.
kg., der landes til en meget lav pris.
Fordi det skånsomme fiskeri fanger de mellemstore fisk og ikke de små, fanger de også færre
fisk på kvoten (se tabel 2 og tabel 3).
Det skånsomme fiskeri kan samtidig bidrage til at løse klimakrisen, da de skånsomme
fiskerier har et lavere energiforbrug pr. landet tons fisk sammenlignet med det øvrige fiskeri
efter de samme arter. Derudover er det skånsomme fiskeri mere skånsomt over for naturen
på havbunden.
Ved at fremme det skånsomme fiskeri kan man dermed få mere værdi ud af den mindre
torskekvote, mindske presset på både torskebestand og den marine natur samt bidrage til
målsætningerne på klimaområdet.
For at sikre både fiskeri, natur og bestande i vestlige Østersø anbefales det at:
Der sker en gradvis omlægning til skånsomt fiskeri
1
i område 22 og 24.
Område 22 skal i 2025 være fuldt omlagt til skånsomt fiskeri. I område 24 skal
en del af områdets vestlige del være forbeholdt skånsomt fiskeri. Hele område
24 ud til 12 sømil fra kysten skal være forbeholdt skånsomt fiskeri.
Omlægningen skal ske gradvist og med støtte fra
EU’s
Hav, Fiskeri og
Akvakulturprogram for 2021-2027 (EHFAF).
Allerede fra 2021 bør der indføres tiltag, der på sigt kan føre til det ønskede. Fra 2021
anbefales således at:
-
-
Beskyttelsen af gydende torsk i vestlige Østersø videreføres med de samme rammer
som i 2020.
Kun bifangster af torsk i område 24. En maksimal bifangstprocent af torsk på 10 %.
Evt. en opdeling af området, så der kan tillades et direkte skånsomt fiskeri efter torsk
i områdets vestlige del.
I reguleringsbekendtgørelsens § 27 fremgår det, at i ICES underområde 22 må
motorkraften ikke overstiger 221 kW/300 HK - denne begrænsning skal overholdes.
Tredoble tildelingen af torsk til kystfiskerordningen i vestlige Østersø fra 136
‰
til
408
‰.
Hvis der er behov, tildeles også yderligere rødspætter.
Der indføres en baglimit på torsk, der effektivt reducerer presset fra det rekreative
fiskeri på torskebestanden, så længe bestanden er presset - særligt i gydeperioden.
-
-
-
Det skånsomme fiskeri skal bruges som et værktøj til at have et økonomisk og miljømæssigt
bæredygtigt fiskeri i vestlige Østersø og samtidig sikre, at Danmark lever op til
1
Som defineret i reguleringsbekendtgørelsens bilag 15.
3
 EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 44: Kopi af MOF alm. del - bilag 63: Henvendelse af 24/10-20 fra Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri om omlæg fiskeriet i vestlige Østersø til skånsomt fiskeri
2270575_0004.png
målsætningerne i fiskeripolitikkens Artikel 2
2
. Et skånsomt kystfiskeri vil bidrage til at sikre
Danmarks indfrielse af Verdensmålene (Særligt 14 og 12) samt bidrage til EU-
Kommissionens Biodiversitetsstrategi (KOM (2020) 380) og Farm to Fork strategi (KOM
(2020) 381).
Fiskeripolitikkens Artikel 17 giver Danmark mulighed for at lave denne prioritering ved
tildeling af fiskerimuligheder, idet der her ligger en klar opfordring til medlemslandene om
at tildele fiskerimuligheder på baggrund af miljømæssig, sociale og økonomiske hensyn
samt give incitamenter til fiskerier, der anvender selektive fiskeredskaber eller bruger
fiskeriteknikker med nedsat indvirkning på miljøet - såsom reduceret energiforbrug eller
påvirkning af habitater.
De øvrige medlemslande rundt om Østersøen har de samme.
En omlægning skal også gælde de øvrige fiskerier i vestlige Østersø som fx
rødspættefiskeriet.
Brislinge- og sildefiskeriet udtager hvert år store mængder biomasse fra både den vestlige
og østlige Østersø. Der mangler videnskabelig evaluering af både bifangster af torsk (både
yngel og større torsk) i brislingefiskeriet samt en evaluering af, hvad udtag af så store
mængder biomasse betyder for et relativt simpelt og lukket system som Østersøen. For at
opnå et bæredygtigt fiskeri og en økosystembaseret forvaltning er der behov for at se på
samspillet imellem de pelagiske fiskerier og torskebestanden.
De pelagiske fiskerier kan i udgangspunktet fortsætte, men der bør igangsættes forskning,
der kortlægger, om dette fiskeri forhindrer en vækst i torskebestanden - og man bør i højere
grad se på, om der kan ske forædling af produkterne, så disse kan afsættes direkte til
konsum, hvor det ikke sker i dag.
Med den kommende statslige mærkningsordning for skånsomt fanget fisk
”NaturSkånsom”
vil priserne på fisk fra de skånsomme fiskerier kunne øges over en årrække. Denne merpris
vil yderligere hjælpe fiskere i vestlige Østersø til at få en højere pris for de landede fisk.
Tidsplan:
2020:
•
Det undersøges, hvor mange hjemmehørende fartøjer i område 22 og 24, der fisker
med demersalt trawl, og det estimeres, hvad det ville koste at omlægge denne del af
flåden til skånsomt fiskeri. Hjemmehørende defineres som at minimum 50 % af
indtægten skal stamme fra fiskeri i vestlige Østersø (der kan evt. ses på en anden
definition).
2
Navnlig:
”gradvis
eliminere
udsmid”, ”
bidrage til at give dem, der er afhængige af fiskeriet, en rimelig levestandard, idet
der tages hensyn til kystnært fiskeri og socioøkonomiske
aspekter”, ”fremme
det kystnære fiskeri under hensyn til de
socioøkonomiske
aspekter”
samt
”
være i samklang med Unionens miljølovgivning, navnlig med målet om at opnå en god
miljøtilstand inden udgangen af
2020”
4
 EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 44: Kopi af MOF alm. del - bilag 63: Henvendelse af 24/10-20 fra Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri om omlæg fiskeriet i vestlige Østersø til skånsomt fiskeri
2270575_0005.png
Det operationelle program for den danske implementering af
EU’s
Hav, Fiskeri og
Akvakulturprogram for 2021-2027 udformes på en måde, der sikrer de nødvendige
midler til en omstilling af fiskeriet. Det er blandt andet muligt i EU reglerne at støtte
kystfiskeri med op til 100 % (10297/19, Annex 3), men også ved implementeringen af
landingsforpligtigelsen er der midler at hente.
•
•
Motorkraftbegrænsningen i område 22 kontrolleres herfra og fremadrettet.
Der udfærdiges en vision for områdets fiskeri, som regeringen kan arbejde ud fra, og
som kan opnå flertal i Folketinget.
2021:
•
Tildelingerne af torsk og rødspætte til den beskyttede kystfiskerordning øges med en
mekanisme, der sikrer, at kvoten går til de skånsomme fiskerier (se ovenfor).
Konsultationer med de øvrige lande med kvoter i området påbegyndes (via
BALTFISH) med henblik på at opnå regional enighed om en vision og en fælles
indstilling til Kommissionen om en køreplan for 100 % skånsomt fiskeri i område 22
og større områder til skånsomt fiskeri i område 24. Afsæt kan være den procedure,
der beskrives i den flerårige plan for Østersøen (EU) 2016/1139) med målet om at
leve op til planens målsætninger (Artikel 3).
3
•
Finansiering:
EU er forpligtet til at begrænse tabet af biodiversitet samt at bevare og genoprette
økosystemerne. I EU Kommissionens meddelelse om biodiversitetsstrategien 2030 fremgår
det, at der i forbindelse med strategien vil blive set på, hvordan brugen af bundslæbende
fiskeredskaber kan forenes med biodiversitetsmålene, eftersom
”fiskeri
med disse redskaber
er den aktivitet, der skader havbunden
mest”.
Det fremgår derudover af meddelelsen, at
EU’s
Hav, Fiskeri og Akvakulturprogram for 2021-2027
bør støtte omstillingen til mere
selektive og mindre skadelige fisketeknikker. En del af finansieringen til omlægningen kan
således findes her.
I det nuværende program har støtten til skånsomt fiskeri været begrænset. Den primære
årsag hertil er programmets rammer, men der mangler fortsat en analyse af, hvorfor
fiskerifonden ikke har ført til en større omlægning af dansk fiskeri henimod mere skånsomt
og selektivt fiskeri. Større trawlfartøjsejere får ofte støtte til nye selektive trawlredskaber
3
Den flerårige forvaltningsplan skal bidrage til opnåelse af fiskeripolitikkens artikel 2; bidrage til elimineringen af udsmid
ved, at uønskede fangster undgås og reduceres i videst muligt omfang; sikre, at de betingelser, der er beskrevet i deskriptor
3 i bilag I til direktiv 2008/56/EF, opfyldes, og b) bidrage til opfyldelsen af andre relevante deskriptorer i bilag I til nævnte
direktiv i forhold til den rolle, som fiskeriet spiller i opfyldelsen heraf. Af relevante deskriptorer som der i denne
sammenhæng findes relevante kan nævnes: 1: Biodiversiteten er opretholdt. Kvaliteten og forekomsten af habitater samt
udbredelsen og tætheden af arter svarer tilde fremherskende fysiografiske, geografiske og klimatiske forhold; 6:
Havbundens integritet er på et niveau, der sikrer, at økosystemernes struktur og funktioner bevares, og at især bentiske
økosystemer ikke påvirkes negativ.
5
 EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 44: Kopi af MOF alm. del - bilag 63: Henvendelse af 24/10-20 fra Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri om omlæg fiskeriet i vestlige Østersø til skånsomt fiskeri
2270575_0006.png
støttet gennem det nuværende program som et driftstilskud
4
. Dette er et tilskud, som det
skånsomme fiskeri ikke har, fordi adgangen hertil er begrænset - selvom de mindre fartøjer
også har udgifter til redskaber og fisker meget selektivt. Det er oplagt, at man under det
kommende program opprioriterer det nødvendige skift til skånsomt fiskeri, så der er lige og
fair konkurrence: Programmet bør blive mere
”grønt”.
Bidrag fra aktører
•
Forskningsinstitutioner kan bidrage i form af økonomiske analyser, før forslaget
implementeres. Både for fiskeriet, men også for beskæftigelsen og de afledte effekter af
mere kystfiskeri på fx turismen herunder lystfiskerturisme.
Forskning kan bidrage til modelleringer og analyser af, hvordan en omlægning kan
gavne naturen, fiskebestandene i Østersøen og fiskeriets klimabelastning samt overvåge
naturens og fiskebestandenes tilstand ved implementering af forslaget.
Kommuner, restauranter, cafeer, forhandlere af fisk og virksomheder med mad og
oplevelser i centrum kan inddrages i en fortælling om fisk og kystfiskerliv i vestlige
Østersø som noget særligt. Der skal skabes en god historie, det kan bidrage til lokal
beskæftigelse og bæredygtig udvikling.
•
•
Baggrund og fakta
FSK-PO fik den 14. maj 2020 data fra Fiskeristyrelsen, der viser andelen af fisk under
mindstemålet i de last haul kontroller, der blev udført i vestlige Østersø i 2019. Last haul er
en kontrol, hvor en fiskerikontrollør er ombord på fartøjet og kan tjekke, hvad der er i nettet,
når det kommer op af vandet.
Der blev udført i alt 104 last haul kontroller i området i 2019. 56 af disse kontroller blev
udført i det bundslæbende fiskeri (aktiv demersal), og 48 kontroller blev udført det
skånsomme fiskeri (passiv demersal). I de 48 kontroller af det skånsomme fiskeri var der
samlet 29,2 kg. fisk under mindstemålet. I de 56 kontroller af det bundslæbende fiskeri var
der i alt 3180 kg. fisk under mindstemålet.
Som det fremgår af Fig. 1 herunder, er der tale om store forskelle imellem kontrollerne i det
bundslæbende fiskeri. Det overordnede billede er dog, at det skånsomme fiskeri er en meget
vigtig spiller, hvis Danmark skal leve op til fiskeripolitikkens målsætningen om at minimere
bifangst.
4
Fiskeristyrelsen, 2019, Evaluering af det danske hav-og fiskeriudviklings-program 2014-2020.
6
 EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 44: Kopi af MOF alm. del - bilag 63: Henvendelse af 24/10-20 fra Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri om omlæg fiskeriet i vestlige Østersø til skånsomt fiskeri
2270575_0007.png
Fisk under mindstemålet opgjort i kilo, i 56 last haul kontroller i
bundslæbende fiskeri, 2019, vestlige Østersø
1.125,0
900,0
675,0
450,0
225,0
0,0
Rødspætte
Torsk
Rødspætte Rødspætte Rødspætte Rødspætte Rødspætte Rødspætte Rødspætte
Skrubbe
Fig. 1. kilde Fiskeristyrelsen last haul kontroller i 2019.
Det skånsomme fiskeri lander højværdifisk
FSK-PO har ligeledes fået indsigt i hvilket sorteringer af torsk, der landes af hvilke fartøjer i
vestlige Østersø. Landingerne for 2019 fremgår af Tabel 1 herunder.
2019
Garn og liner 12 - 15 m.
Garn og liner over 15 m.
1
920
2.031
2
10.841
13.126
152.561
17.602
43.063
20.876
6.444
400
264.913
3
24.389
47.300
255.096
124.552
266.600
31.990
27.863
1.288
779.078
4
22.640
10.019
345.094
78.534
332.475
17.577
75.453
5.270
887.062
5
1.529
3.179
77.716
189.130
1.252.385
34.374
52.208
6.090
1.616.612
9
2.017
15.832
18.476
3.323
2.865
1.511
8.006
1.169
53.198
Total
62.335
91.488
856.346
413.931
1.899.595
106.701
170.891
14.264
3.615.552
Garn og liner under 12
m.
7.403
Trawl og vod 12 - 15 m.
Trawl og vod over 15 m.
790
2.207
Trawl og vod under 12 m. 373
Ukendt redskab
Øvrige under 12 m.
I alt
917
47
14.688
Tabel 1. Landinger af torsk fra vestlige Østersø. Tabellen viser størrelsesfordelingen på forskellige segmenter i
2019, i sum af levende vægt i kilo.
7
 EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 44: Kopi af MOF alm. del - bilag 63: Henvendelse af 24/10-20 fra Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri om omlæg fiskeriet i vestlige Østersø til skånsomt fiskeri
2270575_0008.png
SORTERINGER:
5’er
torsk vejer imellem 300 gram og et kilo;
4’er
torsk vejer 1-2 kilo;
3’er
torsk vejer 2-4 kilo,
2’er
torsk vejer 4-7 kilo,
1’er
torsk vejer over 7 kg.
Som det fremgår af Tabel 1, stod
”trawl
og vod over 15
meter”
i 2019 for over halvdelen af
landingerne (53 %), i vestlige Østersø. Langt størstedelen (66 %) af den torsk, der blev landet
af dette segment, var i 2019 5er torsk; altså fisk under 1 kg.
For det skånsomme fiskeri er billedet meget anderledes. De skånsomme fiskerier (garn og
line) lander kun 28 % af den samlede mængde, men her udgør 5’er torsk kun knap 10 % af
landingerne, og større torsk (over str. 5) udgør størstedelen af landingerne. De skånsomme
kystfiskere sætter deres garn målrettet efter de større og mere værdifulde torsk
(3’er
og
4’er).
De før omtalte last haul kontroller viser, at fangst af fisk under mindstemålet i de
skånsomme fiskerier er meget begrænset. Det, der landes af de skånsomme fiskerier, er
dermed et godt udtryk for, hvad der rent faktisk fiskes.
Priser
I 2019 blev en del af torskefangsterne fra indre farvande handlet på Hvide Sande Auktion.
Fig. 2. herunder viser gennemsnitspriserne for torsk fra indre farvande på de forskellige
sorteringer i 2019.
Fig. 2. Gennemsnitspriser, Hvide Sande Auktion, 2o19.
Som det fremgår, indbringer
5’er
torsk mindre end de øvrige sorteringer. Faktisk kan
værdien fordobles ved at lade torsken blive i vandet, til den er blevet en
3’er
torsk.
Andelen af
5’er
torsk handlet på Hvide Sande auktion er mindre end den landede mængde
5’er torsk fra vestlige Østersø. Derudover landes og handles der også
5’er
torsk fra område
24, der hører til indre farvande. De
”manglende” 5’er
torsk handles heller ikke på de øvrige
auktioner. Der
”mangler”
altså minimum 1432 tons 5’er torsk på auktionen i 2019 (1616 tons
(landet)
–
184 tons (solgt via Hvide Sande Auktion) = 1432 tons).
8
 EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 44: Kopi af MOF alm. del - bilag 63: Henvendelse af 24/10-20 fra Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri om omlæg fiskeriet i vestlige Østersø til skånsomt fiskeri
2270575_0009.png
Dette skyldes, at en stor del af
5’er
torskene handels af opkøbere udenom auktionerne.
Opkøberne fastsætter prisen som auktionsprisen på Hvide Sande Auktion minus 20% i
omkostninger. Dvs. en gennemsnitspris ca. 9,50 kr. i stedet de ca. 12 kr. på auktionen. Langt
størstedelen af
5’er-torskene
i vestlige Østersø handles således til omkring 9,50 kr. kiloet.
Situationen i 2019 var dermed, at størstedelen (45 %) af fangsterne i vestlige Østersø bestod
af
5’er
torsk, der er solgt til en pris imellem 9 og 12. kroner kiloet.
Det skånsomme fiskeri fanger færre torsk til en højere pris
Fordi de skånsomme kystfiskere fanger større fisk, fiskes der færre fisk på kvoten anvendt
af disse fiskerier. De skånsomme kystfiskere tager altså færre fisk op af vandet for samme
kvote, og de får mere for den fisk de tager op.
Sortering
3er
4er
5er
Pris/kg/kr.
25,36
18,92
12,07
Kilo handlet i
alt
Omsætning/kr.
149.708
126176
184.144
3.796.595
2.387.250
2.222.618
Gennemsnit/fi
sk/kg
Antal fisk
3
1,5
0,5
49.903
84.117
368.288
Tabel 2. Udregning på værdi og antal torsk fra indre farvande, solgt på Hvide Sande Auktion i 2019.
Som det fremgår af Tabel 2, solgtes der på Hvide Sande Auktion i 2019 knap 50.000 stk.
3’er
torsk til en værdi af 3,8 millioner kroner, samtidig med at der blev solgt knap 370.000
5’er
torsk til en samlet værdi af 2,2 millioner kroner.
Det vil sige, at der blev solgt ca. 320.000 individuelle torsk mere i sortering 5 end i sortering
4 i 2019, men alligevel tjente fiskerne 33% eller 1,2 mil. Kr. mere på
3’erne.
I Tabel 3 herunder er sammenligningen lavet ved landing af den samme mængde på de tre
sorteringer. Landingen er sat til 1000 kg torsk.
Sortering
3’er
4’er
Pris/kg/kr. Kilo
Gennemsnit
Omsætning/kr. /fisk/kg
Antal fisk
25,36
1.000
25.360
3
333
18,92
1.000
18.920
1,5
667
9
 EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 44: Kopi af MOF alm. del - bilag 63: Henvendelse af 24/10-20 fra Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri om omlæg fiskeriet i vestlige Østersø til skånsomt fiskeri
2270575_0010.png
5’er
12,07
1.000
12.070
0,5
2000
Tabel 3. omsætning og antal fisk i de forskellige sorteringer ved en landing på auktionen på 1000 kg.
Som det fremgår, får man dobbelt så meget værdi ud af 1000 kg, hvis de landes som
3’er
torsk i stedet for
5’er
torsk, og samtidig landes langt færre individer.
Som forklaret på side 8, så sælges langt størstedelen af
5’er
torsk til omkring 9 kroner kiloet
udenom auktionerne.
Det skånsomme fiskeri fanger primært de mellemstore torsk, hvilket giver både højere pris,
for den samme mængde kvote samt et mindre udtag af individer fra bestanden.
Øresund som et godt eksempel
Hvis fiskeriet fisker målrettet efter de helt store torsk, kan det skabe en uheldig situation,
hvor fiskeriet udøver et højt selektionspres på fiskebestandens største individer. Dette er
ikke hensigtsmæssigt, da de største og ældste torsk producerer flere og bedre æg. I Øresund
fiskes der udelukkende med skånsomme redskaber. Her ser man ikke, at det skånsomme
fiskeri har udøvet et selektionspres. Her findes tværtimod en sund bestand af torsk med en
sund størrelsesfordelingen imellem store og små. Ifølge forskere hænger dette blandt andet
sammen med, at der udelukkende fiskes med skånsomme redskaber.
5
Skånsomt fiskeri: mindre CO2 udledning og mindre slid på den marine natur
DTU Aqua udgav i 2014 rapporten
”Miljøskånsomhed
og økologisk bæredygtighed i dansk
fiskeri”
6
. Heri fremgår det, at fiskeri med skånsomme redskaber har en mindre negativ
påvirkning af havbundens natur og struktur, et mindre udsmid, samt at de skånsomme
fiskerier generelt har en bedre energieffektivitet end aktive redskaber målt som
energiforbrug per landet værdi. En opsummering kan ses i Figur 3 herunder.
5
Large-sized cod at a historic low in the Baltic Sea. Baltic Sea Centre, Stockholm University, 2017.
Link.
6
Miljøskånsomhed og økologisk bæredygtighed i dansk fiskeri Af Henrik Gislason, Jørgen Dalskov, Grete E. Dinesen,
Josefine Egekvist, Ole Eigaard, Niels Jepsen, Finn Larsen, Louise K. Poulsen, Thomas Kirk Sørensen og Erik Hoffmann
10
 EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 44: Kopi af MOF alm. del - bilag 63: Henvendelse af 24/10-20 fra Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri om omlæg fiskeriet i vestlige Østersø til skånsomt fiskeri
2270575_0011.png
Fig. 3. Fra
”Miljøskånsomhed
og økologisk bæredygtighed i dansk
fiskeri”.
At de skånsomme fiskerier er mere brændstofeffektive er også tidligere påvist af Københavns
Universitet, der konkluderer, at de mest brændstofeffektive fartøjsgrupper i dansk fiskeri er
garn-krog fiskeri, samt notfiskeri.
7
Notfiskeri er stimefiskeri efter arter, som kystfiskerne
ikke fisker efter og dermed ikke sammenligneligt. Københavns Universitet konkluderede i
samme rapport, at det ikke kan udelukkes, at fiskeriets totale brændstofforbrug kan
reduceres ved at tilskynde til mere garn-krog fiskeri, samt til notfiskeri med fartøjer længere
end 40 meter.
Ved at omstille til skånsomt fiskeri i vestlige Østersø kan fiskeriet altså bidrage til at
reducerer det danske klimaaftryk.
NOTE:
Ovenstående forslag indeholdt i tidligere versioner desværre fejl. I tidligere versioner fremgik det, at der var
foretaget 55 last haul kontroller i
”aktiv demersal”.
Det korrekte antal er 56. Det fremgik også tidligere at der
var foretaget 49 last haul kontroller i
”passiv demersal”.
Det korrekte antal kontroller er 48.
Derudover fremgik det i tidligere versioner at de tal for fordelingen af fangsten i sorteringer pr.
fartøjssegment omhandlede område 22. Dette er ikke korrekt i det data der fremgår af tabel 1, side 7. dækker
over hele den vestlige Østersø.
7
Nielsen, M., & Ståhl, L., (2012). Aspekter af grøn omstilling i dansk fiskeri, 13 s., maj 17, 2012. FOI Udredning, Nr.
2012/20
11