EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 656: Beskæftigelsesministerens talepapir vedr. forelæggelsen i Europaudvalget af rådsmøde beskæftigelse m.v. 14/6-21

Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del Bilag 656
Offentligt

TALE

Materiale til forelæggelse for FEU den 10.

juni 2021

Det talte ord gælder

4. juni 2021

J.nr. 2021 - 3814

CAPI

Tak for ordet, formand.

Jeg vil i dag forelægge de temaer, som vi skal

drøfte på rådsmødet

for EU’s beskæftigelses-

socialministre mandag den 14. juni i Luxembourg.

Jeg vil fortælle om de otte emner på dagsordenen,

som falder under mit ressortområde.

De forelægges alle udvalget til orientering.

[Forslag til direktiv om passende mindsteløn-

ninger i den Europæiske Union]

Lad mig starte med en velkendt og højprioriteret

sag: direktivforslaget om passende mindstelønnin-

ger.

Det portugisiske formandskab har erkendt, at de

ikke på nuværende tidspunkt kan indfri deres am-

bitioner om at få forslaget vedtaget i Rådet. Derfor

er sagen

ikke

sat på dagsordenen til generel indstil-

ling

–

men i stedet som fremskridtsrapport og poli-

tisk debat.

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 656: Beskæftigelsesministerens talepapir vedr. forelæggelsen i Europaudvalget af rådsmøde beskæftigelse m.v. 14/6-21

Det er godt, vil jeg skynde mig at tilføje.

[Fremskridtsrapporten]

Fremskridtsrapporten skal hverken forhandles eller

godkendes på rådsmødet

–

den er alene formand-

skabets mulighed for at gøre status.

Fremskridtsrapporten gengiver de væsentligste

problemstillinger og medlemsstaternes overord-

nede holdninger. Blandt andet fremgår det tyde-

ligt, at en række medlemsstater ønsker forsikringer

for, at direktivforslaget ikke giver individuelle ret-

tigheder.

[Politisk debat]

På rådsmødet skal vi have en politisk drøftelse om

forslaget.

Her vil jeg igen fremhæve, at forslaget ikke er en

blomst groet i vores have, og at vi i stedet ser an-

dre muligheder for at fremme passende mindste-

lønninger i Europa. Det er helt afgørende, at der

bliver skabt sikkerhed for, at direktivet ikke vil un-

derminere den danske model.

Vi har fokus på, at direktivet ikke kan give indivi-

duelle rettigheder i forhold til minimumsløn. Det

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 656: Beskæftigelsesministerens talepapir vedr. forelæggelsen i Europaudvalget af rådsmøde beskæftigelse m.v. 14/6-21

gælder direktivets artikel 1, som beskriver direkti-

vets formål og afgrænsninger og artikel 11, som

handler om særlige klage- og tvistbilæggelsespro-

cedurer i forhold til løn.

Vi mener jo slet ikke, at der er hjemmel i traktaten

til individuelle rettigheder ved fastsættelse af løn.

Det vil vi have skrevet tydeligere i teksten, for at

der ikke senere skal komme såkaldt dynamiske

tolkninger fra EU-Domstolen.

Fastsættelse af lønniveauet er et nationalt anlig-

gende, og i Danmark er det arbejdsmarkedets par-

ter, der uden regeringens indblanding fastsætter

lønniveauet gennem kollektive overenskomster.

Det skal parterne kunne blive ved med.

Derfor vil jeg også fremhæve vigtigheden af, at

parternes autonomi skal respekteres. Det er særligt

relevant i artikel 4 om overenskomstdækning.

Jeg har set Kommissionens bemærkning til den

samme bekymring i Folketingets begrundede udta-

lelse. Her fremhæver Kommissionen, at medlems-

staten jo kan overlade det til parterne at implemen-

tere direktivet. Det er en pointe, som vi savner, at

Kommissionen kommer tydeligere frem med, også

i Rådets arbejdsgruppe.

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 656: Beskæftigelsesministerens talepapir vedr. forelæggelsen i Europaudvalget af rådsmøde beskæftigelse m.v. 14/6-21

Samtidigt vil jeg på rådsmødet tilkendegive, at løn

aftalt mellem parterne pr. definition har et pas-

sende niveau, og at løn fastsat i danske overens-

komster derfor ikke skal vurderes i EU-systemet.

[Videre strategi]

Som det fremgår, har vi fra dansk side fortsat en

række bekymringer og ubesvarede spørgsmål.

Vi arbejder tæt sammen med Sverige om at på-

virke selve direktivteksten, så den giver så få ska-

devirkninger på den danske model som muligt

–

hvis et direktiv altså ender med at blive vedtaget

på et tidspunkt.

Men jeg vil gerne

–

endnu engang

–

slå fast, at re-

geringen

fortsat

er imod et direktivforslag på dette

område. Også selvom vi aktivt søger indflydelse

på teksten.

Derfor samarbejder vi fortsat aktivt med de øvrige

medlemsstater, der også er skeptiske af den ene el-

ler anden grund. Min svenske kollega og jeg har

taget initiativ til et møde i denne kreds, der blev

afholdt i går. Her var der enighed om, at der fortsat

er udfordringer med Kommissionens forslag.

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 656: Beskæftigelsesministerens talepapir vedr. forelæggelsen i Europaudvalget af rådsmøde beskæftigelse m.v. 14/6-21

I forbindelse med rådsmødet vil jeg desuden drøfte

sagen med en række ministerkollegaer. Blandt an-

det kollegaer fra Frankrig og Spanien. Og sammen

med Sverige skal jeg mødes med den kommende

slovenske formand.

Før jeg runder af om mindsteløn, vil jeg gentage,

hvad jeg har sagt før: Uanset hvordan direktivfor-

slaget måtte udvikle sig

–

så har vi fortsat mulig-

hed for at stemme nej i sidste ende. Derudover vil

vi fortsat kunne anlægge et såkaldt annullations-

søgsmål ved EU-Domstolen, hvis vi vurderer, at et

endeligt direktiv går for langt i forhold til trakta-

ten.

Det vil afhænge af en samlet vurdering, som jeg

selvfølgelig vil forelægge for udvalget, når og hvis

et forhandlingsoplæg bliver aktuelt.

Om den videre proces i Rådet kan jeg oplyse, at

det slovenske formandskab vil arbejde for at opnå

enighed i Rådet under deres formandskab. De pla-

ner vil jeg få uddybet, når jeg

–

som nævnt

–

sam-

men med min svenske kollega også mødes med

den slovenske minister under rådsmødet.

Jeg vil fortsat holde udvalget orienteret om rele-

vante udviklinger i sagen og kan forsikre jer om, at

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 656: Beskæftigelsesministerens talepapir vedr. forelæggelsen i Europaudvalget af rådsmøde beskæftigelse m.v. 14/6-21

vi fra regeringens side fortsat gør

alt,

hvad vi kan

for at sikre den danske model.

[Forslag til direktiv om bindende løngennem-

sigtighedstiltag]

Jeg vil nu gå videre til at orientere om forslaget

om at

styrke overholdelsen af EU’s ligelønsprincip

gennem løngennemsigtighed og håndhævelsesme-

kanismer, som jeg også tidligere har orienteret ud-

valget om.

Forslaget er på dagsorden i form af en fremskridts-

rapport

–

en rapport, som jeg på rådsmødet vil

kvittere for og tage til efterretning.

[Status]

Under det portugisiske formandskab har der været

fem arbejdsgruppemøder i regi af Rådet, hvor

medlemsstaterne har haft mulighed for at stille af-

klarende spørgsmål.

Spørgelysten til det meget detaljerede forslag har

været stor. Derfor har det kun været muligt at have

en førstelæsning af 11 ud af de i alt 34 artikler i

forslaget.

Alle medlemsstater

–

herunder Danmark

–

har

fortsat fastholdt deres undersøgelsesforbehold for

teksten.

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 656: Beskæftigelsesministerens talepapir vedr. forelæggelsen i Europaudvalget af rådsmøde beskæftigelse m.v. 14/6-21

[Regeringens

holdning]

Hvad angår regeringens holdning, så støtter vi op

om EU’s ligelønsprincip

og ambitionen om et

samfund, hvor mænd og kvinder reelt har lige mu-

ligheder, og hvor løn ikke afhænger af køn.

Samtidig ser regeringen med bekymring på detal-

jeringsgraden i forslaget. Flere elementer synes

umiddelbart svært forenelige med den danske mo-

del, hvor løndannelsen i vidt omfang er overladt til

arbejdsmarkedets parter. Det gælder særligt blandt

forslagets meget detaljerede bestemmelser om

håndhævelse og tilsyn.

Regeringen vil være optaget af at værne om den

danske model og af at skabe respekt for parternes

rolle og autonomi. Vi vil arbejde for, at eventuelt

nye tiltag kan implementeres gennem kollektive

aftaler og på at tilpasse nye krav, så de i højere

grad passer ind i et dansk setup.

Jeg forventer, at vi ser ind i et længerevarende for-

handlingsforløb, hvor der kan gå endnu en rum tid,

før Rådet har en tekst at tage stilling til.

Jeg ser frem til tæt samarbejde med Folketinget -

også i denne sag.

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 656: Beskæftigelsesministerens talepapir vedr. forelæggelsen i Europaudvalget af rådsmøde beskæftigelse m.v. 14/6-21

[Opfølgning på det sociale topmøde i Porto og

næste skridt for EPSCO-Rådet]

På rådsmødet skal vi også drøfte opfølgning på det

sociale topmøde d. 7. maj i Porto.

Formandskabet har lagt op til, at drøftelsen skal

handle om:

1) Social genopretning efter COVID-19;

2) Fastsættelsen af nationale mål, der skal bi-

drage til de samlede EU-målsætninger;

3) Fremtiden for det europæiske semester.

På Porto-topmødet blev der blandt andet udtrykt

opbakning til de tre europæiske 2030-mål, som jeg

forelagde udvalget den 6. maj. De tre mål vedrører

områder, der er helt centrale i gen-opretningen,

nemlig beskæftigelse, opkvalificering og bekæm-

pelse af fattigdom.

Med udgangspunkt i de to førstnævnte vil jeg på

rådsmødet bidrage med de danske erfaringer med

at håndtere pandemien.

Gennem trepartsaftaler og brede aftaler med i Fol-

ketinget har vi i Danmark formået at holde hånden

under beskæftigelsen og samtidig investeret mas-

sivt i opkvalificering.

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 656: Beskæftigelsesministerens talepapir vedr. forelæggelsen i Europaudvalget af rådsmøde beskæftigelse m.v. 14/6-21

Som nævnt vil drøftelsen på rådsmødet også

handle om fastsættelsen af nationale mål, der skal

bidrage til de overordnede EU-mål om beskæfti-

gelse, opkvalificering og reduktion af fattigdom.

Jeg vil understrege, at både de europæiske 2030-

mål og eventuelle nationale mål er politiske mål-

sætninger, der ikke er bindende, og som ikke tilfø-

rer flere kompetencer til EU. Derudover er det fri-

villigt, om man vil fastsætte nationale mål.

På rådsmødet vil jeg betone, at de nationale mål-

sætninger skal tage udgangspunkt i de enkelte lan-

des situationer.

For eksempel ligger Danmark højt både hvad an-

går beskæftigelse og opkvalificering, og derfor er

pladsen til forbedringer tilsvarende mindre.

I forhold til fremtiden for det europæiske semester

vil jeg fremhæve, at ESPCO-rådet fortsat bør ind-

drages i de beskæftigelsesmæssige og sociale

aspekter af semestret.

[Det Europæiske Semester 2021]

Under semesterpunktet skal EPSCO-rådet vedtage

to fælles udtalelser fra Beskæftigelseskomitéen og

Socialkomitéen.

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 656: Beskæftigelsesministerens talepapir vedr. forelæggelsen i Europaudvalget af rådsmøde beskæftigelse m.v. 14/6-21

Den første udtalelse handler om semesterprocessen

i 2021 og gør status over arbejdet i de to komitéer

gennem det seneste år.

Regeringen vurderer, at udtalelsen giver et retvi-

sende billede af arbejdet i de to komitéer og kan

derfor støtte udtalelsen.

Den anden udtalelse fra komitéerne handler om

Kommissionens forslag til en revideret social re-

sultattavle.

Resultattavlen er et analytisk værktøj, der offent-

liggøres hvert år

som en led i ”Den fælles beskæf-

tigelsesrapport”. Den består i dag af 14 hovedindi-

katorer og en række sekundære indikatorer.

Med udtalelsen tilslutter EPSCO-rådet sig, at re-

sultattavlen udvides med fire nye hovedindikatorer

inden for: læring, børnefattigdom, beskæftigelse

blandt personer med handicap og udgifter til bolig.

Samtidigt fremgår det, at landene endnu ikke er

nået til enighed om Kommissionens forslag til nye

sekundære indikatorer.

Regeringen ser positivt på, at ændringen bl.a. har

til formål at afspejle EU’s nye 2030-mål

inden for

deltagelse i læring i resultattavlen.

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 656: Beskæftigelsesministerens talepapir vedr. forelæggelsen i Europaudvalget af rådsmøde beskæftigelse m.v. 14/6-21

Men regeringen ser også behov for yderligere tek-

niske afklaringer og flere drøftelser af de nye se-

kundære indikatorer.

På den baggrund kan regeringen støtte vedtagelsen

af udtalelsen.

[Hovedbudskaberne i Socialkomitéen og Kom-

missionens fælles rapport om pension]

På rådsmødet skal EPSCO-rådet også vedtage ho-

vedbudskaberne i Socialkomitéen og Kommissio-

nens fælles rapport om pension.

Hovedbudskaberne peger på tværgående tendenser

og udfordringer i EU-landene på pensionsområdet.

Men de dykker altså ikke ned i de enkelte lande.

Regeringen kan byde det analytiske arbejde vel-

komment, men det er fortsat vigtigt for regeringen

at understrege, at den nationale kompetence på

pensionsområdet accepteres fuldt ud.

Med de ord kan regeringen støtte hovedbudska-

berne.

[Rådskonklusioner om telearbejde]

På rådsmødet skal vi også vedtage rådskonklusio-

ner om telearbejde

–

eller hjemmearbejde, som vi

vil kalde det.

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 656: Beskæftigelsesministerens talepapir vedr. forelæggelsen i Europaudvalget af rådsmøde beskæftigelse m.v. 14/6-21

Rådskonklusionerne handler om, hvad vi kan gøre

for at forbedre arbejdsforholdene på hjemmear-

bejdspladser henset til den store stigning i hjem-

mearbejde som følge af pandemien.

Rådskonklusionerne fokuserer på, hvordan vi gen-

nem erfaringsudveksling med andre lande, med

indspil fra arbejdsmarkedets parter og Kommissio-

nens analyser kan adressere de negative og

fremme de positive sider af hjemmearbejde.

Regeringen støtter, at vi skal adressere ulemperne

og samtidig få det meste ud af fordelene ved hjem-

mearbejde

–

som meget tyder på vil være en ud-

bredt arbejdsform også efter pandemiens ophør.

Regeringen kan derfor støtte rådskonklusionerne.

[Rådskonklusioner om de socioøkonomiske

konsekvenser af COVID-19 for ligestilling]

Et andet sæt rådskonklusioner, som vi skal ved-

tage, handler om de socioøkonomiske konsekven-

ser af COVID-19 for ligestilling.

Rådskonklusionerne fremhæver, at pandemien har

forværret ligestillingen på nogle områder.

Rådskonklusionerne opfordrer derfor til at arbejde

for at fremme reelt lige muligheder for mænd og

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 656: Beskæftigelsesministerens talepapir vedr. forelæggelsen i Europaudvalget af rådsmøde beskæftigelse m.v. 14/6-21

kvinder i forbindelse med genopretningen, hvilket

regeringen finder positivt.

Regeringen kan derfor støtte rådskonklusionerne.

[Politisk debat om social dialog og kollektive

forhandlinger]

Sidste punkt på EPSCO-dagsordenen er en politisk

debat om social dialog og kollektive forhandlinger.

Formandskabet har udarbejdet et bredt debatoplæg

med fokus på blandt andet genopretning, kapaci-

tetsopbygning, samt hvordan vi sikrer organisering

og overenskomstdækning af telearbejdere samt

folk i atypiske ansættelsesforhold.

I mit indlæg på rådsmødet vil jeg blandt andet

fremhæve det gode og konstruktive samarbejde re-

geringen har haft med parterne i forbindelse med

covid-pandemien.

For så vidt angår spørgsmålet om kapacitetsopbyg-

ning, har Danmark og Sverige udarbejdet et non

paper med bud på, hvordan man kan fremme so-

cial dialog og styrke national kapacitet. Oplægget

er tidligere sendt til udvalget.

Fra dansk side bidrager vi meget gerne aktivt til at

fremme social dialog i Europa gennem erfarings-

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 656: Beskæftigelsesministerens talepapir vedr. forelæggelsen i Europaudvalget af rådsmøde beskæftigelse m.v. 14/6-21

udveksling og gensidig læring. Danmark er et rig-

tigt godt eksempel på, at det virker, hvis man giver

parterne magt, for så tager de ansvar. Det er samti-

digt vigtigt, at parternes autonomi respekteres.

Endelig vil jeg tilkendegive, at vi ser frem til de to

nye initiativer fra Kommissionen, hvor det ene

skal sikre,

at EU’s konkurrenceretlige regler ikke

er til hinder for, at platformsarbejdere indgår kol-

lektive overenskomster, og det andet skal med-

virke til ordentlige arbejdsforhold for platformsar-

bejdere. Jeg vil understrege, at det i Danmark er

arbejdsmarkedets parter, der på nationalt plan sik-

rer løn- og arbejdsvilkår.

Men jeg vil klart tilkendegive, at vi er imod indfø-

relsen af en tredje gruppe, altså en gruppe der

hverken er lønmodtagere eller selvstændige.

[Eventuelt]

Til slut vil jeg gå

til punktet ”eventuelt”.

På rådsmødet forventer formandskabet at give sta-

tus på diverse aktuelle sager. Lad mig fremhæve

to, der er væsentlige set fra et dansk perspektiv.

[Forordning 883]

Den første er revision af forordning 883 om koor-

dination af sociale sikringsordninger.

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 656: Beskæftigelsesministerens talepapir vedr. forelæggelsen i Europaudvalget af rådsmøde beskæftigelse m.v. 14/6-21

Jeg forventer, at formandskabet vil oplyse, at man

har afholdt trilog-forhandlinger om sagen den 1.

marts 2021, og at Europa-Parlamentet og Rådet

fortsat

har svært ved at nå til enighed. Det er der-

for fortsat usikkert, hvornår der kan indgås en en-

delig aftale.

Det kompromisforslag, der i øjeblikket ligger på

forhandlingsbordet, er set med danske øjne ikke

balanceret. Indtil der foreligger en endelig aftale,

arbejder regeringen for at trække aftalen så meget

som muligt i retning af de danske ønsker.

[Direktivet om kønslig ubalance i bestyrelser]

Formandskabet vil også give en status på direkti-

vet om kønsbalance i bestyrelser.

Danmark har været en del af et blokerende min-

dretal mod direktivet siden 2012. Der foreligger

ikke et nyt forslag til direktivet. Derfor har den

danske position ikke ændret sig.

Danmark har været - og er fortsat - imod direktiv-

forslaget, som man finder griber unødigt ind i virk-

somhedernes almindelige ledelsesret, og er for

ufleksibelt for virksomhederne.

[Frokostdrøftelse om LGBTIQ-strategi]

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 656: Beskæftigelsesministerens talepapir vedr. forelæggelsen i Europaudvalget af rådsmøde beskæftigelse m.v. 14/6-21

Endelig har det portugisiske formandskab uden for

den formelle dagsorden inviteret til en uformel fro-

kostdrøftelse om Kommissions LGBTIQ-strategi.

Her vil jeg fremhæve, at Danmark støtter op om

Kommissionens LGBTIQ-strategi, og at vi er be-

kymrede over den stigende modstand mod LGBTI

personers lige rettigheder.

Jeg vil også fremhæve, at jeg i forbindelse med

den internationale dag mod homo- og transforbi

–

IDAHOT den 17. maj deltog i et polsk webinar ar-

rangeret af Kommissionen om LGBTI-ligestilling i

EU, og at jeg også var medunderskriver af et fæl-

les europæisk ministerindlæg om vigtigheden af, at

EU står vagt om menneskerettigheder og LGBTI

personers vilkår

–

et indlæg, der blev bragt i flere

større europæiske aviser, og som 14 andre ministre

underskrev.

Tak for ordet.