Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del Bilag 122
Offentligt
2306875_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
16. december 2020
J nr.
2020 - 4920
Orientering om foreløbige emissionsopgørelser for skov
Der arbejdes løbende med metodeudvikling, der har betydning for de historiske
emissionsopgørelser og dermed også reduktionsbehovet forbundet med at
skulle indfri klimalovens målsætninger. Dertil kommer, at der kan ske ændringer
i FN’s retningslinjer for udarbejdelse af drivhusgasopgørelserne.
Opgørelserne i sektoren for danske jorder, skove og anden arealanvendelse
(LULUCF-sektoren) udarbejdes af DCE ved Århus Universitet, der er forpligtet til
årligt at indberette Danmarks nationale emissionsopgørelser til EU og FN.
I forlængelse heraf kan jeg til udvalgets orientering oplyse, at Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet, som led i udarbejdelsen af de årlige drivhusgasopgørel-
ser, er blevet bekendt med, at emissionsopgørelserne for skov forventes at blive
justeret som følge af en metodetilpasning indført hos IGN ved Københavns Uni-
versitet, der leverer emissionsdata for skov til DCE.
Opgørelsen er på nuværende tidspunkt foreløbig, og der pågår derfor aktuelt et
arbejde med at konsolidere metoden og kvalificere og kvalitetssikre opgørelsen.
Denne proces kan have væsentlig betydning for opgørelsen, hvorfor der endnu
ikke foreligger en konsolideret opgørelse. Udvalget vil blive orienteret, når tal-
lene er tilstrækkeligt konsolideret.
Udvalget indkaldes desuden til en teknisk gennemgang af udviklingen i Dan-
marks opgørelser af drivhusgasudledninger samt en gennemgang af metodear-
bejdet i LULUCF-sektoren.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/1