Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del Bilag 164
Offentligt
2324576_0001.png
Høringsnotat
Center
Center for Grøn Omstilling
Team
El og kritisk infrastruktur
Dato
26. januar 2021
J nr.
2019-3959
Kontor/afdeling
FOR / LAN
Dato
07-12-2020
J nr.
2019-90526
/EKO, AKHE
Høringsnotat vedr. udkast til ændring af bekendtgørelse om
systemansvarlig virksomhed og anvendelse af eltransmissionsnettet m.v.
I det følgende vil de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar blive
gennemgået efterfulgt af ministeriets bemærkninger for hvert emne.
Bemærkningerne er markeret med kursiv. For detaljerede oplysninger om svarenes
indhold henvises der til de fremsendte høringssvar, som kan ses på
Høringsportalen.
Høringssvarene har berørt følgende emner:
Høringsnotat........................................................................................................... 1
1. Undtagelse af ydelser fra markedsbaseret anskaffelse ........................... 2
1.1. Ydelser der dækkes via fuldt integrerede netkomponenter ................... 2
1.2. Ikkefrekvensrelaterede systembærende ydelser .................................. 3
1.3. Andre ydelser ....................................................................................... 3
2. Markedsbaseret anskaffelse og udbud .................................................... 4
2. 1. Ikkefrekvensrelaterede systembærende ydelser ................................. 4
2.2. Teknologisk udvikling ........................................................................... 4
2.3. Omkostningseffektivitet og gennemsigtighed ....................................... 5
2.4. Udbud
–
offentlig annoncering.............................................................. 6
3. Energinets varetagelse af energilageraktiviteter ...................................... 6
3.1. Energinets direkte og indirekte varetagelse af energilageraktiviteter .... 6
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
T: +45 3392 6700
E: [email protected]
www.ens.dk
Side 1/8
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 164: Justerede bekendtgørelser som følge af lovforslag om implementering af EU’s elmarkedsdirektiv (L 67)
2324576_0002.png
3.2. Eksisterende energilageranlæg ............................................................ 6
3.3. Transmissionstariffer ............................................................................ 7
4. Hurtig tilførsel af reaktiv strøm................................................................. 7
Ud over de ændringer i bekendtgørelsen, som høringssvarene har givet anledning
til, er der foretaget ændringer af mindre betydning, herunder præciseringer og
redaktionelle ændringer.
1. Undtagelse af ydelser fra markedsbaseret anskaffelse
1.1. Ydelser der dækkes via fuldt integrerede netkomponenter
Dansk Energi bemærker, at afgrænsningen i § 19, stk. 2, nr. 1, hvorefter ydelser
der dækkes via fuldt integrerede netkomponenter undtages fra kravet om
anskaffelse via markedsbaserede metoder, forekommer uklar og upræcis. Dansk
Energi spørger til, hvilke ydelser der f.eks. tænkes dækket via fuldt integrerede
netkomponenter, og om der er tale om ydelser, der rent teknisk kan leveres via
fuldt integrerede netkomponenter, eller om der er tale om ydelser, der rent faktisk i
dag leveres via fuldt integrerede netkomponenter. Dansk Energi spørger endvidere,
om undtagelsen dækker den samlede ydelse eller kun de delmængder, der leveres
eller kan leveres fra fuldt integrerede netkomponenter. Dansk Energi bemærker, at
der kan rejses spørgsmål til, om en generel undtagelse af disse ydelser fra
elmarkedsdirektivets markedsgørelseskrav i artikel 40, stk. 5 i det hele taget kan
indsættes i bekendtgørelsen. Hvis der indsættes en undtagelse, bør denne være
betinget af en godkendelse fra Forsyningstilsynet i situationer, hvor undtagelsen
konkret søges anvendt, på lige fod med øvrige ikkefrekvensrelaterede
systembærende ydelser. Såfremt undtagelsen alene gælder en konkret og faktisk
leveret mængde fra en fuldt integreret netkomponent i dag, bør dette fremgå af §
19, stk. 2, nr. 1.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet bemærker, at hvor Energinet har et behov for en ydelse, som kan
dækkes via en fuldt integreret netkomponent, så vil der ikke efterfølgende være et
krav om markedsgørelse for pågældende ydelse. Ved bestemmelsen undtages de
dele af en ydelse, der leveres via fuldt integrerede netkomponenter. Det
bemærkes, at elmarkedsdirektivets artikel 40, stk. 5 vedrører
ikkefrekvensrelaterede systembærende ydelser, hvorfor denne bestemmelse er
implementeret ved § 19, stk. 2, nr. 2, der vedrører ikkefrekvensrelaterede
systembærende ydelser, og ikke i § 19, stk. 2, nr. 1, som vedrører fuldt integreret
netkomponenter. For så vidt angår undtagelsen af ydelser, der leveres af fuldt
integrerede netkomponenter, undtages disse i tråd med elmarkedsdirektivets artikel
40, stk. 7, hvorefter Forsyningstilsynet ikke skal godkende en undtagelse af
ydelser, der leveres af fuldt integrerede netkomponenter fra kravet om anskaffelse
Side 2/8
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 164: Justerede bekendtgørelser som følge af lovforslag om implementering af EU’s elmarkedsdirektiv (L 67)
2324576_0003.png
via markedsbaserede metoder. Forsyningstilsynet skal alene godkende en
undtagelse af ikkefrekvensrelaterede systembærende ydelser fra kravet om
anskaffelse via markedsbaserede metoder i tråd med elmarkedsdirektivets artikel
40, stk. 4.
1.2. Ikkefrekvensrelaterede systembærende ydelser
Dansk Energi anfører, at den nuværende systemansvarsbekendtgørelses krav til
markedsgørelse af systemydelser i udgangspunktet omfatter alle ydelser, inklusive
ikkefrekvensrelaterede systembærende egenskaber. Dette understøtter politiske
ønsker om en markedsdrevet udvikling af det danske elsystem, hvor
markedsmekanismer tilskynder konkurrence og skaber tydelige prissignaler og
derved sikrer, at Energinets behov for ydelser også på langt sigt fremskaffes på
omkostningseffektiv vis. Derfor forekommer det inkonsistent, hvis
Forsyningstilsynet jf. § 19, stk. 2, nr. 2 samt § 20 a priori kan meddele en generel
fritagelse for visse ikkefrekvensrelaterede systembærende ydelser, uden at dette
beror på en markedstest af den pågældende ydelse. Energistyrelsen bedes i
høringsnotatet redegøre for baggrunden herfor, herunder hvordan det kan påvirke
den danske forsyningssikkerhed og omkostningerne hertil på langt sigt, hvis der a
priori indføres generelle undtagelser fra kravet om markedsgørelse.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet bemærker, at ikkefrekvensrelaterede systembærende ydelser undtages
fra kravet om anskaffelse via markedsbaserede metoder, hvis Forsyningstilsynet
vurderer, at en markedsbaseret anskaffelse af pågældende ydelse ikke er
omkostningseffektiv. Denne undtagelse gennemfører elmarkedsdirektivets artikel
40, stk. 5. For så vidt angår ikkefrekvensrelaterede systembærende ydelser, har
direktivet ikke foreskrevet en markedstest. Det er op til Forsyningstilsynet at
vurdere, hvorvidt Forsyningstilsynet ønsker at træffe afgørelse om at undtage en
type ikkefrekvensrelaterede systembærende ydelser i en konkret ansøgning fra
Energinet, hvis Energinet på baggrund af en ansøgning kan påvise, at en bestemt
ikkefrekvensrelaterede systembærende ydelser ikke er omkostningseffektiv at
markedsgøre, f.eks. kortslutningseffekt. Det kan i visse tilfælde medføre unødige
administrative omkostninger for både Forsyningstilsynet og Energinet, hvis
Energinet altid skal foretage enkeltvise ansøgninger, hvis Energinet med rimelighed
kan påvise, at det ikke vil være omkostningseffektivt at markedsgøre pågældende
type ikkefrekvensrelaterede systembærende ydelse. Det vil i sidste ende være
Forsyningstilsynets vurdering, om det vil give mening at behandle en ansøgning om
en type ikkefrekvensrelaterede systembærende ydelse, eller om Forsyningstilsynet
vurderer, at det giver bedre mening at modtage en ansøgning per ydelse.
1.3. Andre ydelser
Side 3/8
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 164: Justerede bekendtgørelser som følge af lovforslag om implementering af EU’s elmarkedsdirektiv (L 67)
2324576_0004.png
Dansk Energi beder Energistyrelsen uddybe i høringsnotatet, hvilke ydelser der
påtænkes undtaget efter § 19, stk. 2, nr. 3. Dansk Energi er ikke bekendt med
ydelser anskaffet med henblik på opretholdelse af elforsyningssikkerheden, der
hverken er frekvensrelaterede (balanceringsydelser) eller ikkefrekvensrelaterede.
Ministeriets bemærkninger:
For så vidt angår systemansvarsbekendtgørelsens § 19, stk. 2, nr. 3, som undtager
’andre ydelser
som ikke er mulige at markedsgøre, og som ikke er
ikkefrekvensrelaterede systembærende ydelser eller balanceringsydelser’ fra
kravet om anskaffelse via markedsbaserede metoder, bemærkes, at denne
bestemmelse søger at favne ydelser, som efter den nugældende
systemansvarsbekendtgørelse ikke bliver markedsgjort,
hvorefter Energinet ’så vidt
muligt’
skal anvende markedsbaserede metoder. Der er tale om ydelser, som ikke
er omfattet af definitionen på en ikkefrekvensrelaterede systembærende ydelse og
som ikke er en balanceringsydelse, og hvor det ikke giver mening at markedsgøre
pågældende ydelse. Inerti til stabilisering af regionale net vil f.eks. kunne falde ind
under denne undtagelse fra kravet om markedsgørelse.
2. Markedsbaseret anskaffelse og udbud
2. 1. Ikkefrekvensrelaterede systembærende ydelser
Dansk Energi foreslår, at § 23, stk. 3 formuleres helt parallelt til § 19, stk. 3 i udkast
til bekendtgørelse om varetagelse af netvirksomhedsaktiviteter for at sikre
konsistens på tværs af Energinet og netvirksomhederne i fastsættelsen af tekniske
specifikationer. Dvs. § 23, stk. 3 foreslås formuleret således:
”Fastsættelsen af de
tekniske specifikationer og standardiserede markedsprodukter skal ske i tæt
samarbejde med netvirksomheder og under åben og gennemsigtig inddragelse af
alle kvalificerede markedsdeltagere, på grundlag af de relevante markeders
tekniske karakteristika.”
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet bemærker, at der i bekendtgørelsens § 23, stk. 3 fremgår en pligt til at
inddrage relevante markedsaktører via høring. Ministeriet har dog valgt at indsætte
en formulering i tråd med det foreslåede, hvori der fortsat fremgår en pligt for
Energinet til at foretage en offentlig høring.
2.2. Teknologisk udvikling
Wind Denmark er enig i implementeringen af eldirektivets bestemmelser i udkastet
til systemansvarsbekendtgørelsen. Fritagelsen fra udbud for ydelser leveret fra fuldt
integrerede netkomponenter vil understøtte en omkostningseffektiv grøn omstilling,
minimere forvridningen af det indre marked for energi ved varetagelsen af
forsyningssikkerheden og vil sikre, at driften af elsystemet understøtter de
Side 4/8
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 164: Justerede bekendtgørelser som følge af lovforslag om implementering af EU’s elmarkedsdirektiv (L 67)
2324576_0005.png
klimapolitiske målsætninger. Bekendtgørelsen vil desuden muliggøre, at samfundet
får størst mulig nytte af den teknologiske udvikling, der er sket med vindmøller
igennem de seneste mere end 10 år, hvor moderne vindmøller understøtter
spændingen ved kortslutninger i elsystemet. Det er afgørende, at reguleringen af
det fremtidige elsystem med en højere grad af decentral produktion, tager hensyn
til den teknologiske udvikling i moderne vindmøller, som vil stå for hovedparten af
elproduktionen i Danmark fremadrettet.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet bemærker, at nærværende ændringer i systemansvarsbekendtgørelsen
er foretaget med henblik på at sikre en korrekt gennemførelse af
elmarkedsdirektivet. Derudover er der allerede i dag taget hensyn til den
teknologiske udvikling. Det følger af den nugældende § 19, stk. 3, som ved
bekendtgørelsens ikrafttræden vil fremgå af § 19, stk. 4, at Energinet skal sikre en
omkostningseffektiv tilvejebringelse af ydelser på lang sigt ved i videst mulig
omfang at skabe rammer for transparente, ikke-diskriminerende og
teknologineutrale markeder.
2.3. Omkostningseffektivitet og gennemsigtighed
Landbrug & fødevarer finder det vigtigt at få præciseret reglerne for
energilageraktiviteter, herunder hvad Energinet må og ikke må i forhold til
lageraktiviteter. Tilsvarende i forhold til hvilke ydelser
transmissionssystemoperatøren skal markedsgøre via udbud og hvilke ydelser, der
er undtaget fra markedsgørelse i forhold til elforsyningssikkerheden. For Landbrug
& Fødevarer er det vigtigt, at Energi drives meget omkostningseffektivt. Landbrug &
Fødevarer bakker op om markedsbaserede metoder og markedsbaseret
anskaffelse af Energinets behov for ydelser til opretholdelse af
elforsyningssikkerheden. Landbrug & Fødevarer fremhæver, at det i denne
sammenhæng er vigtigt, at der er fuld gennemsigtighed i de markedsmæssige
metoder. Landbrug & Fødevarer noterer tillige, at Forsyningstilsynet kan træffe
afgørelser om undtagelser, hvis en markedsbaseret anskaffelse af en ydelse ikke
er omkostningseffektiv.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet bemærker, at reglerne om energilageraktiviteter, herunder hvad
Energinet må og ikke må, er søgt præciseret bedst muligt, inden for
elmarkedsdirektivets rammer. Derudover bemærkes, at der allerede i dag fremgår
regler af systemansvarsbekendtgørelsen om omkostningseffektivitet og
gennemsigtighed, som ligeledes vil gælde fremover. Det følger af den nugældende
§ 19, stk. 3, som ved bekendtgørelsens ikrafttræden vil fremgå af § 19, stk. 4, at
Energinet skal sikre en omkostningseffektiv tilvejebringelse af ydelser på lang sigt
ved i videst mulig omfang at skabe rammer for transparente, ikke-diskriminerende
og teknologineutrale markeder. De nye regler forventes ligeledes at fremme
Side 5/8
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 164: Justerede bekendtgørelser som følge af lovforslag om implementering af EU’s elmarkedsdirektiv (L 67)
2324576_0006.png
omkostningseffektivitet og gennemsigtighed.
2.4. Udbud
–
offentlig annoncering
Vestas henviser til systemansvarsbekendtgørelsens § 46, stk. 1, nr. 3, hvorefter
Forsyningstilsynet på baggrund af en begrundet ansøgning fra Energinet kan træffe
afgørelse om tilladelse til, at Energinet kan varetage energilageraktiviteter, hvis
følgende betingelser alle er opfyldt. Efter nr. 3 er en af betingelserne, at Energinet
har gennemført et åbent, gennemsigtigt og ikke forskelsbehandlende udbud,
hvorefter ingen aktør er blevet tildelt retten til at varetage energilageraktiviteter eller
er i stand til at levere sådanne ydelser rettidigt og til en rimelig pris.
Vestas’
bemærker hertil, at det i denne proces bør sikres, at nye aktører, der ikke
sædvanligvis arbejder med Energinet, gøres opmærksomme på disse udbud f.eks.
ved offentlig annoncering.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet bemærker, at der er krav til, at processen foretages via et åbent,
gennemsigtigt og ikke forskelsbehandlende udbud. Herved skal Energinet sikre, at
der foretages et offentligt tilgængeligt udbud, således at alle relevante aktører kan
byde.
3. Energinets varetagelse af energilageraktiviteter
3.1. Energinets direkte og indirekte varetagelse af energilageraktiviteter
Forsyningstilsynet bemærker, at det er uklart, hvad der i § 45 menes med
Energinet. Energinet skal underlægges ny økonomisk regulering. Vil
energilageraktiviteten skulle ligge i et reguleret selskab eller i et nyoprettet
datterselskab?
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet bemærker, at reglerne om Energinets varetagelse af
energilageraktiviteter, gælder både for Energinets direkte ejerskab som for
selskaber som Energinet direkte eller indirekte udøver kontrol i.
3.2. Eksisterende energilageranlæg
Vestas fremhæver § 48, stk. 1, nr. 1 i systemansvarsbekendtgørelsen, hvorefter
følger, at § 47 ikke finder anvendelse på den sædvanlige afskrivningsperiode for
nye batterilageranlæg, for hvilke Energinet har truffet en endelig
investeringsbeslutning senest den 31. december 2023, forudsat at pågældende
batterilageranlæg senest den 31. december 2025 stationært er tilsluttet
transmissionsnettet.
Vestas’ bemærker hertil, at denne forskelsbehandling af anlæg
er uhensigtsmæssig. Reglerne for varetagelse af ellagringsanlæg i det danske
Side 6/8
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 164: Justerede bekendtgørelser som følge af lovforslag om implementering af EU’s elmarkedsdirektiv (L 67)
2324576_0007.png
elnet bør være ens og derved uafhængige af investeringstidspunktet og
tilslutningstidspunktet.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet bemærker, at pågældende dato er fastsat i tråd med
elmarkedsdirektivets ordlyd i artikel 54, stk. 5. Der er ikke i direktivet fastsat en
mulighed for at fravige denne dato. Denne dato er således fastsat på forhånd i
direktivet og skal gennemføres i dansk ret i tråd hermed.
3.3. Transmissionstariffer
Dansk fjernvarme bifalder, at Energinet ikke kan varetage energilageraktiviteter.
Dansk Fjernvarme må dog påpege, at Energinet, uanset de ikke varetager selve
lagringen, i høj grad kan påvirke, hvorledes den overskydende danske
elektricitetsproduktion lagres. Det sker via prioritering og etablering af elforbindelser
til lande med vandmagasiner. Fritagelsen for at betale transmissionstariffer for
elektricitet. som eksporteres ud af de danske prisområder, som danske
lageroperatører må betale ved indenlandsk lagring, har reelt udkonkurreret danske
lagerløsninger. Danske lagerløsninger opstår ikke, uanset ændringer i denne
bekendtgørelsen, før denne forvridning afskaffes eller nulstilles.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet bemærker, at de nye bestemmelser i systemansvarsbekendtgørelsen
vedrørende energinets ejerskab af energilageringsaktiviteter ikke vedrører tariffer.
Tarifering af grænseoverskridende elektricitetsstrømme er reguleret på europæisk
plan og kan derfor ikke ændres i bekendtgørelsesform.
4. Hurtig tilførsel af reaktiv strøm
Dansk Energi beder Energistyrelsen om at uddybe i høringsnotatet eller
bekendtgørelsen, hvad ”hurtig tilførsel af reaktiv strøm” i § 4 konkret betyder.
Dansk Energi spørger, om det er i forbindelse med en fejl i elnettet, hvor et anlæg
skal kunne levere en hurtig fejlstrøm f.eks. som i forordningen RfG (2016/631)
artikel 20, stk. 2 litra b, eller om der er tale om andre situationer.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet bemærker, at i forhold til Dansk Energis spørgsmål vedrørende hurtig
tilførsel af reaktiv strøm og hurtig fejlstrøm, omtaler direktivet flere typer af ikke-
frekvensrelaterede systembærende ydelser med relevans for dette, 1)
spændingsregulering i statisk tilstand, 2) hurtig tilførsel af reaktiv strøm og 3)
kortslutningsstrøm. Ministeriets forståelse er, at spændingsregulering i statisk
tilstand omhandler den statiske tilstand i nettet, hvor spændingsreguleringen
planlægges og håndteres på baggrund af en given driftssituation, herunder
spændingsregulering på komponenter samt statisk reaktiv effektkompensering.
Side 7/8
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 164: Justerede bekendtgørelser som følge af lovforslag om implementering af EU’s elmarkedsdirektiv (L 67)
2324576_0008.png
Hurtig tilførsel af reaktiv strøm omhandler den dynamiske spændingsregulering i
driftssituationen, hvor driftssituationen afviger grundet fejl, kortslutninger, udfald,
pludselige ubalancer eller lignende, og hvor der opstår et pludseligt behov for
spændingsregulering i driftssituationen, som kan håndteres gennem hurtig tilførsel
af reaktiv effekt. Kortslutningsstrøm omhandler fejlstrøm i forbindelse med
kortslutninger. Det rette niveau af kortslutningsstrøm i systemet er afgørende for
spændingsforløbet under en fejl og ved kobling med komponenter. Det bemærkes,
at der er en betydelig sammenhæng mellem disse ydelser, og de derfor ikke kan
ses som uafhængige ydelser eller egenskaber.
Bestemmelser om markedsindkøb af ikkefrekvensrelaterede systembærende
ydelser omhandler netvirksomhedernes og Energinets behov og indkøb og ikke
specifikt krav til anlæg efter forordningerne RfG
1
, DCC
2
, SOGL
3
, Energinets
tekniske forskrifter eller
–
fremadrettet og inden for nærmere fastlagte grænser -
netvirksomhedernes tekniske krav for adgang til tilslutning i distributionsnettet.
Såfremt anlæg er forpligtet til at reagere eller levere efter disse regler om
tilslutningsbetingelser, anses dette ikke efterfølgende som et behov for
netvirksomheden eller Energinet, som skal indkøbes via markedsbaserede
metoder.
Kommissionens forordning (EU) 2016/631 af 14. april 2016 om fastsættelse af netregler om krav til
nettilslutning for produktionsanlæg
2
Kommissionens forordning (EU) 2016/1388 af 17. august 2016 om fastsættelse af netregler om
nettilslutning af forbrugs- og distributionssystemer
3
Kommissionens forordning nr. 2017/1485 af 2. august 2017 om fastsættelse af retningslinjer for drift af
elektricitetstransmissionssystemer
1
Side 8/8