Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del Bilag 164
Offentligt
2324579_0001.png
Høringsnotat
Center
Center for Grøn Omstilling
Team
El og kritisk infrastruktur
Dato
26. januar 2021
J nr.
2019-3959
Kontor/afdeling
FOR / LAN
Dato
02-12-2020
J nr.
2019-90526
/jbr
Høringsnotat vedr. udkast til bekendtgørelse om Forsyningstilsynets overvågning af
det indre marked for el og naturgas m.v.
I det følgende vil de indkomne høringsvar blive gennemgået efterfulgt af ministeriets
bemærkninger. Bemærkningerne er markeret med kursiv. For detaljerede oplysninger om
svarenes indhold henvises der til de fremsendte høringssvar, som kan ses på
Høringsportalen.
Energistyrelsen har modtaget høringssvar vedr. bekendtgørelse om Forsyningstilsynets
overvågning af det indre marked for el og naturgas m.v. fra:
Dansk Energi
bemærker, at bekendtgørelsen bør give mulighed for, at en tredjepart kan
gøre indsigelse i tilfælde af, at en enighed mellem Forsyningstilsynet og en anden
regulerende myndighed er i strid med elmarkedsdirektivet.
Energistyrelsen
bemærker, at elmarkedsdirektivet ikke forudsætter en særlig rekursadgang
for tredjeparter ifm. gennemførelsen i national ret af artikel 62, stk. 1, litra f.
Af hensyn til korrekt implementering af ovennævnte bestemmelse gennemføres en sådan
bestemmelse derfor ikke.
Forsyningstilsynet
bemærker, at det fremstår uklart, hvad der menes med Energinet i § 2.
Energistyrelsen må gerne præcisere om der med Energinet menes moderselskabet eller
datterselskaberne, der er hvile-i-sig-selv reguleret?
Energistyrelsen
bemærker, at Forsyningstilsynet har rejst tilsvarende spørgsmål ifm.
høringen af lovforslag L 99 om ændring af lov om Energinet, lov om elforsyning og lov om
naturgasforsyning (Ændring af formålsbestemmelsen for Energinet, ny transparent proces
for Energinets investeringer og ny fremsynet økonomisk regulering af Energinet m.v.)
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
T: +45 3392 6700
E: [email protected]
www.ens.dk
Side 1/2
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 164: Justerede bekendtgørelser som følge af lovforslag om implementering af EU’s elmarkedsdirektiv (L 67)
2324579_0002.png
Energistyrelsen bemærker på linje med høringsnotatet til førnævnte lovforslag, at der med
anvendelsen af begrebet ”Energinet”
som udgangspunkt forstås moderselskabet samt
virksomhedens helejede datterselskaber.
Landbrug og Fødevarer
finder det principielt vigtigt, at der sker en koordination med andre
EU-landes energireguleringsmyndigheder om grænseoverskridende forhold på el- og
gasområdet. Konkret finder de, at betegnelsen systemdriftsregionen bør præciseres
nærmere. I forhold til § 4 bemærkes det, at mulige yderligere opgaver og
beslutningsbeføjelser, som ministeren kan tildele det regionale koordinationscenter, fremstår
noget uklart i forhold til både mulige opgaver og beslutningsbeføjelser.
Energistyrelsen
bemærker, at betegnelsen systemdriftsregion i elmarkedsdirektivet svarer
til betegnelsen systemdriftsområde i elmarkedsforordningen, hvor der også er fastsat regler
om afgrænsningen af regionen/området. Energistyrelsen vurderer derfor, at det vil være
uhensigtsmæssigt at præcisere betegnelsen nærmere i bekendtgørelsen, da det vil kunne
have karakter af dobbeltregulering ift. elmarkedsforordningen.
Hvad angår bekendtgørelsens § 4 bemærkes det, at der er tale om en gennemførsel af
elmarkedsdirektivets art. 62, stk. 1, litra e. Det kan tilføjes, at det forekommer
hensigtsmæssigt, at den regulerende myndighed i det land, hvor det regionale
koordinationscenter er placeret, samarbejder med de øvrige regulerende myndigheder i
systemdriftsregionen om at foreslå beføjelser til sig selv fra den relevante myndighed, frem
for at søge at opnå nye beslutningsbeføjelser på egen hånd.
TEKNIQ Arbejdsgiverne
foreslår, at Forsyningstilsynet også skal føre tilsyn med
aggregatorerne. TEKNIQ Arbejdsgiverne finder det ønskværdigt, hvis der også føres tilsyn
med aggregatorerne, da der ellers er en vis bekymring for området og udviklingen i området
for aggregering.
Energistyrelsen
vurderer, at regler vedrørende tilsyn med aggregatorvirksomheder mest
hensigtsmæssigt placeres i bekendtgørelse om elhandelsvirksomheders,
aggregatorvirksomheders og kollektive elforsyningsvirksomheders opgaver og forpligtelser i
forbindelse med aggregering af aktive kunders elektricitetsforbrug og
–produktion
(aggregeringsbekendtgørelsen).
Der henvises derfor til reglerne om tilsyn i aggregeringsbekendtgørelsen.
Side 2/2