Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del Bilag 164
Offentligt
2324590_0001.png
Høringsnotat
Kontor/afdeling
FOR / LAN
Dato
26 januar 2021
J nr.
2019-90526
/JKZ/JGE
HØRINGSNOTAT
Høringsnotat vedr.
udkast til
bekendtgørelse om elhandelsvirksomheders,
aggregatorvirksomheders og kollektive elforsyningsvirksomheders opgaver og
forpligtelser i forbindelse med aggregering af aktive kunders elektricitetsforbrug og
–
produktion (Aggregeringsbekendtgørelsen)
I det følgende vil de væsentligste punkter i de indkomne høringsvar blive gennemgået
efterfulgt af Energistyrelsens bemærkninger for hvert emne. Bemærkningerne er markeret
med kursiv. For detaljerede oplysninger om svarenes indhold henvises der til de fremsendte
høringssvar, som kan ses på Høringsportalen.
Høringssvarene har berørt følgende emner:
Nr. 1. Definition af aggregering og uafhængig aggregator
Nr. 2. Definition af regulerbart forbrug og regulerbar produktion
Nr. 3. Aftaler om aggregering af elektricitet
Nr. 4. Levering af elektricitet til aktive kunder med aggregeringsaftaler
Nr. 5. Skift af aggregatorvirksomhed og skifterelaterede gebyrer
Nr. 6. Kollektive elforsyningsvirksomheders opgaver og forpligtelser
Nr. 7. Balanceansvar
Nr. 8. Energinets metoder
Nr. 9. Økonomisk kompensation
Nr. 10. Undtagelse fra leveringspligten
Nr. 11. Måleransvar
Nr. 12. Tarifering
Ad nr. 1: Definition af aggregering og uafhængig aggregator
Dansk Energi og iEnergi anfører, at det er vigtigt, at definitionen
af ”uafhængig
aggregatorvirksomhed” vedrører uafhængighed af den eksisterende/aktuelle elleverandør og
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
T: +45 3392 6700
E: [email protected]
www.ens.dk
Side 1/12
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 164: Justerede bekendtgørelser som følge af lovforslag om implementering af EU’s elmarkedsdirektiv (L 67)
2324590_0002.png
ikke definerer en uafhængig aggregator som værende leverandør af fleksibilitet uden
elleverance, da uafhængige aggregatorvirksomheder enten er fleksibilitets-serviceleverandør
uden elleverance eller fleksibilitetsserviceleverandør med el-leverance. De Frie
Energiselskaber bemærker, at det er væsentligt
–
sådan som implementeringen også
lægger op til, at det er muligt at etablere sig som aggregator uden samtidigt krav om el-
leverance og status som elleverandør.
Vestas og iEnergi anfører, at elproducenter bør tilføjes til definitionen af en uafhængig
aggregatorvirksomhed.
Norlys anfører, at der mangler en klar definition af aggregatorvirksomheden og aggregering
som begreb i elmarkedet.
Energistyrelsens bemærkninger:
Energistyrelsen skal først
og fremmest bemærke, at definitionerne af ”aggregering” og
”aggregatorvirksomheder” fremgår af forslaget
til lov om ændring af lov om elforsyning og er
derfor ikke en del af aggregeringsbekendtgørelsen. Det er hensigten, at der herved etableres
en klar afgrænsning af disse begreber fra andre aktiviteter og roller på elmarkedet.
Energistyrelsen bemærker, at definitionen af en uafhængig aggregatorvirksomhed er en
direkte implementering af elmarkedsdirektivets definition i dansk ret. En tilføjelse af
”eksisterende/aktuelle” vil væsentligt ændre i definitionen. I dansk ret benyttes begrebet
”elforbruger” i stedet for kunde, hvilket kan give indtryk af, at en uafhængig
aggregatorvirksomhed ikke kan indgå aftaler med en producent. Dette er dog ikke tilfældet.
For at skabe klarhed om dette, ændres definitionen af en uafhængig aggregatorvirksomhed,
sådan at der i stedet for ”elforbruger” står ”aktiv kunde”. En aktiv kunde er kendetegnet ved
bl.a. at kunne være producent. Begrebet ”aktiv kunde” er defineret i lovforslaget til ændring
af lov om elforsyning.
Ad nr. 2: Definition af regulerbart forbrug og regulerbar produktion
iEnergi anfører, at det er vigtigt at fastholde definitionen af regulerbart forbrug, hvorefter det
afgørende bliver, at elforbruget er sat op til at blive styret af en aggregator, og dernæst må
markedsbehov afgøre, om elforbruget rent faktisk er forbundet med en aktivering af
fleksibilitet i energimarkedet eller elnettet.
SEAS-NVE anfører, at det vil lette forståelsen og dæmme op for fortolkningstvivl, at
definitionen af regulerbar elproduktion anvendes konsekvent hele vejen igennem
bekendtgørelsen. Vestas og iEnergi anfører ligeledes, at bekendtgørelsen visse steder bør
tage højde for produktion, hvor der kun bliver nævnt forbrug.
Flere interessenter (Vestas, iEnergi) henviser til, at man i praksis ikke kan afbryde delvist. I
stedet bør ordlyden ændres
fra ”afbryde” til ”regulere”.
Energistyrelsens bemærkninger:
Energistyrelsen er enig i, at det ikke er afgørende i forhold til bekendtgørelsens
bestemmelser, om og i hvilket omfang forbrug eller produktion aktiveres. Det afgørende er,
om det er sat op til at blive styret og dermed potentielt kan reguleres.
Side 2/12
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 164: Justerede bekendtgørelser som følge af lovforslag om implementering af EU’s elmarkedsdirektiv (L 67)
2324590_0003.png
Energistyrelsen vurderer, at der gælder særlige beskyttelseshensyn over for elforbrugere.
Derfor er der mange steder fokus på elforbrugeren frem for elproducenter. Dette skal dog
ikke forstås sådan, at aggregatorvirksomheder ikke kan indgå aftaler med rene
elproducenter. Det skal herudover bemærkes, at
begrebet ”aktiv kunde” også omfatter
kunder, der producerer elektricitet, jf. afsnit 1.
Interessenternes
henvisning til, at ordvalget ”delvist afbryde” ikke
er sprogligt
hensigtsmæssig har bevirket, at formuleringen af definitionerne på regulerbart forbrug og
regulerbar produktion ændres. Definitionerne får følgende ordlyd:
”Regulerbart
elforbrug: En aktiv kundes aftag af elektricitet, der er sat op til at blive styret af
en aggregatorvirksomhed via en funktion, der direkte påvirker driften på en eller flere
installationer, eksempelvis ved at afbryde forbruget, ved at reducere forbruget eller ved at
øge forbruget.”
”Regulerbar
elproduktion: En aktiv kundes levering af elektricitet, der er sat op til at blive
styret af en aggregatorvirksomhed via en funktion, der direkte påvirker driften på en eller
flere installationer, eksempelvis ved at afbryde produktionen, ved at reducere produktionen
eller ved at øge produktionen.”
Herved bliver det sprogligt klart, at afbrydelse kun kan være fuld afbrydelse. ”Delvist afbryde”
erstattes med ”reducere”.
Ad nr. 3: Aftaler om aggregering af elektricitet
SEAS-NVE antager, at elleveringsbekendtgørelsen finder anvendelse for
aggregatorvirksomheder.
iEnergis bemærker til §3, stk. 2, at denne formulering bydes velkommen, fordi den giver
passende frihed til, at aggregatorvirksomheden kan udvikle sine forretningskoncepter for den
aktive kundes regulerbare elforbrug, når det er opsat til styring af en aggregatorvirksomhed.
Det bemærkes, at offentliggjorte kriterier ikke må hæmme den videre forretningsudvikling.
Dansk Energi efterspørger ligeledes en bekræftelse for, at der med bekendtgørelsen ikke
fastsættes regler om, hvilke kriterier, der skal indgå i et produkt, og der således med
bestemmelsen i § 3 er frihed til, at aggregatorvirksomheden kan vurdere, hvilke relevante
kriterier, der skal offentliggøres.
FSTS bemærker, at det bør præciseres i bestemmelsen, hvor aggregatorvirskomheden skal
offentliggøre kriterierne og spørger, om kriterierne, som aggregatorvirksomheden skal
offentliggøre i medfør af § 3, stk. 2, tillige er noget, som aggretorvirksomheden skal oplyse
kunden om i medfør af § 4, stk. 1.
Dansk Energi og iEnergi anfører, at henvisningen til elpris.dk i § 4, stk. 3, bør ændres til
”elhandelsvirksomhedens hjemmeside eller en markedsdækkende sammenligningsportal”.
Forbrugerrådet TÆNK anfører, at oplysningskravene i hhv. §5 og §8 i forbindelse med
aftaleindgåelse og ved fakturering er hensigtsmæssige, og i lyset af produkternes innovative
og komplicerede karakter desuden nødvendige.
iEnergi anfører, at ordvalget i §5
”aftale
om aggregering” skaber forvirring, da det ikke er et
begreb, der er defineret indledningsvist. Norlys bakker op om en præcisering af kravene på
dette punkt.
Side 3/12
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 164: Justerede bekendtgørelser som følge af lovforslag om implementering af EU’s elmarkedsdirektiv (L 67)
2324590_0004.png
Norlys finder det uheldig, at bestemmelsen i §4, stk. 1 henviser til, at indgåelse af en aftale
om aggregering kan kræve samtidig indgåelse af en aftale om levering af elektricitet, da
dette kunne indikere, at en aggregator kan tvinge en elforbruger til at skifte
elhandelsvirksomhed for at kunne indgå i samarbejde med aggregatorvirksomheden.
Energistyrelsens bemærkninger:
Elleveringsbekendtgørelsen finder ikke anvendelse på aggregatorvirksomheder, såfremt de
ikke samtidig er elhandelsvirksomheder, der leverer elektricitet til elforbrugere.
Energistyrelsen bemærker i den forbindelse, at hvis en aggregatorvirksomhed sælger og
leverer elektricitet til elforbrugere eller sælger elektricitet på engrosmarkedet, vil
virksomheden (også) være en elhandelsvirksomhed i medfør af lov om elforsyning § 5, nr.
12.
En aggregatorvirksomhed har mulighed for selv at definere, hvilke aktive kunder den vil
indgå aftaler med, men aggregatorvirksomheden skal offentliggøre sine kriterier efter § 3,
stk. 2, i høringsudkastet til aggregeringsbekendtgørelsen. Aktive kunder der opfylder
kriterierne, der er fastsat og offentliggjort af aggregatorvirksomheden bør kunne indgå en
aftale med aggregatorvirksomheden.
§ 3, stk. 2 i høringsudkastet til aggregeringsbekendtgørelsen henviser til de kriterier, en
kunde skal opfylde for at indgå en aftale, fx i form af bestemte forbrugsmønstre eller
tilgængelige apparater og kommunikationsudstyr m.m. § 4, stk. 1, henviser til
forudsætningerne for aftalevilkårene. Energistyrelsen fortolker forskellen på de to
bestemmelser således, at en aggregatorvirksomhed kan offentliggøre oplysninger om
kriterier efter § 3, stk. 2, på en hjemmeside eller lignende. § 4, stk. 1, kræver individuel
oplysning af den aktive kunde.
Energistyrelsen vurderer, at en henvisning til elpris.dk er hensigtsmæssig, så længe
elhandelsvirsomheder er forpligtet til at indberette til elpris.dk efter lov om elforsyning.
Energistyrelsen bemærker endelig, at begrebet ”aftale
om aggregering” bygger på
definitionen af aggregering i lov om elforsyning § 5, nr. 3. En aftale om aggregering er
herved en aftale, der vedrører salg, køb eller auktion af en aktiv kundes forbrug eller
producerede elektricitet på et elektricitetsmarked, og modsætningsvist ikke salg og levering
af elektricitet til den aktive kunde.
Ad nr. 4: Levering af elektricitet til aktive kunder med aggregeringsaftaler
Landbrug og Fødevarer bemærker, at det er positivt, at der arbejdes for lige vilkår og
markedsadgang for aggregatorer, således at kunderne ikke forskelsbehandles eller
pålægges urimelige gebyrer og administrative krav fra elhandelsvirksomheden, hvis der
indgås kontrakt med en uafhængig aggregator.
Dansk Energi anfører, at den eksisterende elhandelsvirksomhed bør kunne fastsætte et
leveringsvilkår om, at elleveringsaftalen med forbrugeren kan gøres helt eller delvist betinget
af, at forbrugeren oplyser den eksisterende elhandelsvirksomhed om aftaleindgåelse med en
aggregator, samt at en sådan aftaleindgåelse kan afstedkomme en hel eller delvis
ophævelse af den hidtidige elleveringskontrakt, hvis denne i væsentligt omfang påvirkes af
forbrugerens aftaleindgåelse med en aggregator.
Energistyrelsens bemærkninger:
Side 4/12
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 164: Justerede bekendtgørelser som følge af lovforslag om implementering af EU’s elmarkedsdirektiv (L 67)
2324590_0005.png
Det er Energistyrelsens opfattelse, at kontraktbetingelser, som de af Dansk Energi
beskrevne ikke vil være i overensstemmelse med elmarkedsdirektivet og
aggregeringsbekendtgørelsen.
Betingelser i en aftale om levering af elektricitet, der bevirker, at elforbrugeren forpligtes til at
oplyse elhandelvirksomheden, om at kunden har indgået en aftale med en
aggregatorvirksomhed, vil ikke være overensstemmende med § 6, stk. 1, i høringsudkastet
til aggregeringsbekendtgørelsen, der bestemmer, at en elhandelsvirksomhed ikke må
anvende forskelsbehandlende procedurer på grundlag af, om en elforbruger har en aftale
med en aggregatorvirksomhed. Sådanne kontraktbetingelser vil efter Energistyrelsens
opfattelse være at sidestille med en uberettiget kontraktmæssig restriktion efter
elmarkedsdirektivets artikel 17, stk. 3, litra e.
Betingelser i en aftale om levering af elektricitet, der medfører en hel eller delvis ophævelse
af aftalen, hvis elforbrugerens aftaleforhold med en aggregatorvirksomhed påvirker aftalen
med elhandelsvirksomheden, vil ikke være overensstemmende med § 9, stk. 2, om at en
aggregatorvirksomheds adgang til elektricitetsmarkeder ikke må forudsætte de øvrige
markedsdeltageres samtykke. Sådanne kontraktbetingelser vil være at sidestille med et krav
om samtykke fra elhandelvirksomheden. § 9, stk. 2, gennemfører elmarkedsdirektivets
artikel 17, stk. 3, litra a.
Ad nr. 5: Skift af aggregatorvirksomhed og skifterelaterede gebyrer
Dansk Energi fremhæver, at det følger af forbrugeraftalelovens § 25, at hvis en forbruger
træder tilbage fra en tjenesteydelsesaftale, kan forbrugeren pålægges at betale for den del
af ydelsen, som allerede er leveret. Dette gælder generelt for alle tjenesteydelsesaftaler, og
efter bemærkningerne til forbrugeraftaleloven anses elleveringsaftaler også for en
tjenesteydelse i denne sammenhæng. Der efterspørges en bekræftelse af, at de nye regler
om skifterelaterede gebyrer for aggregatorvirksomheder ikke ændrer denne retsstilling.
Vestas er uforstående over for, at skifte fra en aggregator skal være anderledes end alle
andre skift i elbranchen og foreslår et maksimum på løbende måned plus 30 dage.
iEnergi foreslår, at en aggregatorvirksomhed bør kunne opkræve et skifterelateret gebyr
svarende til det direkte og påviselige økonomiske tab, hvis en husholdningsforbruger eller en
lille virksomhed frivilligt har opsagt en aftale med en aggregatorvirksomhed, før kontraktens
udløb. I forhold til elforbrugerens dækning af økonomisk tab foreslås, at ordlyden bringes i
overensstemmelse med tilsvarende regulering for elhandlere i elleveringsbekendtgørelsen.
iEnergi bemærker, at det skal sikres, at det dokumenterbare tab, som en
aggregatorvirksomhed kan have, når en kunde opsiger kontrakten før kontraktens udløb, kan
dækkes. Norlys bemærker, at der vil være et behov for, at en aggregatorvirksomhed kan
opkræve skifterelaterede gebyr, såfremt at skiftet medfører, at aggregatorvirksomheden ikke
kan leve op til sine forpligtelser over for eksempel netvirksomheder.
Energistyrelsens bemærkninger:
Regler om skift af aggregatorvirksomhed skal følge elmarkedsdirektivets regler. Det følger af
elmarkedsdirektivets artikel 12, stk. 1, 2. pkt., at medlemsstaterne skal sikre, at kunder, der
ønsker at skifte leverandør eller markedsdeltager, der er aktiv inden for aggregering, har ret
til, at et sådant skift sker senest tre uger efter datoen for anmodningen. § 7, stk. 1, i
Side 5/12
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 164: Justerede bekendtgørelser som følge af lovforslag om implementering af EU’s elmarkedsdirektiv (L 67)
2324590_0006.png
høringsudkastet til aggregeringsbekendtgørelsen gennemfører bestemmelsen i forhold til
skifte af aggregatorvirksomhed.
Aggregeringsaftaler vil være omfattet af forbrugeraftaleloven, i det omfang aftaleparten med
aggregatorvirksomheden er omfattet af forbrugerbegrebet i samme lov. Energistyrelsen
vurderer ikke, at reglen om ret til skifte senest tre uger efter anmodningen påvirker
forbrugeraftalelovens § 25, på en sådan måde, at en aggregatorvirksomhed ikke har ret til at
kræve betaling for allerede leverede ydelser.
Hvad angår skifterelaterede gebyrer, er retsstillingen den samme som i forhold til aftaler om
levering af elektricitet, bortset fra at der ikke gælder en undtagelse til forbuddet mod at
opkræve skifterelaterede gebyrer, herunder kontraktopsigelsesgebyrer, når aftaleparten er
husholdningsforbruger eller en lille virksomhed. Der henvises i denne forbindelse til
høringsnotatet vedrørende elleveringsbekendtgørelsen og
energioplysningsbekendtgørelsen, hvor retsstillingen vedrørende skifterelaterede gebyrer er
gennemgået i detaljen.
1
I hovedtræk er retsstillingen for aftaleforhold mellem en aggregatorvirksomhed og en
husholdningsforbruger eller en lille virksomhed den, at aggregatorvirksomheden ikke kan
opkræve et skifterelateret gebyr, herunder et kontraktopsigelsesgebyr, når
husholdningsforbrugeren eller den lille virksomhed anvender sin ret til at skifte højst tre uger
efter anmodningen. Heller ikke i det tilfælde, hvor husholdningsforbrugeren eller den lille
virksomhed bryder et opsigelsesvarsel, der er fastsat i overensstemmelse med
forbrugeraftalelovens § 28, stk. 1.
Der gælder ingen begrænsninger i aggregeringsbekendtgørelsen i forhold til at opkræve
skifterelaterede gebyrer, herunder kontraktopsigelsesgebyrer af en elforbruger, der ikke er
en husholdningsforbruger eller en lille virksomhed.
Ad nr. 6: Kollektive elforsyningsvirksomheders opgaver og forpligtelser
Vestas og iEnergi fremfører, at det fremstår uklart, om et netselskab må behandle en
aggregator forskelligt på baggrund af det enkelte netselskabs tekniske kapacitet, eller om et
netselskab må behandle aggregatorer forskelligt på baggrund af aggregatorernes forskellige
tekniske kapacitet.
iEnergi foreslår, at der i §10 henvises mere specifikt til Energinets forskrifter, og at Energinet
bør inddrage alle relevante aktører i processen om fastsættelsen af forskrifterne.
N1 fremfører, at lovgivningen bør tage højde for, at koordination af forbrug også kan give
udfordringer i elnettet. Et misbrug af koordineret forbrug kan ifølge N1 forhindres ved særlige
regler for koordination over en vis volumen eller
”nødhåndtag”
i forhold til utilsigtet eller
tilsigtet belastning af elnettet.
N1 vurderer, at forpligtelsen til at sikre adgang for aggregatorer i §9, stk. 1 bør præciseres,
så de kollektive elforsyningsvirksomheder alene forpligtes på, at de tekniske rammer er til
stede, for at enhver aggregatorvirksomhed kan opnå adgang.
1
Se høringsnotat til elleveringsbekendtgørelsen og energioplysningsbekendtgørelsen, afsnit
5.
Side 6/12
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 164: Justerede bekendtgørelser som følge af lovforslag om implementering af EU’s elmarkedsdirektiv (L 67)
2324590_0007.png
N1 fremfører en bekymring, om udarbejdelse og eventuel godkendelse af Energinets og
netvirksomheders metoder og tekniske krav i forhold til aggregatorvirksomhed kan være klar
til bekendtgørelsens ikrafttrædelse 1. januar.
N1 efterspørger desuden, at netvirksomhederne og de øvrige relevante markedsaktører
inddrages i Energinets arbejde med at fordele roller og ansvar i forbindelse med aggregering
af elektricitetsforbrug og -produktion under bekendtgørelsens § 10.
Norlys fremfører, at der vil være en del sammenfald mellem et borgerenergifællesskab og en
aggregatorvirksomheds aktiviteter, og at det derfor er essentielt, at der er koordinering
mellem de to bekendtgørelser, således at et borgerenergifællesskab og en
aggregatorvirksomhed stilles ens i elmarkedet.
TEKNIQ Arbejdsgiverne vurderer, at det allerede i dag er muligt for
aggregatorvirksomhederne, via Energinets Datahub, at stille data til rådighed for kunden i
hvert fald på daglig basis og med en opløsning på timebasis og mener herudover, at
aggregatorvirksomhederne bør
pålægges at levere data tæt på ”live”, dvs. uden den
forsinkelse, der i dag er kendetegnet ved Datahuben.
Energistyrelsens bemærkninger:
Der skal i medfør af elmarkedsdirektivets artikel 17, stk. 2 og 5 gælde objektive og
ikkediskrimerende tekniske krav for deltagelse af aggregeret forbrug- og produktion på
elektricitetsmarkederne. I høringsudgaven af aggregeringsbekendtgørelsen fremgår disse
krav for kollektive elforsyningsvirksomheder i §§ 9-12. § 9, stk. 1 vurderes i den forbindelse
at være tilstrækkelig præcist ved at henvise til de kollektive elforsyningsvirksomheders
ansvarsområde.
De metoder som Energinet udarbejder, indgår som en del af Energinets forpligtelse til at
udarbejde forskrifter efter lov om elforsyning § 28, stk. 2, nr. 13. §§ 14 og 15 i
aggregeringsbekendtgørelsen er herved en specificering af Energinets opgave efter lov om
elforsyning § 28, stk. 2, nr. 13, jf. § 28, stk. 3. Metoder der udarbejdes efter §§ 14 og 15 i
aggregeringsbekendtgørelsen følger derved de almindelige regler i lov om elforsyning om
udarbejdelse af forskrifter, herunder pligt til anmeldelse ved Forsyningstilsynet, samt
godkendelse samme sted. Som led i denne proces indgår også en høring.
Høringsudkastet til aggregeringsbekendtgørelsen indeholder ikke særlige regler, der
forpligter aggregatorvirksomheder til at koordinere, ligesom høringsudkastet heller ikke giver
netvirksomheder særlige ”nødhåndtag”.
Energistyrelsen vurderer dog overordnet ikke, at
bestemmelserne i §§ 9-12 i høringsudkastet til aggregeringsbekendtgørelsen er til hinder for,
at en netvirksomhed har standardbetingelser i aftaler med aggregatorvirksomheder, der har
til formål at sikre systemsikkerheden. Sådanne standardbetingelser må dog ikke have den
reelle effekt, at aggregatorvirksomheder forhindres i at deltage på elektricitetsmarkeder, jf. §
9, stk. 1. Eventuelle standardbetingelser vil være omfattet af lov om elforsyning § 73 a, stk.
1. Efter denne bestemmelse skal betingelser for anvendelse af transmissions- og
distributionsnet fastsættes efter offentliggjorte metoder, der er godkendt af
Forsyningstilsynet.
Energistyrelsen bemærker, at § 9, stk. 3, i høringsudkastet til aggregeringsbekendtgørelsen
henviser til aggregatorvirksomhedernes tekniske kapacitet. Interessenternes bemærkninger
giver anledning til, at dette tydeliggøres i bestemmelsen.
Side 7/12
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 164: Justerede bekendtgørelser som følge af lovforslag om implementering af EU’s elmarkedsdirektiv (L 67)
2324590_0008.png
Energistyrelsen bemærker, at definitionen af en aggregatorvirksomhed henviser til en aktør
der udfylder én bestemt rolle i markedet. En aggregatorvirksomhed er således en
virksomhed, der varetager aggregering. Et borgerenergifællesskab er en juridisk enhed, der
kan udfylde flere forskellige roller. Et borgerenergifællesskab, der også varetager
aggregering, vil således også være aggregatorvirksomhed og vil derved også være forpligtet
af aggregeringsbekendtgørelsen.
Energistyrelsen bemærker endelig, at kravet om datatilgængelighed implementeres
direktivnært.
Ad nr. 7: Balanceansvar
Dansk Energi fremfører, at det er særdeles uhensigtsmæssigt, at aggregatorer ikke gøres
finansielt ansvarlige for ubalancer allerede fra ikrafttræden. Det bør derfor præciseres, at en
aggregator
–
i overensstemmelse med eldirektivet
–
altid er ansvarlig for de ubalancer, der
måtte følge af aktivering af regulerbart forbrug, uanset om der er indført metoder for
korrektion af ubalancer og evt. økonomisk kompensation. iEnergi og Norlys understøtter
dette ønske.
iEnergi bemærker desuden, at ordlyden i §13 stk. 3, om
”… balanceansvar
vedrørende
målepunkter i det omfang, at aggregatorvirksomheden fra disse målepunkter udelukkende
leverer ydelser”
skaber forvirring, da det handler om det regulerbare forbrug i forbindelse
med levering af FCR, og ikke alt el på hovedmålepunktet.
iEnergis foreslår at gøre op med den markedsbegrænsning, der ligger i, at én el-leverandør
kun må have én balanceansvarlige i ét netområde. Ift. ønsket om at fremme udbud af
fleksibilitetsydelser, sænke barrierer for markedsadgang for aggregatorvirksomheder (med
el-leverance) m.m. er denne regel en begrænsning for aktørerne i markedet og den
generelle markedsudvikling.
Norlys bemærker, at § 13 stiller et borgerenergifællesskab dårligere end en
aggregatorvirksomhed i forhold til håndtering af balanceansvar.
Energistyrelsens bemærkninger:
Det er overordnet Energistyrelsens vurdering, at kravet om markedsadgang for alle
aggregatorvirksomheder, herunder uafhængige aggregatorvirksomheder, skal afvejes i
forhold til balanceforpligtelsen. På baggrund af interessenternes kommentarer, og af hensyn
til at undgå unødvendige markedsforvridninger, indarbejdes ændringer i § 13 i
aggregeringsbekendtgørelsen, således at uafhængige aggregatorvirksomheder ikke kan
indgå i markedet, så længe det finansielle ansvar for ubalancer udelukkende kan pålægges
kundens elhandelsvirksomhed. Det fremgår af høringsudkastets § 14 og 15, at Energinet er
forpligtet til at udarbejde metoder til opgørelse af balance, korrektion af ubalancer og
økonomisk kompensation. Klima-, energi- og forsyningsministeren har efter § 16
kompetence til at fastsætte en tidsfrist for udarbejdelsen. For uddybning henvises der til
afsnit 8 og 9.
Energistyrelsen bemærker desuden, at hvad angår afgræsningen mellem ydelser, hvor der
sker levering af elektricitet, og ydelser hvor der ikke sker levering af elektricitet, fremgår det
af § 13, stk. 3, at den omfatter bl.a. FCR, som i europæisk regulering betegnes som
frekvenskontrolreserver. Herudover er det hensigten at øvrige ydelser, der ikke væsentligt
påvirker balancen, ligeledes kan falde ind under bestemmelsen.
Side 8/12
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 164: Justerede bekendtgørelser som følge af lovforslag om implementering af EU’s elmarkedsdirektiv (L 67)
2324590_0009.png
Energistyrelsen bemærker også, at lov om elforsyning og aggregeringsbekendtgørelsen ikke
regulerer spørgsmålet om, hvorvidt en elhandelsvirksomhed kan have mere end én
balanceansvarlig i et netområde. Det fremgår dog af Energinets markedsforskrift H1, pkt.
2.2, at en elleverandør for hvert netområde kan have 1 balanceansvarlig for alle
forbrugsmålepunkter. En eventuel ændring på området vil derfor skulle ske i Energinets
markedsforskrifter.
Energistyrelsen bemærker endelig, at et borgerenergifællesskab vil være underlagt de
samme regler om balanceansvar
som ”rene” aggregatorvirksomheder, når
borgerenergifællesskabet varetager aggregering og derved også er aggregatorvirksomhed,
jf. desuden bemærkningerne i afsnit 6.
Ad nr. 8: Energinets metoder
FSTS bemærker, at det ikke fremstår klart, om der menes metoder, der er indeholdt i
forskrifter, som Energinet skal udstede.
Ifølge FSTS er det desuden uklart, hvad der menes med indarbejdelse af forskrifter i
Datahub, henset til at Datahub er en IT-platform.
Dansk Energi
anbefaler at erstatte ”regler og procedurer” med ”forskrifter”, der er gængs
terminologi i elmarkedet. Desuden foreslår Dansk Energi, at det præciseres i bestemmelsen,
at Energinet skal inddrage alle relevante markedsaktører i forbindelse med udarbejdelse af
forskrifterne. Desuden bør markedsaktørerne inddrages i beslutningerne om dels at
fastsætte en frist efter § 16 og dels vurderingen af, at der er behov for at indarbejde
forskrifter i datahubben efter § 17.
Vestas fremhæver i forlængelse af dette, at særligt netselskabernes og aggregatorers
inddragelse er vigtig i forbindelse med Energinets udarbejdelse af metoder.
Vestas anfører desuden, at der bør fastsættes en tidsfrist for indførelsen af modeller for
korrektion af ubalancer og økonomisk kompensation.
Energistyrelsens bemærkninger:
Energistyrelsen bemærker, at de metoder som Energinet udarbejder, indgår som en del af
Energinets forpligtelse til at udarbejde forskrifter efter lov om elforsyning § 28, stk. 2, nr. 13.
§§ 14 og 15 i aggregeringsbekendtgørelsen er herved en specificering af Energinets opgave
efter lov om elforsyning § 28, stk. 2, nr. 13, jf. § 28, stk. 3. Metoder der udarbejdes efter §§
14 og 15 i aggregeringsbekendtgørelsen følger derved de almindelige regler i lov om
elforsyning om udarbejdelse af forskrifter, herunder pligt til anmeldelse ved
Forsyningstilsynet, samt godkendelse samme sted.
§ 17 i høringsudkastet til aggregeringsbekendtgørelsen fastsætter, at Energinet tillægges et
skøn i forhold til, om de metoder, som Energinet udarbejder efter §§ 14 og 15, skal
indarbejdes i Datahub. Skønnet indskrænkes ikke i bestemmelsen, men Energistyrelsen
forudsætter, at Energinets skøn bl.a. inddrager, om det ud fra en samlet økonomisk
vurdering, herunder betydningen for aktører i elmarkedet og kollektive
elforsyningsvirksomheder, er hensigtsmæssigt at indarbejde modellerne i Datahub.
Dansk Energis bemærkninger til, at ”regler og procedurer” bør ændres til ”forskrifter” i § 11 i
høringsudkastet til aggregeringsbekendtgørelsen har givet anledning til ordvalget ændres i
overensstemmelse med Dansk Energis forslag. Energistyrelsen er enig i, at det er
Side 9/12
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 164: Justerede bekendtgørelser som følge af lovforslag om implementering af EU’s elmarkedsdirektiv (L 67)
2324590_0010.png
hensigtsmæssigt at præcisere, at forpligtelsen er en specificering af Energinets opgave efter
lov om elforsyning § 28, stk. 2, nr. 13, jf. § 28, stk. 3.
Energistyrelsen bemærker endelig, at det vil fremgå af aggregeringsbekendtgørelsens § 16,
at Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte en tidsfrist for Energinets
udstedelse af forskrifter efter §§ 14 og 15, der indfører metoder for korrektion af ubalancer
og økonomisk kompensation. Denne adgang til at sætte en tidsfrist vil blive anvendt, hvis
Energinet ikke af sig selv udsteder de nævnte forskrifter. Energistyrelsen vurderer ikke, at
det skal være påkrævet at foretage høringer i forbindelse med beslutninger, der træffes efter
§§ 16 og 17, jf. afsnit 9.
Ad nr. 9: Økonomisk kompensation
Dansk Energi mener, at korrektion og eventuel kompensation bør kunne rummes inden for
samme metode. Dansk Energi foreslår desuden,
at ordet ”økonomisk” slettes alle steder
i §§
14-16, da der ikke nødvendigvis vil være behov for decideret økonomisk kompensation.
Dansk Energi vurderer lige som Vestas, at korrektion af ubalancer vil være tilstrækkeligt.
iEnergi anfører, at der skal der ske en korrektion for ubalancer, når ggregatorvirksomheder
ikke knyttes til levering af el, men at der derudover ikke med rimelighed kan pålægges
aggregator er en økonomisk kompensation. Direktivet kræver i øvrigt ikke, at der sker en
korrektion. iEnergi anfører videre, at kompensationsmodeller kun bør udvikles på baggrund
af en konkret henvendelse fra aktører i markedet.
SEAS-NVE bemærker, at økonomisk kompensation kun kan gå fra aggregator til
elhandelsvirksomhed/balanceansvarlig. Elhandelsvirksomheden/balanceansvarlige bør ikke
betale, når der som følge af en aggregatorvirksomheds styring af kunders forbrug opstår en
afledt gevinst hos elhandelsvirksomheden eller den balanceansvarlige.
Forbrugerrådet TÆNK finder det beklageligt, at forbrugerne gennem bestemmelsen om
økonomisk kompensation kan udsættes for en økonomisk risiko, som de i de fleste tilfælde
ikke har baggrund for at kunne forstå. Landbrug & Fødevarer finder, at det er uklart, hvem
der konkret er omfattet eller involveres i den økonomiske kompensation, og at dette bør
specificeres nærmere. SEAS-NVE anfører, at det kan være nødvendige at overvælte
omkostninger til kompensation på kunden, og at dette også bør være muligt i forhold til
husholdningskunder.
Energistyrelsens bemærkninger:
Energistyrelsen vurderer, at en korrektion af ubalancer alene ikke er tilstrækkelig for at
undgå forvridninger i markedet. Det må antages at være en forudsætning for, at ændringer i
forbrug eller produktion som følge af uafhængige aggregatorvirksomheders aktiveringer kan
markedsgøres, at ændringerne fremstår på aggregatorvirksomhedens balance. Samtidig må
elhandelsvirksomheden ikke stå tilbage med det økonomiske ansvar for ubalancen. Der vil
altså være behov for en korrektion af ubalancen. Korrektionen skal bevirke, at den
aktiverede mængde udgår af elhandelsvirksomhedens afregning, mens den indgår i
aggregatorvirksomhedens afregning. Den økonomiske kompensation skal sikre, at den ene
part ikke giver afkald på en given mængde uden at modtage betaling for den, og den anden
part ikke får tilskrevet en given mængde uden af betale for den. Alt efter om en
aggregatorvirksomhed medfører et øget eller reduceret forbrug eller en øget eller reduceret
produktion, vil kompensationen i henhold til Energistyrelsens vurdering i princippet kunne gå
begge veje. Hvilke mængder og priser, der kan indgå i en sådan afregning vil endeligt skulle
fremgå af den metode, som Energinets skal udarbejde efter bekendtgørelsens § 15.
Side 10/12
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 164: Justerede bekendtgørelser som følge af lovforslag om implementering af EU’s elmarkedsdirektiv (L 67)
2324590_0011.png
Energistyrelsen vurderer, at der er behov for, at Energinet udvikler metoden umiddelbart og
uden yderligere opfordring gennem aktører, for at der skabes transparens omkring vilkårene
over for uafhængige aggregatorvirksomheder.
Energistyrelsen vurderer desuden, at det kan skabe forvirring hos husholdningsforbrugere,
hvis deres inddragelse i en kompensationsmodel resulterer i, at afregningen ikke svarer til de
målte mængder. Energistyrelsen vurderer dog ikke, at det forhånd helt bør udelukkes, at
husholdningsforbrugere involveres i en økonomisk kompensation, f.eks. ved at blive afregnet
på baggrund af et beregnet forbrug i stedet for det faktiske forbrug. Energinet skal dog også i
en sådan situation sikre, at udviklingen af en metode til økonomisk kompensation leder til
den lavest mulige kompleksitet for husholdningsforbrugerne.
Ad nr. 10: Undtagelse fra leveringspligten
Dansk Energi, iEnergi, Andel og Norlys mener, at der i stedet for undtagelser til
leveringspligten, bør indføres regler om en ændret leveringspligt, hvor hver leverandør skal
tilbyde mindst ét leveringspligtigt produkt.
Interessenterne fremhæver, at modellen med undtagelser risikerer at føre til spekulation i at
omgå leveringspligten. De tre kriterier, der skal opfyldes for, at et elprodukt er omfattet af
bestemmelsen er svære at forstå, og de levner et vidt rum for fortolkning. Det ønskes på den
baggrund, at bestemmelsen formuleres klarere. Interessenterne fremhæver desuden, at en
generelt revideret leveringspligt ville favne de nye aktører i elmarkedet bedre.
Forbrugerrådet TÆNK støtter modellen med undtagelser til leveringspligten, idet denne
bevirker en fastholdelse af den generelle leveringspligt, kombineret med en helt specifik
undtagelse for visse elprodukter leveret i forbindelse med aggregering
Energistyrelsens bemærkninger:
Det fremgår af lovforslaget til ændring af lov om
elforsyning, at den nuværende model for leveringspligt fastholdes. Der er ikke hjemmel i lov
om elforsyning til at fastsætte regler om, at udgangspunktet om leveringspligt på alle
elprisprodukter i et netområde til husholdningsforbrugere, skal ændres.
I lovforslaget er det forudsat, at der skal reguleres en undtagelse til leveringspligten for
elektricitet, der leveres i forbindelse med aggregering. Kriterierne angiver, at det er
forudsætninger, at elproduktet leveres i forbindelse med aggregering, at leveringen af
elproduktet sker på et særskilt målepunkt, samt at det særskilte målepunkt alene foranstalter
levering af elektricitet til en eller flere installationer, hvis drift resulterer i et regulerbart
elforbrug. Kriterierne er søgt afgrænset på en sådan måde, at det alene er levering af
elektricitet til særlige forbrugsinstallationer, hvis drift resulterer i et regulerbart elforbrug, der
undtages leveringspligten. Kriterierne afgrænser leveringen til at skulle foregå på et særskilt
målepunkt, da dette er en forudsætning for at kunne udskille elforbruget til den bestemte
installation alene.
Begrebet ”installationer” specificeres ikke, da det efter Energistyrelsens
opfattelse vil være uhensigtsmæssigt på forhånd at definere hvilke bestemte
forbrugsinstallationer, der er omfattet af kriteriet. Det bemærkes dog, at det i høringsnotatet
til ændringsforslaget til lov om elforsyning er angivet som eksempler, at der efter
omstændighederne vil kunne være tale om elforbrug til elbiler og elforbrug til varmepumper.
Ad nr. 11: Måleransvar
Dansk Energi og Cerius-Radius fremhæver, at det er netvirksomhederne, der har
måleransvaret og via bevillingerne eneret til at udpege måleoperatører eller
samarbejdspartnere på dette område. Energinet bør ikke kunne lave regler, som tvinger
Side 11/12
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 164: Justerede bekendtgørelser som følge af lovforslag om implementering af EU’s elmarkedsdirektiv (L 67)
2324590_0012.png
netvirksomheder til at benytte måleoperatører eller processer over for tredjeparter, der
overholder et regelsæt, som er defineret af Energinet.
iEnergis foreslår, at Energinet i dialog med markedets aktører udarbejder rammer for, at
aggregatorvirksomheder kan anvende eget målerudstyr og erstatte anvendelse af serielle
målere på forbrugsenheder bag ved en hovedmåler.
Dansk Energi bemærker, at såfremt andre aktører end netvirksomhederne tildeles en rolle
ifm. med formidling af afregningsmålinger fra apparaturmonteret måleudstyr efter en
foranstillet hovedmåler, bør dette ske på baggrund af standardiserede tekniske kvalitetskrav
til disse målinger samt procedurer, der opretholder forbrugerbeskyttelsen i situationer, hvor
formidlingen af måledata ikke sker fra en neutral aktør.
Energistyrelsens bemærkninger:
Aggregeringsbekendtgørelsen ændrer ikke på reglerne omkring måling af elektricitet og
heller ikke på netvirksomhedernes opgaver og forpligtelser i henhold til deres bevillinger.
Ad nr. 12: Tarifering
iEnergi anfører, at aggregatorvirksomheders kundeporteføljer, i de tilfælde hvor elnettet
aflastes, skal belønnes herfor på lige fod med borgerenergifællesskaber.
Energistyrelsens bemærkninger:
Energistyrelsen henviser til afsnit 5 i høringsnotatet til høringsudkastet til
borgerenergifællesskabsbekendtgørelsen, hvor det bl.a. fremgår, at eventuelle tariffordele,
som et borgerenergifællesskab vil kunne opnå, eksempelvis på grund af samtidighed mellem
produktion og forbrug, og indbyrdes nærhed mellem borgerenergifællesskabets deltagere
eller kapitalejere, ikke skal forskelsbehandle borgerenergifællesskaber i forhold til andre
systembrugere, herunder andre fællesskaber, hvis brug af nettet giver anledning til de
samme fordele for netvirksomheden.
Side 12/12