KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 442: Henvendelse af 23/9-21 fra Wind Denmark om udspil til strategi for grøn strøm

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del Bilag 442
Offentligt

21. september 2021

Virkemiddelkatalog

Danmark vil i 2030 mangle grøn strøm. Vind og sol er de eneste teknologier, der kan levere den

strøm, som samfundet og erhvervslivet har brug for. Dette virkemiddelkatalog indeholder forslag,

der alle på den ene eller anden måde fremmer vilkår og hastighed for udbygningen med vindenergi.

Listen er udformet som et idekatalog af forslag, der kan anvendes helt eller delvist, hvis man politisk

ønsker at fremme udbygningen med vind- og solenergi.

Virkemiddelkataloget knytter sig til Wind Denmark's analyse af VE-mankoen i 2030 og anbefalingen

om, at regering og Folketing udarbejder en decideret strategi og handleplan for at sikre nok grøn

strøm frem imod 2030.

Virkemiddelkataloget er opdelt i tre overordnede kategorier:

1. Virkemidler rettet mod vind og sol på land,

2. Virkemidler rettet mod havvind

3. Tværgående virkemidler

1. Virkemidler primært rettet mod vind og sol på land

Virkemiddel

Beskrivelse

Forlænget overgangs-

Med henblik på at afbøde en kraftig opbremsning i udbygning med vind

ordning for tilslutnings- og sol i 2023, bør man politisk beslutte at forlænge overgangsordnin-

vilkår

gen, så eksisterende nettilslutningsvilkår også gælder i 2023.

Aftale mellem regerin-

gen og KL om årlig mini-

mumsudbygning med

vind og sol på land

I erkendelse af, at der næppe er nogen scenarier, hvor Danmark kan

levere på klimaambitionerne, uden at der etableres betydeligt mere

vind og sol på land, end der pt. er udsigt til, er der behov for, at rege-

ringen og kommunerne drøfter, hvad der skal til for at øge udbygning-

stempoet for vind og sol i landets kommuner. En aftale mellem rege-

ringen og KL om en minimumsudbygning med vind og sol på land bør

dække perioden 2022-25, hvor kommunerne som minimum skal

1/9

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 442: Henvendelse af 23/9-21 fra Wind Denmark om udspil til strategi for grøn strøm

Kommunebonus

Omfordelingsordning

mellem elforbrugerne

på tværs af landet

Rejsehold for vind, sol

og PtX, der kan hjælpe

kommunale forvaltnin-

ger med effektiv og kyn-

dig sagsbehandling

godkende vind- og solprojekter svarende til 720 MW (landvindækviva-

lenter) per år. Sammenlignet med tidligere år er det et ambitiøst, men

nødvendigt mål, hvorfor en aftale vil være en god mulighed for kom-

munerne til at tage ansvar for den grønne omstilling af Danmark. Da

vind og sol supplerer hinanden godt i energisystemet, kan man med

fordel kræve, at ingen af de to teknologier må tegne sig for mindre end

25 pct. af den tilvejebragte produktion.

Hvis ikke kommunerne leverer mindst den aftalte mængde, bør Folke-

tinget drøfte, om der skal anvendes stærkere midler for at sikre den

nødvendige udbygning med grøn energi på land. Herunder om natio-

nale myndigheder skal overtage planlægningsopgaven fra kommunal-

bestyrelserne, for at sikre realisering af en vis grøn energiproduktion,

eksempelvis ved brug af anlægslove.

Kommuner,der tager ansvar for den grønne omstilling og finder plads

til vind og solanlæg, tildeles en kontant bonus for at løfte en vital sam-

fundsopgave. Kommunebonus tildeles fra staten som en kontant bo-

nus for godkendt produktionskapacitet opgjort i MW landvindækviva-

lenter.

I dag får naboer en VE-bonus, mens lokalsamfundene kan få del i mid-

lerne i grøn pulje, men der er ingen bonus til kommunerne og dermed

de kommunalbestyrelser, som tager tæskene fra de ofte ophedede de-

batter, der følger med sagsbehandlingen af vindmølleprojekter. Det

bør man overveje at gøre noget ved.

For at sikre et Danmark i balance er der behov for en omfordelingsord-

ning mellem elforbrugerne på tværs af landet, så det undgås at borgere

i tyndt befolkede områder med gode muligheder for at høste vind- og

solressourcerne, bliver ramt uforholdsmæssigt hårdt af udgifter til ud-

bygning og drift af elnettet. Til trods for at flere udgifter med den nye

elforsyningslov overvæltes på elproducenterne, forventer Wind Den-

mark, at der vil være en tilbageværende regning, der bør omfordeles

på tværs af landet, hvis ikke det skal ramme elforbrugerne skævt. Det

forekommer urimeligt, at lokalbefolkningen, som tager ansvar i den

grønne omstilling ved at finde plads til vind og sol, skal rammes af en

ekstraregning, som ikke rammer elforbrugerne i de større byer.

I mange kommuner går der årevis imellem sager, hvor der skal plan-

lægges for vindmøller, hvilket gør det svært at opretholde en faglig ek-

spertise, som muliggør en effektiv sagsbehandling, hvor fejl undgås.

For så vidt angår solprojekter er det stadig en så forholdsvis ny tekno-

logi i stor skala, at de færreste kommuner har erfaring med og en prak-

sis for planlægningen. Det taler for, at der kan oprettes et VE-rejsehold,

der kan stå til rådighed for kommunerne og være behjælpelige med

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 442: Henvendelse af 23/9-21 fra Wind Denmark om udspil til strategi for grøn strøm

Ret til at anvende ra-

darstyret lysafmærkning

Muliggør vindmøller

med stor afstand til na-

boer i plantager med lav

naturværdi

Skab flere placerings-

muligheder ved ny nati-

onal politisk afvejning af

beskyttelseshensyn

Fjern barriere for ud-

skiftning af små vind-

møller vha. skattemæs-

sig ligestilling ved ud-

skiftning af små og store

vindmøller

Afskaf kirkelig vetoret

mod vindmøller imod

est pra ti e , åde i forhold til selve pla læg

ingen, men også i kom-

munikationen med interessenter og den brede offentlighed.

Samtidig vil der fremadrettet skulle etableres flere både små og store

PtX-anlæg, ofte i tilknytning til nærliggende VE-anlæg, hvorfor det kan

overvejes om rejseholdet også skal tilbyde statslig hjælp til den kom-

munale planlægning og indhentning af diverse tilladelser og miljøun-

dersøgelser forud for udstedelse af etableringstilladelse til PtX-anlæg.

For at minimere gener fra lysafmærkning bør det gøres til hovedreglen,

at der kan

a ve des ’alter ative fora stalt i ger’ for lys arkeri ger,

således at der anvendes radarstyring af natlys, så de kun er tændt, når

der er flytrafik i området. I dag skal man have dispensation fra Trafik-

styrelsen for at få lov til at kunne slukke og tænde lyset vha. radarsty-

ring. Luftfarten og vindmølleprojekterne har nu de fornødne erfaringer

til, at praksis kan ændres, så borgerne beskyttes imod gener fra kon-

stante natlys.

Det bør muliggøres, at der kan opstilles vindmøller i plantager med lav

naturværdi, hvorved der tilvejebringes et potentiale for billig grøn

energi med stor afstand til beboelse. Potentialet vurderes til

4-5 plan-

tageprojekter

på i alt omkring 500 MW fordelt på mindre end 100 vind-

møller, som vil kunne producere ca. 1,7 TWh svarende til den samlede

produktion fra de ca. 3.600 mindste vindmøller i Danmark (ca. 2100

møller over 25 kW og ca. 1.500 husstandsvindmøller under 25 kW).

Danmark har i modsætning til vores nabolande et ufleksibelt forbud

mod vindmøller i skov. Det danske skovareal skal øges kraftigt i de kom-

mende år og vil indeholde alt fra urørt naturskov til tømmerplantager

med lav naturværdi. Det er tid til at sondre mellem de forskellige typer

af skov. Det bør være op til kommunerne at beslutte, om de vil mulig-

gøre vindmølleprojekter med stor afstand til naboer i plantager med

lav naturværdi.

Som

foreslået af KL

bør der foretages en ny national afvejning af be-

skyttelseshensyn i forhold til vindmøller i herregårdslandskaber og af-

standskrav til boliger langs motorveje.

Et uforklarligt hul i skattelovgivningen betyder, at en borger som vil ud-

skifte sin gamle vindmølle med en ny straffes skattemæssigt, hvis det

er en mølle under 1 MW, der udskiftes til en større mølle end 1 MW.

Er udskiftning fra lille til lille og stor til stor er der ikke noget skatte-

mæssigt problem. Det giver ingen mening, som også

kritiseret af

Landbrug & Fødevarer,

og står i vejen for udskiftning af små gamle møl-

ler til større og mere effektive møller.

I dag har stiftsøvrigheden vetoret i forbindelse med opstillingen af

vindmøller, der kan have effekt på udsynet til kirketårne i relation til

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 442: Henvendelse af 23/9-21 fra Wind Denmark om udspil til strategi for grøn strøm

lokaldemokratiets øn-

sker

Overvej at sætte tekno-

logineutrale udbud på

pause og bed Energisty-

relsen sikre,

at ’støtte-

frihedsa alyse ’ ikke

alene vurderer om der

er et støttebehov, men

også om den eksiste-

rende CfD-model i så

fald er egnet til at op-

fylde det behov

vindmøllerne. Kirkerne kan, i det omfang det ønskes, indgå på lige fod

med andre interessenter i den almindelige høringsfase. Stiftsøvrighe-

den bør således ikke have en vetoret, hvor de kan stoppe den grønne

omstilling imod kommunalbestyrelsens og dermed lokaldemokratiets

vilje. Derfor foreslår Wind Denmark, at denne mulighed afskaffes.

Wind Denmark anbefaler, at man for sol og landvind for nuværende

ikke igangsætter nye teknologineutrale udbud af differencekontrakter

i form af såkaldte CfD-udbud, hvor staten indgår i risiko- og indtægts-

deling med VE-projektet, og hvor udviklingen i elprisen afgør om staten

får indtægter eller udgifter fra differencekontrakterne.

Såfremt det, bl.a. på baggrund af Energistyrelsens såkaldte støttefri-

hedsanalyse og udviklingen i markedet, bliver tydeligt, at udviklingen

går for langsomt og at en række vind- og solprojekter som ellers har

opnået etableringstilladelse ikke kan finansieres og dermed realiseres,

bør Energistyrelsen være klar til med meget kort varsel at igangsætte

nye udbud.

Derfor er det vigtigt, at ministeren og energiforligskredsen beder Ener-

gistyrelse sikre, at ’støttefrihedsa alyse ’ ikke

alene vurderer om der

er et støtte- eller risikominimeringsbehov, men også om den eksiste-

rende CfD-model i så fald er egnet til at opfylde det identificerede be-

hov. Det skal her bemærkes, at den nuværende model ifølge Wind

Denmark bør justeres inden eventuelle nye udbud igangsættes med

henblik på at skabe en mere anvendelig udbudsmodel.

2. Virkemidler rettet mod havvind

Virkemiddel

Fremryk og forøg Energiø

Bornholm

Beskrivelse

Fremlæg tidsplan for udbud af Energiø Bornholm, som sikrer, at

den kan realiseres inden 2030. Om nødvendigt ved at faseopdele

etableringen så halvdelen af parken tilsluttet Danmark sikres

etableret inden 2030, mens den anden halvdel og den medføl-

gende elforbindelse til udlandet kan etableres senere, hvis der er

komplikationer ift. at få den udenlandske samarbejdspartner til at

blive klar til 2030.

Giv mulighed for at bygge den større med eller uden medfølgende

forøgelse af netkapacitet. Sidst

æv te eteg es ’overpla ti g’

kan f.eks. være relevant i relation til PtX-projekter som Green

Fuels for Denmark og Bornholm Bunker Hub. Det planlægges også

at give mulighed for

’overpla ti g’

ifbm. udbud af havvindmølle-

parken ved Hesselø.

Der er aktuelt risiko for, at etablering af en havvindmøllepark ved

Hesselø helt eller delvist må droppes. Den aktuelle situation, hvor

Klargør plan B for Hesselø

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 442: Henvendelse af 23/9-21 fra Wind Denmark om udspil til strategi for grøn strøm

Giv mulighed for markeds-

drevet havvindudbygning på

+15km og ophæv store dele

af de statslige arealreservati-

oner

udbuddet er sat på pause, ser alene ud til at koste et års forsin-

kelse. Det er derfor vigtigt, at der allerede nu igangsættes forbe-

redende arbejde, der kan muliggøre etablering af tilsvarende

energiproduktion fra havvind på en eller flere alternative place-

ringer. Der bør identificeres områder og igangsættes finscreenin-

ger af disse, så resultaterne heraf foreligger hurtigst muligt, hvor-

ved yderligere forsinkelser kan undgås.

Frem for at begrænse udbygningstempoet er der brug for, at sta-

ten slipper håndbremsen og giver mulighed for markedsdrevet

havvindudbygning. Folketinget bør genbesøge aftalen af 2. juni

2021

o refor af ’Å e Dør’-ordningen

for havvind, hvor man

tager statslig kontrol med havvindudbygningen og lukker mulig-

heden for markedsdrevet udbygning på det danske havareal med

mere end 15 kilometers afstand til kysten.

Hovedparten af det danske havvareal er i dag reserveret af staten,

så det ikke er muligt at indgive ansøgning efter Åben Dør-ordnin-

gen til brug for markedsdrevet havvindudbygning. Store dele af

de statslige arealreservationer bør ophæves, så det eksempelvis

bliver muligt for aktørerne i PtX-industrien at tilvejebringe deres

egen støttefrie grønne strøm.

Som alternativ eller supplement til muligheden for markedsdrevet

havvindudbygning via Åben Dør-ordningen mere end 15 km fra

land, kan staten udvikle en ny model for statslige udbud. En sådan

model bør tage højde for,

1) at der skal udbydes

’for

mange’ placeringer

i et ’ ulti-

site-ud

ud’

for at sikre, at udbygningstempoet bliver mar-

kedsdrevet og ikke kunstigt lavt ved at der fastholdes

statslige begrænsning på tilgængelige arealer, hvorved el-

prisen bliver kunstigt høj, da det ikke tillades, at høje el-

priser

ka ’ ygges væk’ af arkedet.

2) at udbudte arealers geografiske spredning skal kunne

imødekomme markedets, herunder ikke mindst PtX-indu-

striens behov for strøm, hvilket dog udfordres af, at det

kan være vanskeligt for staten at forudsige hvor, hvornår

og hvor meget grøn strøm, der bliver behov for.

3) at der bør findes en model, som skaber sund billiggørende

konkurrence

Hvis man ønsker at imødekomme behovet for grøn strøm mod

2030, fra ikke mindst PtX-industrien, vha. yderligere statslige hav-

vindudbud, bør man af hensyn til at tiden er knap starte med at

igangsætte forundersøgelser for et antal placeringer med plads til

Ekstra statslige havvindud-

bud efter ny model?

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 442: Henvendelse af 23/9-21 fra Wind Denmark om udspil til strategi for grøn strøm

Undlad størrelsesbegræns-

ning på havvindmølleparker

efter Åben Dør-ordningen.

Genbesøg aftalen om kom-

munal vetoret ved VE-anlæg

på havet inden for 15 km

Indfør fremdriftskrav til myn-

dighedernes sagsbehandling

af ÅD-projektansøgninger

i et antal GW alt efter hvordan myndighederne vil estimere PtX-

industriens behov.

Hvorfor skal markedsdrevne havvindmølleprojekter efter ÅD-ord-

i ge være ’s å og kyst ære’, og hvad etyder det i praksis for

Energistyrelsens sagsbehandling? Vil myndighederne i en situa-

tion hvor Danmark har udsigt til mangel på grøn strøm, opfordre

ansøger af havvindmølleprojekter over en vis størrelse til at redu-

cere størrelsen på parken, de har ansøgt om?

Og i givet fald med hvilken begrundelse? Hvis det er hensyn til det

visuelle, bør det vel være noget der afdækkes i VVM-rapporten og

som spiller ind i beslutningsgrundlaget for en eventuel kommunal

indsigelse eller veto mod projektet, frem for at myndighederne på

forhånd skal trække et tal ud af den blå luft, som de mener måtte

være for stort. Hvis motivet er hensyn til netplanlægning, så regu-

leres dette via tilslutningsbidrag og indfødningstariffer, og hvis an-

den regulering skulle være nødvendig, ville det højst give mening

at ønske begrænsning af kapaciteten i nettilslutningspunktet

(POC) og ikke af selve parkstørrelsen.

Aftalen om at indføre vetoret i Åben Dør-ordningen bør ændres,

så den enten helt bortfalder (kommuner uden kyststrækning kan

heller ikke nedlægge veto mod vindmøller på land i nabokommu-

nen inden for 15 km af kommunegrænsen) eller som minimum

ændres, så der kræves almindeligt flertal imod blandt de berørte

kommuner frem for, som det nu er aftalt, at et mindretal af mod-

standere kan blokere for et projekt, som flertallet støtter (der kan

i dføres ’ste

evægte’, så

holdningen i kommuner med kyst-

strækning indenfor f.eks. 8 km vægter tungere).

At lade holdninger til æstetik hos et mindretal blokere for klima-

handling virker helt ude af proportioner med klimakrisens alvor,

hvor vi har 2-3 årtier til at afværge de værste klimaændringer.

Denne tidshorisont er sammenfaldende med levetiden for hav-

vindmølleparker, hvorefter de kan pilles ned uden varig skade på

hverken klimaet eller udsigten. Vi må som samfund besinde os på,

at det ganske enkelt ikke er muligt at redde klimaet, hvis ingen må

føle sig generet af udsigten til vindmøller.

Der findes i dag fremdriftskrav til de ansøgende virksomheder,

mens der ikke findes tilsvarende til sikring af tempo i myndighe-

dernes sagsbehandling, hvilket resulterer i langtrukne sagsbe-

handlingsforløb og forsinket realisering af vindmølleprojekter og

-reduktioner.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 442: Henvendelse af 23/9-21 fra Wind Denmark om udspil til strategi for grøn strøm

Lav en havplan med bedre

mulighed for sameksistens

mellem natur og klimahen-

syn

Lav bedre planlægning på havet som har blik for sameksistens, op-

retholder muligheder for at udnytte havvindressourcen og samti-

dig udpeger et større beskyttet havareal hurtigere.

Muliggør sameksistens mellem havvind og natur i hav-

strategiområder almindeligt beskyttet hav).

Udpeg områder med havvindprojekter under udvikling til

idlertidigt eskyttede o råder OECM’s

indtil havvind-

mølleparkerne måtte blive realiseret og området de facto

får samme beskyttelse imod bundslæbende fiskeri, rå-

stofindvinding, klapning mv.

3. Tværgående virkemidler

Virkemiddel

Beskrivelse

Klare rammer for hvor- Som situationen er pt., kommer mange vedvarende energiprojekter i

dan konflikter mellem klemme i blandt andet Nævnenes Hus, hvor natur trumfer klima, lige-

som projekter afvises inden de går i gang med henvisning til dyrelivet

miljøhensyn og grøn

(eksempelvis pga. en rød glente-rede), frem for at der udarbejdes en

omstilling håndteres,

VVM, hvor det vurderes, hvorvidt der kan stå vindmøller på en bestemt

som Nævnenes Hus og placering. Problemstillingen er kompleks, og regeringen opfordres til at

projektudviklere kan

skabe rammer, som er tydelige at navigere i, og hvor de to hensyn ikke

navigere efter

spilles ud mod hinanden

–

inklusive en vurdering af hvornår fravigelses-

mulighederne kan benyttes. (se dog også forslag om ændring i klagead-

gangen nedenfor).

Mere fleksible rammer Det bør i højere grad være muligt at foretage afværgeforanstaltning i

for afværgeforanstalt- form af at skabe habitater for visse dyrearter på en anden placering end

ninger samt anvisning der, hvor VE-projektet opstilles, som kan afbøde de effekter, som pro-

jektet har. Hertil kan Nævnenes Hus opfordres til i højere grad at anvise

af afbødende foran-

disse muligheder, når et projekt hjemsendes.

staltninger

Opdatering af det eksi-

Der bør fremskaffes et bedre datagrundlag for vindmøllers påvirkning på

sterende datagrundlag

naturen. Dette skal dels sikre, at projekter ikke afvises sent i forløbet, og

for vindmøllers påvirk-

at sameksistensmulighederne øges, hvor det er muligt. I første omgang

er det vigtigt, at der foretages en kortlægning af de største konflikter

ning på naturen

inklusive der, hvor de største vidensmangler er. Wind Denmark og Dansk

Energi har indgået et samarbejde om et såkaldt sameksistenslaborato-

rium, Co-EX Lab, som vil være åbent for alle interessenter, inkl. Staten,

som opfordres til at gå aktivt ind i samarbejdet, enten via finansiering af

forskningsprojekter under Co-Ex Lab og/eller aktiv deltagelse.

Monitorering af ud-

Staten kan finansiere, at udvalgte vindmølleprojekter monitoreres efter

etablering med henblik på at vurdere vindmøllernes påvirkning på natu-

valgte projekters på-

ren, eksempelvis fugle- eller flagermus, liv på havbunden mv.

virkning på naturen

Anvendelse af afvigel- Den påviste VE-manko viser tydeligt, at det er vigtigt, at der etableres

mange flere VE-anlæg frem mod 2030. Visse projekter kan ikke opstilles

sesmuligheden i habi-

pga. eksempelvis fuglebeskyttelsesområder mv. Da den grønne omstil-

tatdirektivet

ling er en opgave af samfundskritisk karakter, bør staten i nogle tilfælde

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 442: Henvendelse af 23/9-21 fra Wind Denmark om udspil til strategi for grøn strøm

Tag stilling til om kli-

makrisens akutte ka-

rakter kalder på at risi-

koen for forsinkelser af

vind- og solprojekter

må undgås ved æn-

dringer i klageadgan-

gen.

foretage en afvejning til fordel for klima over natur, og tillade vindmøller

i områder, hvor det ellers ikke er muligt at opstille dem i medfør af ha-

bitatdirektivet. Danmark bør i mange tilfælde søge at anvende afvigel-

sesmuligheden i habitatdirektivet, så projekter der kan leve op til en

række vilkår kan gennemføres.

Der er behov for en politisk diskussion af og stillingtagen til, om der er

behov for en ny tilgang til godkendelses- og klageprocesser i lyset af kli-

makrisens alvor og tidspresset for at handle. I Tyskland har man også

startet en politisk diskussion om, hvorvidt man skal begrænse klagead-

gangen ift. miljø- og naturforhold i forbindelse med klimarelaterede in-

frastrukturprojekter, da man ellers får svært ved at nå sine klimamål

mod 2030. Vi har endnu ikke haft den samme debat i Danmark. Men

danske politikere benytter sig dog jævnligt af en metode til at sikre den

fornødne hastighed i anlægsprojekter, hvor man ved brug af en an-

lægslov afskærer klageadgang, som det eksempelvis aktuelt er tilfældet

med byudviklingsprojektet

Lynetteholmen

i København, hvor klagead-

gangen ifølge regeringen afskaffes, fordi projektet ikke kan tåle forsin-

kelser og fordyrelser. Er det tid til en diskussion om brug af lignende til-

tag i erkendelse af, at klimaindsatsen i særlig grad er kendetegnet ved,

at den ikke tåler forsinkelser?

I Danmark er også større

kystbeskyttelsesanlæg

undtaget fra at kunne

blive stoppet af klager. Det skal understreges, at projekterne naturligvis

stadig skal undergå en grundig miljøkonsekvensvurdering, som sendes i

offentlig høring og tages i betragtning inden kommunale eller statslige

myndigheder træffer afgørelse og tildeler byggetilladelse.

Fjern barrierer for

Det er i øjeblikket ikke tilladt at etablere direkte linjer mellem et VE-an-

elektrificering og egen- læg og et elforbrugende anlæg (fx en varmepumpe eller et elektrolyse-

anlæg), da forbrug og produktion skal tilsluttes til det kollektive elnet

produktion

hver for sig. Da tarifferne, der betales for brugen af det kollektive elnet,

ikke er omkostningsægte, udgør disse en økonomisk barriere for både

direkte og indirekte (PtX) elektrificering.

En del af løsningen vil være omkostningsægte tariffer, hvor der kun be-

tales for de omkostninger, som en forbruger giver anledning til.

En anden del af løsningen vil være at give tilladelse til at etablere direkte

linjer mellem et VE-anlæg og et elforbrugende anlæg. Dette vil bl.a.

skabe mulighed for:

at lokalsamfund kan få billig grøn fjernvarme fra varmepumper,

der er direkte tilsluttet et VE-anlæg (her skal der dog i tillæg gi-

ves tilladelse til, at fjernevarmeselskaberne må købe grøn

strøm).

at brintproduktion i Danmark vil være konkurrencedygtig, da

omkostningerne til både tariffer og strøm kan holdes til et mini-

mum.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 442: Henvendelse af 23/9-21 fra Wind Denmark om udspil til strategi for grøn strøm

Egetforbrug skal være

en mulighed ifbm. VE-

udbud

Nødvendig elnetfor-

stærkning og brintin-

frastruktur

Planlæg efter en frem-

tid som vi tror på og

ønsker

I dag er det ikke muligt at deltage i de teknologineutrale udbud, hvis der

samtidig egetforbruges.

Udbudsbetingelserne for VE-udbud bør derfor rettes til, så det er muligt

at deltage i udbuddene med en kombination af egetforbrug (fx varme-

pumpe eller PtX) og levering af strøm til det kollektive elnet. Dette bør

både gælde for kommende udbud på havet og for eventuelt kommende

udbud for vedvarende energi på land.

Investeringer i tilstrækkelig infrastruktur er en forudsætning for, at vi

kan sikre nok grøn strøm i 2030 til både en snæver national 70 pct.-

målopfyldelse og et internationalt klimabidrag med tilhørende erhvervs-

potentialer. Overgangsordningen for udligningsordningen bør forlæn-

ges til minimum 2023 og det bør overvejes at indføre en ny ordning til

fi a sieri g af kollektiv i frastruktur i overe sste

else ed EU’s

statsstøtteregler.

Det gælder både udbygning af elnettet indenfor og imellem lande, og

det gælder for etablering af infrastruktur til transport og evt. lagring af

brint og andre grønne PtX-brændstoffer. Et helt konkret forslag kunne

her være at afsætte midler til, at Energinet kan foretage en dybdegå-

ende undersøgelse af muligheder og udfordringer ved etablering af en

dedikeret brintinfrastruktur til fx Tyskland. Denne kan bygge ovenpå på

den

analyse,

som Energinet allerede har foretaget i samarbejde med

Gasunie.

Myndighederne beder pt Energinet planlægge efter, at Dan-

mark ikke skal være nettoeksportør af strøm

–

hvilket er i mod-

strid med både politiske signaler og de geografiske og markeds-

mæssige logikker. Det bør ændres allerede i det udkast til Ana-

lyseforudsætninger for 2021, som aktuelt er i høring.

Myndighederne antager i udkast til Analyseforudsætninger

2021, at det øvrige Europa følger scenarier med kun 40 pct. CO

reduktion og brændselspriser følger scenarier, der antager, at

verdens lande ikke leverer på deres netto-nul målsætninger i

2050. Der er behov for at afsætte ressourcer til at sikre anven-

delse af meningsfulde antagelser om udviklingen i det øvrige Eu-

ropa.