Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 179
Offentligt
2294511_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 1. december 2020
Vedlagt er til orientering udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljø og
genteknologi (Gennemførelse af ændringer i udsætningsdirektivet og digital
kommunikation) samt høringsbrev og høringsliste.
Udkastet til lovforslag er 27. november 2020 sendt i ekstern høring med høringsfrist d.
17. december 2020.
Udkastet til lovforslag vedrører nødvendige ændringer af genteknologiloven som følge af
en ændring af udsætningsdirektivet, der er foretaget ved Europa-Parlamentets og Rådets
forordning 2019/1381/EU om åbenhed og bæredygtighed i EU’s risikovurdering i
fødevarekæden. Med forordningen er der indsat regler om brug af standardiserede
dataformater i udsætningsdirektivet, og direktivets regler om fortrolighed er ændret.
Jeg skal bemærke, at det i det samlenotat for rådsmøde den 19. november 2018, der
tidligere er oversendt til udvalget, var forudsat, at ændringsforordningen ikke ville
medføre lovgivningsmæssige konsekvenser, hvilket har vist sig ikke at være tilfældet.
Lovforslaget forventes fremsat februar I 2021 og forventes at træde i kraft den 27. marts
2021.
Rasmus Prehn
/
Louise Piester
Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected]
www.mfvm.dk