Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del
Offentligt
2448033_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
21. september 2021
Besvarelse af spørgsmål 688 alm. del stillet af udvalget den 17. septem-
ber 2021.
Spørgsmål:
Ministeren bedes redegøre for de sager på rådsmødet den 29. september
2021 (Konkurrenceevne (indre marked og industri)), som er relevante for
udvalgets sagsområde.
Svar:
På rådsmødet er der to punkter på dagsordenen til politisk debat. Derudover
redegøres der for en sag, som ikke er sat på dagsordenen for rådsmødet den
29. september, som er relevant for udvalgets områder, og hvor regeringen
vil forelægge sagen for Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg
den 23. september 2021.
Sager på Rådsmødedagsordenen:
Implementering af den opdaterede industristrategi: Accelerering af den
grønne omstilling: "Fit for 55"-pakken fra et industrielt perspektiv
På baggrund af Kommissionens fremsættelse af "Fit for 55"-pakken den
17. juli 2021, der indeholder en lang række regulatoriske forslag, som skal
bidrage til at indfri EU’s målsætning om 55 pct. reduktion af drivhusgasser
i 2030, har
Formandskabet lagt op til en politisk drøftelse af ”
pakken fra
et industrielt perspektiv. Drøftelsen forventes at omhandle, hvordan ”Fit
for 55”-pakken
kan bidrage til at indfri målsætningerne i den opdaterede
industristrategi.
Med industristrategien lancerer og sammenfatter Kommissionen en række
initiativer, hvoraf flere allerede er præsenteret tidligere. Strategien har fo-
kus på dels en styrkelse af det indre markeds modstandsdygtighed, dels
håndtering af afhængigheder af tredjelande og dels accelerering af den
grønne og digitale omstilling.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
ERU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 688: Spm., om at redegøre for de sager på rådsmødet den 29. september 2021 (Konkurrenceevne (indre marked og industri)), som er relevante for udvalgets sagsområde, til erhvervsministeren
2/4
Regeringen hilser
’Fit for 55’-pakken
og den opdaterede industristrategi
velkommen. Regeringen ønsker en ambitiøs og omkostningseffektiv klima-
indsats i EU, der kan indfri EU’s klimamål for 2030 på mindst 55 pct. reduk-
tioner i forhold til 1990-niveauet samt drive den grønne omstilling både i
Danmark og hele EU mod klimaneutralitet i senest 2050. I den forbindelse
støtter regeringen kvotehandelssystemet som det centrale instrument i EU’s
klimapolitik.
Fremtidssikring af politikudvikling for at understøtte EU's konkurrence-
evne og fremme det indre marked: Sammen om bedre lovgivning
Kommissionen offentliggjorde den 29. april en meddelelse om bedre regule-
ring. Med meddelelsen fremsætter Kommissionen en række initiativer, som
har til formål at sikre, at dagsordenen vedr. bedre regulering understøtter den
grønne og den digitale omstilling samt genopretningen
af EU’s økonomi efter
COVID-19 krisen.
Meddelelsen beskriver, hvordan en række eksisterende bedre reguleringsprin-
cipper og værktøjer videreudvikles. Bl.a. introduceres en ny ”en ind, en ud”-
tilgang, som pålægger Kommissionen at identificere en tilsvarende byrdere-
duktion inden for samme politikområde, hvis den ønsker at indføre ny lov-
givning, som medfører byrder. Derudover vil Kommissionen fremover be-
lyse EU-reguleringens miljømæssige konsekvenser, og om den er digitalise-
ringsklar i alle høringer, konsekvensvurderinger og evalueringer. Dette sker
bl.a. ved at indføre principper om ”ikke at gøre væsentlig skade” ift. bære-
dygtighed og om ”digital betjening som udgangspunkt”.
Den danske regering hilser meddelelsen og dens fokus på fremtidssikring af
EU-reguleringen velkommen. Regeringen støtter introduktionen af en fleksi-
bel model for implementering af ”en ind, en ud”-tilgangen,
der giver rum til
undtagelser inden for udvalgte politiske prioriteter, herunder særligt i relation
til det grønne område og digitalisering. Regeringen vil arbejde for, at både
administrative omkostninger og øvrige efterlevelsesomkostninger indgår i
modellen, så der sikres forankring, der fremmer enkel og effektiv regulering
og samtidig fører til en reel reduktion af unødvendige byrder. Regeringen vil
derudover arbejde for, at principperne om ”ikke at gøre væsentlig skade” og
”digital betjening som udgangspunkt” vil blive anvendt i praksis.
På Rådsmødet forventes der at være særligt fokus på fremtidssikring af lov-
givningen.
Regeringen støtter fokuset for den politiske drøftelse. Regeringen arbejder for
fortsat at fremme brugen af regulatoriske sandkasser og forsøgshjemler på
nationalt og EU-niveau, herunder fortsat udveksling af erfaringer og iden-
tificering af konkrete lovbarrierer for nye forretningsmodeller. Regeringen
ERU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 688: Spm., om at redegøre for de sager på rådsmødet den 29. september 2021 (Konkurrenceevne (indre marked og industri)), som er relevante for udvalgets sagsområde, til erhvervsministeren
3/4
mener, at det afhænger af den specifikke sektor, hvorvidt sandkasser på
nationalt eller EU-niveau er mest hensigtsmæssige.
Sag til forhandlingsoplæg:
Forslag til forordning om europæisk datastyring (forordning om datasty-
ring)
Europa-Kommissionen (Kommissionen) præsenterede den 25. november
2020 ”Data Governance Act” (datastyringsforordningen). Forordningen
lanceres som den første retsakt på baggrund af Kommissionens datastra-
tegi, der blev fremsat i februar 2020. Forslaget har til formål at øge tilgæn-
geligheden af data ved dels at styrke tilliden til datadelingstjenester og dels
at indføre nye datadelingsmekanismer på tværs af EU. Forslagets hoved-
elementer er 1) Adgang til offentlige data, som er underlagt tredjeparters
rettigheder 2) Regler for dataformidlingstjenester (datamellemmænd) 3)
Rammer for såkaldt dataaltruisme 4) Etablering af en ekspertgruppe for da-
tainnovation (”Data Innovation Board”).
Forslaget vedr. adgang til offentlige data, som er underlagt restriktioner,
indebærer ikke, at der skabes en generel ret til at anvende disse data, men
at der etableres en ramme for, hvordan fx forskere og virksomheder kan få
adgang til disse data hos offentlige myndigheder i medlemsstaterne. En så-
dan ramme indebærer bl.a., at der skal etableres et adgangspunkt for infor-
mation om tilgængelige offentlige data, og at medlemsstaterne teknisk og
juridisk skal understøtte sikker brug af disse tilgængelige data.
Reglerne for de såkaldte datamellemmænd har til formål at øge datadeling
samt tilliden til disse aktører. Datamellemmænd skal fremover notificeres
og monitoreres i medlemsstaterne. Datamellemmænd må kun viderefor-
midle data uden at anvende disse data til andre formål.
Forslaget rummer også bestemmelser vedr. organisationer, som faciliterer
donation af data til altruistiske formål. Disse organisationer kan vælge at
blive certificeret som anerkendte dataaltruismeorganisationer i EU, og det
er ligeledes medlemsstaterne, som skal føre tilsyn med dem. Dertil er der
krav om, at medlemsstaterne skal etablere strukturer til at facilitere dona-
tion af data til altruistiske formål.
Regeringen støtter overordnet set formålet og ambitionerne med Kommis-
sionens forslag. Regeringen anser således adgangen til og anvendelsen af
data som væsentlig forudsætning for bl.a. forskning og innovation samt et
bidrag til at løse klimaudfordringerne. Samtidig lægger regeringen stor
vægt på, at bedre adgang til data sker på en sikker og ansvarlig måde, og at
gevinsten ved forslaget i form af potentiel øget adgang til data står mål med
administrative og økonomiske omkostninger, samt at der tages hensyn til
ERU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 688: Spm., om at redegøre for de sager på rådsmødet den 29. september 2021 (Konkurrenceevne (indre marked og industri)), som er relevante for udvalgets sagsområde, til erhvervsministeren
4/4
eksisterende, velfungerende løsninger til adgang til offentlige data. I den
forbindelse lægger regeringen stor vægt på, at forordningen ikke stiller
unødigt detaljerede krav til medlemsstaternes interne administrative indret-
ning, der kan resultere i omkostningstunge ændringer.
Regeringen støtter forslaget om at etablere en ramme for donation af data til
altruistiske formål som fx forskning. Regeringen ser dog ikke et behov for,
at der stilles krav til medlemsstaterne om at indføre nationale tiltag til at
fremme dataaltruisme, og arbejder derfor for, at disse bestemmelser ikke
bliver obligatoriske.
Regeringen er enig med Kommissionen i at brugen af ansvarlige, neutrale
datamellemmænd kan understøtte tilliden til datadeling. Regeringen mener
dog, at det skal tydeliggøres, hvorvidt eksisterende offentlige og private data-
distributører er underlagt forordningens krav til datamellemmænd. Samtidig
lægger regeringen stor vægt på, at håndhævelsen af tilsynsbestemmelserne og
registreringen af datamellemmænd sker på en måde, som ikke påfører virk-
somheder og medlemsstaterne konsekvenser, der ikke står mål med gevinsten
ved at give adgang til data. Her skal det sikres, at velfungerende nationale
løsninger, som fx registrering af virksomheder i Virk.dk, skal kunne fortsætte,
uden gennemgribende ændringer.
Adgangen til og anvendelsen af data skal ske i overensstemmelse med EU’s
og medlemslandenes nationale databeskyttelsesregler og principper. Det er
væsentligt, at offentlige myndigheder i medlemslandene kan fastsætte pas-
sende betingelser for og fastholde kontrollen med adgangen til data af hensyn
til databeskyttelse, dataetik og borgeres tillid, særlig hvad angår følsomme
personoplysninger, som fx sundhedsdata.
Regeringen arbejder for at kriterierne for, hvornår der kan indføres restriktio-
ner for overførelsen af data, der kan defineres som særligt sensitive ikke-per-
sondata til tredjelande, præciseres. Regeringen arbejder også for, at forord-
ningen ikke medfører nye handelsprotektionistiske tiltag, og at den er i over-
ensstemmelse med kerneprincipperne i WTO ift. sikker databehandling til og
adgang til data på tværs af EU's grænser samt ift. tredjelande.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup