Kulturudvalget 2020-21
KUU Alm.del
Offentligt
2344029_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
1. marts 2021
Folketingets Kulturudvalg har den 1. februar 2020, efter ønske fra Britt Bager (V),
stillet mig følgende spørgsmål, nr. 180 (Alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Ministeren oplyser i Politiken den 27. januar 2021, at de store internationale tech-
giganter skal bidrage mere i Danmark, og at de skal forpligtes ind i det økosystem, som
de hiver indhold ud af. Ministeren oplyser samtidig, at der i den anledning er igangsat
et tværministerielt arbejde. Kan ministeren uddybe, hvem der deltager i arbejdet,
arbejdets præcise formål, samt en tidsplan og kan ministeren bekræfte, at der er tale
om samme undersøgelse, som Socialdemokratiets medieordfører nævner i Politiken den
12. januar 2021 i en artikel om Twitter og ytringsfrihed, hvoraf fremgår at regeringen
har igangsat en undersøgelse af tech-giganternes indflydelse?
Svar:
Regeringen ser med bekymring på techgiganterns voksende indflydelse både
samfundsøkonomisk og demokratisk. Regeringen ønsker, at techgiganterne i højere
grad skal bidrage til fællesskabet og ikke mindst til dansk indholdsproduktion.
Derfor undersøger regeringen mulighederne for, hvordan de store streamingstjenester
kan forpligtes til at bidrage til dansk indholdsproduktion. Jeg forventer, at et sådan
tiltag vil kunne indgå i de kommende forhandlinger om en medieaftale.
Hvad angår mediernes økosystem, så skal en techvirksomhed som Facebook selvfølgelig
betale for deres brug af bl.a. nyhedsmediernes indhold. Her vil jeg fremsætte et
lovforslag i marts måned, der har til formål at sikre, at techgiganterne skal indgå
aftaler med medierne, hvis de vil bruge deres indhold.
Der er et åbenlyst problem, når techgiganterne betaler en meget lav eller ingen skat.
Det er helt afgørende for vores samfund, demokrati og økonomi, at også techgiganterne
Dok. nr. 21/00700-2
KUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 180: Spm. om internationale tech-giganter skal bidrage mere i Danmark, til kulturministeren
- der hører til blandt verdens største og rigeste selskaber - betaler en retfærdig skat.
Regeringen arbejder derfor aktivt for en global aftale i OECD, der sikrer en fair
beskatning af den digitale økonomi. Det er vores forhåbning, at det lykkes at opnå en
aftale inden sommer i år. Vi støtter samtidig Kommissionens plan om at fremlægge et
forslag til en EU-løsning, såfremt der ikke kan opnås enighed i OECD.
Herudover mener regeringen, at sociale medier skal mødes med krav, der afspejler den
betydning, de har i samfundet i dag. Regeringen har derfor nedsat en tværministeriel
arbejdsgruppe, der skal komme med anbefalinger til bl.a. regulering af ulovligt indhold
på sociale medier. Jeg går ud fra, at det er dette arbejde, som Socialdemokratiets
medieordfører Kasper Sand Kjær omtaler i den nævnte artikel.
Arbejdsgruppens arbejde er desværre blevet forsinket på grund af corona-situationen,
men regeringen forventer at fremlægge et udspil i første halvår af 2021.
Joy Mogensen
Side 2