Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2345901_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021 - 1530
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 713 (MOF alm. del) stillet 19. januar 2021 efter ønske fra
Jacob Jensen (V).
Spørgsmål nr. 713
”Ministeren
bedes som europæisk ressortminister på området for jagt og natur svare på,
om ministeren har stillet spørgsmål eller gjort indsigelser til Europa-Kommissionen mod
forslaget om at forbyde jagt og lystfiskeri i yderligere 10 pct. af Danmarks natur?”
Svar
Jeg vil starte med at slå fast, at spørgsmålet bygger på en forkert præmis, da målene i EU’s biodiversi-
tetsstrategi om 30 pct. beskyttede områder, heraf en tredjedel strengt beskyttede, er fælles EU-mål og
dermed ikke nationale mål, herunder er der heller ikke et forslag fra EU-Kommissionen om at forbyde
jagt og fiskeri i fx danske Natura 2000 områder, som det ellers har været fremme i debatten. Det er
alene en dansk beslutning, hvordan jagt og fiskeri reguleres. Sådan er det i dag, og sådan vil det også
være fremover.
Mange jægere og lystfiskere gør allerede et aktivt og stort arbejde for at passe på vores natur. Fx når
jægere bekæmper invasive rovdyr som mårhunden, eller hjælper med at pleje landmandens læhegn, så
insekter, fugle og vildt får bedre vilkår. Eller når lokale lystfiskere bruger fritiden på at restaurere
vandløb.
.//.
I forhold til EU-Kommissionens forslag henviser jeg til mit svar på S 653 og S 704 om samme emne.
I den danske debat har der været mange misforståelser af EU-Kommissionens forslag. Danmark har
gjort EU-Kommissionen opmærksom på, at der er behov for nærmere drøftelser og afklaring af defini-
tionen af blandt andet strengt beskyttede områder, og vil også på det kommende embedsmandsmøde
d. 18. februar tage spørgsmålet op. Jeg kan oplyse, at EU-Kommissionens repræsentationschef i Dan-
mark, Stina Soewarta efter udsendelsen af udkast til vejledning har meldt ud, at bæredygtig jagt ikke
anses for en trussel mod beskyttet natur.
Lea Wermelin
/
Katrine Nissen
Miljøministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk