URU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 361: Spm. om oversendelse af talepapir fra det åbne samråd den 22/6-21 om Europa-kommissionens høring angående initiativer om bæredygtig selskabsledelse, til erhvervsministeren

Udenrigsudvalget 2020-21
URU Alm.del
Offentligt

INSPIRATIONSPUNKTER

[KUN DET TALTE ORD GÆLDER]

Samråd i ERU den 22. juni 2021

–

Spørgsmål AQ stillet efter ønske

fra Rasmus Nordqvist (SF):

Samrådsspørgsmål AQ

Ministeren bedes redegøre for regeringens overvejelser i forbindelse med

høringssvar vedr. Europa-kommissionens høring ang. kommende initiati-

ver om bæredygtig selskabsledelse, herunder redegøre for hvilke kontakt

der har været på embedsmandsniveau med Europa-Kommissionen forud

for udspillet, jf. URU alm. del

–

bilag 125?

22. juni 2021



Tak til Udenrigsudvalget for invitationen til dette samråd

om det kommende europæiske initiativ om bæredygtig

virksomhedsadfærd

–

nærmere bestemt om regulering af

selskabsledelse og af due diligence.



Jeg er blevet bedt om at redegøre for regeringens overve-

jelser i forbindelse med det høringssvar, vi sendte til Eu-

ropa-Kommissionen i februar i år.



Jeg er også blevet bedt om at redegøre for, hvilken kon-

takt der har været på embedsmandsniveau med Kommis-

sionen forud for udspillet.

[Indledning]



Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg er glad for, at vi

kunne mødes i dag og drøfte dette vigtige EU-forslag.



Både fordi det er et omdiskuteret og længe ventet stykke

EU-lovgivning. Men også fordi regeringens holdning til

initiativet har været oppe og vende på en række tidligere

URU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 361: Spm. om oversendelse af talepapir fra det åbne samråd den 22/6-21 om Europa-kommissionens høring angående initiativer om bæredygtig selskabsledelse, til erhvervsministeren

samråd om virksomheders samfundsansvar. Her har vi

dog kun haft tid til at behandle emnet kort.



Derfor har jeg set frem til at kunne fortælle mere i detaljer

om regeringens overvejelser ift. forslaget og om vores ar-

bejdet for effektive, fælleseuropæiske krav til due dili-

gence.

[Regeringens høringssvar vedr. bæredygtig selskabsledelse]



Først og fremmest vil jeg gøre det helt klart, at regeringen

bakker helhjertet op om formålet med det kommende ini-

tiativ: Nemlig at fremme bæredygtig og ansvarlig virk-

somhedsadfærd.



Det er et vigtigt led i den grønne og bæredygtige omstil-

ling af vores samfund.



Regeringen mener dog ikke, at det formål opnås gennem

en regulering af selskabsledelsen, der dikterer, hvordan

og i hvilken interesse virksomheder skal ledes.



Jeg vil uddybe hvorfor om lidt.



Derfor har regeringen i vores høringssvaret fra februar

opfordret Kommissionen til at opdele initiativet i to og

fokusere kræfterne på arbejdet med due diligence.



Ved at dele forslaget op i to kan vi tage hånd om de risici

og faldgrupper, der er ved selskabsledelsesdelen, og fo-

kusere på fordelene ved lovpligtig due diligence. Dem

mener vi til gengæld, der er rigtig mange af.



Vi har også den bekymring, at hvis Kommissionen fort-

sætter ufortrødent, vil det være væsentligt sværere at blive

enige blandt medlemsstaterne om et godt forslag om due

diligence pga. udfordringerne med selskabsledelse.

[Risici ved regulering af selskabsledelse]



Som nævnt vil jeg gerne starte med at uddybe, hvad rege-

ringen ser som de væsentligste risici og udfordringer ved

den påtænkte regulering af selskabsledelse.



På trods af, at der i titlen til forslaget fra Kommissionen

indgår ordet »bæredygtig«, har jeg noget svært ved at se,

hvordan det hænger sammen med indholdet, hvor der

lægges op til at lovgive om, i hvis interesse virksomheder

skal ledes.



Kommissionens ønske om at regulere selskabsledelse

hviler desværre på et skrøbeligt fundament i form af en

konsekvensanalyse fra EY Italien, der har mødt overor-

dentlig skarp kritik.



Kommissionen har lagt sig op ad analysens hovedkonklu-

sion, som er, at virksomheders ledelser helt overvejende

træffer beslutninger, som alene varetager aktionærers

kortsigtede økonomiske interesser.



Det er en konklusion der er blevet massivt tilbagevist af

bl.a. anerkendte selskabsretsprofessorer fra Europa og

USA, danske virksomheder, en lang række af de danske

erhvervsorganisationer og Komitéen for god selskabsle-

delse.



Regeringen har lyttet til den meget omfattende kritik, der

har været af konsekvensanalysen og er derfor meget be-

tænkelige ved, om der er det nødvendige grundlag for den

del af det kommende initiativ.



Udover at grundlaget er utilstrækkeligt, mener vi også at

de planlagte lovkrav er uhensigtsmæssige og kontrapro-

duktive ift. at understøtte virksomhederne i at levere på

den bæredygtige omstilling.



Regeringen mener fx ikke, at det er hensigtsmæssigt at

give en udefineret gruppe af interessenter en udvidet ad-

gang til at sagsøge ledelsen i en virksomhed, der ligger ud

over de almindelige erstatningsregler eller processuelle

regler, der allerede gælder i dag.



Virksomheder, der handler i overensstemmelse med lo-

ven, skal ikke frygte at blive mødt med et stort antal ube-

grundede søgsmål eller stå til ansvar overfor eksterne in-

teressenter, der ikke nødvendigvis kan identificeres på

forhånd.



Hvis virksomhederne skal levere på den bæredygtige om-

stilling, skal de kunne fokusere på at drive deres virksom-

hed.



Det mener vi ikke, at de kan i lige så høj grad, hvis den

udvidede adgang til søgsmål gennemføres, og der sker så

drastiske ændringer i ledelsesansvaret.



Det er også værd at bemærke, at kritikken af initiativets

udformning og grundlag også kommer indefra i Kommis-

sionen.



Kommissionens egen konsekvensanalyse af det kom-

mende initiativ blev ikke godkendt af det såkaldte

Udval-

get for Forskriftskontrol.

Initiativet blev tildelt et såkaldt

rødt kort.



Udvalget tilser, at EU-regler lever op til

EU’s

egne prin-

cipper for bedre regulering. Et rødt kort betyder helt kon-

kret, at den ansvarlige del af Europa-Kommissionen igen

skal udarbejde en ny konsekvensanalyse.



Når det er sagt, skal vi heldigvis heller ikke lede langt el-

ler længe for at finde eksempler på store og veldrevne

virksomheder, der har stor succes med at tænke bæredyg-

tighed ind i deres forretning på nuværende tidspunkt.

Hvor samfundsansvar, bæredygtighed og grøn omstilling

er en integreret del af deres langsigtede strategi.



Vi ser således væsentlige risici ved, at man lægger op til,

at virksomheder kan blive mødt at søgsmål fra interessen-

ter, især fordi det ikke står helt klart, hvem disse interes-

senter er.



Jeg mener ikke, at vi skal tage magten fra virksomheder

og aktionærer, der opfører sig ansvarligt og træffer beslut-

ninger, som er bæredygtige. Og det kan svække konkur-

renceevnen, hvis forslaget smitter af på investorernes

vilje til at investere i europæiske virksomheder.



Selv virksomheder som allerede arbejdet bæredygtigt el-

ler som er i gang med en større bæredygtig transforma-

tion, kan ikke vide, hvorvidt de vil være den næste virk-

somhed, som kan blive ramt af søgsmål og om hvad det

måtte dreje sig.



Usikkerheden vil således kunne ramme alle vores virk-

somheder.

[Regeringens høringssvar vedr. due diligence]



Det var så den mere negative del af vores høringssvar.

Overskriften for mig er at ting bliver ikke bæredygtige af

at man siger det i en overskrift.



Som nævnt indledningsvis er jeg og regeringen dog klar

tilhænger af at regulere virksomhedernes processer for

due diligence på EU-niveau. Det har jeg også sagt tidli-

dige.



Vi har igennem de seneste år set opsigtsvækkende sager,

hvor forskellige virksomheder har outsourcet dårlige ar-

bejdsforhold og der er sket krænkelser af menneskeret-

tigheder og miljøskader i deres værdikæder. Det kan vi

ikke være tjent med og det skal der naturligvis sættes ind

overfor.



Som regering har vi en helt grundlæggende forventning

om at danske virksomheder agerer ansvarligt og naturlig-

vis overholde fx menneskerettighederne

–

uafhængigt af

hvor i verden de agerer.



Det er min klare opfattelse at vi med god og fornuftigt due

diligence lovgivning for de europæiske virksomheder kan

imødekomme lignende sager fremadrettede.



Vi kan ikke sikre os fuldstændig mod, at der dukker nye

sager op

–

men det her er et rigtig godt værktøj til at undgå

at europæiske virksomheder har negative indvirkninger i

tredje lande og vil speede den bæredygtige omstilling op.



Fælleseuropæiske regler giver i min optik også virksom-

heder og borgere de bedste forudsætninger for at møde

ensartede regler på tværs af EU-landene. På den måde

mindskes de erhvervsøkonomiske konsekvenser forbun-

det med forskelligartede lovgivninger, og der sikres i hø-

jere grad lige konkurrencevilkår.



Det samme vil gælde for ofre for krænkelser, der vil have

samme regler på tværs af EU. Det vil således ikke være

afgørende, om en virksomhed er etableret i Danmark eller

i Spanien.



Det er regeringens vurdering, at de rette due diligence-

procedurer er det mest effektive og proportionale instru-

ment til at understøtte bæredygtig virksomhedsadfærd:

Due diligence procedurer indebærer fx allerede krav om,

at virksomheder skal inddrage andre interessenter, herun-

der lokalsamfund, medarbejdere, NGO’er mv., når der

træffes beslutninger.



Derudover er involveringen af ledelsen i virksomheder en

central del af en ordentligt due diligence proces. Det er

regeringens holdning, at bæredygtig virksomhedsadfærd

ikke er noget, der skal behandles i en separat bæredygtig-

hedsafdeling.



Bæredygtig virksomhedsførelse er først og fremmest et

ledelsesansvar, og hvis virksomhederne skal realisere po-

tentialet i den bæredygtige omstilling bør virksomhe-

derne være fuldt bevidste om dette.



Det er således regeringens holdning, at vi med den rette

due diligence-regulering langt hen ad vejen, kan styrke

arbejdet med, at europæiske virksomheder tager ansvar

for den bæredygtige omstilling. Dermed overflødiggøres

yderligere regler om selskabsledelse også.



Dette har også været meget gennemgående i regeringens

kontakt med Kommissionen.



Og på baggrund af den dialog der har været med Kom-

missionen, er der ikke tvivl om at de opfatter Danmark

som meget ambitiøse og som drivende ift. at få gennem-

ført den rette europæiske due diligence lovgivning.



Når jeg taler om ”den rette” due diligence-regulering,

me-

ner jeg regulering, der er

balanceret

proportional.



Balanceret

vil sige, at loven tager højde for fleksibilitet

på den ene side og præcision på den anden side.



Det er nemlig en udfordring at oversætte OECD’s og

FN’s frivillige retningslinjer for due diligence

til egent-

lige lovkrav. På den ene side er due diligence-processer i

sagens natur en løbende proces, der skal tilpasses den en-

kelte virksomhed og dens aktiviteter. På den anden side

kan man ikke indføre lovkrav om fx erstatningsansvar,

uden at der gælder klare, utvetydige regler. Det er et

spørgsmål om retssikkerhed.



Proportional

vil sige, at de erhvervsøkonomiske konse-

kvenser for virksomheder og for tilsyns- og kontrolmyn-

digheder skal stå mål med den effekt, vi ønsker at opnå.



På det område har regeringen anbefalet Europa-Kommis-

sionen, at due diligence-kravene til en start kun omfatter

store virksomheder. Dette er samme tilgang som regerin-

gen fx har i forbindelse det kommende direktiv om bære-

dygtig rapportering (CSRD) og som i dag er gældende for

årsregnskabslovens regler om CSR-rapportering.



Store virksomheder er ligeledes de virksomheder, der

langt hen af vejen er engageret i internationale værdikæ-

der, hvor der er en vis risiko for negative indvirkninger.



Ved at fokusere på de store virksomheder, kan vi ind-

samle værdifuld erfaring med, hvordan reglerne fungerer

i praksis. På sigt kan vi så overveje om SMV’er også bør

omfattes direkte af lovpligtig due diligence.



Når jeg siger at SMV’er på sigt kan omfattes

direkte af

lovgivning er det også fordi, at visse SMV forventes at

blive omfattet indirekte selvom loven kun vil gælde de

store virksomheder.



Hvis en SMV er en leverandør hos en stor virksomhed,

vil kravene

derigennem også ramme SMV’en. Så vi må

ikke tro at effekten af lovgivningen isoleres til de få store

virksomheder. Der vil være en afsmittende effekt.

[Kontakt med Europa-Kommissionen]



Hr. Rasmus Nordqvist har også bedt om at jeg redegør for

den kontakt der har været med Europa-Kommissionen

omkring forslaget.



Regeringen har sendt to høringssvar til Europa-Kommis-

sionen om initiativerne om bæredygtig selskabsledelse:

Et høringssvar vedrørende Europa-Kommissionens så-

kaldte road-map for initiativerne tilbage i oktober sidste

år og et høringssvar på en mere detaljeret offentlig høring

i februar i år. Folketingets Europaudvalg, Udenrigsudvalg

og Erhvervsudvalget har modtaget kopi heraf samt orien-

teringsnotater på dansk om regeringens høringssvar.



Erhvervsministeriet og Erhvervsstyrelsen har løbende

holdt møder med forskellige grene af Europa-Kommissi-

onen for at forstå Kommissionens prioriteter for initiati-

vet og undersøge muligheden for at påvirke initiativet, in-

den lovforslaget fremsættes.



Fra dansk side har vi også været pennefører på et brev til

Europa-Kommissionen i samarbejde med ligesindede

lande, hvor vi har udtrykt stærk bekymring om regulering

af selskabsledelsesdelen. Her har vi gentaget vores syns-

punkt fra høringssvaret om opsplitning af det kommende

initiativ i to dele vedr. hhv. due diligence og selskabsle-

delse.



Det tyder også på, at der er lydhørhed overfor de danske

bekymringer.



Som jeg nævnte tidligere er Europa-Kommissionens kon-

sekvensanalyse af det kommende initiativ ikke blevet

godkendt og man er ved at udarbejde en ny konsekvens-

analyse.



Dét giver os mere tid til at påvirke forslaget i retning af

en balanceret og proportional due diligence-lovgivning,

der fremmer bæredygtig og ansvarlig virksomhedsadfærd

på tværs af EU, og dermed overflødiggør regulering af

selskabsledelse. Det vil vi gøre vores for at realisere.



Tak for ordet.