Europaudvalget 2020
KOM (2020) 0580
Offentligt
2259047_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 30.9.2020
SWD(2020) 304 final
ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE
Rapport om retsstatssituationen 2020
Landekapitlet om Tyskland
Ledsagedokument til
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET,
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG
REGIONSUDVALGET
Rapport om retsstatssituationen 2020
Retsstatssituationen i Den Europæiske Union
{COM(2020) 580 final} - {SWD(2020) 300 final} - {SWD(2020) 301 final} -
{SWD(2020) 302 final} - {SWD(2020) 303 final} - {SWD(2020) 305 final} -
{SWD(2020) 306 final} - {SWD(2020) 307 final} - {SWD(2020) 308 final} -
{SWD(2020) 309 final} - {SWD(2020) 310 final} - {SWD(2020) 311 final} -
{SWD(2020) 312 final} - {SWD(2020) 313 final} - {SWD(2020) 314 final} -
{SWD(2020) 315 final} - {SWD(2020) 316 final} - {SWD(2020) 317 final} -
{SWD(2020) 318 final} - {SWD(2020) 319 final} - {SWD(2020) 320 final} -
{SWD(2020) 321 final} - {SWD(2020) 322 final} - {SWD(2020) 323 final} -
{SWD(2020) 324 final} - {SWD(2020) 325 final} - {SWD(2020) 326 final}
DA
DA
 kom (2020) 0580 - Ingen titel
2259047_0002.png
S
AMMENDRAG
Det tyske retssystem er kendetegnet ved landets føderale struktur og delstaternes (Länder)
vigtige rolle i retsplejen. Graden af opfattelsen af retssystemets uafhængighed er høj. Der er
for nylig gennemført drøftelser af sikkerhedsforanstaltninger til sikring af anklageres
uafhængighed. Det tyske retssystem fungerer i overvejende grad effektivt, selv om nogle
indikatorer har vist et fald i den samlede præstation. Der gøres en særlig indsats for yderligere
at udvikle digitaliseringen af retssystemet, hvilket vil bidrage til at øge systemets effektivitet
og kvalitet. "Retsstatspagten" fra 2019 mellem forbundet og delstaterne vil indebære
yderligere finansiering af retssystemet og oprettelse af 2 000 nye stillinger til dommere og
anklagere ved udgangen af 2021. Dette er også relevant i betragtning af det stigende antal
dommere og anklagere, der vil gå på pension i de kommende år.
Den retlige, lovgivningsmæssige og institutionelle ramme for bekæmpelse af korruption er i
det store og hele på plads, og opgaverne med gennemførelse af repressive politikker til
bekæmpelse af korruption og retsforfølgelse i straffesager ligger hos de forskellige delstater.
Der findes en "svingdørspolitik" på forbundsniveau og i de fleste delstater. For så vidt angår
lobbyvirksomhed mangler den obligatoriske registrering af kontakter med både medlemmer
af Forbundsdagen og medlemmer af forbundsregeringen, selv om der overvejes reformer på
dette område. Beskyttelse af whistleblowere i Tyskland er afhængig af et system, der er
integreret i virksomhederne, og som gør det muligt for personer at anvende en
rapporteringskanal som supplement til den institutionelle kanal.
Tyskland har veletableret lovgivning om mediefrihed og -pluralisme, som hovedsagelig
henhører under delstaternes kompetence. De 14 medietilsynsmyndigheder er offentlige
organer med en retlig garanti for uafhængighed af politisk og kommerciel indblanding.
Gennemsigtigheden i ejerskabet af medieforetagender er høj, og der er indført
beskyttelsesforanstaltninger for at forhindre politisk indblanding i medierne. Forfatningen og
den afledte ret garanterer udtrykkeligt journalisters ret til at beskytte deres kilders
fortrolighed og regulerer retten til adgang til oplysninger. I de seneste år har der været
bekymring over et stigende antal angreb på journalister.
Systemet til regulering af den demokratiske kontrol og balance er veletableret. En ramme for
konsekvensanalyser og inddragelse af interessenter bidrager til kvaliteten af
lovgivningsprocessen. Kontrollen af forfatningsmæssighed foregår både på forbundsplan og
på delstatsplan. Der er etableret en befordrende ramme for civilsamfundet og en politik til at
gøre oplysninger tilgængelige for borgerne. Civilsamfundsorganisationer kan operere frit i
Tyskland. Regelmæssige drøftelser om retsstatstemaer fremmes, både fra et nationalt og et
europæisk perspektiv, herunder via en landsdækkende informations- og PR-kampagne, der
blev gennemført i 2019 i forbindelse med "retsstatspagten", med fokus på at formidle
betydningen af retsstatsprincippet og de garantier, det giver for både den enkelte borger og et
demokratisk samfund.
1
 kom (2020) 0580 - Ingen titel
2259047_0003.png
I. R
ETSSYSTEMET
Domstolssystemet i Tyskland er struktureret efter et forbundsprincip. Domsmyndigheden
udøves af forbundsdomstole og af domstolene i de 16 delstater. Størstedelen af
kompetencerne og arbejdsbyrden vedrørende retsplejen ligger hos delstaterne.
Domstolsstrukturen er delt mellem de almindelige og de særlige domstole. De almindelige
domstole består af de civile domstole og straffedomstolene. De særlige domstole er
forvaltningsdomstolene, domstolene i skatte- og afgiftsretlige sager, arbejdsretterne og
domstolene i socialretlige sager. Delstaternes domstole forvaltes generelt af deres respektive
justitsministerier. Udnævnelse af dommere og anklagere, med undtagelse af til
forbundsdomstolene, henhører under delstaternes kompetence. Selv om der er forskellige
udnævnelsesprocedurer i delstaterne, deler de alle fælles centrale elementer, navnlig
princippet om kvalifikation (Leistungssprinzip)
1
og den juridiske efterprøvelse af processen
for og afgørelsen om udnævnelse. For forbundsdomstolene indstiller en
dommerudvælgelseskomité (Richterwahlausschuss) dommere til regeringen, som herefter
udnævner dem, og dommerrådene (Präsidialräte) for de relevante domstole skal høres i
denne proces.
2
De almindelige domstole omfatter i øjeblikket 638 byretter, 115 regionale
retter i første instans og 24 regionale appeldomstole. Derudover findes der 51
forvaltningsdomstole, 15 appeldomstole i forvaltningsretlige sager, 18 domstole i skatte- og
afgiftsretlige sager, 108 arbejdsretter, 18 appeldomstole i arbejdsretlige sager, 68 domstole i
socialretlige sager og 14 appeldomstole i socialretlige sager i de 16 delstater
3
. På
forbundsplan
har
forbundsjustitsministeren
ansvaret
for
forbundsdomstolen,
forbundsdomstolen i forvaltningsretlige sager og forbundsdomstolen i skatte- og afgiftsretlige
sager. Forbundsministeriet for arbejds- og socialretlige spørgsmål er ansvarligt for
forbundsdomstolen i arbejdsretlige sager og forbundsdomstolen i socialretlige sager.
Kontrollen af forfatningsmæssighed varetages af forbundsdomstolen i forfatningsretlige sager
og delstaternes forfatningsdomstole. Anklagemyndigheden i Tyskland er en del af den
udøvende magt på forbundsniveau sammen med rigsadvokaten ved forbundsdomstolen. Hver
delstat sin egen anklagemyndighed. Der er 27 regionale advokatsamfund i Tyskland
4
.
Paraplyorganisationen for alle 28 advokatsamfund i Tyskland er det føderale advokatsamfund
i Berlin.
Uafhængighed
Opfattelsen af domstolenes og dommernes af uafhængighed er fortsat høj blandt den
almindelige befolkning og virksomheder.
Samlet set opfatter 76 % af den almindelige
befolkning og 73 % af virksomhederne graden af domstolenes og dommernes uafhængighed
som "rimelig eller meget god"
5
. Denne høje grad af retssystemets opfattede uafhængighed har
1
2
3
4
5
Dette er forankret i forfatningens § 33, stk. 2, og afhænger hovedsagelig af de karakterer, der er opnået i de
to juridiske statseksaminer.
Dommerudvælgelseskomitéen (Richterwahlausschuss) består i lige stort antal af de ansvarlige ministre i
delstaterne og medlemmer valgt af forbundsparlamentet. Jf. lov om valg af dommere (Richterwahelgesetz)
og den tyske lov om dommere (Deutsches
Richtergesetz),
§§ 54-55. Lignende komitéer findes i visse
delstater. Desuden er processen for og beslutningen om udnævnelse eller det modsatte fuldt ud underlagt
kontrol ved forvaltningsdomstolene.
Forbundsministeriet for retlige anliggender og forbrugerbeskyttelse (2020).
Desuden er der et særligt advokatsamfund for advokater, der har møderet i civilretlige sager ved
forbundsdomstolen.
Figur 44 og 46, EU's resultattavle for retlige anliggender 2020. Graden af opfattelsen af retssystemets
uafhængighed er kategoriseret som følger: meget lav (under 30 % af de adspurgte opfatter retsvæsenets
uafhængighed som værende rimelig god eller meget god). lav (mellem 30-39 %), middel (40-59 %), høj (60-
75 %), meget høj (over 75 %).
2
 kom (2020) 0580 - Ingen titel
2259047_0004.png
været stabil i de seneste år
6
. Dette blev også bekræftet af interessenter såsom den tyske
sammenslutning af dommere og anklagere, det tyske advokatsamfund og det føderale tyske
advokatsamfund
7
. De tyske retssystemers uafhængighed sikres ved hjælp af flere garantier,
der navnlig omfatter retslig kontrol med lovligheden af enhver beslutning vedrørende
domstolene, såsom udnævnelser, faglige bedømmelser, forfremmelser, disciplinære
sanktioner og afskedigelser
8
. Desuden indeholder det tyske retssystem en række elementer af
retslig selvforvaltning
9
.
Justitsministrenes ret til at give anklagere instrukser i individuelle sager er under
drøftelse.
Der blev foreslået en ændring for at ophæve denne ret som reaktion på Den
Europæiske Unions Domstols afgørelse om anvendelsen af den europæiske arrestordre
10
, som
fastslog, at den tyske anklagemyndighed ikke i tilstrækkelig grad sikrer uafhængighed fra den
udøvende magt i forbindelse med udstedelse af europæiske arrestordrer. Dette
ændringsforslag blev forkastet af Forbundsdagen den 28. maj 2020
11
. Strukturelt set udgør
anklagemyndigheden en del af den udøvende magt. Derfor, og som fastsat i de relevante
bestemmelser i loven om retssystemet
12
, har delstaternes justitsministre og
forbundsjustitsministeren mulighed for at give anklagere instrukser i individuelle sager.
Denne beføjelse er underlagt retsgarantier. Ud over legalitetsprincippet
13
, der afgrænser
enhver handling fra anklagemyndighedens side, og retsstatsprincippet
14
, er der yderligere
sikkerhedsforanstaltninger på forbunds- og delstatsniveau
15
. Den samlede virkning er at sikre,
at eventuelle instrukser i en konkret sag under alle omstændigheder ikke går ud over lovens
grænser
16
. Desuden forklarede begge myndigheder og interessenterne, at denne ret til at give
instrukser rent faktisk kun udøves i meget sjældne tilfælde
17
. Sammen med de eksisterende
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
15
16
17
EU's resultattavle for retlige anliggender 2013 til 2020
Oplysninger indhentet i forbindelse med landebesøget og høringsprocessen i forbindelse med rapporten,
f.eks. bidrag fra det føderale tyske advokatsamfund.
Navnlig § 97 i forfatningen om retsvæsenets uafhængighed.
Bidrag fra Tyskland til rapporten om retsstatssituationen 2020, under punkt 5.
Den Europæiske Unions Domstol, dom af 27. maj 2019, OG og PI, forenede sager C-508/18 og C-82/19
PPU. Som reaktion på dommen udstedes europæiske arrestordrer nu af en dommer i Tyskland. Se også
Kommissionens rapport om gennemførelsen af Rådets rammeafgørelse af 13. juni 2002 om den europæiske
arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne (COM(2020) 270 final, s. 5-6).
Ændringsforslaget blev foreslået af et oppositionsparti og fandt ikke et parlamentarisk flertal. Deutscher
Bundestag,
Plenarprotokoll 19/163,
28.5.2020.
Navnlig §§ 146-147 i den tyske lov om domstolssystemet (Gerichtsverfassungsgesetz).
§ 152 i den tyske strafferetsplejelov (Strafprozessordnung).
§ 20, stk. 3, i forfatningen.
Figur 55, EU's resultattavle for retlige anliggender 2020. F.eks. har forbundsministeriet og regeringen i
Sachsen afgivet tilsagn om ikke at udøve deres ret til at give instrukser. Ministeriet for Thüringen har
forpligtet sig til ikke at give instrukser i individuelle sager, ministeriet i Nordrhein-Westfalen og regeringen i
Niedersachsen har forpligtet sig til kun at give instrukser ii individuelle sager i undtagelsestilfælde. Der er
ingen forbundslove, men kun visse delstatslove samt forbunds- og delstatsregler og -retningslinjer, der
indeholder bestemmelser om instrukser. Instrukser fra forbundsjustitsministeriet og ministerierne i
Nordrhein-Westfalen og Thüringen skal være skriftlige, i Thüringen skal de også være begrundede, i
Niedersachsen skal de være skriftlige, hvis der ikke opnås enighed, og i Schleswig-Holstein skal de
dokumenteres skriftligt og indberettes til formanden for parlamentet.
Bidrag fra Tyskland til rapporten om retsstatssituationen 2020.
Bidrag fra Tyskland til rapporten om retsstatssituationen 2020, under punkt 8.
Oplysninger indhentet i forbindelse med landebesøget og høringsprocessen i forbindelse med rapporten,
f.eks. bidrag fra det tyske advokatsamfund.
3
 kom (2020) 0580 - Ingen titel
2259047_0005.png
retsgarantier synes denne praksis at mindske risikoen for misbrug af retten til at give
instrukser
18
.
Kvalitet
Digitaliseringen af retssystemet skrider fremad, men er en mere langsigtet udfordring.
Den 1. januar 2018 trådte loven om indførelse af elektroniske filer i retsvæsenet og den
yderligere forbedring af elektronisk retlig kommunikation i kraft. Ifølge denne lov vil
domstole og offentlige anklagere være forpligtet til udelukkende at føre rets- og
procesdokumenter som elektroniske filer senest den 1. januar 2026. Interessenter forklarede,
at anvendelsen af It-værktøjer på nuværende tidspunkt kan variere fra den ene ret til den
anden, uanset hvilken delstat der er tale om
19
. Delstaterne deltager i tre store netværk med
henblik på at implementere den fulde digitalisering af retsdokumenter ("elektronische
Akte")
20
. På forbundsniveau deltager man også i nogle af disse netværk, afhængigt af den
respektive forbundsdomstol. Yderligere digitalisering vil styrke indsatsen for at fremme
retssystemets kvalitet. Mere specifikt har Tyskland etableret tiltag til fremstilling af
maskinlæsbare retsafgørelser, fremme af og incitamenter til anvendelse af alternative metoder
til bilæggelse af tvister, ordninger, der gør retssystemet mere børnevenligt, uddannelse af
dommere samt brug af og opfølgning på spørgeundersøgelser rettet mod domstolsbrugere
21
.
Tyskland ser imidlertid ud til at have forholdsvis høje retsafgifter for visse kategorier af
sager, såsom forbrugerklager for mindre beløb eller særlige handelsretlige sager, der
involverer et grænseoverskridende element
22
.
Et højt antal dommere og anklagere vil nå pensionsalderen i de kommende år.
Både
myndigheder og interessenter anførte, at der i mange delstater, navnlig i den østlige del af
Tyskland, vil ske en betydelig stigning i antallet af pensioneringer i de kommende år. Dette
vil kræve, at både justits- og finansministre bliver opmærksomme på at sikre, at der ansættes
et tilstrækkeligt antal nye dommere og anklagere. Interessenter har givet udtryk for visse
betænkeligheder med hensyn til, hvad der anses for at være en mangel på konkurrencedygtige
startlønninger til nye dommere og anklagere, navnlig når der sammenlignes med privat
praksis, hvilket gør det sværere at tiltrække tilstrækkeligt mange kvalificerede kandidater til
domstolene og anklagemyndigheden
23
. Denne udfordring kan være mere udtalt i visse dele af
landet i betragtning af, at lønniveauet kan variere op til 17 % mellem delstaterne
24
.
18
19
20
21
22
23
24
Se også anbefaling Rec(2000)19 fra Europarådets Ministerkomité, punkt 13(d): "hvis
regeringen har
beføjelse til at give instrukser om at retsforfølge en bestemt sag, skal en sådan instruks indeholde
tilstrækkelige garantier for, at gennemsigtighed og retfærdighed respekteres i overensstemmelse med
national lovgivning".
Yderligere oplysninger om sikkerhedsforanstaltningerne findes i punkt 13 (litra d til e).
Oplysninger indhentet i forbindelse med landebesøget og høringsprocessen i forbindelse med rapporten,
f.eks. skriftligt bidrag fra det tyske advokatsamfund.
eAS (Baden-Württemberg,
Sachsen, Schleswig-Holstein, Thüringen),
EIP (Bayern,
Berlin, Brandenburg,
Hamburg, Mecklenburg-Vorpommern),
e
2
A (Bremen,
Hessen, Niedersachsen, Nordrhein-Westfalen,
Sachsen-Anhalt).
Figur 29, 30, 31, 38, 39, 41, EU's resultattavle for retlige anliggender 2020.
Se foregående note, figur 24 og 25.
Oplysninger indhentet i forbindelse med landebesøget og høringsprocessen i forbindelse med rapporten
såsom et skriftligt bidrag fra den tyske sammenslutning af dommere og anklagere, s. 7.
Myndigheder og interessenter understregede, at lønforskellene er blevet mindre i de seneste år efter en
relevant afgørelse fra forbundsforfatningsdomstolen af 5.5.2015 (2 BvL 17/09), men at den stadig kan
udgøre op til 17 % i på starttrinnet R1; se i denne forbindelse bidraget fra den tyske sammenslutning af
dommere og anklagere til rapporten om retsstatssituationen 2020, s. 7.
4
 kom (2020) 0580 - Ingen titel
2259047_0006.png
Med henblik på at styrke retssystemet og retsstaten gennemfører Tyskland en
"retsstatspagt"
25
, som omfatter yderligere ressourcer, både på forbundsplan og på
delstatsplan.
Forbundsniveauet og delstaterne nåede den 31. januar 2019 til enighed om
"retsstatspagten". Sidstnævnte indebærer en yderligere finansiering på 220 mio. EUR fra
forbundsniveau til delstaterne til oprettelse af 2 000 ekstra stillinger til dommere og
anklagere, herunder de nødvendige administrative medarbejdere, inden den 31. december
2021. Derudover vil forbundsniveauet inden for sit kompetenceområde oprette yderligere 24
stillinger ved forbundsdomstolen og 71 stillinger i rigsadvokatens kontor ved
forbundsdomstolen for at styrke retssystemet
26
. "Retsstatspagten" opfattes meget positivt af
interessenterne, navnlig den tyske sammenslutning af dommere og anklagere, idet den
imødekommer længe fremsatte krav om at styrke ressourcerne i retssystemet
27
, hvilket også
er relevant i betragtning af de forventede yderligere udfordringer i forbindelse med den
kommende bølge af pensioneringer.
Effektivitet
Det tyske retssystem fungerer i overvejende grad effektivt, selv om nogle indikatorer
har vist et fald i den samlede præstation.
Førsteinstansretter i civil- og handelsretlige sager
er i det store og hele i stand til at håndtere deres arbejdsbyrde, hvilket afspejles af en
gennemførelsesprocent tæt på 100 %. I 2018 faldt gennemførelsesprocenten imidlertid til
97,2 %
28
. Varigheden af civil- og handelsretlige sager anlagt ved førsteinstansretter har været
støt stigende siden 2012
29
. Dette er også blevet påpeget af interessenter
30
.
Forvaltningsdomstolene fungerer for det meste effektivt, navnlig i tredje instans, hvor den tid,
det tager at træffe en afgørelse, er betydeligt lavere end ved forvaltningsdomstolene i første
og anden instans
31
. Forvaltningsdomstolene har imidlertid oplevet et forholdsvis højt niveau
af indkomne sager
32
, hvilket også afspejles i et forholdsvis stort antal verserende sager
33
.
II. R
AMME FOR BEKÆMPELSE AF KORRUPTION
Tyskland har flere myndigheder med ansvar for forebyggelse og retsforfølgelse af korruption,
herunder forbundsministeriet for indre anliggender, byggeri og samfund, forbundsministeriet
for retlige anliggender og forbrugerbeskyttelse, den øverste revisionsmyndighed, den
finansielle
efterretningsenhed,
forbundskontoret
for
retlige
anliggender,
forbundskriminalpolitiet og de kompetente myndigheder (anklagemyndigheder og domstole) i
delstaterne. Nogle delstater har specialiserede anklagemyndigheder i korruptionssager, og
andre har specifik korruptionsrelateret ekspertise fordelt på alle anklagemyndighedens
kontorer. Direktivet om forebyggelse af korruption i forbundsforvaltningen udgør den retlige
ramme for forebyggelse. Det suppleres af detaljerede retningslinjer og omfattende
adfærdskodekser, der tager sigte på at forhindre korruption på forbundsplan.
25
26
27
28
29
30
31
32
33
Pakt für den Rechtsstaat.
Forbundsministeriet for retlige anliggender og forbrugerbeskyttelse (2019),
retsstatspagten.
Bidrag fra Tyskland til rapporten om retsstatssituationen 2020, under punkt 13.
Bidrag fra den tyske sammenslutning af dommere og anklagere til rapporten om retsstatssituationen 2020,
s. 9.
Figur 11, EU's resultattavle for retlige anliggender 2020.
Figur 6, EU's resultattavle for retlige anliggender 2020.
Oplysninger indhentet under landebesøget og høringsprocessen i forbindelse med rapporten om
retsstatssituationen 2020, f.eks. bidrag fra det tyske advokatsamfund.
Figur 9, EU's resultattavle for retlige anliggender 2020.
Figur 4, EU's resultattavle for retlige anliggender 2020.
Figur 15, EU's resultattavle for retlige anliggender 2020.
5
 kom (2020) 0580 - Ingen titel
2259047_0007.png
Tyskland scorede 80/100 i Transparency Internationals Corruption Perceptions Index
og lå placeret som nr. 5 i Den Europæiske Union og nr. 9 på verdensplan.
53 % af
respondenterne i Eurobarometerundersøgelsen fra 2020 om korruption betragter korruption
som udbredt i deres land (EU-gennemsnit: 71 %), men kun 9 % af dem føler sig personligt
berørt af korruption i deres dagligdag (EU-gennemsnit: 26 %). Hvad angår virksomheder, så
anser 31 % af virksomhederne korruption for at være udbredt (EU-gennemsnit: 63 %). Ifølge
undersøgelserne mener 22 % af virksomhederne, at korruption er et problem i forbindelse
med forretningsvirksomhed (EU-gennemsnit: 37 %). 33 % af befolkningen mener, at der er et
tilstrækkeligt antal vellykkede retsforfølgelser til at afskrække folk fra korrupt adfærd (EU-
gennemsnit: 36 %), mens 41 % af virksomhederne mener, at personer og virksomheder, der
dømmes for bestikkelse af en højtstående tjenestemand, bliver behørigt straffet (EU-
gennemsnit: 31 %).
Tyskland har en omfattende institutionel ramme til bekæmpelse af korruption.
Den
føderale institutionelle ramme for bekæmpelse af korruption omfatter forbundsministeriet for
indre anliggender, byggeri og samfund, forbundsministeriet for retlige anliggender og
forbrugerbeskyttelse, den øverste revisionsmyndighed og forbundskriminalpolitiet. Der er
også etableret et netværk af kontaktpersoner til forebyggelse af korruption, hvilket OECD har
betegnet som "god praksis", på internationalt plan
34
. Disse kontaktpersoner giver borgere og
ansatte hjælp til og rådgivning om korruptionsrelaterede spørgsmål eller bekymringer
35
.
Implementeringen af repressive politikker til bekæmpelse af korruption og
retsforfølgelse af straffesager henhører under delstaterne.
Den officielle politirapport om
korruptionstilfælde omfatter 4 894 korruptionssager, som er registreret af politiet i 2017
36
.
Sammenlignet med det foregående år er dette et fald på 25 %. Antallet af mistænkte steg
imidlertid med 15 %. De økonomiske skader forårsaget af korruption beløb sig til 291 mio.
EUR, hvilket svarer til en stigning på 137 %. Nogle delstater har specialiserede
anklagemyndigheder i korruptionssager, og andre har specifik korruptionsrelateret ekspertise
fordelt på alle anklagemyndighedens kontorer. Hvad angår efterforskning af bestikkelse i
udlandet, er Tyskland blevet vurderet til at være et af de lande, hvor håndhævelsen af
konventionen om bekæmpelse af bestikkelse
37
er mest effektiv.
Tyskland har en omfattende lovramme til forebyggelse af korruption.
Rammen til
forebyggelse af korruption er medtaget i flere bestemmelser på både forbunds- og
delstatsniveau. Direktivet om forebyggelse af korruption i forbundsforvaltningen (CPD)
udgør den retlige ramme for forebyggelse af korruption i forbundsregeringen.
38
Gennemførelsen heraf overvåges af forskellige organer, f.eks. den ledende enhed i
forbundsindenrigsministeriet og forbundsrevisionsretten. Forbundsindenrigsministeriet
planlægger i øjeblikket en revision af CPD. CPD suppleres af detaljerede retningslinjer for
gennemførelse (adfærdskodeks, vejledning til overordnede og offentlige myndigheder, fokus
på risikovurdering). Derudover udvikler ministerierne deres egne retningslinjer for
gennemførelsen (Umsetzungsrichtlinie).
34
35
36
37
38
Forbundsministeriet for indre anliggender, byggeri og samfund (2019), Prevention of Corruption in the
Federal Administration: Annual report for 2018.
Forbundsministeriet for indre anliggender, byggeri og samfund (2019), Prevention of Corruption in the
Federal Administration: Annual report for 2018.
Bundeskriminalamt, Bundeslagebild Korruption
2017,
Bundeskriminalamt,
2019, s. 2.
Implementing the OECD anti-bribery convention, phase 4 report, 2018.
Die Bundesregierung, Richtlinie der Bundesregierung zur Korruptionsprävention in der Bundesverwaltung,
2004.
6
 kom (2020) 0580 - Ingen titel
2259047_0008.png
Tyskland har indført integritets- og forebyggelsesforanstaltninger for embedsmænd og
offentligt ansatte.
Adfærdskodeksen mod korruption og vejledningen for ledere og
administrationschefer indeholder regler om kontakter med tredjeparter, modtagelse af gaver,
sekundær beskæftigelse og aktiviteter efter ansættelsesophør, som understøttes af
bestemmelser i straffeloven, loven om forbundsansatte embedsmænd, loven om
forbundsansatte embedsmænds status og den kollektive overenskomst for offentligt ansatte
(TVöD). Lovovertrædelser i forbindelse med bestikkelse er bredt defineret, og der kan
udløses strafferetligt ansvar ved blot at modtage gaver
39
.
Reglerne om interessekonflikter og indberetning af aktiver for medlemmer af
Forbundsdagen er blevet revideret.
Oplysning om lønnet sekundær beskæftigelse og andre
eksterne tilknytninger for medlemmer af Forbundsdagen er reguleret af loven om medlemmer
af Forbundsdagen
40
, adfærdskodeksen for medlemmer af Forbundsdagen og bestemmelserne
om gennemførelse af adfærdskodeksen for medlemmer af Forbundsdagen
41
. De fleste
delstater kræver, at medlemmer af Forbundsdagen oplyser om lønnet sekundær beskæftigelse,
som ikke er forbudt, men nogle delstater mangler stadig lovgivning i denne henseende
42
. For
så vidt angår økonomiske interesser og kontrakter med statslige myndigheder, er der ikke
forbud mod eller restriktioner for, at medlemmer af Forbundsdagen har økonomiske
interesser eller indgår kontrakter med statslige myndigheder
43
. Medlemmer af Forbundsdagen
skal offentliggøre deres aktieposter, men dog kun hvis de overstiger 25 % af
stemmerettighederne i et selskab. Antallet af ansatte i Forbundsdagens administration med
ansvar for overvågning af interessekonflikter og indberetning af aktiver blev øget i 2019.
Greco bemærkede, at der er behov for at styrke ressourcerne for at gøre det muligt at foretage
en effektiv kontrol af gennemførelsen af reglerne
44
. For så vidt angår medlemmerne af
forbundsregeringen er de relevante bestemmelser indeholdt i loven om den juridiske status
for medlemmerne af forbundsregeringen
45
. Ifølge denne lov må medlemmer af
forbundsregeringen ikke bestride sekundære hverv, og de skal oplyse om gaver, de har
modtaget i forbindelse med deres hverv
46
. Indberetning af aktiver og ejendomme er ikke
reguleret. Tilsvarende gælder det for medlemmer af forbundsregeringen, at besiddelsen af
aktiver eller økonomiske interesser ikke skal oplyses.
Der findes en politik for "svingdørsproblematikker" på forbundsniveau og i de fleste
delstater.
Der blev indført en lovpligtig karensperiode i 2015 for afgående forbundskanslere,
ministre og statssekretærer. Nuværende og tidligere medlemmer af forbundsregeringen skal
underrette forbundsregeringen, hvis de agter at arbejde uden for den offentlige sektor inden
for 18 måneder efter, at de er udtrådt af forbundsregeringen. Statssekretærer skal underrette
det ansvarlige medlem af forbundsregeringen
47
. Nogle delstater har også indført
39
40
41
42
43
44
45
46
47
Die Bundesregierung, Richtlinie der Bundesregierung zur Korruptionsprävention in der Bundesverwaltung,
2004.
Bundesministerium der Justiz und für Verbraucherschutz, Gesetz über die Rechtsverhältnisse der Mitglieder
des Deutschen Bundestages, Bundesamt für Justiz: Gesetze im Internet.
Deutscher Bundestag, Verhaltensregeln für Mitglieder des Deutschen Bundestages,
bekendtgjort den
18.6.2013 (BGBl. I, S. 1645).
Baden-Württemberg, Brandenburg, Mecklenburg-Vorpommern, Rheinland-Pfalz, Thüringen.
I henhold til artikel 2 i adfærdskodeksen for medlemmer af Forbundsdagen skal medlemmer, der er
advokater, dog underrette formanden for Forbundsdagen om repræsentation af Forbundsrepublikken
Tyskland i eller uden for retten, hvis en sådan repræsentation udføres mod vederlag.
GRECO Fourth Evaluation Round
—
Second Compliance Report, anbefaling IV, s. 6.
Bundesministergesetz
(BGBl. I S. 1328).
Verdensbanken, Country Profile Germany.
Bidrag fra Tyskland til rapporten om retsstatssituationen 2020, punkt 21.
7
 kom (2020) 0580 - Ingen titel
2259047_0009.png
karensperioder. Samlet set findes der sådanne bestemmelser i syv delstater, og indførelsen af
karensperioder drøftes i tre
48
.
Lobbyvirksomhed reguleres af forskellige regler for kontakter med tredjeparter for
medlemmer af Forbundsdagen, forbundsministerier og embedsmænd i
forbundsforvaltningen.
Med hensyn til kontakter mellem medlemmer af Forbundsdagen og
lobbyister har Tyskland endnu ikke et lobbyregister. Der føres en offentlig liste af formanden
for Forbundsdagen, og repræsentanter for sammenslutninger, der driver lobbyvirksomhed i
Forbundsdagen eller forbundsregeringen, skal kun høres af Forbundsdagens udvalg, hvis de
selv har registreret sig på denne liste. Registreringen sker på frivillig basis og indebærer kun
en registreringsforpligtelse for repræsentanter for sammenslutninger, som ikke omfatter
virksomheder, selvstændige lobbyister og andre kategorier
49
. Hvad angår embedsmænd i
forbundsforvaltningen indeholder strategien til forebyggelse af korruption retningslinjer for
kontakter mellem embedsmænd og tredjeparter.
Der findes bestemmelser til beskyttelse af whistleblowere og indberetningsprocedurer
for whistleblowere i forskellige sektorspecifikke love.
Efter de nuværende regler er der
f.eks. en forpligtelse til at etablere indberetningskanaler for modtagelse og håndtering af visse
oplysninger fra whistleblowere i sundhedssektoren
50
. Desuden har mange virksomheder
indført ordninger til beskyttelse af whistleblowere på grundlag af anbefalinger fra den tyske
kodeks for virksomhedsledelse
51
. Interessenter har udtrykt bekymring over risikoen for et
utilstrækkeligt beskyttelsesniveau for whistleblowere, afhængigt af den gældende lovgivning.
III. M
EDIEPLURALISME
Ytringsfriheden, pressefriheden
52
og retten til information er sikret i forfatningen
53
. De 14
mediemyndigheders uafhængighed er nedfældet i mellemstatslige traktater på nationalt plan
og i statsspecifikke radio-, tv- og medieretsakter i delstaterne
54
. Den tyske lovgivning
fastsætter regler om gennemsigtighed, der kræver offentliggørelse af ejerskab i
nyhedsmediesektoren og offentliggørelse af politiske partiers eventuelle engagement i
medieforetagender.
Indholdsrelateret medieregulering henhører under delstaternes kompetenceområde.
Private radio- og tv-stationer reguleres af de 14 forskellige uafhængige statslige
tilsynsmyndigheder (Medienanstalten), som har ansvaret for at udstede licenser, tildele
frekvenser og føre tilsyn med private radio- og tv-stationer
55
. De fører tilsyn med
overholdelsen af reklamereglerne og bestemmelserne om beskyttelse af unge, og fremmer
projekter til forbedring af mediekendskab. De understøtter desuden indførelsen af ny
sendeteknologi og bidrager til at sikre mangfoldighed inden for privat radio-/tv-virksomhed
56
.
De 14 mediemyndigheder er offentlige organer med en retlig garanti for uafhængighed af
politisk og kommerciel indblanding. De har vidtrækkende reguleringsbeføjelser, og deres
48
49
50
51
52
53
54
55
56
Brandenburg, Hamburg, Hessen, Niedersachsen, Nordrhein-Westfalen, Schleswig-Holstein og Thüringen
har indført bestemmelser. Der er drøftelser i gang i Berlin, Mecklenburg-Vorpommern og Sachsen.
GRECO Fourth Evaluation Round
—
Evaluation Report.
Bidrag fra Tyskland til rapporten om retsstatssituationen 2020, s. 15.
Bidrag fra Tyskland til rapporten om retsstatssituationen 2020, s. 14.
Tyskland er placeret som nr. 11 i det internationale pressefrihedsindeks, som udarbejdes af Journalister Uden
Grænser.
§ 5, stk. 1, i forfatningen.
Medienanstalten, webside med retsgrundlag for mediemyndigheder.
Public service radio- og tv-selskaber overvåges af deres egne tilsynsråd.
Medienanstalten, mediemyndighedernes webside.
8
 kom (2020) 0580 - Ingen titel
2259047_0010.png
afgørelser kan indbringes for forvaltningsdomstolene. Ifølge Media Pluralism Monitor 2020
("MPM 2020") betragtes risikoen for mediemyndighedens uafhængighed og effektivitet for at
være meget lav i Tyskland
57
.
Det tyske presseråd er et selvregulerende organ, der er oprettet af medieforetagender
58
.
Den effektive implementering af forfatningen, som sikrer pressefrihed og forbyder censur,
sikrer, at pressen og dens selvregulerende organer er uafhængige af politisk indblanding.
Presserådet er organiseret som en registreret forening bestående af to publicerings- og to
journalistorganisationer: German Newspaper Publishers Association (BDZV), German
Federation of Journalists (DJV), German Journalists Union (dju) under German United Trade
Services Union (dju in ver.di) og Association of German Magazine Publishers (VDZ). Via
behandling af klager over presseadfærd overvåger presserådet overholdelsen af de etiske
regler for journalisters daglige arbejde, der er fastsat i den tyske presselov, og rådet kan
offentligt irettesætte de respektive presseorganer for brud på presseloven. Presserådets
arbejde finansieres af bidrag fra medlemsorganisationer, og klagenævnet finansieres af den
tyske forbundsregering.
For så vidt angår gennemsigtigheden i ejerskab indeholder den tyske lovgivning særlige
bestemmelser om offentliggørelse af ejerskab i mediesektoren
59
. Kommercielle radio/tv-
selskaber skal indberette oplysninger om ejerskab for at ansøge om og besidde en
sendetilladelse, og de skal rapportere om planer, der påvirker aktionærstrukturen. Online-
medieenheder skal sikre gennemsigtighed ved at oplyse om ejerforhold på deres websted. For
pressen er disse gennemsigtighedsforpligtelser for angivelse af oplysninger fastsat i de
respektive staters presselove. Politiske partier skal offentliggøre deres engagement i
medieforetagender i overensstemmelse med loven om politiske partier af 1967
60
. Ifølge
Media Pluralism Monitor 2020 betragtes risikoen for gennemsigtigheden i
medieejerskabsforhold som værende lav
61
.
Tyskland har fungerende sikkerhedsforanstaltninger mod politiske partiers udøvelse af
formel kontrol over medierne.
Risikoen for mediernes politiske uafhængighed angives som
værende lav
62
. Den mellemstatslige traktat om radio- og tv-transmission forbyder generelt
reklamer af politisk, ideologisk og religiøs karakter i radio, tv og video on demand-
tjenester
63
. Politisk reklame er kun tilladt i valgperioder, hvor der skal gives sendetid til alle
partier, der deltager i valget, i overensstemmelse med princippet om lige muligheder
64
.
Sendetid for politiske reklamer er gratis, og der kan ikke købes ekstra sendetid. Distribution
af politisk reklame online (ud over video on demand) er i øjeblikket ikke reguleret. Den nye
mellemstatslige traktat om medier vil imidlertid omfatte en gennemsigtighedsbestemmelse
om politisk reklame. Politikere og partier rapporterer almindeligvis ikke deres udgifter til
reklame på onlineplatforme.
57
58
59
60
61
62
63
64
Media Pluralism Monitor 2020. Tilsynsmyndighedernes gode omdømme og uafhængighed blev yderligere
bekræftet af de oplysninger, der blev modtaget i forbindelse med landebesøget.
Den relevante tyske pressekodeks er en selvregulerende ramme, der er etableret af det tyske presseråd.
Afsnit 26 i den mellemstatslige traktat om radio- og tv-transmission.
Gesetz über die politische Parteien
(BGBl. I s. 149).
2020 Media Pluralism Monitor, s. 12. Denne konklusion blev også bekræftet af oplysninger modtaget i
forbindelse med landebesøget.
2020 Media Pluralism Monitor, s. 13.
Afsnit 7 og 58, punkt 3, i den mellemstatslige traktat om radio- og tv-transmission.
Afsnit 42 i den mellemstatslige traktat om radio- og tv-transmission.
9
 kom (2020) 0580 - Ingen titel
2259047_0011.png
Rammerne for beskyttelse af journalister er på plads, selv om der er visse bekymringer
med hensyn til et stigende antal angreb på journalister.
Rammerne for beskyttelse af
journalister er fastlagt i presse- og sendefriheden, der er sikret i forfatningen
65
. Dette
suppleres yderligere af de relevante presse- og medielove i delstaterne. Journalister har ret til
at beskytte deres kilder og nægte at vidne i strafferetlige, civilretlige og forvaltningsretlige
sager. På grundlag af en legitim interesse er retten til adgang til oplysninger sikret af
forfatningen, og adgangen til oplysninger fra forbundsregeringen reguleres af loven om
informationsfrihed. 13 delstater har vedtaget lignende rammer. Journalister er beskyttet mod
strafbare handlinger på grundlag af de strafferetlige love, der gælder for alle borgere. I
øjeblikket findes der ikke nogen specifik lovgivning i Tyskland til beskyttelse af journalister
mod kriminalitet eller til efterforskning af den pågældende forbrydelse. Politiets
kriminalitetsstatistikker vurderer ikke angreb på journalister separat, men medtager
forbrydelser mod medier i almindelighed. Ikke desto mindre mener de tyske myndigheder
ikke, at der ser ud til at være behov for en særskilt lov til beskyttelse af journalister, og der
synes ikke at være behov for et særskilt register over angreb på baggrund af de foreliggende
statistikker om problemets omfang
66
. I Tyskland kan bagvaskelse straffes med fængsel, selv
om det skal bemærkes, at dette kun forekommer meget sjældent i praksis
67
. Ifølge Media
Pluralism Monitor 2020 er det journalistiske erhverv, herunder standarder og beskyttelse af
journalister, ifølge de overordnede grundlæggende beskyttelsesindikatorer forbundet med lav
risiko. Den relevante indikator for fysisk sikkerhed i Media Pluralism Monitor 2020 angiver
imidlertid en høj risiko. Journalister Uden Grænser oplyste, at der blev indberettet mindst 22
voldelige angreb på journalister i 2018 og mindst 13 i 2019
68
. I 2019 og 2020 offentliggjorde
Europarådets platform til fremme af beskyttelse af journalisterhvervet og journalisters
sikkerhed fem indberetninger for Tyskland vedrørende tilfælde af angreb på journalisters
fysiske sikkerhed, chikane og intimidering samt andre handlinger, der har dæmpende
virkninger på mediefriheden
69
.
IV. A
NDRE INSTITUTIONELLE SPØRGSMÅL VEDRØRENDE DEN DEMOKRATISKE KONTROL
OG BALANCE
Tyskland er en føderal, demokratisk republik med 16 delstater (Länder). Magten er fordelt
mellem forbundsregeringen og delstatsregeringerne. Magtens tredeling er forankret i
Forbundsrepublikkens forfatning
70
og i delstaternes forfatninger. På forbundsniveau ligger
den lovgivende magt hos Forbundsdagen (Bundestag) og hos delstaternes repræsentative
organ (Bundesrat)
71
. Regeringen,
Bundesrat
eller medlemmerne af
Bundestag
kan fremsætte
lovforslag.
72
Det tyske menneskerettighedsinstitut og forbundsagenturet til bekæmpelse af
forskelsbehandling bidrager til at opretholde de grundlæggende rettigheder.
Udarbejdelse af konsekvensanalyser og høring af interessenter er etableret praksis i
forbindelse med vedtagelse af lovgivning.
I Tyskland har der siden 2006 været et nationalt
65
66
67
68
69
70
71
72
§ 5 i forfatningen.
Bidrag fra Tyskland til rapporten om retsstatssituationen 2020, punkt 34.
Media Pluralism Monitor 2020, MPM 2020, s. 9.
Intimideringskampagner, navnlig via sociale medier, angreb fra højreekstremister, politi, der forhindrer
journalister i at arbejde under demonstrationer. Journalister uden Grænser (2019, 2020), det internationale
pressefrihedsindeks, s. 3.
Europarådet, Platform til fremme af beskyttelse af journalistik og journalisters sikkerhed.
§ 20 i forfatningen.
§ 70 ff. i forfatningen.
Forslag fra
Bundestag
kan fremsættes af (mindst) 5 % af medlemmerne. I praksis kommer de fleste forslag
fra regeringen.
10
 kom (2020) 0580 - Ingen titel
2259047_0012.png
organ for bedre regulering, som skal rådgive forbundsregeringen om disse spørgsmål. For at
øge
gennemsigtigheden
i
lovgivningsprocessen
på
forbundsplan
besluttede
forbundsregeringen i november 2019 at offentliggøre alle bidrag til føderale lovforslag fra
interessenter online. Denne udvikling blev også hilst velkommen af Europarådets
Sammenslutning af Stater mod Korruption (Greco) som "et
vigtigt skridt i retning af større
gennemsigtighed i lovgivningsprocessen hos forbundsregeringen"
73
. Det er endvidere
planlagt at samle dette tiltag på en enkelt platform, da det på nuværende tidspunkt er de
enkelte forbundsministerier, der offentliggør sådanne bidrag på deres respektive websteder
74
.
Respekten for de grundlæggende og de forfatningsmæssige rettigheder sikres på flere
måder.
Forfatningsmæssig kontrol foregår både på forbundsplan og på delstatsplan. På
forbundsplan indeholder forfatningen bestemmelser om en række forskellige procedurer, der
giver forfatningsdomstolen mulighed for at foretage forfatningsmæssig kontrol
75
. Disse
procedurer omfatter den abstrakte juridiske efterprøvning af statutterne, den specifikke
juridiske efterprøvning af statutterne, tvister mellem forbundsniveauet og delstaterne, tvister
mellem forfatningsorganer samt individuelle klager over manglende forfatningsmæssighed,
der i undtagelsestilfælde også kan omfatte en forfatningsmæssig kontrol af statutterne.
Forbundsforfatningsdomstolen kan også udstede foreløbige påbud. Der foretages også kontrol
af overensstemmelse med forfatningen på delstatsniveau. For delstatslove udøves denne
kontrol af de respektive forfatningsdomstole i delstaterne. Den generelle ordning for kontrol
af overensstemmelse med forfatningen anses generelt for at være effektiv. Den nylige dom
afsagt af forbundsforfatningsdomstolen den 5. maj 2020
76
har imidlertid givet udtryk for
betænkeligheder med hensyn til omfanget af dens kontrol af overensstemmelse med
forfatningen i forhold til Den Europæiske Unions retsorden
77
. Interessenter påpegede også
specifikke aspekter vedrørende de mekanismer, der anvendes til overvågning af en
tilfredsstillende fuldbyrdelse af domme afsagt af forbundsforfatningsdomstolen. Der er en vis
bekymring for, at der ikke er nogen effektiv mekanisme til at sikre, at dommene fuldbyrdes
inden for en bestemt periode, hvilket bevidnes af den manglende lovgivningsmæssige
opfølgning i forbindelse med fuldbyrdelsen af en skelsættende dom om arveafgift fra 2014
78
,
eller i nogle delstater, hvor den udøvende magt ikke har fuldbyrdet forvaltningsretlige
domstolsafgørelser inden for EU-rettens område vedrørende luftkvalitet.
79
Et andet punkt, der
blev rejst, er manglen på en hurtig forfatningsmæssig kontrol af nye love, hvor der hersker
tvivl om deres overensstemmelse med forfatningen, og hvor der er grund til at tro, at
lovgiveren ikke fuldt ud tager hensyn til tidligere domme afsagt af
forbundsforfatningsdomstolen. Den eneste mulighed i dette tilfælde er at indgive en ny klage,
hvilket kan medføre betydelige byrder for den klagende part
80
. I forbindelse med covid-19-
pandemien blev forbundsforfatningsdomstolen inddraget vedrørende visse af de
73
74
75
76
77
78
79
80
GRECO Fourth Evaluation Round
—
Second Compliance Report, punkt 38.
Oplysninger indhentet i forbindelse med landebesøget og bidrag fra Tyskland til rapporten om
retsstatssituationen 2020, punkt 21.
§§ 93 og 100 i forfatningen; se også
Bundesverfassungsgericht,
webside med sagstyper.
Dom afsagt af forbundsforfatningsdomstolen den 5.5.2020, 2 BvR 859/15.
Den Europæiske Unions Domstol, pressemeddelelse nr. 58/20 af 8.5.2020; Erklæring fra
kommissionsformand von der Leyen, Erklæring/20/846 af 10.5.2020.
Dom afsagt af forbundsforfatningsdomstolen den 17.12.2014, 1 BvL 21/12.
F.eks. bidraget fra den tyske sammenslutning af dommere og anklagere til rapporten om retsstatssituationen
2020, s. 14, med yderligere henvisninger, eller bidraget fra det tyske advokatsamfund til rapporten om
retsstatssituationen 2020, s. 14, med yderligere henvisninger.
Oplysninger indhentet i forbindelse med landebesøget og høringsprocessen i forbindelse med rapporten,
f.eks. bidrag fra det tyske advokatsamfund.
11
 kom (2020) 0580 - Ingen titel
2259047_0013.png
foranstaltninger, der er truffet for at bekæmpe pandemien
81
, og den traf afgørelse om
foreløbige forbud
82
mod visse foranstaltninger. Desuden blev forvaltningsdomstole
forskellige steder i Tyskland inddraget i forbindelse med en sag om foreløbige forholdsregler
eller påbud angående visse offentlige foranstaltninger i forbindelse med covid-19-pandemien,
i nogle tilfælde med succes, mens hovedsagen stadig verserer
83
.
Uafhængige myndigheder spiller en rolle i sikringen af de grundlæggende rettigheder.
Det tyske nationale menneskerettighedsinstitut har fået tildelt
A-status
af den globale alliance
af nationale menneskerettighedsinstitutioner i overensstemmelse med de såkaldte Paris-
principper
84
. Hvad angår forbundsagenturet til bekæmpelse af forskelsbehandling, som er det
nationale ligestillingsorgan, synes der i proceduren til udnævnelse af agenturets ledere at
være en tendens til forsinkelser og gnidninger. Siden april 2018 har agenturet kun været ledet
på ad interim-basis.
85
Ud over forbundsagenturet til bekæmpelse af forskelsbehandling har
otte delstater også oprettet organer til bekæmpelse af forskelsbehandling.
Der er en befordrende ramme for civilsamfundet og en politik for at gøre oplysninger
tilgængelige for borgerne.
Civilsamfundsorganisationer kan operere frit i Tyskland.
86
Der er
diskussioner om en dom afsagt af forbundsdomstolen i skatte- og afgiftsretlige sager fra 2019
om kriterierne for, at civilsamfundsorganisationer kan drage fordel af skattefordele for non-
profit-organisationer med et almennyttigt formål.
87
Interessenter, herunder det nationale
menneskerettighedsinstitut, mener, at denne dom indsnævrer civilsamfundets råderum.
88
Regelmæssige debatter og publikationer om retsstatstemaer, både fra et nationalt og et
europæisk perspektiv, bidrager til at fremme en dynamisk retsstatskultur.
En velkendt
platform for drøftelser om spørgsmål vedrørende retsstatsprincippet
89
har i de senere år fået
større betydning og er blevet et forum for både nationale og europæiske drøftelser om
retsstatsprincippet. I 2019 gennemførte forbundsministeriet for retlige anliggender og
forbrugerbeskyttelse som led i "retsstatspagten" en landsdækkende informations- og PR-
kampagne. Denne kampagne fokuserede på at formidle betydningen af retsstatsprincippet og
de dermed forbundne garantier for den enkelte borger og for et demokratisk samfund, og
dette afspejles yderligere i det tyske rådsformandskabs program (2020).
81
82
83
84
85
86
87
88
89
Tyskland erklærede ikke nødretstilstand og vedtog ikke en særlig nødordning. Der blev truffet
foranstaltninger på forbundsniveau på grundlag af loven om epidemier samt på delstatsniveau.
Forfatningsdomstolen.
Dette omfattede en midlertidig ophævelse af et fuldstændigt forbud mod religiøse tjenester,
forbundsforfatningsdomstolens afgørelse af 29.4.2020, 1 BvQ 44/20; se også forfatningsdomstolens
afgørelse af 15.4.2020, 1 BvR 828/20, om forsamlingsfrihed. En række andre forelæggelser er blevet afvist.
Eksempler på sådanne vellykkede indsigelser er sag nr. 1 S 1623/20 af 5.5.2020 ved appeldomstolen i
forvaltningsretlige sager i Baden-Württemberg (VGH Baden-Württemberg) vedrørende det vejledende
kriterium for det tilladte antal kunder (20 m² pr. person, inklusive personale), der anses for sandsynligvis at
være ulovligt, og sag nr. 1 S 2087/20 af 30.7.2020 ved appeldomstolen i forvaltningsretlige sager i Baden-
Württemberg (VGH Baden-Württemberg) vedrørende en ubetinget forpligtelse til at foretage test af
medarbejdere på et slagteri (to gange ugentligt), som blev kendt uforholdsmæssig.
FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder (1993), Principles relating to the Status of National
Institutions (The Paris Principles).
Bidrag fra forbundsagenturet til bekæmpelse af forskelsbehandling i rapporten om retsstatssituationen 2020,
s. 11.
Civilsamfundets råderum vurderes til at være åbent. Se CIVICUS' rating, som er en skala med fem
kategorier: åben, indsnævret, obstrueret, undertrykt og lukket.
Dom afsagt af forbundsdomstolen i skatte- og afgiftsretlige sager den 10.1.2019, V R 60/17.
Bidrag fra det europæiske netværk af menneskerettighedsinstitutioner til rapporten om retsstatssituationen
2020, s. 109.
Verfassungsblog.
12
 kom (2020) 0580 - Ingen titel
2259047_0014.png
Bilag I: Liste over kilder i alfabetisk rækkefølge
*
*
Listen over indkomne bidrag i forbindelse med høringen om rapporten om retsstatssituationen 2020
kan findes på (COM-websted).
Bundeskriminalamt
(2018),
Bundeslagebild
Korruption
2017.
https://www.bka.de/SharedDocs/Downloads/DE/Publikationen/JahresberichteUndLagebilder/Korru
ption/korruptionBundeslagebild2017.html?nn=28078.
Bundesregierung (2004), Richtlinie der Bundesregierung zur Korruptionsprävention in der
Bundesverwaltung.
http://www.verwaltungsvorschriften-im-
internet.de/bsvwvbund_30072004_O4634140151.html.
Bundestag (2020), Plenarprotokoll 19/163.
Bundesverfassungsgericht,
webside
med
sagstyper.
https://www.bundesverfassungsgericht.de/EN/Verfahren/Wichtige-Verfahrensarten/wichtige-
verfahrensarten_node.html.
Centre for Media Pluralism and Media Freedom (2020), 2020 Media Pluralism Monitor
https://cmpf.eui.eu/media-pluralism-monitor/mpm-2020.
CIVICUS, Monitor tracking civic space: Germany.
https://monitor.civicus.org/country/germany/.
Den Europæiske Unions Domstol (2020), pressemeddelelse efter den tyske forfatningsdomstols dom
af 5. maj 2020, nr. 58/20.
Den Europæiske Unions Domstol, dom af 27. maj 2019, OG og PI, forenede sager C-508/18 og C-
82/19.
Den tyske regering (2020), bidrag fra Tyskland til rapporten om retsstatssituationen 2020.
Den tyske sammenslutning af dommere og anklagere (2020), bidrag fra den tyske sammenslutning af
dommere og anklagere til rapporten om retsstatssituationen 2020.
Der
Spiegel
(2017),
Was
Abgeordnete
nebenher
verdienen.
https://www.spiegel.de/politik/deutschland/nebeneinkuenfte-in-den-landtagen-das-sind-die-top-
verdiener-a-1136866.html.
Det føderale tyske advokatsamfund (2020), bidrag fra det føderale tyske advokatsamfund til rapporten
om retsstatssituationen 2020.
Det europæiske netværk af menneskerettighedsinstitutioner (2020), bidrag fra det europæiske netværk
af menneskerettighedsinstitutioner til rapporten om retsstatssituationen 2020.
Det tyske advokatsamfund (2020), bidrag fra det tyske advokatsamfund til rapporten om
retsstatssituationen 2020.
Det tyske presseråd, German Press Codex.
https://www.presserat.de/pressekodex.html.
Die
Linke,
forslag
om
indførelse
af
et
http://dip21.bundestag.de/dip21/btd/19/000/1900015.pdf.
obligatorisk
åbenhedsregister:
Europa-Kommissionen (2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020), EU's resultattavle for
retlige anliggender.
Europa-Kommissionen (2019), Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet hvori det
vurderes, i hvilket omfang medlemsstaterne har truffet de foranstaltninger, der er nødvendige for at
efterkomme Rådets rammeafgørelse 2003/568/RIA af 22. juli 2003 om bekæmpelse af bestikkelse i
den private sektor, COM(2019) 355 final.
Europa-Kommissionen (2020), Rapport om gennemførelsen af Rådets rammeafgørelse af 13. juni
2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne.
13
 kom (2020) 0580 - Ingen titel
2259047_0015.png
Europarådet, Platform til fremme af beskyttelse af journalistik og journalisters sikkerhed.
https://www.coe.int/en/web/media-freedom.
Europarådet: Ministerkomitéen (2000), Recommendation Rec(2000)19 of the Committee of Ministers
to member states on the role of public prosecution in the criminal justice system.
European University Institute, Centre for Media Pluralism and Media Freedom, Media Pluralism
Monitor 2020, 2020.
Federal Discrimination Agency (2020), bidrag fra Federal Discrimination Agency til rapporten om
retsstatssituationen 2020.
FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder (1993), Principles relating to the Status of National
Institutions (The Paris Principles)
—
Adopted by General Assembly resolution 48/134 of 20
December 1993.
FN's Kontor for Narkotikakontrol og Kriminalitetsbekæmpelse (2019), Review of implementation of
the United Nations Convention against Corruption
—
Executive summary: Germany.
https://www.unodc.org/documents/treaties/UNCAC/WorkingGroups/ImplementationReviewGroup/
17-18December2019/V1911805e.pdf.
Forbundsdomstolen i skatte- og afgiftsretlige sager, dom af 10. januar 2019, V R 60/17.
Forbundsforfatningsdomstolen, afgørelse af 15. april 2020, 1 BvR 828/20.
Forbundsforfatningsdomstolen, afgørelse af 29. april 2020, 1 BvQ 44/20.
Forbundsforfatningsdomstolen, dom af 17. december 2014, 1 BvL 21/12.
Forbundsforfatningsdomstolen, dom af 5. maj 2015, 2 BvL 17/09.
Forbundsforfatningsdomstolen, dom af 5. maj 2020, BvR 859/15.
Forbundskriminalpolitiet (2019),
Bundeslagebild Korruption 2018.
Forbundsministeriet for indre anliggender, byggeri og samfund (2019), Prevention of Corruption in
the
Federal
Administration:
Annual
report
for
2018.
https://www.bmi.bund.de/SharedDocs/downloads/EN/themen/moderne-verwaltung/korruption-
prevention-report-2018.pdf?__blob=publicationFile&v=2.
Forbundsministeriet for retlige anliggender og forbrugerbeskyttelse (2017), Courts of the federal and
state
Governments.
https://www.bmjv.de/SharedDocs/Downloads/DE/PDF/Anzahl_der_Gerichte_des_Bundes_und_der
_Laender.pdf?__blob=publicationFile.
Forbundsministeriet for retlige anliggender og forbrugerbeskyttelse (2019), Pact for the Rule of Law.
https://www.bmjv.de/SharedDocs/Artikel/DE/2019/020119_Rechtstaat.html.
Formand for Europa-Kommissionen Ursula von der Leyen (2020), erklæring fra kommissionsformand
von der Leyen, erklæring/20/846.
Generaldirektoratet for Kommunikation (2019, 2020), Flash Eurobarometer 482: businesses' attitudes
towards corruption in the EU.
Generaldirektoratet for Kommunikation (2020), Special Eurobarometer 502: corruption.
GRECO (2015), Fourth Evaluation Round
—
Evaluation Report on Germany on corruption
prevention in respect of members of Parliament, judges and prosecutors.
GRECO (2019), Fourth Evaluation Round
—
Second Compliance Report on Germany on corruption
prevention in respect of members of Parliament, judges and prosecutors.
Journalister
uden
Grænser
(2019,
2010),
det
internationale
https://rsf.org/en/ranking/2019. https://rsf.org/en/ranking/2020.
pressefrihedsindeks.
14
 kom (2020) 0580 - Ingen titel
2259047_0016.png
Medienanstalten, mediemyndighedernes webside.
https://www.die-medienanstalten.de/en/about-the-
media-authorities.
Medienanstalten, webside med retsgrundlag
medienanstalten.de/service/rechtsgrundlagen.
for
mediemyndigheder.
https://www.die-
OECD (2018), Implementing the OECD anti-bribery convention
—
Phase 4 report: Germany.
https://www.oecd.org/corruption/anti-bribery/Germany-Phase-4-Report-ENG.pdf.
Transparency
International
(2019),
Corruption
https://www.transparency.org/en/cpi/2019/results/deu.
Perceptions
Index
2019.
Verdensbanken, Country Profile: Germany.
https://star.worldbank.org/sites/star/files/germany-ad-
country-profile.pdf.
Verfassungsblog: On matters constitutional. https://verfassungsblog.de/.
Virtuelt landebesøg i Tyskland i forbindelse med rapporten om retsstatssituationen 2020.
15
 kom (2020) 0580 - Ingen titel
Bilag II: Landebesøg i Tyskland
Kommissionens tjenestegrene holdt virtuelle møder i juni 2020 med:
Den bayerske delstatsregerings kontor
Det europæiske udvalg for konferencen for justitsministre i delstaterne
Forbundskriminalpolitiet
Forbundsministeriet for retlige anliggender og forbrugerbeskyttelse
Forbundsministeriet for indre anliggender
Det fælles forvaltningskontor for mediemyndighederne
Den tyske sammenslutning af dommere
Det tyske advokatkammer (BRAK)
Det tyske advokatsamfund (DAV)
Transparency International Germany
* Kommissionen mødtes også med følgende organisationer på en række horisontale møder:
Amnesty International
Civil Liberties Union for Europe
Civil Society Europe
EuroCommerce
European Center for Not-for-Profit Law
Det Europæiske Center for Presse- og Mediefrihed
Det Europæiske Borgerforum
Free Press Unlimited
Front Line Defenders
ILGA-Europe
Journalister uden Grænser
Den Internationale Juristkommission
Det Internationale Menneskerettighedsforbund
Det Internationale Presseinstitut
Konferencen af Europæiske Kirker
Platformen for livslang læring
Open Society Justice Initiative/Open Society European Policy Institute
Transparency International EU
16
 kom (2020) 0580 - Ingen titel
17