Europaudvalget 2020
KOM (2020) 0580
Offentligt
2259042_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 30.9.2020
SWD(2020) 317 final
ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE
Rapport om retsstatssituationen 2020
Landekapitlet om Malta
Ledsagedokument til
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET,
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG
REGIONSUDVALGET
Rapport om retsstatssituationen 2020
Retsstatssituationen i Den Europæiske Union
{COM(2020) 580 final} - {SWD(2020) 300 final} - {SWD(2020) 301 final} -
{SWD(2020) 302 final} - {SWD(2020) 303 final} - {SWD(2020) 304 final} -
{SWD(2020) 305 final} - {SWD(2020) 306 final} - {SWD(2020) 307 final} -
{SWD(2020) 308 final} - {SWD(2020) 309 final} - {SWD(2020) 310 final} -
{SWD(2020) 311 final} - {SWD(2020) 312 final} - {SWD(2020) 313 final} -
{SWD(2020) 314 final} - {SWD(2020) 315 final} - {SWD(2020) 316 final} -
{SWD(2020) 318 final} - {SWD(2020) 319 final} - {SWD(2020) 320 final} -
{SWD(2020) 321 final} - {SWD(2020) 322 final} - {SWD(2020) 323 final} -
{SWD(2020) 324 final} - {SWD(2020) 325 final} - {SWD(2020) 326 final}
DA
DA
 kom (2020) 0580 - Ingen titel
2259042_0002.png
S
AMMENDRAG
Parlamentet har for nylig enstemmigt vedtaget en lang række reformer af det maltesiske
retssystem. Navnlig har reformerne af ordningen for udnævnelse af dommere og
disciplinærsager til formål at forbedre demokratisk kontrol og balance ved at begrænse
premierministerens og parlamentets rolle. Disse reformer har til formål at styrke retsvæsenets
uafhængighed og systemet med demokratisk kontrol og balance og reagere på nogle af
Venedigkommissionens anbefalinger fra december 2018 og på henstillinger fra Europa-
Kommissionen og Rådet inden for rammerne af det europæiske semester.
Venedigkommissionen hilste generelt planerne om reformer velkommen og er i øjeblikket
ved at udarbejde en tillægsudtalelse om den lovgivning, der ligger til grund for disse
reformer. Der oprettes en anklagemyndighed under rigsadvokatens
(Attorney General)
myndighed, som er fuldt ud adskilt fra statsadvokaten. For så vidt angår retssystemets
effektivitet anses det fortsat for at være problematisk, at retssager er meget langvarige på alle
niveauer og uanset sagskategori.
Der er afsløret dybe korruptionsmønstre, som har fået befolkningen til at kræve en betydeligt
styrket kapacitet til at tackle korruption og bredere retsstatsreformer. Der foreligger ikke
dokumentation for, at der er afsagt domme i sager om korruption på højt niveau. Der er
iværksat et omfattende reformprojekt med henblik på at afhjælpe mangler og styrke de
institutionelle rammer for bekæmpelse af korruption, herunder retshåndhævelse og
retsforfølgning. Reformen omfatter nye regler for udnævnelse af politichefen, overførsel af
anklagemyndighedens ansvar
—
herunder for korruptionsrelaterede sager
—
fra politiet til
rigsadvokaten, en reform af det permanente udvalg til bekæmpelse af korruption og nye
bestemmelser, der gør det muligt at klage over rigsadvokatens manglende retsforfølgning.
Den effektive gennemførelse af disse reformer vil vise, i hvor høj grad anbefalingerne fra
Venedigkommissionen og Greco, ud over henstillingerne fra Europa-Kommissionen, er
blevet fulgt.
Maltas forfatning indeholder bestemmelser om ytringsfrihed og mediefrihed. Mordet på
Maltas mest fremtrædende journalist Daphne Caruana Galizia i oktober 2017 blev generelt
opfattet som et angreb på ytringsfriheden og gav anledning til bekymring med hensyn til
mediefrihed og journalisters sikkerhed i Malta. Andre områder, der giver anledning til
bekymring, omfatter medietilsynsmyndighedens uafhængighed samt trusler om
retsforfølgning af og onlinetrusler mod journalister. De to største politiske partier, der er
repræsenteret i parlamentet, ejer, kontrollerer eller styrer flere maltesiske medieforetagender
og radio- og tv-selskaber, og dette har fortsat en betydelig indflydelse på det maltesiske
medielandskab.
For så vidt angår demokratisk kontrol og balance har parlamentet for nylig vedtaget en række
reformer. Der er navnlig blevet vedtaget nye regler om valg og afsættelse af republikkens
præsident samt om reformer, der styrker ombudsmandens rolle. Der er fremsat andre
lovforslag om at begrænse premierministerens rolle ved nedsættelsen af en række uafhængige
udvalg. Disse reformer har til formål at styrke den overordnede demokratiske kontrol og
balance og efterkomme nogle af anbefalingerne fra Venedigkommissionen, som også er i
færd med at udarbejde en tillægsudtalelse om den lovgivning, der ligger til grund for disse
reformer. Det overvejes, om der er behov for andre forfatningsmæssige reformer, herunder af
parlamentets funktion. Civilsamfundsorganisationer spiller en stadig større rolle i den
offentlige debat.
1
 kom (2020) 0580 - Ingen titel
2259042_0003.png
I. R
ETSSYSTEMET
Det maltesiske retssystem påvirkes både af de retlige traditioner på kontinentet og af
common
law.
Domstolene er opdelt i over- og underinstanser. Overinstanserne er sammensat af
dommere og omfatter domstolen i civile sager, domstolen i straffesager, appeldomstolen,
appeldomstolen i straffesager og forfatningsdomstolen
1
. Underinstanserne er sammensat af
dommerfuldmægtige (magistrates) og omfatter retten i første instans (Malta) og retten i første
instans (Gozo). Retsvæsenet ledes af den øverste retspræsident (Chief
Justice),
som også
leder forfatningsdomstolen. Retsvæsenets uafhængighed er forankret i forfatningen, som
garanterer dommernes og dommerfuldmægtigenes sikkerhed i ansættelsen. Domstolsstyrelsen
fører tilsyn med domstolenes arbejde
2
. Der findes en række særlige domstole, som træffer
afgørelse inden for bestemte områder. Der oprettes en selvstændig anklagemyndighed.
Advokatsamfundet (advokatkammeret) er en uafhængig og selvreguleret sammenslutning af
advokater. I juli 2020 vedtog parlamentet en række forfatningsreformer på retsområdet
3
.
Uafhængighed
Reformen af ordningen for udnævnelse af dommere og dommerfuldmægtige blev
vedtaget i juli 2020.
I foråret 2020 fremlagde regeringen en række forslag til reformer,
herunder af ordningen om udnævnelse af dommere og dommerfuldmægtige, med henblik på
at efterkomme de anbefalinger, som Venedigkommissionen fremsatte i december 2018
4
.
Lovforslaget om ændring af forfatningen blev vedtaget af parlamentet den 29. juli 2020. Alle
disse forslag blev drøftet med og vurderet af Venedigkommissionen
5
, som endnu ikke har
afgivet en udtalelse om den relevante lovgivning. Efter den tidligere gældende ordning var
det Maltas præsident, som udnævnte dommere og dommerfuldmægtige efter indstilling fra
premierministeren. Dommerudnævnelsesrådet tog stilling til, om ansøgerne opfyldte
kriterierne for udnævnelse til dommer eller dommerfuldmægtig, men opstillede ikke
ansøgerne i prioriteret rækkefølge eller gav udtryk for nogen præference for en bestemt
ansøger. Rådet havde til opgave at finde frem til en pulje af ansøgere til domstolene, hvorfra
premierministeren kunne udvælge de ansøgere, som skulle udnævnes til dommer eller
dommerfuldmægtig, mens præsidentens rolle var rent formel
6
. Ifølge den nye lovgivning,
som parlamentet har vedtaget, er sammensætningen af dommerudvælgelsesrådet blevet
revideret, og mere end halvdelen af dets medlemmer hører nu under retsvæsenet
7
.
Stillingsopslag inden for retsvæsenet vil blive offentliggjort. Dommerudnævnelsesrådet vil
indstille de tre bedst egnede ansøgere til en ledig stilling direkte til Maltas præsident, som
1
Domstolen i civile sager omfatter tre forskellige afdelinger: afdelingen for familieretlige sager, afdelingen
for handelsretlige sager og afdelingen for frivillig retspleje.
Domstolsstyrelsen er fuldgyldigt medlem af Det Europæiske Netværk af Domstolsadministrationer.
Lov nr. XLIII af 2020 om ændring af Maltas forfatning med hensyn til udnævnelse af dommere og
dommerfuldmægtige. Lov nr. XLV af 2020 om ændring af Maltas forfatning og om lov om
domstolsstyrelsen, kapitel 369, med hensyn til afsættelse af dommere og dommerfuldmægtige. Lov nr. XLI
af 2020 om at fortsætte gennemførelsen af reformer i retsvæsenet ved at sørge for domstolsprøvelse af
afgørelser om ikke at retsforfølge og andre afgørelser truffet af rigsadvokaten.
Venedigkommissionens udtalelse (CDL-AD(2018)028).
Venedigkommissionens udtalelse (CDL-AD(2020)006).
Premierministeren kunne også udnævne en person, som ikke havde bestået undersøgelsesproceduren
foretaget af udvalget for udnævnelser til retsvæsenet, såfremt visse krav om gennemsigtighed var opfyldt.
Ifølge reformerne består udvalget for udnævnelser til retsvæsenet af den øverste retspræsident, to dommere
og en dommerfuldmægtig, der er valgt af deres kolleger, rigsrevisoren, ombudsmanden og formanden for
advokatkammeret.
2
2
3
4
5
6
7
 kom (2020) 0580 - Ingen titel
2259042_0004.png
udvælger dommerne eller dommerfuldmægtigene blandt de indstillede ansøgere
8
.
Udvælgelseskriterierne er blevet fastsat i forfatningen. Disse reformer bidrager til at øge
retsvæsenets uafhængighed under hensyntagen til Europarådets anbefalinger
9
. Dette
spørgsmål er også blevet rejst af Europa-Kommissionen og Rådet i en landespecifik
henstilling inden for rammerne af det europæiske semester 2020
10
samt af Europa-
Parlamentet
11
. I sin udtalelse af 19. juni 2020 hilste Venedigkommissionen generelt planerne
om reformer af udnævnelserne til retsvæsenet velkommen
12
, men mindede samtidig om, at
der er behov for yderligere skridt til at opnå et passende system til demokratisk kontrol og
balance i overensstemmelse med sin udtalelse fra december 2018. Venedigkommissionen er
desuden i øjeblikket ved at udarbejde en tillægsudtalelse om den lovgivning, der ligger til
grund for disse reformer
13
. For så vidt angår den øverste retspræsident skal udnævnelsen
ifølge reformen ske med støtte fra to tredjedele af parlamentets medlemmer
14
uden
inddragelse af domstolene eller dommerudnævnelsesrådet
15
. I lyset af de forskellige roller,
som den øverste retspræsident (præsident for forfatningsdomstolen, præsident for
appeldomstolen, præsident for begge appelinstanser) spiller, samt det vigtige ansvar, der
påhviler den øverste retspræsident i forbindelse med forvaltningen af retssystemet (formand
for udvalget for udnævnelser til retsvæsenet, medlem af domstolsstyrelsen med ansvar for
god embedsførelse), understregede Venedigkommissionen, at det er vigtigt, at udnævnelsen
af den øverste retspræsident så vidt muligt finder sted uden politisk indflydelse
16
.
Parlamentet vedtog også reformen af proceduren for afsættelse af dommere og
dommerfuldmægtige.
Ifølge den tidligere ramme lå afgørelser om afsættelse af dommere og
dommerfuldmægtige i parlamentets regi. Venedigkommissionen anbefalede en afpolitisering
af proceduren
17
. Ifølge reformerne vil afgørelser om afsættelse af dommere og
dommerfuldmægtige være en beføjelse under domstolsstyrelsen, der overvejende består af
dommere. Parlamentet vil ikke længere blive inddraget i afgørelser om afsættelse af dommere
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
Navnene på de tre kvalificerede ansøgere offentliggøres. Premierministeren har ikke længere nogen rolle i
udnævnelsesproceduren.
Anbefaling CM/Rec(2010)12 fra Europarådets Ministerkomité, punkt 47. Det forelagte udkast til lovgivning
indeholder ændringer af forfatningen.
Rådet for Den Europæiske Unions henstilling af 20. juli 2020 om Maltas nationale reformprogram for 2020
og med Rådets udtalelse om Maltas stabilitetsprogram for 2020, s. 13. Henstillingen indeholder bl.a. en
opfordring til afslutte gennemførelsen af de reformer, der skal afhjælpe de nuværende mangler med hensyn
til institutionel kapacitet og forvaltning med henblik på at øge retsvæsenets uafhængighed.
Europa-Parlamentets beslutning af 18. december 2019 om retsstatsprincippet i Malta efter de seneste
afsløringer af mordet på Daphne Caruana Galizia. Europa-Parlamentets beslutning af 28. marts 2019 om
situationen vedrørende retsstatsprincippet og bekæmpelse af korruption i EU, navnlig i Malta og Slovakiet.
Europa-Parlamentets beslutning af 15. november 2017 om retssikkerhed i Malta. Disse beslutninger giver
ikke kun anledning til bekymring med hensyn til retssystemet i Malta, men også med hensyn til rammerne
for bekæmpelse af korruption, mediepluralisme og andre institutionelle spørgsmål vedrørende den
demokratiske kontrol og balance, som behandles i afsnit II, III og IV i denne landerapport
.
Venedigkommissionens udtalelse (CDL-AD(2020)006).
Udtalelsen forventes vedtaget i oktober 2020.
Under den tidligere ordning blev den øverste retspræsident udnævnt af præsidenten på råd fra
premierministeren, uden at udvalget for udnævnelser til retsvæsenet spillede nogen rolle. Selv om der ikke
var nogen forpligtelse til at gøre det, fordi de nye lovbestemmelser endnu ikke var trådt i kraft, blev Maltas
nuværende øverste retspræsident valgt efter aftale med oppositionen og blev godkendt enstemmigt af
parlamentet.
Ifølge de nye regler forbliver den person, der beklæder embedet som øverste retspræsident, under alle
omstændigheder fortsat i embedet, også selv om denne person er fyldt 65 år, så længe der ikke er opnået et
flertal på to tredjedele i parlamentet.
Venedigkommissionen havde navnlig anbefalet at udnævne den øverste retspræsident på samme måde som
andre dommere eller vende tilbage til et neutralt organ i tilfælde af dødvande i parlamentet.
Venedigkommissionens udtalelse (CDL-AD(2018)028), punkt 52-53.
3
 kom (2020) 0580 - Ingen titel
2259042_0005.png
eller dommerfuldmægtige. Reformerne giver desuden mulighed for at appellere afsættelser til
forfatningsdomstolen
18
. Disse reformer øger retsvæsenets uafhængighed under hensyntagen
til Europarådets anbefalinger
19
. I sin udtalelse fra juni 2020 hilste Venedigkommissionen
planerne om reformer velkommen
20
, og den er i øjeblikket ved at udarbejde en
tillægsudtalelse om lovteksten til disse reformer
21
.
Graden af opfattelsen af retsvæsenets uafhængighed ligger på omkring gennemsnittet.
Dette gælder både opfattelsen af retsvæsenets uafhængighed i den brede offentlighed (52 %
rimelig god eller meget god) og opfattelsen hos virksomhederne (48 % rimelig god eller
meget god)
22
.
Der oprettes en selvstændig anklagemyndighed.
Indtil for nylig blev størstedelen af alle
retsforfølgelser udført af politiet, mens rigsadvokatens kontor kun retsforfulgte de groveste
forbrydelser
23
. Rigsadvokaten fungerede desuden som både anklagemyndighed og juridisk
rådgiver for regeringen og repræsenterede staten i retssager, hvilket gav anledning til
bekymring med hensyn til magtens tredeling
24
. I 2019 meddelte regeringen, at den havde til
hensigt at oprette en særskilt anklagemyndighed for at imødekomme Venedigkommissionens
anbefalinger
25
. Som et første skridt blev kammeradvokatens kontor oprettet med henblik på at
overtage de ikke-anklagemæssige funktioner, som rigsadvokaten tidligere har varetaget.
Kammeradvokaten fungerer som regeringens juridiske rådgiver. Rigsadvokaten vil være
ansvarlig for retsforfølgelse af alle lovovertrædelser. Regeringen planlægger at fremsætte et
lovforslag i parlamentet i oktober 2020 for at udvide rigsadvokatens funktioner til også at
omfatte mindre alvorlige lovovertrædelser. Overførslen af sager fra politiet til
anklagemyndigheden vil ske gradvist begyndende i sommeren 2020
26
og bør i sidste ende
føre til, at al retsforfølgelse overgår til rigsadvokaten
27
. Det vil derfor stadig tage tid, inden
reformerne af anklagemyndigheden kan få fuld virkning. For så vidt angår rigsadvokaten
vedtog parlamentet i juli 2019 en lov om en ny udnævnelsesprocedure. Loven kræver, at
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har understreget, at de domstole, der behandler afsættelser af
dommere, skal have kompetence til at undersøge alle faktiske og retlige spørgsmål, der er relevante for den
tvist, der verserer for den, Menneskerettighedsdomstolens dom af 5. maj 2020, Kövesi mod Rumænien, nr.
3594/19), Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols Store Afdelings dom af 6. november 2018, Ramos
Nunes de Carvalho e Sá mod Portugal, sag 55391/13, 57728/13 og 74041/13.
19
Venedigkommissionens tjekliste vedrørende retsstatsprincippet (CDL-AD(2016)017), punkt 78. Se også
CM/Rec (2010)12 fra Europarådets Ministerkomité, punkt 69, og Venedigkommissionens rapport (CDL-AD
(2010)004), punkt 43. Ifølge Domstolens retspraksis (dom af 25. juli 2018, LM, C-216/18 PPU, præmis 67)
fordrer kravet om uafhængighed tillige, at disciplinærordningen for dem, som har til opgave at udøve
dømmende myndighed, frembyder de nødvendige garantier for at undgå enhver risiko for, at en sådan
ordning anvendes som et system til politisk kontrol med retsafgørelsers indhold. Fastsættelse af regler, som
både definerer, hvilken adfærd der udgør disciplinærforseelser, og hvilke sanktioner der konkret finder
anvendelse, som foreskriver et uafhængigt organs indgriben i henhold til en procedure, der fuldt ud
garanterer rettighederne i chartrets artikel 47 og 48, bl.a. retten til et forsvar, og som fastsætter en mulighed
for at indbringe disciplinærorganers afgørelser for domstolene, udgør i denne forbindelse alle væsentlige
garantier med henblik på at bevare den dømmende magts uafhængighed.
20
Venedigkommissionens udtalelse (CDL-AD(2020)006), punkt 46-52.
21
Udtalelsen forventes vedtaget i oktober 2020.
22
Figur 44 og 46, 2020 EU's resultattavle for retlige anliggender. Opfattelsen af retsvæsenets uafhængighed er
kategoriseret som følger: meget lav (under 30 % af de adspurgte opfatter retsvæsenets uafhængighed som
rimelig god og meget god), lav (mellem 30-39 %), middel (40-59 %), høj (60-75 %), meget høj (over 75 %).
23
Retsforfølgelser ved Inferior Courts blev udført af politiet, mens anklagemyndigheden ved de højere instanser
blev retsforfulgt.
24
Venedigkommissionens udtalelse (CDL-AD(2018)028), punkt 54-73.
25
Se tidligere fodnote.
26
Der er en procedure for ansættelse af nyt personale til anklagemyndigheden.
27
Venedigkommissionens udtalelse (CDL-AD(2020)006), punkt 56.
4
18
 kom (2020) 0580 - Ingen titel
2259042_0006.png
premierministeren tager behørigt hensyn til anbefalingerne fra et udnævnelsesudvalg, når
denne træffer afgørelse om sin anbefaling til præsidenten i henhold til forfatningens artikel 91
om udnævnelse af rigsadvokaten. I overensstemmelse med den nye procedure accepterede
premierministeren den 8. september 2020 den kandidat, som udvælgelsesudvalget anbefalede
som Maltas statsanklager. Disse ændringer tilføjer demokratisk kontrol og balance i forhold
til den tidligere udnævnelsesprocedure. I praksis hører udnævnelsen af rigsadvokaten fortsat
primært under premierministerens kompetence, og dette er blevet påpeget som et problem
28
.
Der er et stort antal særlige nævn med kompetence på forskellige områder.
Disse
domstole
omfatter
flygtningeklagenævnet,
miljø-
og
planlægningsnævnet,
forbrugerklagenævnet, konkurrence- og forbrugerklagenævnet, industrinævnet, informations-
og databeskyttelsesappelnævnet, nævnet for mental sundhed, patentnævnet, appelnævnet for
politilicenser, panelet af administrative klagenævn og fængselsappelnævnet.
Venedigkommissionen har givet udtryk for bekymring over disse særlige nævn, da de ikke
nyder samme grad af uafhængighed som de almindelige domstole
29
.
Kvalitet
Der er vedtaget visse foranstaltninger til forbedring af retssystemets kvalitet.
Der er
navnlig truffet følgende foranstaltninger med henblik på yderligere forbedring af brugen af
IT-værktøjer ved domstolene: i) elektronisk sagsbehandling og elektronisk betaling af
gebyrer udvides til flere civile domstole, ii) der gives gratis onlineadgang til borgere og
jurister, så de kan se retsakter, der har tilknytning til deres sager, og iii) platformen e-Courts
er oprettet og tilbyder en lang række retstjenester til offentligheden og aktører i retsvæsenet.
Regeringen er ved at udarbejde en digital strategi og en handlingsplan for at styrke
anvendelsen af teknologi i retssystemet
30
. Med hensyn til uddannelse af dommere er
budgettet for udvalget for jurastudier blevet forhøjet
31
, hvilket vil gøre det muligt at udvide
udbuddet og kvaliteten af uddannelsestjenesterne. Der blev ikke registreret nogen juridisk
efteruddannelse i 2018 for så vidt angår en række vigtige juridiske færdigheder
32
. Manglen på
efteruddannelse i juridisk etik er fortsat et problem
33
.
Sagsfordelingssystemet er under revision.
Under de nuværende rammer tildeler
justitssekretæren sagerne som anvist af den øverste retspræsident. Formålet med revisionen er
at indføre et nyt system, der afspejler kompleksiteten af registrerede sager, hvilket giver
mulighed for en bedre fordeling af sagsmængden og øget effektivitet.
Effektivitet
28
29
30
Europa-Kommissionens landerapport for Malta 2020, SWD(2020) 517 final, s. 41. Den 15. august 2020
indgav den siddende statsanklager sin afskedsbegæring med virkning fra den 9. september 2020. Efter
fratrædelsen blev der nedsat et udnævnelsesudvalg i henhold til artikel 2, stk. 2, litra a), i bekendtgørelsen
om rigsadvokaten (kapitel 90).
Venedigkommissionens udtalelse (CDL-AD(2020)006), punkt 97-98.
En EU-finansieret offentlig høring blev iværksat i juli 2020 og vil blive overvåget af Den Europæiske
Kommission for et Effektivt Retsvæsen (CEPEJ).
Figur 32 og 33 i EU's resultattavle for retlige anliggender 2020 viser, at de samlede offentlige udgifter til
domstolene ligger på et gennemsnitligt niveau i forhold til andre medlemsstater. Budgettet for udvalget for
jurastudier er steget fra 9 000 EUR om året til 20 000 EUR ifølge input fra de maltesiske myndigheder.
Figur 38, EU's resultattavle for retlige anliggender 2020.
GRECO Fourth Evaluation Round
—
Second Compliance Report on Malta, anbefaling vi.
5
31
32
33
 kom (2020) 0580 - Ingen titel
2259042_0007.png
Retssagernes varighed er blandt de længste i EU.
Trods visse forbedringer i de seneste år
er retssagernes varighed på alle niveauer og i alle kategorier meget lang
34
. I forbindelse med
tvister i civil- og handelsretlige sager i første instans tog det i 2018 domstolene 440 dage at
afslutte en sag i gennemsnit, hvilket er blandt de længste sagsbehandlingstider i EU
35
. Dette
forværres yderligere af langvarige retssager i anden instans (gennemsnitligt 1 120 dage)
36
.
Tilsvarende er retssagernes sagsbehandlingstid ved forvaltningsdomstolene stadig et problem
(1 057 dage i gennemsnit) på trods af visse forbedringer i de seneste år.
Gennemførelsesprocenten viser også, at domstolene for øjeblikket kører på grænsen af deres
kapacitet
37
, idet Malta er blandt de medlemsstater, der har det laveste antal dommere pr.
indbygger
38
. Den gennemsnitlige varighed af sager om hvidvaskning af penge i første instans
(mere end 2 000 dage) vækker også særlig bekymring og forværredes yderligere i 2018
39
.
Domstolene blev lukket, og tidsfristerne blev suspenderet fra den 16. marts 2020 efter ordre
fra myndigheden med ansvar for folkesundheden som led i hasteforanstaltningerne for at
håndtere covid-19-pandemien
40
. Den 5. juni 2020 blev denne ordre ophævet
41
.
II. R
AMME FOR BEKÆMPELSE AF KORRUPTION
Den institutionelle ramme for bekæmpelse af korruption består af flere myndigheder. Det
permanente udvalg til bekæmpelse af korruption er ansvarligt for at forebygge korruption og
foretage administrative undersøgelser af korruption. Kommissæren for standarder i det
offentlige liv kan overveje, om ministre, parlamentssekretærer eller andre medlemmer af
parlamentet har handlet på en måde, der strider mod loven, er i strid med en etisk eller anden
pligt
eller
udgør
magtmisbrug.
Efterforskningen
og
retsforfølgelsen
af
korruptionsforbrydelser har hidtil primært været politiets ansvar (enheden for økonomisk
kriminalitet). Men som følge af de igangværende reformer (se afsnit I) vil rigsadvokaten
imidlertid overtage retsforfølgelsen af alle lovovertrædelser, der medfører idømmelse af mere
end to års fængsel, herunder økonomisk kriminalitet, korruption og hvidvaskning af penge.
Andre organer, der er involveret i bekæmpelse af korruption, er enheden for analyse af
finansielle efterretninger og afdelingen for interne revisioner og undersøgelser. Sidstnævnte
foretager interne revisioner og undersøgelser hos alle offentlige myndigheder og agenturer.
Korruptionsforbrydelser er omfattet af straffeloven
42
. I juli 2020 vedtog parlamentet en række
reformer vedrørende rammen for bekæmpelse af korruption
43
. Den aktuelle efterforskning og
34
35
36
37
38
39
40
41
42
43
Siden 2018 har Europa-Kommissionen ydet støtte til Malta med henblik på reformer af retsvæsenet gennem
støtteprogrammet for strukturreformer til i) forbedring af retssystemets effektivitet og kvalitet ved at
reducere varigheden af retssager ved retten i første instans, vurdering af appeldomstolens funktion og støtte
til udvikling af en strategi for menneskelige ressourcer, ii) indførelse af en digital strategi for det maltesiske
retssystem, og iii) støtte til reorganiseringen af rigsadvokatens kontor og kammeradvokatens kontor.
Figur 6, EU's resultattavle for retlige anliggender 2020.
Figur 7, EU's resultattavle for retlige anliggender 2020.
Figur 8, EU's resultattavle for retlige anliggender 2020.
Figur 35, EU's resultattavle for retlige anliggender 2020.
Figur 21, EU's resultattavle for retlige anliggender 2020.
I den periode, hvor domstolene var lukket, opfordrede advokatkammeret ved flere lejligheder til, at der blev
indført virtuelle høringer, bl.a. i en rapport, der blev offentliggjort den 20. april 2020 om, hvordan
domstolene kan fungere i den nuværende situation som følge af covid-19-pandemien.
Alle domstole er blevet genåbnet, herunder overinstanser og underinstanser, appeldomstole, uanset deres
kompetence eller jurisdiktion, enhver domstol oprettet ved lov og eventuelle nævn, udvalg, komitéer eller
andre enheder, for hvilke sager behandles, eller procedurer, der er underlagt retlige eller administrative
frister for fremsættelse af krav, forsvar eller andre handlinger.
Kapitel 9 i Maltas lovsamling.
Lov nr. XLVI af 2020 om ændring af forskellige love om reform af proceduren for udnævnelser til det
permanente udvalg til bekæmpelse af korruption. Lov nr. XLI af 2020 om at fortsætte gennemførelsen af
6
 kom (2020) 0580 - Ingen titel
2259042_0008.png
den særskilte offentlige undersøgelse af mordet på journalist Daphne Caruana Galizia har
afsløret dybe korruptionsmønstre og skabt et stærkt samfundsmæssigt krav om at styrke
kapaciteten til at tackle korruption betydeligt og om en bredere retsstatsreform.
Malta scorer 54/100 i Transparency Internationals Corruption Perceptions Index og
ligger nr. 14 i EU og nr. 50 globalt
44
. 89 % af de maltesiske respondenter i en
Eurobarometerundersøgelse anser korruption i Malta for at være udbredt (EU-gennemsnit:
71 %), og 54 % af dem føler sig personligt berørt af korruption i deres dagligdag (EU-
gennemsnit: 26 %)
45
. Med hensyn til virksomheder anser 76 % af virksomhederne korruption
for at være udbredt (EU-gennemsnit: 63 %), mens 60 % af virksomhederne mener, at
korruption er et problem i forbindelse med forretningsvirksomhed (EU-gennemsnit: 37 %).
Samtidig mener 37 % af respondenterne, at der er tilstrækkeligt mange vellykkede
retsforfølgelser til at afskrække folk fra korrupt adfærd (EU-gennemsnit: 36 %), mens 45 %
af virksomhederne mener, at personer og virksomheder, der fanges i bestikkelse af en
højtstående embedsmand, straffes korrekt (EU-gennemsnit: 31 %)
46
.
Der er vedtaget ændringer, for så vidt angår det permanente udvalg til bekæmpelse af
korruption, som tager strukturelle svagheder op og reducerer premierministerens rolle
i forbindelse med udnævnelsen af udvalgets medlemmer.
Det permanente udvalg til
bekæmpelse af korruption er ansvarligt for korruptionsforebyggelse og administrative
undersøgelser af korruptionsrelaterede rapporter. Det foretager undersøgelser af egen drift
eller efter modtagne indberetninger. Under det tidligere system indberettede det permanente
udvalg til bekæmpelse af korruption sine undersøgelsesresultater til justitsministeren, og
loven krævede ikke opfølgende håndhævelse eller retsforfølgelse. Gennemsigtighed med
hensyn til, hvilke sager det permanente udvalg til bekæmpelse af korruption undersøgte, og
hvilke henstillinger der var blevet fremsat, blev også nævnt som et problem
47
. Europa-
Kommissionen, Venedigkommissionen og Greco udtrykte bekymring over dens begrænsede
effektivitet med hensyn til undersøgelser samt over, at udnævnelsen af medlemmer til det
permanente udvalg til bekæmpelse af korruption afhang af premierministeren
48
. Regeringen
fremlagde i foråret 2020 forslag om ændring af udnævnelsesproceduren. Disse forslag blev
vedtaget af parlamentet den 29. juli 2020. Ifølge den nye procedure skal formanden for det
permanente udvalg til bekæmpelse af korruption udpeges af republikkens præsident i
overensstemmelse med en beslutning med to tredjedeles flertal i parlamentet
49
. De øvrige to
medlemmer af det permanente udvalg til bekæmpelse af korruption udpeges af præsidenten
på råd fra henholdsvis premierministeren og lederen af oppositionen. Efter de nye regler
udvides det permanente udvalg til bekæmpelse af korruptions undersøgelsesbeføjelser til at
omfatte et bredere anvendelsesområde for korrupt praksis. Navnlig fastsættes det i den nye
lovgivning, at hvor den efterforskede adfærd ifølge det permanente udvalg til bekæmpelse af
korruption er korrupt eller forbundet med eller befordrende for korrupt praksis, skal rapporten
44
45
46
47
48
49
reformer i retsvæsenet ved at sørge for domstolsprøvelse af afgørelser om ikke at retsforfølge og andre
afgørelser truffet af rigsadvokaten.
Transparency International (2020), 2019 Corruption Perceptions Index.
Særlig Eurobarometerundersøgelse 502.
Flash Eurobarometer 482 (2019).
Europa-Kommissionen, Country Report for Malta 2019, SWD(2019) 1017 final, s. 41.
Europa-Kommissionen, Country Report for Malta 2019, SWD(2019) 1017 final, s. 41. GRECO (2019), Fifth
Evaluation Round
—
Evaluation Report, Venedigkommissionens udtalelse (CDL-AD(2018)028), punkt 72.
Efter den nye procedure gælder det, at så længe der ikke er opnået et flertal på to tredjedele i parlamentet,
forbliver den person, der beklæder formandshvervet, under alle omstændigheder fortsat i embedet.
7
 kom (2020) 0580 - Ingen titel
2259042_0009.png
om undersøgelsens resultater overføres til rigsadvokaten
50
. Gennem ændringerne vil det
permanente udvalg til bekæmpelse af korruption sammen med ombudsmanden, kommissæren
for standarder i det offentlige liv og rigsadvokaten kunne klage over en afgørelse truffet af
rigsadvokaten om ikke at retsforfølge. Det permanente udvalg til bekæmpelse af korruption
har dog fortsat begrænsede midler
51
til rådighed, hvilket sætter spørgsmålstegn ved dets evne
til at gennemføre effektive undersøgelser. Venedigkommissionen hilste planerne om reformer
velkommen i sin udtalelse fra juni 2020 og er i øjeblikket ved at udarbejde en tillægsudtalelse
om lovteksterne til reformerne
52
.
Behandlingen af sager om korruption på højt niveau er behæftet med mangler.
Navnlig
befinder straffesager mod personer i de øverste administrative funktioner sig angiveligt
fortsat i de tidlige faser. Trods fremlæggelse af nye beviser i sådanne sager er det fortsat
uklart, om de relevante undersøgelsesprocesser er blevet indledt
53
. Korruptionsforbrydelser
retsforfølges af enheden for økonomisk kriminalitet under Maltas politi. Som anført i
landerapporten i det europæiske semester 2020
54
og Europa-Parlamentets beslutninger
55
er
politiets efterforskning blevet betragtet som fragmentarisk, og lovovertrædelser i forbindelse
med korruption og magtmisbrug retsforfølges ikke effektivt. Ifølge myndighederne er der i
2019 blevet rapporteret syv igangværende efterforskninger af korruption, der involverer
offentligt ansatte, og to af disse vedrørte sager om korruption på højt niveau. Selv om der
allerede er indgivet en klage over manglende retsforfølgelse fra politiets side, er der indført
en ny bestemmelse om også at tillade sådanne klager over manglende retsforfølgelse fra
rigsadvokatens side
56
.
Proceduren for udvælgelse og udpegelse af politichefen er blevet ændret
57
,
hvilket
Venedigkommissionen understregede i sin udtalelse fra december 2018.
Den 1. april
2020 nåede parlamentet til enighed om en lov, der ændrer proceduren for udvælgelse og
udnævnelse for politichefen
58
. Kommissionen for offentlige tjenester vil være forpligtet til at
slå stillingen op offentligt på en fuldstændig uafhængig og autonom måde og vil foreslå to
50
51
52
53
54
55
56
57
58
Der blev vedtaget lignende bestemmelser for ombudsmanden den 29. juli 2020. Navnlig mener
ombudsmanden, at hvis der under eller efter en undersøgelse er tegn på korrupt praksis som defineret i loven
om det permanente udvalg til bekæmpelse af korruption, kan han henvise sine resultater direkte til
rigsadvokaten. Der er fremsat lignende bestemmelser vedrørende kommissæren for standarder i det
offentlige liv og rigsadvokaten i parlamentet i juli 2020.
Hidtil er det permanente udvalg til bekæmpelse af korruption bemandet med tre medlemmer og en
fuldtidssekretær.
Udtalelsen forventes vedtaget i oktober 2020.
GRECO (2019), Fifth Evaluation Round, Evaluation Report, punkt 107.
Europa-Kommissionen, Country Report for Malta 2020, SWD(2020) 517 final, s. 40-41.
Europa-Parlamentets beslutning af 18. december 2019 om retsstatsprincippet i Malta efter de seneste
afsløringer af mordet på Daphne Caruana Galizia. Europa-Parlamentets beslutning af 28. marts 2019 om
situationen vedrørende retsstatsprincippet og bekæmpelse af korruption i EU, navnlig i Malta og Slovakiet.
En del af reformen omfatter indførelse af domstolsprøvelse af rigsadvokatens afgørelser om ikke at
retsforfølge. Dette gør det muligt for skadelidte (offeret) at anfægte en sådan afgørelse ved en domstol.
Forud for en sådan anfægtelse kan den skadelidte anmode den offentlige anklager om at tage den trufne
afgørelse op til fornyet overvejelse, og hvis den offentlige anklager ikke ændrer sin afgørelse, kan den
skadelidte anmode om domstolsprøvelse af rigsadvokatens afgørelse om ikke at retsforfølge med den
begrundelse, at den er ulovlig eller urimelig. Som led i reformen har rigsadvokaten, kommissæren for
standarder i det offentlige liv, det permanente udvalg til bekæmpelse af korruption og ombudsmanden også
ret til at anmode om domstolsprøvelse af en afgørelse truffet af rigsadvokaten om ikke at retsforfølge, hvis
de indberetter en korrupt praksis som defineret i loven om det permanente udvalg til bekæmpelse af
korruption til rigsadvokaten.
Det skal bemærkes, at der i de seneste syv år er udnævnt fem på hinanden følgende politichefer.
Den 23. juni 2020 blev der udnævnt en ny politichef i overensstemmelse med de nye regler.
8
 kom (2020) 0580 - Ingen titel
2259042_0010.png
kandidater til ministerkabinettet. Kabinettet skal derefter vælge den ene af de to udvalgte
ansøgere. Den nyligt foreslåede metode indeholder også en bestemmelse om, at de indstillede
kandidater skal have foretræde for parlamentets udvalg for offentlige udnævnelser med
henblik på parlamentarisk kontrol.
Ressourcerne og kapaciteten i politiets enhed for økonomisk kriminalitet er blevet øget.
I perioden fra december 2019 til september 2020 oplevede enheden for økonomisk
kriminalitet en betydelig stigning i antallet af politimænd: fra 58 til 98. Fokus ligger på
områder, som politiet ikke havde kapacitet til at håndtere tidligere, herunder økonomisk og
finansiel kriminalitet. Andre områder, hvor kapaciteten forventes at blive øget, er blockchain-
analysekapacitet, forbedring af værktøjet til efterretningsanalyse og adgang til supplerende
databaser
59
.
Loven om beskyttelse af whistleblowere trådte i kraft i 2013.
Den indeholder
bestemmelser om procedurer, både i den private sektor og i den offentlige forvaltning, for
indberetning af ukorrekt praksis
60
. Alle arbejdsgivere, herunder alle ministerier, skal udpege
en whistleblowing-ansvarlig, som skal modtage indberetninger fra medarbejdere, der ønsker
at foretage en anonym indberetning af ukorrekt praksis. Den whistleblowing-ansvarlige skal
til gengæld træffe foranstaltninger eller
—
i tilfælde af strafbare handlinger
—
anmelde det til
politiet inden for en rimelig frist. Whistleblowing kan udøves med hensyn til forhold, der
fandt sted, både før og efter loven trådte i kraft. Denne lovgivning yder beskyttelse til dem,
der handler i god tro. Antallet af klager fra whistleblowere er indtil nu imidlertid begrænset.
Der er blevet fremsat forslag om udnævnelse af personer i de øverste administrative
funktioner.
Der blev fremsat ændringsforslag for at sikre, at kommissionen for offentlige
tjenester, som er et uafhængigt forfatningsmæssigt organ, retter henstillinger til republikkens
præsident om udnævnelse og afsættelse af faste sekretærer på grundlag af klare og forud
fastsatte krav. For så vidt angår tillidspersoner blev der fremsat ændringsforslag i loven om
offentlig forvaltning og loven om standarder i det offentlige liv
61
, der fastsætter et klart
retsgrundlag for deres udnævnelse. Dette følger anbefalingerne fra Venedigkommissionen og
GRECO
62
om faste sekretærer
63
og tillidsmænd
64
. Venedigkommissionen er i færd med at
udarbejde en tillægsudtalelse om de retsakter, der forelægges parlamentet
65
.
Der blev iværksat en offentlig høring med henblik på at indføre lovgivning om
lobbyisme, som i øjeblikket mangler.
Kommissæren for standarder i det offentlige liv
59
60
61
62
63
64
65
Maltas politistyrke er i færd med at indkøbe software, der gør det muligt at krydstjekke forskellige data i en
central database, og det vil også gøre det lettere for politiet at koordinere med andre maltesiske enheder.
Projektet finansieres af den europæiske finansiering under Hercule III.
Kapitel 527 i Maltas lovsamling.
Kapitel 595 i Maltas lovsamling.
Venedigkommissionens udtalelse (CDL-AD(2020)006), punkt 115-129. GRECO (2019), Fifth Evaluation
Round
—
Evaluation Report, punkt 24-26.
Faste sekretærer er de højeste embedsmænd. Ifølge de nuværende regler i artikel 92, stk. 3, i forfatningen
varetages beføjelsen til at udpege faste sekretærer og beføjelsen til at afsætte dem fra deres embede af
præsidenten på råd fra premierministeren, efter at premierministeren har rådført sig med kommissionen for
offentlige tjenester.
Efter de nuværende regler i loven om standarder i det offentlige liv, der blev vedtaget den 30. oktober 2018,
defineres en tillidsperson som enhver medarbejder eller person, der er ansat i en ministers eller statssekretærs
private sekretariat, der fungerer som rådgiver eller konsulent for en minister eller en statssekretær, eller som
beklæder en ledende rolle i et ministerium eller et statssekretariat, og som ikke er ansat i overensstemmelse
med proceduren i forfatningens artikel 110.
Udtalelsen forventes vedtaget i oktober 2020.
9
 kom (2020) 0580 - Ingen titel
2259042_0011.png
offentliggjorde et høringsoplæg med forslag til lovgivning om lobbyvirksomhed
66
.
Kommissæren agter at fremsætte henstillinger om ændringer af de etiske kodekser for
ministre og parlamentsmedlemmer, således som det fremgår af loven om standarder i det
offentlige liv
67
. Ministeriet for miljø, klimaforandring og planlægning har oprettet en
gennemsigtighedsplatform, der allerede er taget i brug, og som skal fungere som pilotprojekt.
Kommissæren for standarder i det offentlige liv gav udtryk for bekymring over
interessekonflikter blandt parlamentsmedlemmerne.
Siden kommissæren for standarder i
det offentlige liv begyndte at fungere i 2018, har parlamentsmedlemmernes indberetning af
aktiver været genstand for kontrol. Dette er resultatet af loven om standarder i det offentlige
liv, som trådte i kraft den 30. oktober 2018. Kommissæren vil gennemgå indberetningerne og
vil også foreslå en revision af de oplysninger, som skal forelægges. Indberetningerne
offentliggøres dog ikke, bortset fra dem, der foretages af ministre og parlamentssekretærer.
Med hensyn til interessekonflikter traf kommissæren afgørelse om en klage indgivet af et
medlem af parlamentet i juli 2019 vedrørende den potentielle interessekonflikt blandt de
parlamentsmedlemmer, der beklæder en stilling inden for eller leverer kontraktlige ydelser til
den offentlige sektor. I sin sagsrapport
68
konstaterede kommissæren, at to tredjedele af
parlamentets menige medlemmer har stillinger i eller kontrakter med den offentlige sektor, og
konkluderede, at disse menige medlemmers engagement med det offentlige grundlæggende
er forkert og opfordrede til at sætte en stopper for denne praksis. En mulig reform af statutten
for parlamentsmedlemmerne overvejes i forbindelse med reformen af forfatningen
69
. For så
vidt angår personer i de øverste administrative funktioner, såsom faste sekretærer og
tillidsmænd, er de ikke underlagt de samme deklaratoriske forpligtelser som medlemmer af
parlamentet. De skal fremlægge de grundlæggende oplysninger i den kodeks for offentligt
ansatte, som er knyttet som bilag til loven om offentlig forvaltning
70
. Tillidspersoner skal
kontrolleres af kommissæren for standarder i det offentlige liv
71
.
III.
M
EDIEPLURALISME
Ytringsfriheden er forankret i Maltas forfatning
72
og i loven om den europæiske konvention
(kapitel 319 i Maltas lovsamling). Medie- og injurieloven af 14. maj 2018 ophævede
presseloven fra 1974 og førte til en revision af injurielovene. Radio- og tv-myndighedens
uafhængighed er garanteret i forfatningen. De to største politiske partiers ejerskab af eller
redaktionelle kontrol over flere medieforetagender fortsætter med at forme det maltesiske
medielandskab. Mordet på journalist Daphne Caruana Galizia i oktober 2017 blev generelt
betragtet som et angreb på ytringsfriheden og udløste bekymringer om mediefrihed og
journalisters sikkerhed i Malta
73
.
66
67
68
69
70
71
72
73
Towards the Regulation of Lobbying in Malta, kommissæren for standarder i det offentlige liv, 28. februar
2020.
Henstillingerne fra kommissæren for standarder i det offentlige liv er ikke bindende for regeringen.
Sagsrapport nr. K/002, vedtaget den 5. juli 2019, kommissæren med ansvar for standarder i det offentlige liv.
Se afsnit IV.
Greco fremsatte en anbefaling om at udvide de deklaratoriske forpligtelser for parlamentsmedlemmer til
også at omfatte personer, der beklæder de øverste administrative funktioner. Jf. GRECO Fifth Evaluation
Round, Evaluation Report, punkt 94-95.
Input fra Malta til rapporten om retsstatssituationen, s. 42.
Artikel 41 i forfatningen.
Mellem 2019 og 2020 faldt Malta yderligere fire pladser i Journalister Uden Grænsers internationale
pressefrihedsindeks og ligger nu som nr. 81 i verden.
10
 kom (2020) 0580 - Ingen titel
2259042_0012.png
Radio- og tv-myndighedens uafhængighed er fastsat i forfatningen
74
.
Forfatningen
fastsætter kriterier for medlemmers adgang til og udelukkelse fra radio- og tv-myndigheden
og måden, hvorpå de udpeges. Som nærmere præciseret i den afledte lovgivning er
myndigheden et selskab, som er en juridisk person, der juridisk og funktionelt er uafhængig
af regeringen og ethvert andet privat eller offentligt organ
75
. Myndighedens afgørelser kan
indbringes for appeldomstolen og forfatningsdomstolen. Myndigheden finansieres af statens
konsoliderede fond, som dækker medarbejdernes lønninger
76
. Derudover dækker
myndigheden sine udgifter ved at opkræve licensafgifter og bøder, der pålægges radio- og tv-
selskaber.
Medlemmerne af radio- og tv-myndigheden udnævnes af præsidenten på råd fra
premierministeren efter samråd med lederen af oppositionen.
Media Pluralism Monitor
2020 ("MPM 2020") har vurderet risikoen for radio- og tv-myndighedens uafhængighed og
effektivitet til at være middelhøj, idet alle fem medlemmer af bestyrelsen i realiteten er
politisk udnævnte. De er udvalgt af Maltas to vigtigste politiske partier, og formanden vælges
normalt efter gensidig aftale mellem disse to parter. MPM 2020 påpeger, at myndigheden
hovedsagelig overvåger og regulerer public service-medier (dvs. public service-radio- og tv-
spredningsvirksomhed, men tillader reelt de to andre primære radio- og tv-selskaber
—
som
er ejet af henholdsvis Labour-partiet og nationalistpartiet
—
"at skabe balance i deres
redaktionelle indhold". Det reviderede direktiv om audiovisuelle medietjenester
77
indeholder
en række specifikke garantier for de nationale medietilsynsmyndigheders uafhængighed og
effektivitet. Et lovforslag til gennemførelse af dette direktiv drøftes i øjeblikket i
parlamentet
78
.
Det maltesiske journalistinstitut (IGM) blev grundlagt i 1989 som en sammenslutning af
mediefagfolk.
IGM vedtog en kodeks for journalistisk etik
79
og førte tilsyn med, at der blev
oprettet et presseetisk udvalg til at behandle klager over journalister som følge af denne
kodeks. IGM var medvirkende til vedtagelsen af ændringer til Maltas presselov, som i dag
omfatter kildefortrolighed, betinget immunitet, ret til information og ret til svar. MPM 2020
påpeger, at det maltesiske journalistinstitut, som er den eneste professionelle
journalistorganisation i landet, generelt ikke anses for at være effektivt med hensyn til at sikre
redaktionel uafhængighed og synes ikke at have en stærk nok stemme til at sikre
medlemmernes overordnede trivsel
80
.
Radio- og tv-myndigheden indsamler oplysninger om ejerskab af medieforetagender,
men der er ingen forpligtelse til at gøre dette let tilgængeligt for offentligheden.
Dette
omfatter radio- og tv-stationer, der ejes af de politiske partier, og som behandles som
kommercielle radio- og tv-selskaber. I tilfælde af ændringer i et medieforetagendes
aktiebeholdning skal myndigheden underrettes, hvorefter myndigheden foretager en due
74
75
76
77
78
79
80
I henhold til forfatningens artikel 119, stk. 1, må radio- og tv-myndigheden i forbindelse med udøvelsen af
sine funktioner ikke underkastes nogen anden persons eller myndigheds ledelse eller kontrol, og det er radio-
og tv-myndighedens opgave at sikre, at der udvises behørig upartiskhed med hensyn til politiske eller
industrielle kontroverser eller vedrørende den nuværende offentlige politik, og at radio- og tv-
spredningsfaciliteter og -tid fordeles ligeligt mellem personer, der tilhører forskellige politiske partier.
Artikel 4, stk. 1, i loven om radio- og tv-spredningsvirksomhed af 1. juni 1991.
Artikel 24, stk. 1, litra b), i loven om radio- og tv-spredningsvirksomhed.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1808 af 14. november 2018 om ændring af direktiv
2010/13/EU.
Forslag til lov (om ændring) (nr. 145) er til behandling i udvalget om behandling af lovforslag.
Code of Journalistic Ethics: https://igm.org.mt/resources/code-of-journalistic-ethics/.
2020 Media Pluralism Monitor, Country Report on Malta, s. 11.
11
 kom (2020) 0580 - Ingen titel
2259042_0013.png
diligence-undersøgelse. Oplysninger om selskabernes registrering og ejerskab er tilgængelige
via onlineregistret i Maltas virksomhedsregister. Medieforetagender har ingen specifikke
retlige forpligtelser til at offentliggøre deres ejerskabsstrukturer på en måde, der gør disse
oplysninger let tilgængelige for offentligheden. Endvidere har radio- og tv-myndigheden ret
til at indhente alle oplysninger, som den mener er nødvendige, fra tilladelsesindehaverne,
men myndigheden offentliggør ikke disse oplysninger. Selv om offentligheden ifølge MPM
2020 i det store hele er klar over, hvem der ejer medieforetagenderne i landet, vurderer MPM
2020 gennemsigtigheden i medieejerskab til at være mellemhøj
81
.
Politiske partier har udtrykkeligt tilladelse til at eje, kontrollere eller være redaktionelt
ansvarlige for landsdækkende radio- og tv-tjenester.
Dette er nedfældet i loven om radio-
og tv-spredningsvirksomhed. De to største politiske partier, der er repræsenteret i
parlamentet, ejer, kontrollerer eller forvalter flere maltesiske medieforetagender og radio- og
tv-selskaber. Dette resulterer i, at MPM 2020 anser mediernes politiske uafhængighed for at
udgøre en akut høj risiko, samtidig med at det også anføres, at "der
ikke er nogen fælles
lovgivningsmæssige garantier, når det gælder om at udnævne eller afsætte redaktører, og det
følger heraf, at eftersom politiske partier ejer flere medieforetagender, er politisk indflydelse
på sådanne udnævnelser eller afsættelser, uundgåelig"
82
.
Der er ingen retlige rammer for statslig annoncering.
Dette skaber en vis risiko for
misbrug, både fra regeringens side og fra de enkelte politikeres side
83
. Regeringen bruger
statslig annoncering i løbet af året, men især i løbet af månederne forud for et valg, som en
form for indirekte politisk reklame. I en nylig undersøgelse foretaget af Maltas kommissær
for standarder i det offentlige liv blev det konkluderet, at det er almindelig praksis, at ministre
anvender offentlige ressourcer til produktion af indhold på deres personlige sider på sociale
medier. Kommissæren foreslog derfor retningslinjer for ministrenes og de parlamentariske
sekretærers anvendelse af sociale medier, som regeringen ifølge hans rapport har accepteret
at være bundet af
84
. Med dette udgangspunkt vurderer MPM 2020 risikoen for statens
regulering af ressourcer og støtte til mediesektoren for at være mellemhøj.
Loven om informationsfrihed fastsætter de retlige rammer for adgang til oplysninger,
som de offentlige myndigheder ligger inde med.
I loven fastslås det, at maltesiske
statsborgere, EU-borgere og personer, der har opholdt sig i Malta i en periode på mindst fem
år, er berettigede til at anmode om adgang til sådanne oplysninger
85
. Ethvert afslag på adgang
skal begrundes og kan påklages. Den brede definition af årsagerne til afslag og de
administrative omkostninger i forbindelse med proceduren forhindrer imidlertid ofte
adgangen til offentlige oplysninger
86
. Journalister har rapporteret tilfælde, hvor de stødte på
vanskeligheder, da de anmodede om en sådan adgang, i form af betydelige forsinkelser og
manglende svar
87
. Af disse årsager vurderer MPM 2020, at adgang til oplysninger er
forbundet med en mellemhøj risiko. I betragtning af betydningen af denne ret giver dette
anledning til særlig bekymring. Regeringen overvejer i øjeblikket en mulig vej frem for at
fjerne den snævre fortolkning af offentliggørelse af offentlige interesser med henblik på at
reagere på anbefalinger fra Greco.
81
82
83
84
85
86
87
I 2020 Media Pluralism Monitor, Country Report: Malta, s. 12.
I 2020 Media Pluralism Monitor, Country Report: Malta, s. 13-16.
Se tidligere fodnote.
Kommissæren for standarder i det offentlige liv, Case Report of 7 May 2020, nr. K/010.
Lov om frihed og information af 2008, som ændret i 2012 (kapitel 496 i Maltas lovsamling).
GRECO (2019), Fifth Evaluation Round
—
Evaluation Report.
I 2020 Media Pluralism Monitor, Country Report: Malta, s. 11, bemærkes det, at 80 % af de anmodninger,
der blev indgivet til offentlige enheder, forblev ubesvarede.
12
 kom (2020) 0580 - Ingen titel
2259042_0014.png
Der pågår en offentlig undersøgelse under ledelse af en tidligere dommer om mordet på
journalist Daphne Caruana Galizia.
Efter et betydeligt pres fra journalistens familie samt
fra det maltesiske civilsamfund og europæiske og internationale pressesammenslutninger
blev der i september 2019 iværksat en offentlig undersøgelse. I en beslutning opfordrede
Europarådets Parlamentariske Forsamling specifikt til at indlede en sådan undersøgelse
88
.
Denne offentlige undersøgelse skal fastslå, om staten har opfyldt sine positive forpligtelser til
at træffe forebyggende operationelle foranstaltninger til beskyttelse af personer, hvis liv er
truet af kriminelle handlinger, navnlig i tilfælde af journalister, og til specifikt at undersøge
alle omstændighederne omkring mordet på Caruana Galizia. Den offentlige undersøgelse har
hidtil afsløret en række elementer, der af pressefrihedsorganisationer er beskrevet som
"foruroligende
afsløringer af korruption i staten og straffrihed i forbindelse med sagen [...],
der understreger svaghederne i Maltas retsstat, og den indgroede straffrihed for både mordet
på Caruana Galizia og det magtmisbrug på højt niveau, som hun undersøgte"
89
. MPM 2020,
som vurderer risikoen for det journalistiske arbejde, standarder og beskyttelse til at være
mellemhøj, påpeger, at "det
i betragtning af den igangværende udvikling og afsløringer i
forbindelse med Caruana Galizia-sagen samt uafhængige journalisters fortsatte
efterforskning af korruption på højt niveau med sikkerhed kan siges, at de personer, der er i
faget, føler sig truede".
MPM 2020 henviser til en række hadekampagner mod kritiske
journalister, der er blevet afsløret efter en undersøgelse foretaget af en uafhængig
onlineplatform: The Shift News
90
. Europa-Kommissionen har gentagne gange understreget
nødvendigheden af, at de ansvarlige for Caruana Galizias mord bringes for en domstol uden
politisk indblanding
91
.
Virkningen af mordet på Maltas mest fremtrædende journalist mærkes fortsat i Malta.
Europarådets platform for fremme af beskyttelse af journalistik og journalisters sikkerhed
registrerede tre advarsler i 2019
92
, som endnu ikke er løst. Staten reagerede på de to
advarsler. Den første advarsel vedrører et cyberangreb på onlineplatformen The Shift News.
Den anden og tredje advarsel vedrørte henholdsvis juridisk intimidering af tre journalister,
der arbejdede med en bog om mordet på Caruana Galizia, og behandlingen af journalister
efter et pressemøde, der blev afholdt hos premierministeren
93
. Platformen rapporterede en
88
89
90
91
Europarådets Parlamentariske Forsamlings resolution 2293 (2019) af 26. juni 2019 efter rapporten af
ordfører Pieter Omtzigt med titlen "Daphne Caruana Galizia’s assassination and the rule of law in Malta and
beyond: ensuring that the whole truth emerges".
Erklæring undertegnet af ARTICLE 19, Den Europæiske Journalistsammenslutning (AEJ), Komitéen til
Beskyttelse af Journalister (CPJ), Det Europæiske Center for Presse- og Mediefrihed (ECPMF), Det
Europæiske Journalistforbund (EFJ), Free Press Unlimited, Index on Censorship, International Freedom of
Expression Exchange (IFEX), Det Internationale Presseinstitut (IPI), Osservatorio Balcani e Caucaso
Transeuropa (OBCT), PEN America, PEN International, Scottish PEN og Transparency International.
https://www.article19.org/resources/malta-renewed-call-for-justice-1000-days-after-the-assassination-of-
daphne-caruana-galizia/.
I 2020 Media Pluralism Monitor, Country Report: Malta, s. 11.
Fælles erklæring fra førstenæstformand Frans Timmermans, næstformand Andrus Ansip og kommissær
Věra Jourová og Mariya Gabriel
et år efter mordet på den maltesiske journalist Daphne Caruana Galizia, 16.
oktober 2018. Se også Europa-Parlamentets beslutninger, som der henvises til i de foregående afsnit.
Europarådet, Platform to promote the protection of journalism and safety of journalists,
https://www.coe.int/en/web/media-freedom. Som anført af Europarådet i anbefaling 2016/4 bør
medlemsstaterne indføre en omfattende lovgivningsmæssig ramme, der gør det muligt for journalister og
andre medieaktører at bidrage til den offentlige debat effektivt og uden frygt.
De maltesiske myndigheder svarede på denne sidste advarsel.
13
92
93
 kom (2020) 0580 - Ingen titel
2259042_0015.png
advarsel i 2020 vedrørende en SLAPP-lignende foranstaltning
94
indgivet af en
forretningsmand mod The Shift News.
IV.
A
NDRE INSTITUTIONELLE SPØRGSMÅL VEDRØRENDE DEN DEMOKRATISKE KONTROL
OG BALANCE
Malta er en parlamentarisk republik med lovgivningsbeføjelser i repræsentanternes hus, som
er et etkammerparlament, der vælges for en periode på fem år. Den udøvende magt varetages
af præsidenten, som vælges af parlamentet, og af kabinettet under premierministeren. Alle
regeringens ministre, herunder premierministeren, skal være medlem af parlamentet.
Forfatningssager behandles af forfatningsdomstolen. I henhold til forfatningen etableres en
række uafhængige myndigheder, herunder ombudsmandens kontor. I juli 2020 vedtog
parlamentet en række forfatningsreformer
95
.
Der blev vedtaget en forfatningsreform af valgproceduren for Maltas præsident.
Reformen, som blev vedtaget den 29. juli 2020, fastsætter, at Maltas præsident vælges med to
tredjedeles flertal i parlamentet i stedet for med simpelt flertal i overensstemmelse med
Venedigkommissionens udtalelse af juni 2020. Ifølge de nye regler fortsætter den person, der
beklæder posten som formand, i embedet, så længe der ikke er opnået et flertal på to
tredjedele i parlamentet. Desuden vil en fjernelse af præsidenten kræve et flertal på to
tredjedele i parlamentet. Venedigkommissionen anbefalede en procedure for valg og
afsættelse af præsidenten med to tredjedeles flertal i parlamentet
96
, som kunne bidrage til at
styrke præsidentens rolle med hensyn til at føre kontrol med regeringen.
Venedigkommissionen er i færd med at udarbejde en tillægsudtalelse om lovteksten til denne
reform
97
.
Der er også blevet vedtaget en forfatningsreform for at styrke ombudsmandens rolle,
mens et forslag om oprettelse af en menneskerettighedsinstitution drøftes i parlamentet.
Ombudsmanden har til opgave at undersøge de foranstaltninger, der træffes af regeringen
eller en anden myndighed efter loven, og kan foretage undersøgelser af egen drift eller på
grundlag af en klage. Reformen, som blev vedtaget af parlamentet den 29. juli 2020, indføjer
metoden for udnævnelse og afsættelse af ombudsmanden
98
i forfatningen samt hans ret til
adgang til oplysninger. Det fremgår også af reformen, at ombudsmanden, hvis han under eller
efter en undersøgelse er af den opfattelse, at der er tegn på korrupt praksis som defineret i
loven om det permanente udvalg til bekæmpelse af korruption, kan henvise sine konklusioner
direkte til rigsadvokaten. Reformen har til formål at imødekomme Venedigkommissionens
anbefalinger
99
. Det bemærkes, at FN også anbefaler at styrke uafhængigheden af
kommissæren med ansvar for børn ved at sikre tilstrækkelige, specifikke og særskilte
menneskelige, tekniske og finansielle ressourcer samt de immuniteter, der er nødvendige, for
at denne kan udføre sin funktion effektivt
100
. I 2019 blev der i parlamentet fremlagt et forslag
94
95
96
97
98
99
100
Strategisk retssag mod offentlig deltagelse.
Lov nr. XLIV af 2020 om yderligere ændring af Maltas forfatning med hensyn til udnævnelsen af Maltas
præsident og lov nr. XLII af 2020 om ændring af de love, der regulerer ombudsmandens kontor.
Venedigkommissionens udtalelse (CDL-AD(2020)006), punkt 86-91. Venedigkommissionen havde også
anbefalet, at der blev indført en trinvis mekanisme til løsning af tvister.
Udtalelsen forventes vedtaget i oktober 2020.
Reformen fastsætter også, at så længe der ikke er opnået et flertal på to tredjedele i parlamentet, forbliver
den person, der beklæder hvervet som ombudsmand, under alle omstændigheder fortsat i embedet.
Venedigkommissionens udtalelse (CDL-AD(2020)006), punkt 61-64. Venedigkommissionen er i færd med
at udarbejde en tillægsudtalelse om lovteksten. Udtalelsen forventes vedtaget i oktober 2020.
De Forenede Nationers Komité for Barnets Rettigheder (2019).
14
 kom (2020) 0580 - Ingen titel
2259042_0016.png
om oprettelse af en menneskerettighedsinstitution. Lovforslaget om oprettelse af en
menneskerettigheds- og ligestillingskommission drøftes i de relevante parlamentariske
udvalg
101
.
Parlamentet har fået fremlagt et forslag til en forfatningsreform vedrørende
udnævnelser til visse uafhængige udvalg.
Regeringen foreslog, at beføjelser vedrørende
udnævnelse af en række uafhængige udvalg skulle overgå fra premierministeren til
ministerkabinettet, herunder for så vidt angår Maltas centralbank og kommissæren for
information og databeskyttelse. Venedigkommissionen glædede sig i sin udtalelse af juni
2020 over regeringens hensigt om at drøfte udnævnelsen af andre uafhængige myndigheder,
såsom valgkommissionen, kommissionen for offentlige tjenester og radio- og tv-
myndigheden, yderligere i forbindelse med det præsidentledede forfatningskonvent
102
.
Der er også indledt overvejelser om parlamentets rolle.
Der overvejes reformer
vedrørende statutten for parlamentets medlemmer, selv om der endnu ikke er foreslået nogen
konkrete foranstaltninger
103
. Venedigkommissionen konstaterede, at det maltesiske parlament
skal styrkes for at kunne føre en effektiv kontrol med regeringen
104
, og anbefalede at ændre
systemet for at sikre fuldtidsarbejde og betaling til medlemmerne. Derudover anbefalede den,
at medlemmerne gør brug af en upartisk forskningskapacitet og/eller et ledende rådgivende
organ. Desuden bør en omfattende anvendelse af delegerede retsakter undgås.
Forfatningsdomstolens afgørelser har ikke virkning erga omnes.
Det er op til parlamentet
at ophæve eller ændre love, hvis en eller flere bestemmelser ifølge en afgørelse fra
forfatningsdomstolen er forfatningsstridige. Venedigkommissionen har bemærket, at dette i
praksis ikke synes at være tilfældet i alle sager, og der anvendes derfor fortsat bestemmelser,
der er fundet forfatningsstridige
105
.
Der er fortsat udfordringer med hensyn til den begrænsede anvendelse af
evidensbaserede instrumenter og effektiviteten af offentlige høringer i
lovgivningsprocessen.
Selv om der findes forskellige kanaler for høring af offentligheden, er
der en vis skønsmargen med hensyn til at indlede omfattende offentlige høringer og en lang
række undtagelser. Resultaterne af de offentlige høringsprocedurer offentliggøres ikke altid
online på en rettidig og lettilgængelig måde
106
. Desuden mangler Malta ifølge OECD en
systematisk tilgang til at kontrollere, om de tilsigtede politiske mål er nået med love og
regler
107
. Der planlægges initiativer i forbindelse med onlinehøringer og en e-
deltagelsesplatform som en del af den strategiske plan for den digitale omstilling af den
offentlige forvaltning 2019-2021.
101
102
103
104
105
106
107
Bidrag fra det europæiske netværk af nationale menneskerettighedsinstitutioner til rapporten om
retsstatssituationen 2020.
Venedigkommissionens udtalelse (CDL-AD(2020)006), punkt 65-69.
Processen styres af et udvalg, der består af de to vigtigste politiske partier, og som ledes af præsidenten. I
begyndelsen af 2020 blev der gennemført en offentlig høring. Kommissæren for standarder i det offentlige
liv fremsatte forslag til styrkelsen af parlamentets rolle: Commissioner for Standards in Public Life, Towards
Higher Standards in Public Life, Proposals to Modernise the Provisions of the Constitution on Parliament,
the Judiciary and Public Administration, 30. oktober 2019.
Venedigkommissionens udtalelse (CDL-AD(2020)006), punkt 92-94.
Venedigkommissionens udtalelse (CDL-AD(2020)006), punkt 80-84. Venedigkommissionens udtalelse
(CDL-AD(2018)028), punkt 74-79.
GRECO (2019) Fifth Evaluation Round - Evaluation report.
OECD (2019), Indicators of Regulatory Policy and Governance
—
Malta.
15
 kom (2020) 0580 - Ingen titel
2259042_0017.png
Foranstaltninger til bekæmpelse af pandemien blev vedtaget under den offentlige
undtagelsestilstand.
Loven om folkesundhed giver myndigheden med ansvar for
folkesundheden beføjelse til at udstede, ændre eller tilbagekalde afgørelser i tilfælde af
epidemier og smitsomme sygdomme, og giver mulighed for domstolskontrol
108
.
Myndigheden med ansvar for folkesundheden erklærede undtagelsestilstand for
folkesundheden den 1. april 2020 med tilbagevirkende kraft fra den 7. marts 2020
109
, som
blev ophævet den 30. juni 2020.
Civilsamfundsorganisationer spiller en stadig større rolle i den offentlige debat.
Civilsamfundets råderum anses for at være indsnævret i lyset af de ovennævnte betingelser
for journalister
110
. Samtidig deltager civilsamfundsorganisationer mere aktivt i den offentlige
debat efter mordet på journalist Daphne Caruana Galizia. Den vigtigste lov, der regulerer
rammerne for civilsamfundet, er loven om frivillige organisationer
111
, som fastsætter, at
civilsamfundsorganisationer er frivillige organisationer, der er selvstændige og uafhængige af
regeringen, og regeringen skal til enhver tid respektere deres status. Mens strukturerne for
civilsamfundets inddragelse og deltagelse kan forbedres, er civilsamfundsorganisationer i de
seneste år blevet mere og mere engageret i drøftelser om retsstatsrelaterede spørgsmål,
herunder om behovet for reformer vedrørende retssystemet og bekæmpelse af korruption
112
.
Regeringen gav tilsagn om at ændre forskellige retsakter for at sikre, at de frivillige
organisationers sårbarhed tages op
113
.
108
109
110
111
112
113
Den 29. maj 2020 afsagde domstolen i civile sager (første afdeling) afgørelse i en sag om, at retten til
beskyttelse mod vilkårlig anholdelse eller tilbageholdelse blev tilsidesat ved den ordre, der blev udstedt af
myndigheden med ansvar for folkesundheden, som suspenderede de lovbestemte frister på ubestemt tid.
I forbindelse med undtagelsestilstanden kan myndigheden med ansvar for folkesundheden beordre
foranstaltninger til at reducere, fjerne eller eliminere truslen mod folkesundheden, herunder isolation af en
person, evakueringer og hindring af adgang til et hvilket som helst område.
CIVICUS' rating, som er en skala med fem kategorier: åben, indsnævret, obstrueret, undertrykt og lukket.
Kapitel 492 i Maltas lovsamling.
Bidrag fra civilsamfundsorganisationerne Repubblika og Daphne Caruana Galizia Foundation til rapporten
om retsstatssituationen 2020.
Input fra Malta til rapporten om retsstatssituationen 2020. Lovgivning om ændring af loven om frivillige
organisationer og loven om civilret og loven om trusts og trustforvaltere blev vedtaget den 29. juli 2020.
16
 kom (2020) 0580 - Ingen titel
2259042_0018.png
Bilag I: Liste over kilder i alfabetisk rækkefølge*
* Listen over indkomne bidrag i forbindelse med høringen om rapporten om retsstatssituationen 2020
kan findes på (COM-websted)..
Centre for Media Pluralism and Media Freedom,
https://cmpf.eui.eu/media-pluralism-monitor/mpm-2020.
2020
Media
Pluralism
Monitor.
CIVICUS, Monitor tracking civic space, Malta.
https://monitor.civicus.org/country/malta/.
Commissioner for Standards in Public Life (2020), Towards the Regulation of Lobbying in Malta.
Commissioner for Standards in Public Life, Case Report No. K/002, 2019.
Daphne Caruana Galizias Foundation, bidrag til rapporten om retsstatssituationen 2020.
De Forenede Nationers Komité for Barnets Rettigheder (2019).
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (Store Afdeling), dom af 6. november 2018, Ramos
Nunes de Carvalho e Sá mod Portugal, sag nr. 55391/13, 57728/13 og 74041/13.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, dom af 5. maj 2020, Kövesi mod Rumænien, sag nr.
3594/19.
Den Europæiske Unions Domstol, dom af 25. juli 2018, LM, C-216/18 PPU.
Det europæiske netværk af nationale menneskerettighedsinstitutioner (2020), bidrag til høringen af
interesserede parter til rapporten om retsstatssituationen 2020.
Europa-Kommissionen (2019), Business Eurobarometer Survey.
Europa-Kommissionen (2019), Country Report Malta, SWD(2019) 1017 final.
Europa-Kommissionen (2020), Country Report Malta, SWD(2020) 517 final.
Europa-Kommissionen, EU's resultattavle for retlige anliggender 2020.
Europa-Parlamentets beslutning af 15. november 2017 om retssikkerhed i Malta.
Europa-Parlamentets beslutning af 18. december 2019 om retsstatsprincippet i Malta efter de seneste
afsløringer af mordet på Daphne Caruana Galizia.
Europa-Parlamentets beslutning af 28. marts 2019 om situationen vedrørende retsstatsprincippet og
bekæmpelse af korruption i EU, navnlig i Malta og Slovakiet.
Europarådet, Platform to promote the protection of journalism and safety of journalists
–
Malta.
https://www.coe.int/en/web/media-freedom/malta.
Europarådet: Den Parlamentariske Forsamling (2019), Resolution 2293 (2019) of the Parliamentary
Assembly: Daphne Caruana Galizia’s assassination and the rule
of law in Malta and beyond:
ensuring that the whole truth emerges.
Europarådet: Ministerkomitéen (2010), Recommendation CM/Rec(2010)12 of the Committee of
Ministers to member states on judges: independence, efficiency and responsibilities.
Europarådet: Ministerkomitéen (2016), Recommendation CM/Rec(2016)4 of the Committee of
Ministers to member states on the protection of journalism and safety of journalists and other media
actors.
Europarådet: Venedigkommissionen (2010), Report on the Independence of the Judicial System Part
I: The Independence of Judges (CDL-AD(2010)004).
Europarådet: Venedigkommissionen (2016), Rule of Law Checklist (CDL-AD(2016)017).
Europarådet: Venedigkommissionen (2018), Malta
—
Opinion on constitutional arrangements and
separation of powers and the independence of the judiciary and law enforcement (CDL-
AD(2018)028).
17
 kom (2020) 0580 - Ingen titel
2259042_0019.png
Europarådet: Venedigkommissionen (2020)
—
Malta
—
Opinion on proposed legislative changes
(CDL-AD(2020)006).
Generaldirektoratet for Kommunikation (2019), Flash Eurobarometer 482: Businesses' attitudes
towards corruption in the EU.
Generaldirektoratet for Kommunikation (2020), Special Eurobarometer 502: Corruption.
GRECO (2019), Fifth Evaluation Round
—
Evaluation Report on Malta on preventing corruption and
promoting integrity in central governments and law enforcement agencies.
GRECO (2019), Fourth Evaluation Round
—
Second Compliance Report on Malta on corruption
prevention in respect of members of parliament, judges and prosecutors.
Journalister uden Grænser, Malta.
https://rsf.org/en/taxonomy/term/150.
Maltas regering (2020), input fra Malta til rapporten om retsstatssituationen 2020.
OECD (2019), Indicators of Regulatory Policy and Governance
—
Malta.
Rådet for Den Europæiske Union, Rådets henstilling af 20. juli 2020 om Maltas nationale
reformprogram for 2020 og med Rådets udtalelse om Maltas stabilitetsprogram for 2020.
Repubblika, bidrag til rapporten om retsstatssituationen 2020.
Transparency
International
(2020),
https://www.transparency.org/en/countries/malta.
Country
Data
—
Malta.
Virtuelt landebesøg til Malta i forbindelse med rapporten om retsstatssituationen 2020.
18
 kom (2020) 0580 - Ingen titel
Bilag II: Landebesøg til Malta:
Kommissionens tjenestegrene holdt i juni 2020 virtuelle møder med:
Dommerforeningen
Foreningen af dommerfuldmægtige
Rigsadvokaten
Maltas radio- og tv-myndighed
Advokatkammeret
Kommissæren for standarder i det offentlige liv
Justitsministeriet
Det permanente udvalg til bekæmpelse af korruption (PCAC)
Politiet: Enheden for økonomisk kriminalitet
NGO'en Republikka
Kammeradvokaten
* Kommissionen mødtes også med følgende organisationer på en række horisontale møder:
Amnesty International
Civil Liberties Union for Europe
Civil Society Europe
Konferencen af Europæiske Kirker
EuroCommerce
European Center for Not-for-Profit Law
Det Europæiske Center for Presse- og Mediefrihed
European Civic Forum
Free Press Unlimited
Front Line Defenders
ILGA-Europe
Den Internationale Juristkommission
Det Internationale Menneskerettighedsforbund
Det Internationale Presseinstitut
Platformen for livslang læring
Open Society Justice Initiative/Open Society European Policy Institute
Journalister uden Grænser
Transparency International EU
19