Europaudvalget 2020-21
KOM (2020) 0592 Bilag 1
Offentligt
2274496_0001.png
5. november 2020
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Kommissionens meddelelse om en detailbetalingsstrategi for EU
(KOM(2020) 592)
1. Resumé
Kommissionen offentliggjorde den 24. september 2020 en pakke på området
for digital finans. Pakken består bl.a. af en meddelelse om en
detailbetalingsstrategi for EU. I meddelelsen skitserer Kommissionen de
områder, hvor der forventes igangsat nye initiativer og lovforslag i løbet af
de kommende år, herunder en øget brug af straksbetalinger i EU, mere
konkurrencedygtige betalingsmarkeder, interoperable betalingssystemer og
billigere internationale betalingsoverførsler.
Hensigten med strategien er overordnet at bidrage til at skabe et hurtigere,
mere innovativt og integreret betalingsområde i EU, som skal gøre det
lettere, billigere og mere effektivt for både forbrugere og virksomheder at
udføre betalinger.
Strategiens tiltag falder indenfor fire områder: 1) udbredelse af digitale
betalinger og straksbetalinger, herunder med fokus på mærkning for
paneuropæiske betalingsløsninger, tværeuropæisk digital identitet og
digitale centralbanksvalutaer; 2) et innovativt og konkurrencedygtigt marked
for detailbetalinger, herunder om flere virksomheder skal omfattes af
allerede eksisterende EU-regler på betalingsområdet; 3) effektive systemer
for detailbetalinger, herunder hvordan forskellige betalingsinfrastrukturer
kan fungere i sammenhæng med hinanden; og 4) effektive internationale
betalinger og overførsler, herunder bedre muligheder for at lave
pengeoverførsler til lavindkomsttredjelande.
Regeringen støtter generelt op om strategien og arbejdet med at sikre en høj
og fremtidssikret forbrugerbeskyttelse på betalingsområdet, ligesom effektive
og velfungerende nationale løsninger også bør beskyttes. Regeringen vil tage
stilling til konkrete forslag i takt med, at de fremsættes.
2. Baggrund
Kommissionen offentliggjorde den 24. september en meddelelse om en
detailbetalingsstrategi for EU.
 kom (2020) 0592 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om en detailbetalingsstrategi for EU
2274496_0002.png
2/10
Strategien skal ses i lyset af den stigende digitalisering og ændrede
forbrugerpræferencer på betalingsområdet, som påvirker måden,
betalinger foretages på, herunder gennem en øget mængde af kontantløse
betalinger i EU. COVID-19-pandemien har yderligere styrket overgangen
til digitale betalingstjenester. I EU som helhed er kontanter dog fortsat det
mest udbredte betalingsmiddel.
Flere centralbanker over hele verden, herunder Den Europæiske
Centralbank (ECB), undersøger muligheden for at udstede digitale
centralbankvalutaer (Central Bank Digital Currency, CBDC) som et
elektronisk alternativ til kontanter.
Fokus for mange nye tiltag på betalingsområdet har været at forbedre
brugergrænseflader (fx mobilapps). Samtidig baserer de fleste nye digitale
betalingsløsninger sig stadig på traditionelle kort- eller bankoverførsler,
som tilbydes af etablerede banker, kortselskaber, fintech-virksomheder
eller store teknologivirksomheder.
I denne sammenhæng er Danmark et af de lande, der i EU og globalt er
længst fremme på en række områder. Størstedelen af detailbetalingerne i
Danmark er allerede digitale, idet kontantbetalinger ifølge Nationalbanken
udgør ca. 16 pct. af betalingerne i den danske detailhandel. Derudover har
Danmark en infrastruktur til straksbetalinger med velfungerende
betalingsløsninger ovenpå i form af fx kontooverførsler via bankerne og
flere af MobilePay's betalingsløsninger.
Som følge af udviklingen af det fælles eurobetalingsområde (SEPA) og
harmoniseringen af lovgivningen om detailbetalinger (bl.a. det andet
betalingstjenestedirektiv, PSD2
1
), er der sket en væsentlig modernisering
af rammevilkårene for udbud af betalingstjenester i det indre marked. Det
indre marked for betalinger er dog stadig præget af fragmentering,
eftersom de fleste betalingsløsninger ikke fungerer på tværs af
landegrænser. Det er udelukkende store globale aktører som Visa og
MasterCard, der har erobret markedet for grænseoverskridende
kortbetalinger inden for EU. Med undtagelse af disse store globale aktører
samt kreditoverførsler gennem banker via SEPA-standarderne er der
praktisk taget ingen digital betalingsløsning, som kan anvendes på tværs af
EU. Det ønsker Kommissionen med handlingsplanen at adressere.
Handlingsplanen skal endvidere understøtte en række initiativer, som er på
vej i Europa, hvor erhvervslivet på eget initiativ, med opfordring fra
Kommissionen og ECB, søger at fremme udviklingen på området. 16
banker fra Central- Sydeuropa er fx gået sammen om at skabe et
betalingsinitiativ, der sigter efter at tilbyde en paneuropæisk
1
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2366 af 25. november 2015 om
betalingstjenester i det indre marked, om ændring af direktiv 2002/65/EF, 2009/110/EF
og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010 og om ophævelse af direktiv
2007/64/EF
 kom (2020) 0592 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om en detailbetalingsstrategi for EU
2274496_0003.png
3/10
betalingsløsning inden 2022, hvilket Kommissionen og ECB bakker op
om. Der er også andre markedsbaserede initiativer, herunder P27, som er
en fælles betalingsinfrastruktur i de nordiske lande og et styrket
samarbejde om interoperabilitet mellem mobilbetalingsløsninger, som
bl.a. MobilePay er en del af.
3. Formål og indhold
Formålet med Kommissionens strategi er at sikre, at borgere og
virksomheder i EU opnår de fulde fordele af et konkurrencedygtigt og
innovativt betalingsmarked, der er baseret på sikre, effektive og
tilgængelige infrastrukturer. Strategien skal sikre, at der udvikles
konkurrencedygtige paneuropæiske betalingsløsninger, som understøtter
EU’s
økonomiske og finansielle suverænitet og styrker euroens
internationale rolle. På den baggrund har Kommissionen fire fokusområder
i strategien:
1) Flere digitale løsninger og straksbetalingsløsninger med
paneuropæisk tilgængelighed
2) Innovative og konkurrencedygtige detailbetalingsmarkeder
3) Effektive og interoperable detailbetalingssystemer og andre
støtteinfrastrukturer
4) Effektive internationale betalingstjenester, herunder
pengeoverførsler.
3.1 Flere digitale løsninger og straksbetalingsløsninger med paneuropæisk
tilgængelighed
Kommissionen ønsker, at straksbetalinger skal være det "nye normale" i
EU. Kommissionen vil derfor vurdere, om der er behov for
lovgivningsinitiativer for at sikre, at straksbetalinger er udbredte i EU ved
udgangen af 2021.
Kommissionen vil undersøge, om bankerne lovgivningsmæssigt skal
pålægges at udbyde straksbetalinger i euro, herunder om de skal
understøtte funktioner såsom QR-koder, der skal gøre det muligt i langt
højere grad at foretage straksbetalinger i detailhandlen.
I forlængelse heraf vil Kommissionen undersøge, om de eksisterende
forbrugerbeskyttende regler og mekanismer til at forebygge hvidvask og
svindel er tilstrækkelige til at håndtere en sådan bred anvendelse af
straksbetalinger.
Kommissionen vil derudover have fokus på at sikre, at straksbetalinger kan
anvendes på tværs af EU-landene. Konkret vil Kommissionen bl.a.
undersøge mulighederne for at udvikle et såkaldt europæisk
”betalingsmærke”,
der er et synligt logo tilgængeligt for paneuropæiske
betalingsløsninger, ligesom Kommissionen vil understøtte modernisering
af forretningsdrivendes betalingstjenester, der f.eks. gør det muligt for
kasseapparater at udstede e-kvitteringer. Derudover skal muligheden for at
 kom (2020) 0592 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om en detailbetalingsstrategi for EU
2274496_0004.png
4/10
udvikle en europæisk standard for kontaktløse betalinger undersøges via
funding-programmer såsom InvestEU.
Kommissionen vil endvidere undersøge, hvordan man kan fremme brugen
af elektroniske identiteter (eID), såsom det danske NemID/MitID, på tværs
af EU-landenes grænser samt undersøge muligheden for et egentligt
fælleseuropæisk eID.
Kommissionen skal undersøge, hvordan det kan sikres, at kontanter fortsat
er tilgængelige samt at alle borgere i EU fortsat har mulighed for at betale
med kontanter. Kommissionen vil i slutningen af 2021 tage stilling til
eventuelle initiativer til at beskytte tilgængelighed samt modtagelse af
kontanter. I forlængelse heraf vil Kommissionen støtte arbejdet i bl.a. ECB
om evt. at udstede digitale centralbankpenge. ECB undersøger aktuelt
muligheden for at udstede en digital euro, der i grundtræk vil give
forbrugere og virksomheder adgang til at holde digitale fordringer direkte
på centralbanken samt foretage digitale betalinger med disse.
3.2 Innovative og konkurrencedygtige detailbetalingsmarkeder
Kommissionen vil ved udgangen af 2021 iværksætte en omfattende
undersøgelse af anvendelsen og effekten af det andet
betalingstjenestedirektiv (PSD2), som blev vedtaget i 2015. Direktivet
fastsætter rammerne for udbuddet af betalingstjenester i EU.
Det skal bl.a. undersøges, hvorvidt tiltag til at forbedre sikkerheden ved
elektroniske betalinger, fx ved at indføre krav om stærk
kundeautentifikation
2
, har været tilstrækkelige. I den forbindelse skal det
bl.a. undersøges, om de beløbsgrænser, der gælder for kontaktløse
kortbetalinger uden brug af pinkode (i Danmark 350 kr.), skal ændres.
Derudover skal PSD2 gennemgås for at sikre, at forbrugerbeskyttelsen er
tilstrækkelig i en stadig mere digitaliseret betalingsverden.
PSD2 introducerede som noget nyt de såkaldte tredjepartsudbydere. En
tredjepartsudbyder er en udbyder af betalingstjenester, der kan indhente
betalingsdata eller iværksætte betalingsordrer på vegne af en bruger fra
dennes konto hos en anden udbyder. Det vil typisk være brugerens egen
bank. Dette skal tredjepartsudbyderen kunne gøre via et såkaldt åbent API
(Application Programming Interface), der er en software-grænseflade, der
muliggør, at hhv. pengeinstituttets og tredjepartens software kan
kommunikere og udveksle oplysninger ud fra nogle klart definerede regler.
En bank skal stille et API gratis til rådighed for tredjepartsudbydere, så
disse udbydere kan indhente betalingsdata og foretage betalinger på vegne
af brugerne.
2
Stærk kundeautentifikation betyder i henhold til PSD2, at man som kunde bliver bedt
om at udføre en såkaldt to-faktor-autentifikation for at identificere sig i
betalingsprocessen. Faktorerne kan være noget kunden
er,
fx fingeraftryk eller
ansigtsgenkendelse, noget kunden
har,
fx mobiletelefon, der kan modtage en kode, eller
noget kunden
ved,
fx et kodeord.
 kom (2020) 0592 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om en detailbetalingsstrategi for EU
2274496_0005.png
5/10
Med gennemgangen af PSD2 skal det undersøges,
om åbne API’er skal
udbredes til andre områder end betalingsområdet, så man fx kan indhente
andre finansielle data såsom aktiebeholdninger, lån m.m. via en
tredjepartsudbyder
(såkaldt ”open finance”).
Endvidere vil Kommissionen som led i gennemgangen af PSD2 undersøge,
om der er behov for at adressere potentielle risici i forbindelse med
uregulerede tjenesteydelser. Det omfatter eksempelvis digitale platforme,
der udbydes af store teknologivirksomheder, som drager fordel af deres
omfattende kundebase til at tilbyde smarte brugervendte løsninger i form
af fx apps, mens det fortsat er betalingstjenesteudbydere, der tilbyder den
underliggende regulerede betalingstjeneste. Kontrol og tilsyn med
relevante aktører i betalingskæden er løbende blevet stadigt mere
komplekst på grund af de mange nye forretningsmodeller. Kommissionen
vil derfor undersøge, om disse tekniske leverandører også bør omfattes af
PSD2 for at sikre, at "samme branche, samme risici, samme regler" fortsat
gælder.
3.3 Effektive og interoperable detailbetalingssystemer og andre
støtteinfrastrukturer
Kommissionen fremfører, at paneuropæiske betalingsløsninger
forudsætter, at der effektivt kan flyttes midler mellem
betalingstjenesteudbydere på tværs af grænser. Det gælder særligt for
euroen, hvor det ikke er alle betalingstjenesteudbydere, der har tilsluttet sig
kreditoverførselsordningen for straksbetalinger i SEPA (denne ordning
hedder SCT Inst.
3
), og som tilbyder det både nationalt og på tværs af
grænser. Det gælder også for andre EU-valutaer, hvor der ikke altid
effektivt, billigt og hurtigt kan flyttes midler på tværs af EU-landene.
Kommissionen
opfordrer
derfor
til,
at
operatører
af
detailbetalingssystemer sikrer en effektiv interoperabilitet mellem
systemerne. En række nordiske bankers projekt om en fælles nordisk
betalingsinfrastruktur, P27, nævnes i denne henseende som et positivt
eksempel på europæiske infrastrukturprojekter.
Adgangen til betalingsinfrastrukturen i form af clearing og
afviklingssystemer i de europæiske centralbanker er i dag reguleret af
direktivet
om
endelig
afregning
i
betalingssystemer
og
4
værdipapirafviklingssystemer (direktiv
98/26/EF, kaldet ”SFD”
). SFD
sætter grænser for, hvilke typer af virksomheder der kan få adgang til
infrastrukturen af hensyn til at sikre stabiliteten. I praksis betyder det, at
det reelt kun er banker, der kan få adgang til de centrale betalings- og
værdipapirafviklingssystemer
5
. Det kan imidlertid hæmme konkurrencen,
www.europeanpaymentscouncil.eu/what-we-do/sepa-instant-credit-transfer
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig
afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer
5
Ud over pengeinstitutter har også en række aktører uden nærmere betydning for
detailbetalingsområdet, såsom realkreditinstitutter, offentlige myndigheder og
fondsmæglere også adgang til infrastrukturen.
4
3
 kom (2020) 0592 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om en detailbetalingsstrategi for EU
2274496_0006.png
6/10
da betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter, der konkurrerer med bankerne
på betalingsområdet, i udgangspunktet ikke kan få adgang. Kommissionen
vil påbegynde en revision af SFD i 4. kvartal 2020 og vil i den forbindelse
derfor overveje at udvide typen af virksomheder, som direktivet tillader
kan deltage i de omfattede betalingssystemer, til at inkludere betalings- og
e-pengeinstitutter, som er underlagt passende tilsyn og regulering.
Kommissionen vil endvidere undersøge, hvorvidt det er passende at foreslå
lovgivning, der har til formål at sikre ret til adgang til tekniske
infrastrukturer på fair, rimelige og ikke-diskriminerende betingelser, der
anses for nødvendige for at understøtte leveringen af betalingstjenester. En
sådan teknisk infrastruktur omfatter eksempelvis hardware og software,
som er integreret i smartphone operativsystemer (inklusive Near Field
Communication-antenner
(NFC)),
biometriske
læsere,
såsom
fingeraftryks- eller ansigtsgenkendelsesscannere, og SIM-kort. Formålet
med dette er at sikre, at producenter af smartphones ikke kan holde
udbydere af konkurrerende betalingsløsninger ude af deres apparater. Et
eksempel på en sådan teknisk infrastruktur er Apple Pay.
3.4 Effektive internationale betalingstjenester, herunder pengeoverførsler.
Betalinger til lande uden for EU indebærer fortsat væsentlige
omkostninger. Særligt pengeoverførsler (kaldet remitter) til lav- og
mellemindkomstlande har ikke oplevet samme reduktion i omkostningerne
som f.eks. mellem EU-landene.
Kommissionen vil med detailbetalingsstrategien arbejde for, at
grænseoverskridende betalinger i euro, der involverer tredjelande, skal ske
hurtigere, være billigere, mere tilgængelige, gennemsigtige og praktiske.
Dette skal også medvirke til at styrke euroens position som global valuta.
Kommissionen vil bl.a. udbrede europæiske løsninger, såsom SEPA, til
andre lande, eksempelvis på Balkan, samt generelt at arbejde for mere
standardisering og interoperabilitet af betalingsområdet på globalt plan.
4. Europa-Parlamentets udtalelse
Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om Kommissionens
meddelelse, men har tidligere støttet arbejdet på betalingsområdet,
herunder fx ændringerne i PSD2, mindske fragmentering og forbedre
mulighederne for innovation.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant, da der er tale om en meddelelse fra Kommissionen.
6. Gældende dansk ret
Kommissionens meddelelse har i sig selv ingen konsekvenser for gældende
dansk ret. Konsekvenserne af forslag, der måtte blive fremsat som led i
strategien, vil skulle vurderes selvstændigt, når sådanne forslag fremsættes.
 kom (2020) 0592 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om en detailbetalingsstrategi for EU
2274496_0007.png
7/10
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Kommissionens meddelelse om en detailbetalingsstrategi har ikke
konsekvenser for gældende dansk ret. Konsekvenserne af de enkelte
forslag, der måtte blive fremsat som led i strategien, vil skulle vurderes
selvstændigt, når sådanne måtte blive fremsat.
Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Kommissionens meddelelse har i sig selv ingen statsfinansielle
konsekvenser. Konsekvenserne af de enkelte forslag, der måtte blive fremsat
som led i strategien, vil skulle vurderes selvstændigt.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Kommissionens meddelelse har i sig selv ingen samfundsøkonomiske
konsekvenser. Konsekvenserne af de forslag, der måtte blive fremsat som led
i strategien, vil skulle vurderes selvstændigt.
I det omfang arbejdet med detailbetalingsstrategien er medvirkende til at
skabe et mere innovativt og konkurrencedygtigt betalingsmarked i EU, må
det forventes at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser.
Eventuelle konsekvenser for nationale løsninger, såsom Dankortet og
MobilePay, vil afhænge af, hvilke konkrete forslag der fremsættes som led i
strategien.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Kommissionens meddelelse har i sig selv ingen erhvervsøkonomiske
konsekvenser. Konsekvenserne af de forslag, der måtte blive fremsat som
led i strategien, vil skulle vurderes selvstændigt.
Strategiens overordnede hensyn om at bidrage til innovation og
konkurrence
kan
som
udgangspunkt
indebære
positive
erhvervsøkonomiske konksekvenser.
I strategien lægger Kommissionen op til, at der skal ske en betydelig
investering i videreudvikling af betalingsinfrastrukturen, som afhængig af
den nærmere udmøntning kan medføre erhvervsøkonomiske
omkostninger. Det vedrører primært udbredelse af straksbetalinger i euro i
EU. Særligt i lande, der ikke har euro som valuta, kan det medføre
betydelige omkostninger.
8. Høring
Kommissionens meddelelse har været sendt i høring i EU-specialudvalget
for den finansielle sektor med høringsfrist den 8. oktober 2020. Der er
modtaget høringssvar fra Finans Danmark (FIDA), Dansk Industri (DI),
Forbrugerrådet Tænk og Nationalbanken. Derudover er der modtaget et
 kom (2020) 0592 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om en detailbetalingsstrategi for EU
2274496_0008.png
8/10
uopfordret høringssvar fra Dansk Fintech Alliance (DAFINA). Nedenfor
er indholdet af de indkomne høringssvar sammenfattet.
FIDA, DI, Tænk, Nationalbanken og DAFINA byder alle Kommissionens
detailbetalingsstrategi velkommen.
FIDA anfører, at nye EU-tiltag på området bør være efterspørgselsdrevne,
sikre interoperabilitet baseret på standarder, være teknologineutrale og
sikre, at reguleringen generelt understøtter markedet. FIDA gør ligeledes
opmærksom på, at Danmark har stor erfaring med digitaliserede
betalingstjenester og understreger, at elementer som forbrugerbeskyttelse
og tiltag til bekæmpelse af hvidvask
–
såsom større brug af digitale
identiteter, harmonisering i tilgangen til on-boarding og øget brug af
teknologi
–
er vigtige i den fremtidige udmøntning af strategien.
DI gør opmærksom på, at der i udmøntningen af strategien bør være et
tilstrækkeligt fokus på at sikre et integreret betalingsmarked i EU med lave
omkostninger og ens konkurrencevilkår, og at digitale løsninger kan
fungere sammen på tværs af grænserne.
Tænk understreger, at forbrugerbeskyttelse er et vigtigt element, hvis
betydning kun er blevet forstærket pga. COVID-19. Nye
betalingsløsninger inden for straksbetalinger bør derfor følges ad med
tilstrækkelig beskyttelse af forbrugeren.
Nationalbanken understreger, at det væsentlige fokus bør være på effektive
betalingsløsninger. Nationalbanken støtter derfor ikke Kommissionens
ønske om at beskytte fortsat brug af kontanter i EU, da det bør følge
forbrugernes brug heraf eller mangel på samme. Nationalbanken anfører
endvidere, at en eventuel udstedelse af digitale centralbankvalutaer
(CBDC) bør analyseres grundigt forinden.
DAFINA gør opmærksom på, at det er positivt, at Kommissionens strategi
har teknologineutralitet, level playing field og devisen ”samme aktiviteter,
samme regulering” i fokus. DAFINA opfordrer herudover regeringen og
Kommissionen til at sikre samme rammevilkår for tredjepartsaktører,
såsom betalingsinitieringstjenester, som for de traditionelle aktører i den
finansielle sektor.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er generelt bred opbakning blandt andre EU-lande til nye initiativer på
betalingsområdet, bl.a. med henblik på at øge udbredelsen af digitale
betalingsløsninger i EU. Herudover forventes ligeledes generel støtte til
strategien, da betalingsområdet
–
og den bredere digitale dagsorden
–
må
forventes at indgå i arbejdet med genopretningen af europæisk økonomi
efter COVID-19-pandemien.
 kom (2020) 0592 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om en detailbetalingsstrategi for EU
2274496_0009.png
9/10
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter arbejdet med at sikre en god og fremtidssikret udvikling
på betalingsområdet i EU, herunder i forhold til forbrugerbeskyttelse. Fra
dansk side lægges der vægt på at sikre en lige så høj forbrugerbeskyttelse,
som vi i dag kender fra etablerede betalingsløsninger, såsom betalingskort,
når der skal udvikles nye betalingsløsninger fremover.
Regeringen vil tage stilling til de konkrete forslag i takt med, at de
fremsættes. Regeringen lægger vægt på, at nye initiativer har merværdi, er
udviklet på baggrund af reel efterspørgsel fra EU-borgere og -
virksomheder og er baseret på fyldestgørende konsekvensanalyser.
Regeringen lægger endvidere vægt på, at det videre arbejde og kommende
forslag baserer sig på og kan rumme velfungerende, nationale systemer og
modeller.
Regeringen har fokus på at sikre, at arbejdet med straksbetalinger i euro
tager hensyn til det eksisterende, veludviklede og bredt udbredte danske
system for straksbetalinger. Regeringen er overvejende enige i, at en
udbredelse af straksbetalinger i euro kan medvirke til billigere og mere
effektive betalinger på det indre marked, ligesom det har været tilfældet
med straksbetalinger i danske kroner, som Danmark har haft siden 2014.
Regeringen vil arbejde for, at de danske erfaringer inddrages i det videre
arbejde i EU.
Regeringen støtter de foreslåede revisioner af både PSD2 og SFD med
henblik på at sikre, at forbrugerbeskyttelsen er tilstrækkelig, og at der er
passende muligheder for fremtidig innovation. Regeringen støtter, at det i
forbindelse med en revision af SFD bør undersøges, om betalings- og e-
pengeinstitutter, som er underlagt passende tilsyn og regulering, kan gives
adgang til betalingsinfrastrukturen.
Regeringen støtter ligeledes arbejdet med at videreudvikle eID’er.
Det vil
kunne styrke det indre marked, hvis nationale eID'er kan bruges
grænseoverskridende. Regeringen vil have fokus på at sikre, at arbejdet
med et fælleseuropæisk eID sker under hensyntagen til velfungerende
nationale eID som NemID/MitID i Danmark.
Regeringen støtter formålet med strategien om at sikre et
konkurrencedygtigt betalingsmarked til gavn for alle EU-lande, uanset
hvilken valuta de anvender. Det bemærkes, at elementer i strategien har
særligt fokus på forhold, der vedrører euroen og euro-landene. Fra dansk
side vil der derfor være opmærksomhed på at sikre, at udmøntningen af
strategien omfatter alle EU-lande og også tager hensyn til andre EU-
valutaer, såsom danske kroner, til lande, der allerede har
straksbetalingsløsninger, og til velfungerende nationale løsninger, såsom
Dankortet og MobilePay.
 kom (2020) 0592 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om en detailbetalingsstrategi for EU
2274496_0010.png
10/10
Regeringen støtter generelt, at borgere i EU stadig bør have mulighed for
at betale med kontanter. Regeringen vil arbejde for, at arbejdet tager højde
for, at der er store forskelle i, hvordan borgerne i de enkelte EU-lande
ønsker at betale, med en høj udbredelse af elektroniske betalinger i
Danmark. I forlængelse heraf har regeringen noteret sig, at Kommissionen
og ECB vil arbejde videre med at undersøge mulighederne for en digital
centralbankvaluta (CBDC). Regeringen mener, at der i forbindelse med
dette arbejde bør foretages grundige analyser af konsekvenserne for
finansiel stabilitet og betalinger.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.