Europaudvalget 2020
KOM (2020) 0790
Offentligt
2299635_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 3.12.2020
COM(2020) 790 final
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET,
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG
REGIONSUDVALGET
om handlingsplanen for europæisk demokrati
DA
DA
 kom (2020) 0790 - Ingen titel
2299635_0002.png
"Det handler ikke kun om partier og politik, regler eller bestemmelser, markeder eller
valutaer. Det handler i sidste ende
—
og frem for alt
—
om mennesker og deres
forhåbninger. Det handler om mennesker, der står sammen. For at forsvare deres frihed,
deres værdier og ganske enkelt en bedre fremtid."
Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, den 27. november 2019
1
INDLEDNING
Demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder er grundlaget for Den
Europæiske Union. Demokrati er en europæisk kerneværdi og en forudsætning for EU-
medlemskab. EU's borgere betragter demokrati, menneskerettigheder og retsstatsprincippet
som Unionens vigtigste aktiv
1
.
Demokrati giver borgerne mulighed for at forme love og offentlige politikker på europæisk,
nationalt, regionalt og lokalt plan. Det kræver garantier, magtdeling og institutioner, der
opfylder deres roller og overholder reglerne for pluralistisk demokratisk debat. Hvis
medborgerskab skal give mening, skal borgerne også kunne danne sig deres egne meninger,
og de bør kunne bestemme, hvem de vil stemme på ved valgene, i et offentligt rum, hvor
mange forskellige synspunkter kan udtrykkes frit, og hvor frie medier, den akademiske
verden og civilsamfundet kan spille deres rolle med hensyn til at fremme åben debat uden
skadelig indblanding hverken indefra eller udefra. Demokrati kan kun trives i et klima, hvor
både informations- og ytringsfriheden respekteres i overensstemmelse med chartret om
grundlæggende rettigheder, hvilket giver alle mulighed for at give udtryk for deres
synspunkter, uanset hvor kritiske de er over for regeringerne og magthaverne.
Demokrati kan ikke tages for givet. Det skal plejes og forsvares aktivt. Der er i den seneste
tid opstået et nyt folkeligt politisk engagement, og valgdeltagelsen er øget, men som mange
steder rundt om i verden står demokratiet i EU og dets medlemsstater over for udfordringer,
nemlig stigende ekstremisme og polarisering samt en opfattelse af, at der er afstand mellem
befolkningen og deres folkevalgte repræsentanter
2
. Vores demokratiske systemer og
institutioner er i stigende grad kommet under angreb i de seneste år
3
. Valgenes integritet er
kommet under pres, det miljø, som journalister og civilsamfundet arbejder i, er blevet
forværret, og man har kunnet iagttage en samordnet indsats for at udbrede falske og
vildledende oplysninger og for at manipulere vælgerne, herunder fra udenlandske aktørers
side. Netop de frihedsrettigheder, som vi søger at forsvare, f.eks. ytringsfriheden, er i nogle
tilfælde blevet brugt til at narre og manipulere folk. Covid-19-pandemien har sat disse
udfordringer i relief: De ekstraordinære hasteforanstaltninger, der er truffet for at håndtere
1
2
3
Særlig Eurobarometer-undersøgelse nr. 479 om Europas fremtid (oktober-november 2018). For 34 % af
respondenterne går dette forud for EU's økonomiske, industrielle og handelsmæssige styrke (31 %) og EU-
borgernes levestandard (25 %).
Se f.eks. The Global State of Democracy 2019 Report (global rapport om demokratiets tilstand) (2019), Det
Internationale Institut for Demokrati og Valgbistand.
Formand Ursula von der Leyens politiske retningslinjer, https://ec.europa.eu/commission/sites/beta-
political/files/political-guidelines-next-commission_da.pdf.
1
 kom (2020) 0790 - Ingen titel
2299635_0003.png
denne folkesundhedskrise uden fortilfælde, har påvirket den politiske proces og har nogle
steder givet anledning til bekymring over indvirkningen på demokratiet
4
.
Denne handlingsplan for europæisk demokrati har til formål at styrke de europæiske
demokratiers modstandsdygtighed over for udfordringer og tage fat på de områder, hvor
vores systemer og borgere er mest sårbare. Dette arbejde skal udføres på EU-plan og
nationalt plan under fuld overholdelse af de grundlæggende rettigheder og
frihedsrettigheder, der er nedfældet i traktaterne og i chartret om grundlæggende rettigheder
samt i nationale og internationale menneskerettighedsbestemmelser.
Samtidig er EU ikke kun interesseret i at beskytte demokratiet inden for sine grænser, men i
takt med det stigende pres på demokratiet, retsstatsprincippet og menneskerettighederne på
verdensplan arbejder EU aktivt på at beskytte, inspirere og støtte demokratier rundt om i
verden
5
. Udfordringerne i forbindelse med udøvelsen af demokrati er globale, og verdens
demokratier har en fælles interesse i at arbejde sammen om at tackle dem. På EU-plan
kræver dette en sammenhængende tilgang mellem interne og eksterne foranstaltninger.
Måden, hvorpå vi fremmer og styrker vores demokratiske grundlag i Unionen og
medlemsstaterne, har betydning for styrken af vores optræden udadtil. Med denne
handlingsplan foreslår Kommissionen en reaktion centreret omkring individuelle rettigheder
og friheder, gennemsigtighed og ansvarlighed, der også kan tjene som et eksempel på,
hvordan disse globale udfordringer for demokratiet skal tackles, og som grundlag for at
opbygge partnerskaber med ligesindede demokratier.
Den digitale omstilling af vores demokratier
Den digitale revolution har ændret den demokratiske politik. Politiske kampagner
gennemføres nu ikke blot ved at stemme dørklokker, ved at hænge plakater op og via radio
og tv, men også på internettet. Dette giver de politiske aktører nye muligheder for at nå ud til
vælgerne. Det giver også nye muligheder for aktivt medborgerskab og gør det lettere for
visse grupper, navnlig unge, at få adgang til information og deltage i det offentlige liv og
den demokratiske debat.
Den hurtige vækst i onlinekampagner og onlineplatforme har imidlertid også skabt nye
sårbarheder og gjort det vanskeligere at bevare valgenes integritet, sikre frie og pluralistiske
medier og beskytte den demokratiske proces mod desinformation og anden manipulation.
Digitaliseringen har skabt nye muligheder for at finansiere politiske aktører fra
ukontrollerede kilder, cyberangreb kan rettes mod kritisk valginfrastruktur, journalister
udsættes for chikane og hadefuld tale på internettet, og falske oplysninger og polariserende
budskaber spredes hurtigt på de sociale medier, også gennem koordinerede
desinformationskampagner. Virkningen af nogle af disse trin forstærkes af brugen af
uigennemsigtige algoritmer, der styres af udbredte kommunikationsplatforme.
Vores europæiske demokratiske kulturer i al deres mangfoldighed udfordres af den digitale
omstilling. De eksisterende garantier, der skal sikre gennemsigtighed og ligelig fordeling af
4
5
Venedigkommissionen (2020)
––
Foreløbig rapport om de foranstaltninger, der er truffet i EU-
medlemsstaterne som følge af covid-19-krisen, og deres indvirkning på demokratiet, retsstatsprincippet og
de grundlæggende rettigheder (vedtaget den 8. oktober 2020).
Fælles meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet
––
EU-handlingsplan om menneskerettigheder og
demokrati 2020-2024 (JOIN/2020/5 final af 25. marts 2020), der bekræfter EU's tilsagn om at fremme og
beskytte demokratiet på verdensplan.
2
 kom (2020) 0790 - Ingen titel
2299635_0004.png
ressourcer og sendetid i forbindelse med valgkampe, er ikke beregnet til det digitale miljø.
Onlineværktøjer har styrket kampagnerne ved at kombinere personoplysninger og kunstig
intelligens med psykologisk profilering og komplekse mikromålretningsteknikker
6
. Nogle af
disse værktøjer som f.eks. behandling af personoplysninger er reguleret af EU-retten. Andre
værktøjer er dog for øjeblikket primært omfattet af virksomhedernes tjenesteydelsesaftaler
og kan også undgå national eller regional regulering, hvis de anvendes fra et område, der
ligger uden for valgjurisdiktionen. Betænkelighederne vedrørende onlineplatformes
gennemsigtighed og ansvarlighed gør det mere udfordrende at håndhæve reglerne.
Onlineplatforme kan både omfatte aktiviteter, der er knyttet til nyhedsmedier, og fungere
som dørvogtere for onlinenyheder uden at være underlagt de samme nationale regler og
faglige standarder.
Styrkelse af demokratiets modstandsdygtighed
Denne handlingsplan henvender sig til EU-institutionerne, de nationale regeringer og
parlamenter
som har det primære ansvar for at sikre et velfungerende demokrati
samt
andre nationale myndigheder, politiske partier, medier og civilsamfund samt
onlineplatforme. Samtidig med at den fuldt ud respekterer de nationale kompetencer,
fastlægger den en styrket EU-politikramme og specifikke foranstaltninger med henblik på at:
-
-
-
fremme frie og retfærdige valg og stærk demokratisk deltagelse
støtte frie og uafhængige medier og
bekæmpe desinformation.
Et sundt demokrati afhænger af borgernes engagement og et aktivt civilsamfund, ikke kun
på valgdagen, men hele tiden. Engagerede og velinformerede borgere med tilstrækkelig
indflydelse er den bedste garanti for vores demokratiers modstandsdygtighed. I hele
handlingsplanen lægges der stor vægt på at sætte borgerne og civilsamfundet bedre i stand
til at imødegå truslerne
7
.
2
BESKYTTELSE AF VALGENES
DEMOKRATISK DELTAGELSE
INTEGRITET
OG
FREMME
AF
Høj valgdeltagelse ved de seneste valg i hele EU viser, at borgerne fortsat har tillid til den
magt, som stemmeurnerne repræsenterer, som et redskab til at give udtryk for deres
holdning og stille deres repræsentanter til ansvar. Samtidig er de sociale medier en af
kanalerne, som anvendes til at forsøge at manipulere den offentlige mening, mindske
valgdeltagelsen og så tvivl om valgprocessernes integritet. Man har ligeledes dokumenteret
forsøg på udenlandsk indblanding
8
.
6
7
8
Europa-Kommissionen, Det Fælles Forskningscenter (2020), Technology and democracy: understanding
the influence of online technologies on political behaviour and decision-making (teknologi og demokrati: at
forstå onlineteknologiers indflydelse på politisk adfærd og beslutningstagning).
Handlingsplanen er inspireret af en offentlig høring, der viste, at risikoen for indblanding i EU's demokrati
og behovet for en målrettet indsats både online og offline var almindeligt anerkendt. Rapporten er
tilgængelig på:
https://ec.europa.eu/info/files/report-public-consultation-european-democracy-action-plan-
edap_en.
F.eks. afslørede den dokumentation, der blev indsamlet i forbindelse med valget til Europa-Parlamentet i
2019, fortsatte desinformationsaktiviteter fra russiske kilder med det formål at gribe ind i valgprocessen
3
 kom (2020) 0790 - Ingen titel
2299635_0005.png
Opretholdelsen af demokratiet kræver en mere beslutsom indsats for at beskytte
valgprocesserne,
bevare
en
åben,
demokratisk
debat
og
ajourføre
beskyttelsesforanstaltningerne i lyset af den nye digitale virkelighed. Demokrati handler om
den rigdom, der ligger i deltagelsesbaseret praksis, aktivt medborgerskab og respekt for
demokratiske standarder og retsstatsprincippet, der anvendes gennem hele valgperioden.
(Rapport om gennemførelsen af handlingsplanen for bekæmpelse af desinformation (JOIN(2019) 12 final
af 14.6.2019)). I rapporten fra 2019 om valget til Europa-Parlamentet (COM(2020) 252 final) konkluderede
man senere, at der havde fundet isolerede cyberangreb sted, og at man havde modtaget klager vedrørende
databeskyttelse og andre valgrelaterede klager, men at der ikke var blevet afdækket noget omfattende skjult
og koordineret forsøg på at gribe ind i valget.
4
 kom (2020) 0790 - Ingen titel
2299635_0006.png
2.1
Gennemsigtighed i politisk reklame og kommunikation
Overholdelse af de traditionelle regler i forbindelse med politiske kampagner kan være en
særlig udfordring i onlinesammenhæng. Reglerne er ofte vanskelige at håndhæve eller
ineffektive i onlinemiljøet, eller de kompetente myndigheder har muligvis ikke beføjelser
eller midler til at tackle onlineaktiviteter.
Onlineaktiviteters grænseoverskridende
potentiale
skaber muligheder, men bidrager også til udfordringen, da spørgsmål i
forbindelse med valg i vid udstrækning reguleres af regler, der kun gælder inden for en
bestemt jurisdiktion, eller som måske ikke er blevet formuleret med sigte på at tage højde
for det grænseløse onlinemiljø.
Der findes et klart behov for større
gennemsigtighed i politisk reklame og
kommunikation
og de kommercielle aktiviteter, der er forbundet hermed. En stærkere
håndhævelse og overholdelse af den generelle forordning om databeskyttelse (GDPR)
9
er af
allerstørste betydning.
Borgerne, civilsamfundet og de ansvarlige myndigheder skal klart kunne se kilden til og
formålet med sådanne reklamer. I onlinemiljøet er det ofte vanskeligt at
se, at noget er
betalt politisk materiale,
og skelne det fra andet politisk indhold, ikke mindst fordi det ofte
kan fremstå som "organisk" indhold, der deles eller skabes af andre brugere. Dette skaber
juridisk usikkerhed for tjenesteudbydere og andre operatører, navnlig onlineformidlere,
politiske konsulentfirmaer og tilknyttede firmaer, men også for politiske partier,
kampagneorganisationer, kandidater og for offentligheden i bredere forstand
10
, og det
påvirker ansvarligheden og tilsynet.
Nye teknikker,
der anvendes af formidlere/tjenesteudbydere til at målrette reklamer på
grundlag af brugernes personlige oplysninger, gør det muligt at forstærke og tilpasse
politiske annoncer til en persons eller en gruppes specifikke profiler, ofte uden deres viden.
Mikromålretnings- og adfærdsprofileringsteknikker kan bygge på data, der er indhentet
uretmæssigt, og misbruges til at udsende kontroversielle og polariserende fortællinger.
Denne proces gør det meget vanskeligere at stille politikerne til ansvar for budskaberne og
baner vejen for forsøg på at manipulere vælgerne
11
. Andre bekymringer drejer sig om
9
10
11
Forordning (EF) nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med
behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv
95/46/EF (EUT L 119 af 4.5.2016).
Mange respondenter i den offentlige høring (herunder fra erhvervslivet og civilsamfundet) tilkendegav, at
manglen på gennemsigtighed og klare definitioner skabte vanskeligheder og usikkerhed, navnlig når det
drejer sig om at skelne betalt politisk materiale fra andet politisk indhold. Respondenterne støtter strengere
regler om offentliggørelse, herunder gennemsigtighed med hensyn til indholdets oprindelse (96 % af
respondenterne), oprettelse af åbne og gennemsigtige arkiver og registre over politiske annoncer (91 %) og
krav om, at politiske partier skal offentliggøre, hvordan deres valgkampagner finansieres (82 %). 82 %
støttede kriterier med krav om, at mikromålretningen af politisk indhold skal offentliggøres på en klar og
gennemsigtig måde for alle reklamer.
Uanset dens konkrete indvirkning er Facebook-Cambridge Analytica-skandalen, hvor millioner af
Facebookbrugeres personoplysninger blev indsamlet uden deres samtykke og primært anvendt til politisk
reklame, et afslørende eksempel på en klar hensigt om at foretage en sådan manipulation ved at udnytte
juridiske smuthuller og svage garantier for, hvordan sociale medier beskytter brugernes personoplysninger.
Den viste, hvordan dataanalyse kombineret med mikromålretningsteknikker og psykologisk profilering kan
anvendes til at vildlede, mindske valgdeltagelsen og manipulere stemmeafgivelsen.
5
 kom (2020) 0790 - Ingen titel
2299635_0007.png
fortielse og/eller urigtige centrale oplysninger såsom oprindelse, hensigt, kilder og
finansiering af politiske budskaber
12
.
For at løse disse problemer vil Kommissionen i 2021 fremlægge et
lovgivningsforslag om
gennemsigtigheden af sponsoreret politisk indhold.
Forslaget vil supplere reglerne om
onlinereklamer i den kommende retsakt om digitale tjenester med henblik på at få indført
særlige regler i tilstrækkelig god tid forud for valget til Europa-Parlamentet i maj 2024. Det
vil være rettet mod sponsorer af betalt indhold samt produktions- og distributionskanaler,
herunder onlineplatforme, annoncører og politiske konsulentfirmaer, og præcisere deres
respektive ansvarsområder og skabe retssikkerhed. Det vil sikre, at de relevante
grundlæggende rettigheder og standarder opretholdes lige så effektivt online, som de gør
offline. Kommissionen vil foretage en yderligere vurdering af, hvorvidt der er behov for en
målrettet tilgang i løbet af valgperioderne.
Initiativet vil afgøre, hvilke aktører og hvilken type sponsoreret indhold der falder ind under
anvendelsesområdet for skærpede gennemsigtighedskrav. Det vil støtte ansvarlighed og
muliggøre overvågning og håndhævelse af relevante regler, revisioner og adgang til data,
der ikke er personoplysninger, og fremme rettidig omhu. Kommissionen vil også overveje at
begrænse mikromålretning og psykologisk profilering i politisk sammenhæng yderligere.
Visse specifikke forpligtelser kan pålægges onlineformidlere, udbydere af reklametjenester
og andre aktører forholdsmæssigt afhængigt af deres omfang og virkning (f.eks. med hensyn
til mærkning, registrering, oplysningskrav, gennemsigtighed af den betalte pris samt
målretning og forstærkningskriterier). Yderligere bestemmelser kunne vedrøre specifikt
samarbejde med tilsynsmyndighederne og at skabe mulighed for samreguleringskodekser og
faglige standarder.
På grundlag af de tværfaglige drøftelser mellem medlemsstaterne inden for rammerne af det
europæiske valgsamarbejdsnetværk, der blev oprettet i 2019 forud for valget til Europa-
Parlamentet for at muliggøre konkrete og praktiske drøftelser om en række emner, der er
relevante for at sikre frie og retfærdige valg
13
, vil den foreslåede lovgivning blive suppleret
med
støtteforanstaltninger og vejledning
til medlemsstaterne og andre aktører såsom
nationale politiske partier og kompetente myndigheder under hensyntagen til grænserne for
EU's kompetence på dette område.
Foranstaltninger:
2.2
I 2021 forslag til lovgivning for at sikre større gennemsigtighed inden for sponsoreret
indhold i en politisk kontekst ("politisk reklame")
Vedtagelse af støtteforanstaltninger og vejledning til politiske partier og medlemsstater
Klarere regler for finansiering af europæiske politiske partier
Finansieringen af europæiske politiske partier er underlagt EU-retten
14
.. I rapporten om
valget til Europa-Parlamentsvalget i 2019 blev behovet for at styrke nogle af reglerne for at
12
13
14
Rapport om valget til Europa-Parlamentet i 2019 (COM(2020) 252 final).
https://ec.europa.eu/info/policies/justice-and-fundamental-rights/eu-citizenship/electoral-rights/european-
cooperation-network-elections_da.
Forordning (EU, Euratom) 2018/673 af 3. maj 2018 om ændring af forordning (EU, Euratom) nr.
1141/2014 om statut for og finansiering af europæiske politiske partier og europæiske politiske fonde (EUT
6
 kom (2020) 0790 - Ingen titel
2299635_0008.png
forhindre ekstern indblanding fremhævet, navnlig ved at forbedre gennemsigtigheden af
kilderne til finansiering af europæiske politiske partier med henblik på at tackle indirekte
finansiering fra udenlandske interesser, der kanaliseres gennem nationale midler eller private
donationer
15
. I 2021 vil Kommissionen foreslå en
revision af lovgivningen om finansiering
af europæiske politiske partier
med henblik på at tackle finansiering af europæiske
politiske partier fra kilder uden for EU, revidere revisionskravene, styrke forbindelserne
mellem EU-finansiering og nationale kampagner samt fremme gennemsigtighed og revision.
Målet er, at de nye regler skal være på plads i tilstrækkelig god tid inden valget til Europa-
Parlamentet i maj 2024.
Kommissionen vil også overveje at udvikle webbaserede softwareværktøjer til støtte for
civilsamfundets arbejde inden for finansiering af politiske partier og finansiel
gennemsigtighed, f.eks. i forbindelse med afsløring og påvisning af eventuel svig og
uregelmæssigheder i de politiske partiers offentliggjorte regnskaber.
Foranstaltninger:
I 2021 forslag til ændring af forordning nr. 1141/2014 om statut for og finansiering af
europæiske politiske partier og europæiske politiske fonde
Styrket samarbejde i EU for at sikre frie og retfærdige valg
2.3
Afholdelsen af nationale valg henhører under medlemsstaternes kompetence og er baseret på
internationale standarder, idet visse spørgsmål såsom databeskyttelse reguleres af EU-retten,
der udgør en bredere ramme. Særlig EU-lovgivning regulerer valg til Europa-Parlamentet og
mobile EU-borgeres stemmeret, mens de fleste aspekter, der er relevante for valgprocessen,
stadig er underlagt national lovgivning. Erfaringerne fra perioden op til valget til Europa-
Parlamentet i 2019 viste, hvordan tættere koordinering og samarbejde på nationalt plan og
EU-plan kan yde et vigtigt bidrag i denne henseende.
Kommissionen vil også foreslå en
ny operationel EU-mekanisme til støtte for
modstandsdygtige valgprocesser.
Den vil blive tilrettelagt og koordineret gennem det
europæiske valgsamarbejdsnetværk for at støtte udsendelse af fælles eksperthold og
udvekslinger om spørgsmål såsom cybersikkerhed i forbindelse med valg og
onlinekriminalteknik
16
i tæt samarbejde med samarbejdsgruppen for net- og
informationssystemer og EU's system for hurtig varsling. Kommissionen vil fortsat fremme
et styrket samarbejde mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder om at tackle
specifikke udfordringer (f.eks. i forbindelse med valgperioder, valgobservation, uafhængigt
valgtilsyn og effektive retsmidler), der skal omfatte overvågning (herunder online),
15
16
L 114I af 4.5.2018, s. 1) og forordning (EU, Euratom) 2019/493 af 25. marts 2019 om ændring af
forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014, for så vidt angår en kontrolprocedure vedrørende overtrædelse af
reglerne om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med valg til Europa-Parlamentet (EUT L 85I af
27.3.2019, s. 7).
84 % af respondenterne i den offentlige høring gik ind for mere gennemsigtighed i finansieringen af
europæiske politiske partier.
Indhentning og anvendelse af onlinedata til retlige formål (f.eks. i forbindelse med overvågning og
håndhævelse af relevante regler) kræver, at tilsynsmyndighederne har specialistkapacitet og passende
beføjelser.
7
 kom (2020) 0790 - Ingen titel
2299635_0009.png
trusselsidentifikation, kapacitetsopbygning, driften af nationale valgnetværk og inddragelse
af den private sektor. Mulighederne for gensidig støtte, herunder et onlineforum, fælles
uddannelse, fælles ressourcer og ekspertise samt onlineovervågningskapacitet, vil blive
undersøgt. Karakterisering af valgprocesser eller aspekter af deres administration som kritisk
infrastruktur kan gøre disse bestræbelser mere effektive
17
. Kommissionen vil afholde et
arrangement på højt plan
med deltagelse af forskellige myndigheder for at tackle
udfordringerne i forbindelse med valgprocesser og give borgerne mulighed for at deltage
som vælgere og kandidater i den demokratiske proces.
Der vil blive truffet specifikke foranstaltninger på EU-plan for at
beskytte valgrelaterede
infrastrukturer mod cyberangreb
18
. I den forbindelse vil
kompendiet om
cybersikkerhed i forbindelse med valgteknologi
19
blive ajourført, og der vil blive
tilrettelagt yderligere praktiske øvelser for at undersøge risici og beredskab med
udgangspunkt i det fælles arbejde, der udføres af det europæiske valgsamarbejdsnetværk og
samarbejdsgruppen for net- og informationssystemer. EU's kommende strategi for
cybersikkerhed vil udgøre en tværgående ramme ledsaget af lovgivningsforslag til
forbedring af sikkerheden i net- og informationssystemer og beskyttelsen af kritisk
infrastruktur.
Kommissionen vil fokusere på
at styrke samarbejdet mellem medlemsstaterne og de
relevante tilsynsmyndigheder om ligebehandling og afbalanceret mediedækning i
forbindelse med valg,
da de traditionelle medier og onlineplatforme ikke er underlagt de
samme forpligtelser. Yderligere vejledning på dette område kunne lettes på EU-plan, idet
man også kunne drage fordel af ekspertisen hos de nationale mediemyndigheder i Gruppen
af Europæiske Tilsynsmyndigheder for Audiovisuelle Medietjenester (ERGA)
20
og i
selvregulerende medieorganer. Dette arbejde vil også trække på ekspertise i det europæiske
valgsamarbejdsnetværk og EU's system for hurtig varsling. Det er særlig vigtigt at
opretholde standarder for journalistisk og redaktionel integritet i forbindelse med valg.
Kommissionen vil også styrke videnbasen og undersøge, hvordan man kan
hjælpe
borgerne og de nationale valgmyndigheder med at opbygge modstandsdygtighed over
for trusler mod valgprocessen.
Dette kunne omfatte undersøgelser, pilotprojekter, støtte til
uddannelse i aktivt medborgerskab og helpdesks eller lignende fælles ressourcer.
17
18
19
20
F.eks. er valgrelateret infrastruktur i forordning (EU) 2019/452 af 19. marts 2019 om et regelsæt for
screening af udenlandske direkte investeringer i Unionen (EUT L 79I af 21.3.2019, s. 1-14) medtaget som
et af de potentielle elementer i kritisk infrastruktur, der skal tages i betragtning ved vurderingen af, om
virkningerne af udenlandske direkte investeringer vil kunne påvirke sikkerheden eller den offentlige orden.
På grundlag af tidligere henstillinger om valg til Europa-Parlamentet, direktiv (EU) 2016/1148 af 6. juli
2016 om foranstaltninger, der skal sikre et højt fælles sikkerhedsniveau for net- og informationssystemer i
hele Unionen (EUT L 194 af 19.7.2016, s. 1-30), som skal revideres i år, og hertil knyttede henstillinger
(C(2018) 5949 final og C(2018) 900 final). I forbindelse med den offentlige høring anførte respondenterne
cyberangreb som værende blandt de største trusler mod valgintegritet, navnlig på grund af den stigende
afhængighed af internettet med henblik på at dele og få adgang til oplysninger om valg, politiske partier og
kampagner. Et veldokumenteret eksempel på sådanne angreb er "hack and leak"-operationer, som f.eks. i
tilfældet med russiske efterretningstjenester, der fik adgang til og videreformidlede dokumenter fra den
demokratiske nationalkomité under valgkampagnen forud for det amerikanske præsidentvalg i 2016.
http://ec.europa.eu/newsroom/dae/document.cfm?doc_id=53645.
Rapport fra ERGA (2018):
https://erga-online.eu/wp-content/uploads/2019/01/ERGA-2018-07-SG1-
Report-on-internal-plurality-LQ.pdf.
8
 kom (2020) 0790 - Ingen titel
2299635_0010.png
IT anvendes i forbindelse med valg til stemmeoptælling og transmission af resultater eller
(om end sjældent i EU) i form af elektroniske afstemningsmaskiner eller elektronisk
afstemning. Selv om medlemsstaterne traditionelt har været tilbageholdende med mere
generelt at indføre IT i afstemningsprocessen, har covid-19-pandemien og behovet for fysisk
afstand skabt fornyet interesse for elektroniske afstemningsløsninger
21
. Kommissionen vil
udarbejde et
kompendium over e-afstemningspraksis
22
sammen med medlemsstaterne og i
tæt samarbejde med Europarådet, som allerede har udstedt omfattende retningslinjer på dette
område, herunder om tilgængelighed for handicappede og ældre.
Samarbejdet og udvekslingen om valgspørgsmål,
hvor de eksisterende strukturer udnyttes
bedst muligt, vil blive styrket med lande i og uden for EU's umiddelbare naboområder samt
med internationale organisationer såsom Europarådet
23
, UNESCO og OSCE's Kontor for
Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder
24
for at lette udvekslingen af bedste
praksis og yde støtte til fælles udfordringer såsom bekæmpelse af udenlandsk indblanding
og desinformation i forbindelse med valg. Der arbejdes allerede med partnerlandene gennem
demokratistøtte og EU's valgobservationsmissioner, hvis mandat er blevet udvidet til
overvågning af onlinekampagner, overvågning af sociale medier og fremsættelse af
anbefalinger på dette område. For at der kan følges effektivt op på disse anbefalinger, vil det
være nødvendigt at konsolidere deres kapacitet til at yde konkret teknisk støtte til regeringer
og civilsamfundet i forbindelse med opbygningen af politiske rammer, sikre infrastrukturer,
reguleringskapacitet og tilsyn samt udveksle erfaringer med afsløring, analyse og
imødegåelse af hybride trusler, herunder desinformation.
Foranstaltninger:
Oprettelse af en ny fælles operationel mekanisme og andre støtteforanstaltninger
med udgangspunkt i arbejdet inden for det europæiske valgsamarbejdsnetværk med
henblik på at fremme modstandsdygtige valgprocesser og træffe yderligere praktiske
foranstaltninger til beskyttelse af valginfrastruktur mod trusler, herunder fra
cyberangreb
Kommissionen vil afholde et arrangement på højt plan, hvor forskellige myndigheder
i forbindelse med valg mødes for at tackle de udfordringer, der er skitseret i denne
plan.
21
22
23
24
Se Flash Eurobarometer-undersøgelse nr. 431 om valgret (2015), hvor man vurderede offentlighedens
bekymringer for risici i forbindelse med stemmeafgivning elektronisk, online eller pr. post. Konklusionen
var, at selv om folk forstod nytteværdien af e-stemmeafgivning med henblik på at hjælpe personer med
specifikke behov, var de betænkelige ved stemmeafgivningens fortrolighed og pålidelighed. Den særlige
Eurobarometer-undersøgelse nr. 477 (2018) om demokrati og valg, der beskæftigede sig med
respondenternes bekymringer for stemmeafgivning elektronisk, online eller pr. post, indeholdt tilsvarende
konklusioner. I 2016 gav Europa-Parlamentet Kommissionen et pilottilskud til en undersøgelse af fordele
og ulemper ved fjernafstemning, hvori indgår en omfattende undersøgelse af de nationale erfaringer med e-
stemmeafgivning og andre værktøjer til fjernafstemning.
Dette spørgsmål vil også blive behandlet i rapporten om unionsborgerskab 2020.
I Rådets konklusioner af 13. juli 2020 om EU's prioriteter for samarbejdet med Europarådet 2020-2022
udpeges demokrati som en af de tre prioriterede søjler i samarbejdet.
Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE)
––
Kontoret for Demokratiske Institutioner
og Menneskerettigheder (ODIHR)
––
https://www.osce.org/odihr.
9
 kom (2020) 0790 - Ingen titel
2299635_0011.png
Styrkelse af samarbejdet om ligebehandling og afbalanceret mediedækning i
forbindelse med valg
Udarbejdelse af et kompendium over e-stemmeafgivningspraksis
Fremme af samarbejdet mellem EU-netværk og partnerlande og internationale
organisationer for at opbygge kapacitet og udveksle bedste praksis for imødegåelse
af trusler mod valg og fremme af høje internationale standarder for anvendelsen af
nye teknologier
Konsolidering af kapaciteten hos EU's valgobservationsmissioner i tredjelande til at
observere og vurdere onlinekampagner og følge op på deres anbefalinger
Fremme af demokratisk engagement og aktiv samfundsdeltagelse efter valg
2.4
Indsatsen for at støtte et dynamisk civilsamfund samt fremme og styrke demokratisk
deltagelse vil være kernen i Kommissionens arbejde på mange områder, lige fra
unionsborgerskab, ligestilling og ikkeforskelsbehandling samt ungdoms-, uddannelses-,
kultur- og forskningspolitik til anvendelse af EU-midler, både inden for Unionen og i
nabolandene.
Der er taget nye skridt med hensyn til deltagelsesbaseret og debatorienteret demokrati i flere
medlemsstater, hvor borgerne inddrages i beslutningstagningen og får større indflydelse på
spørgsmål af offentlig interesse
25
. Øget gennemsigtighed og inddragelse af borgerne i
politikformulering og beslutningstagning øger den demokratiske legitimitet og tillid.
Initiativer på dette område er tæt forbundet med og supplerer arbejdet med at fremme
unionsborgerskabets rettigheder, herunder valgrettigheder og inklusiv demokratisk
deltagelse, som vil blive beskrevet nærmere i Kommissionens rapport om unionsborgerskab
2020.
Kommissionen vil fortsat fremme
deltagelsesbaseret og debatorienteret demokrati
på
grundlag af eksempler som klimapagten, kommende projekter under den grønne pagt inden
for Horisont 2020 og europæiske borgerinitiativer
26
samt borgernes deltagelse i
udformningen af EU-politikker og eksisterende lovgivning
27
. I Kommissionens årlige
retsstatsrapport
28
vurderer man også, hvor inklusiv lovgivningsprocessen er, samt
inddragelsen af civilsamfundet. Konferencen om Europas fremtid, der er en fælleseuropæisk
øvelse i deltagelsesbaseret og debatorienteret demokrati, har til formål at sætte folk i hele
EU i stand til at fremsætte forslag med henblik på udformning af fremtidige EU-politikker.
Konferencen vil fungere som katalysator for nye former for offentligt engagement på
europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan. Desuden vil den nye generation af
25
26
27
28
F.eks. viste det nyligt afholdte
Convention citoyenne sur le climat
i Frankrig, at det er vigtigt at inddrage
borgerne og styrke deres stilling, når der skal løses et komplekst offentligt problem såsom reduktion af
kulstofemissioner. I Irland har borgerforsamlinger bidraget til kvalificerede beslutninger om meget
kontroversielle spørgsmål såsom abort. Andre institutionaliserede processer omfatter borgerråd i dele af
Østrig (Vorarlberg) og Belgien (parlamentet i det tysktalende samfund i Belgien
(2019), Was passiert beim
Bürgerdialog?).
Se også OECD (2020), Innovative citizen participation and new democratic institutions:
catching the deliberative wave (OECD Publishing, Paris).
https://europa.eu/citizens-initiative/_da.
https://ec.europa.eu/info/law/better-regulation/have-your-say.
https://ec.europa.eu/info/publications/2020-rule-law-report-communication-and-country-chapters_da.
10
 kom (2020) 0790 - Ingen titel
2299635_0012.png
borgerdialoger også fremme innovative former for borgerdeltagelse og -drøftelser, herunder
på tværnationalt plan.
Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at gøre bedst mulig brug af relevante EU-
struktur- og investeringsfonde til at støtte og styrke civilsamfundets kapacitet på både
nationalt og lokalt plan samt inddrage civilsamfundsorganisationer i partnerskabet med de
forskellige niveauer af den offentlige forvaltning, herunder ved at opbygge en
politisk
demokratiinfrastruktur.
Dette vil give mulighed for bedre borgerdeltagelse og offentligt
engagement i udformningen af prioriteter, herunder for næste generation af EU-initiativet i
hver medlemsstat. De værktøjer, der er udviklet til støtte for konferencen om Europas
fremtid, f.eks. dens flersprogede digitale platform, vil gøre det muligt for borgere og
interessenter at fremsætte forslag og afholde debatter, efter at selve konferencen er afsluttet.
Det debatorienterede demokrati vil også blive støttet under Horisont 2020 og dets
efterfølger, Horisont Europa-programmet, gennem forskning, innovation og overførsel af
viden om, hvordan det fungerer i praksis, de udfordringer, det står over for, og de
virkninger, det kan have
29
. Desuden vil Kommissionen fortsat støtte forskning med henblik
på at udvikle en bedre forståelse af folks utilfredshed med demokratiet, og hvordan dette kan
tackles gennem demokratisk innovation, herunder aktivt medborgerskab og initiativer
vedrørende debatorienteret demokrati. Det nye program Et Kreativt Europa vil give aktører i
den kulturelle og kreative sektor nye muligheder for at arbejde med demokrati og aktivt
medborgerskab. Kommissionen vil også fortsat fremme og forsvare kunstneres frihed til at
skabe deres værker fri for censur eller trusler.
Kommissionen vil også sikre, at
ligestilling integreres
i indsatsen på alle niveauer for at
fremme adgangen til demokratisk deltagelse,
også i overensstemmelse med principperne i
den europæiske søjle for sociale rettigheder. Dette indebærer inklusion og lighed i
demokratisk deltagelse, kønsbalance i politik og beslutningstagning
30
og proaktive skridt til
at imødegå antidemokratiske angreb og hadefuld tale, der har til formål at afskrække
kvinder
31
, LGBTIQ-personer og minoritetsgrupper fra at være politisk aktive. Der vil blive
lagt særlig vægt på dårligt stillede unge, personer med racemæssig eller etnisk
minoritetsbaggrund
32
, personer med handicap
33
, personer eller grupper med lavere digitale
29
30
31
32
33
Programmets vigtigste strategiske retningslinjer omfatter skabelsen af et "mere modstandsdygtigt, inklusivt
og demokratisk europæisk samfund". Projekter fra de seneste indkaldelser af forslag under Horisont 2020
vil bl.a. fokusere på demokratisering af territorial samhørighed (forsøg med bevidst borgerinddragelse og
deltagelsesbaseret budgetlægning i EU's regionalpolitik og bypolitik) og byer som fora for politisk
innovation i forbindelse med styrkelsen af debatorienteret og deltagelsesbaseret demokrati.
Strategien for ligestilling mellem kønnene 2020-2025 (COM(2020) 152) omfatter foranstaltninger til
fremme af kvinders deltagelse i den politiske beslutningsproces. Den understreger betydningen af at
fremme kvinders deltagelse som vælgere og kandidater i forbindelse med valget til Europa-Parlamentet i
2024. Europæiske politiske partier, der ansøger om EU-finansiering, opfordres til at sørge for
gennemsigtighed med hensyn til kønsfordelingen mellem medlemmer af politiske partier.
https://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/STUD/2018/604979/IPOL_STU(2018)604979_EN.pdf.
I EU's handlingsplan for bekæmpelse af racisme 2020-2025 (COM(2020) 565) understreges det, at der er
hindringer for demokratisk deltagelse og repræsentation for grupper, der er udsat for marginalisering,
såsom personer med racemæssig eller etnisk minoritetsbaggrund.
I overensstemmelse med forpligtelserne i henhold til FN's konvention om rettigheder for personer med
handicap, som EU og alle dets medlemsstater er part i, særlig artikel 29 om deltagelse i det politiske og
offentlige liv.
11
 kom (2020) 0790 - Ingen titel
2299635_0013.png
færdigheder og digitalt engagement (f.eks. lavindkomsthusstande uden let internetadgang
eller ældre mennesker).
Fremme af aktivt medborgerskab blandt unge er et vigtigt element i EU's ungdomsstrategi
(2019-2027)
34
. EU's ungdomsdialog vil blive styrket gennem aktiviteter vedrørende unges
deltagelse under Erasmus+ og Den Europæiske Ungdomsportal. Det nye program for det
europæiske solidaritetskorps vil tilbyde en bredere vifte af muligheder for aktivt
medborgerskab ved at støtte nødlidende lokalsamfund i og uden for EU. Programmet for
rettigheder og værdier vil finansiere læseplaner, der fremmer unges samfundsmæssige,
politiske og demokratiske engagement til støtte for civilsamfundsorganisationers
bestræbelser på at tilskynde til og lette aktiv deltagelse. Udadtil bidrager programmet for
udvikling, uddannelse og oplysning til aktivt at engagere unge i at afhjælpe globale
udfordringer og øge bevidstheden om universelle værdier.
Der vil blive gjort en ekstra indsats for at bekæmpe
hadefuld tale på internettet,
som kan
afholde folk fra at udtrykke deres synspunkter og deltage i debatter på internettet. I 2021 vil
Kommissionen foreslå et initiativ til
udvidelse af listen over EU-harmoniserede
kriminalitetsområder
i henhold til artikel 83, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde til også at omfatte hadforbrydelser og hadefuld tale, herunder hadefuld tale
på internettet. Arbejdet i henhold til adfærdskodeksen om bekæmpelse af ulovlig hadefuld
tale
35
vil også fortsætte. Disse bestræbelser vil ligeledes bidrage til at øge journalisters
sikkerhed (jf. afsnit 3.1). Bekæmpelse af ulovligt indhold på internettet og fremme af
ytringsfriheden er et af de centrale mål i retsakten om digitale tjenester.
Foranstaltninger:
Tilskyndelse til anvendelse af EU's strukturfonde til finansiering af civilsamfundet og
opbygning af kapacitet og institutionel/administrativ infrastruktur med henblik på aktivt
medborgerskab og politisk deltagelse
Anvendelse af EU-midler og muligheder under EU's ungdomsstrategi, undervisning i
medborgerskab, programmet Et Kreativt Europa og ligestillingsdagsordenen til at
fremme adgang til demokratisk deltagelse og tillid til demokratiet
Bekæmpelse af hadefuld tale og fremme af respekt i den offentlige debat gennem
udvidelse af listen over EU-harmoniserede kriminalitetsområder til også at omfatte
hadforbrydelser og hadefuld tale
STYRKELSE AF MEDIEFRIHED OG MEDIEPLURALISME
3
Mediefrihed og mediepluralisme er afgørende for vores demokratier og er nedfældet i
chartret om grundlæggende rettigheder. Frie og pluralistiske medier er afgørende for
muligheden for at stille magthaverne til ansvar og hjælpe borgerne med at træffe
beslutninger på et velinformeret grundlag. Ved at give offentligheden pålidelige oplysninger
34
35
EU's ungdomsdialog når ud til mere end 50 000 unge i hver af sine 18-måneders cyklusser og er en af de
største
individuelle
deltagelsesbaserede
processer
for
borgerne
i
EU.
https://ec.europa.eu/youth/policy/youth-strategy/youthgoals_en.
https://ec.europa.eu/info/policies/justice-and-fundamental-rights/combatting-discrimination/racism-and-
xenophobia/eu-code-conduct-countering-illegal-hate-speech-online_en.
12
 kom (2020) 0790 - Ingen titel
2299635_0014.png
spiller uafhængige medier en vigtig rolle i bekæmpelsen af desinformation og manipulation
af den demokratiske debat.
Angreb, misbrug af injurielovgivning og andre former for intimidering og pres, herunder
organiseret kriminalitet, skader det miljø, som journalister arbejder i
36
. Mediesektoren står
også over for udfordringerne i forbindelse med den digitale omstilling og platformenes rolle
som dørvogtere for nyhedsformidling på internettet. Covid-19-pandemien har forværret
disse tendenser. Den har ført til store tab af reklameindtægter og har navnlig ramt små og
lokale medier
37
.
Der er sket nye krænkelser af mediefriheden
38
, nogle gange i forbindelse med bekæmpelse
af desinformation på internettet. I 2020 har ikke mindre end 90 lande verden over, herunder
nogle i EU og dets nabolande, indført begrænsninger af mediefriheden på grund af covid-
19
39
.
Der er et klart behov for at forbedre journalisters onlinesikkerhed og fysiske sikkerhed og
for at give dem og andre aktører, der er involveret i beskyttelsen af offentlighedens
interesser, værktøjer til at imødegå procesfordrejning. Bedre offentliggørelse af oplysninger
om, hvem der ejer eller kontrollerer medier, samt gennemsigtig og retfærdig fordeling af
statslig annoncering kan også beskytte mediepluralismen.
Sammen med denne handlingsplan for europæisk demokrati vil handlingsplanen for medier
og audiovisuelle medier
40
skulle bidrage til mediesektorens finansielle levedygtighed,
hjælpe medieindustrien med at komme på fode igen og udnytte mulighederne i den digitale
omstilling fuldt ud samt yde yderligere støtte til mediepluralismen. Disse planer udgør en
samlet tilgang til mediesektoren og bygger på det arbejde, der er udført af Europa-
Parlamentet og Rådet
41
.
Den europæiske handlingsplan for menneskerettigheder og
demokrati indeholder også konkret vejledning om eksterne foranstaltninger til støtte for frie
og pluralistiske medier rundt om i verden og ikke mindst journalisters sikkerhed og
beskyttelse.
3.1
Journalisters sikkerhed
Retsstatsrapporten fra 2020
42
viste, at fysiske trusler og angreb på journalister er tiltagende i
flere medlemsstater. Smædekampagner er hyppige, og generel intimidering og politisk
motiveret indblanding er blevet almindelig. I de seneste år har Europa været vidne til brutale
angreb på frie medier i form af mord på journalister, navnlig Daphne Caruana Galizia i
Malta og Jan Kuciak og hans forlovede Martina Kušnírová i Slovakiet. Et fælles træk ved
disse mord var, at ofrene forinden havde modtaget fysiske og juridiske trusler. Et stadig
større antal journalister er mål for trusler, som i stigende grad bliver fremført via internettet.
36
37
38
39
40
41
42
Det Europæiske Universitetsinstitut, (2020) Media Pluralism Monitor Report. Observatoriet for
mediepluralisme, som medfinansieres af EU, giver en omfattende vurdering af mediepluralismen i hele
Europa:
https://cmpf.eui.eu/mpm2020-results/.
Nyhedsudgivelser oplevede et fald i reklameindtægterne på mellem 30 % og 80 %, og tv oplevede et fald
på 20 % i forbindelse med de omfattende nedlukninger i andet kvartal af 2020. Se COM(2020) 784.
https://ipi.media/wpfd-2020-covid-19-accelerating-a-global-decline-in-media-freedom/.
https://rsf.org/en/news/nearly-half-un-member-countries-have-obstructed-coronavirus-coverage.
COM(2020) 784.
Navnlig Europa-Parlamentets nylige betænkning om styrkelse af mediefriheden og Rådets konklusioner om
sikring af et frit og pluralistisk mediesystem.
COM(2020) 580 final.
13
 kom (2020) 0790 - Ingen titel
2299635_0015.png
Journalister er mål for chikane, hadefuld tale og smædekampagner, til tider endda iværksat
af politiske aktører, i og uden for Europa
43
. Navnlig kvindelige journalister er udsat for dette.
I rapporten om retsstatssituationen 2020 blev det bemærket, at et sådant pres har en
"afdæmpende virkning" på journalister. Dette kan føre til selvcensur og indskrænke
mulighederne for offentlig debat om vigtige spørgsmål.
I april 2016 vedtog Europarådets Ministerkomité en henstilling om beskyttelse af
journalistik og sikkerhed for journalister og andre medieaktører i erkendelse af den skade,
som trusler mod journalister og andre medieaktører har forvoldt på det demokratiske
samfunds funktion
44
. Europarådet har også oprettet en særlig platform til fremme af
journalistik og journalisters sikkerhed
45
, hvor man overvåger indberetninger. De offentlige
myndigheder har pligt til at beskytte ytringsfriheden og journalisters sikkerhed ved at sikre
et gunstigt retligt miljø, tage strafbare trusler mod journalister alvorligt og retsforfølge
angreb effektivt. Journalisters sikkerhed er imidlertid blevet stedse dårligere, idet platformen
registrerer et stadigt stigende antal indberetninger
46
, og henstillingen skal gennemføres
bedre
47
.
Situationen er alarmerende, men der er udarbejdet en række eksempler på
god praksis
i
flere medlemsstater
48
. Disse omfatter grænseoverskridende initiativer, f.eks. er Press
Freedom Police Codex (pressefrihedspolitiets kodeks) et initiativ, der er udviklet af
mediefrihedsorganisationer for at fremme dialogen mellem politi og medieaktører
49
.
Kommissionen er fast besluttet på at lette udvekslingen og formidlingen af bedste praksis for
at skabe et sikrere rum for journalister i hele EU.
Kommissionen vil tilrettelægge en
struktureret dialog
med deltagelse af medlemsstaterne
og deres medietilsynsmyndigheder, repræsentanter for journalister, selvregulerende organer
(medier/presseråd) og civilsamfundet og inddrage Europarådets, OSCE's og UNESCO's
43
44
45
46
47
48
49
Se Det Europæiske Universitetsinstitut (2020), Media Pluralism Monitor Report. Observatoriet for
mediepluralisme, som medfinansieres af EU, giver en omfattende vurdering af mediepluralismen i hele
Europa:
https://cmpf.eui.eu/mpm2020-results/.
CM/Rec(2016) 4. Den blev ledsaget af retningslinjer for forebyggelse, beskyttelse, retsforfølgning og
fremme af information, uddannelse og bevidstgørelse med henblik på at forbedre journalisters sikkerhed.
Platformen letter indsamling, behandling og formidling af oplysninger om alvorlige bekymringer
vedrørende mediefrihed og journalisters sikkerhed i Europarådets medlemsstater som garanteret ved artikel
10 i den europæiske menneskerettighedskonvention. Den har til formål at forbedre beskyttelsen af
journalister, indsatsen mod trusler og vold mod mediefagfolk og Europarådets kapacitet til tidlig varsling
og reaktion.
I 2015-2019 registrerede den i alt 652 indberetninger, hvoraf 78 % stadig ikke er afhjulpet. Alene i
perioden marts-juni 2020 blev der registreret i alt 126 indberetninger i Europa. Se Europarådet (2020):
Annual report by the partner organisations to the Council of Europe Platform to Promote the Protection of
Journalism and Safety of Journalists (Årsrapport fra partnerorganisationerne på Europarådets platform til
fremme af beskyttelsen af journalistik og sikkerheden for journalister).
https://rm.coe.int/safety-implementation-guide-en-16-june-2020/16809ebc7c.
Dokumenteret i retsstatsrapporten fra 2020. I Belgien har den flamske journalistsammenslutning f.eks.
oprettet en særlig hotline for aggressioner rettet mod journalister. I Italien er der oprettet et
koordinationscenter, der beskæftiger sig med handlinger mod journalister. I Nederlandene udformede man
PersVeilig-protokollen, der har til formål at mindske trusler, vold og aggression mod journalister, i et
samarbejde mellem anklagemyndigheden, politiet, foreningen af chefredaktører og journalistforbundet.
Sverige har oprettet nationale kontaktpunkter og afsat ressourcer til støtte for journalister og bedre
efterforskning af hadforbrydelser.
Press Freedom Police Codex, European Centre for Press and Media Freedom (ECPMF).
14
 kom (2020) 0790 - Ingen titel
2299635_0016.png
ekspertise
50
. Denne dialog vil finde sted inden for rammerne af det
europæiske forum for
nyhedsmedier,
som Kommissionen vil oprette for at styrke samarbejdet med interessenter
om medierelaterede spørgsmål
51
. Det er afgørende at inddrage medlemsstaternes retsvæsen,
anklagemyndighed og retshåndhævende myndigheder for effektivt at kunne håndtere de
trusler, som journalister står over for, og mindske straffriheden for gerningsmændene.
Kommissionen vil i 2021 fremsætte forslag til en
henstilling om journalisters sikkerhed.
Den vil sigte mod at tackle yderligere sikkerhedsspørgsmål, herunder dem, der blev
fremhævet i retsstatsrapporten fra 2020, sikre, at medlemsstaterne gennemfører standarderne
i Europarådets henstilling bedre, og navnlig henlede opmærksomheden på trusler mod
kvindelige journalister.
Sikring af
stabil finansiering
52
er også afgørende for at sikre, at journalister bakkes op.
Pilotprojektet om hurtig reaktion på mediefrihed
53
fokuserer f.eks. på at udvikle
koordinerede hurtige reaktioner på krænkelser af presse- og mediefriheden, herunder
retshjælp og praktisk bistand (f.eks. krisecentre) til journalister i nød i medlemsstater og
kandidatlande.
EU fremmer og støtter aktivt journalisters sikkerhed i sine
eksterne foranstaltninger
og
politikker
54
. EU vil fortsat overvåge og styrke mediemiljøet uden for EU med fokus på at
fremme pluralisme i uafhængige medier og journalisters sikkerhed og anvende offentligt
diplomati til at reagere på trusler og hindringer for journalister. EU's mekanisme til
beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere yder finansiel og juridisk støtte til og flytning
af hundredvis af journalister hvert år
55
. Dette arbejde vil fortsætte, og det samme gælder
juridisk bistand til journalister og mediehuse gennem tematiske og bilaterale programmer,
navnlig i tilfælde af juridisk chikane og misbrug af cybersikkerhedslove.
Foranstaltninger:
Henstilling om journalisters sikkerhed i 2021 under hensyntagen til nye onlinetrusler,
som især kvindelige journalister står over for
Struktureret dialog under det europæiske forum for nyhedsmedier med medlemsstaterne,
interessenter og internationale organisationer med henblik på at udarbejde og
gennemføre henstillingen
Bæredygtig finansiering af projekter med fokus på juridisk og praktisk bistand til
journalister i og uden for EU, herunder uddannelse i sikkerhed og cybersikkerhed for
journalister og diplomatisk støtte
50
51
52
53
54
55
FN's Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur.
COM(2020) 784.
Dette er centrale mål under det foreslåede program Et Kreativt Europa for 2021-2027, hvor man for første
gang øremærker midler til fremme af mediepluralisme.
https://www.mfrr.eu/.
I overensstemmelse med EU's menneskerettighedsretningslinjer fra 2014 om ytringsfrihed online og
offline, jf. EU-handlingsplan om menneskerettigheder og demokrati 2020-2024 (JOIN/2020/5 final af
25.3.2020).
425 journalister modtog direkte støtte i 2019.
15
 kom (2020) 0790 - Ingen titel
2299635_0017.png
3.2
Bekæmpelse af misbrug af strategiske retssager mod offentligt engagement
Strategiske retssager mod offentligt engagement (SLAPP) er en særlig form for chikane, der
i stigende grad anvendes mod journalister og andre, der er involveret i beskyttelsen af
offentlighedens interesser. Der er tale om grundløse eller overdrevne retssager, der indledes
af statslige organer, erhvervsvirksomheder eller magtfulde personer mod svagere parter, der
fremsætter kritik eller videreformidler budskaber, der er ubekvemme for sagens parter, af
hensyn til almenvellet. De har til formål at censurere, intimidere og bringe kritikere til
tavshed ved at bebyrde dem med omkostningerne til et forsvar i retten, indtil de opgiver
deres kritik eller modstand. Mens civilsamfundets aktører kan være sårbare over for sådanne
initiativer, gør journalisters arbejde dem særligt udsatte
56
.
En nylig undersøgelse
57
viser, at SLAPP'er anvendes i stigende grad i mange medlemsstater
i et miljø, hvor fjendtlige aktiviteter over for journalister er i fremmarch
58
. Selv om de fleste
resulterer i frifindelser, giver de stadig anledning til alvorlig bekymring, da de kan afbryde
journalisters arbejde og påvirke deres troværdighed. I betragtning af ubalancen med hensyn
til magt og ressourcer kan SLAPP'er have en ødelæggende indvirkning på ofrenes finansielle
ressourcer og have "afdæmpende virkninger", der afskrækker eller forhindrer dem i at
fortsætte deres arbejde i offentlighedens interesse. SLAPP'er anvendes ofte i kombination
med trusler mod den fysiske sikkerhed
—
Daphne Caruana Galizia havde 47 verserende
retssager mod sig i Malta og i udlandet, da hun blev myrdet.
SLAPP'er afhænger af national lovgivning, men de kan være mere komplekse og dyrere at
forsvare sig mod, når de bevidst indbringes for en anden jurisdiktion, eller når de udnytter
forskelle i national procesret og international privatret. SLAPP'er har ofte
grænseoverskridende karakter. Det forhold, at onlinemedieindhold er tilgængeligt på tværs
af jurisdiktioner, kan bane vejen for forumshopping og hindre effektiv adgang til
domstolsprøvelse og retligt samarbejde.
I 2021 vil Kommissionen fremlægge et
initiativ til beskyttelse af journalister og
civilsamfundet mod SLAPP'er.
For at forberede dette arbejde er Kommissionen i færd
med at gennemføre en kortlægning og vil nedsætte en teknisk fokusgruppe, der skal
indsamle feedback om, hvilken type retshjælp eller støtte der kan tænkes ydet til ofre for
SLAPP. Der vil også blive nedsat en ny ekspertgruppe, hvor man vil samle jurister,
journalister, akademikere, medlemmer af civilsamfundet og faglige organisationer med
henblik på at samle ekspertise, udveksle og formidle bedste praksis vedrørende
juridisk
bistand til journalister og andre aktører, der står over for SLAPP-sager.
Målrettet
uddannelse af retsvæsenets aktører bør også gøre det lettere for dommerne at vide, hvordan
de kan identificere urimelige retssager og anvende de tilgængelige redskaber til at løse
56
SLAPP'er iværksættes typisk mod individuelle journalister, aktivister, menneskerettighedsforkæmpere eller
civilsamfundsorganisationer, der fungerer som offentlig vagthund. Se det politiske oplæg, som er
underskrevet af 100 NGO'er, Ending gag lawsuits in Europe, protecting democracy and fundamental rights,
https://www.ecpmf.eu/ending-gag-lawsuits-in-europe-protecting-democracy-and-fundamental-rights/.
https://ec.europa.eu/info/sites/info/files/ad-hoc-literature-review-analysis-key-elements-slapp_en.pdf.
Europarådets platform overvåger indberetninger om SLAPP'er. Se "Hands off press freedom: attacks on
media in Europe must not become a new normal" (fingrene væk fra pressefriheden: angreb på medier i
Europa må ikke blive den nye norm), årsrapport fra partnerorganisationerne i Europarådets platform til
fremme af journalistik og journalisters sikkerhed (2020).
57
58
16
 kom (2020) 0790 - Ingen titel
2299635_0018.png
problemet
59
. Relevante grænseoverskridende aspekter vil også blive undersøgt i forbindelse
med evalueringen i 2022 af Rom II-forordningen og Bruxelles Ia-forordningen
60
.
Foranstaltninger:
Nedsættelse af en ekspertgruppe om SLAPP'er i begyndelsen af 2021
Fremlæggelse af et initiativ til beskyttelse af journalister og civilsamfundet mod
SLAPP'er i slutningen af 2021
Tættere samarbejde om udvikling og anvendelse af faglige standarder
3.3
Gennemsigtighed og overholdelse af faglige normer og standarder er afgørende for
offentlighedens tillid til medierne. Et voksende kommercielt og undertiden politisk pres
truer mediernes uafhængighed og journalisternes evne til at følge adfærdskodekser og
standarder for ekspertise.
Siden 2019 har Kommissionen medfinansieret et pilotprojekt om medieråd i den digitale
tidsalder
61
, som har til formål at øge synligheden af mediernes selvregulerende organer. Som
et næste skridt vil Kommissionen fremme et stærkere samarbejde mellem nationale
medieråd, andre selvregulerende medieorganer, uafhængige mediereguleringsmyndigheder
og netværk af journalister. Målet vil være mere klart at identificere de udfordringer, de står
over for, og udarbejde politiske anbefalinger for at fremme journalistiske standarder i EU.
Samtidig vil Kommissionen fortsat støtte selvregulerende initiativer til fremme af
faglige
standarder
62
, herunder chartre for redaktionel uafhængighed og drøftelser om de
udfordringer, som journalister står over for. Der vil navnlig blive ydet målrettet støtte i form
af tilskud under den tværsektorielle del af Et Kreativt Europa til samarbejdspartnerskaber for
nyhedsmedier, som vil omfatte udvikling af redaktionelle standarder, uddannelse af fagfolk
og udveksling af bedste praksis.
Foranstaltninger:
Støtte til EU-samarbejdet mellem nationale medieråd, andre selvregulerende
medieorganer, uafhængige mediereguleringsmyndigheder og netværk af journalister og
initiativer til fremme af journalistiske partnerskaber og standarder
Yderligere foranstaltninger til støtte for mediepluralisme
3.4
Gennemsigtighed med hensyn til medieejerskab er afgørende for vurderingen af
mediemarkedernes mangfoldighed. Europarådet har også understreget betydningen af
gennemsigtighed for at sætte offentligheden i stand til at evaluere de oplysninger og
59
60
61
62
Kommissionens meddelelse "Sikring af retfærdighed i EU
—
En EU-strategi for uddannelse af
retsvæsenets aktører 2021-2024", COM(2020) 713 final.
Forordning (EF) nr. 864/2007 af 11. juli 2007 om lovvalgsregler for forpligtelser uden for kontrakt (Rom
II-forordningen) (EUT L 199 af 31.7.2007, s. 40-49) og forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12. december
2012 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og
handelsretlige område (EUT L 351 af 20.12.2012, s. 1-32).
https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/news/pilot-project-media-councils-digital-age-0.
Dette omfatter udvikling af strukturelle og proceduremæssige indikatorer for mediesektorens troværdighed,
der fremmer overholdelse af faglige normer og etik. Kommissionen medfinansierer f.eks. gennemførelsen
af Journalism Trust Initiative
https://jti-rsf.org/en.
17
 kom (2020) 0790 - Ingen titel
2299635_0019.png
holdninger, som medierne formidler
63
. Den offentlige høring om denne handlingsplan viste,
at der er bred opbakning til, at alle medieforetagender og virksomheder skal være omfattet af
en klar forpligtelse til at offentliggøre detaljerede oplysninger om deres ejerskab
64
.
Det reviderede direktiv om audiovisuelle medietjenester
65
(AVMS-direktivet) er et vigtigt
skridt i retning af at sikre høje gennemsigtighedsstandarder i den europæiske mediesektor og
tilskynder til national lovgivning, der kræver gennemsigtighed i ejerskabet for
medietjenesteudbydere
66
. Fristen for medlemsstaternes gennemførelse af direktivet var den
19. september 2020, og gennemførelsen er i øjeblikket ved at blive vurderet.
Retsstatsrapporten fra 2020 viste, at selv om nogle medlemsstater har veludviklede systemer
til at sikre gennemsigtighed i medieejerskab, har andre ikke et sådant system eller møder
hindringer for en effektiv offentliggørelse
67
.
For at forbedre forståelsen og den offentlige tilgængelighed af oplysninger om
medieejerskab vil Kommissionen medfinansiere den nye
Media Ownership Monitor,
et
pilotprojekt om oprettelse af en offentligt tilgængelig database med relevante oplysninger
om medieforetagender, som Kommissionen med tiden agter at udvide til at omfatte alle
medlemsstater. Gruppen af Europæiske Tilsynsmyndigheder for Audiovisuelle
Medietjenester kunne på grundlag af resultaterne af dette projekt og det reviderede AVMS-
direktiv udvikle yderligere vejledning på dette område.
I betragtning af de alvorlige konsekvenser af covid-19-pandemien opfordrer Kommissionen
medlemsstaterne til at støtte medierne på en måde, der respekterer og fremmer mediernes
uafhængighed, frihed og pluralisme
68
. Ansvaret for at sikre, at nyhedsmediesektoren fortsat
kan tilbyde produkter og tjenester, der fremmer pluralistisk information, og samtidig
konkurrere på åbne og effektive markeder, ligger primært hos medlemsstaterne. De
eksisterende statsstøtteregler præciserer, på hvilke betingelser medlemsstaterne kan yde
offentlig støtte. For at lette støtte fra de nationale myndigheder har Rådet opfordret
Kommissionen til at evaluere anvendelsen af statsstøttereglerne på pressesektoren.
Kommissionen er i færd med at vurdere behovet for passende foranstaltninger
69
. Desuden
finder de midlertidige rammebestemmelser for statsstøtte af 19. marts 2020 også anvendelse
63
64
65
66
67
68
69
Ministerkomitéens henstilling CM/Rec(2018) 11 til medlemsstaterne om mediepluralisme og
gennemsigtighed i medieejerskab.
F.eks. gik 88 % af respondenterne ind for, at alle medieforetagender og virksomheder skulle forpligtes til at
offentliggøre detaljerede oplysninger om deres ejerskab på deres websted.
Direktiv (EU) 2018/1808 af 14. november 2018 om samordning af visse love og administrative
bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle
medietjenester) i betragtning af de ændrede markedsforhold (EUT L 303 af 28.11.2018, s. 69).
Artikel 5, stk. 2, i direktiv (EU) 2018/1808.
For at give et bedre overblik over reglerne om mediernes gennemsigtighed vil der blive offentliggjort en
interaktiv database, der viser de nationale lovgivningsmæssige rammer i denne henseende som led i en
uafhængig undersøgelse af gennemførelsen af direktivet om audiovisuelle medietjenester.
Se også COM/2020/575 final og JOIN(2020) 8 final.
For at lette støtten til pressen og øge gennemsigtigheden og forudsigeligheden af statsstøttekontrollen i
denne sektor har Kommissionen udarbejdet og vil regelmæssigt ajourføre et onlineregister
(https://ec.europa.eu/competition/sectors/media/sa_decisions_to_media.pdf) med relevant retspraksis.
Regelmæssigt ajourførte oplysninger om støtte ydet af medlemsstaterne er også tilgængelige i
åbenhedsregistret.
18
 kom (2020) 0790 - Ingen titel
2299635_0020.png
på sektorspecifikke foranstaltninger, såsom støtte til pressen, musiksektoren og den
audiovisuelle sektor
70
.
Finansiel støtte fra staten gennem public service-reklamer kan være af afgørende betydning,
navnlig for ikkeudbyttegivende lokale medier og andre mindre kommercielle former for
journalistik. Ikke desto mindre kan statslig annoncering uden passende
sikkerhedsforanstaltninger til at beskytte mediernes uafhængighed anvendes til at udøve
indirekte politisk pres på medierne
71
. Gennemsigtige regler og retfærdige kriterier for
tildeling af reklamer kan mindske risiciene på dette område. Navnlig kan oprettelsen af
offentligt tilgængelige registre over kontrakter, der offentliggør tildelte kontrakter og
ændringer heraf (som understøttet af Kommissionens strategi for offentlige indkøb fra
2017
72
) være en hjælp.
Kommissionen vil også analysere de eksisterende nationale
regler om mediernes
mangfoldighed og koncentration
for at se, om og hvordan de sikrer en mangfoldighed af
stemmer på de digitale mediemarkeder, navnlig i lyset af onlineplatformenes voksende rolle.
Den vil kortlægge mulighederne for at tackle udfordringerne på dette område og yderligere
støtte mediernes mangfoldighed i komplementaritet med konkurrenceværktøjer, regler om
etableringsfrihed og det reviderede direktiv om audiovisuelle medietjenester. Sidstnævnte
giver medlemsstaterne mulighed for at træffe foranstaltninger til at sikre, at audiovisuelle
medietjenester af almen interesse indtager en passende fremtrædende plads med henblik på
at opfylde mål som mediepluralisme, ytringsfrihed og kulturel mangfoldighed
73
.
Kommissionen vil tilskynde til en fælles tilgang til dette spørgsmål som skitseret i
handlingsplanen for medier og audiovisuelle medier.
Foranstaltninger:
Oprettelse af Media Ownership Monitor til overvågning af medieejerskab og udvikling
af yderligere mulig vejledning om gennemsigtighed i medieejerskab
Fremme af foranstaltninger til gennemsigtig og retfærdig fordeling af statslige reklamer
Kortlægning af muligheder for yderligere støtte til mediernes mangfoldighed og fremme
af en europæisk tilgang til synligheden af audiovisuelle medietjenester af almen
interesse
Støtte, der ydes i henhold til de midlertidige rammebestemmelser, kan kumuleres med støtte i henhold til de
minimis-forordningerne (Kommissionens forordning (EU) nr. 1407/2013, (EU) nr. 1408/2013, (EU) nr.
717/2014 og (EU) nr. 360/2012), som er fritaget for anmeldelsespligten, forudsat at bestemmelserne og
kumulationsreglerne i disse forordninger overholdes. Der har været sager i 2020 vedrørende Danmark,
Italien og Luxembourg.
Retsstatsrapporten fra 2020 viste, at mange medlemsstater mangler specifikke regler for distribution af
statslig reklame med begrænset gennemsigtighed med hensyn til fordelingskriterier, tildelte beløb og
støttemodtagere. Kommissionen vil fortsat undersøge dette spørgsmål i forbindelse med sine kommende
årsberetninger.
Meddelelse fra Kommissionen, Udbud, der virker
––
i og for Europa (COM(2017) 572 final).
Artikel 7a og betragtning 25 i det reviderede direktiv om audiovisuelle medietjenester. Med hensyn til disse
bestemmelser blev der i 2020 nedsat en særlig undergruppe af ERGA for at fremme en fælles forståelse af
deres anvendelsesområde og mulige passende foranstaltninger, som skulle sikre, at audiovisuelle
medietjenester af almen interesse får en passende fremtrædende plads sammen med reguleringstilgange,
som medlemsstaterne kan anvende.
70
71
72
73
19
 kom (2020) 0790 - Ingen titel
2299635_0021.png
4
BEKÆMPELSE AF DESINFORMATION
Det er vigtigt at skelne mellem forskellige fænomener, der almindeligvis benævnes
"desinformation", for at gøre det muligt at udforme passende politiske løsninger:
misinformation
er falsk eller vildledende indhold, der deles uden skadelig hensigt, selv
om virkningerne stadig kan være skadelige, f.eks. når folk deler falske oplysninger med
venner og familie i god tro
desinformation
er falsk eller vildledende indhold, der spredes med det formål at
vildlede eller opnå økonomisk eller politisk vinding, og som kan skade offentligheden
informationspåvirkningsoperation
henviser til en koordineret indsats fra enten
indenlandske eller udenlandske aktørers side for at påvirke en målgruppe ved hjælp af
en række vildledende midler, herunder undertrykkelse af uafhængige informationskilder
i kombination med desinformation og
udenlandsk indblanding i informationsområdet,
der ofte udføres som led i en
bredere hybrid operation, kan forstås som en tvangsbaseret og vildledende indsats for at
forstyrre den frie dannelse og tilkendegivelse af enkeltpersoners politiske vilje fra en
udenlandsk statslig aktørs eller dennes agenters side
74
.
For hvert af disse fænomener og afhængigt af aktøren, kanalen og virkningen er der behov
for forskellige politiske løsninger i overensstemmelse med grundlæggende rettigheder og
demokratiske standarder. F.eks. kan misinformation, hvor der ikke er nogen hensigt om at
vildlede, forvolde skade for offentligheden eller give en økonomisk gevinst, primært
håndteres gennem proaktiv kommunikation, tilvejebringelse af pålidelige oplysninger og
skabelse af øget bevidsthed om behovet for kritisk vurdering af indhold og kilder. For at
tackle de andre fænomener, hvor der er en skadelig hensigt, er der behov for en mere robust
reaktion, og vores kapacitet skal udvikles løbende. På denne baggrund og med
udgangspunkt i de fremskridt, der er gjort
75
, fastsætter denne handlingsplan yderligere
foranstaltninger til bekæmpelse af desinformation, udenlandsk indblanding og
påvirkningsoperationer.
Mindskelse af de incitamenter i onlinemiljøet, der gør det muligt at forstærke dette indhold,
er også en vigtig del af svaret. Informationspåvirkningsoperationer og udenlandsk
indblanding kræver en stærkere og velkoordineret reaktion ved hjælp af andre instrumenter
og tilgange
76
. I den forbindelse vil Kommissionens tjenestegrene og EU-Udenrigstjenesten
arbejde sammen med medlemsstaterne, civilsamfundet og branchen om at finpudse fælles
definitioner og metoder med henblik på at håndtere forskellige kategorier af desinformation
og påvirkningsaktiviteter. Europa-Parlamentet har nedsat et særligt udvalg om udenlandsk
indblanding i alle demokratiske processer i Den Europæiske Union, herunder desinformation
74
75
76
Jf. også J. Pamment, The EU's role in fighting disinformation: Taking back the initiative, Carnegie
Endowment
for
International
Peace
Working
Paper,
July
2020,
findes
på:
https://carnegieendowment.org/2020/07/15/eu-s-role-in-fighting-disinformation-taking-back-initiative-pub-
82286.
En oversigt over EU's indsats mod desinformation findes i JOIN(2020) 8 final, s. 2.
Pamment, J., The EU's role in fighting disinformation: Crafting a new disinformation framework, Carnegie
Endowment
for
International
Peace
Working
Paper,
September
2020,
findes
på
https://carnegieendowment.org/2020/07/15/eu-s-role-in-fighting-disinformation-taking-back-initiative-pub-
82286.
20
 kom (2020) 0790 - Ingen titel
2299635_0022.png
(INGE), som også kan bidrage til dette spørgsmål. EU vil også fortsat investere i forskning
på dette område og styrke sine strategiske kommunikations- og oplysningsaktiviteter.
I den fælles handlingsplan fra 2018 om bekæmpelse af desinformation
77
, der også bygger på
erfaringerne fra EU-Udenrigstjenestens East Stratcom-taskforce med henblik på at tackle
Ruslands desinformationskampagne, fastlagde EU sin tilgang til desinformation. Dette blev
efterfulgt af specifikke skridt for at tackle desinformationsbølgen under covid-19-
pandemien
78
samt i forbindelse med udviklingen af en sikker og effektiv vaccine. EU's
arbejde på dette område vil fortsat være solidt forankret i europæiske værdier og principper
og fuldt ud sikre ytringsfriheden. De foranstaltninger, der præsenteres nedenfor, har til
formål at forhindre manipulerende forstærkning af skadeligt indhold ved at øge
gennemsigtigheden, begrænse manipulerende teknikker og mindske de økonomiske
incitamenter til spredning af desinformation samt indføre afskrækkende virkninger ved at
påføre aktører, der er involveret i påvirkningsoperationer og udenlandsk indblanding,
omkostninger. De har ikke til formål og giver ikke mulighed for at blande sig i borgernes ret
til at udtrykke meninger eller begrænse adgangen til juridisk indhold eller begrænse
proceduremæssige garantier, herunder adgang til retsmidler.
Et mere gennemsigtigt og ansvarligt digitalt økosystem, der gør det muligt at vurdere
udbredelsen, rækkevidden og graden af koordinering bag desinformationskampagner, er af
afgørende betydning. EU vil støtte journalisters, civilsamfundsorganisationers og forskeres
vigtige arbejde med at bevare et sundt og varieret informationsområde, navnlig med hensyn
til faktatjek.
4.1
Forbedring af EU's og medlemsstaternes kapacitet til at bekæmpe
desinformation
Online- og offlinepåvirkningsoperationer kan være relativt billige at udføre og have
begrænsede ulemper for dem, der handler med skadelige hensigter, hvilket til dels forklarer
deres udbredelse
79
. Oplysninger kan også gøres til våben af udenlandske aktører
80
. F.eks. har
udenlandske aktører og visse tredjelande (navnlig Rusland
81
og Kina
82
) engageret sig i
målrettede påvirkningsoperationer og desinformationskampagner vedrørende covid-19 i EU,
dets nabolande og globalt med henblik på at undergrave den demokratiske debat, forværre
den sociale polarisering og forbedre deres eget image. Når udenlandske aktører bruger
manipulerende taktikker til at vildlede EU-borgere for egen vindings skyld, kræver truslen
77
78
79
80
81
82
JOIN(2018) 36 final.
Fælles meddelelse fra Europa-Kommissionen og den højtstående repræsentant, Bekæmpelse af
desinformation om covid-19
sådan får vi styr på fakta (JOIN(2020) 8 final).
F.eks. en rapport fra NATO's StratCom Center of Excellence, som viser, at der har udviklet sig en hel
branche omkring manipulation af sociale medier, herunder køb af falske konti, falsk opbakning mv., som
nemt kan findes på internettet til lave priser.
Se f.eks. Information Manipulation
—
A challenge for our democracies, det franske ministerium for
europæiske anliggender og udenrigsanliggender og forsvarsministeriet.
www.EUvsDisinfo.eu har identificeret over 500 eksempler på desinformation til fordel for Kreml
vedrørende covid-19 i sin offentligt tilgængelige database, der indeholder over 10 000 eksempler på
desinformation til fordel for Kreml.
EU-Udenrigstjenesten har beskrevet udenlandske staters aktiviteter i sin offentlige analyserapport, f.eks.:
https://euvsdisinfo.eu/eeas-special-report-update-short-assessment-of-narratives-and-disinformation-
around-the-covid19-pandemic-updated-23-april-18-may/.
21
 kom (2020) 0790 - Ingen titel
2299635_0023.png
mod demokratiet en omfattende, kollektiv reaktion. Samtidig er truslen om desinformation
fra indenlandske aktører også stigende
83
.
En grundig forståelse af udfordringerne er en forudsætning for en effektiv reaktion på
desinformation, både når den forekommer isoleret, og når den indgår i en bredere
påvirkningsoperation eller udenlandsk indblanding. Desinformation gennem udbredelse af
direkte falsk indhold er kun én teknik, mens andre omfatter
forvrængning af oplysninger,
vildledning af publikum
og
manipulationstaktikker
såsom falske profiler og falsk
opbakning for kunstigt at forstærke fortællinger om specifikke politiske spørgsmål og
udnytte eksisterende splittelser i samfundet.
Det nye trusselsbillede kræver et endnu
tættere samarbejde
inden for EU med relevante
interessenter i civilsamfundet, den akademiske verden og det private erhvervsliv samt med
internationale partnere. Kun ved at samle eksisterende viden om hybride trusler
84
på tværs af
forskellige sektorer (f.eks. desinformation, cyberoperationer og indblanding i valg) kan EU
opnå en omfattende forståelse af det trusselsbillede, som Unionen er nødt til at reagere
effektivt på, når der forekommer desinformation og påvirkningsoperationer. Strategien for
EU's sikkerhedsunion
85
sætter særligt fokus på systematisk integration af hybride
overvejelser i politikudformningen for at imødegå den øgede risiko for hybride angreb fra
statslige og ikkestatslige aktørers side gennem en blanding af cyberangreb, beskadigelse af
kritisk infrastruktur, desinformationskampagner og radikalisering af den politiske fortælling.
Kommissionen og den højtstående repræsentant vil styrke samarbejdsstrukturerne på dette
område inden for EU, men også med internationale partnere. Det hurtige varslingssystem vil
fortsat samarbejde med internationale partnere som NATO og G7, men mulighederne for at
samarbejde med andre relevante organisationer som EU's Agentur for Cybersikkerhed
(ENISA), Det Europæiske Observationscenter for Digitale Medier (EDMO)
86
og Europol vil
også blive undersøgt, hvor det er relevant.
Ud over det hurtige varslingssystem arbejder det europæiske valgsamarbejdsnetværk også
på at udvikle effektive reaktioner på desinformation som led i en bredere hybrid trussel ved
at støtte samarbejdet mellem medlemsstaterne og fremme samarbejdet med internationale
enheder som Europarådet og OSCE's Kontor for Demokratiske Institutioner og
Menneskerettigheder som led i dets samlede tilgang til frie og retfærdige valg i Europa.
Regelmæssigt samarbejde og deltagelse i fælles møder mellem de relevante strukturer, der
arbejder med desinformation, vil gøre det muligt at udnytte deres enorme viden bedst muligt
og udvikle en tværfaglig reaktion på desinformation.
EU-institutionerne vil sikre, at deres
interne koordinering
vedrørende desinformation
styrkes med en klar protokol for indsatsen for at samle viden og ressourcer hurtigt som
83
84
85
86
Pamment, J., The EU's role in fighting disinformation: Taking back the initiative, Carnegie Endowment for
International Peace Working Paper, July 2020, findes på:
https://carnegieendowment.org/2020/07/15/eu-s-
role-in-fighting-disinformation-taking-back-initiative-pub-82286.
Hidtil har INTCEN og dets analyseenhed for hybride trusler ført an i processen med at opbygge et alsidigt
situationskendskab om hybride trusler i EU.
COM/2020/605 endelig.
EDMO blev oprettet i oktober 2020. Det er baseret på det arbejde, der udføres af et uafhængigt tværfagligt
fællesskab af forskere, faktatjekkere og andre relevante interessenter, som har til formål at bidrage til øget
modstandsdygtighed og en bedre forståelse af desinformation. Desuden vil samarbejdet mellem systemet
for hurtig varsling og det europæiske valgsamarbejdsnetværk blive styrket for bedre at kunne udnytte den
store viden i disse to netværk.
22
 kom (2020) 0790 - Ingen titel
2299635_0024.png
reaktion på specifikke situationer, f.eks. forud for valg til Europa-Parlamentet. Dette vil
bygge på den benyttede tilgang til covid-19, hvor der er indført et system med styrket
koordinering som reaktion på de voldsommere udfordringer. Medlemsstaterne opfordres til
at investere mere i de relevante netværk og sikre (også på nationalt plan) en hensigtsmæssig
koordinering mellem dem, der repræsenterer dem i forskellige fora, med henblik på at
garantere et effektivt samarbejde og sammenhængende og omfattende reaktioner.
EU har løbende forbedret sine muligheder for at afsløre metoder til påvirkning af
oplysninger fra udenlandske aktører og har sat navn på gerningsmændene. Med det konstant
skiftende trusselslandskab er EU imidlertid nødt til mere systematisk at anvende alle de
forskellige værktøjer i sin
værktøjskasse til at imødegå udenlandsk indblanding og
påvirkningsoperationer
og videreudvikle dem, herunder
ved at pålægge
gerningsmændene omkostninger
87
under fuld overholdelse af de grundlæggende
rettigheder og frihedsrettigheder. De mulige måder at gøre dette på spænder fra offentligt at
identificere almindeligt anvendte teknikker (for at gøre dem operationelt ubrugelige) til at
pålægge sanktioner efter gentagne overtrædelser. Værktøjskassen med reaktioner skal
udvikles yderligere. Kommissionen og den højtstående repræsentant/næstformanden vil
undersøge de begrebsmæssige og juridiske aspekter af udformningen af passende
instrumenter, idet man søger at skabe synergi med EU's ramme for en fælles diplomatisk
reaktion fra EU's side på ondsindede cyberaktiviteter ("cyberdiplomatisk værktøjskasse")
88
.
EU vil fortsat støtte arbejdet med at opbygge
modstandsdygtighed i tredjelande,
udstyre
samfund og demokratiske regeringer med midlerne til at reagere på eksterne
desinformationstrusler og øge bevidstheden om europæiske værdier og EU-støttede
projekter, navnlig i den europæiske naboskabs- og udvidelsesregion. Dette omfatter
bestræbelser på at kommunikere mere effektivt om Unionens politikker og værdier, styrke
mediemiljøet, herunder støtte til større mediefrihed og -pluralisme, og øge bevidstheden om
og opbygge modstandsdygtighed over for desinformation og påvirkningsoperationer.
Foranstaltninger:
Udvikling af EU's værktøjskasse til imødegåelse af udenlandsk indblanding og
påvirkningsoperationer, herunder nye instrumenter, der gør det muligt at pålægge
gerningsmændene omkostninger, samt styrkelse af EU-Udenrigstjenestens strategiske
kommunikationsaktiviteter og taskforcer
Indførelse af en ny protokol for at styrke de eksisterende samarbejdsstrukturer til
bekæmpelse af desinformation, både i EU og internationalt
Udvikling af en fælles ramme og metode til indsamling af systematisk dokumentation om
udenlandsk indblanding og en strukturel dialog med civilsamfundet, aktører fra den
private sektor og andre relevante interessenter med henblik på regelmæssigt at
gennemgå trusselssituationen
Forøgelse af støtten til kapacitetsopbygning hos nationale myndigheder, uafhængige
87
88
74 % af respondenterne i den offentlige høring gik ind for at pålægge stater, der gennemfører organiserede
desinformationskampagner, omkostninger. Civilsamfundets organisationer understregede behovet for at
gøre truslen om målrettede sanktioner mere troværdig og hyppigt anvendt og dermed øge omkostningerne
ved udenlandske påvirkningsoperationer og afskrække udenlandsk indblanding.
https://www.consilium.europa.eu/da/press/press-releases/2017/06/19/cyber-diplomacy-toolbox.
23
 kom (2020) 0790 - Ingen titel
2299635_0025.png
medier og civilsamfundet i tredjelande med henblik på at afsløre og reagere på
desinformation og udenlandske påvirkningsoperationer
4.2
Flere forpligtelser og ansvarlighed for onlineplatforme
Udvekslingen af oplysninger på sociale medieplatforme er blevet stadig vigtigere for
nyhedsforbruget og den politiske debat. Men onlineplatforme kan anvendes af ondsindede
aktører til udbredelse og forstærkning af falsk og vildledende indhold og er blevet kritiseret
for den manglende gennemsigtighed i brugen af algoritmer til at distribuere indhold på nettet
og for at målrette beskeder mod brugerne på grundlag af den store mængde
personoplysninger, der genereres af onlineaktiviteter.
Systemer såsom algoritmer til rangordning og anbefalinger, der letter borgernes adgang til
relevante oplysninger, kan også manipuleres, navnlig gennem koordinerede og
ikkeautentiske handlinger, for at lette den vide udbredelse af desinformation på
onlineplatforme. Omhyggelige inspektioner fra platformens side og meningsfuld
gennemsigtighed over for brugere og forskere kan bidrage til en bedre forståelse og
imødegåelse af sådanne trusler.
Disse og andre problemer, der er specifikke for desinformation, blev identificeret i en nylig
evaluering af adfærdskodeksen om desinformation
89
(som platforme og andre interessenter
deltog i på frivillig basis). Efter Kommissionens opfattelse er der behov for en mere robust
tilgang baseret på klare tilsagn og med hensigtsmæssige tilsynsmekanismer for at bekæmpe
desinformation mere effektivt.
Retsakten om digitale tjenester vil omfatte en horisontal ramme for myndighedstilsyn,
ansvarlighed og gennemsigtighed i onlinemiljøet som reaktion på de nye risici. Den vil
omfatte regler, der skal sikre større ansvarlighed med hensyn til, hvordan platforme
modererer indhold, reklamer og algoritmiske processer. Meget store platforme vil være
forpligtet til at vurdere de risici, deres systemer udgør
ikke blot med hensyn til ulovligt
indhold og ulovlige produkter, men også med hensyn til systemiske risici for beskyttelsen af
offentlige interesser og grundlæggende rettigheder, folkesundheden og sikkerheden. I den
forbindelse vil meget store platforme også skulle udvikle passende risikostyringsværktøjer
og træffe foranstaltninger til at beskytte deres tjenesters integritet mod brug af
manipulerende teknikker. Retsakten om digitale tjenester vil give brugerne meningsfulde
muligheder for at anfægte platformenes beslutninger om at fjerne eller mærke indhold.
Retsakten om digitale tjenester vil også etablere en
bagstopperordning baseret på
samregulering
90
for de foranstaltninger, der skal indgå i en revideret og styrket
adfærdskodeks om desinformation. På grundlag af denne tilgang baseret på samregulering
vil Kommissionen styre indsatsen gennem målrettede foranstaltninger, der behandler
spørgsmål, der er specifikke for desinformation, baseret på tre søjler:
Sideløbende med indledningen af de fælles lovgivningsmæssige drøftelser om retsakten
om digitale tjenester vil Kommissionen udstikke
retningslinjer
for, hvordan platforme
89
90
SWD(2020) 180 final.
Et stort antal respondenter støtter muligheden for at videreføre adfærdskodeksen om desinformation og
kombinere den med en eller anden form for regulering. Denne tilgang støttes navnlig af lovgivere,
civilsamfundsorganisationer og den akademiske verden.
24
 kom (2020) 0790 - Ingen titel
2299635_0026.png
og andre relevante interessenter skal intensivere deres foranstaltninger for at afhjælpe de
mangler, der er identificeret i vurderingen af adfærdskodeksen om desinformation. I
betragtning af spørgsmålenes følsomhed vil Kommissionen følge en
multiinteressenttilgang,
der ikke kun inddrager platforme, men også andre
interessenter, såsom annoncører, medier, civilsamfundet, faktatjekkere og den
akademiske verden.
Kommissionen vil efterfølgende opfordre underskriverne og de relevante
interessentgrupper, herunder i samarbejde med ERGA, til at
styrke adfærdskodeksen
i
overensstemmelse med retningslinjerne.
Kommissionen vil også etablere
en mere robust ramme for periodisk overvågning af
den styrkede adfærdskodeks.
Denne ramme vil bygge på erfaringerne fra
overvågningen af covid-19-desinformation
91
.
Desuden er der behov for en stærkere håndhævelse af den
generelle forordning om
databeskyttelse (GDPR)
92
for så vidt angår onlineplatforme og andre aktører, der påvirker
udbredelsen af desinformation, i overensstemmelse med retningslinjerne fra Det Europæiske
Databeskyttelsesråd fra september 2020
93
.
På grundlag af Kommissionens vejledning vil den styrkede adfærdskodeks sigte mod at nå
følgende mål:
overvåge virkningen af desinformation og effektiviteten af platformenes politikker
på grundlag af en ny metodisk ramme, der omfatter principper for fastlæggelse af
centrale resultatindikatorer (KPI'er). I denne forbindelse skal der foreligge rettidige
oplysninger om platformenes politikker og adgang til relevante data, bl.a. for at gøre det
muligt at måle fremskridt i forhold til de centrale resultatindikatorer
støtte en passende synlighed af pålidelige oplysninger af offentlig interesse
94
og
opretholde en mangfoldighed af synspunkter:
ved at udvikle ansvarlighedsstandarder
(benchmarks udarbejdet i fællesskab) for systemer, der leverer anbefalinger og
indholdsklassificering, og give brugerne adgang til indikatorer for kilders pålidelighed
reducere monetariseringen af desinformation i forbindelse med sponsoreret
indhold:
i samarbejde med annoncører at begrænse falske eller vildledende
emnebaserede reklamer på onlineplatforme eller på tredjepartswebsteder samt placering
af annoncer på websteder, der udbreder desinformation
95
91
92
93
94
95
JOIN(2020) 8 final.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger
og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).
https://edpb.europa.eu/our-work-tools/public-consultations-art-704/2020/guidelines-082020-targeting-
social-media-users_da.
Under covid-19-krisen har onlineplatforme fremmet nøjagtige og pålidelige oplysninger om covid-19 fra
WHO, nationale sundhedsmyndigheder og uafhængige medier. De har indført nye værktøjer såsom
informationspaneler, kort, pop op-meddelelser, geografiske kort og beskeder, der leder brugerne videre til
pålidelige informationskilder på flere sprog. Det er ikke desto mindre vigtigt, at borgerne altid har adgang
til en mangfoldighed af kilder.
Global Disinformation Index (det globale desinformationsindeks) anslog for nylig, at onlinerelaterede
reklameudgifter på desinformationsdomæner beløb sig til 235 mio. USD om året:
https://disinformationindex.org/.
25
 kom (2020) 0790 - Ingen titel
2299635_0027.png
optrappe faktatjek ved at
indføre gennemsigtige standarder og procedurer for åbent
og ikkediskriminerende samarbejde
mellem faktatjekkere og platforme samt fremme
samarbejde
96
styrke integriteten af de tjenester, der udbydes af onlineplatforme, ved at udvikle
passende
foranstaltninger til at begrænse den kunstige forstærkning
af
desinformationskampagner
sikre en
effektiv offentliggørelse af data med henblik på forskning
i desinformation
ved at udvikle en ramme i overensstemmelse med gældende lovkrav og baseret på
inddragelse af alle relevante interessenter (og uafhængigt af politisk indflydelse). Det
Europæiske Observatorium for Digitale Medier (EDMO) kan fremme udviklingen af en
sådan ramme. Kommissionen bemærker, at den generelle forordning om databeskyttelse
ikke som udgangspunkt og generelt forbyder platformes udveksling af
personoplysninger med forskere
97
.
Foranstaltninger:
Udstedelse af retningslinjer for styrkelse af adfærdskodeksen om desinformation
(foråret 2021)
Indkaldelse af underskriverne af adfærdskodeksen og relevante interessentgrupper
for at styrke kodeksen i overensstemmelse med retningslinjerne
Etablering af en permanent ramme for overvågning af kodeksen
4.3
Sætte borgerne i stand til at træffe kvalificerede beslutninger
Alle har en rolle at spille i bekæmpelsen af desinformation og misinformation.
Mediekendskab, herunder kritisk tænkning, er en effektiv evne, der hjælper borgere i alle
aldre med at navigere i nyhedsmiljøet, identificere forskellige typer medier, og hvordan de
fungerer, opnå en kritisk forståelse af sociale netværk og træffe kvalificerede beslutninger
98
.
Mediekendskab hjælper borgerne med at tjekke oplysninger, inden de deler dem, forstå,
hvem der står bag dem, hvorfor de blev formidlet til dem, og om de er troværdige. Digitale
færdigheder gør det muligt for folk at deltage i onlinemiljøet på en klog, sikker og etisk
måde.
Bekæmpelse af desinformation og brugen af hadefuld tale gennem almen og faglig
uddannelse samt fremme af åbne politiske debatter er afgørende for effektiv deltagelse i
samfundet og demokratiske processer og er en vigtig prioritet i handlingsplanen for digital
uddannelse
99
. Over 40 % af de unge mener, at der "ikke undervises tilstrækkeligt" i kritisk
tænkning, medier og demokrati i skolen. I den forbindelse er fremme af undervisning i
medborgerkundskab afgørende for at sikre, at unge er udstyret med de sociale kompetencer
96
97
98
99
Sammen med medierne og andre relevante aktører spiller faktatjekkere en særlig rolle i udviklingen af
tillidsindikatorer og kontrol med annoncering.
Se i denne forbindelse også Databeskyttelse som en hjørnesten i borgernes indflydelse og EU's tilgang til
den digitale omstilling
—
to års anvendelse af den generelle forordning om databeskyttelse, SWD/2020/115
final, s. 27.
Desuden vil det nye forslag om europæisk digital identitet, der er bebudet i 2021, gøre det lettere at udføre
opgaver og få adgang til onlinetjenester på tværs af Europa og sikre, at folk har større kontrol og sindsro
med hensyn til, hvilke data de deler, og hvordan de anvendes.
COM(2020) 624 final.
26
 kom (2020) 0790 - Ingen titel
2299635_0028.png
og medborgerkompetencer, der sikrer, at de har et åbent sind, tænker kritisk og deltager fuldt
ud i vores forskellige samfund. I denne forbindelse er sikring af akademisk frihed på
videregående uddannelsesinstitutioner også kernen i alle de politikker for videregående
uddannelse, der er udviklet på EU-plan.
Kommissionen vil øge sin indsats for at
styrke mediekendskabet
fra forskellige vinkler og
yderligere støtte nationale kampagner for mediekendskab i samarbejde med Det Europæiske
Observationscenter for Digitale Medier (EDMO) og ekspertgruppen vedrørende
mediekendskab. Det reviderede direktiv om audiovisuelle medietjenester kræver, at
medlemsstaterne fremmer udviklingen af mediekendskab. Det forpligter også
videodelingsplatforme til at indføre effektive værktøjer til mediekendskab og øge brugernes
bevidsthed. Disse udvikles yderligere under handlingsplanen for medier og audiovisuelle
medier, i henhold til hvilken borgerne skal have de nødvendige færdigheder til fuldt ud at
forstå de mekanismer, der former onlineinteraktion mellem brugerne, herunder via en
værktøjskasse til mediekendskab og retningslinjer til medlemsstaterne.
Kommissionen vil støtte projekter vedrørende mediekendskab under det nye tværfaglige
delprogram af programmet Et Kreativt Europa. Der vil også blive ydet støtte til projekter
inden for mediekendskab på tværs af forskellige andre programmer, der involverer unge og
skoler (f.eks. Erasmus+ og Det Europæiske Solidaritetskorps). I 2021 vil det prioriterede
tema for "eTwinning"-aktionen (som hjælper skoler, lærere og elever i hele EU med at
samarbejde via nye teknologier) være "mediekendskab og desinformation". EDMO og det
tværfaglige samfund, der koordineres af det, vil yde støtte til nationale kampagner for
mediekendskab, der har til formål at styrke borgernes evne til at vurdere kvaliteten og
rigtigheden af onlineinformation, herunder borgere med yderligere behov. EDMO vil
gennem arbejdet i sine nationale knudepunkter identificere specifikke spørgsmål, der skal
løses. Kommissionen vil også optrappe sin indsats inden for den næste udgave af den
europæiske uge for mediekendskab. Den vil endvidere arbejde tæt sammen med
internationale organisationer som f.eks. UNESCO.
Desuden vil Kommissionen arbejde på at udvikle
fælles retningslinjer for lærere og
undervisningspersonale
for at fremme digitale færdigheder og bekæmpe desinformation
gennem uddannelse som fastsat i handlingsplanen for digital uddannelse. I den forbindelse
vil den samarbejde med flere interessenter, herunder civilsamfundet, europæiske
teknologivirksomheder og teleselskaber, radio- og tv-selskaber, journalister, ekspertgruppen
for mediekendskab, EDMO, nationale myndigheder, forældre, studerende og unge.
Retningslinjerne vil gå hånd i hånd med nye initiativer til udvikling af innovative metoder til
bekæmpelse af desinformation, såsom et EUvsDisinfo-hackathon.
Kommissionen vil støtte
journalisters inddragelse
i mediekendskabsaktiviteter, navnlig
gennem initiativer med skolebesøg, hvor de får mulighed for at drøfte deres arbejde og
mediernes rolle med skoleelever.
Støtte til
civilsamfundet
(herunder finansiering) vil være et centralt element i indsatsen for
at bekæmpe desinformation. Kommissionen vil støtte initiativer, der har til formål at hjælpe
civilsamfundets aktører med at deltage i den offentlige debat. Den vil også bidrage til at
styrke samarbejdet på tværs af civilsamfundet på europæisk plan. Dette kan støttes gennem
27
 kom (2020) 0790 - Ingen titel
2299635_0029.png
flere programmer i den nye finansieringsperiode
100
, navnlig det foreslåede program for
rettigheder og værdier for perioden 2021-2027
101
.
Foranstaltninger:
Støtte til nye innovative projekter til bekæmpelse af desinformation under forskellige
EU-programmer, navnlig fra civilsamfundsorganisationer og videregående
uddannelsesinstitutioner, med inddragelse af journalister
Forøgelse af støtten til samt finansieringen og diversificeringen af initiativer, herunder
fra civilsamfundsorganisationer, for at fremme mediekendskab og hjælpe borgerne med
at identificere desinformation i og uden for EU
KONKLUSION
5
I juli 2019 opfordrede Kommissionens formand Ursula von der Leyen til et nyt fremstød for
europæisk demokrati med større indflydelse til europæerne og til, at Europa som helhed
stræber efter at fremme, beskytte og styrke vores demokrati.
Denne handlingsplan for europæisk demokrati vil sammen med den nye europæiske
retsstatsmekanisme, den nye strategi til styrkelse af anvendelsen af chartret om
grundlæggende rettigheder
102
samt pakken af foranstaltninger, der er truffet for at fremme og
beskytte ligestilling i hele EU, være en vigtig drivkraft for den nye indsats for, at det
europæiske demokrati kan imødegå udfordringerne og høste fordelene ved den digitale
tidsalder. Engagementet i demokratiet er også forankret i EU's optræden udadtil og udgør en
central søjle i EU's arbejde med tiltrædelses- og nabolande.
Den gradvise gennemførelse af det sæt af foranstaltninger, der foreslås i handlingsplanen, vil
sikre, at Europa har et stærkere demokratisk grundlag til at tage udfordringerne op med de
økonomiske, klima- og sundhedsmæssige kriser uden fortilfælde, som vi står over for, under
fuld overholdelse af vores fælles principper og værdier. Kommissionen vil gennemgå
gennemførelsen af handlingsplanen i 2023, et år før valget til Europa-Parlamentet, og
overveje, om der er behov for yderligere tiltag.
Kommissionen ser frem til det fortsatte engagement fra Europa-Parlamentets og Rådets side
og fra den brede kreds af nationale aktører, offentlige som private, ud over de statslige
myndigheder, som vil være afgørende for at sikre vores demokratis modstandsdygtighed.
100
101
102
Herunder forslagene til Erasmus+, Det Europæiske Solidaritetskorps og Media-programmet.
COM(2018) 383 final af 7.6.2018.
COM(2020) 711.
28