kom (2021) 0102 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. handlingsplanen for den sociale søjle

Europaudvalget 2020-21
KOM (2021) 0102 Bilag 1
Offentligt

Beskæftigelsesministeriet

Att.:

[email protected]

Høringssvar om EU-Kommissionens hand-

lingsplan for fuld implementering af den eu-

ropæiske søjle for sociale rettigheder

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har gennem EU-Specialudvalget for

Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold modtaget høring om EU-Kommissi-

onens handlingsplan for fuld implementering af den europæiske søjle for

sociale rettigheder. Det har givet anledning til nedenstående bemærknin-

ger.

DA bakker op om de 20 principper i den sociale søjle og anerkender, at

der er sociale udfordringer på en række områder i flere af EU’ medlems-

lande. Det er derfor vigtigt, at medlemslandene arbejder hen imod mål-

sætningerne i søjlen for at sikre social fremgang for alle

EU’s borgere. Det

er dog DA’s opfattelse, at arbejdet skal ske i de enkelte medlemslande, og

at en implementering af søjlens principper gennem bindende EU-lovgiv-

ning er det forkerte instrument til at nå de opstillede mål i søjlen.

Det er

DA’s samlede

vurdering, at udspillet til handlingsplan:



tilsidesætter væsentlige principper for den sociale søjle, hvilket rege-

ringen bør modsætte sig

indeholder flere elementer og initiativer, som underminerer den dan-

ske aftalemodel

skaber behov for en debat blandt medlemslandene om forskydningen

af kompetencer fra medlemslandene til EU-niveau

efterlader et ønske om, at den sociale dialog styrkes allerede i 2021

24. marts 2021

HTA

Dok ID: 177706

Principper

bliver til

regler,

som bliver til

lovgivning

I de senere år er der allerede vedtaget europæisk lovgivning, herunder

arbejdsvilkårsdirektivet og familie-arbejdslivsdirektivet, med henvisning

til den sociale søjle, ligesom EU-Kommissionen har fremlagt direktivfor-

slag om europæisk mindsteløn og løngennemsigtighed med søjlen som

trædesten. I handlingsplanen oplistes en lang række yderligere initiativer

og forslag om revision af eksisterende lovgivning med henblik på en fuld-

Vester Voldgade 113

1552 København V

Tlf.: 33 38 90 00

CVR 16834017

[email protected]

da.dk

kom (2021) 0102 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. handlingsplanen for den sociale søjle

stændig implementering af søjlens 20 principper. Kommissionen udtryk-

ker samtidigt ønske om politisk opbakning blandt medlemslandene til at

implementere søjlen, som man kalder EU’s sociale

regelsæt

eller

rulebook.

Dermed er de første skridt i retning af bindende EU-regulering taget.

DA mener i den forbindelse, at EU-Kommissionen med handlingsplanen

helt grundlæggende ignorerer løftet om, at principperne i søjlen er ikke-

bindende

–

et løfte, som blev givet til medlemslandene ifm. undertegnin-

gen af søjlen ved det sociale topmøde i Gøteborg i 2017. DA anbefaler der-

for, at Kommissionen ikke får politisk opbakning til projektet.

Det er DA’s

opfattelse,

at flere af EU-lovgivningsinitiativerne er et angreb

på den danske arbejdsmarkedsmodel og på arbejdsmarkedets parters au-

tonomi. Forslagene om mindsteløn og løngennemsigtighed er de mest

vidtgående eksempler herpå. DA anbefaler derfor regeringen at sætte sig

imod en implementering af søjlen gennem EU-lovgivning.

DA vil i denne sammenhæng opfordre regeringen til at initiere en bredere

debat

blandt EU’s medlemslande

op til det sociale topmøde i Porto i maj

2021 om, hvorvidt Kommissionens forslag om bindende EU-lovgivning

på områder, der nu er medlemsstatskompetence og i flere lande en del af

partssystemet, virkelig er udtryk for et ønske fra et bredt flertal af landene.

Side 2/6

Arbejdsmarkedets parter

Det er DA’s opfattelse,

at EU-Kommissionens henstilling til at offentlige

myndigheder skal styrke den sociale dialog er problematisk i en dansk

sammenhæng, hvor parterne er autonome. Derimod er det positivt, at

Kommissionen lægger op til, at arbejdsmarkedets parter skal spille en

større rolle i udformningen af EU’s social- og beskæftigelsespolitik.

DA fastholder dog, at løsninger aftalt mellem parterne bør have forrang

for EU-regulering, og det er derfor

DA’s opfattelse, at Kommissionens an-

noncerede initiativ til styrkelse af de europæiske og de nationale arbejds-

markedsparter samt den sociale dialog kommer for sent. Initiativet præ-

senteres først i 2022 og dermed først efter, at Kommissionen har fremlagt

en lang række indgribende lovgivningsinitiativer på det social- og beskæf-

tigelsespolitiske område.

Det er endvidere

DA’s opfattelse, at den sociale dialog sikrer den rette ba-

lance mellem sociale og økonomiske hensyn, og at den er et vigtigt alter-

nativ til bindende, one-size-fits-all EU-lovgivning. DA opfordrer derfor

regeringen til at arbejde for, at initiativet om styrkelse af den sociale dialog

og arbejdsmarkedets parters rolle både nationalt og på EU-plan fremryk-

kes til 2021.

kom (2021) 0102 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. handlingsplanen for den sociale søjle

Erhvervs- og socialpolitik

EU-Kommissionen nævner i handlingsplanen en række initiativer på det

erhvervspolitiske område, som har tråde ind i social- og beskæftigelses-

politikken. Kommissionen nævner konkret initiativer om bæredygtig

virksomhedsledelse, en revision af direktivet om ikke-finansiel rapporte-

ring og en udvidelse af EU's klassificeringsforordning.

Det

er efter DA’s opfattelse en

uheldig tendens, som på den måde videre-

udvikles i de kommende år. DA opfordrer derfor regeringen til at være

opmærksom på, at der også gennem erhvervspolitiske initiativer

fra EU’s

side gribes ind i den danske model og vores partssystems autonomi.

Side 3/6

De overordnede mål

I handlingsplanen beskriver EU-Kommissionen en række mål, medlems-

landene skal arbejde for at nå inden 2030. DA deler Kommissionens mål

om at sikre økonomisk fremgang i alle EU-landene, og DA ser økonomisk

fremgang som en forudsætning for social fremgang. DA deler ligeledes

vurderingen af, at vækstudfordringerne kun er blevet større i lyset af den

nuværende COVID-19-krise.

Det er DA’s opfattelse, at der

er behov for

strukturelle reformer i medlemslandene, der kan skabe økonomisk stabi-

litet og gennem mere fleksible arbejdsmarkeder øge beskæftigelsen og

dermed sikre det økonomiske og sociale fundament for EU’s borgere.

Overordnet mener DA, at det er positivt, at Kommissionen sætter nye mål

for beskæftigelsen frem mod 2030, herunder vigtigheden af at få flere

kvinder i beskæftigelse og nedbringe ungdomsarbejdsløsheden. Det er

også positivt, at en samlet målsætning om en beskæftigelsesfrekvens på

78 pct. for de 20-64-årige er mere ambitiøs end den forrige målsætning.

DA mener dog, at der er en risiko for, at de konkrete lovgivningsinitiativer

i handlingsplanen gør det unødvendigt økonomisk byrdefuldt for virk-

somhederne, hvilket kan gøre det sværere at nå beskæftigelsesmålet.

Både i handlingsplanen og i Kommissionens tilgang til den grønne og den

digitale omstilling er der et stort fokus på at sikre de rette kompetencer til

fremtidens arbejdsmarked. Det er en dagsorden, DA bakker op om. DA

finder det dog besynderligt og uhensigtsmæssigt at opsætte mål for om-

fanget af uddannelse. Det er DA’s opfattelse, at EU i stedet burde sætte

sig mål for, hvad man vil opnå gennem fokus på uddannelse, herunder

hvorvidt de relevante kompetencer sikres bedst via formel uddannelse el-

ler via andre veje til læring, f.eks. intern oplæring, sidemands- og rotati-

onsoplæring mv. Kommissionen ønsker eksempelvis at lukke den digitale

uddannelseskløft og fremme innovation, og DA mener derfor, at det vil

være mere gavnligt at opstille mål herfor. Ved at opsætte sådanne delmål,

vil det efter DA’s opfattelse være enklere også

at opnå beskæftigelsesmå-

let. Det vil desuden, jf. ovenfor, være vigtigere at se på,

hvor

der er brug

for efteruddannelse, og

hvilken

efteruddannelse, der er brug for end at se

kom (2021) 0102 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. handlingsplanen for den sociale søjle

på antallet af borgere, der gennemfører efteruddannelse. Det er ligeledes

DA’s mening, at

der kan være en risiko for, at man med målsætningen

ikke rammer den målgruppe, hvor der er mest brug for efteruddannelsen.

Nemlig målgruppen med kort eller ingen uddannelse.

DA bakker op om Kommissionens hensigter om at overvåge de opstillede

målsætninger gennem det europæiske semester og de landespecifikke

henstillinger, herunder en opdatering af det sociale scoreboard. Derfor an-

befaler DA, at regeringen arbejder for, at disse instrumenter bliver hoved-

elementer i handlingsplanen frem for fælles, bindende lovgivning.

I forhold til finansiering af projekter til at nå de nævnte, fælles EU-mål-

sætninger, er det DA’s holdning,

at det først og fremmest er vigtigt, at de

eksisterende programmer og fonde målrettes til at understøtte struktu-

relle omstillinger og reformer af de europæiske arbejdsmarkeder og der-

med instrumenter til at nå målene. Midler til projekter inden for ESF+ skal

f.eks. lede mod at opfylde de landespecifikke henstillinger og effekten skal

følges op via overvågningsværktøjerne i det europæiske semester.

DA anerkender behovet for særlige fælleseuropæiske støtteforanstaltnin-

ger til håndtering af de vidtrækkende økonomiske og sociale konsekven-

ser af COVID-19-krisen i den nuværende situation. Disse initiativer bør

dog være midlertidige, og deres mål være at fremskynde et økonomisk

opsving og strukturelle reformer, som kan styrke hele Europas økonomi-

ske resiliens.

Side 4/6

De konkrete initiativer

Udover

DA’s

principielle bemærkninger til EU-Kommissionens hand-

lingsplan følger herunder kommentarer til en række af de mere konkrete

forslag, som Kommissionen allerede har fremlagt eller vil fremlægge med

afsæt i søjlen.

Mindsteløn

Det er DA’s vurdering, at et direktiv om en europæisk mindsteløn griber

voldsomt ind i den danske lønfastsættelse i overenskomsterne. Der hen-

vises til DA’s høringssvar om

EU-Kommissionens forslag til direktiv om

passende mindstelønninger i Den Europæiske Union af den 17. november

2020.

Løngennemsigtighed

Direktivet går langt videre end at opstille mål for løngennemsigtighed

med en lang række omfattende krav om indberetning og informering, li-

gesom der lægges op til at sammenligne løn på tværs af virksomheder.

DA vurderer derfor, at forslaget kan gribe voldsomt ind i den danske løn-

fastsættelse i overenskomsterne. Der henvises til DA’s høringssvar om

kom (2021) 0102 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. handlingsplanen for den sociale søjle

EU-Kommissionens forslag til direktiv om styrkelse af anvendelse af prin-

cippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af

samme værdi ved hjælp af løngennemsigtighed og styrkede håndhævel-

sesmekanismer af 22. marts 2021.

Platformsarbejdere

Det

er DA’s opfattelse, at

EU allerede har vedtaget direktiver, der regule-

rer arbejdsvilkår

–

også for platformsarbejdere. Senest gennem arbejdsvil-

kårsdirektivet, der opstiller en lang række bestemmelser, der skal for-

bedre arbejdsvilkårene ved at fremme mere gennemsigtighed og forudsi-

gelighed i ansættelsen samtidig med, at arbejdsmarkedets tilpasnings-

evne sikres. I 2019 vedtoges desuden Rådshenstillingen om social sikring.

Rådshenstillingen gælder også for selvstændige.

DA mener derfor ikke, at der er behov for yderligere EU-lovgivning. Ej

heller at udvide lønmodtagerbegrebet eller indføre en ny kategori mellem

ansat og selvstændig, som blot vil skabe mere usikkerhed om den retslige

status og skabe endnu flere gråzoner. Derimod er der behov for at sikre

korrekt implementering af den eksisterende lovgivning.

Det er DA’s opfattelse, at

udfordringerne med selvstændige platformsar-

bejdere i nogle EU-lande primært er et resultat af rigide og ufleksible ar-

bejdsmarkeder, der kan resultere i, at statussen som selvstændig er ufri-

villig, mens de i andre lande skyldes, at nye forretningsmodeller stiller

eksisterende arbejdsmarkedsmodeller overfor nye udfordringer.

DA mener derfor, at den rette strategi for at sikre ordentlige forhold for

platformsarbejde i alle tilfælde er at sætte ind nationalt og ikke ved EU-

regulering. Det vil være vigtigt at arbejde for mere fleksible og inklude-

rende arbejdsmarkeder i de lande, hvor der er problemer. På EU-plan bør

der derfor arbejdes for at fremme reformer af arbejdsmarkederne, hvor de

er reguleret på en uhensigtsmæssig måde. Dette bør gøres gennem det

europæiske semester.

Der bør ligeledes efter DA’s vurdering arbejdes for

at reformere de sociale sikringssystemer i EU-landene, så de kan håndtere

de forskellige måder, borgerne kan erhverve deres indkomster på.

Individuelle læringskonti

DA deler Kommissionens overordnende mål om sammenhæng mellem

arbejdsmarkedets behov og kvalifikationer.

Det er dog DA’s

vurdering, at

det i Danmark kan blive vanskeligt ved lov at etablere ordninger med in-

dividuelle konti eller rettigheder til voksen- og videreuddannelse, som

ikke undergraver værdien af eksisterende aftaler eller overenskomster.

Etableres ordningerne ikke i respekt for aftaler og overenskomster, vil det

udgøre en udfordring for den danske model. I henhold til den danske af-

talemodel er der således på en række områder allerede aftalt ret til efter-

uddannelse for den enkelte.

Side 5/6

kom (2021) 0102 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. handlingsplanen for den sociale søjle

Ligeledes mener DA, at en uddannelseskonto vil stille store krav til den

enkelte medarbejders initiativ, hvilket kan være en barriere for de grup-

per, hvor der er mest behov for efteruddannelse. Samtidigt understreger

DA, at efteruddannelsen i et sådant system i højere grad bliver resultat af

individuelle beslutninger og vil derfor i ringere grad bidrage til konjunk-

turudjævning.

Ud over de ovenfor nævnte, oplister Kommissionen en række initiativer,

der ikke er nærmere defineret, men som potentielt kan gribe ind i den

danske aftale- og velfærdsstatsmodel. Det gælder en implementerings-

rapport om

arbejdstidsdirektivet,

en eventuel revision af

vikardirekti-

vet,

arbejdsmiljøstrategi

(også i lyset af nye arbejdsformer), en styr-

kelse af de nationale

ligestillingsorganers

rolle, en rådshenstilling om

mindsteindkomst,

en vejledning om socialt ansvarlige

offentlige ind-

køb,

en ekspertgruppe om

velfærdsstatens fremtid,

en modernisering af

offentlige arbejdsformidlinger

samt et forslag om et

europæisk social-

sikringspas.

Afsluttende bemærkes det, at Kommissionen lægger op til en revidering

af handlingsplanen i 2025. Og at denne revision vil danne grundlag for

yderligere tiltag på EU-plan med

henblik på at nå EU’s 0 0-mål.

DA un-

derstreger i denne sammenhæng, at det er vigtigt at revideringen af hand-

lingsplanen ikke bliver en anledning til at gøre status for, om der er behov

for yderligere EU-lovgivning for at sikre fuld implementering af de 20

principper i den sociale søjle.

Med venlig hilsen

DANSK ARBEJDSGIVERFORENING

Side 6/6

Helene Saibi Tanderup