Europaudvalget 2020-21
KOM (2021) 0129 Bilag 1
Offentligt
2376320_0001.png
Sundhedsministeriet
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPLSDJ
Koordineret med: UM, EM, JM,
FMN, TRM
Sagsnr.:2105801
Dok. nr.: 1677042
Dato: 19-04-2021
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det
Europæiske Råd og Rådet om en fælles vej hen imod en sikker og
varig genåbning, KOM(2021) 129 endelig
Kopi oversendes til Folketingets Sundhedsudvalg til orientering
NYT NOTAT
1. Resumé
Kommissionen har den 17. marts 2021 udsendt en meddelelse med det formål at lægge de
første byggesten til at sikre en fælles vej hen imod en sikker og varig genåbning.
Kommissionen peger på, at en sikker og varig genåbning bygger på samarbejde og
bæredygtighed. En fælles ramme skal medvirke til øget koordination og gensidig tillid,
mens en sikker genåbning omfatter følgende fokuspunkter 1) en sikker tilbagevenden til fri
bevægelighed, 2) testning og kontaktsporing som led i en åbning, 3) fortsat håndtering af
virusset: behandling og medicinsk udstyr, 4) hjælp til de hårdest ramte sektorer, så de kan
forberede sig på en sikker genåbning, 5) opbygning af global modstandsdygtighed over for
covid-19, og 6) beredskab til at reagere på en genopblussen af covid-19.
Regeringen er positivt indstillet over for meddelelsen, idet initiativerne i planen for en
sikker og varig genåbning generelt flugter med den danske strategi.
2. Baggrund
Meddelelsen er fremsendt af Kommissionen samtidigt med, er der er fremsat forslag til to
forordninger, der etablerer det såkaldte digitale grønne certifikat som en fælles EU-ramme
for udstedelse, kontrol og gensidig anerkendelse af medlemslandenes certifikater til
dokumentation for vaccination, test og restitution, samt udbreder dette system af
gensidige anerkendelse til tredjelandsstatsborgere med lovligt ophold eller bopæl i EU.
Forslagene har til formål at hjælpe indehavere af sådanne certifikater med udøve deres
ret til fri bevægelighed i overensstemmelse med EU-retten.
Meddelelsen henviser dertil bl.a. til Kommissionens meddelelse fra 17. februar 2021
vedrørende den såkaldte HERA Incubator, som tog udgangspunkt i, at der fortsat opstår
nye udfordringer og trusler i forbindelse med covid-19-pandemien. Herunder nye
kom (2021) 0129 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. en fælles vej hen imod en sikker og varig genåbning
virusvarianter, som indebærer behov for tilpasning eller masseproduktion af vacciner.
Således lagde meddelelsen op til etableringen af en beredskabsplan, som skulle sikre den
nødvendige indsats i forhold til bl.a. påvisning af nye varianter og tilpasning af vacciner.
EU-civilbeskyttelsesmekanismen har under covid-19 støttet medlemslandene med bl.a.
udsendelse af medicinske nødhjælpshold, kritisk medicinsk udstyr og personlige
værnemidler. Med baggrund i COVID-19 krisen er en justering af EU-mekanismen igangsat
med det formål at styrke rammesamarbejdet om civilbeskyttelse til at kunne handle mere
effektivt, afhjælpe eksisterende mangler og redde liv.
På vaccineområdet har Kommissionen indtil videre bidraget med 1 mia. EUR. COVAX har
pr. primo april distribueret mere end 37 mio. vaccinedoser til 90 lande. EU og
medlemslandene er ved at etablere en fælles EU-mekanisme for deling af vacciner med
tredjelande. Mekanismen vil i første omgang have fokus på det vestlige Balkan, de sydlige
og østlige naboskabslande samt Afrika. Mekanismen vil fungere i tæt samspil med og
fungere som supplement til COVAX-faciliteten. I den forbindelse bemærkes, at Danmark
bidrager med 50 mio. kr. til COVAX til indkøb af vacciner, mens Derudover har Danmark
givet 50 mio til UNICEF Supply Division med henblik på at understøtte den globale
distribution af vacciner.
Ligeledes relevant at nævne som baggrund er, at Kommissionen den 13. maj 2020
præsenterede en turismepakke, der skal hjælpe EU-landene med en genåbning af
turismesektoren samtidig med, at der tages de fornødne sundheds- og
sikkerhedsforanstaltninger. Formålet var at opnå en fælles forståelse for principperne for
en fælles tilgang til en genåbning med fokus på gennemsigtighed, lige vilkår for alle og
solidaritet.
3. Formål og indhold
Meddelelsen opfordrer til at medtænke en nøje tilrettelagt balance i forbindelse med den
ko
e de ge å i g af Europa. På de e e side er EU’s su dhedssyste er fortsat
under
pres, ligesom nye varianter resulterer i nye smitte tilfælde. På den anden side er der god
grund til at se frem til en væsentlig reduktion af virussets udbredelse, bl.a. fordi vi går
varmere tider i møde og fordi flere og flere bliver vaccineret. Meddelelsen skitserer
således vejen frem for en afbalanceret politik og en koordineret EU-tilgang med henblik på
at genoptage vores europæiske levevis på en sikker og bæredygtig måde. I den forbindelse
henviser meddelelsen til HERA Incubator som værende et vigtigt skridt på vejen.
Meddelelsen understreger, at
en fælles ramme
er nødvendig, idet den indbyrdes
afhængighed i EU betyder, at restriktioner i én del af EU påvirker resten af EU.
Meddelelsen understreger, at de forskellige restriktioner indført af medlemslandenes
regeringer har spillet en afgørende rolle i forhold til at få inddæmmet smitten.
Erfaringerne har desuden vist, at det er bedre at håndtere situationen proaktivt end først
at reagere, når situationen er ved at komme ud af kontrol. En fælles ramme skal bl.a.
indebære fastlæggelsen af niveauer til afspejling af den epidemiologiske situation i hvert
medlemsland. Således bliver det tydeligere for medlemslandene, hvilket råderum de har i
forhold til at lempe restriktioner. Hertil kommer indførelsen af et interaktivt digitalt
værktøj udviklet af ECDC, som indrettes således, at fagfolk på folkesundhedsområdet i
medlemslandene enten kan anvende egne skøn over det effektive reproduktionstal og
va i atio sdæk i g, eller ECDC’s
skøn. I meddelelsen argumenteres det for, at en fælles
ramme dels vil bidrage til øget tillid medlemslandene imellem, dels vil øge befolkningens
tillid til de nationale regeringer.
Side 2
kom (2021) 0129 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. en fælles vej hen imod en sikker og varig genåbning
Med henblik på at tilrettelægge
en sikker genåbning,
har meddelelsen følgende
fokuspunkter:
En sikker tilbagevenden til fri bevægelighed,
som omfatter et lovgivningsforslag
om oprettelse af et digitalt grønt certifikat. Kommissionens forordningsforslag til
et digitalt grønt certifikat har til formål at fremme den frie bevægelighed i EU ved
at oprette en fælles ramme for udstedelse, kontrol og godkendelse af certifikater,
der dokumenterer hhv. vaccination, test og restitution. Dertil har Kommissionen
præsenteret et parallelforsalg, der udbreder lovforslaget om digitalt grønt
certifikat til tredjelandsstatsborgere med lovligt ophold eller bopæl i EU.
Kommissionen overvejer endvidere at foreslå ændringer i Rådets henstilling om
den frie bevægelighed (2020/1475), så denne tilpasses det digitale grønne
certifikat. Det fremgår af meddelelsen, at princippet
vedrøre de ”grø e a er”
for godstransport fortsat skal finde anvendelse i fuldt omfang ved eventuelle
egræ s i ger af de frie evægelighed. Pri ippet o ”grø e a er” har til
formål at sikre fri bevægelighed for varer og transportarbejdere, hvorved
eventulle indrejserestriktioner, herunder krav om test og isolation, ikke må
medføre, at fragtkøretøjer og -faretøjer oplever mere end 15 minutters
forsi kelse ved EU’s i dre græ seoverga ge.
Testning og kontaktsporing som led i en åbning,
hvor der bl.a. er fokus på
mulighederne for selvtest og spildevandsovervågning til sporing af covid-19. Det
fremgår af meddelelsen, at kontaktopsporingsformularer for rejsende og
dataudveksling af relevante passageroplysninger mellem medlemslande kan
understøtte en effektiv smitteopsporing i forbindelse med øget rejseaktivitet.
Fortsat håndtering af virusset: Behandling og medicinsk udstyr.
Kommissionen
vil gøre brug af en række instrumenter med henblik på at sikre medlemslandene
adgang til det begrænsede antal terapeutiske behandlinger, der i øjeblikket
anvendes til behandling af covid-19-tilfælde, samt til forskningsprogrammer. En
fælles EU-strategi for lægemidler til behandling af COVID-19 vil blive iværksat i
midt april. Meddelelsen har desuden fokus på tekniske løsninger, som fx
desinfektionsrobotter til desinficering af patientværelser.
Hjælp til de hårdest ramte sektorer, så de kan forberede sig på en sikker
genåbning.
Kommissionens meddelelse fremhæver, at turisme, kultur og
transport sektorerne har været hårdt ramt af covid-19. En genåbning af
rejseaktiviteten kan ske på sikker vis for at genoprette forbrugernes tillid gennem
styrket kommunikation og investeringer under REACT EU. Kommissionen
udtrykker endvidere interesse for at udarbejde et standardiseringsdokument, som
skal danne grundlag for sundheds- og sikkerhedsprotokoller for hotel- og
restaurationsbranchen og vil samarbejde med medlemslandene og branchen om
udrulning af et EU-sundhedsmærke for turisme. Endelig vil Kommissionen udarbejde
retningslinjer for sikker genoptagelse af aktiviteter inden for bl.a. musik (festivaler,
spillesteder), audiovisuelle medier (filmfestivaler og markeder, biografer, filmsæt),
udøvende kunstarter (festivaler, forlystelsessteder).
Opbygning af global modstandsdygtighed over for covid-19,
hvor meddelelsen
lægger vægt på, at en bæredygtig tilgang er ensbetydende med vaccination. EU
Side 3
kom (2021) 0129 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. en fælles vej hen imod en sikker og varig genåbning
har i den forbindelse støttet COVAX, som er et solidarisk indkøbsfællesskab, som
skal sikre global adgang til COVID-19-vacciner og en fair fordeling af disse. Hertil
kommer, at en fælles EU-vaccinedelingsmekanisme skal medvirke til at
koordinere og håndtere EU-medlemslandenes donation og/eller gensalg af
vacciner til tredjelande.
Beredskab til at reagere på en genopblussen af covid-19.
Meddelelsen slår fast,
at Kommissionen vil fortsætte med at støtte medlemslandene via EU-
civilbeskyttelsesmekanismen. Kommissionen vil fremlægge en vision for
modstandsdygtighed og beredskab i den meddelelse om indsamlede erfaringer,
som medlemmerne af Det Europæiske Råd har anmodet om. EU-mekanismen
understøtter arbejdet med at indføre en stærkere ramme for
modstandsdygtighed og beredskab i tilfælde af fremtidige pandemier. EU-
mekanismen skal bidrage til at forbedre forebyggelses-, beredskabs- og
indsatskapaciteten, også hvad angår medicinske nødsituationer.
Meddelelsen opfordrer medlemslandene til at 1) sikre fremskyndelse af
vaccinationsprogrammer i overensstemmelse med det øgede udbud af vacciner, 2) sikre,
at midlertidige restriktioner til bekæmpelse af covid-19 er proportionale og ikke-
diskriminerende, 3) fremskynde det tekniske gennemførelsesarbejde vedrørende det
digitale grønne certifikat med henblik på hurtig vedtagelse af forslaget, og 4) gennemføre
alle henstillinger og hurtigt udvikle den nødvendige infrastruktur til at anvende de
tilgængelige værktøjer til bekæmpelse af pandemien.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Ikke relevant.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Meddelelsen berører ikke gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Meddelelsen forventes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller
konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Meddelelsen har ikke været i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at der vil være bred opbakning til meddelelsens indhold.
Der har generelt der været opbakning til at sikre varernes fremkommelighed i EU, hvor
pri ippet o ”grø e a er” har spillet e e tral rolle.
Det forventes, at der som
udgangspunkt er opbakning til princippet om fri bevægelighed, men at en række
medlemslande vil fremhæve, at indrejserestriktioner som smitteforebyggende tiltag er
medlemslandenes prærogativ. En række medlemslande anvender i dag kontaktformularer
for passagerer i forbindelse med indrejse og må forventes at være positive overfor øget
dataudveksling af passageroplysninger mellem medlemslande. Visse lande er allerede
tilkoblet EU's dataudvekslingsplatform.
Side 4
kom (2021) 0129 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. en fælles vej hen imod en sikker og varig genåbning
Dertil er der med deltagelse fra 190 lande massiv global opbakning til COVAX. I EU-kredsen
er der bred opbakning, og alle EU-lande er via Kommission med i COVAX. Ligeledes er der
red op ak i g til ar ejdet ed EU’s va i edeli gs eka is e.
Hertil kommer, at der blandt medlemslandene også er bred opbakning til Kommissionens
forslag om et digitalt grønt certifikat og udbredelse til tredjelandsstatsborgere, hvilket
også forventes understøttet i Europa-Parlamentet.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen kan overordnet støtte, at der planlægges for fremtidige kriser og katastrofer
uanset årsag og dertil at arbejdes forsikre en fælles vej hen imod en sikker og varig
genåbning i den igangværende krise.
Regeringen er enig med Kommissionen i, at principperne om grønne baner for
godstransport fortsat skal finde anvendelse ved begrænsninger af den frie bevægelighed.
Dette har afgørende betydning for varernes fremkommelighed og herved danskernes
forsyningssikkerhed for bl.a. sundhedsprodukter. Regeringen kan endvidere støtte, at der
arbejdes videre med tiltag til effektiv smitteopsporing i forbindelse med stigende
rejseaktivitet i EU. Regeringen ser positivt på, at Kommissionen har fremlagt en række
anbefalinger for en sikker genåbning af turisme- og rejseerhvervet.
Regeringen er ligeledes positivt indstillet over for Kommissionens forslag til et digitalt
grønt certifikat, som bliver en vigtig brik i genåbningen for rejser. Det bemærkes, at et
flertal i Folketingets Europaudvalg den 6. april 2021 bakkede op om regeringens linje i
forhandlingerne om certifikatet.
Regeringen finder det dertil generelt væsentligt at sikre, at initiativer på sundhedsområdet
komplementerer og fungerer i synergi med andre relevante EU-initiativer, f.eks. EU-
civilbeskyttelsesmekanismen. På vaccineområdet støtter regeringen COVAX og arbejdet
med at etablere en fælles EU-vaccinedelingsmekanisme.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Meddelelsen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Side 5