Europaudvalget 2020-21
KOM (2021) 0232 Bilag 1
Offentligt
2396848_0001.png
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
19. maj 2021
Koordinationskontoret
Nina Lentz
2020-0971-0003
1981843
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT
Kommissionens forslag til ændring af henstilling om de midlertidige
restriktioner for ikkevæsentlige rejser til EU og eventuel ophævelse af
disse restriktioner
Nyt notat.
KOM(2021) 232
1. Resumé
Kommissionen fremlagde den 3. maj 2021 et forslag til ændring af Råds-
henstilling (EU) 2020/912 af 30. juni 2020 om de midlertidige restriktioner
for ikke-væsentlige rejser til EU og eventuel ophævelse af disse restriktio-
ner. Forslaget indeholder følgende tre centrale elementer:
Færdigvaccinerede: Færdigvaccinerede personer fra tredjelande og
deres børn tillades indrejse.
Hæve indicensgrænsen: Incidensgrænsen for optagelse EU-listen
hæves fra 25 til 100 nysmittede per 100.000 indbyggere over 14
dage.
”Nødbremsemekanisme”:
Introduktion af
en ”nødbremsemeka-
nisme”
for at imødegå risikoen for spredning af nye virusvarianter
af interesse eller bekymring.
Kommissionen har en ambition om et hurtigt forhandlingsforløb således, at
ændringsforslaget kan træde i kraft forud for sommerperioden. Regeringen
er grundlæggende positivt indstillet over for ændringsforslaget, som flugter
med ændringerne af de danske rejserestriktioner, der lægges op til i en po-
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
kom (2021) 0232 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. midlertidige restriktioner for ikkevæsentlige rejser til EU og eventuel ophævelse af disse restriktioner
litiske aftale om genåbningen af rejseaktiviteterne af 13. april 2021. Råds-
henstillingen er omfattet af retsforbeholdet, men udgør en udbygning af
Schengenreglerne, om end den er af ikke-bindende karakter. Danmark skal
derfor inden seks måneder efter en eventuel vedtagelse beslutte, om Dan-
mark vil gennemføre retsakten. Da henstillingen ikke er en bindende retsakt,
vil Danmarks eventuelle gennemførelse af ændringsforslaget ikke føre til
folkeretlig forpligtelser for Danmark. Henstillingen vil således også efter en
eventuel vedtagelse af ændringsforslaget fortsat få samme status for Dan-
mark, som den har for de øvrige medlemslande. Danmark har truffet afgø-
relse om at gennemføre rådshenstillingen.
2. Baggrund
Kommissionen har ved KOM(2021) 232 af 3. maj 2021 fremsendt forslag
om ændring af Rådets henstilling (EU) 2020/912 om de midlertidige restrik-
tioner for ikkevæsentlige rejser til EU og eventuel ophævelse af disse re-
striktioner. Forslaget er oversendt til Rådet den 6. maj 2021 i dansk sprog-
version. Forslaget er fremsat med hjemmel i Den Europæiske Unions Funk-
tionsmåde (TEUF) artikel 77, stk. 2, litra b og e samt artikel 292, 1. og 2.
pkt. og skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF
art. 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal. Henstillingen er
ikke bindende. Ændringsforslaget ændrer ikke herved.
Da forslaget således er fremsat med hjemmel i TEUF, tredje del, afsnit V,
er forslaget omfattet af retsforbeholdet, hvorfor Danmark i henhold til pro-
tokol nr. 22 til Lissabontraktaten om Danmarks stilling ikke deltager i ved-
tagelsen af forslaget og retsakten finder ikke anvendelse i Danmark, jf. pro-
tokollens artikel 2. Da forslaget imidlertid udbygger Schengen-reglerne,
skal Danmark i henhold til artikel 4 i protokollen om Danmarks stilling in-
den seks måneder efter Rådets vedtagelse træffe afgørelse om, hvorvidt
Danmark vil gennemføre retsakten i dansk ret. Da henstillingen ikke er en
bindende retsakt, vil Danmarks eventuelle gennemførelse af ændringsfor-
slaget ikke føre til folkeretlig forpligtelser for Danmark. Henstillingen vil
således også efter en eventuel vedtagelse af ændringsforslaget fortsat få
samme status for Danmark, som den har for de øvrige medlemslande.
Den 30. juni 2020 vedtog Rådet henstilling 2020/912 om de midlertidige
restriktioner for ikke-væsentlige rejser til EU og eventuel ophævelse af disse
restriktioner. Med henstillingen opstilledes en model for en koordineret til-
gang til gradvis ophævelse af indrejserestriktioner for personer med bopæl
i tredjelande. Modellen indebærer, at tredjelande, der opfylder de i henstil-
lingen opstillede kriterier, optages på EU-listen i henstillingens bilag 1.
2
kom (2021) 0232 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. midlertidige restriktioner for ikkevæsentlige rejser til EU og eventuel ophævelse af disse restriktioner
Medlemslandene kan åbne for tredjelande, der fremgår af listen. Medlems-
landene beslutter selv, i hvilket omfang der åbnes op for lande på listen, men
bør ikke åbne for lande, der ikke er opført på listen. Hensynet bag henstil-
lingen er at sikre, at der er enighed om fælles tilgang i forhold til, hvem der
tillades indrejse ved de ydre grænser, med henblik på dermed at kunne sikre
den fri bevægelighed inden for EU- og Schengenområdet.
Rådshenstillingen blev ændret Rådets henstilling (EU) 2021/132 af 2. fe-
bruar 2021, hvorved kriterierne for optagelse på EU-listen blev opdateret
for at tage hensyn til nye, bekymrende virusvarianter.
Kommissionens ændringsforslag af 3. maj 2021 har til formål at sikre, at der
i rådshenstillingen tages højde for, at vaccineudrulningen flere steder i ver-
den går den rigtige retning. Forslaget lægger desuden op til, at der tages
højde for den epidemilogiske smitteudvikling på globalt plan, herunder de
nye, mere bekymrende virusvarianter, samt et højere testniveau.
3. Formål og indhold
Den 30. juni 2020 vedtog Rådet henstilling 2020/912 om de midlertidige
restriktioner for ikke-væsentlige rejser til EU og eventuel ophævelse af disse
restriktioner. Med henstillingen opstilledes en model for en koordineret til-
gang til gradvis ophævelse af indrejserestriktioner for personer med bopæl
i tredjelande. Modellen indebærer, at tredjelande, der opfylder de i henstil-
lingen opstillede kriterier, optages på EU-listen i henstillingens bilag 1.
Medlemslandene kan åbne for tredjelande, der fremgår af listen. Medlems-
landene beslutter selv, i hvilket omfang der åbnes op for lande på listen, men
bør ikke åbne for lande, der ikke er opført på listen. Hensynet bag er at sikre
fælles tilgang i forhold til, hvem der tillades indrejse ved de ydre grænser
med henblik på dermed at kunne sikre den fri bevægelighed inden for EU-
og Schengenområdet.
Rådshenstillingen blev ændret ved Rådets henstilling (EU) 2021/132 af 2.
februar 2021, hvorved kriterierne for optagelse på EU-listen blev opdateret
for at tage hensyn til nye, bekymrende varianter.
Kommissionens ændringsforslag af 3. maj 2021 har til formål at tilpasse den
tilgang, der er fastsat i Rådets henstilling (EU) 2020/912, til den uensartede
udvikling i den epidemiologiske situation i tredjelande. Fremkomsten
og
spredningen af virusvarianter, der skal holdes ekstra øje med ("variants of inte-
rest") og virusvarianter, der giver anledning til bekymring ("variants of con-
cern") giver i nogle regioner og tredjelande grundlag for bekymring. Samtidig
3
kom (2021) 0232 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. midlertidige restriktioner for ikkevæsentlige rejser til EU og eventuel ophævelse af disse restriktioner
2396848_0004.png
tyder udrulningen af covid-19-vaccinationskampagner i tredjelande og den
deraf følgende gunstige virkning med hensyn til at begrænse spredningen af
virusset på, at der er anledning til at lempe rejserestriktionerne, navnlig for per-
soner, der allerede er vaccineret. Kommissionen lægger på baggrund af disse
to aspekter herefter op til følgende tre centrale ændringer af den nuværende
tilgang til indrejse fra tredjelande.
Færdigvaccinerede:
Kommissionen foreslår, at medlemslandene bør op-
hæve de midlertidige restriktioner for ikkevæsentlige rejser til EU for fær-
digvaccinerede personer fra tredjelande, og at børn bør kunne indrejse med
deres vaccinerede forældre på betingelse af, at de er testet negative for co-
vid-19 med en PCR-test. Der er lagt op til, at ophævelsen af de midlertidige
restriktioner for ikkevæsentlige rejser til EU bør gælde for personer, der er
færdigvaccineret med en EMA-godkendt vaccine, dog med mulighed for at
anvende samme tilgang for personer, der er færdigvaccinerede med en vac-
cine fra WHO’s nødliste.
For så vidt angår dokumentationskravene til vaccinecertifikater fra tredje-
lande, fremgår det af forslaget, at medlemslandene bør sidestille tredjelan-
des vaccinationscertifikater, der er omfattet af en gennemførelsesakt vedta-
get af Kommissionen i henhold til forordningen om det Digitale Grønne
Certifikat. Der henvises til grund- og nærhedsnotat for KOM(2021) 130 en-
delig samt KOM(2021) 0140. Da den nævnte forordning endnu ikke er trådt
i kraft, lægger Kommissionen op til, at medlemslandene indtil ikrafttrædel-
sen træffer afgørelse om accept af
tredjelandes vaccinationscertifikater
i hen-
hold til national lovgivning.
Hæve indicensgrænsen:
Kommissionen foreslår at hæve incidensgrænsen
for, hvornår et tredjeland kan komme på EU-listen fra det nugældende 25 til
100 nysmittede per 100.000 indbyggere over 14 dage. Ud fra en 7-dages
incidensgrænse, som anvendes i Danmark, lægger Kommissionen således
op til at overgå fra 12,5 til 50 nysmittede per 100.000 indbyggere over 7
dage. Det bemærkes, at der i formandsskabets kompromisforslag er lagt op
til en incidensgrænse på 75 nysmittede per 100.000 indbyggere over 14
dage.
”Nødbremsemekanisme”:
Endelig foreslår Kommissionen, at der introdu-
ceres en ”nødbremsemekanisme” med henblik på, at medlemslandene hur-
tigt kan reagere og indføre midlertidige restriktioner over for indrejse fra
tredjelande, hvor den epidemiologiske situation forværres hurtigt, eller der
opdages nye varianter af interesse eller bekymring.
4
kom (2021) 0232 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. midlertidige restriktioner for ikkevæsentlige rejser til EU og eventuel ophævelse af disse restriktioner
2396848_0005.png
Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme
(ECDC) får i den forbindelse til opgave at vurdere varianternes karakteri-
stika på baggrund af bl.a. en variants evne til at omgå immunforsvaret. Kom-
missionen anbefaler i den forbindelse, at der
uagtet at man har aktivereret
nødbremsen over for et tredjeland og dermed indført rejserestriktioner over
for indrejsende fra det pågældende land
bør være en begrænset person-
gruppe, som fortsat tillades indrejse, f.eks. sundhedspersonale, transportører
samt passagerer i transit. Kommissionen anbefaler i givet fald, at nævnte
persongruppe, uanset om de er vaccinerede, i givet fald bør pålægges test-
og isolationskrav ved indrejse.
Formandskabets foreløbige kompromisforslag
Formandskabet har på baggrund af drøftelser i Rådet den 4. maj 2021 samt
skriftlige bemærkninger til ændringsforslaget fra medlemslandene frem-
sendt et kompromisforslag til Kommissionens ændringsforslag den 11. maj
2021. Kompromisforslagets centrale elementer indeholder en fremhævelse
af, at medlemslandene i princippet bør ophæve indrejserestriktioner over for
færdigvaccinerede fra tredjelande i samme omfang som vaccinerede perso-
ner fra EU- eller Schengenlande, at medlemslandene bør aktivere nødbrem-
sen og iværksætte midlertidige restriktioner over for al indrejser i EU fra
tredjelande, hvor den epidemiologiske situation forværres hurtigt, eller der
opdages nye varianter af interesse eller bekymring, samt at ECDC skal over-
våge, kortlægge samt jævnligt offentliggøre et kort over tredjelande med
bekymrende virusvarianter eller varianter af interesse.
Formandskabet kompromisforslag blev drøftet på IPCR den 12. maj 2021,
og på baggrund af disse drøftelser blev et revideret udkast af kompromis-
forslaget fremsendt den 13. maj 2021. Det bemærkes, at der i det reviderede
kompromisforslag er lagt op til en incidensgrænse på 75 nysmittede per
100.000 indbyggere over 14 dage.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for dansk ret.
5
kom (2021) 0232 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. midlertidige restriktioner for ikkevæsentlige rejser til EU og eventuel ophævelse af disse restriktioner
7. Konsekvenser
Forslaget til ændring af rådshenstilling har hverken lovgivningsmæssige el-
ler statsfinansielle konsekvenser. En vedtagelse af ændringsforslaget skøn-
nes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark, idet beslutning om ind-
førelse og ophævelse af rejserestriktioner som følge af covid-19 fortsat er
overladt til medlemslandene.
Forslaget til ændring af rådshenstilling er omfattet af retsforbeholdet, men
da det udgør en udbygning af Schengenreglerne, vil Danmark inden seks
måneder efter vedtagelsen af henstillingen skulle meddele Kommissionen,
hvorvidt Danmark ønsker at gennemføre ændringen. Rådshenstillingen ud-
gør en ikke-bindende retsakt, dvs. alene en anbefaling. Ændringsforslaget
ændrer ikke herved.
8. Høring
Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er generelt opbakning blandt medlemslandene til Kommissionens æn-
dringsforslag.
Forslaget blev fremlagt for Rådet på IPCR-møde den 4. maj 2021 til første
drøftelse, hvor der blev sporet bred opbakning til forslaget. Forslaget blev
endvidere behandlet i COREPER den 5. maj 2020, hvor der ligeledes blev
givet udtryk for bred opbakning til forslaget blandt medlemslandene. For-
mandskabet kompromisforslag blev drøftet på IPCR den 12. maj 2021, og
på baggrund af disse drøftelser blev et revideret udkast af kompromisforsla-
get fremsendt den 13. maj 2021.
10. Regeringens (foreløbige) generelle holdning
Regeringen er positiv over for ændringsforslaget, som overordnet flugter
med ændringerne af de danske rejserestriktioner, der lægges op til i den po-
litiske aftale om en gradvis genåbningen af rejseaktiviteterne af 13. april
2021.
Regeringen er positiv indstillet over for Kommissionens forslag om at tage
højde for tredjelande, der som blandt andet USA og Storbritannien er langt
med vaccineudrulningen. Kommissionens forslag om at tillade indrejse for
færdigvaccinerede tredjelandsborgere flugter godt med ændringerne af de
danske rejserestriktioner, som blev gennemført den 1. maj 2021 med fase 2
6
kom (2021) 0232 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. midlertidige restriktioner for ikkevæsentlige rejser til EU og eventuel ophævelse af disse restriktioner
i aftale om genåbningen af rejseaktiviteterne, hvor færdigvaccinerede per-
soner med bopæl i EU- eller Schengenlande undtages fra rejserestriktio-
nerne. Hvad angår Kommissionens forslag om at indføre en
”nødbremse-
mekanisme”, svarer
dette ligeledes i store træk til den røde landekategori i
den danske model, hvorfor regeringen ligeledes er positivt indstillet over for
dette initiativ.
For så vidt angår Kommissionens forslag om at hæve incidensgrænsen til
100 nysmittede per 100.000 indbyggere over 14 dage, flugter forslaget med
ændring af den danske incidensgrænse, der blev gennemført den 14. maj
2021 med fase 3 i aftalen om genåbningen af rejseaktiviteterne.
For regeringen er det fortsat vigtigt, at rådshenstillingen hviler på frivillig-
hed
dels ift. hvilke tredjelande, medlemslandene vil åbne op for, dels ift.
at de konkrete indsatser på rejseområdet træffes i medlemslandene, herunder
også for så vidt angår færdigvaccineredes indrejsemuligheder. Der tages
højde for dette i både Kommissionens ændringsforslag og Formandskabets
kompromisforslag.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Kom-
missionens forslag til henstilling om de midlertidige restriktioner for ikke-
essentielle rejser ind i EU (forberedelse af (EU) 2020/912 af 30. juni 2020)
blev forelagt skriftligt til orientering for Folketingets Europaudvalg den 1.
juli 2020, ligesom at udvalget den 4. marts 2021 blev mundtligt orienteret
om rådshenstilling (EU) 2021/132 af 2. februar 2021, som ændrer i rådshen-
stilling (EU) 2020/912 af 30. juni 2020.
7