Europaudvalget 2020-21
KOM (2021) 0294 Bilag 1
Offentligt
2409041_0001.png
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
2. juni 2021
Koordinationskontoret
Nina Lentz
2021-0039-0433
2000370
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT
Kommissionens forslag til ændring af Rådets henstilling 2020/1475 af
13. oktober 2020 om en koordineret tilgang til restriktioner for den
frie bevægelighed som reaktion på COVID-19-pandemien
Nyt notat.
COM (2021) 0294
1. Resumé
Kommissionen har den 31. maj 2021 fremsat forslag til ændring af Rådets
henstilling 2020/1475 af 13. oktober 2020 om en koordineret tilgang til re-
striktioner for den frie bevægelighed som reaktion på COVID-19-pande-
mien. I lyset af den forbedrede epidemiologiske situation i EU samt den
kommende udrulning af det europæiske coronapas foreslår Kommissionen
bl.a. følgende justeringer til rådshenstillingen:
-
Hæve incidensgrænserne:
Incidensgrænsen for ”orange” områder
hæves fra 50 til 75 nysmittede per 100.000 indbyggere over 14 dage,
hvis testpositivprocenten
er over 4 pct. Incidensgrænsen for ”røde”
områder foreslås i overensstemmelse hermed hævet fra et spænd på
50-150 til 75-150 nysmittede per 100.000 indbyggere over 14 dage.
Koordinering af fælles rejserestriktioner: Konkretisering af, hvilke
restriktioner medlemslandene bør anvende over for indrejsende fra
områder kategoriseret som bl.a. orange eller røde samt områder
med virusvarianter af bekymring eller interesse.
-
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
kom (2021) 0294 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. koordineret tilgang til restriktioner for den frie bevægelighed som reaktion på COVID-19-pandemien
2409041_0002.png
-
Færdigvaccinerede og tidligere smittede personer: Færdigvaccine-
rede og tidligere smittede personer bør fritages for indrejserestrik-
tioner, dog medmindre disse indrejser fra bl.a. områder med virus-
varianter af bekymring eller interesse.
”Nødbremsemekanisme”:
Introduktion
af en ”nødbremsemeka-
nisme” for indrejse fra ”mørkerøde” områder eller
områder med
virusvarianter af bekymring eller interesse.
-
Regeringen er positiv indstillet over for ændringsforslaget, som understøtter
brugen af det europæiske coronapas (EU Digital Covid Certificate) og som
overordnet flugter med ændringerne af rådshenstillingen (EU) 2020/912 af
30. juni 2020 om de midlertidige restriktioner for ikke-væsentlige rejser til
EU og eventuel ophævelse af disse restriktioner, som blev vedtaget den 20.
maj 2021 (rådshenstilling (EU) 2021/ 816).
2. Baggrund
Kommissionen har den 31. maj 2021 fremsat forslag om ændring af Rådets
henstilling om en koordineret tilgang til restriktioner for den frie bevæge-
lighed som reaktion på COVID-19-pandemien. Forslaget blev oversendt til
Rådet i dansk sprogversion den 2. juni 2021. Forslaget er fremsat med hjem-
mel i Traktaten for den Europæiske Unions Funktionsmåde, navnlig artikel
21, stk. 2, artikel 168, stk. 6, og artikel 292. Forslaget skal vedtages af Rådet
med kvalificeret flertal. Henstillingen er ikke bindende, og ændringsforsla-
get ændrer ikke herved.
3. Formål og indhold
1.
Rådshenstilling (EU) 2020/1475 af 13. oktober 2020 om en koordineret
tilgang til restriktioner for den frie bevægelighed som reaktion på COVID-
19-pandemien har til formål at sikre en koordineret tilgang blandt de med-
lemslande, der enten påtænker at indføre eller har indført restriktioner for
den frie bevægelighed af hensyn til folkesundheden.
Ifølge rådshenstillingen kræver en koordineret tilgang mellem medlemslan-
dene en fælles indsats på fire centrale områder: 1) Anvendelse af fælles kri-
terier og tærskler for bestemmelse af, om der skal indføres restriktioner for
den frie bevægelighed, 2) kortlægning af fælles kriterier ved hjælp af en
fælles farvekode, 3) vedtagelse af en fælles tilgang for så vidt angår foran-
staltninger over for personer, som rejser til og fra områder, der er kategori-
seret som højrisikoområde, og 4) klare, fyldestgørende og rettidige oplys-
ninger til offentligheden om eventuelle restriktioner og tilknyttede krav.
2
kom (2021) 0294 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. koordineret tilgang til restriktioner for den frie bevægelighed som reaktion på COVID-19-pandemien
2409041_0003.png
I henstillingen opererer man med et ”trafiklyssystem”,
hvor lande eller om-
råder klassificeres som grøn, orange, rød, mørkerøde eller grå baseret på
følgende tærskelværdier:
-
Grøn,
hvis det samlede antal bekræftede covid-19-tilfælde over 14
dage er på under 25, og andelen, som tester positivt for covid-19, er
under 4 %
Orange,
hvis det samlede antal bekræftede covid-19-tilfælde over
14 dage er på under 50, men andelen, som tester positivt for covid-
19, er 4 % eller derover, eller hvis det samlede antal bekræftede co-
vid-19-tilfælde over 14 dage er på mellem 25 og 150, mens andelen,
som tester positivt for covid-19, er under 4 %
Rød,
hvis det samlede antal bekræftede covid-19-tilfælde over 14
dage ligger mellem 50 eller 150, og andelen, som testes positiv for
covid-19, er 4 % eller derover, eller hvis det samlede antal bekræf-
tede covid-19-tilfælde over 14 dage er over 150, men mindre end
500
Mørkerød,
hvis det samlede antal bekræftede covid-19-tilfælde
over 14 dage er på 500 eller derover.
Grå,
Hvis der ikke foreligger tilstrækkelige oplysninger til at vur-
dere de fælles tærskelværdier eller hvis testfrekvensen er på 300 eller
færre covid-19-test pr. 100 000 indbyggere.
-
-
-
-
Rådshenstillingen blev ændret ved henstilling (EU) 2021/119 af 1. februar
2021 med henblik på at skærpe indsatsen i lyset af de fortsatte udfordringer
med stigende smitte på europæisk plan samt sikre, at der i indsatsen var fo-
kus på udfordringerne med mutationer af COVID-19, herunder særligt fokus
på varianter med øget overførbarhed og dødelighed. Ændringen indebar
bl.a. indførelsen af den mørkerøde farvekategori.
2.
Kommissionens ændringsforslag af 31. maj 2021 har til formål at under-
støtte brugen af det europæiske coronapas, samt afspejle ændringerne i den
reviderede rådshenstilling (EU) 2020/912 af 30. juni 2020 om de midlerti-
dige restriktioner for ikke-væsentlige rejser til EU og eventuel ophævelse af
disse restriktioner, som blev vedtaget den 20. maj 2021 (rådshenstilling
(EU) 2021/ 816).
Kommissionens ændringsforslag skal desuden ses i lyset af den positive ud-
vikling i den epidemilogiske situation, der finder sted i EU i øjeblikket, som
i høj grad skyldes en effektiv udrulning af vaccinationskampagner i EU.
3
kom (2021) 0294 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. koordineret tilgang til restriktioner for den frie bevægelighed som reaktion på COVID-19-pandemien
2409041_0004.png
Kommissionens anfører således i sit forslag, at der bør foretages en koordi-
neret indsats mod en gradvis ophævelse af begrænsninger for fri bevægelig-
hed, men at der dog fortsat bør holdes øje med virusvarianter af bekymringer
eller interesse, og at disse bør tages i betragtning af medlemsstaterne i for-
bindelse med eventuel indførelse af rejserestriktioner.
Kommissionen foreslår følgende justeringer til rådshenstilling (EU)
2020/1475:
Hæve incidensgrænserne:
Kommissionen foreslår, at incidensgrænsen for
”orange” områder hæves fra 50 til 75 nysmittede per 100.000 indbyggere
over 14 dage, hvis testpositivprocenten er over 4 pct. Ud fra en 7-dages in-
cidensgrænse, som anvendes i Danmark, lægger Kommissionen således op
til at overgå fra 25 til 37,5 nysmittede per 100.000 indbyggere over 7 dage.
Grænsen på 150 nysmittede per 100.000 indbyggere over 14 dage, hvis test-
positivprocenten er under 4 pct., fastholdes.
Incidensgrænsen for ”røde” områder foreslås
i overensstemmelse hermed
hævet fra et spænd på 50-150 nysmittede per 100.000 indbyggere over 14
dage til 75-150.
Kriterier af relevans for indførelse af rejserestriktioner:
De fælles kriterier,
som medlemslandene tager i betragtning ved vurderingen af indførelse af
rejserestriktioner (teststrategier, tendenser og forekomsten af bekymrende
varianter i det pågældende land, der påtænkes at indføre restriktioner over-
for samt den epidemiologiske situation på medlemslandets eget område),
foreslås suppleret med følgende to kriterier: Omfanget af vaccinerede gene-
relt
dvs. også på medlemslandet eget område
og den heraf afledt beskyt-
telse af bl.a. sårbare/udsatte grupper, samt forekomsten af virusvarianter af
bekymring eller interesse generelt. Der lægges endvidere op til, at medlems-
landene bør inddrage data fra ECDC vedrørende udbredelsen af bekym-
rende varianter eller varianter af interesse i EU- og Schengenområdet, og i
den forbindelse leve op til det af ECDC anbefalede sekventeringsniveau på
10 pct. eller 500 sekventeringer i gennemsnit pr. uge.
Koordinering af rejserestriktioner:
Kommissionen lægger op til en konkre-
tisering af, hvilke restriktioner medlemslandene bør anvende over for ind-
rejsende fra ”orange” og ”røde” områder. Henstillingen
har hidtil ikke son-
dret mellem mulige restriktioner over for ”orange” og ”røde” områder.
4
kom (2021) 0294 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. koordineret tilgang til restriktioner for den frie bevægelighed som reaktion på COVID-19-pandemien
2409041_0005.png
Medlemslandene kan, såfremt det findes nødvendigt, pålægge indrejsende
fra ”orange” områder at fremvise en negativ COVID-19-test
eller pålægge
den indrejsende at lade sig teste ved ankomst. Medlemslandene kan, såfremt
det findes nødvendigt, pålægge indrejsende fra ”røde” områder at gå i iso-
lation, medmindre den indrejsende kan fremvise en negativ COVID-19-test.
Indrejsende uden en negativ test kan pålægges at tage en test ved indrejse,
og hvis nødvendigt, være i isolation indtil et negativt resultat heraf forelig-
ger.
I forlængelse heraf lægges der op til, at der bør ske en koordination af gyl-
dighedsperioden for negative COVID-19-tests til brug for rejser inden for
EU. Kommissionen lægger op til en grænse på 48 timer for antigentests, og
72 timer for PCR-tests.
For så vidt angår områder, som er kategoriseret som ”mørkerøde”, eller
om-
råder med varianter af interesse eller bekymring områder, fastholdes opfor-
dringen til, at indrejsende fra disse områder bør underlægges test forud og
efter indrejse samt isolation.
Ikke-nødvendige rejser bør frarådes:
Der lægges op til, at medlemslandene
fortsat kraftigt bør fraråde ikke-nødvendige
rejser til og fra ”mørkerøde”
områder. Samme opfordring vil dog ikke som hidtil
gælde for ”røde” områ-
der. Der lægges tillige op til, at medlemslandene kraftigt bør fraråde ikke-
nødvendige rejser til og fra områder med bekymrende virusvarianter eller
varianter af interesse samt områder med en ukendt prævalens som følge af
utilstrækkelig sekventeringsniveau.
Færdigvaccinerede og tidligere smittede personer:
Der lægges op til, at fær-
digvaccinerede indrejsende, herunder færdigvaccinerede med et vaccinecer-
tifikat udstedt i overensstemmelse med forordningen om det europæiske co-
ronapas, bør fritages for indrejserestriktioner, hvis personen er færdigvacci-
neret med en EMA-godkendt vaccine, mens medlemslandene tilsvarende
kan undtage færdigvaccinerede med en vaccine fra WHOs nødliste.
I forlængelse heraf lægges der op til en fælles definition af, hvornår en per-
son anses for færdigvaccineret. En person er ifølge forslaget færdigvaccine-
ret, når der er forløbet mindst 14 dage fra fuld vaccination. Er der tale om
en vaccination med 2 stik, er man således færdigvaccineret, når der er for-
løbet 14 dage siden stik nr. 2.
5
kom (2021) 0294 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. koordineret tilgang til restriktioner for den frie bevægelighed som reaktion på COVID-19-pandemien
2409041_0006.png
Der lægges tillige op til, at personer, som har været tidligere smittet med
COVID-19 inden for 180 dage, herunder tidligere smittede personer med et
restitutionscertifikat udstedt i overensstemmelse med forordningen om det
europæiske coronapas, bør fritages for indrejserestriktioner ved indrejse.
I forlængelse af ovenstående foreslår Kommissionen introduktion af en
”nødbremsemekanisme”. Ifølge forslaget kan
medlemslandene pålægge
færdigvaccinerede samt tidligere smittede personer, som indrejser fra ”mør-
kerøde områder” eller områder med bekymrende virusvarianter eller varian-
ter af interesse samt områder med en ukendt prævalens som følge af util-
strækkelig sekventeringsniveau, at lade sig teste og/eller gå i isolation efter
indrejse.
Mindreårige børn:
Kommissionens foreslår endelig, at mindreårige børn
bør undtages restriktioner i samme omfang som deres forældre, hvis de rej-
ser med en forældre. Herudover bør børn under 6 år undtages fra krav om
test.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen vurderer, at rådshenstillingen er inden for rammerne af EU’s
kompetence. Kommissionen fremhæver, at en ensrettet tilgang er nødvendig
for at undgå yderligere forstyrrelser forårsaget af ensidige og ikke tilstræk-
keligt koordinerede foranstaltninger, der begrænser den frie bevægelighed
inden for EU.
Regeringen er enig i vurderingen af, at nærhedsprincippet er overholdt.
6. Gældende dansk ret
I medfør af udlændingelovens § 28, stk. 1, nr. 7, og stk. 3, jf. stk. 1, nr. 7, er
det muligt at afvise indrejse for udlændinge, der ikke allerede har lovligt
ophold i Danmark, hvis sundhedsmæssige grunde tilsiger, at personen ikke
bør have ophold her i landet. Det følger endvidere af udlændingelovens § 2,
stk. 3, at loven kun finder anvendelse på udlændinge omfattet af EU-reg-
lerne, i det omfang det er foreneligt med disse regler.
Som følge af COVID-19-pandemien har regeringen indført en række indrej-
serestriktioner som led i indsatsen for at begrænse spredningen af COVID-
6
kom (2021) 0294 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. koordineret tilgang til restriktioner for den frie bevægelighed som reaktion på COVID-19-pandemien
19 i Danmark. De nuværende regler for indrejse i Danmark tager udgangs-
punkt i en differentieret model, hvor lande og regioner pba. smittesituatio-
nen opdeles i gule, orange og røde kategorier. Rejserestriktionerne afhænger
af, hvilket land den indrejsende har fast bopæl i, og hvor vedkommende ind-
rejser fra
herunder om det er et EU- eller Schengenland eller et tredjeland,
samt om landet klassificeres som gul, orange eller rød. Der gælder som ud-
gangspunkt testkrav forud for indrejse for alle indrejsende. Både PCR-test
og antigentest accepteres, og for begge typer tests gør det sig gældende, at
de skal være taget højst 48 timer før indrejsetidspunktet.
Danmark undtager færdigvaccinerede og tidligere smittede med bopæl i
EU- og Schengenlande for krav om test før indrejse i Danmark samt krav
om test og isolation efter indrejse. Undtagelsen for færdigvaccinerede og
tidligere smittede flugter således med Kommissionens forslag, idet de dan-
ske krav for færdigvaccinerede dog ikke tager højde for en kombination af
vaccine og tidligere smitte. Desuden anses tidligere smittede efter de danske
sundhedsmyndigheders vurdering immune i otte måneder efter en positiv
PCR-test, og tidligere smittede personer er således undtaget fra rejserestrik-
tionerne i højere grad efter de danske regler, end der lægges op til i Kom-
missionens forslag.
7. Konsekvenser
Forslaget til ændring af rådshenstilling har hverken lovgivningsmæssige el-
ler statsfinansielle konsekvenser. En vedtagelse af ændringsforslaget skøn-
nes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark, idet beslutning om ind-
førelse og ophævelse af rejserestriktioner som følge af COVID-19 fortsat er
overladt til medlemslandene.
8. Høring
Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
På ekstraordinært møde i Det Europæiske Råd den 25. maj 2021 opfordrede
stats- og regeringslederne til en hurtigt revision af rådshenstilling (EU)
2020/1475 og en endelig vedtagelse heraf i midten af juni 2021. Der forven-
tes således en meget hurtig proces for forhandlingerne.
Det forventes umiddelbart, at medlemslandene overvejende vil være posi-
tive over for en gradvis ophævelse af begrænsningerne for fri bevægelighed.
Samtidig må der forventes at være et ønske fra medlemslandene om fortsat
at kunne fastsætte nationale tiltag.
7
kom (2021) 0294 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. koordineret tilgang til restriktioner for den frie bevægelighed som reaktion på COVID-19-pandemien
Det bemærkes, at der i dag er meget forskellig tilgang til gennemførelsen af
rådshenstillingen, og at en række lande, herunder bl.a. Tyskland og Dan-
mark, ikke anvender farvekategoriseringerne i selve rådshenstilling. Det er
uklart, om det nye forslag vil ændre herpå.
10. Regeringens (foreløbige) generelle holdning
Regeringen er overordnet set positiv over for ændringsforslaget, som delvist
flugter med ændringerne af de danske rejserestriktioner, der lægges op til i
den politiske aftale om en gradvis genåbningen af rejseaktiviteterne af 13.
april 2021.
For regeringen er det fortsat vigtigt, at rådshenstillingen hviler på frivillig-
hed, således at de konkrete indsatser på rejseområdet træffes i medlemslan-
dene, herunder også for så vidt angår færdigvaccinerede og tidligere smit-
tede personers indrejsemuligheder. Der tages højde for dette i Kommissio-
nens ændringsforslag.
Regeringen er positiv indstillet over for Kommissionens forslag om at tage
højde for omfanget af vaccineudrulningen, hvis medlemslandene påtænker
at gennemføre rejserestriktioner. Regeringen bakker desuden op om, at der
i forslaget rettes særlig fokus på bekymrende virusvarianter og varianter af
interesse i EU- og Schengenområdet, samt at det i forslaget understreges, at
medlemslandene bør leve op til det af ECDC anbefalede sekventeringsni-
veau på 10 pct. eller 500 sekventeringer i gennemsnit pr. uge.
Kommissionens forslag om rejserestriktioner for orange og røde områder
flugter endvidere overordnet med den kommende udmøntning af fase 4,
hvor isolationskravet ved indrejse fra orange EU- og Schengenlande lempes.
Fra dansk side ser man gerne, at validitetsperiode for negative COVID-19-
tests til brug rejser inden for EU ensrettes, da det vil bidrage til at gøre rej-
serestriktionerne mere overskuelige for borgerne. For så vidt angår varighe-
den af immunitet efter infektion med COVID-19 eller vaccination mod CO-
VID-19, er det på baggrund af den seneste forskning de danske sundheds-
myndigheders vurdering, at immuniteten varer i mindst otte måneder, hvil-
ket regeringen gerne ser afspejlet i henstillingen.
Regeringen er positivt indstillet over for Kommissionens forslag om at til-
lade indrejse for færdigvaccinerede og tidligere smittede personer samt de-
8
kom (2021) 0294 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. koordineret tilgang til restriktioner for den frie bevægelighed som reaktion på COVID-19-pandemien
res medfølgende børn. Forslaget flugter endvidere overordnet med ændrin-
gerne af de danske rejserestriktioner, som blev gennemført den 1. maj 2021
med fase 2 i aftale om genåbningen af rejseaktiviteterne, hvor færdigvacci-
nerede personer med bopæl i EU- eller Schengenlande blev undtaget fra rej-
serestriktionerne. Det er dog vigtigt, at der sikres den fornødne fleksibilitet
i forhold til, hvornår vaccinerede kan indrejse.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg. Kom-
missionens forslag til Rådets henstilling om en koordineret tilgang til re-
striktioner for den frie bevægelighed som reaktion på COVID-19-pande-
mien blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 1. oktober 2020 til for-
handlingsoplæg, ligesom udvalget den 1. februar 2021 blev skriftligt orien-
teret om Kommissionens forslag af 25. januar 2021 til ændring af Rådets
henstilling af 13. oktober 2020 om en koordineret tilgang til restriktioner for
den frie bevægelighed som reaktion på COVID-19-pandemien.
9