kom (2021) 0350 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. Kommissionens meddelelse om ajourføring af den nye industristrategi fra 2020: Opbygning af et stærkere indre marked til fremme af Europas genopretning

Europaudvalget 2020-21
KOM (2021) 0350 Bilag 1
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Kommissionens meddelelse

”Ajourføring

af den nye industristrategi

fra 2020: Opbygning af et stærkere indre marked til fremme af Eu-

ropas genopretning” (KOM (2021) 350)

Resumé

Europa-Kommissionen offentliggjorte d. 5. maj 2021 meddelelsen

”Ajourfø-

ring af den nye industristrategi fra 2020: Opbygning af et stærkere indre

marked til fremme af Europas genopretning” (KOM

(2021) 350). Meddelel-

sen bygger således videre på ”En ny industristrategi for Europa” (KOM

(2020) 102), der blev offentliggjort den 10. marts 2020.

Med meddelelsen opdaterer Kommissionen EU’s

erhvervspolitiske priori-

teter og indsatser i lyset af COVID-19. For Kommissionen er det hverken

hensigten, at opdateringen skal erstatte industristrategien fra marts 2020

eller afslutte de processer, der blev igangsat. I stedet er der tale om en

målrettet opdatering, der fokuserer på, hvad der skal gøres mere af, og

hvilke erfaringer, der kan drages på baggrund af COVID-19 krisen. Kom-

missionen lancerer således en række initiativer, hvoraf flere allerede er

præsenteret tidligere. Strategien fokuserer på fire hovedpunkter: 1) Erfa-

ringer fra krisen og accelerering af omstillingerne, 2) Styrkelse af det indre

markeds modstandsdygtighed, 3) Håndtering af afhængigheder: Åben

strategisk autonomi i praksis samt 4) Accelerering af den dobbelte omstil-

ling.

Med den opdaterede industristrategi sigter Kommissionen mod at stille EU

stærkere på strategisk vigtige områder og fremme udviklingen af kritiske

sektorer. Målet bag dette er todelt; dels at understøtte den grønne og digi-

tal omstilling, hvor EU særligt på sidstnævnte er bagud, dels en erkendelse

af, at EU i dag er for afhængig af tredjelande inden for udvalgte kritiske

sektorer, og sakker bagud på udviklingen af en række strategiske områder

i forhold til lande som f.eks. USA og Kina.

Regeringen hilser den opdaterede industristrategi velkommen og støtter

generelt indholdet. Regeringen mener, at EU's erhvervspolitik bør inklu-

dere en flerhed af instrumenter, hvor der dels er behov for fortsat at styrke

det indre marked og dels for målrettede indsatser for at fremme strategisk

vigtige sektorer teknologier eller sektorer i Europa. Disse målrettede ind-

satser kan være relevante ift. at understøtte den grønne og digitale omstil-

ling samt sikre EU står stærkere inden for strategisk vigtige områder ift.

kom (2021) 0350 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. Kommissionens meddelelse om ajourføring af den nye industristrategi fra 2020: Opbygning af et stærkere indre marked til fremme af Europas genopretning

USA og særligt Kina, mhp. at understøtte EU's konkurrenceevne på lang

sigt. Samtidig er det centralt, at indsatserne ikke går på kompromis med

principperne om åbenhed, transparens og lige konkurrencevilkår på glo-

balt plan såvel som i det indre marked, men bygger ovenpå.

Baggrund

Europa-Kommissionen (Kommissionen) har den 5. maj 2021 præsenteret

meddelelsen

”Ajourføring

af den nye industristrategi fra 2020: Opbygning af

et stærkere indre marked til fremme af Europas genopretning”

(KOM (2021)

350). Med meddelelsen opdaterer Kommissionen

EU’s

erhvervspolitiske

prioriteter og indsatser i lyset af COVID-19. Meddelelsen blev modtaget i

dansk sprogversion den 7. maj 2021.

Meddelelsen kommer som opfølgning på, at Kommissionsformand Ursula

von der Leyen i sin tale om Unionens tilstand i september 2020 meddelte,

at Kommissionen ville opdatere sin industristrategi i løbet af det første

halvår af 2021 som følge af COVID-19. Meddelelsen bygger således videre

på

”En ny industristrategi for Europa” (KOM (2020) 102), der blev offent-

liggjort den 10. marts 2020, og som var en del af en pakke af meddelelser

(martspakken),

indeholdende meddelelserne ”Langsigtet handlingsplan for

bedre gennemførelse og håndhævelse af reglerne for det indre marked”

(KOM (2020) 94), ”Påpegning og håndtering af hindringer for det indre mar-

ked” (KOM (2020) 93), ”En SMV-strategi

for et bæredygtigt og digitalt Eu-

ropa” (KOM (2020) 103), samt ”En ny handlingsplan for den cirkulære øko-

nomi

–

for

et renere og mere konkurrencedygtigt Europa” (KOM (2020) 98).

Meddelelsen følger op på Det Europæiske Råds konklusioner fra oktober

2020 (EUCO 13/20), heriblandt opfordringen til, at Kommissionen skulle

identificere strategiske afhængigheder og foreslå tiltag til at håndtere dem.

Dertil følger meddelelsen op på opfordringer i Konkurrenceevnerådets

rådskonklusioner om det indre marked og industripolitik fra henholdsvis

september og november 2020 (10698/20 og 13004/20).

Meddelelsen er suppleret af tre arbejdsdokumenter fra Kommissionens tje-

nestegrene:

”Årlig indre marked rapport for 2021” (SWD (2021) 351), ”Stra-

tegiske

afhængigheder og kapaciteter” (SWD (2021) 352) samt ”Mod kon-

kurrencedygtigt og rent

europæisk stål” (SWD (2021) 353).

Den årlige indre

markeds-rapport kommer som opfølgning på, at Rådet (konkurrenceevne) i

september 2020 (10698/20) opfordrede Kommissionen til at forelægge en

årlig strategisk rapport, der skulle omhandle gennemførelsen af handlings-

planen for håndhævelse (KOM (2020) 94), det indre markeds modstands-

dygtighed som følge af COVID-19 samt analysere behovet for yderligere

tiltag.

Formål og indhold

Formålet med den opdaterede industristrategi er at tilpasse EU’s

erhvervs-

politiske prioriteter og indsatser i lyset af COVID-19. Af meddelelsen

fremgår det indledningsvis om behovet for en opdatering, at man under

krisen har været vidne til industriens modstandsdygtighed, opfindsomhed

og tilpasningsevne, men at man samtidig er blevet udsat for nye og eksi-

sterende afhængigheder samt socioøkonomiske og geografiske uligheder,

der skal adresseres. Samtidig illustrerede krisen behovet for at accelerere

omstillingen til en renere, mere digital og mere modstandsdygtig økonomi.

For Kommissionen er det hverken hensigten, at opdateringen skal erstatte

industristrategien fra marts 2020 eller afslutte de processer, der blev igang-

sat. I stedet er der tale om en målrettet opdatering, der fokuserer på, hvad

der skal gøres mere af, og hvilke erfaringer, der kan drages. Med strategien

lancerer Kommissionen en række initiativer, hvoraf flere allerede er præ-

senteret tidligere.

Ud over et indledende og konkluderende afsnit består meddelelsen af 4 afsnit:

1) Erfaringer fra krisen og accelerering af omstillingerne

2) Styrkelse af det indre markeds modstandsdygtighed

3) Håndtering af afhængigheder: Åben strategisk autonomi i praksis

4) Accelerering af den dobbelte omstilling

Erfaringer fra krisen og accelerering af omstillingerne

Kommissionen formulerer tre erfaringer fra krisen. For det første understre-

gede krisen vigtigheden i at opretholde den fri bevægelighed af personer, va-

rer, tjenester og kapital, samt behovet for at styrke det indre markeds mod-

standsdygtighed. For det andet udløste krisen en bredere bevidsthed om be-

hovet for at analysere og adressere strategiske afhængigheder. Krisen viste,

at forstyrrelser i globale værdikæder kan påvirke specifikke vigtige produkter

og input, såsom medicinske forsyninger, der er særligt kritiske for samfundet

og økonomien. For det tredje viste krisen, at potentialet i den grønne og digi-

tale omstilling er større end nogensinde. Afbrydelsen af mange traditionelle

mønstre forårsaget af COVID-19 vil ryste gamle vaner og fremskynde den

grønne omstilling, mens digitaliseringen har ændret den måde, hvorpå forret-

ning drives.

Endelig fremgår det af dette afsnit, at Kommissionen i den årlige indre mar-

keds-rapport (SWD (2021) 351) har defineret en række nøgleperformance

indikatorer (KPI’er),

der skal bidrage til at monitorere industriens konkurren-

ceevne.

Styrkelse af det indre markeds modstandsdygtighed

Kommissionen fremhæver, at de eksisterende værktøjer på det indre marked

kan forbedres i nødsituationer. Kommissionen vil derfor i 2022 foreslå et

nødinstrument for det indre marked, der skal udgøre en strukturel løsning for

at sikre den fri bevægelighed i forbindelse med mulige fremtidige kriser. In-

strumentet skal sikre mere informationsdeling, koordination og solidaritet i

forbindelse med krisetiltag, og indebære en mekanisme, hvorigennem kritisk

produktmangel kan adresseres.

Dernæst fremhæver Kommissionen en række andre initiativer, der skal bi-

drage til at fremme et velfungerende indre marked. Den nyligt lancerede

Single Market Enforcement Task Force (SMET) skal adressere restriktioner

og barrierer. Inden for tjenesteydelser påpeger Kommissionen, at den fulde

håndhævelse af servicedirektivet skal sikre, at medlemslandene overholder

deres eksisterende forpligtelser, heriblandt notifikationspligten. Derudover

vil Kommissionen undersøge potentialerne i et lovgivningsforslag om har-

moniserede standarder for udvalgte tjenesteydelser, begyndende med en vur-

dering af, inden for hvilke tjenesteydelser harmoniserede standarder kan til-

føre værdi. Endelig vil Kommissionen i 2022 samarbejde med medlemslan-

dene om at udarbejde en fælles digital formular til brug for erklæringer for

udstationerede medarbejdere.

Kommissionen påpeger også vigtigheden af effektiv markedsovervågning og

fremhæver, at Kommissionen i 2022 vil støtte og tilskynde markedsovervåg-

ningsmyndighederne til at intensivere digitaliseringen af produktinspektioner

og dataindsamling samt brugen af avancerede teknologier for at spore ulov-

lige og farlige produkter.

Hertil påpeger Kommissionen vigtigheden i at

tænke SMV’er

ind i samtlige

af strategiens initiativer.

For at hjælpe med at adressere SMV’ers

risiko for

solvens, vil Kommissionen facilitere udveksling af erfaringer mellem med-

lemslande i forhold til at støtte levedygtige virksomheder. Dertil arbejder

Kommissionen på dedikeret kapitalstøtte til SMV’er under InvestEU.

Endelig fremhæver Kommissionen, at EU's konkurrencepolitik spiller en

nøglerolle for at opretholde lige konkurrencevilkår, og at

det er en af EU’s

største aktiver for at sikre et indre marked, der understøtter virksomheder i at

innovere og skalere. Kommissionen vil fortsat overvåge anvendelsen af de

midlertidige rammebestemmelser for statsstøtte og gennemførelsen af CO-

VID-19-relaterede statsstøtteforanstaltninger, med en vurdering om gradvis

udfasning af krisestøtteforanstaltninger, når situationen tillader det.

Håndtering af afhængigheder: Åben strategisk autonomi i praksis

Kommissionen har analyseret

EU’s strategiske afhængigheder

(SWD (2021)

352), og identificeret 137 importprodukter, inden for hvilke EU er meget af-

hængig af andre lande. Omkring halvdelen af produkterne importeres fra

Kina efterfulgt af Vietnam og Brasilien. Ud af de 137 importprodukter er

særligt 34 potentielt mere sårbare givet deres lave potentiale for yderligere

diversificering og substitution. Dertil fremhæver analysen udfordringen med

potentielle interne afhængigheder inden for det indre marked forbundet med

koncentration af aktiviteter hos enkelte virksomheder. Kommissionen har

også lavet dybdegående analyser af afhængigheder inden for seks strategiske

områder: råstoffer, batterier, aktive farmaceutiske ingredienser, brint, halvle-

dere samt cloud- og edgeteknologier. Kommissionen vil inddrage medlems-

lande, industrien og arbejdsmarkedspartnere, herunder via Industriforummet,

i det videre arbejde med afhængigheder. Kommissionen vil fremover løbende

lave analyser af strategiske afhængigheder og risici forbundet hermed.

I forlængelse heraf vil Kommissionen identificere tiltag, der kan støtte indu-

strien i at imødekomme afhængigheder og udvikle kapaciteter. Kommissio-

nen fremhæver, at sådanne tiltag generelt skal være baseret på en blanding af

værktøjer samt være målrettede og proportionale i forhold det konkrete be-

hov, og peger herefter på en række værktøjer, der kan være relevante.

Kommissionen vil arbejde for at diversificere internationale forsyningskæder

og opsøge internationale partnerskaber for at øge beredskabet. I tilfælde af

fælles afhængigheder med andre lande, kan EU opbygge stærkere og mere

diverse alternative forsyningskæder med allierede og partnere.

Kommissionen vil fortsat støtte industrialliancer inden for strategiske områ-

der, hvor de kan hjælpe med at tiltrække private investorer til at diskutere nye

forretningspartnerskaber og -modeller på en måde, der er åben, transparent

og fuldt ud i overensstemmelse med konkurrencereglerne. Kommissionen vil

i 2021 lancere to nye industrialliancer for henholdsvis processorer og halvle-

dere og for industrielle data, edge og cloud. Dertil overvejer Kommissionen

tre yderligere alliancer for henholdsvis rumfartøjer, nulemissions luftfart

samt vedvarende og lavemissions brændsler.

Derudover vil Kommissionen fortsat støtte medlemslandene i etableringen af

vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse (IPCEI) inden for områder,

hvor markedet ikke alene kan levere banebrydende innovation. Det fremhæ-

ves, at medlemslande og virksomheder har udvist interesse i IPCEIs indenfor

cloud, brint, lavemissions industri, lægemidler og halvledere, og at Kommis-

sionen vil følge og ledsage realiseringen heraf i de tilfælde, hvor IPCEI-kri-

terierne bliver mødt.

Som en del af EU-programmet for det indre marked vil European Cluster

Collaboration Platform og Enterprise Europe Network i 2021 hjælpe

SMV’er med at tackle forstyrrelser og sårbarheder

eller med at diversifi-

cere ved at forbinde dem med nye partnere.

Kommissionen peger på, at globalt lederskab inden for teknologier går hånd

i hånd med at være førerende inden for globale standarder, og fremhæver i

den forbindelse, at et agilt og effektivt europæisk standardiseringssystem er

vigtigt for EU. Kommissionen vil i 2021 lancere en standardiseringsstrategi

og fremhæver, at en fælles task force mellem Kommissionen og den europæ-

iske standardiseringsorganisation skal afhjælpe forsinkelser i systemet.

Kommissionen har samtidig med lanceringen af meddelelsen offentliggjort

et lovforslag til at adressere de potentielt konkurrenceforvridende virkninger

af udenlandske subsidier i det indre marked. Endelig vil Kommissionen i

2022 udvikle retningslinjer for, hvordan man effektivt kan anvende offentlige

indkøb til at styrke modstandsdygtigheden i centrale økosystemer.

Accelerering af den dobbelte omstilling

Kommissionen fremhæver økosystemtilgangen og de 14 udpegede industri-

elle økosystemer, hvoraf en første analyse indgår i den årlige indre markeds-

rapport (SWD (2021) 351). På baggrund af disse analyser ønsker Kommissi-

onen i samarbejde med industrien, medlemslandene, arbejdsmarkedets parter

og øvrige

interessenter at udarbejde såkaldte omstillingsplaner (”transition

pathways”) for udvalgte industrielle økosystemer.

De økosystemer, der står

over for de største udfordringer i forbindelse med den grønne og digitale om-

stilling, samt de økosystemer, der er særligt hårdt ramt af krisen, bør ifølge

Kommissionen prioriteres i udvælgelsen.

Kommissionen fremhæver herefter en række initiativer, der støtter forret-

ningsmodellen for den grønne og digitale omstilling. Det igangværende ar-

bejde med at realisere medlemslandenes genopretningsplaner under NextGe-

nerationEU fremhæves, herunder også arbejdet med at iværksætte og ud-

forme projekter

med deltagelse af flere lande (”multi-country projects”).

Der-

til fremhæves Kommissionens igangværende arbejde med at gennemgå EU’s

konkurrenceregler med henblik på at sikre, at de er egnede til at støtte den

grønne og digitale omstilling. Ligeledes fremhæves revideringen af hen-

holdsvis retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi og ret-

ningslinjerne for vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse (IPCEI), eva-

lueringen af retningslinjer for anvendelse af statsstøtter på bredbånd samt de

igangværende evalueringer af henholdsvis konkurrencereglerne for horison-

tale aftaler og markedsdefinitionen.

Yderligere fremhæver Kommissionen de kommende initiativer om en for-

nyet strategi for bæredygtig finansiering, et lovgivningsforslag om bæredyg-

tig selskabsledelse,

den kommende ”fit-for-55” pakke

samt forslaget om en

CO2-grænsetilpasningsmekanisme. Som en del af forslaget til et revideret

ETS-direktiv overvejer Kommissionen at foreslå en europæisk tilgang til

CO2-differencekontrakter ved hjælp af ETS-indtægter og som supplement til

andre former for støtte under EU's Innovation Fund. Dertil vil Kommissio-

nen, som en del af det reviderede direktiv om vedvarende energi i juli 2021,

overveje initiativer der kan støtte optagelsen af vedvarende energikøbsaftaler

for virksomheder.

I tillæg hertil vil Kommissionen arbejde for at fremme synergier mellem den

grønne og digitale omstilling. Samtidig understreges vigtigheden af mere og

retfærdig datadeling, hvortil det fremhæves, at Kommissionen vil foreslå en

datalov i 2021 og fortsat støtte etableringen af fælleseuropæiske datarum.

Afslutningsvis fremhæves det i meddelelsens konkluderende afsnit, at den

samlede indsats skal understøttes af stærke partnerskaber mellem EU, med-

lemsstaterne, arbejdsmarkedets parter, industrielle og andre relevante interes-

senter, der bygger på EU's Industriforum. Forummet skal støtte udviklingen

af omstillingsplanerne og analyserne af strategiske afhængigheder, samt

fremme ”best practice” på tværs af økosystemer og identificere

grænseover-

skridende investeringsbehov og samarbejdsmuligheder.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke forholdt sig til meddelelsen.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske eller statsfinansielle

konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Meddelelsen har ikke konsekvenser for beskyttelsesniveauet og medfører

ikke i sig selv administrative konsekvenser for dansk erhvervsliv.

Høring

Meddelelsen har været sendt i høring i EU-specialudvalget for konkurren-

ceevne, vækst og forbrugerspørgsmål med frist for bemærkninger den 18.

maj 2021. Der er indkommet høringssvar fra Dansk Erhverv, Dansk Indu-

stri, Dansk Metal og Danske Maritime.

Generelle bemærkninger

Dansk Erhverv

er overordnet positive over for den opdaterede strategi fra

Kommissionens side, da den alt overvejende fastholder Europa som åben for

handel og ligger op til globalt samarbejde snarere end protektionisme med

det indre marked som det naturlige fokusområde. Dansk Erhverv er af den

holdning, at europæiske virksomheder bliver konkurrencedygtige ved at sikre

et velfungerende indre marked og ved at bruge de almindelige handelsdefen-

sive instrumenter, FDI-screening og det nye forslag om forvridende stats-

støtte fra tredjelande, til at beskytte os mod dumping og anden konkurrence-

forvridning udefra. Det anføres at hvis europæiske virksomheder skal blive

succesfulde, og også gerne store, så skal der være et stort barrierefrit hjem-

memarked

og mulighed for at ”scale up”. EU skal ikke efterligne visse tred-

jelande og forsøge at statsstøtte sig til succes eller tillade enorme industrimo-

nopoler.

Dansk Industri

stiller sig overordnet set positivt over for, at Kommissionen

søger at anvende den viden, som ét år med COVID-19 har tilvejebragt, til at

styrke EU’s flerdimensionelle industripolitik. Det gør sig blandt andet gæl-

dende med hensyn til det indre markeds styrker (og sårbarheder), væsentlig-

heden (og afhængigheden) af internationale værdikæder, og anvendelsen af

den nye genopretningsfond til at styrke EU’s grønne og digitale omstilling.

Krisens erfaringer bør dog ifølge DI ikke resultere i forhastede eller kontra-

produktive reaktioner. Derfor er det stadig vigtigt at arbejde videre med ho-

risontale tiltag for det indre marked, fastholde en åben og ambitiøs frihan-

delspolitik, og bevare robuste konkurrence- og statsstøtteregler.

Dansk Metal

ser i høj grad digitale og teknologiske produktionsløsninger

som afgørende for den danske og europæiske industris konkurrencekraft og

dermed også spørgsmålet om, hvorvidt europæiske arbejdspladser bliver ved

med at være placeret i Europa. Derfor er det afgørende at prioritere den digi-

tale omstilling. Dansk Metal mener, at den digitale omstilling på længere sigt

bør være lige så ambitiøs som den grønne omstilling. Efter godkendelsen af

genopretningsplanerne bør EU derfor sætte behovet for yderligere digital om-

stilling som afgørende prioritet i den resterende del af Europa-Kommissio-

nens mandatperiode. På længere sigt bør målet om, at medlemslandene skal

investere 3 procent af BNP i forskning og udvikling øges til 4 procent. Som

led i at sikre EU en ledende global rolle på det digitale område foreslår Dansk

Metal, at EU forpligter sig klarere og mere bindende til, hvor stor en andel af

europæiske virksomheder der i høj grad skal være digitaliserede, hvor mange

robotter der i alt skal stå i europæiske virksomheder, samt hvor stor en andel

af verdens robotter der skal stå i Europa i fremtiden.

Danske Maritime

bemærker, at den europæiske maritime industri er en af

de nøgleindustrier, der skal drive omstillingen i Europa frem mod klima-

neutralitet såvel som mod at være digitalt førende i verden. Europa er i dag

verdensførende inden for kompleks skibsbygning og udvikling og produk-

tion af avancerede højteknologiske produkter og løsninger. Danmark er

hjemsted for nogle af de absolut førende maritime virksomheder inden for

grønne maritime teknologier, produkter og løsninger samt inden for mari-

tim digitalisering. Danske Maritime ser gerne, at Europa-Kommissionen

gennemfører yderligere analyser af udvalgte industriers behov for særskilte

instrumenter og tiltag, herunder at den europæiske maritime industri bliver

blandt de udvalgte industrier.

Specifikke bemærkninger

Styrkelse af det indre markeds modstandsdygtighed

Dansk Erhverv

er positiv overfor, at der ses nærmere på et nødinstrument

for det indre marked. Dansk Erhverv ser gerne i den forbindelse at man digi-

taliserer fragtdokumenter, da fysisk fragtdokumentation har skabt bøvl og

forsinkelser under coronakrisen.

Dansk Erhverv er enige i, at barrierer og restriktioner i det indre marked skal

adresseres så hurtigt som muligt, og ligeledes at serviceområdet særligt har

oplevet meget langsomme fremskridt. Dansk Erhverv så gerne, at Kommis-

sionen fremlægger et lovforslag mhp. at etablere én reel indgang for virksom-

heder til at drive virksomhed i den enkelte medlemsstat.

Dansk Erhverv bemærker, at Kommissionen lægger op til at kopiere succesen

med harmoniserede standarder på vareområdet til serviceområdet med har-

moniserede servicestandarder. Dette bliver en svær men vigtig øvelse for at

nå i mål med et indre marked for tjenester.

Dansk Erhverv kan støtte, at Kommissionen udvikler en frivillig fælles digital

formular for udstationering af arbejdstagere (Posting of workers), der reelt

letter omkostningerne for virksomhederne. Det er dog vigtigt at en sådan for-

mular udarbejdes sammen med medlemslandene og alle andre berørte stake-

holdere.

Dansk Erhverv støtter at der sættes ind for at forhindre, at varer der ikke over-

holder de europæiske regler for produkter (non-compliant and dangerous)

ikke kommer ind i Europa. Dansk Erhverv støtter derfor, at nationale myn-

digheder får tilført flere midler og benytter den nyeste teknologi for at sikre

at håndhævelsen strammes væsentligt op. Det er dog afgørende, at de lovgiv-

ningsmæssige rammer vedr. ansvar samtidig kommer på plads, så det sikres,

at der altid er en ansvarlig operatør, der reelt kan gøres ansvarlig

–

også når

forbrugere handler via europæiske onlinemarkedspladser.

Dansk Industri

noterer sig med stor tilfredshed, at den opdaterede industri-

strategi har et særligt fokus på det indre marked. COVID-19 krisen skabte en

lang række barrierer for danske virksomheder, som tydeliggjorde værdien af

et velfungerende indre marked. Derfor stiller DI sig som udgangspunkt posi-

tivt over for det kommende forslag om et ”Single Market Emergency Instru-

ment”. Det er også positivt, at forbedret markedsovervågning ligeledes tæn-

kes ind i dette samlede krisehåndteringsinstrument.

Dansk Industri glæder sig i høj grad over, at den opdaterede industristrategi

lægger særlig vægt på det indre marked for tjenesteydelser. DI anfører, at det

dog stadig er uklart, hvordan Kommissionen konkret vil opnå det erklærede

mål om bedre efterlevelse af de eksisterende regler. DI er grundlæggende po-

sitiv over for oprettelsen af SMET og for søsætningen af fire spor med rele-

vans for det indre marked for services. DI bemærker, at det dog endnu er

usikkert, hvorvidt SMET reelt kan føre til løsninger på implementeringsud-

fordringer. Ikke desto mindre ser DI frem til et fortsat konstruktivt samar-

bejde med regeringen fsva. det konkrete arbejde i SMET, ikke mindst hvad

angår services og udstationering.

Dansk Industri er i princippet tilhænger af ny europæisk lovgivning, der kan

forbedre det indre marked for services, hvorfor DI beklager, at Kommissio-

nen sidste år trak sit notifikationsforslag tilbage. Af samme årsag ser DI frem

til at få yderligere information om et potentielt forslag om standarder for ser-

vices. DI anfører i den forbindelse, at standarders værdi ligger i, at de drives

af markedets behov.

Dansk Industri finder det positivt, at Kommissionen i meddelelsen varsler et

forslag om en fælles, elektronisk formular til udstationering af medarbejdere.

Samtidig angives at det er væsentligt, at Kommissionen presser på med sin

indsats om bedre efterlevelse af reglerne for udstationering, herunder doku-

mentationskrav, som blandt andet pågår i SMET.

Dansk Industri bakker op om, at markedsovervågningen styrkes, og at midler

fra genopretningsfonden bruges til dette formål. DI støtter også udnyttelse af

digitale teknologier til produktinspektioner og dataindsamling. Samtidig er

det vigtigt at understrege behovet for en proportional sanktionering, der også

muliggør vejledning med henblik på at sikre fremtidig regelefterlevelse før

sanktionering.

Dansk Industri sætter pris på, at Kommissionen vil udvikle en selvstændig

standardiseringsstrategi, herunder forpligter sig til at undersøge om ændrin-

ger af standardiseringsforordningen er nødvendige for at opnå disse målsæt-

ninger. DI vurderer i den forbindelse, at en åbning af standardiseringsforord-

ningen ikke umiddelbart ville være hensigtsmæssig.

Dansk Industri

mener, at det er vigtigt at holde hånden under SMV’erne, som

er hårdest ramt af hindringer på det indre marked. SMV’ers udfordringer bør

løses i EU-reguleringen med lettere regimer for SMV-segmentet. For så vidt

angår den igangværende diskussion om, hvorvidt EU skal have en ny defi-

nition for såkaldte ”mid-caps”, der skal inkludere 250-499

medarbejdere,

anfører DI, at Danmark ingen interesse har heri, da det reelt vil udvande

begrebet af SMV-begrebet og gøre det mindre anvendeligt i praksis.

DI er grundlæggende af den opfattelse, at betalinger allerede er tilstrækkeligt

reguleret i Late Payment direktivet. DI støtter op om, at Kommissionens Late

Payment Observatory foretager analyser af handelsbetingelser mv, og ind-

samler best practices for alternative betalingsløsninger og tvistløsningsmu-

ligheder.

Danske Maritime

bemærker, at en af de store udfordringer for den maritime

industri har været de begrænsninger COVID-19 har medført for den frie per-

sonbevægelighed - også inden for EU. Situationen inden for EU er på det

seneste blevet bedre, men der er stadig behov for tiltag på EU-plan, der kan

sikre de maritime montører og teknikere bedre rejsebetingelser i Europa.

Danske Maritime bemærker, at der er stærkt behov for at finde hurtige varige

løsninger ikke mindst for de erhvervsrejsende, som udfører samfundskritiske

funktioner fx vedligehold og reparation af skibe.

Håndtering af afhængigheder: åben strategisk autonomi i praksis

Dansk Erhverv

lægger vægt på, at strategiske afhængigheder skal vurderes

ift. de centrale begreber sundhed og sikkerhed (health, security and safety).

Dertil noterer Dansk Erhverv sig, at der i Kommissionens analyse af strate-

giske afhængigheder er tale om meget få produkter, der er særligt følsomme.

Det er vigtigt, at modsvaret på disse ret sjældne afhængigheder bliver propor-

tionalt med problemets egentlige størrelse og holder for øje hvor store fordele

Danmark (og Europa) har af handel med omverdenen. Dansk Erhverv be-

mærker endvidere, at det er positivt, at Kommissionen lægger vægt på, at

ethvert tiltag for at adressere en afhængighed skal være målrettet, proportio-

nalt og bestå af et miks af flere løsninger.

Dansk Erhverv lægger vægt på, at IPCEI-projekterne kun benyttes, hvor der

er klare og identificerede markedsfejl

–

og i de tilfælde alene til udviklings-

projekter af innovativ karakter. Processen omkring disse projekter skal være

åben for alle medlemsstater og virksomheder i alle størrelser. Dansk Erhverv

finder det endvidere positivt, at der ikke lægges op til en række yderligere

IPCEI-projekter ud over de områder, som allerede blev identificeret med

Kommissionens industristrategi fra 2020.

Dansk Erhverv bemærker imidlertid, at det er helt afgørende, at et evt. kom-

mende IPCEI på lægemidler ikke ødelægger rammerne for den forskende læ-

gemiddelindustri i EU. Derfor bør regeringen aktivt arbejde for, at et IPCEI

ikke skævvrider konkurrencen i EU, og at der sættes mere fokus på at fremme

gode rammevilkår for life science industrien. Såfremt der kommer et IPCEI

inden for life science, bør man fra dansk side deltage med et stærkt fokus på

at fremme forskning- og innovation og adressere klare markedsfejl.

Dansk Erhverv bemærker, at der er stort potentiale i, at EU viser lederskab

for standarder der kan blive globale. Det angives at det er en klar fordel for

europæiske virksomheder, hvis europæiske standarder (udviklet sammen

med erhvervslivet) kan blive afgørende for de globale standarder.

Dansk Industri

er enig i vigtigheden af at kortlægge de områder, hvor Eu-

ropas forsyningskæder er sårbare, såsom micro-chips og sjældne jordarter.

Selvom DI finder Kommissionens analyse nyttig, er det vigtigt at under-

strege, at erfaringerne fra COVID19-krisen ikke må føre til uhensigtsmæs-

sige og/eller disproportionale tiltag på EU-niveau.

Dansk Industri bemærker, at det er positivt at Kommissionen agter at samar-

bejde med relevante stakeholders for at udvikle proportionale løsninger, der

blandt andet kan bygge på diversifikation af handelspartnere, en mere cirku-

lær økonomi og forbedret ressourceeffektivitet. DI understreger, at begreber

som ”strategisk autonomi” og ”strategiske afhængigheder” ikke må misbru-

ges til at retfærdiggøre en erstatning af EU’s ambitiøse frihandelspolitik med

et mere protektionistisk og indad skuende paradigme.

Dansk Industri bemærker, at industrialliancer i så høj grad som muligt bør

designes til at støtte og accelerere Europas dobbelte transformation. Derfor

er det positivt, at Kommissionen nu forbereder lanceringen af to nye alliancer

for hhv. processorer/halvledere og industrielt data. Det er to teknologiområ-

der af afgørende betydning for den digitale omstilling, og hvor større kapaci-

tet inden for EU’s grænser potentielt kan øge virksomhedernes forsynings-

sikkerhed og konkurrencekraft.

Dansk Industri bemærker, at det som med de øvrige industrialliancer ifølge

DI er vigtigt at fastholde en finansieringsmodel, hvor statsstøtte for ”Impor-

tant Project of Common European Interests” (IPCEI) kun bør tages i brug,

når der reelt er tale om markedsfejl. DI vil ligeledes opfordre regeringen til

at fastholde en tæt dialog med erhvervslivet om perspektiverne for dansk del-

tagelse i de kommende alliancer.

Dansk Industri vil derudover pege på, at life science sektoren bør understøttes

af en særskilt europæisk life science strategi, der kan stå på skuldrene

af EU’s

pharma- og industristrategier. Der er desuden potentiale i en særskilt indu-

striel alliance for life science, der kan fremme offentligt-private samarbejder

på tværs af EU inden for branchen.

Danske Maritime

bemærker, at den europæiske herunder den danske mari-

time industri i en årrække har oplevet unfair markedsadfærd fra maritim in-

dustriaktivitet i særligt Asien. Det er vigtigt, at det offentliggjorte forord-

ningsforslag vedr. udenlandske subsidier er i stand til at regulere den stats-

støtte, der tildeles de maritime industrier i tredjelande til skade for den euro-

pæiske maritime industri, herunder bl.a. ved tage højde for at skibe ikke im-

porteres ind i EU i traditionel forstand, og at værfter i tredjelande normalt

ikke eksporterer deres skibe til EU via datterselskaber eller kontorer placeret

inden for EU.

Accelerering af den dobbelte omstilling

Dansk Erhverv

finder det positivt, at der lægges op til at samskabe (co-cre-

ate) den dobbelte omstilling, med inddragelse af alle relevante stakeholdere.

Dansk Erhverv bemærker, at der lægges op til at give prioritet til sektorer, der

er meget berørt af Coronakrisen som kunne få fordel af en acceleration af

deres grønne omstilling. Selvom der åbenlyst er nogle sektorer, der står over-

for særlige udfordringer, så bør der fokuseres på rammevilkår. Derudover er

det afgørende, at Kommissionen ser på hvilke regulatoriske udfordringer nye

grønne løsninger har på markedet, og benchmarker EU-regulering ifht. regu-

lering og rammevilkår i USA, UK, Kina, Indien, Brasilien og andre relevant

lande og regioner.

Dansk Erhverv støtter, at der i den dobbelte omstilling lægges vægt på vig-

tigheden af forudsigelighed, sammenhængende og stabile regulatoriske ram-

mer, samt adgangen til infrastruktur, finansiering til innovation og til dels

udrulning, råmaterialer og ren energi foruden tiltag på efterspørgselssiden

Dansk Erhverv støtter, at midlerne i EU-budgettet og NextGeneration EU

øremærkes til den dobbelte omstilling. Det er afgørende, at både IPCEI-pro-

jekter og andre typer projekter som støttes med EU- eller nationale midler

afhjælper reelle og demonstrerede markedsfejl samt overholder balanceprin-

cippet. Offentlige støtte skal væres proportional, afhjælpe en markedsfejl,

ikke forvride det indre marked, være innovativ og fremadrettet.

Dansk Erhverv støtter, at det kan vurderes om de eksisterende konkurrence-

regler er ”fit-for-purpose” særligt i forhold til den digitale udvikling, men ser

ikke umiddelbart behov for at ændre på reglerne. I det omfang det er nødven-

digt at tilpasse reglerne, bør dette gennemføres på fuldt oplyst grundlag og

nødvendigheden bør kunne påvises konkret gennem identifikation af klare

markedsfejl.

Dansk Industri

er overordnet meget tilfreds med, at Kommissionen fasthol-

der sin framing af industristrategien som et redskab til at accelerere Europas

grønne og digitale omstilling.

Det er i DI’s øjne en meget vigtig opgave, at

Kommissionen monitorerer anvendelsen af midlerne fra genopretningsfon-

den, således, at der skabes merværdi for så vidt angår EU’s

grønne og digitale

omstilling.

Dansk Industri er også positiv over for muligheden for de såkaldte ”multi-

country projects”, hvorved medlemslandene i fællesskab kan udbygge EU’s

digitale og grønne infrastruktur og kapacitet. Ligesom med IPCEI-instrumen-

tet og industrialliancerne er det afgørende, at disse projekter ikke giver anled-

ning til disproportional eller markedsforvrængende statsstøtte.

Dansk Industri finder det i forbindelse med revisionen af EU’s statsstøttereg-

ler for IPCEIs vigtigt at sikre, at midlerne til grænseoverskridende projekter

kommer både små og store virksomheder til gavn. Revisionen af reglerne bør

ligeledes ikke føre til mere lempelige regler, der gør det muligt for de store

medlemsstater at give statsstøtte til store nationale projekter.

Dansk Industri bemærker, at det særligt med hensyn til gennemsynet af EU’s

antitrust-regler, vertikale og horisontale aftaler, fusionsregler og markedsde-

finitioner er vigtigt at påpege, at disse reglers primære formål fortsat bør være

at sikre hård, men fair konkurrence internt i Europa. Dette bør naturligvis

gøre sig gældende for europæiske virksomheder såvel som virksomheder fra

tredjelande.

Dansk Industri støtter Kommissionens ambition om at etablere fælleseuro-

pæiske datarum. For den grønne omstilling vil data kunne bane vejen for in-

telligente energisystemer, og dermed sikre en omkostningseffektiv grøn om-

stilling, på samme måde som data er grundlaget for intelligent energi-opti-

mering af vores bygninger.

Dansk Metal

bakker op om Europa-Kommissionens fokus på at skabe ram-

merne for, at EU skal tage globalt lederskab i forhold til teknologi for både at

sikre de europæiske industrier mod forsyningsudfordringer samt sikre euro-

pæiske virksomheders konkurrencekraft.

Dansk Metal bemærker, at digital omstilling i høj grad er et spørgsmål om

europæiske virksomheders konkurrencekraft og om, hvorvidt europæiske ar-

bejdspladser bliver ved med at være placeret i Europa. Dansk Metal mener,

at den digitale omstilling på længere sigt bør være lige så ambitiøs som den

grønne omstilling. Efter godkendelsen af genopretningsplanerne bør EU der-

for sætte behovet for yderligere digital omstilling som afgørende prioritet i

den resterende del af Europa-Kommissionens mandatperiode.

Dansk Metal bemærker, at EU’s medlemslande

bærer et stort ansvar for at

investere i både den grønne og den digitale omstilling, men at klare fælles-

målsætningerne på europæisk plan, som for eksempel EU’s mål for reduktion

af drivhusgasser, kan være et godt redskab at tage i anvendelse. Derfor fore-

slår Dansk Metal, at EU vedtager målsætninger for digitaliseringen af Eu-

ropa. Konkret bør EU sætte klare mål for, hvor stor en andel af europæiske

virksomheder der i høj grad skal være digitaliserede, samt hvor mange robot-

ter der i alt skal stå i europæiske virksomheder frem mod 2030. Yderligere

bør der også vedtages et særskilt mål for, hvor stor en andel af verdens robot-

ter der skal stå i Europa.

Dansk Metal bemærker, at ambitiøse mål for den grønne og digitale omstil-

ling kræver store investeringer. Dansk Metal foreslår på længere sigt at øge

målet om, at medlemslandene skal investere 3 procent af BNP i forskning og

udvikling til 4 procent.

Danske Maritime

bemærker, at der for at fastholde denne europæiske mari-

time førerposition position er behov for ekstra midler til flådeopgradering og

udvikling af nye maritime teknologier og løsninger. Danske Maritime ser i

den forbindelse også gerne, at der iværksættes et større fælleseuropæisk in-

dustripolitisk projekt IPCEI med fokus på udvikling af det første oceangå-

ende CO2-neutrale skib. Lanceringen af et sådant projekt kræver inddragelse

af mange forskellige partnere

–

også fra andre EU-lande

–

med ekspertise

inden for ikke kun skibsbygning, maritim teknologi og shipping, men også

inden for udvikling af fx den nødvendige transport- og energiinfrastruktur.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke konkrete oplysninger om andre

landes holdninger til selve meddelelsen eller de enkelte målsætninger og ind-

satsområder.

Der forventes dog overordnet opbakning blandt medlemslandene til medde-

lelsen og dens indhold, idet den følger op på opfordringer fra Det Europæiske

Råd og Konkurrenceevnerådet. Samtidig er det forventningen, at der vil være

modsatrettede holdninger til, hvordan omstillingen til en mere bæredygtig,

digital og modstandsdygtig industri bedst opnås. På den ene side står de klas-

sisk industritunge medlemsstater, der ventes at lægge vægt på behovet for

øget brug af en række industripolitiske værktøjer, herunder navnlig IPCEI-

statsstøtteinstrumentet, samt en bredere forståelse af, hvad der udgør strate-

giske afhængigheder, som bør adresseres. Heroverfor ventes særligt mindre

medlemsstater at argumentere for en styrkelse af det indre marked gennem

fremme af de generelle erhvervsvilkår til fordel for øget brug af industripoli-

tiske værktøjer samt ved at adressere at strategiske afhængigheder ikke må

lede til protektionisme.

10.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser den opdaterede industristrategi velkommen og støtter

generelt indholdet, herunder i særdeleshed Kommissionens fokus på at

fastholde den grønne og digitale omstilling som centrale for den europæi-

ske erhvervspolitik. Regeringen støtter, at opdateringen ikke erstatter in-

dustristrategien fra marts 2020, og lægger generelt vægt på en fortsat og

rettidig implementering heraf.

Regeringen mener, at erhvervs- og industripolitikken skal bygges op om-

kring en flerhed af instrumenter, hvor der både kan satses strategisk på ud-

valgte områder indsatsen hviler på et fair og konkurrencepræget indre mar-

ked, der tilskynder til innovation og konkurrencedygtige virksomheder,

idet regeringen finder, at et effektivt indre marked i Europa er det primære

redskab til at sikre danske jobs, vækst og konkurrenceevne.

Regeringen er enig i, at krisen understregede vigtigheden i at styrke det

indre markeds modstandsdygtighed. I den henseende er regeringen positiv

over for Kommissionens intention om at foreslå et nødinstrument for det

indre marked, og lægger vægt på, at det skal skabe øget sammenhæng på

tværs af eksisterende instrumenter og komplementere disse i forhold til de

særlige behov, der findes i en nødsituation.

Regeringen lægger vægt på, at Single Market Enforcement Task Force

(SMET) både adresserer barrierer relateret til COVID-19 og arbejder for at

videreudvikle det indre marked. Regeringen ser frem til, at Kommissionen

i samarbejde med medlemslandene vil udarbejde en fælles digital formular

til brug for erklæringer for udstationerede medarbejdere, og lægger vægt

på, at denne løsning letter administrative byrder forbundet med udstatione-

ring af ansatte.

Regeringen støtter Kommissionens fokus på at styrke markedsovervågnin-

gen på det indre marked, og arbejder for kompatibilitet med eksiste-

rende digitale løsninger i Danmark samt understøttelse af en effektiv ad-

ministration.

Regeringen er enig i, at der kan være behov for målrettede indsatser, der

fremmer udviklingen af strategisk vigtige teknologier og sektorer i Europa,

navnlig i forhold til at håndtere kritiske afhængigheder af tredjelande og

bane vejen for den grønne og digitale omstilling og forbedret europæisk

konkurrencedygtighed globalt. Samtidig lægger regeringen vægt på, at ind-

satserne ikke går på kompromis med principperne om åbenhed, transparens

og lige konkurrencevilkår på globalt plan såvel som i det indre marked,

men bygger ovenpå.

Regeringen lægger vægt på, at udvælgelsen af områder til målrettede ind-

satser sker på baggrund af en grundig og transparent analyse baseret på

klare kriterier og inkluderende processer. I det henseende hilser regeringen

Kommissionens analyse af strategiske afhængigheder velkommen og ser

positivt på Kommissionens observatorium for kritiske teknologier i lyset

af de sårbarheder og sikkerhedsudfordringer, som COVID-19 krisen har

afsløret. Regeringen lægger vægt på, at et europæisk fokus på at adressere

kritiske afhængigheder og sikre større forsyningssikkerhed ikke må lede til

protektionisme, og at udfordringer adresseres med evidensbaserede, pro-

portionale og målrettede tiltag. I den forbindelse arbejder regeringen for,

at større modstandsdygtighed sikres gennem en styrkelse og diversificering

af globale forsynings- og værdikæder og ikke en afvikling heraf.

Regeringen noterer Kommissionens intention om at udarbejde såkaldte

omstillingsplaner for udvalgte økosystemer, og lægger vægt på, at EU’s

høje klimaambitioner fastholdes i planerne.

Regeringen lægger generelt vægt på, at målrettede indsatser fokuserer på

at sikre tidssvarende og attraktive rammevilkår inden for det pågældende

område. I den forbindelse lægger regeringen stor vægt på, at statsstøtte kun

er ét blandt flere instrumenter, idet regeringen finder, at brugen af stats-

støtte fortsat bør begrænses til at afhjælpe markedsfejl eller store sam-

fundsmæssige udfordringer, der ikke ellers kan afhjælpes, såsom den

grønne omstilling. Således lægger regeringen vægt på, at indsatserne ikke

fører til en statsstøttedrevet konkurrencepolitik til skade for konkurrence-

dygtige industrier og ikke mindst den fair og lige konkurrence i det indre

marked. Hertil lægger regeringen stor vægt på, at der i de enkelte initiati-

ver, herunder ifm. etableringen af industrialliancer og anvendelsen af

IPCEI-instrumentet, sikres forudsigelige og transparente processer samt

åbenhed for

alle interesserede medlemslande, og at SMV’ers muligheder

for at indgå fremmes.

I forlængelse heraf lægger regeringen vægt på, at industrialliancer fokuse-

rer på at styrke det udvalgte områdes rammevilkår i fuld overensstemmelse

med konkurrencereglerne. Med udgangspunkt heri ser regeringen positivt

på de to nedsatte alliancer for henholdsvis processorer og halvledere og

industrielle data, edge og cloud, idet regeringen finder det positivt, at in-

dustrialliancer bidrager til at understøtte den grønne og digitale omstilling.

Regeringen er positiv over for Kommissionens intention om at give Indu-

striforummet en central rolle i udformningen af meddelelsens initiativer,

herunder udviklingen af omstillingsplanerne og analyserne af strategiske af-

hængigheder. Regeringen lægger vægt på, at der skabes klare rammer for

forummets arbejde baseret på åbne og inkluderende processer.

Regeringen hilser Kommissionens plan om en strategi for standardisering

velkommen. Regeringen ser positivt på hensigten om at nedsætte en task

force med standardiseringsorganisationerne for at afklare roller og ansvar

i standardiseringssystemet og afhjælpe forsinkelser. Regeringen lægger

vægt på, at Ny Metode/NLF fortsat bør være grundstenen i systemet for

harmoniserede standarder, og at der skal være tilstrækkelig fleksibilitet til,

at det offentlig-private samarbejde fungerer for alle parter. Hertil ser rege-

ringen frem til Kommissionens analyse af potentialerne i harmoniserede

standarder for udvalgte tjenesteydelser.

Regeringen arbejder for, at revisioner af konkurrence- og statsstøttereg-

lerne fokuserer på en tilpasning og opdatering af reglerne, så udviklingen

af nye teknologier afspejles og kan håndteres. Hertil lægger regeringen

vægt på, at revision ikke fører til generelle lempelser i konkurrence- eller

statsstøttereglerne. Det er en prioritet for regeringen, at EU’s konkurrence-

regler håndhæves effektivt, så markederne reguleres hensigtsmæssigt. Re-

geringen støtter de midlertidige rammebestemmelser for statsstøtte, og

lægger samtidig vægt på behovet for udfasning, så snart situationen tillader

det, med henblik på at vende tilbage til normaltilstanden. Regeringen læg-

ger dog vægt på, at der er visse områder, hvor der er behov for yderligere

fleksibilitet, særligt ift. udækkede faste omkostninger.

Derudover anerkender regeringen, at europæiske virksomheder nogle

gange udfordres af unfair konkurrence fra udenlandsk subsidierede kon-

kurrenter og af manglende respekt for de globale spilleregler. Derfor støtter

regeringen generelt Kommissionens forslag om nye instrumenter til hånd-

tering af udenlandske subsidiers konkurrenceforvridning på det indre mar-

ked.

Regeringen støtter, at man på baggrund af solide og relevante data moni-

torerer udviklingen i økonomien, idet det kan bidrage til at fremme rele-

vante og evidensbaserede initiativer. Regeringen lægger samtidig vægt på,

at øget monitorering ikke må føre til politisk fastsatte mål for, hvordan in-

dustrien skal se ud fsva. størrelsen på forskellige sektorer, da ændringer

heri kan være affødt af en naturlig udvikling i økonomien fx til digitale og

servicebaserede løsninger.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.