kom (2020) 0096 (forslag) - RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om evalueringen af anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 466/2014/EU af 16. april 2014 om en EU-garanti til Den Europæiske Investeringsbank mod tab i forbindelse med finansieringstransaktioner til støtte for investeringsprojekter uden for Unionen

Europaudvalget 2020
KOM (2020) 0096
Offentligt

EUROPA-

KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 12.3.2020

COM(2020) 96 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

om evalueringen af anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr.

466/2014/EU af 16. april 2014 om en EU-garanti til Den Europæiske Investeringsbank

mod tab i forbindelse med finansieringstransaktioner til støtte for investeringsprojekter

uden for Unionen

kom (2020) 0096 (forslag) - RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om evalueringen af anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 466/2014/EU af 16. april 2014 om en EU-garanti til Den Europæiske Investeringsbank mod tab i forbindelse med finansieringstransaktioner til støtte for investeringsprojekter uden for Unionen

NDLEDNING

Denne rapport sammenfatter Kommissionens evaluering af gennemførelsen i 2014-18 af EU's

budgetgaranti til Den Europæiske Investeringsbank ("EIB") mod tab i forbindelse med EIB's

finansieringstransaktioner til støtte for investeringsprojekter uden for Unionen. Den

fuldstændige evaluering blev offentliggjort i et arbejdsdokument fra Kommissionens

tjenestegrene i september 2019

EU's budgetgaranti som formuleret i flere på hinanden følgende afgørelser fra Europa-

Parlamentet og Rådet benævnes sædvanligvis EIB's eksterne lånemandat ("ELM")

Kommissionens evaluering er en efterfølgende evaluering og dækker perioden fra midten af

2014 til udgangen af 2018, som er det sidste år, der foreligger fuldstændige data for. Som

Europa-Parlamentet og Rådet har anmodet om, har evalueringen til formål at give input til en

eventuel ny afgørelse om EU-garantiens dækning af EIB-finansieringstransaktioner efter

2020

Evalueringen skal navnlig bidrage til udformningen af fremtidige EU-budgetgarantier inden

for rammerne af instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt

samarbejde ("NDICI"), som Kommissionen foreslog i juni 2018. Trepartsmøderne om

lovgivningsforslaget er for nylig gået i gang

. Evalueringen repræsenterer et af

Kommissionens input til arbejdet i Vismandsgruppen på Højt Plan vedrørende den

Europæiske Finansielle Udviklingsstruktur

Fra 2021 forventes det eksterne lånemandat at blive erstattet af et bredere instrument, Den

Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling Plus ("EFSD+"), der stiller EU-budgetgarantier

til rådighed for EIB samt for andre internationale finansielle institutioner ("IFI'er") eller

udviklingsfinansieringsinstitutioner ("DFI'er") i forbindelse med en "åben finansiel

arkitektur"

Evalueringen undersøgte virkningsfuldheden, effektiviteten, relevansen, sammenhængen og

den europæiske merværdi af den budgetgaranti, der ligger til grund for det nuværende ELM, i

forhold til de forventninger, som Europa-Parlamentet og Rådet oprindeligt gav udtryk for i

ELM-afgørelsen.

SWD(2019) 333 final.

Retsgrundlaget er afgørelse nr. 466/2014/EU ("ELM-afgørelsen"), som ændret ved afgørelse (EU) 2018/412

efter en midtvejsevaluering. Garantien stilles i form af en garantiaftale mellem Kommissionen og EIB, hvoraf

den seneste blev indgået den 3. oktober 2018.

Artikel 20 i ELM-afgørelsen.

COM(2018) 460 final.

"The future of the European financial architecture for development: An independent report by the High-Level

Group of Wise Persons on the European financial architecture for development" (Fremtiden for den

europæiske finansielle udviklingsstruktur: en uafhængig rapport fra Vismandsgruppen på Højt Plan

vedrørende

Den

Europæiske

Finansielle

Udviklingsstruktur),

oktober

2019,

https://www.consilium.europa.eu//media/40967/efad-report_final.pdf.

Se også Kommissionens meddelelse "På vej mod en mere effektiv finansiel arkitektur for investeringer uden

for Den Europæiske Union" (COM(2018) 644 final).

Det eksterne lånemandat til Den Europæiske Investeringsbank har været en del af Det

Europæiske Økonomiske Fællesskabs og siden Den Europæiske Unions udenrigspolitik siden

1977. Begrundelsen for EU's budgetgaranti er, at den øger EIB's risikokapacitet ved i

betydelig grad at begrænse EIB's risikoeksponering til en profil, der er i overensstemmelse

med de regler, der er fastlagt af EIB's styrelsesorganer. Med andre ord hjælper EU-garantien

EIB med at foretage investeringer i mere risikobetonede miljøer uden for EU på grundlag af

EIB's eksisterende kapital og reserver, samtidig med at den hjælper EIB med at fastholde sin

AAA-kreditvurdering.

EU-garantien er traditionelt blevet stillet til rådighed for EIB i en periode, der falder sammen

med EU's flerårige finansielle ramme. Det eksterne lånemandats løbetid på syv år har været

hensigtsmæssigt, fordi den har givet EIB mulighed for at udvikle den menneskelige og

materielle kapacitet, der er nødvendig for at foretage investeringer uden for EU, som normalt

tager mere end et år at forberede. Til gengæld for den forudsigelige og risikoreducerende

virkning, som EU-garantien giver, forventes de finansieringstransaktioner, der gennemføres

under ELM, at opfylde målene og de betingelser, der er fastsat af Europa-Parlamentet og

Rådet.

Omfanget af den EU-garanti, der ligger til grund for ELM, varierer alt efter

finansieringstransaktionens art: EIB's finansieringstransaktioner med offentlige modparter

(typisk til udvikling af infrastruktur) er dækket af en totalgaranti, der dækker både

operationelle og politiske risici.

EIB's lån til banker eller selskaber, der er dækket af en statsgaranti

og finansiering under lånemandatet for den private sektor, EIB's resiliensinitiativ, som blev oprettet

efter midtvejsevalueringen af ELM i 2018, er også dækket af totalgarantien.

Totalgarantien giver

EIB mulighed for at give afkald på den risikopræmie, den ellers skulle medtage i sin

rentesats

. Det betyder, at partnerlandene eller deres institutioner/virksomheder har været i

stand til at låne af EIB med betydeligt lavere omkostninger.

Derimod er EIB's aktiviteter i den private sektor uden en statsgaranti kun dækket af en

politisk risikogaranti fra EU, som dækker visse situationer, der er nærmere defineret i

garantiaftalen med EIB: manglende betaling som følge af manglende overførsel af valuta,

ekspropriation, krig eller civile uroligheder eller manglende adgang til domstolsprøvelse ved

kontraktbrud. Den politiske risikogaranti, som EU stiller, medfører ikke nogen reduktion af

EIB's rentesats. Priserne for EIB's lån er dog fortsat attraktive for kunderne på grund af EIB's

lave låneomkostninger på de finansielle markeder.

EU-garantien dækker de første 65 % af EIB's udestående eksponering under ELM-

finansieringstransaktioner på porteføljeniveau. Det betyder, at når en låntager misligholder et

EIB-lån, og EIB trækker på EU-garantien for at kompensere for det manglende afdrag, er EU

forpligtet til fuldt ud dække alle træk på garantien op til loftet på 65 % af den garanterede

Som undtagelse fra ovenstående regler er projekter i den private sektor, der er omfattet af lånemandatet for

den private sektor, EIB's resiliensinitiativ, som blev oprettet efter midtvejsevalueringen af ELM i 2018,

dækket af EU' totalgaranti. Risikopræmien ophæves dog ikke, men overføres af EIB til EU under

hensyntagen til EU's risiko.

portefølje. EIB betaler ikke gebyrer til EU for budgetgarantien, og EIB modtager ikke direkte

vederlag fra EU for gennemførelsen af mandatet. EIB's administrative omkostninger i

forbindelse med ELM dækkes af tillægget på EIB's rente i overensstemmelse med dens

standardpolitik for prisfastsættelse på lån.

ELM er et af de instrumenter, som EU anvender til at gennemføre EU's udenrigspolitiske

prioriteter. ELM-afgørelsen henviser til "Unionens generelle interesser" og til principperne for

Unionens optræden udadtil som defineret i traktaten. Den præciserer også, at "[i]

udviklingslandene [...] skal EIB's finansieringstransaktioner bidrage til Unionens

målsætninger med hensyn til politikken for udviklingssamarbejde, [...] navnlig med henblik

på fattigdomsbekæmpelse gennem inklusiv vækst og bæredygtig økonomisk, miljømæssig og

social udvikling". Den nuværende ELM-afgørelse indeholder flere målsætninger, der skal

støttes af EU's budgetgaranti, nemlig udvikling af den lokale private sektor og udvikling af

sociale og økonomiske infrastrukturer, som begge kan gå hånd i hånd med fremme af

målsætningerne om modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer, regional integration

eller langsigtet økonomisk modstandsdygtighed.

E VIGTIGSTE RESULTATER AF EVALUERINGEN

Kommissionens evaluering er begrænset af, at gennemførelsen af investeringstransaktioner

under ELM tager flere år, især med hensyn til infrastrukturprojekter. Der foreligger derfor kun

begrænsede oplysninger om de faktiske resultater og virkningerne af de finansierede

transaktioner. EIB's rammer for resultatmåling afhænger i øjeblikket i høj grad af forudgående

skøn, og data om de opnåede resultater kommer først langt senere. Kommissionen arbejdede

derfor i sin evaluering primært med tilgængelige data om de finansieringsbeløb, der er aftalt

og udbetalt, og resultaterne af en ekstern undersøgelse afsluttet medio 2018

samt

bemærkninger fra forskellige interessenter.

I overensstemmelse med ELM-afgørelsen er 64 lande uden for EU i øjeblikket berettiget til

EIB-finansieringstransaktioner under EU's budgetgaranti. EIB har indgået rammeaftaler med

–

og kan således i øjeblikket gennemføre finansieringstransaktioner i

–

57 af disse lande. I den

undersøgte periode undertegnede EIB finansieringstransaktioner under ELM i 38 lande og

under sine egenrisikofaciliteter

i yderligere seks lande. ELM giver EIB mulighed for at

gennemføre finansieringstransaktioner i mere risikobetonede lande, end den ellers kunne med

sine egenrisikofaciliteter

Ecorys og CEPS, 2018, "Final Report for the Evaluation of the application of the 2014-2020 External

Lending Mandate" (endelig rapport om evaluering af anvendelsen af det eksterne lånemandat for 2014-2020),

offentliggjort sammen med Kommissionens evaluering.

EIB har i øjeblikket fire egenrisikofaciliteter i ELM-regionerne, nemlig førtiltrædelsesfaciliteten (PAF),

naboskabsfinansieringsfaciliteten (NFF), klimaindsats- og miljøfaciliteten (CAEF) og faciliteten for

strategiske projekter (SPF). De to sidstnævnte faciliteter dækker også landene i Afrika, Vestindien og

Stillehavet og EU-medlemsstaternes oversøiske lande og territorier.

Ved Kommissionens delegerede afgørelse (EU) 2018/1102 af 6. juni 2018 blev Iran føjet til listen over lande,

der er berettiget til finansiering under ELM, men der er ikke indgået en rammeaftale på nuværende tidspunkt.

Det samlede loft for EU's budgetgaranti for EIB's eksterne transaktioner i 2014-20 er på

32,3 mia. EUR. Ved udgangen af 2018 beløb de kumulative nettoundertegnelser for EIB-

finansieringstransaktioner under ELM for 2014-20 sig til 17,6 mia. EUR, dvs. ca. 54 % af det

samlede garantiloft som revideret i forbindelse med midtvejsevalueringen. Til sammenligning

(dog kun tilnærmelsesvis som følge af et andet markedsmiljø og en anden geopolitisk og

lovgivningsmæssig kontekst) lå udnyttelsesgraden på 66 % ved udgangen af 2011, dvs. på et

tilsvarende tidspunkt i det tidligere eksterne mandat. I perioden 2014-18 blev der finansieret

189 transaktioner under ELM med en gennemsnitlig størrelse på ca. 90 mio. EUR.

EIB's relativt begrænsede udnyttelse af garantilofterne for ELM for 2014-20 kan delvis

tilskrives udviklingen i Tyrkiet siden 2016 og krigen i det østlige Ukraine siden 2014

Desuden er de garantilofter, der gælder i henhold til den nuværende ELM-afgørelse for EU's

naboskabslande (det østlige og sydlige naboskab), i alt 6 mia. EUR højere end lofterne for det

foregående mandat, samtidig med at absorptionsevnen er blevet reduceret af krigen i Syrien

og den politiske ustabilitet i flere andre lande. Tilsammen forklarer disse eksterne faktorer i

vid udstrækning, hvorfor EIB anvendte de disponible garantilofter ved udgangen af 2018 i

mindre grad end på samme tidspunkt i det foregående eksterne mandat.

En anden relevant kvantitativ indikation af EU-garantiens

virkningsfuldhed

kan fås ved en

analyse af udbetalingssatserne under ELM, dvs. forholdet mellem den finansiering, der faktisk

udbetales af EIB, og de beløb, der er indgået i EIB's finansieringskontrakter med sine

modparter (med fradrag af de beløb, der efterfølgende blev annulleret). Ligesom analysen af

garantiudnyttelsesgraderne skal der ved analysen af udbetalingerne tages hensyn til de

tidsmæssige forskelle i markedsforholdene og de geopolitiske og lovgivningsmæssige

rammer.

EIB udbetalte 5,8 mia. EUR under ELM 2014-20 ved udgangen af 2018, svarende til 33 % af

nettoundertegnelserne, mens EIB ved udgangen af 2011 havde udbetalt 8,5 mia. EUR eller

44 % af de nettobeløb, der blev undertegnet under det eksterne mandat for 2007-13.

Det langsommere udbetalingstempo under ELM 2014-20 i forhold til det tidligere mandat

synes hovedsagelig at kunne tilskrives eksterne faktorer, såsom svage lovgivningsmæssige

rammer, fragmenteret lovgivning, ustabilitet i den offentlige sektor, lav institutionel kapacitet,

personaleudskiftning og langsomme og ineffektive procedurer i modtagerlandene. Statslige og

kommunale lån er særligt sårbare over for sådanne faktorer, da en række betingelser skal være

opfyldt forud for udbetalingen af infrastrukturlån, f.eks. med hensyn til teknisk forberedelse

og indkøb. Desuden kræver statens låntagning fra EIB i mange lande parlamentets

ratificering, hvilket forlænger tidsplanen for projektgennemførelsen

EIB har suspenderet undertegnelsen af nye finansieringstransaktioner i Rusland efter anmodning fra Det

Europæiske Råd den 16. juli 2014 i lyset af den ulovlige annektering af Krim og den militære konflikt i det

østlige Ukraine.

I nogle af naboskabslandene er gennemførelseskapaciteten faldet noget i 2014-18 i forhold til den foregående

mandatperiode. Desuden blev store beløb fra EIB til Ukraine undertegnet i løbet af en relativt kort periode i

2014-16. Hertil kommer, at de lavere udbetalingssatser i Latinamerika under ELM 2014-20 kan forklares ved

For så vidt angår faktorer, der ligger internt i ELM's udformning eller EIB's gennemførelse, er

store undertegnelsesvolumener lettere at kommunikere om og får typisk mere opmærksomhed

end udbetalinger. Der er også drøftelser i gang inden for EIB's styrelsesorganer om

hensigtsmæssigheden af incitamentsordningen inden for EIB, herunder for så vidt angår

aflønning af personale og det relative fokus på omfanget af forpligtelser i modsætning til

udbetalinger og kvalitative aspekter.

Størstedelen af ELM-transaktionerne omfatter lån til den offentlige sektor til

infrastrukturudvikling. Fra slutningen af 2018 tegnede disse transaktioner sig for næsten

11 mia. EUR i undertegnede transaktioner. Transaktioner til finansiering af udvikling af den

private sektor, som er dækket af totalgarantien, udgjorde ca. en fjerdedel af undertegnelser

under ELM i 2014-18. Endelig udgjorde transaktioner under den politiske risikogaranti op til

en tiendedel af de undertegnede ELM-volumener. Sidstnævnte transaktioner yder finansiering

til kommercielle banker eller virksomheder og har relativt hurtige udbetalingssatser.

Takket være EU-garantien har modtagerne lavere omkostninger i forbindelse med EIB-

finansiering, der ydes i længere perioder. Dette er til stor gavn for investeringer i den

offentlige sektor, men giver anledning til bekymring med hensyn til, om banker og

virksomheder, der modtager finansiering andre steder på mindre gunstige vilkår, stilles

dårligere. I ELM-afgørelsen fastsættes det, at finansieringstransaktioner under ELM skal have

"en merværdi på grundlag af EIB's egen vurdering", men der er ikke noget udtrykkeligt krav

additionalitet

ved at hindre erstatning af potentiel støtte og potentielle investeringer fra

andre offentlige eller private kilder. Sidstnævnte krav vil finde anvendelse på EIB-

finansieringstransaktioner, der er dækket af EU's budgetgaranti efter 2020

I de ajourførte regionale tekniske operationelle retningslinjer for ELM, som Kommissionen

udsendte i april 2019, hedder det, at for så vidt muligt at undgå den risiko for

markedsforvridning, der potentielt kan følge af EIB's interventioner, der er dækket af EU's

budgetgaranti, bør merværdien af EIB's intervention nøje overvejes af EIB. Det angives

endvidere, at dette er særligt vigtigt, når man undersøger mulige transaktioner i sektorer og

lande, hvor der er stor konkurrence, og/eller hvor der gælder markedsvilkår eller tæt på

markedsvilkår

. Risikoen for markedsforvridning kunne især modvirkes ved at gøre større

brug af muligheden for at opjustere EIB's rentesatser, når det er relevant i forhold til

markedsvilkårene.

I geografisk henseende varierer gennemførelsen af ELM ved udgangen af 2018 i forhold til

region:

et nyt skift til infrastrukturinvesteringer i den offentlige sektor til støtte for klimaindsatsen, som har tendens

til at blive udbetalt langsommere end lån til udvikling i den private sektor.

Artikel 209, stk. 2, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli

2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr.

1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr.

1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af

forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).

C(2019) 2747 final, s. 14, 24, 35 og 38.



I førtiltrædelseslandene havde EIB anvendt omkring 41 % af garantiloftet for denne

region ved udgangen af 2018. EU-garantien har været absolut nødvendig for, at EIB har

kunnet finansiere transaktioner på Vestbalkan. EIB's aktiviteter i Tyrkiet er imidlertid

blevet reduceret efter 2016.

I de sydlige naboskabslande havde EIB anvendt ca. halvdelen af garantiloftet ved

udgangen af 2018. Den har ofte anvendt

totalgarantien,

også for transaktioner i den

private sektor (dækket af en statsgaranti), som ellers kun ville være dækket af en politisk

risikogaranti. Gennemførelsen af offentlige infrastrukturprojekter i denne region har ofte

været forsinket.

I de østlige naboskabslande har EIB næsten udelukkende anvendt ELM til at dække sine

finansieringstransaktioner, idet der næsten ikke er foretaget nogen udlån på egen risiko.

Den har anvendt det meste af det regionale garantiloft (78 %), navnlig til at støtte Ukraine

i forbindelse med Ruslands ulovlige annektering af Krimhalvøen i 2014 og aktuelle

destabiliserende adfærd. Gennemførelsen af mange ELM-transaktioner er imidlertid

endnu ikke påbegyndt, og udbetalingsraten er fortsat meget lav (23 % af

nettoundertegnelserne ved udgangen af 2018).

ELM-gennemførelsen er længst fremme i Latinamerika og Sydafrika, som dog kun tegner

sig for en tiendedel af loftet for EU's budgetgaranti. For Asien og Centralasien er

udnyttelsesgraden for EU-garantien høj, men gennemførelsen med hensyn til

udbetalingsniveauer er ret lav.



ELM overstiger de mål, som EU's lovgivere har fastsat for at støtte afbødning af og tilpasning

til klimaforandringer. Den klimarelaterede finansiering, der blev undertegnet under det

eksterne ELM i 2014-18, udgør 34 % af de samlede finansieringsvolumener, der er

undertegnet, hvilket er over målet på 25 %.

EU-garantiens

effektivitet

merværdi

svarer til lovgivernes forventninger. Sammenlignet

med de budgetbeløb, der er afsat i garantifonden, ydes der ca. 11 gange mere EIB-finansiering

til modtagerne på et givet tidspunkt, og der rejses mere end 20 gange så meget som den

samlede investering

. Hidtil har der ikke været nogen træk på EU's budgetgaranti for

transaktioner under ELM 2014-20. Som beskrevet i Kommissionens årlige rapporter har EIB

trukket på EU-garantien i forbindelse med en række transaktioner i Syrien siden 2012 samt én

transaktion i Tunesien (Aeroport Enfidha). Alle disse transaktioner hører under de tidligere

eksterne mandater, og der gøres nu en indsats for at inddrive de misligholdte beløb. Beløb fra

Garantifonden for Aktioner i forhold til Tredjeland i de foregående årtier er blevet inddrevet.

ELM giver EIB incitament til at foretage forholdsvis store udlån på sin egen balance op til

dens samfinansieringsgrænse på 50 % pr. projekt, eftersom den EU-garanti, der ligger til

grund for ELM, kun dækker EIB og ikke andre medinvestorer. Der blev indført en anden EU-

interventionsmodel i 2017 gennem en garanti under Den Europæiske Fond for Bæredygtig

Udvikling (EFSD), hvor EU-garantien kan være i form af en såkaldt "first loss piece-" eller

"second loss piece"-dækning, som ikke kun beskytter den finansielle institution, men også

Tilførselssatsen sættes til 9 % af de udestående beløb under garantien, EIB's finansiering dækker normalt op

til 50 % af projektets samlede investeringsomkostninger.

(eller hovedsagelig) andre medinvestorer. EFSD-modellen kræver en meget højere

tilførselssats (i øjeblikket 50 %) på grund af den forventede højere finansielle risiko ved EU's

intervention, der også klart er rettet mod de mindst udviklede lande, men den kan være mere

egnet til finansiering af transaktioner, hvor tiltrækning af investeringer i den private sektor er

et vigtigt mål, som også er knyttet til princippet om vederlag under EFSD-garantien.

ELM spiller en

relevant

rolle med hensyn til at støtte EU's udenrigspolitiske mål.

Størstedelen af ELM-garantien er imidlertid i øjeblikket afsat til støtte for transaktioner i

højere middelindkomstlande, og kun få transaktioner er blevet finansieret af EIB i de mindst

udviklede lande. Dette kan opfattes som et problem med hensyn til ELM's relevans i forhold

til EU's politik for udviklingssamarbejde, som skal tages i betragtning i udformningen af

fremtidige EU-garantier, samtidig med at der tages hensyn til begrænsninger med hensyn til

gældsbæredygtighed.

Sammenhængen

og tilpasningen af ELM-transaktioner i forhold til EU's politik og

medlemsstaternes interventioner kunne forbedres, bl.a. ved at sikre en stærkere politisk

styring fra EU's side og øget udveksling af oplysninger mellem EIB og Kommissionens

tjenestegrene gennem hele projektforløbet. Kommissionen afgiver udtalelser om påtænkte

EIB-finansieringstransaktioner i henhold til en procedure, der er fastsat i artikel 19 i EIB's

vedtægter. En positiv udtalelse fra Kommissionen indebærer, at den planlagte transaktion kan

medtages under ELM og dækkes af EU-garantien. Høringen gennemføres dog på et relativt

tidligt tidspunkt, og de oplysninger, der udveksles i forbindelse med artikel 19-processen, er

ofte utilstrækkelige.

Gennem flere års dialog er der etableret ikke-bindende ordninger mellem EIB og

Kommissionens tjenestegrene for bl.a. at forbedre den forudgående koordinering af de

potentielle finansieringstransaktioner, som EIB har identificeret. I november 2018

undertegnede EIB og Kommissionens Generaldirektorat for Naboskabspolitik og

Udvidelsesforhandlinger (GD NEAR) et fælles notat, der gav udtryk for en gensidig

forpligtelse til at styrke udvekslingen af oplysninger om potentielle EIB-transaktioner under

ELM. Desuden giver Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten i stigende grad tidligt feedback

om vejledende oversigter over nyligt identificerede potentielle transaktioner, som EIB

forelægger Kommissionen kvartalsvis.

Klager fra interessenter vedrørende ELM udgør 45 % af alle klager, der blev registreret under

EIB's klagemekanisme i perioden 2014-18. Dette viser, at transaktioner i ELM-lande udgør en

betydelig omdømmemæssig risiko for EIB i forhold til den andel på under 10 % af EIB's

samlede forretningsvolumen, som de udgør, selv om EIB finder mange af disse klager

grundløse. Et vigtigt systemisk forslag, der udspringer af kritik fra civilsamfundet om

individuelle ELM-transaktioner, er at udvide og styrke bestemmelserne i EIB's

finansieringskontrakter, der gør det muligt at suspendere udbetalinger i tilfælde af brud på

menneskerettighederne og miljømæssige og sociale standarder i gennemførelsesfasen.

Udveksling af oplysninger mellem EIB og Kommissionen om anvendelsen af sådanne

bestemmelser kan også forbedres.

ONKLUSIONER OG ANBEFALINGER

For at maksimere additionaliteten af EU's budgetgarantier i henhold til NDICI-forordningen

efter 2020 kan der drages flere erfaringer fra ELM 2014-20:



I forbindelse med politikudformning er det nyttigt at skelne klarere mellem den

ønskede virkning af EU-garantien på den økonomiske fordel, der overføres til

modtagerne i) i den offentlige sektor og ii) i den private sektor. Selv om der kan være

politiske grunde til at minimere omkostningerne til finansiering af transaktioner med

visse typer modparter i den offentlige sektor, er dette ikke nødvendigvis tilfældet for

finansiering i den private sektor.

Det er nødvendigt at være konsekvent opmærksom på at mindske risikoen for

markedsforvridning, og der kan udformes en mere eksplicit politik for anvendelse af

vigtige afbødende foranstaltninger som f.eks. opjustering af rentesatser for at afspejle

de lokale markedsvilkår i finansieringen i den private sektor.

Begrundelsen for at anvende totalgarantier i finansieringen af udviklingen af den

private sektor bør undersøges nøje.

Der kunne tilskyndes til yderligere finansiering i lokal valuta.



Mere generelt har evalueringen identificeret følgende centrale anbefalinger til forbedringer i

gennemførelsen af ELM, som også er relevante for udformningen af EU's budgetgarantier for

perioden efter 2020 inden for rammerne af NDICI-forordningen:



At undersøge mulighederne for mere rettidig rapportering og evaluering af de opnåede

resultater og en mere omfattende analyse af de faktiske virkninger.

At EIB deler flere oplysninger med Kommissionen om effektiv anvendelse af

kontraktbestemmelser, der sætter EIB i stand til at suspendere udbetalingerne i tilfælde af

manglende overholdelse af miljø-, social-, menneskerettigheds-, skatte- og

gennemsigtighedsstandarder i projekterne.

At EIB, Kommissionens tjenestegrene og EU-Udenrigstjenesten arbejder bedre sammen

om at definere den optimale størrelse af planlagte investeringstransaktioner, der er

skræddersyet til modtagerlandene (også for at sikre gældsbæredygtighed), og hjælper

modtagerlandene til at gøre hurtigere brug af godkendt ELM-finansiering.

Hele tiden at fokusere på at minimere risikoen for markedsforvridning i forbindelse med

finansiering af virksomheder i den private sektor. Navnlig at overveje strengere

begrænsninger for anvendelsen af EU's totalgaranti, f.eks. ved at begrænse dens

anvendelsesområde til investeringer i den offentlige sektor og/eller kræve en passende

godtgørelse for EU-garantien. At sikre effektiv gennemførelse af de nyligt aftalte

"Enhanced

Blended Concessional Finance Principles for DFI Private Sector Operations"

(styrkede principper for blandet finansiering med lempeligere vilkår for DFI's aktiviteter

vedrørende den private sektor).

At styrke tilpasningen af ELM's transaktioner til EU's politikker gennem stærkere

politikstyring fra EU og tættere koordinering mellem EIB, Kommissionen og EU-



Udenrigstjenesten. Sidstnævnte omfatter tidlig koordinering, mere omfattende oplysninger

fra EIB i "artikel 19-høringer", før finansieringstransaktioner godkendes, og fælles

overvågning af projektgennemførelsen.



At tilpasse den geografiske dækning af mulige eksterne EU-investeringsvinduer efter

2020 og fordelingen af EU-garantien på de forskellige regioner på grundlag af EU's

udenrigspolitiske prioriteter efter 2020 og partnerlandenes behov.

At tilstræbe større synergier mellem EIB's styrker med hensyn til lave låneomkostninger

og andre finansielle institutioners styrker i form af tilstedeværelse i marken, sektorspecifik

ekspertise og udviklingseffekt.



Styrkerne og svaghederne ved det nuværende ELM er relevante for den bredere debat om den

europæiske finansielle udviklingsstruktur efter 2020. En omfattende finansiering til lave

omkostninger af investeringer i offentlig infrastruktur kan fortsat støttes gennem en EU-

budgetgaranti til denne specifikke type transaktioner, men med en stærkere politisk styring fra

EU-institutionerne. For finansiering i den private sektor kan en øget præference for at

tiltrække privat saminvestering give mulighed for en anderledes udformet garanti, der er

mindre fokuseret på finansiering direkte fra EIB (eller andre involverede IFI'er), og med

priser, der ligger tættere på markedsniveauet.