Europaudvalget 2020
KOM (2020) 0306
Offentligt
2243698_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 10.7.2020
COM(2020) 306 final
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET,
DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG
SOCIALE UDGALG OG REGIONSUDVALGET
EU's resultattavle for retlige anliggender for 2020
DA
DA
DA
 kom (2020) 0306 (forslag) - MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDGALG OG REGIONSUDVALGET EU's resultattavle for retlige anliggender for 2020
2243698_0002.png
1.
I
NDLEDNING
Effektive retssystemer er afgørende for gennemførelsen af EU-lovgivningen og opretholdelsen af
retsstatsprincippet og de værdier, som Unionen bygger på. De nationale domstole optræder som
EU-domstole, når de anvender EU-retten. Det er de nationale domstole, der i første omgang
sikrer, at rettigheder og forpligtelser ifølge EU-retten håndhæves effektivt (artikel 19 TEU).
Effektive retssystemer er også afgørende for den gensidige tillid, investeringsklimaet og
bæredygtig langsigtet vækst. Derfor er forbedringen af effektiviteten, kvaliteten og
uafhængigheden af de nationale retssystemer stadig en af prioriteterne for det europæiske
semester
—
EU's årlige cyklus for samordning af den økonomiske politik. I den årlige strategi for
bæredygtig vækst 2020, som fastlægger den økonomiske og beskæftigelsesmæssige politiske
strategi for EU og sætter bæredygtighed og social integration i centrum for EU's økonomiske
politik, gentages forbindelsen mellem effektive retssystemer og erhvervsklimaet i
medlemsstaterne. Velfungerende og fuldt uafhængige retssystemer kan have en positiv
indvirkning på investeringer og dermed bidrage til produktivitet og konkurrenceevne. De er også
vigtige for at sikre effektiv håndhævelse på tværs af grænserne af kontrakter og administrative
afgørelser og tvistbilæggelse, som er afgørende for, at det indre marked fungerer (
1
).
På denne baggrund fremlægger EU's resultattavle for retsområdet en årlig oversigt over
indikatorer med fokus på de væsentlige parametre for effektive retssystemer: effektivitet, kvalitet
og uafhængighed. I 2020-udgaven videreudvikles indikatorerne vedrørende alle tre elementer.
Den afspejler ikke konsekvenserne af covid-19-krisen, da dataene dækker årene 2012-2019, men
ikke 2020.
Den europæiske retsstatsmekanisme
—
Som bebudet i de politiske retningslinjer fra formand Ursula von der Leyen har Kommissionen
oprettet en omfattende europæisk retsstatsmekanisme for at udvide overvågningen af situationen i
medlemsstaterne. Retsstatsmekanismen vil fungere som et forebyggende redskab, som udvider
dialogen og styrker den fælles bevidsthed om retsstatsspørgsmål. Den er beskrevet i hovedtræk i
Kommissionens meddelelse fra 2019 "Styrkelse af retsstatsprincippet inden for Unionen
—
En
handlingsplan". Den nye mekanisme vil være baseret på en årsrapport om retsstatsprincippet, som
vil indeholde et sammendrag af den vigtigste udvikling
—
både den positive og den negative
—
i
alle medlemsstater. Rapporten vil blive baseret på en række forskellige kilder, herunder EU's
resultattavle for retsområdet.
1
Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale
Udvalg og Regionsudvalget
—
Påpegning og håndtering af hindringer for det indre marked (COM(2020) 93
final) og ledsagende dokument (SWD(2020) 54 final).
2
 kom (2020) 0306 (forslag) - MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDGALG OG REGIONSUDVALGET EU's resultattavle for retlige anliggender for 2020
2243698_0003.png
Hvad er EU's resultattavle for retsområdet?
EU's resultattavle for retsområdet er et sammenlignende informationsværktøj. Dens formål er at hjælpe
Unionen og medlemsstaterne med at forbedre effektiviteten af deres nationale retssystemer ved at
tilvejebringe objektive, pålidelige og sammenlignelige data om en række indikatorer, der er relevante for
vurderingen af retssystemernes effektivitet, kvalitet og uafhængighed i alle medlemsstater. Der opstilles
ikke en samlet rangordning, men der gives en oversigt over, hvordan alle retssystemerne fungerer, baseret
på indikatorer, som er af fælles interesse for alle medlemsstater.
Resultattavlen fremhæver ikke en bestemt type retssystem og behandler alle medlemsstater lige.
Effektivitet, kvalitet og uafhængighed er væsentlige parametre for et effektivt retssystem, uanset det
nationale retsvæsens opbygning eller den retstradition, som retsvæsenet er forankret i. Figurer vedrørende
disse tre parametre bør læses sammen, da alle tre elementer ofte hænger sammen (initiativer, der har til
formål at forbedre et af elementerne, påvirker ofte de øvrige).
Resultattavlen fokuserer hovedsagelig på civil- og handelsretlige sager anlagt som følge af en tvist samt
forvaltningsretlige sager med henblik på at bistå medlemsstaterne i deres bestræbelser på at skabe et mere
investerings-, erhvervs- og borgervenligt klima. Resultattavlen er et sammenlignende informationsværktøj,
der udvikles i dialog med medlemsstaterne og Europa-Parlamentet (
2
). Den har til formål at identificere de
væsentlige parametre for et effektivt retssystem og tilvejebringe relevante årlige data.
Hvad er metoderne i EU's resultattavle for retsområdet?
Resultattavlen benytter forskellige informationskilder. En stor del af de kvantitative oplysninger kommer
fra European Commission for the Efficiency of Justice (Den Europæiske Kommission for et Effektivt
Retsvæsen (CEPEJ)) under Europarådet, som Europa-Kommissionen har indgået en aftale med om
gennemførelse af en særlig årlig undersøgelse. Disse data dækker perioden 2012-2018 og er leveret af
medlemsstaterne i overensstemmelse med CEPEJ's metoder (
3
). Undersøgelsen indeholder også
detaljerede kommentarer og landespecifikke faktablade, som giver flere baggrundsoplysninger og skal
læses sammen med tallene (
4
).
Data om retssagernes varighed, som er indsamlet af CEPEJ, viser "gennemløbstiden", som er en beregnet
varighed af retssager (baseret på forholdet mellem verserende og afsluttede sager). Data om domstolenes
effektivitet, når EU-retten finder anvendelse på særlige områder, viser den gennemsnitlige varighed af
sager ud fra retssagernes faktiske varighed. Bemærk, at varigheden af retssager kan variere betydeligt
mellem områder inden for en medlemsstat, navnlig i byområder, hvor erhvervsaktiviteter kan medføre en
større sagsbyrde.
Andre datakilder, der dækker perioden fra 2010 til 2019 (
5
), omfatter: gruppen af kontaktpersoner
vedrørende nationale retssystemer (
6
), Det Europæiske Netværk af Domstolsadministrationer (ENCJ) (
7
),
Netværket af Præsidenterne for Den Europæiske Unions Øverste Domstole (NPSJC) (
8
),
2
3
4
5
6
7
8
F.eks. Europa-Parlamentets beslutning af 29. maj 2018 om EU's resultattavle for retsområdet 2017
(P8_TA(2018)0216).
For at reducere tidshorisonten anvendes 2012 som referenceår i EU's resultattavle for retsområdet 2020 for
CEPEJ's data, mens 2019-udgaven anvendte data fra 2010.
https://ec.europa.eu/info/strategy/justice-and-fundamental-rights/effective-justice/eu-justice-scoreboard_en
I én figur (48) bruges stadig data fra 2010, da den relevante undersøgelse til den globale konkurrencerapport
om opfattelsen af uafhængighed blev udført i 2010, 2011 eller 2012.
Til udarbejdelsen af EU's resultattavle for retsområdet og for at fremme udvekslingen af bedste praksis for
retssystemernes effektivitet bad Kommissionen medlemsstaterne om at udpege to kontaktpersoner, én blandt
dommerne og én fra justitsministeriet. Denne uformelle gruppe mødes regelmæssigt.
ENCJ samler de nationale institutioner i EU-medlemsstaterne, som er uafhængige af den udøvende og den
lovgivende magt, og som er ansvarlige for at bistå retsvæsenet med at sikre en uafhængig behandling ved
domstolene:
https://www.encj.eu/.
NPSJC er et forum, som giver europæiske institutioner mulighed for at anmode om højesteretsudtalelser og
komme tættere på hinanden ved at tilskynde til drøftelse og udveksling af idéer:
http://network-presidents.eu/.
3
 kom (2020) 0306 (forslag) - MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDGALG OG REGIONSUDVALGET EU's resultattavle for retlige anliggender for 2020
2243698_0004.png
Sammenslutningen af Statsråd og Forvaltningsdomstole i Den Europæiske Union (ACA-Europa) (
9
), Det
Europæiske Konkurrencenetværk (ECN) (
10
), Kommunikationsudvalget (COCOM) (
11
), Det Europæiske
Observationscenter for Krænkelser af Intellektuelle Ejendomsrettigheder (
12
), netværket for
forbrugerbeskyttelsessamarbejde (CPC) (
13
), Ekspertgruppen vedrørende Hvidvask af Penge og
Finansiering af Terrorisme (EGMLTF) (
14
), Eurostat (
15
), Det Europæiske Netværk for Uddannelse af
Dommere og Anklagere (EJTN) (
16
) og Det Verdensøkonomiske Forum (WEF) (
17
).
I årenes løb er metoderne for resultattavlen blevet forbedret og finjusteret i tæt samarbejde med gruppen af
kontaktpersoner vedrørende nationale retssystemer, især gennem et spørgeskema (der opdateres hvert år)
og indsamling af data om visse aspekter af retssystemernes funktionsmåde.
Adgangen til data, navnlig vedrørende indikatorer for retssystemernes effektivitet, bliver bedre og bedre,
da mange medlemsstater har investeret i kapacitet til at udarbejde bedre retslige statistikker. I de tilfælde,
hvor der fortsat er vanskeligheder med at indsamle eller tilvejebringe data, skyldes det enten utilstrækkelig
statistisk kapacitet eller det forhold, at de nationale dataindsamlingskategorier ikke helt svarer til dem, der
anvendes i resultattavlen. Kun i ganske få tilfælde skyldes datamanglen manglende bidrag fra nationale
myndigheder. Kommissionen opfordrer fortsat medlemsstaterne til yderligere at mindske denne
datamangel.
Hvordan giver EU's resultattavle for retsområdet input til det europæiske semester?
Resultattavlen giver en sammenlignende oversigt over de nationale retssystemers effektivitet, kvalitet og
uafhængighed og hjælper dermed medlemsstaterne med at forbedre deres nationale retssystemers
effektivitet. Ved at sammenligne oplysninger om retssystemerne gør resultattavlen det lettere at udpege
mangler og bedste praksis og at gøre status over udfordringer og fremskridtet. Inden for rammerne af det
europæiske semester gennemføres der landespecifikke vurderinger gennem en bilateral dialog med de
berørte nationale myndigheder og interessenter. Denne vurdering afspejles i de årlige landerapporter under
det europæiske semester og kombinerer erfaringerne fra resultattavlen med en kvalitativ, landespecifik
9
10
11
12
13
14
15
16
17
ACA-Europa består af EU-Domstolen og statsrådene de øverste forvaltningsdomstole i hver EU-medlemsstat:
http://www.juradmin.eu/index.php/en/.
ECN er et forum for drøftelser og samarbejde mellem europæiske konkurrencemyndigheder i sager, hvor
artikel 101 og 102 TEUF finder anvendelse. ECN er rammen for de tætte samarbejdsmekanismer, der er
fastlagt ved Rådets forordning (EF) nr. 1/2003. Gennem ECN samarbejder Kommissionen og de nationale
konkurrencemyndigheder
i
alle
EU-medlemsstater
med
hinanden:
http://ec.europa.eu/competition/ecn/index_en.html.
COCOM er sammensat af repræsentanter for EU-medlemsstaterne. Dets primære rolle er at afgive udtalelser
om udkast til retsakter om det digitale indre marked, som Kommissionen har til hensigt at vedtage:
https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/communications-committee.
Det Europæiske Observationscenter for Krænkelser af Intellektuelle Ejendomsrettigheder er et netværk af
eksperter og interessenter med specialviden. Det er sammensat af repræsentanter fra den offentlige og den
private
sektor,
som
samarbejder
i
aktive
arbejdsgrupper:
https://euipo.europa.eu/ohimportal/en/web/observatory/home.
CPC er et netværk af nationale myndigheder med ansvar for håndhævelsen af EU's
forbrugerbeskyttelseslovgivning
i
Unionen
og
EØS-landene:
http://ec.europa.eu/internal_market/scoreboard/performance_by_governance_tool/consumer_protection_coop
eration_network/index_en.htm.
EGMLTF mødes regelmæssigt for at udveksle synspunkter og hjælpe Kommissionen med at fastlægge
politikker og udforme ny lovgivning vedrørende hvidvask af penge og finansiering af terrorisme:
http://ec.europa.eu/justice/civil/financial-crime/index_en.htm.
Eurostat er Unionens statistiske kontor:
http://ec.europa.eu/eurostat/about/overview.
EJTN er den primære platform for og leder af uddannelse og udveksling af viden for det europæiske
retsvæsen. Netværket udvikler uddannelsesstandarder og undervisningsplaner og koordinerer
uddannelsesudveksling og -programmer for anklagere og dommere, formidler ekspertise i uddannelse og
fremmer samarbejdet mellem de juridiske uddannelsesinstitutioner i Unionen. EJTN har
omkring 34 medlemmer, som repræsenterer EU-medlemsstater og tværnationale EU-organer:
http://www.ejtn.eu/.
WEF er en international organisation for offentlig-privat samarbejde, hvis medlemmer kommer fra
erhvervslivet:
https://www.weforum.org/.
4
 kom (2020) 0306 (forslag) - MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDGALG OG REGIONSUDVALGET EU's resultattavle for retlige anliggender for 2020
2243698_0005.png
analyse, der afspejler retssystemernes særlige forhold og den generelle situation i de berørte
medlemsstater. Hvis de afdækkede mangler har makroøkonomiske konsekvenser, kan analysen under det
europæiske semester få Kommissionen til at foreslå Rådet at vedtage landespecifikke henstillinger for at
forbedre de nationale retssystemer i de enkelte medlemsstater (
18
).
Hvorfor er effektive retssystemer vigtige for et investeringsvenligt erhvervsmiljø?
Effektive retssystemer, som værner om retsstatsprincippet, har vist sig at have en positiv økonomisk
virkning. Hvis retssystemerne garanterer håndhævelsen af rettigheder, er kreditorer mere tilbøjelige til at
låne ud, virksomheder afstår fra en opportunistisk adfærd, transaktionsomkostningerne nedbringes, og
innovative virksomheder er mere tilbøjelige til at investere. Den positive virkning, som velfungerende
nationale retssystemer har på økonomien, understøttes af en række undersøgelser og akademisk litteratur,
bl.a. fra Den Internationale Valutafond (
19
), Den Europæiske Centralbank (
20
), OECD (
21
), Det
Verdensøkonomiske Forum (
22
) og Verdensbanken (
23
).
En undersøgelse har vist, at en nedbringelse af retssagers varighed med 1 % (målt i gennemløbstid (
24
))
kan øge virksomheders vækst (
25
), og at en stigning i andelen af virksomheder, der opfatter retssystemet
som uafhængigt, på 1 % ofte kan forbindes med højere omsætning og produktivitetsvækst (
26
). En anden
undersøgelse har vist en positiv korrelation mellem opfattelsen af retsvæsenets uafhængighed og
udenlandske direkte investeringsstrømme i Central- og Østeuropa (
27
).
Derudover har adskillige undersøgelser understreget vigtigheden af de nationale retssystemers effektivitet
for virksomhederne. I en undersøgelse svarede f.eks. 93 % af de store virksomheder, at de systematisk
foretager en løbende gennemgang af retsstatsforholdene (herunder domstolenes uafhængighed) i de lande,
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
Inden for rammerne af det europæiske semester 2020 rettede Rådet på grundlag af et forslag fra
Kommissionen landespecifikke henstillinger til otte medlemsstater vedrørende deres retssystem (HR, IT, CY,
HU, MT, PL, PT og SK). Ud over de medlemsstater, der har modtaget forslag til landespecifikke
henstillinger, står yderligere otte medlemsstater (BE, BG, IE, EL, ES, LV, RO og SI) over for specifikke
udfordringer med hensyn til deres retssystem, herunder retsstatsprincippet og retsvæsenets uafhængighed, og
de overvåges af Kommissionen gennem det europæiske semester. Disse udfordringer fremgår af
betragtningerne til de foreslåede landespecifikke henstillinger og landerapporterne om disse medlemsstater.
De seneste landerapporter for 2020, som blev offentliggjort den 26. februar 2020, findes på:
https://ec.europa.eu/info/publications/2020-european-semester-country-reports_en.
IMF, Regional Economic Outlook, november 2017, "Europe: Europe Hitting its Stride", s. xviii, ss. 40, 70:
https://www.imf.org/~/media/Files/Publications/REO/EUR/2017/November/eur-booked-print.ashx?la=en.
ECB, "Structural policies in the euro area", juni 2018, ECB Occasional Paper Series nr. 210:
https://www.ecb.europa.eu/pub/pdf/scpops/ecb.op210.en.pdf?3db9355b1d1599799aa0e475e5624651.
Se f.eks. "What makes civil justice effective?", OECD Economics Department Policy Notes, nr. 18, juni 2013,
og "The Economics of Civil Justice: New Cross-Country Data and Empirics", OECD Economics Department
Working Papers, nr. 1060.
Det Verdensøkonomiske Forum, "The Global Competitiveness Report 2019", oktober 2019:
https://www.weforum.org/reports/global-competitiveness-report-2019.
Verdensbanken, "World Development Report 2017: Governance and the Law, Chapter 3: The role of law", ss.
83, 140:
http://www.worldbank.org/en/publication/wdr2017.
Indikatoren "gennemløbstid" er antallet af uafsluttede sager divideret med antallet af afsluttede sager ved årets
slutning ganget med 365 (dage). Det er en standardindikator defineret af Europarådets CEPEJ:
http://www.coe.int/t/dghl/cooperation/cepej/evaluation/default_en.asp.
Vincenzo Bove og Leandro Elia, "The judicial system and economic development across EU Member States",
JRC Technical Report, EUR 28440 EN, Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg, 2017:
http://publications.jrc.ec.europa.eu/repository/bitstream/JRC104594/jrc104594__2017_the_judicial_system_a
nd_economic_development_across_eu_member_states.pdf.
Idem.
"Effect of judicial independence to FDI into Eastern Europe and South Asia", Bülent Dogru; 2012, MPRA
Munich Personal RePEc Archive:
https://mpra.ub.uni-muenchen.de/40471/1/MPRA_paper_40322.pdf.
Følgende EU-medlemsstater var omfattet af undersøgelsen: BG, HR, CZ, EE, HU, LV, LT, RO, SK og SI.
5
 kom (2020) 0306 (forslag) - MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDGALG OG REGIONSUDVALGET EU's resultattavle for retlige anliggender for 2020
2243698_0006.png
de investerer i (
28
). I en anden svarede over halvdelen af de små og mellemstore virksomheder, at
omkostninger og langvarige retssager var blandt hovedårsagerne til, at de afstår fra at anlægge retssager på
grund af krænkelse af intellektuelle ejendomsrettigheder (
29
). Kommissionens meddelelse "Påpegning og
håndtering af hindringer for det indre marked" (
30
) og handlingsplanen for håndhævelse af det indre
marked (
31
) beskriver også vigtigheden af effektive retssystemer for et velfungerende indre marked,
navnlig for virksomheder.
Hvordan støtter Kommissionen gennemførelsen af retsreformer gennem teknisk bistand?
Medlemsstaterne kan benytte teknisk bistand fra Kommissionens Generaldirektorat for
Strukturreformstøtte under støtteprogrammet for strukturreformer (
32
), som har et samlet budget
på 222,8 mio. EUR for perioden 2017-2020. Siden 2017 har 16 medlemsstater (
33
) allerede modtaget eller
anmodet om teknisk bistand til en lang række områder, f.eks. teknisk bistand til forbedring af
domstolssystemets effektivitet, omstrukturering af domstolene, domstolenes organisation, udformning
eller gennemførelse af e-justice-programmer og digital retfærdighed, sagsstyringssystemer, proceduren for
udvælgelse og forfremmelse af dommere, uddannelse af dommere og udenretlig løsning af
forbrugertvister. I maj 2020 fremlagde Kommissionen også sine forslag til en genopretningsplan (
34
). Som
led i genopretningsplanen blev der foreslået
et instrument for teknisk støtte
(
35
) som en videreførelse af
det eksisterende støtteprogram for strukturreformer. Det bygger på dette vellykkede program og giver
Kommissionen mulighed for at bidrage til at styrke EU's medlemsstaters institutionelle og administrative
kapacitet. Instrumentet vil fortsat give medlemsstaterne mulighed for at anmode om teknisk bistand på
området for bl.a. retssystemet.
28
29
30
31
32
33
34
35
The Economist Intelligence Unit: "Risk and Return
—
Foreign Direct Investment and the Rule of Law", 2015,
http://www.biicl.org/documents/625_d4_fdi_main_report.pdf,
s. 22.
Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO), Intellectual Property (IP) SME
Scoreboard
2016:
https://euipo.europa.eu/tunnel-
web/secure/webdav/guest/document_library/observatory/documents/sme_scoreboard_study_2016/Executive-
summary_en.pdf.
COM(2020) 93 og SWD(2020) 54.
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale
Udvalg og Regionsudvalget "Langsigtet handlingsplan for bedre
gennemførelse
og håndhævelse af reglerne
for det indre marked" (COM(2020) 94), jf. navnlig foranstaltning 4, 6 og 18.
https://ec.europa.eu/info/funding-tenders/funding-opportunities/funding-programmes/overview-funding-
programmes/structural-reform-support-programme-srsp_en.
BE, BG, CZ, EE, EL, ES, HR, IT, CY, LV, HU, MT, PL, PT, SI og SK.
Se
pressemeddelelse
IP/20/940
af
27.
maj
2020,
findes
på:
https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/da/ip_20_940.
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=COM:2020:0409:FIN.
6
 kom (2020) 0306 (forslag) - MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDGALG OG REGIONSUDVALGET EU's resultattavle for retlige anliggender for 2020
2243698_0007.png
2.
B
AGGRUND
: U
DVIKLING I RETSREFORMERNE I
2019
I 2019 fortsatte et stort antal medlemsstater deres indsats for yderligere at forbedre effektiviteten
af deres retssystemer. Figur 1 viser en ajourført oversigt over vedtagne og planlagte
foranstaltninger på tværs af de forskellige funktionsområder i medlemsstaternes retssystemer, der
deltager i reformaktiviteter.
Figur 1: Lovgivnings- og reguleringsmæssige aktiviteter vedrørende retssystemerne i 2019
(vedtagne foranstaltninger/initiativer under forhandling pr. medlemsstat) (kilde: Europa-
Kommissionen (
36
))
I 2019 var procesret stadig et fokusområde for mange medlemsstater med en betydelig
igangværende eller planlagt lovgivningsmæssig aktivitet. Reformer vedrørende dommeres status,
reglerne for retsvæsenets aktører og anklagere blev også styrket. I forhold til den sidste udgave af
EU's resultattavle for retsområdet blev der sat yderligere skub i vedtagelsen af foranstaltninger på
områder som domstolsforvaltning og domstolsadministrationer, efterhånden som
medlemsstaterne fulgte op på tidligere meddelelser. . Aktiviteten på andre områder, f.eks.
udvikling af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i retssystemet eller
omstrukturering af domstolene, aftog. Nogle medlemsstater anvender allerede aktivt eller
planlægger i hvert fald at anvende kunstig intelligens i deres retssystemer. Denne oversigt
bekræfter endnu engang, at retsreformer tager tid − nogle gange flere år fra den første meddelelse
om nye reformer over vedtagelsen af love og forskrifter til den faktiske gennemførelse af de
vedtagne retsakter i praksis.
36
Oplysningerne er indsamlet i samarbejde med gruppen af kontaktpersoner vedrørende de nationale
retssystemer i 26 medlemsstater. DE forklarede, at en række retsreformer er undervejs, hvor
anvendelsesområdet og omfanget af reformprocessen kan variere mellem de 16 delstater.
7
 kom (2020) 0306 (forslag) - MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDGALG OG REGIONSUDVALGET EU's resultattavle for retlige anliggender for 2020
2243698_0008.png
3.
C
ENTRALE KONKLUSIONER I
EU'
S RESULTATTAVLE FOR RETSOMRÅDET
2020
Effektivitet, kvalitet og uafhængighed er de vigtigste parametre for et effektivt retssystem, og
resultattavlen opstiller indikatorer for alle tre områder.
3.1. Retssystemernes effektivitet
I resultattavlen præsenteres indikatorer for retssagernes effektivitet inden for de brede områder
for civil-, handels- og forvaltningsretlige sager og inden for specifikke områder, hvor
forvaltningsmyndigheder og domstole anvender EU-retten (
37
).
3.1.1. Udvikling i sagsbyrden
Sagsbyrden i de nationale retssystemer er faldet i de fleste medlemsstater og ligger fortsat stort
set under niveauet i 2012, selv om den fortsat varierer betydeligt fra medlemsstat til medlemsstat
(figur 2). Dette viser, at det er vigtigt fortsat at have fokus på at sikre retssystemernes effektivitet.
Figur 2: Antal indkomne civil-, handels- og forvaltningsretlige sager samt andre sager,
2012-2018
(*)
(første instans/pr. 100 indbyggere) (kilde: CEPEJ-undersøgelse (
38
))
(*) Ifølge CEPEJ's metode omfatter denne kategori alle civil- og handelsretlige sager (uanset om der foreligger en
tvist mellem parterne), tinglysnings- og virksomhedsregistersager (ikke anlagt som følge af en tvist), andre
registersager, andre sager (ikke anlagt som følge af en tvist), forvaltningsretlige sager og andre ikkestrafferetlige
sager. Metoden er ændret i
LV
(anvendt med tilbagevirkende kraft til 2016 og 2017).
SK
og
SE
(data for 2016 og
2017 er blevet tilpasset for at medtage sager om migration som forvaltningsretlige sager i overensstemmelse med
CEPEJ's metode).
37
38
Håndhævelsen af retsafgørelser er også vigtig for et retssystems effektivitet. Der foreligger dog ikke
sammenlignelige data for de fleste medlemsstater.
2019-undersøgelse om, hvordan EU-medlemsstaternes retssystemer fungerer, gennemført for Kommissionen
af CEPEJ's sekretariat:
https://ec.europa.eu/info/strategy/justice-and-fundamental-rights/effective-justice/eu-
justice-scoreboard_en.
8
 kom (2020) 0306 (forslag) - MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDGALG OG REGIONSUDVALGET EU's resultattavle for retlige anliggender for 2020
2243698_0009.png
Figur 3: Antal indkomne civil- og handelsretlige sager anlagt som følge af en tvist, 2012-
2018
(*)
(første instans/pr. 100 indbyggere) (kilde: CEPEJ-undersøgelse)
(*) Ifølge CEPEJ's metode omfatter civil- og handelsretlige sager anlagt som følge af en tvist tvister mellem parter,
f.eks. tvister angående kontrakter. Civil- og handelsretlige sager, hvor der ikke foreligger en tvist mellem parterne,
vedrører eksempelvis ubestridte betalingspåkrav. Metoden er ændret i
EL
og
SK.
Data for
NL
omfatter sager, hvor
der ikke foreligger en tvist.
Figur 4: Antal indkomne forvaltningsretlige sager, 2012-2018
(*)
(første instans/pr.
100 indbyggere) (kilde: CEPEJ-undersøgelse)
(*) Ifølge CEPEJ's metode omfatter forvaltningsretlige sager tvister mellem enkeltpersoner og lokale, regionale
eller nationale myndigheder.
DK
og
IE
registrerer ikke forvaltningsretlige sager separat. Nogle forvaltningsretlige
procedurer blev flyttet uden for retssystemet i RO i 2018. Metoden er ændret i
EL, SK
og
SE.
I SE er
migrationsspørgsmål medtaget under forvaltningsretlige sager (anvendes med tilbagevirkende kraft for 2016 og
2017).
3.1.2. Generelle data om effektivitet
De indikatorer, der er forbundet med retssagernes effektivitet inden for de brede områder for
civil-, handels- og forvaltningsretlige sager, er følgende: retssagernes anslåede varighed
(gennemløbstiden), gennemførelsesprocenten og antallet af verserende sager.
Retssagernes anslåede varighed
—
En retssags varighed er et udtryk for den forventede tid (i antal dage), der er nødvendig for at
behandle en sag ved retten og nå frem til en afgørelse i første instans. Indikatoren
9
 kom (2020) 0306 (forslag) - MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDGALG OG REGIONSUDVALGET EU's resultattavle for retlige anliggender for 2020
2243698_0010.png
"gennemløbstid" er antallet af uafsluttede sager divideret med antallet af afsluttede sager ved
årets udgang ganget med 365 (dage) (
39
). Dette er et beregnet tal, som angiver den anslåede
minimumstid, som en domstol skal bruge til at afgøre en sag, samtidig med at de nuværende
arbejdsvilkår opretholdes. Jo højere værdi, jo højere er sandsynligheden for, at det tager
domstolen længere at nå frem til en afgørelse. Figurerne vedrører primært retssager i første
instans og sammenligner de data, der er tilgængelige for 2012, 2016, 2017 og 2018 (
40
). To tal
viser gennemløbstiden i 2018 i civil- og handelsretlige sager anlagt som følge af en tvist, og
forvaltningsretlige sager i alle instanser, og ét tal viser den gennemsnitlige varighed af sager i
sager om hvidvask af penge ved domstolene i første og anden instans.
Figur 5: Anslået tid, der er nødvendig for at afgøre civil-, handels- og forvaltningsretlige
sager samt andre sager, 2012-2018
(*)
(første instans/i dage) (kilde: CEPEJ-undersøgelse)
(*) Ifølge CEPEJ's metode omfatter denne kategori alle civil- og handelsretlige sager (uanset om der foreligger en
tvist mellem parterne), tinglysnings- og virksomhedsregistersager (ikke anlagt som følge af en tvist), andre
registersager, andre sager (ikke anlagt som følge af en tvist), forvaltningsretlige sager og andre ikkestrafferetlige
sager. Metoden er ændret i
SK.
Verserende sager omfatter alle instanser i
CZ
og indtil 2016 i
SK. LV:
Det kraftige
fald skyldes reformen af domstolene samt fejlkontrol og oprydning af data i domstolens informationssystem.
39
40
Retssagens varighed, gennemførelsesprocenten og antallet af verserende sager er standardindikatorer defineret
af CEPEJ:
http://www.coe.int/t/dghl/cooperation/cepej/evaluation/default_en.asp.
Disse år blev valgt for at bevare det syvårige perspektiv med 2012 som basislinje og samtidig undgå at
overfylde figurerne. Data for 2010, 2013, 2014 og 2015 findes i CEPEJ-rapporten.
10
 kom (2020) 0306 (forslag) - MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDGALG OG REGIONSUDVALGET EU's resultattavle for retlige anliggender for 2020
2243698_0011.png
Figur 6: Anslået tid, der er nødvendig for at afgøre civil- og handelsretlige sager anlagt som
følge af en tvist, 2012-2018
(*)
(første instans/i dage) (kilde: CEPEJ-undersøgelse)
(*) Ifølge CEPEJ's metode omfatter civil- og handelsretlige sager anlagt som følge af en tvist tvister mellem parter,
f.eks. tvister angående kontrakter. Civil- og handelsretlige sager, hvor der ikke foreligger en tvist mellem parterne,
vedrører eksempelvis ubestridte betalingspåkrav. Metoden er ændret i
EL
og
SK.
Verserende sager omfatter alle
instanser i
CZ
og indtil 2016 i
SK.
Data for
NL
omfatter sager, hvor der ikke foreligger en tvist.
Figur 7: Anslået tid, der er nødvendig for at afgøre civil- og handelsretlige sager anlagt som
følge af en tvist
(*)
i alle instanser i 2018
(første, anden og tredje instans/i dage) (kilde: CEPEJ-
undersøgelse)
(*) Rækkefølgen bestemmes af den retsinstans, der har den længste sagsbehandlingstid i hver medlemsstat. Der
foreligger ingen data for domstole i første og anden instans i
BE, BG
og
IE,
for domstole i anden instans i
NL,
for
domstole i anden og tredje instans i
NL
og
AT
og for domstole i anden instans i
DE
og
HR.
Der er ingen domstol i
tredje instans i
MT.
Adgang til domstolen i tredje instans kan være begrænset i nogle medlemsstater.
11
 kom (2020) 0306 (forslag) - MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDGALG OG REGIONSUDVALGET EU's resultattavle for retlige anliggender for 2020
2243698_0012.png
Figur 8: Anslået tid, der er nødvendig for at afgøre forvaltningsretlige sager, 2012-2018
(*)
(første instans/i dage) (kilde: CEPEJ-undersøgelse)
(*) Ifølge CEPEJ's metode omfatter forvaltningsretlige sager tvister mellem enkeltpersoner og lokale, regionale eller
nationale myndigheder. Metoden er ændret i
EL
og
SK.
Verserende sager omfatter alle instanser i
CZ
og indtil 2016
i
SK.DK
og
IE
registrerer ikke forvaltningsretlige sager separat.
CY:
I 2018 er antallet af afsluttede sager steget
som følge af, at sagerne behandles samlet, tilbagetrækningen af 2 724 konsoliderede sager og oprettelsen af en
forvaltningsdomstol for to år siden.
Figur 9: Anslået tid, der er nødvendig for at afgøre forvaltningsretlige sager (*) i alle
instanser i 2018
(første, anden og tredje instans/i dage) (kilde: CEPEJ-undersøgelse)
(*) Rækkefølgen bestemmes af den retsinstans, der har den længste sagsbehandlingstid i hver medlemsstat. Data
foreligger ikke: for domstole i første instans i
LU,
for domstole i anden instans i
MT
og
RO
og for domstolen i tredje
instans i
NL.
Højesteret er den eneste appelinstans i
CZ, IT, CY, AT, SI
og
FI.
Der er ingen domstol i tredje instans
for visse sager i
HR, LT, LU
og
MT.
Den højeste forvaltningsdomstol er første og eneste instans for visse sager i
BE.
Adgang til domstolen i tredje instans kan være begrænset i nogle medlemsstater.
DK
og
IE
registrerer ikke
forvaltningsretlige sager separat.
Gennemførelsesprocent
—
Gennemførelsesprocenten er antallet af afgjorte sager i forhold til antallet af indkomne sager. Den
er et mål for, om en domstol kan følge med den indkommende sagsbyrde. Når
gennemførelsesprocenten er på 100 % eller derover, betyder det, at retssystemet kan afgøre
mindst lige så mange sager, som der bliver anlagt. Når gennemførelsesprocenten er på under
100 %, betyder det, at domstolene afgør færre sager, end der kommer ind.
12
 kom (2020) 0306 (forslag) - MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDGALG OG REGIONSUDVALGET EU's resultattavle for retlige anliggender for 2020
2243698_0013.png
Figur 10: Afgørelsesprocent for civil-, handels- og forvaltningsretlige sager samt andre
sager, 2012-2018
(*)
(første instans/i %
—
værdier over 100 % viser, at der afgøres flere sager,
end der anlægges, mens værdier under 100 % angiver, at der afgøres færre sager, end der
anlægges) (kilde: CEPEJ-undersøgelse)
(*) Metoden er ændret i
SK. IE:
Antallet af afgjorte sager forventes at være angivet for lavt som følge af den
anvendte metode.
IT:
Der blev indført en anden klassifikation af civile sager i 2013.
Figur 11: Afgørelsesprocent for civil- og handelsretlige sager anlagt som følge af en tvist,
2012-2018
(*)
(første instans/i %) (kilde: CEPEJ-undersøgelse)
(*) Metoden er ændret i
EL
og
SK. IE:
Antallet af afgjorte sager forventes at være angivet for lavt som følge af den
anvendte metode.
IT:
Der blev indført en anden klassifikation af civile sager i 2013. Data for
NL
omfatter sager,
hvor der ikke foreligger en tvist.
13
 kom (2020) 0306 (forslag) - MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDGALG OG REGIONSUDVALGET EU's resultattavle for retlige anliggender for 2020
2243698_0014.png
Figur 12: Afgørelsesprocent for forvaltningsretlige sager
, 2012-2018
(*)
(første instans, i %)
(kilde: CEPEJ-undersøgelse)
(*) Tidligere værdier for nogle medlemsstater er reduceret af hensyn til præsentationen (CY i 2018 = 219 %,
IT
i 2012 = 279,8 %). Metoden er ændret i
EL
og
SK. DK
og
IE
registrerer ikke forvaltningsretlige sager separat. I
CY
er antallet af afsluttede sager steget som følge af, at sagerne behandles samlet, tilbagetrækningen af 2 724
konsoliderede sager og oprettelsen af en forvaltningsdomstol for to år siden.
Verserende sager
—
Antallet af verserende sager er et udtryk for det antal sager, som stadig ikke er blevet afgjort ved
udgangen af det pågældende år. Det påvirker ligeledes gennemløbstiden.
Figur 13: Antal verserende civil-, handels- og forvaltningsretlige sager samt andre sager,
2012-2018
(*)
(første instans/pr. 100 indbyggere) (kilde: CEPEJ-undersøgelse)
(*) Metoden er ændret i
SK.
Verserende sager omfatter alle instanser i
CZ
og indtil 2016 i
SK. IT:
Der blev indført
en anden klassifikation af civile sager i 2013.
14
 kom (2020) 0306 (forslag) - MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDGALG OG REGIONSUDVALGET EU's resultattavle for retlige anliggender for 2020
2243698_0015.png
Figur 14: Antal verserende civil- og handelsretlige sager anlagt som følge af en tvist, 2012-
2018
(*)
(
første instans/pr. 100 indbyggere) (kilde:
CEPEJ-undersøgelse)
(*) Metoden er ændret i
EL
og
SK.
Verserende sager omfatter alle instanser i
CZ
og indtil 2016 i
SK. IT:
Der blev
indført en anden klassifikation af civile sager i 2013. Data for
NL
omfatter sager, hvor der ikke foreligger en tvist.
Figur 15: Antal verserende forvaltningsretlige sager, 2012-2018
(*)
(første instans/pr. 100
indbyggere) (kilde: CEPEJ-undersøgelse)
(*) Tidligere værdier for nogle medlemsstater er reduceret med hensyn til præsentationen (EL i 2012 = 3,5).
Metoden er ændret i
EL
og
SK.
Verserende sager omfatter alle instanser i
CZ
og indtil 2016 i
SK. DK
og
IE
registrerer ikke forvaltningsretlige sager separat.
3.1.3. Effektivitet inden for særlige områder af EU-retten
Dette afsnit supplerer de generelle data om retssystemernes effektivitet og præsenterer den
gennemsnitlige varighed af retssager (
41
) på særlige områder, når EU-retten finder anvendelse.
Resultattavlen for 2020 bygger videre på tidligere dataindsamlinger inden for konkurrence,
elektronisk kommunikation, EU-varemærker, forbrugerlovgivning og bekæmpelse af hvidvask af
penge. Områderne er udvalgt på grundlag af deres relevans for det indre marked og
41
Varigheden af retssager inden for særlige områder beregnes i kalenderdage at regne fra den dag, hvor der blev
anlagt en sag ved eller indgivet en klage til domstolen (eller tiltalen blev endelig), og til den dag, på hvilken
domstolen traf den endelige afgørelse (figur 16-21). Værdierne er opstillet på baggrund af det vægtede
gennemsnit af data for 2013 og 2016-2018 for figur 16-18, data for 2013, 2015-2016 og 2018 for figur 19 og
data for 2014 og 2016-2018 for figur 20 og 21. Hvis data ikke var tilgængelige for alle årene, afspejler
gennemsnittet de tilgængelige data beregnet på grundlag af alle sager, en stikprøve af sager eller estimater.
15
 kom (2020) 0306 (forslag) - MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDGALG OG REGIONSUDVALGET EU's resultattavle for retlige anliggender for 2020
2243698_0016.png
erhvervsklimaet. Store forsinkelser i retssager kan generelt have negative konsekvenser for de
rettigheder, der følger af EU-retten, f.eks. når der ikke længere foreligger passende retsmidler,
eller alvorlige økonomiske tab ikke kan inddrives.
—
Konkurrence
—
Effektiv håndhævelse af konkurrenceretten sikrer lige konkurrencevilkår for virksomheder og er
derfor afgørende for et attraktivt erhvervsklima. I figur 16 præsenteres den gennemsnitlige
varighed af domstolsprøvelser af afgørelser truffet af nationale konkurrencemyndigheder, hvor
artikel 101 og 102 TEUF (
42
) finder anvendelse.
Figur 16: Konkurrence: Gennemsnitlig varighed af domstolsprøvelser
, 2013-2018
(*)
(første
instans/i
dage)
(kilde:
Europa-Kommissionen
sammen
med
Det
Europæiske
Konkurrencenetværk)
(*)
EE:
Ingen sager.
IE
og
AT:
Scenariet er ikke relevant, da myndighederne ikke har beføjelse til at træffe sådanne
afgørelser.
AT:
Data omfatter sager afgjort af karteldomstolen vedrørende overtrædelse af artikel 101 og 102
TEUF, men er ikke baseret på klager over den nationale konkurrencemyndighed. Et estimat af varigheden er anvendt
i
BG
og
IT.
En tom kolonne kan vise, at medlemsstaten ikke indberettede sager for det pågældende år. Antallet af
sager er lavt (under fem om året) i mange medlemsstater. Det betyder, at de årlige data kan afhænge af en særligt
langvarig eller kortvarig sag. Nogle af de længstvarende sager i datasættet omfattede den tid, der medgik til en
forelæggelse for EU-Domstolen (f.eks.
LT),
forfatningsmæssig prøvelse (f.eks.
SK)
eller specifikke forsinkelser i
proceduren (f.eks.
CZ, EL
og
HU).
—
Elektronisk kommunikation
—
EU-lovgivningen om elektronisk kommunikation har til formål at øge konkurrencen, bidrage til
det indre markeds udvikling og skabe investeringer, innovation og vækst. De positive virkninger
for forbrugerne kan sikres gennem effektiv håndhævelse af denne lovgivning, som kan føre til
lavere slutbrugerpriser og tjenester af bedre kvalitet. I figur 17 præsenteres den gennemsnitlige
varighed af domstolsprøvelser af afgørelser truffet af de nationale tilsynsmyndigheder, hvor EU-
lovgivning om elektronisk kommunikation (
43
) finder anvendelse. Den dækker et bredt spektrum
42
43
Se
http://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/PDF/?uri=CELEX:12012E/TXT&from=EN.
Beregningen er foretaget på baggrund af varigheden af klagesager over afgørelser truffet af de nationale
tilsynsmyndigheder, hvor de nationale love finder anvendelse, dvs. love, som gennemfører de fælles
rammebestemmelser for elektronisk kommunikation (direktiv 2002/19/EF (adgangsdirektivet), direktiv
2002/20/EF (tilladelsesdirektivet), direktiv 2002/21/EF (rammedirektivet), direktiv 2002/22/EF
(forsyningspligtdirektivet) og anden relevant EU-lovgivning såsom radiofrekvenspolitikprogrammet,
Kommissionens afgørelse om frekvenser, undtagen direktiv 2002/58/EF om databeskyttelse inden for
elektronisk kommunikation.
16
 kom (2020) 0306 (forslag) - MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDGALG OG REGIONSUDVALGET EU's resultattavle for retlige anliggender for 2020
2243698_0017.png
af sager, der varierer fra mere komplekse "markedsanalyse"-prøvelser til forbrugerorienterede
emner.
Figur 17: Elektronisk kommunikation: Gennemsnitlig varighed af domstolsprøvelser
, 2013-
2018
(*)
(første instans/i dage) (kilde: Europa-Kommissionen sammen med
Kommunikationsudvalget)
(*)
Antallet af sager varierer medlemsstaterne imellem. En tom kolonne viser, at medlemsstaten ikke indberettede
sager for det pågældende år (undtagen
PT
for 2017 og 2018 og
RO
for 2018: ingen data).
LU:
Ingen sager. I nogle
retsinstanser betyder det begrænsede antal relevante sager (LV,
LT, MT, SK
og
SE),
at de årlige data kan afhænge
af en særligt langvarig eller kortvarig sag, og at der kan være store forskelle fra år til år.
DK:
Et domstolslignende
organ har ansvaret for klagesager i første instans.
ES, AT
og
PL:
Forskellige domstole har ansvaret alt efter sagens
genstand.
MT:
I 2016 blev der rapporteret en usædvanligt langvarig sag på 2 500 dage, som vedrørte et vanskeligt
spørgsmål, hvor en lokal myndighed sammen med en række borgere anlagde sag vedrørende skadelige emissioner
fra jordstationer til mobil radiokommunikation.
—
EU-varemærke
—
Effektiv håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder er helt afgørende for at stimulere
investeringer i innovation. EU's lovgivning om EU-varemærker (
44
) lader de nationale domstole
spille en væsentlig rolle, idet de optræder som EU-domstole og træffer afgørelser, som påvirker
det indre marked. I figur 18 nedenfor vises den gennemsnitlige varighed af sager om krænkelse af
EU-varemærker mellem private parter.
44
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001 af 14. juni 2017 om EU-varemærker (EUT L 154
af 16.6.2017, s. 1).
17
 kom (2020) 0306 (forslag) - MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDGALG OG REGIONSUDVALGET EU's resultattavle for retlige anliggender for 2020
2243698_0018.png
Figur 18: EU-varemærke: Gennemsnitlig varighed af sager om krænkelse af EU-
varemærker, 2013-2018
(*)
(første instans/i dage) (kilde: Europa-Kommissionen sammen med
Det Europæiske Observationscenter for Krænkelser af Intellektuelle Ejendomsrettigheder)
(*)
FR, IT, LT, LU:
En stikprøve af sager er anvendt for visse år.
BG:
Domstolenes estimater er anvendt for 2016.
PL:
Domstolenes estimater er anvendt for 2015. Særligt langvarige sager påvirkede det indberettede gennemsnit for
EE, IE, LV
og
SE. EL:
Data baseret på vægtet gennemsnitlig varighed fra to domstole.
DK:
Data fra alle sager om
varemærker
—
ikke kun om EU-varemærker
—
i Sø- og Handelsretten. For 2018 er der ingen data om den
gennemsnitlige varighed på grund af det nye IKT-system.
ES:
Sager vedrørende andre intellektuelle
ejendomsrettigheder i henhold til EU-retten er medtaget i beregningen af den gennemsnitlige varighed. Der
anvendes et skøn for 2018.
—
Forbrugerbeskyttelse
—
Effektiv håndhævelse af forbrugerlovgivningen sikrer, at forbrugere nyder godt af deres
rettigheder, og at virksomheder, der krænker forbrugerreglerne, ikke opnår urimelige fordele.
Forbrugerbeskyttelsesmyndigheder og domstole spiller en central rolle ved håndhævelse af EU's
forbrugerlovgivning (
45
) inden for de forskellige nationale håndhævelsessystemer. I figur 19
præsenteres den gennemsnitlige varighed af domstolsprøvelser af afgørelser truffet af
forbrugerbeskyttelsesmyndigheder, hvor EU-retten finder anvendelse.
For forbrugere og virksomheder kan effektiv håndhævelse omfatte en kæde af aktører, ikke kun
domstole, men også administrative myndigheder. For bedre at fortsætte undersøgelsen af denne
håndhævelseskæde præsenteres varigheden af forbrugerbeskyttelsesmyndigheders sager igen. I
figur 20 vises den gennemsnitlige varighed af forbrugermyndigheders sagsbehandling i
forbindelse med administrative afgørelser i 2014-2018 fra det tidspunkt, en sag åbnes. Relevante
afgørelser omfatter afgørelser om overtrædelse af materielle regler, foreløbige foranstaltninger,
forbud, indledning af retssager eller afslutning af sager.
45
Figur 19 og 20 vedrører håndhævelsen af direktivet om urimelige kontraktvilkår (93/13/EØF), direktivet om
forbrugerkøb og garantier (1999/44/EF), direktivet om urimelig handelspraksis (2005/29/EF), direktivet om
forbrugerrettigheder (2011/83/EF) og de nationale gennemførelsesbestemmelser.
18
 kom (2020) 0306 (forslag) - MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDGALG OG REGIONSUDVALGET EU's resultattavle for retlige anliggender for 2020
2243698_0019.png
Figur 19: Forbrugerbeskyttelse: Gennemsnitlig varighed af domstolsprøvelser
, 2013-2018
(*)
(første instans/i dage) (kilde: Europa-Kommissionen sammen med det europæiske netværk for
forbrugerbeskyttelsessamarbejde)
(*)
AT, FI, DE, LU:
Scenariet er ikke relevant, da forbrugerbeskyttelsesmyndighederne ikke er bemyndiget til at
træffe afgørelse om overtrædelse af de relevante forbrugerregler. Antallet af relevante sager er lavt (under fem) for
CY, IE, NL
og
SE. EL
og
RO
har rapporteret et skøn over den gennemsnitlige varighed.
Figur 20: Forbrugerbeskyttelse: Gennemsnitlig varighed af administrative afgørelser
truffet af forbrugerbeskyttelsesmyndighederne
, 2014-2018
(*)
(første instans/i dage) (kilde:
Europa-Kommissionen
sammen
med
det
europæiske
netværk
for
forbrugerbeskyttelsessamarbejde)
(*)
AT, DE, LU:
Scenariet er ikke relevant, da forbrugerbeskyttelsesmyndighederne ikke er bemyndiget til at træffe
afgørelse om overtrædelse af de relevante forbrugerregler. Antallet af relevante sager er lavt (under fem) for
NL
og
SE. DK, FI, FR, EL, FR
og
RO
har rapporteret et skøn over den gennemsnitlige varighed.
—
Hvidvask af penge
—
Ud over at bidrage til bekæmpelsen af kriminalitet er effektiviteten af bekæmpelsen af hvidvask
af penge afgørende for den finansielle sektors soliditet, integritet og stabilitet, tilliden til det
19
 kom (2020) 0306 (forslag) - MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDGALG OG REGIONSUDVALGET EU's resultattavle for retlige anliggender for 2020
2243698_0020.png
finansielle system og retfærdig konkurrence på det indre marked (
46
). Som Den Internationale
Valutafond har understreget, kan hvidvask af penge afskrække udenlandske investorer, fordreje
de internationale kapitalstrømme og påvirke et lands makroøkonomiske resultater negativt,
således at der opstår tab af velfærd, og ressourcer drænes fra mere produktive økonomiske
aktiviteter (
47
). I henhold til direktivet om bekæmpelse af hvidvask af penge skal medlemsstaterne
føre statistikker over effektiviteten af deres systemer til bekæmpelse af hvidvask af penge og
finansiering af terrorisme (
48
). I samarbejde med medlemsstaterne er der via et ajourført
spørgeskema indsamlet data om de forskellige retsforhandlingsfaser i de nationale systemer til
bekæmpelse af hvidvask af penge. I figur 21 vises den gennemsnitlige varighed af
førsteinstanssager vedrørende hvidvask af penge.
Figur 21: Hvidvask af penge: Gennemsnitlig varighed af domstolssager
, 2014-2018
(*)
(første
instans/i dage) (kilde: Europa-Kommissionen sammen med Ekspertgruppen vedrørende Hvidvask
af Penge og Finansiering af Terrorisme)
(*) Ingen data for 2018:
BE, EE, CY, AT, PL
og
PT. ES, NL:
anslået varighed.
LV:
Som følge af relativt få sager
i 2016 kan forskellige faktorer påvirke varigheden af domstolssager, f.eks. udsættelse af en enkelt sag af objektive
grunde.
PL:
Beregningen af varigheden for 2016 er baseret på en stikprøve af sager.
SE:
Beregningen i 2017 er
baseret på en stikprøve af afsluttede sager. Data for 2018 er foreløbige.
IT:
Dataene henviser til de responderende
domstole og dækker ca. 91 % af det samlede antal sager i 2015 og ca. 99 % i 2016 og 2017. Dataene vedrører både
hovedforhandlingen og de indledende retsmøder.
46
47
48
Betragtning 2 til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende
foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af
terrorisme.
IMF Factsheet, 8. marts 2018:
https://www.imf.org/en/About/Factsheets/Sheets/2016/08/01/16/31/Fight-
Against-Money-Laundering-the-Financing-of-Terrorism.
Artikel 44, stk. 1, i direktiv (EU) 2015/849. Se også den reviderede artikel 44 i direktiv (EU) 2018/843, som
trådte i kraft i juni 2018 og skulle gennemføres af medlemsstaterne inden januar 2020.
20
 kom (2020) 0306 (forslag) - MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDGALG OG REGIONSUDVALGET EU's resultattavle for retlige anliggender for 2020
2243698_0021.png
3.1.4. Oversigt over retssystemernes effektivitet
Et effektivt retssystem forvalter sin sagsbyrde og sit efterslæb og træffer afgørelser uden
forsinkelser. De hovedindikatorer, der anvendes i EU's resultattavle for retsområdet til
overvågning af retssystemernes effektivitet, er
retssagernes varighed
(skønnet eller
gennemsnitlig tid i antal dage, der er nødvendige for at afgøre en sag), gennemførelsesprocenten
(forholdet mellem antallet af afsluttede sager og antallet af indkomne sager) og antallet af
verserende sager
(som stadig skal behandles ved årets udgang).
Generelle data om effektivitet
EU's resultattavle for retsområdet 2020 indeholder data om effektiviteten for syv år (2012-2018).
Denne periode gør det muligt at kortlægge visse tendenser og tage hensyn til, at det ofte tager tid,
inden virkningerne af retsreformer slår igennem.
Ifølge de data, der er blevet indberettet siden 2012 i civil-, handels- og forvaltningsretlige sager,
er effektiviteten blevet forbedret eller forblevet stabil i 11 medlemsstater, mens den er blevet
forringet, om end ofte marginalt, i otte medlemsstater.
Der kan konstateres positive tendenser i de fleste af de medlemsstater, som inden for rammerne af
det europæiske semester er blevet udpeget som medlemsstater med særlige udfordringer (
49
):
I næsten alle disse medlemsstater er
varigheden af førsteinstanssager
i den brede kategori
"alle sager" (figur 5) og civil- og handelsretlige sager anlagt som følge af en tvist (figur 6)
siden 2012 faldet eller forblevet stabil. I forvaltningsretlige sager (figur 8) er varigheden af
sager siden 2012 faldet eller forblevet stabil i de fleste af disse medlemsstater. Generelt set
var der kun få medlemsstater, der oplevede en stigning i sagernes varighed i 2018.
Resultattavlen indeholder data om
retssagernes varighed i alle instanser
for civil- og
handelsretlige sager anlagt som følge af en tvist (figur 7) og forvaltningsretlige sager
(figur 9). Det fremgår, at flere af de medlemsstater, der er udpeget som medlemsstater med
udfordringer for så vidt angår varigheden af førsteinstanssager, er mere effektive ved højere
retsinstanser. Til gengæld er den gennemsnitlige varighed af sager ved højere retsinstanser
endnu længere end i første instans i nogle af medlemsstaterne med udfordringer.
For den brede kategori "alle sager" og kategorierne civil- og handelsretlige sager anlagt som
følge af en tvist (figur 10 og 11) er antallet af medlemsstater, hvor
gennemførelsesprocenten
er over 100 %, steget siden 2012. I 2018 indberettede næsten alle medlemsstater, herunder
medlemsstaterne med udfordringer, en høj gennemførelsesprocent (over 97 %), hvilket
betyder, at domstolene generelt er i stand til at håndtere alle de indkomne sager inden for
disse kategorier. I forvaltningsretlige sager (figur 12) kan der konstateres en større variation i
gennemførelsesprocenten fra år til år, og selv om den samlet set er lavere end i de andre
kategorier af sager, har nogle medlemsstater gjort store fremskridt. Navnlig melder de fleste
af de medlemsstater, der står over for en række udfordringer, om en forhøjelse af
gennemførelsesprocenten i forvaltningsretlige sager siden 2012.
Siden 2012 er fremskridtene fortsat i stort set alle de medlemsstater, der har de største
udfordringer med deres
efterslæb,
uanset kategori. Ofte er der opnået betydelige
forbedringer med at reducere antallet af verserende sager i civil- og handelsretlige sager
49
HR, IT, CY, HU, MT, PT og SK, som inden for rammerne af det europæiske semester 2019 modtog
landespecifikke henstillinger, og BE, BG, IE, EL, ES, LV, PL, RO og SI, for hvem disse udfordringer fremgår
af betragtningerne til de landespecifikke henstillinger og landerapporter for 2019.
Forskelle i resultaterne for de syv undersøgte år kan udspringe af kontekstuelle faktorer (variationer på mere
end 10 % af indkomne sager er ikke ualmindelige) eller systembetingede mangler (manglende fleksibilitet og
reaktionsevne eller uoverensstemmelser i reformprocessen).
21
 kom (2020) 0306 (forslag) - MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDGALG OG REGIONSUDVALGET EU's resultattavle for retlige anliggender for 2020
2243698_0022.png
anlagt som følge af en tvist (figur 14) og i forvaltningsretlige sager (figur 15). På trods af
disse forbedringer er forskellen mellem medlemsstaterne med forholdsvis få verserende sager
og medlemsstaterne med mange verserende sager stor, og i nogle medlemsstater synes man at
være ved at opbygge efterslæb.
Effektivitet inden for særlige områder af EU-retten
Data om den gennemsnitlige varighed af sager inden for særlige områder af EU-retten (figur 16-
21) viser, hvordan retssystemerne fungerer i disse typer erhvervsrelaterede tvister.
Data om effektiviteten inden for særlige retsområder indsamles på grundlag af snævert definerede
scenarier, og antallet af relevante sager kan synes lavt. Sammenlignet med den beregnede
varighed af sager, som præsenteres under de generelle data om effektivitet, viser disse figurer
imidlertid den faktiske gennemsnitlige varighed af alle relevante sager inden for særlige områder
i et år. Det skal derfor bemærkes, at flere medlemsstater, som ifølge de generelle data om
effektivitet ikke står over for udfordringer, indberetter en betydeligt længere gennemsnitlig
sagsvarighed inden for særlige områder af EU-retten. Samtidig kan varigheden af sager inden for
forskellige særlige områder også variere betydeligt inden for den samme medlemsstat.
Figurerne for særlige områder af EU-retten viser følgende tendenser:
For
konkurrencesager
(figur 16) er den generelle sagsbyrde på tværs af medlemsstaterne
steget en anelse, hvilket betyder, at domstolsprøvelsen i seks medlemsstater er blevet kortere
eller er forblevet stabil, mens den er blevet længere i fem andre medlemsstater. I 2018
fortsatte den positive tendens, idet kun to medlemsstater indberettede en gennemsnitlig
varighed på over 1 000 dage (sammenlignet med tre i 2017).
På området for
elektronisk kommunikation
(figur 17) fortsatte domstolenes sagsbyrde med
at stige, hvilket dermed betød et stop for den positive tendens med kortere varighed, der er set
i de foregående år. I 2018 konstaterede de fleste medlemsstater en stigning i den
gennemsnitlige varighed af sager, både i forhold til 2017 og 2013.
For så vidt angår sager om
krænkelse af EU-varemærker
(figur 18) varierede tendenserne i
den gennemsnitlige sagsbehandlingstid betydeligt i 2018. Nogle medlemsstater oplevede
store stigninger, mens andre var i stand til at håndtere sagsbyrden bedre og reducere den tid,
der var nødvendig for at afgøre sager.
Den mulige kombinerede virkning af håndhævelseskæden, der består af både administrativ
undersøgelse og domstolsprøvelse, vises på området for forbrugerretten (figur 19 og 20). I
2018 oplyste syv medlemsstater, at deres forbrugerbeskyttelsesmyndigheder i gennemsnit tog
mindre end tre måneder om at afgøre sager omfattet af EU's forbrugerbeskyttelseslovgivning,
mens det i ni medlemsstater tog mere end seks måneder.I de sager, hvor
forbrugerbeskyttelsesmyndighedernes afgørelser blev prøvet ved en domstol, tog
domstolsprøvelsen af en administrativ afgørelse i gennemsnit mindre end ét år i de fleste
medlemsstater i 2018.
Den effektive bekæmpelse af
hvidvask af penge
er afgørende for at beskytte det finansielle
system, sikre retfærdig konkurrence og forhindre negative økonomiske følger. Udfordringer
med hensyn til varigheden af sager om hvidvask af penge kan påvirke den effektive
bekæmpelse af problemet. EU's resultattavle for retsområdet 2020 indeholder ajourførte data
om varigheden af retssager vedrørende hvidvask af penge (figur 21), som viser, at mens disse
sager i første instans i omkring halvdelen af medlemsstaterne i gennemsnit varer et år, varer
de i gennemsnit omkring to år i en række medlemsstater med udfordringer med hensyn til at
22
 kom (2020) 0306 (forslag) - MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDGALG OG REGIONSUDVALGET EU's resultattavle for retlige anliggender for 2020
2243698_0023.png
retsforfølge sager om hvidvask af penge (
50
).
3.2. Retssystemernes kvalitet
Der findes ikke én bestemt metode til at måle retssystemernes kvalitet. I EU's resultattavle for
retsområdet 2020 undersøges igen faktorer, der er almindeligt accepterede som relevante for
forbedringen af retssystemernes kvalitet. Som i de forgangne år er de opdelt i fire kategorier:
1) adgang til domstolsprøvelse for borgere og virksomheder
2) tilstrækkelige økonomiske og menneskelige ressourcer
3) indførelse af vurderingsværktøjer
4) anvendelse af kvalitetsstandarder.
3.2.1. Adgang
Det er nødvendigt med tilgængelighed i hele retskæden for at gøre det lettere for folk at indhente
relevante oplysninger
—
om retssystemet, om anlæggelse af sag og de dermed forbundne
økonomiske aspekter samt om retssagers status helt indtil deres afgørelse
—
således at der hurtigt
er onlineadgang til retsafgørelsen.
—
Formidling af oplysninger om retssystemet
—
Et borgervenligt retssystem forudsætter, at oplysninger om retssystemet er lettilgængelige, og at
de er særligt tilpasset de specifikke samfundsgrupper, som ellers vil have vanskeligt ved at få
adgang til disse oplysninger. I figur 22 vises tilgængeligheden af onlineoplysninger om
specifikke aspekter af retssystemet og for specifikke samfundsgrupper.
Figur 22: Tilgængelighed af onlineoplysninger om retssystemet for offentligheden, 2019
(*)
(kilde: Europa-Kommissionen (
51
))
50
51
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1673 af 23. oktober 2018 om strafferetlig bekæmpelse af
hvidvask af penge vil fjerne juridiske hindringer, der kan forsinke retsforfølgelsen, f.eks. at retsforfølgelse af
hvidvask af penge først kan indledes, når sagen vedrørende den underliggende lovovertrædelse er afsluttet.
Medlemsstaterne skal gennemføre dette direktiv senest den 8. december 2020.
2019-data er indsamlet i samarbejde med gruppen af kontaktpersoner vedrørende de nationale retsvæsener.
23
 kom (2020) 0306 (forslag) - MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDGALG OG REGIONSUDVALGET EU's resultattavle for retlige anliggender for 2020
2243698_0024.png
(*)
DE:
Hver delstat beslutter, og på føderalt plan besluttes det individuelt, hvilke oplysninger man leverer online.
—
Retshjælp, retsafgifter og
udgifter til advokatbistand
—
Sagsomkostningerne er af afgørende betydning for adgangen til domstolsprøvelse. Høje
sagsomkostninger, herunder retsafgifter (
52
) og udgifter til advokatbistand (
53
), kan vanskeliggøre
adgangen til domstolsprøvelse. Sagsomkostningerne på det civil- og handelsretlige område er
ikke harmoniseret på EU-plan. De er omfattet af national lovgivning og varierer derfor fra
medlemsstat til medlemsstat.
Adgang til retshjælp er en grundlæggende rettighed, som er nedfældet i EU's charter om
grundlæggende rettigheder (
54
). Det giver adgang til domstolsprøvelse for dem, der ikke ville
være i stand til at betale eller lægge ud for sagsomkostningerne. De fleste medlemsstater yder
retshjælp på baggrund af ansøgerens indkomst (
55
).
Figur 23 viser mulighederne for at modtage fuld eller delvis retshjælp i en konkret forbrugersag
med et krav på 6 000 EUR. Den indeholder en procentvis sammenligning af indkomstgrænserne
for retshjælp med Eurostats fattigdomsgrænse i hver medlemsstat (
56
). Hvis grænsen for retshjælp
angives som 20 %, betyder det f.eks., at en ansøger med en indkomst, der er 20 % højere end
Eurostats fattigdomsgrænse for den pågældende medlemsstat, stadig kan modtage retshjælp. Hvis
grænsen for retshjælp angives som under 0, betyder det til gengæld, at en person med en
indkomst på under fattigdomsgrænsen ikke nødvendigvis er berettiget til retshjælp.
Nogle medlemsstater har et retshjælpssystem, der dækker 100 % af retsomkostningerne (fuld
retshjælp), suppleret med et system, som dækker dele af omkostningerne (delvis retshjælp), hvor
kriterierne for berettigelse i sidstnævnte system er forskellige fra kriterierne i det første. Andre
medlemsstater har enten kun et system med fuld retshjælp eller kun et system med delvis
retshjælp.
52
53
54
55
56
Retsafgifter skal forstås som det beløb, der skal betales for at indlede ikkestrafferetlige sager ved en domstol.
Udgifter til advokatbistand er vederlag for ydelser leveret af advokater til deres klienter.
Artikel 47, stk. 3, i EU's charter om grundlæggende rettigheder.
Medlemsstaterne anvender forskellige metoder ved fastlæggelse af grænsen for støtteberettigelse, f.eks.
forskellige referenceperioder (månedlig/årlig indkomst). Omkring halvdelen af medlemsstaterne har også en
grænse for ansøgerens personlige formue. Den er ikke taget i betragtning i denne figur. I BE, BG, IE, ES, FR,
HR, HU, LV, LT, LU, NL og PT er visse grupper af personer (f.eks. enkeltpersoner, der modtager visse
ydelser) automatisk berettiget til at modtage retshjælp i civil- og handelsretlige tvister. Yderligere kriterier,
som medlemsstaterne kan anvende, f.eks. sagens realitet, er ikke afspejlet i denne figur. Selv om det ikke
hænger direkte sammen med figuren, er retshjælp i flere medlemsstater (AT, CZ, DE, DK, EE, ES, FR, IT,
NL, PL, PT, SI) ikke begrænset til fysiske personer.
For at indsamle sammenlignelige data er medlemsstaternes fattigdomsgrænser i henhold til Eurostat blevet
omregnet til en månedlig indkomst. Fattigdomsrisikotærsklen (AROP) er fastsat til 60 % af den nationale
ækvivalerede medianindkomst. Europæisk undersøgelse om indkomstforhold og levevilkår, Eurostat-tabel
ilc_li01, findes på:
http://ec.europa.eu/eurostat/web/income-and-living-conditions/data/database.
24
 kom (2020) 0306 (forslag) - MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDGALG OG REGIONSUDVALGET EU's resultattavle for retlige anliggender for 2020
2243698_0025.png
Figur 23: Indkomstgrænse for retshjælp i en specifik forbrugersag, 2019
(*)
(forskelle i % i
forhold til Eurostats fattigdomsgrænse) (kilde: Europa-Kommissionen sammen med CCBE (
57
))
(*)
EE:
Beslutningen om at yde retshjælp træffes ikke på baggrund af ansøgerens økonomiske situation.
IE:
Ved
delvis retshjælp skal der også tages hensyn til ansøgerens disponible aktiver.
LV:
Tærsklerne varierer fra kommune
til kommune, og den øvre grænse er vist i figuren.
De fleste medlemsstater kræver, at parterne betaler en retsafgift, når en retssag indledes.
Modtagere af retshjælp er ofte fritaget for retsafgifter. Kun i BG, EE, IE, NL, PL og SI er
modtagere af retshjælp ikke automatisk fritaget for at betale retsafgifter. I CZ afgør retten i hver
sag, om en modtager af retshjælp kan fritages for retsafgifter. I figur 24 sammenlignes størrelsen
af retsafgiften som en andel af tvistens værdi i to scenarier. Hvis retsafgiften f.eks. er 10 % af en
tvist på 6 000 EUR i figuren nedenfor, skal forbrugeren betale en retsafgift på 600 EUR for at
indlede en retssag. Tvisten med lav værdi er baseret på Eurostats fattigdomsgrænse for hver
medlemsstat.
57
Data for 2019 er blevet indsamlet via svar fra CCBE-medlemmer på et spørgeskema på baggrund af følgende
specifikke scenarie: en tvist mellem en forbruger og en virksomhed (to forskellige værdier er anført:
6 000 EUR og Eurostats fattigdomsgrænse i hver medlemsstat). Da betingelserne for retshjælp afhænger af
ansøgerens situation, blev følgende scenarie anvendt: en ugift 35-årig ansøger i beskæftigelse uden
forsørgerpligt og retshjælpsforsikring samt med fast indkomst og i lejebolig.
25
 kom (2020) 0306 (forslag) - MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDGALG OG REGIONSUDVALGET EU's resultattavle for retlige anliggender for 2020
2243698_0026.png
Figur 24: Retsafgift for at indlede en retssag i en specifik forbrugersag, 2019
(*)
(retsafgiftens
størrelse som en andel af tvistens værdi) (kilde: Europa-Kommissionen sammen
med CCBE (
58
))
(*) "Tvist med lav værdi" er en tvist, der svarer til Eurostats fattigdomsgrænse for en ugift i hver medlemsstat
omregnet til månedlig indkomst (i 2019 varierede denne værdi f.eks. fra 164 EUR i
RO
til 1 804 EUR i
LU). BE, EL
og
RO:
Der forelå ingen oplysninger om retsafgifter for tvister med lav værdi.
LU:
Sagsparter skal betale
fogedafgifter for at anlægge sag som sagsøger, medmindre de modtager retshjælp.
NL:
Retsafgifter for indkomst
<2 275 EUR/måned.
Effektiv håndhævelse af kontrakter er afgørende for økonomien. Sandsynligheden for at inddrive
de faktiske sagsomkostninger styrker kreditors stilling i forhold til at håndhæve en kontrakt.
Typisk skal kreditor som sagsøger betale en retsafgift for at anlægge sag ved domstolen.
Domstolene pålægger generelt sagsøgte, der taber sagen, at betale de retsafgifter, som
sagsøgeren, der har vundet sagen, har betalt. Figur 25 viser den retsafgift, der kræves for at
indlede en retssag i en specifik handelsretlig sag (se fodnote 59).
58
Dataene henviser til indkomstgrænserne i 2019 og er blevet indsamlet via svar fra CCBE-medlemmer på et
spørgeskema på baggrund af følgende specifikke scenarie: en tvist mellem en forbruger og en virksomhed (to
forskellige værdier er anført: 6 000 EUR og Eurostats fattigdomsgrænse i hver medlemsstat).
26
 kom (2020) 0306 (forslag) - MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDGALG OG REGIONSUDVALGET EU's resultattavle for retlige anliggender for 2020
2243698_0027.png
Figur 25: Retsafgift for at indlede en retssag i en specifik handelsretlig sag, 2019
(*) (i
EUR)
(kilde: Europa-Kommissionen sammen med CCBE (
59
))
(*) Opkrævningen af retsafgifter besluttes fra sag til sag i
ES
,
PT
og
RO.
I
EL
og
HU
opkræves retsafgifter ikke
fuldt ud af den vindende part.
Normalt skal kreditor betale sine egne udgifter til advokatbistand på forhånd, ikke kun under
selve retssagen, men allerede i den forberedende fase. Med hensyn til godtgørelse anvender de
fleste medlemsstater reglen om, at en part, der taber en retssag, ikke blot skal bære sine egne
sagsomkostninger, men også den vindende parts omkostninger. Denne regel afskrækker mod at
anlægge sager, man har lav sandsynlighed for at vinde, mens den tilskynder til at anlægge sager,
man har høj sandsynlighed for at vinde. Figur 26 viser det beløb, som domstolen ville tildele
sagsøger i en specifik handelsretlig sag (se fodnote 60). Der skelnes mellem tre hovedsystemer:
1) I medlemsstater, der har et system med et lovbestemt niveau for udgifter til advokatbistand,
afhænger godtgørelsen af, hvor stort dette beløb er for det arbejde, advokaten udfører, hvilket
varierer betydeligt fra medlemsstat til medlemsstat. 2) I medlemsstater uden et lovbestemt beløb
er der enten fuld godtgørelse (HU, PT, FI) eller delvis godtgørelse (PL, LV, LU) af udgifterne til
advokatbistand. 3) I en række medlemsstater bestemmes godtgørelsen af domstolen fra sag til
sag.
59
Data er blevet indsamlet via svar fra CCBE-medlemmer på et spørgeskema på baggrund af følgende
specifikke scenarie: En tvist mellem to selskaber i en grænseoverskridende handelsretlig sag om håndhævelse
af en kontrakt. Værdien af kravet er angivet til 20 000 EUR. CCBE-medlemmerne blev anmodet om at angive
oplysninger om retsafgiften for at indlede en retssag i dette scenarie.
27
 kom (2020) 0306 (forslag) - MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDGALG OG REGIONSUDVALGET EU's resultattavle for retlige anliggender for 2020
2243698_0028.png
Figur 26: Godtgørelse af udgifter til advokatbistand i en handelsretlig sag, 2019
(*) (i EUR)
(kilde: Europa-Kommissionen sammen med CCBE (
60
))
(*) For dette tal omfatter udgifter til advokatbistand ikke ekspeditionsomkostninger og moms, hvis det pålægges. De
hypotetiske udgifter til advokatbistand for arbejdet med selve retssagen i scenariet er 1 650 EUR. Fuld godtgørelse i
systemer uden et lovbestemt beløb betyder, at dette beløb (1 650 EUR) kan godtgøres. Medlemsstater med delvis
godtgørelse (PL, LV, LU) sorteres efter størrelsen af det beløb, der kan godtgøres (højeste til laveste beløb, beløb fra
1 275 EUR til 500 EUR). Tallet omfatter ikke oplysninger om muligheden for at få godtgjort udgifter til
advokatbistand under den forberedende fase, som ikke findes i alle medlemsstater.
AT:
Scenariet er ikke fuldt ud
relevant for AT's system.
MT:
Der er ikke fastlagt et beløb pr. time i MT, men godtgørelsen fastsættes på grundlag af
kravets værdi.
IT:
Der er et lovbestemt beløb i IT (3 235 EUR i scenariet), men domstolen kan træffe afgørelse om
godtgørelse inden for et bestemt interval.
LT:
Domstolen afgør, under hensyntagen til justitsministeriets
retningslinjer, hvor maksimumbeløbet i dette scenarie vil være 3 350 EUR.
—
Indgivelse af og opfølgning på et krav online
—
Muligheden for at gennemføre visse trin i retsproceduren elektronisk er en vigtig del af
retssystemernes kvalitet, fordi elektronisk indgivelse af krav og muligheden for at overvåge og
fremsætte en sag online gør det lettere at få adgang til domstolsprøvelse og nedbringer både
omfanget af forsinkelser og omkostninger. IKT-systemer ved domstolene spiller også en stadig
større rolle ved samarbejde på tværs af grænserne mellem retsmyndigheder og fremmer dermed
gennemførelsen af EU-retten vedrørende f.eks. småkravsprocedurer.
60
Data er blevet indsamlet via svar fra CCBE-medlemmer på et spørgeskema på baggrund af den samme
hypotetiske sag som i figur 25 (jf. fodnote 58). Følgende scenarie blev anvendt som grundlag for beregningen
af udgifter til advokatbistand: Den virksomhed, der ønsker at håndhæve kontrakten, har antaget en
specialiseret og erfaren advokat, som har udført følgende arbejde: Forberedende fase: Tre timers arbejde, ét
dokument udarbejdet til en pris pr. time på 150 EUR (i alt 450 EUR). Under retssagen: 11 timers arbejde, tre
dokumenter udarbejdet, to retsmøder til en pris pr. time på 150 EUR netto (i alt 1 650 EUR). CCBE's
medlemmer blev anmodet om at fremlægge oplysninger om a) det lovbestemte beløb, der eventuelt er fastsat
for arbejdet (i den forberedende fase og) under retssagen, og b) det beløb, som domstolen med rimelighed kan
kræve godtgjort af den tabende part.
28
 kom (2020) 0306 (forslag) - MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDGALG OG REGIONSUDVALGET EU's resultattavle for retlige anliggender for 2020
2243698_0029.png
Figur 27: Tilgængelighed af elektroniske midler, 2018
(*)
(0 = tilgængelige i 0 % af
domstolene, 4 = tilgængelige i 100 % af domstolene (
61
)) (kilde: CEPEJ-undersøgelse)
(*) Ny metode, så data kan ikke sammenlignes med de seneste år.
DK
og
RO:
Sager kan indgives til domstolene pr.
e-mail.
—
Adgang til retsafgørelser
—
Offentliggørelse af retsafgørelser online bidrager til at fremme gennemsigtigheden, hjælper
borgere og virksomheder med at forstå deres rettigheder og kan bidrage til at øge kontinuiteten
vedrørende retspraksis. Ordningerne for offentliggørelse af retsafgørelser online er vigtige for at
sikre brugervenlige søgefaciliteter (
62
), som gør det nemmere at få adgang til retspraksis for både
retsvæsenets aktører og offentligheden. Uhindret adgang til og let anvendelse af retspraksis gør
det muligt at udvikle innovative "legal tech"-applikationer til støtte for retsvæsenets aktører.
Offentliggørelse af retsafgørelser online kræver, at der skabes balance mellem mange
forskelligartede interesser inden for de juridiske og politiske rammer. Den generelle forordning
om databeskyttelse (
63
) finder fuldt ud anvendelse på domstolenes behandling af
personoplysninger. Der skal findes en rimelig balance mellem retten til databeskyttelse og retten
til offentliggørelse af retsafgørelser og gennemsigtighed i retssystemet ved vurderingen af, hvilke
oplysninger der skal offentliggøres. Dette er navnlig tilfældet, når der er tale om en offentlig
interesse, der kan begrunde offentliggørelsen af disse oplysninger. I mange lande kræver
lovgivningen eller praksis, at retsafgørelser anonymiseres eller pseudonymiseres (
64
), før de
offentliggøres, enten systematisk eller efter anmodning. Data fra retssystemet er også omfattet af
EU-lovgivningen om åbne data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer (
65
).
61
62
64
65
Dataene vedrører 2018. Udstyrsprocent fra 100 % (udstyr i fuld anvendelse) til 0 % (udstyr ikkeeksisterende)
viser den funktionelle tilstedeværelse i domstolene af det udstyr, der er omfattet af diagrammet, jf. følgende
skala: 100 % = 4 point, hvis gældende for alle sager/1,33 point pr. specifik sag, 50-99 % = 3 point, hvis
gældende for alle sager/1 point pr. specifik sag, 10-49 % = 2 point, hvis gældende for alle sager/0,66 point pr.
specifik sag, 1-9 % = 1 point, hvis gældende for alle sager/0,33 point pr. specifik sag. "Specifik sag" vedrører
den type retssager, der behandles (civil- og handelsretlige, strafferetlige, forvaltningsretlige eller andre sager).
Se
"Best
practice guide for managing Supreme Courts", under projektet "Supreme Courts as guarantee for
effectiveness of judicial systems", s. 29.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og
om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).
Anonymisering/pseudonymisering er mere effektivt, hvis det understøttes af en algoritme. Der er dog behov
for menneskeligt tilsyn, da algoritmerne ikke forstår sammenhæng.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/98/EF af 17. november 2003 om videreanvendelse af den
offentlige sektors informationer (EUT L 345 af 31.12.2003, s. 90) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
(EU) 2019/1024 af 20. juni 2019 om åbne data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer
(EUT L 172 af 26.6.2019, s. 56).
29
 kom (2020) 0306 (forslag) - MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDGALG OG REGIONSUDVALGET EU's resultattavle for retlige anliggender for 2020
2243698_0030.png
Adgang til retsafgørelser i maskinlæsbart format (
66
) fremmer et algoritmevenligt retssystem (
67
).
Figur 28: Offentlighedens adgang til offentliggjorte retsafgørelser online, 2019
(*)
(civil- og
handelsretlige samt forvaltningsretlige sager og straffesager, alle instanser) (kilde: Europa-
Kommissionen (
68
))
(*) Maksimum: 9 point. For henholdsvis civil- og handelsretlige samt forvaltningsretlige sager og straffesager er der
givet ét point for hver instans, hvis alle retsafgørelser er tilgængelige online, og 0,5 point, hvis kun visse
retsafgørelser foreligger. Hvis en medlemsstat kun har to instanser, er der givet point for tre instanser ved at kopiere
dataene fra den pågældende højere instans til den ikkeeksisterende instans. For de medlemsstater, der ikke skelner
mellem de to retsområder (civil- og handelsretlige sager og forvaltningsretlige sager), er der givet samme antal
point for begge retsområder.
BE:
For civil- og strafferetlige sager har hver domstol ansvaret for at træffe afgørelse
om offentliggørelse af sine egne domme.
BG:
Alle kassationsrettens afgørelser i straffesager offentliggøres med
undtagelse af dem, der indeholder fortrolige oplysninger.
DE:
Hver delstat beslutter, om retsafgørelser i første
instans skal gøres tilgængelige online.
IE:
I summariske sager (straffesager) er retsafgørelsen normalt ikke skriftlig.
CY:
I forvaltningsretlige sager og straffesager bestemmer dommerne, hvilke afgørelser der skal offentliggøres.
LU
og
SE:
Domstolene offentliggør ikke retsafgørelser regelmæssigt online (kun i skelsættende sager).
AT:
I første og
anden instans bestemmer dommerne, hvilke afgørelser der skal offentliggøres.
NL:
Domstolene bestemmer, hvilke
retsafgørelser der skal offentliggøres, i henhold til offentliggjorte kriterier.
PL:
I forvaltningsretlige sager
bestemmer afdelingslederne ved de enkelte domstole, hvilke retsafgørelser der skal offentliggøres.
PT:
I civilretlige
sager og straffesager bestemmer et udvalg ved domstolen, om retsafgørelserne skal offentliggøres.
66
67
68
Domme, der er udarbejdet efter standarder (f.eks. Akoma Ntoso), og deres tilknyttede metadata kan
downloades gratis i form af en database eller ved andre automatiserede metoder (f.eks.
applikationsprogrammeringsgrænseflade (API)).
Se også meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og
Sociale Udvalg og Regionsudvalget
—
En europæisk strategi for data (COM(2020) 66 final), Kommissionens
hvidbog om kunstig intelligens
—
en europæisk tilgang til ekspertise og tillid (COM(2020) 65 final), og
konklusioner fra Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om bedste
praksis vedrørende onlineoffentliggørelse af retsafgørelser (EUT C 362 af 8.10.2018, s. 2).
2019-data er indsamlet i samarbejde med gruppen af kontaktpersoner vedrørende de nationale retsvæsener.
30
 kom (2020) 0306 (forslag) - MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDGALG OG REGIONSUDVALGET EU's resultattavle for retlige anliggender for 2020
2243698_0031.png
Figur 29: Ordninger for udarbejdelse af maskinlæsbare retsafgørelser, 2019
(*)
(civil-
/handelsretlige, forvaltningsretlige og strafferetlige sager, alle instanser) (kilde: Europa-
Kommissionen (
69
))
(*) Maksimum: 24 point pr. sagstype. For hver af de tre instanser (første, anden, sidste) kan der gives ét point, hvis alle
retsafgørelser er omfattet. Hvis kun nogle retsafgørelser er omfattet i en bestemt instans, tildeles kun 0,5 point. Hvis en
medlemsstat kun har to instanser, er der givet point for tre instanser ved at kopiere dataene fra den pågældende højere instans til
den ikke-eksisterende instans. For de medlemsstater, der ikke skelner mellem forvaltningsretlige sager og civil- og handelsretlige
sager, er der givet samme antal point for begge retsområder.
ES:
Det er ikke tilladt at anvende den generelle
domstolsadministrations database til kommercielle formål eller til massedownload af information. Videreanvendelsen af disse
oplysninger til udarbejdelse af databaser eller til kommercielle formål skal følge den procedure og de betingelser, der er fastsat
af domstolsadministrationen gennem dens dokumentationscenter.
FR:
Kun domme, der er offentliggjort af Cour de Cassation
(højesteret), er gratis tilgængelige for offentligheden. Dem, der er offentliggjort af appelinstanserne på Jurica, er tilgængelige via
det private virtuelle retsnetværk og for juridiske forlæggere. Domme, der er oversendt af førsteinstansretterne og landsretterne til
Cour de Cassation, er ikke genstand for anonymisering eller pseudonymisering. Der er givet fri adgang til retsafgørelser
—
bortset fra gentagne og systematiske anmodninger. Videreanvendelsen af personoplysninger om dommere og andet personale i
retsvæsenet til at evaluere, analysere, sammenligne eller forudsige deres faktiske eller formodede professionelle praksis er
strafbart.
IE:
I det irske retssystem findes der ingen domstol med særlig kompetence til at behandle forvaltningsretlige sager.
LU:
I forvaltningsretlige sager er der kun to domstolsniveauer.
—
Adgang til alternative tvistbilæggelsesmetoder
—
I figur 30 vises medlemsstaternes indsats for at fremme frivillig anvendelse af alternative
tvistbilæggelsesmetoder (ATB-metoder) gennem særlige incitamenter, som varierer afhængigt af
retsområdet (
70
).
69
70
2019-data er indsamlet i samarbejde med gruppen af kontaktpersoner vedrørende de nationale retsvæsener.
Metoderne til at fremme og anspore til brug af alternativ tvistbilæggelse dækker ikke obligatoriske krav om at
bruge alternativ tvistbilæggelse, inden en sag anlægges ved domstolen, da det er usikkert, om sådanne krav er
forenelige med retten til adgang til effektive retsmidler og domstolsprøvelse, som er nedfældet i EU's charter
om grundlæggende rettigheder.
31
 kom (2020) 0306 (forslag) - MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDGALG OG REGIONSUDVALGET EU's resultattavle for retlige anliggender for 2020
2243698_0032.png
Figur 30: Fremme af og incitamenter til brug af alternative tvistbilæggelsesmetoder, 2019
(*)
(kilde: Europa-Kommissionen (
71
))
(*) Maksimum: 52 point. Aggregerede indikatorer baseret på følgende indikatorer: 1) websted med oplysninger om
alternativ tvistbilæggelse, 2) oplysningskampagner i medierne, 3) brochurer til offentligheden, 4) domstolen
arrangerer på anmodning specifikke informationsmøder om alternativ tvistbilæggelse, 5) koordinator for alternativ
tvistbilæggelse/mediation ved domstole, 6) offentliggørelse af evalueringer af anvendelsen af alternativ
tvistbilæggelse, 7) offentliggørelse af statistikker om anvendelsen af alternativ tvistbilæggelse, 8) retshjælp dækker
(helt eller delvist) de omkostninger, der er forbundet med alternativ tvistbilæggelse, 9) hel eller delvis godtgørelse af
retsafgifter, herunder stempelafgifter, hvis den alternative tvistbilæggelse lykkes, 10) intet krav om advokat i
proceduren med alternativ tvistbilæggelse, 11) dommer kan fungere som mægler, 12) en aftale indgået mellem
parterne kan håndhæves ved retten, 13) anvendelse af elektroniske redskaber til at løse tvister gennem alternative
tvistbilæggelsesmetoder. For hver af disse 13 indikatorer blev der givet ét point for hvert retsområde.
CZ:
Data for
forvaltningsretlige tvister er ikke tilgængelige.
DK:
Hver ret har en ambassadør, der er ansvarlig for fremme af
brugen af mediation. Forvaltningsdomstolene har mulighed for at foreslå parterne at bruge mediation.
IE:
Forvaltningsretlige sager er inkluderet i kategorien civil- og handelsretlige sager.
EL:
Alternativ tvistbilæggelse kan
anvendes inden for området offentlige udbudsprocedurer ved appeldomstolen i forvaltningsretlige sager.
ES:
Alternativ tvistbilæggelse er obligatorisk i arbejdsretlige sager.
LT:
En sekretær for den nationale
domstolsforvaltning koordinerer mediationsprocedurer ved domstolene.
PT:
Ved civil- og handelsretlige tvister
godtgøres retsafgifter kun i sager for fredsdommere.
SK:
I den slovakiske retsorden er det ikke muligt at anvende
alternativ tvistbilæggelse i forvaltningsretligt øjemed.
SE:
Dommere har processuel kompetence i forbindelse med
alternativ tvistbilæggelse. Det er en obligatorisk opgave for dommeren at finde en mindelig løsning af tvisten,
medmindre det er uhensigtsmæssigt på grund af sagens karakter.
—
Børnevenlig retspleje
—
71
2019-data er indsamlet i samarbejde med gruppen af kontaktpersoner vedrørende de nationale retsvæsener.
32
 kom (2020) 0306 (forslag) - MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDGALG OG REGIONSUDVALGET EU's resultattavle for retlige anliggender for 2020
2243698_0033.png
Figur 31 viser de forskellige ordninger i medlemsstaterne, der gør retssystemet mere tilgængeligt
for børn og tilpasset deres behov, f.eks. ved at give børnevenlige oplysninger om sagerne eller
træffe foranstaltninger til at forhindre, at barnet skal igennem flere retsmøder.
Figur 31: Børnevenlig retspleje, 2019
(*)
(kilde: Europa-Kommissionen (
72
))
3.2.2. Ressourcer
Retssystemet kan kun fungere godt, hvis det har tilstrækkelige ressourcer, herunder de
nødvendige investeringer i fysisk og teknisk infrastruktur, og det har velkvalificerede og korrekt
aflønnede medarbejdere med adgang til videreuddannelse inden for alle kategorier. Uden
tilstrækkelige faciliteter, instrumenter og medarbejdere med de nødvendige kvalifikationer og
kompetencer samt adgang til videreuddannelse bliver kvaliteten af retssager og afgørelser sat på
spil.
—
Finansielle ressourcer
—
Figurerne nedenfor viser den offentlige sektors faktiske udgifter til retssystemets drift (ekskl.
fængsler), både pr. indbygger (figur 32) og som en andel af bruttonationalproduktet (BNP)
(figur 33) og hovedkategorierne for udgifter til domstole (figur 34) (
73
).
72
73
2019-data er indsamlet i samarbejde med gruppen af kontaktpersoner vedrørende de nationale retsvæsener.
Den offentlige sektors samlede (faktiske) udgifter til administration, drift eller understøttelse af
forvaltningsretlige, civilretlige og strafferetlige domstole og retssystemet, herunder domstolenes håndhævelse
af bøder og retlige forlig og forvaltning af prøveløsladelsessystemer og retshjælp samt retlig repræsentation
og rådgivning på vegne af det offentlige eller på vegne af andre, som finansieres af eller modtager ydelser fra
det offentlige, med undtagelse af forvaltning af fængsler (nationalregnskabsdata, formålsklassifikation for
offentlig forvaltning og service (COFOG), gruppe 03.3), Eurostat-tabel
gov_10a_exp,
findes på:
http://ec.europa.eu/eurostat/data/database.
33
 kom (2020) 0306 (forslag) - MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDGALG OG REGIONSUDVALGET EU's resultattavle for retlige anliggender for 2020
2243698_0034.png
Figur 32: Den offentlige sektors samlede udgifter til domstole, 2012, 2016-2018
(*)
(i EUR
pr. indbygger) (kilde: Eurostat)
(*) Medlemsstaterne er opstillet efter udgifter i 2018 (fra højeste til laveste). 2018-data for
ES, FR, HR, PT
og
SK
er foreløbige.
Figur 33: Den offentlige sektors samlede udgifter til domstole, 2012, 2016-2018
(*)
(i procent
af BNP) (kilde: Eurostat)
(*) Medlemsstaterne er opstillet efter udgifter i 2018 (fra højeste til laveste). 2018-data for
ES, FR, HR, PT
og
SK
er foreløbige.
Figur 34 viser de økonomiske hovedkategorier for den offentlige sektors udgifter til domstole: 1)
Lønninger og andet vederlag til dommere og domstolsmedarbejdere, herunder bidrag til sociale
sikringsordninger ("aflønning af ansatte"
(
74
)),
2) udgifter til varer og tjenester, som forbruges i
driften af domstolene, herunder leje af bygninger, kontorartikler, energi og retshjælp ("forbrug i
74
Aflønning af ansatte omfatter lønninger og andet vederlag i penge eller naturalier (D.11) og arbejdsgiverens
faktiske og beregnede bidrag til sociale sikringsordninger (D.121 og D.122). Se:
https://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php?title=Glossary:Compensation_of_employees.
34
 kom (2020) 0306 (forslag) - MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDGALG OG REGIONSUDVALGET EU's resultattavle for retlige anliggender for 2020
2243698_0035.png
produktionen"
(
75
)),
3) investering i faste aktiver såsom domhuse og software ("faste
bruttoinvesteringer" (76)) og 4) andre udgifter.
Figur 34: Den offentlige sektors samlede udgifter til domstole efter kategori
(i 2018, i
procent af samlede udgifter) (kilde: Eurostat)
(*) Data for
ES, FR, HR
og
SK
er foreløbige, data for
PT
er anslået.
—
Menneskelige ressourcer
—
Tilstrækkelige menneskelige ressourcer er afgørende for et retssystems kvalitet. Mangfoldighed
blandt dommere, herunder ligestilling mellem kønnene, sikrer supplerende ekspertise,
kompetencer og erfaring og afspejler sammensætningen i samfundet.
75
76
Forbrug i produktionen er et nationalregnskabsbegreb, som måler værdien af varer og tjenester, der forbruges
som input i en produktionsproces. Det omfatter ikke
faste aktiver,
hvis forbrug registreres som forbrug af
fast
realkapital.
Disse varer og tjenester kan enten forædles eller forbruges i produktionsprocessen.
Se
https://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php?title=Glossary:Intermediate_consumption.
Faste bruttoinvesteringer, forkortet GFCF, omfatter residente producenters anskaffelser minus afhændelser af
faste
aktiver
i en given periode, plus visse tillæg til værdien af ikkeproducerede aktiver, tilvejebragt gennem
en producents eller institutionelle enheders produktive aktivitet. Faste aktiver er materielle eller immaterielle
aktiver produceret som output i produktionsprocesser, der anvendes gentagne gange eller løbende i mere end
et
år.
Se
https://ec.europa.eu/eurostat/statistics-
explained/index.php?title=Glossary:Gross_fixed_capital_formation_(GFCF).
35
 kom (2020) 0306 (forslag) - MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDGALG OG REGIONSUDVALGET EU's resultattavle for retlige anliggender for 2020
2243698_0036.png
Figur 35: Antal dommere, 2012-2018
(*)
(pr. 100 000 indbyggere) (kilde: CEPEJ-
undersøgelse)
(*) Denne kategori omfatter ifølge CEPEJ-metoden dommere på fuld tid. Den omfatter ikke "Rechtspfleger"/"court
clerks", som findes i nogle medlemsstater.
AT:
Data om dommere i forvaltningsretlige sager er medtaget for første
gang for 2016-cyklussen.
EL:
Det samlede antal juridiske dommere omfatter forskellige kategorier for den ovenfor
angivne periode, hvilket til dels forklarer udsvingene. Fra og med 2016 omfatter data om antallet af juridiske
dommere dommere af enhver rang, der behandler strafferetlige og politiske sager, samt forvaltningsdommere.
IT:
De regionale afdelinger af revisionsretten, de lokale domstole i skatte- og afgiftsretlige sager og militærdomstolene
er ikke taget i betragtning.
LU:
Tallene er blevet revideret efter en forbedret metode.
Figur 36: Andel af kvindelige juridiske dommere ved højesteret, 2017-2019
(*)
(kilde:
Europa-Kommissionen (
77
))
(*) Sorteret efter 2019-tal, fra højeste til laveste.
77
2019-data. Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder, Gender Statistics Database,
findes på:
http://eige.europa.eu/lt/gender-statistics/dgs/indicator/wmidm_jud_natcrt__wmid_natcrt_supcrt
36
 kom (2020) 0306 (forslag) - MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDGALG OG REGIONSUDVALGET EU's resultattavle for retlige anliggender for 2020
2243698_0037.png
Figur 37: Antal advokater, 2012-2018
(*)
(pr. 100 000 indbyggere) (kilde: CEPEJ-
undersøgelse)
(*) Efter CEPEJ-metoden er en advokat en person, der er kvalificeret og autoriseret i henhold til national ret til at
procedere og optræde på vegne af sin klient, udøve erhvervet som advokat, have møderet for retterne eller rådgive
og repræsentere sine klienter i retlige anliggender (henstilling Rec(2000)21 fra Europarådets Ministerkomité til
medlemsstaterne om frihed til at udøve erhvervet som advokat).
DE:
Der skelnes ikke mellem forskellige
advokatgrupper i Tyskland som f.eks. mellem advokater og sagførere med møderet.
FI:
Fra og med 2015 omfatter
det oplyste antal advokater både advokater inden for den private sektor og advokater inden for den offentlige sektor.
—
Uddannelse
—
Uddannelse af dommere og anklagere er et vigtigt bidrag til retsafgørelsernes kvalitet og den
domstolsservice, der leveres til borgerne. Dataene nedenfor omfatter uddannelse af dommere og
anklagere inden for mange forskellige områder, bl.a. vedrørende kommunikation med parterne og
pressen, og i retslige kompetencer.
37
 kom (2020) 0306 (forslag) - MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDGALG OG REGIONSUDVALGET EU's resultattavle for retlige anliggender for 2020
2243698_0038.png
Figur 38: Andel af videreuddannelsesaktiviteter for dommere vedrørende forskellige typer
kompetencer, 2018
(*)
(i procent af det samlede antal dommere, der modtog uddannelse) (kilde:
Europa-Kommissionen (
78
))
(*) (*) Tabel 38 viser fordelingen af dommere, der har deltaget i videreuddannelsesaktiviteter (dvs. dem, der finder
sted efter grunduddannelsesperioden for at blive dommer) inden for hvert af de fire udpegede områder, som en
procentdel af det samlede antal uddannede dommere. Juridiske uddannelsesaktiviteter er ikke taget i betragtning.
Myndighederne for uddannelse af dommere og anklagere i
EL, MT
og
PT
tilbød ikke specifikke
uddannelsesaktiviteter vedrørende de udvalgte kompetencer.
DK:
Data omfatter domstolsmedarbejdere.
AT:
Data
omfatter anklagere.
Figur 39: Adgang til uddannelse for dommere i kommunikation, 2019
(*)
(kilde: Europa-
Kommissionen (
79
))
78
79
Data for 2018 er indsamlet i samarbejde med Det Europæiske Netværk for Uddannelse af Dommere og
Anklagere og CEPEJ. Videreuddannelse i retslige kompetencer omfatter f.eks. ledelse af retsmøder, skriftlig
udfærdigelse af domme og retorik.
2019-data er indsamlet i samarbejde med gruppen af kontaktpersoner vedrørende de nationale retsvæsener.
38
 kom (2020) 0306 (forslag) - MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDGALG OG REGIONSUDVALGET EU's resultattavle for retlige anliggender for 2020
(*) Maksimum: 14 point. Medlemsstaterne fik 1 point, hvis de har grunduddannelsesaktiviteter, og 1 point, hvis de
har videreuddannelsesaktiviteter (maksimum 2 point for begge uddannelsestyper).
DK:
Der tilbydes ikke uddannelse
i kommunikation med personer, der er syns- eller hørehandicappede, fordi staten tilbyder støtte i form af værktøjer
eller en assistent i retslokalet til syns- eller hørehandicappede, f.eks. en døvetolk. Andre kommunikationsrelaterede
uddannelser omfatter: kurser med det formål at forbedre færdigheder inden for offentlig kommunikation og
kommunikation med medierne (BE,
BG, EE, LV, NL, PL, RO, SK),
kurser i afhøring (DE og
AT),
kurser i
personaleforvaltning (BE,
ES, PL)
og undervisning i bløde færdigheder, som sikrer større klarhed i retsafgørelserne
og præsentationsmåden (CZ,
DK, LV, HU, PL, SK).
3.2.3. Vurderingsværktøjer
Overvågning og evaluering af domstolenes aktiviteter gør det muligt at påvise mangler og behov
og medvirker derved til at forbedre retssystemets kvalitet. Regelmæssige evalueringer kan
forbedre retssystemets reaktionsevne over for nuværende og kommende udfordringer.
Hensigtsmæssige IKT-værktøjer kan muliggøre sagsstyring i realtid og kan hjælpe med at opstille
standardiserede domstolsstatistikker på nationalt plan. De kan desuden anvendes til håndtering af
efterslæb og automatiserede hurtige varslingssystemer. Det er også vigtigt med undersøgelser for
at vurdere, hvordan retssystemerne virker set ud fra retsvæsenets aktørers og domstolsbrugernes
synsvinkel. Tilstrækkelig opfølgning på undersøgelsernes resultater er nødvendig for at forbedre
retssystemernes kvalitet.
39
 kom (2020) 0306 (forslag) - MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDGALG OG REGIONSUDVALGET EU's resultattavle for retlige anliggender for 2020
2243698_0040.png
Figur 40: Tilgængelighed af IKT anvendt til sagsstyring og statistikker over
domstolsaktiviteter,
2018
(*)
80
(0 = tilgængelig i 0 % af domstolene, 4 = tilgængelig i 100 % af domstolene( )) (kilde: CEPEJ-
undersøgelse)
80
2018-data. Udstyrsprocent fra 100 % (udstyr i fuld anvendelse) til 0 % (udstyr ikkeeksisterende) viser den
funktionelle tilstedeværelse i domstolene af det udstyr, der er omfattet af diagrammet, jf. følgende skala:
100 % = 4 point, hvis gældende for alle sager/1,33 point pr. specifik sag, 50-99 % = 3 point, hvis gældende
for alle sager/1 point pr. specifik sag, 10-49 % = 2 point, hvis gældende for alle sager/0,66 point pr. specifik
sag, 1-9 % = 1 point, hvis gældende for alle sager/0,33 point pr. specifik sag. "Specifik sag" vedrører den type
retssager, der behandles (civil- og handelsretlige, strafferetlige, forvaltningsretlige eller andre sager).
40
 kom (2020) 0306 (forslag) - MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDGALG OG REGIONSUDVALGET EU's resultattavle for retlige anliggender for 2020
2243698_0041.png
(*) Ny metode, data kan ikke sammenlignes med tidligere år.
Figur 41: Emner for undersøgelser foretaget blandt domstolsbrugere eller retsvæsenets
aktører, 2018
(*)
(kilde: Europa-Kommissionen (
81
))
(*) Medlemsstaterne fik et point pr. angivet undersøgelsesemne, uanset om undersøgelsen blev gennemført på
nationalt eller regionalt plan eller på domstolsniveau. "Andre emner" omfatter: undersøgelser blandt advokater om,
hvordan visse domstole fungerer (ES), kendskab til IKT-foranstaltninger som middel til at forbedre brugernes
adgang (MT), domstoles ressourcer og materielle betingelser (PT), spørgsmål vedrørende et projekt om retfærdig
rettergang (SI), muligheder for forbedring af domstolenes funktion (SK), opfattelser af passende straf (FI),
tilfredshed hos retsvæsenets aktører og domstolsbrugerne med de tjenester, der leveres af retssystemet (SE). I
DE
blev der gennemført en række forskellige undersøgelser i delstaterne.
81
2018-data er indsamlet i samarbejde med gruppen af kontaktpersoner vedrørende de nationale retsvæsener.
41
 kom (2020) 0306 (forslag) - MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDGALG OG REGIONSUDVALGET EU's resultattavle for retlige anliggender for 2020
2243698_0042.png
Figur 42: Opfølgning på undersøgelser foretaget blandt domstolsbrugere eller retsvæsenets
aktører, 2018 (*)
(kilde: Europa-Kommissionen (
82
))
(*) Medlemsstaterne fik et point pr. type opfølgning. Kategorien "Andre former for specifik opfølgning" omfattede:
inspektion (ES), anvendelse som retningslinjer for udarbejdelse af interne politikker (MT), offentliggørelse af
informative værktøjer for offentligheden (SI), domstoles selvevalueringsrapporter (SK).
3.2.4. Standarder
Standarder kan forbedre retssystemernes kvalitet. Efter oversigten over standarder vedrørende
timing og oplysninger til parterne i de foregående udgaver rettes fokus i EU's resultattavle for
retsområdet 2020 mod timing, efterslæb og tidsplaner som et ledelsesværktøj for retsvæsenet (
83
).
I figur 43 præsenteres en oversigt over, hvilke medlemsstater der anvender standarderne for
tidsfrister, tidsplaner og efterslæb, og omfatter for første gang oplysninger opdelt efter de
retsområder og instanser, hvor sådanne standarder findes. Tidsfrister er kvantitative frister, f.eks.
for det maksimale antal dage fra registreringen af en sag og indtil det første retsmøde. Efterslæb
er sager, som har varet længere end et bestemt tidsrum. Tidsplaner er målbare mål/praksisser,
som f.eks. angiver en på forhånd fastlagt andel sager, der skal være afsluttet inden for en bestemt
periode.
82
83
2018-data er indsamlet i samarbejde med gruppen af kontaktpersoner vedrørende de nationale retsvæsener.
I EU's resultattavle for retsområdet går standarderne for tidsfrister og tidsplaner ud over de krav, der følger af
retten til en rettergang inden for en rimelig frist, som er nedfældet i artikel 47 i EU's charter om
grundlæggende rettigheder og i artikel 6 i den europæiske menneskerettighedskonvention.
42
 kom (2020) 0306 (forslag) - MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDGALG OG REGIONSUDVALGET EU's resultattavle for retlige anliggender for 2020
2243698_0043.png
Figur 43: Standarder vedrørende timing, 2019
(*)
(kilde: Europa-Kommissionen (
84
))
(*) Medlemsstaterne fik 1 point pr. instans (første, anden, sidste) for hvert retsområde (civil-, handels-, forvaltnings-
og strafferetlig), hvis der findes en standard. Maksimumsværdi: 27 point. Hvis en medlemsstat kun har to instanser,
er der givet point for tre instanser ved at kopiere dataene fra den pågældende højere instans til den ikkeeksisterende
instans. For de medlemsstater, der ikke skelner mellem de to retsområder (civil- og handelsretlige sager og
forvaltningsretlige sager), er der givet samme antal point for begge retsområder.
84
2019-data er indsamlet i samarbejde med gruppen af kontaktpersoner vedrørende de nationale retsvæsener.
43
 kom (2020) 0306 (forslag) - MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDGALG OG REGIONSUDVALGET EU's resultattavle for retlige anliggender for 2020
2243698_0044.png
3.2.5. Oversigt over retssystemernes kvalitet
Nem adgang, tilstrækkelige ressourcer, effektive vurderingsværktøjer og hensigtsmæssige
standarder og fremgangsmåder er centrale faktorer, der bidrager til retssystemernes kvalitet.
Borgere og virksomheder forventer afgørelser af høj kvalitet af et effektivt retssystem.I EU's
resultattavle for retsområdet 2020 gives der en detaljeret sammenlignende undersøgelse af disse
faktorer.
Adgang
I denne udgave undersøges igen en række elementer, der bidrager til et brugervenligt retssystem:
Næsten alle medlemsstater giver
visse onlineoplysninger
om deres retssystem, herunder en
central webportal med onlineformularer og interaktive uddannelsesaktiviteter om juridiske
rettigheder (figur 22). Der er forskelle med hensyn til oplysningernes indhold, og i hvilket
omfang de opfylder brugernes behov. Kun et begrænset antal medlemsstater (ni) tilbyder f.eks.
et interaktivt onlineværktøj, som sætter brugerne i stand til at finde ud af, om de har ret til
retshjælp, ved hjælp af interaktiv onlinesimulering. Der gives imidlertid oplysninger til
fremmedsprogede samt oplysninger, der specifikt er målrettet mod syns- eller
hørehandicappede i de fleste medlemsstater.
Tilgængeligheden af retshjælp og retsafgifternes størrelse
har stor betydning for adgangen
til domstolsprøvelse, især for de dårligt stillede. Det fremgår af figur 23, at forbrugere, hvis
indtægt ligger under Eurostats fattigdomsgrænse, ikke modtager retshjælp i visse
medlemsstater. Sammenlignet med sidste år har adgangen til retshjælp været stabil. Samtidig
er muligheden for at få retshjælp i løbet af årene blevet indskrænket i nogle medlemsstater.
Niveauet for retsafgifter (figur 24) har været stort set stabilt siden 2016, selv om byrden ved
retsafgifter fortsat er forholdsmæssigt højere for tvister med lav værdi. Vanskelighederne med
at få adgang til retshjælp kombineret med retsafgifternes store størrelse i visse medlemsstater
kan afskrække dårligt stillede fra at udøve deres ret til domstolsprøvelse.
EU's resultattavle for retsområdet 2020 indeholder for første gang også oplysninger om
retsgebyrer og godtgørelse af udgifter til advokatbistand i handelsretlige sager.
Niveauet
for retsafgifterne i handelsretlige sager (figur 25) varierer meget mellem medlemsstaterne (fra
0,1 % til 6 % af kravets værdi), idet kun to medlemsstater slet ikke har nogen retsafgifter.
Figur 26 viser for første gang, i hvilket omfang den vindende part kan få dækket sine udgifter
til advokatbistand i en handelsretlig sag. Der er store forskelle med hensyn til godtgørelse af
udgifter til advokatbistand under selve retssagen både mellem medlemsstater med og uden et
lovbestemt afgiftssystem og inden for disse grupper (navnlig mellem mere og mindre
favorable lovbestemte afgiftssystemer). I mange medlemsstater afhænger muligheden for at få
godtgjort udgifter til advokatbistand desuden af domstolenes skøn. Hvor favorabelt systemet til
godtgørelse af udgifter til advokatbistand er, kan enten have en tilskyndende eller
afskrækkende virkning på sandsynligheden for, at der anlægges sag, og dermed på den
generelle adgang til domstolsprøvelse.
Tilgængeligheden af elektroniske midler
under retsproceduren bidrager til at øge adgangen
til retssystemet og reducere både forsinkelser og omkostninger. Det fremgår af figur 27, at
elektronisk indgivelse af krav og indgivelse af stævninger stadig ikke er mulig i mere end
halvdelen af medlemsstaterne eller kun er mulig i begrænset omfang, som det allerede stod
klart i EU's resultattavle for retsområdet 2019. Der er fortsat store forskelle, navnlig med
hensyn til muligheden for at følge retssager online, og ingen medlemsstater har indført denne
mulighed for alle domstole i alle retsområder.
Sammenlignet med tidligere år er
onlineadgangen til retsafgørelser
(figur 28) forblevet
stabil, navnlig for så vidt angår offentliggørelsen af afgørelser i højeste instans: 19
medlemsstater offentliggør alle civil-/handelsretlige og forvaltningsretlige domme, og samme
antal medlemsstater offentliggør også strafferetlige domme i øverste instans. Disse positive tal
ansporer alle medlemsstater til yderligere forbedringer, eftersom afgørelser i højeste instans
44
 kom (2020) 0306 (forslag) - MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDGALG OG REGIONSUDVALGET EU's resultattavle for retlige anliggender for 2020
2243698_0045.png
har stor betydning for kontinuiteten vedrørende retspraksis. I lavere instanser er antallet af
medlemsstater, der offentliggør alle domme, stadig væsentligt lavere, både for strafferetlige og
civil-/handelsretlige og forvaltningsretlige domme, og dette tal har været stabilt siden 2017.
EU's resultattavle for retsområdet 2020 uddyber undersøgelsen af de
ordninger, der findes i
medlemsstaterne for udarbejdelse af maskinlæsbare retsafgørelser
(figur 29). Alle
medlemsstater har visse ordninger for civil-/handelsretlige, forvaltningsretlige og strafferetlige
sager. Der kan dog konstateres en betydelig forskel mellem medlemsstaterne. Det ser ud til, at
forvaltningsdomstolene er kommet relativt længere med hensyn til at skabe de rette faktorer
for et algoritmevenligt retssystem. De retssystemer, hvor der findes ordninger med modeller
for domme, der følger standarder, som gør dem maskinlæsbare, synes at have potentiale til at
opnå bedre resultater i fremtiden.
Antallet af medlemsstater, som fremmer den frivillige anvendelse af
alternative
tvistbilæggelsesmetoder
(figur 30) i private tvister, bliver stadig ved med at stige
sammenlignet med tidligere år. Dette gøres navnlig ved at introducere flere incitamenter til
anvendelsen af alternative tvistbilæggelsesmetoder på tværs af forskellige retsområder.
Forvaltningsretlige tvister er blevet taget i betragtning for andet år i træk, og der er sket en vis
forbedring, idet mere end halvdelen af medlemsstaterne nu giver mulighed for alternativ
tvistbilæggelse på dette område.
EU's resultattavle for retsområdet 2020 giver for første gang et samlet overblik over de
foranstaltninger, som medlemsstaterne har truffet med henblik på et
børnevenligt retssystem
(figur 31). Næsten alle medlemsstater foretager visse tilpasninger for børn, og foranstaltninger
for børnevenlige retssager (herunder omgivelserne) og for at forhindre, at børn skal afgive
flere vidneforklaringer. Mindre end halvdelen af medlemsstaterne har imidlertid oprettet
børnevenlige websteder med oplysninger om retssystemet.
Ressourcer
Retssystemer af høj kvalitet i medlemsstaterne kræver en tilstrækkelig grad af finansielle og
menneskelige ressourcer, herunder de nødvendige investeringer i fysisk og teknisk infrastruktur,
relevant grunduddannelse og videreuddannelse samt mangfoldighed blandt dommerne, herunder
ligevægt mellem kønnene. EU's resultattavle for retsområdet 2020 viser følgende:
Vedrørende
finansielle ressourcer
viser dataene, at den offentlige sektors udgifter til domstole
generelt forblev stabile i de fleste medlemsstater i 2018, men at der stadig er betydelige
forskelle mellem de faktiske beløb, både i EUR pr. indbygger og i procent af BNP,
medlemsstaterne imellem (figur 32 og 33). Næsten alle medlemsstater øgede deres udgifter pr.
indbygger i 2018 (en stigning i forhold til 2017), og et flertal øgede også deres udgifter i
procent af BNP.
Som i 2019 viser EU's resultattavle for retsområdet 2020 også
opdelingen af de samlede
udgifter i forskellige kategorier
på grundlag af data indsamlet af Eurostat. Figur 34 viser
betydelige forskelle mellem medlemsstaternes udgiftsmønstre. På den ene side udgør lønninger
og andet vederlag til dommere og domstolsmedarbejdere (herunder bidrag til sociale
sikringsordninger) den største andel i de fleste medlemsstater, mens investeringer i faste
aktiver som f.eks. domhuse og software generelt er meget lave og i nogle medlemsstater
ikkeeksisterende. På den anden side er udgifterne til domstolenes drift (f.eks. leje af bygninger,
retshjælp og andet forbrug) væsentligt højere i nogle få medlemsstater end i de fleste andre.
Denne fordeling er forblevet forholdsvis stabil fra år til år (figur 34).
Kvinder
udgør stadig mindre end 50 % af dommerne ved
domstolene i højeste instans
i de
fleste medlemsstater (figur 36). Udviklingen i den treårige periode fra 2017 til 2019 viser, at
tendenserne varierer mellem medlemsstaterne, men andelen af kvindelige dommere ved
domstolene i højeste instans er vokset siden 2010 i de fleste medlemsstater.
Med hensyn til
uddannelse af dommere
tilbyder de fleste medlemsstater i et vist omfang
45
 kom (2020) 0306 (forslag) - MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDGALG OG REGIONSUDVALGET EU's resultattavle for retlige anliggender for 2020
2243698_0046.png
videreuddannelse i retslige kompetencer (judgecraft), færre tilbyder videreuddannelse i IT-
kompetencer, domstolsforvaltning og retsetik, og antallet af dommere, der gennemfører sådan
videreuddannelse, er stadig lavt i de fleste lande (figur 38). Med hensyn til uddannelse i
kommunikation med sårbare sagsparter ser det ud til, at der stadig er en tendens til
forbedringer til fordel for syns- eller hørehandicappede parter, ofre for kønsbaseret vold og
asylansøgere (figur 39). Uddannelse i bevidstgørelse og håndtering af desinformation er også
blevet mere udbredt i forhold til sidste år.
Vurderingsværktøjer
Selv om de fleste medlemsstater har indført
IKT-sagsstyringssystemer
(med nogle få
undtagelser), er der fortsat mangler, hvad angår værktøjer til udarbejdelse af statistikker over
domstolsaktiviteter (figur 40). Sådanne systemer tjener forskellige formål, herunder at
generere statistikker, og bør indføres konsekvent i retssystemet. Nogle medlemsstater har
indført hurtige varslingssystemer for at påvise funktionsfejl eller manglende overholdelse af
sagsbehandlingsstandarderne, hvilket gør det lettere at finde rettidige løsninger. I nogle
medlemsstater er der endnu ikke sikret dataindsamling på landsplan inden for alle retsområder.
Anvendelsen af undersøgelser
med deltagelse af domstolsbrugere og retsvæsenets aktører
(figur 41) er igen faldet, og flere og flere medlemsstater vælger ikke at gennemføre
undersøgelser. Der synes dog at være en vis forskel på, hvilke medlemsstater der ikke har
gennemført undersøgelser, og det tyder på, at undersøgelserne undertiden kun gennemføres
hvert andet år eller med flere års mellemrum. Tilgængelighed, kundeservice, retsmøder og
domme samt den generelle tillid til retssystemet var stadig tilbagevendende
undersøgelsesemner, men kun få medlemsstater undersøgte tilfredsheden blandt grupper med
særlige behov eller enkeltpersoners bevidsthed om deres rettigheder. Selv om næsten alle de
medlemsstater, der gennemførte undersøgelser, også sikrede opfølgning (figur 42), varierede
omfanget af denne opfølgning fortsat betydeligt. Resultaterne indgik normalt i årlige eller
særlige rapporter, og i mange medlemsstater blev de anvendt til evalueringer eller til at
afdække behovet for at ændre lovgivningen.
Standarder
Standarder kan højne retssystemernes kvalitet. Denne udgave af EU's resultattavle for retsområdet
omfatter igen en nærmere undersøgelse af visse standarder, der har til formål at forbedre timingen
af sagsforløb, og opdeler disse standarder på en mere detaljeret måde efter instans og de
retsområder, hvor sådanne standarder findes.
Næsten alle medlemsstaterne anvender standarder for timing, selv om de ikke altid er udviklet
i samme grad for alle instanser og på alle retsområder. Standarder, der fastsætter tidsfrister
(f.eks. for tidspunktet fra registreringen af en sag indtil det første retsmøde), er fortsat mere
almindelige, mens standarder for tidsplaner (som f.eks. angiver en på forhånd fastlagt andel af
sager, der skal være afsluttet inden for en bestemt periode) og efterslæb fortsat er relativt
mindre almindelige (figur 43). Visse medlemsstater, som står over for særlige udfordringer
med hensyn til effektivitet, anvender imidlertid ikke sådanne standarder på nuværende
tidspunkt eller kun i begrænset omfang.
46
 kom (2020) 0306 (forslag) - MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDGALG OG REGIONSUDVALGET EU's resultattavle for retlige anliggender for 2020
2243698_0047.png
3.3. Uafhængighed
Domstolenes uafhængighed, som er en integreret del af opgaven med at træffe retsafgørelser, er
et krav, og det udspringer af princippet om effektiv retsbeskyttelse, som er omhandlet i artikel 19
TEU, og retten til effektive retsmidler ved en domstol, som er forankret i EU's charter om
grundlæggende rettigheder (artikel 47) (
85
). Dette krav forudsætter a) ekstern uafhængighed, hvor
det pågældende organ udøver sine funktioner helt uafhængigt uden at være underlagt nogen
hierarkiske begrænsninger eller underordnet noget andet organ og uden at modtage ordrer eller
instrukser fra nogen som helst kilde, hvilket betyder, at det er beskyttet mod ydre indblanding
eller pres, der kan påvirke dets medlemmers uafhængige vurdering og påvirke deres afgørelser,
og b) intern uafhængighed og upartiskhed, hvor der opretholdes en ensartet afstand fra parterne i
sagen og deres respektive interesser med hensyn til sagens genstand (
86
). Retsvæsenets
uafhængighed sikrer, at alle rettigheder, som borgerne har i henhold til EU-retten, beskyttes, og at
de værdier, der er fælles for medlemsstaterne som fastsat i artikel 2 TEU, navnlig
retsstatsprincippet, beskyttes (
87
). Bevarelsen af EU's retsorden er af afgørende betydning for alle
borgere og virksomheder, hvis rettigheder og friheder er beskyttet i henhold til EU-retten.
Opfattelsen af retsvæsenets uafhængighed er en vækstfremmende faktor, ligesom opfattelsen af
manglende uafhængighed kan virke hæmmende for investeringer.
Ud over en række indikatorer
for opfattelsen af retsvæsenets uafhængighed fra forskellige kilder indeholder resultattavlen for
retsområdet for 2020 en række indikatorer for, hvordan retssystemerne er organiseret med
henblik på at beskytte retsvæsenets uafhængighed i bestemte typer situationer, hvor
uafhængigheden kan være i fare. På baggrund af input fra Det Europæiske Netværk af
Domstolsadministrationer (ENCJ), Netværket af Præsidenterne for Den Europæiske Unions
Øverste Domstole (NPSJC) og fra Ekspertgruppen vedrørende Hvidvask af Penge og
Finansiering af Terrorisme indeholder EU's resultattavle for retsområdet 2020 nye eller ajourførte
indikatorer vedrørende retsgarantier i forbindelse med disciplinærsager vedrørende dommere og
udnævnelse af medlemmer af domstolsadministrationerne samt to nye oversigter over
disciplinærsager vedrørende anklagere.
85
86
87
Se
http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:12012P/TXT&from=EN.
Domstolens dom af 19. november 2019, A. K. m.fl., C-585/18, C-624/18 og C-625/18, ECLI:EU:C:2019:982,
præmis 121 og 122, dom af 24. juni 2019, Kommissionen mod Polen, C-619/18, ECLI:EU:C:2019:531,
præmis 73 og 74, dom af 27. februar 2018, Associação Sindical dos Juízes Portugueses, C‑ 64/16,
EU:C:2018:117, præmis 44, dom af 25. juli 2018, Minister for Justice and Equality, C‑ 216/18 PPU,
EU:C:2018:586, præmis 65.
Domstolens dom af 24. juni 2019, Kommissionen mod Polen, C-619/18, ECLI:EU:C:2019:531, præmis 44.
47
 kom (2020) 0306 (forslag) - MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDGALG OG REGIONSUDVALGET EU's resultattavle for retlige anliggender for 2020
2243698_0048.png
3.3.1. Opfattelse af retsvæsenets uafhængighed
Figur 44: Borgernes opfattelse af domstoles og dommeres uafhængighed
(*)
(kilde:
Eurobarometer (
88
)
—
lyse farver: 2016, 2018 og 2019, mørke farver: 2020)
(*) Medlemsstaterne er i første omgang opstillet efter den procentdel af respondenterne, der oplyste, at domstolenes
og dommernes uafhængighed er meget god eller rimelig god (samlet antal positive svar). Hvis procenten for det
samlede antal positive svar for nogle medlemsstater er den samme, opstilles de efter den procentdel af
respondenterne, der oplyste, at domstolenes og dommernes uafhængighed er rimelig dårlig eller meget dårlig
(samlet antal negative svar). Hvis procenten for det samlede antal positive og negative svar for nogle medlemsstater
er den samme, opstilles de efter den procentdel af respondenterne, der oplyste, at domstolenes og dommernes
uafhængighed er meget god. Hvis procenten for det samlede antal positive og negative svar samt for svaret meget
god for nogle medlemsstater er den samme, opstilles de efter den procentdel af respondenterne, der oplyste, at
domstolenes og dommernes uafhængighed er meget dårlig.
I figur 45 vises hovedårsagerne til opfattelsen af domstoles og dommeres manglende
uafhængighed. De respondenter blandt borgerne, som havde angivet retsvæsenets uafhængighed
som "rimelig dårlig" eller "meget dårlig", kunne vælge mellem tre årsager til deres bedømmelse.
Medlemsstaterne er angivet i samme rækkefølge som i figur 44.
88
Eurobarometerundersøgelse FL483, foretaget den 7.-11. januar 2020. Svar på spørgsmålet: "Ud fra hvad du
ved, hvordan vil du så bedømme retssystemet i (vores land) med hensyn til domstolenes og dommernes
uafhængighed? Synes du, uafhængigheden kan betegnes som meget god, rimelig god, rimelig dårlig eller
meget dårlig?", se
https://ec.europa.eu/info/strategy/justice-and-fundamental-rights/effective-justice/eu-
justice-scoreboard_en.
48
 kom (2020) 0306 (forslag) - MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDGALG OG REGIONSUDVALGET EU's resultattavle for retlige anliggender for 2020
2243698_0049.png
Figur 45: Hovedårsager til opfattelsen af manglende uafhængighed blandt borgerne
(andel
af alle respondenter
—
højere værdi betyder større betydning) (kilde: Eurobarometer (
89
))
Figur 46: Virksomhedernes opfattelse af domstoles og dommeres uafhængighed
(*)
(kilde:
Eurobarometer (
90
)
—
lyse farver: 2017, 2018 og 2019, mørke farver: 2020)
(*) Medlemsstaterne er i første omgang opstillet efter den procentdel af respondenterne, der oplyste, at domstolenes
og dommernes uafhængighed er meget god eller rimelig god (samlet antal positive svar). Hvis procenten for det
samlede antal positive svar for nogle medlemsstater er den samme, opstilles de efter den procentdel af
respondenterne, der oplyste, at domstolenes og dommernes uafhængighed er rimelig dårlig eller meget dårlig
(samlet antal negative svar). Hvis procenten for det samlede antal positive og negative svar for nogle medlemsstater
er den samme, opstilles de efter den procentdel af respondenterne, der oplyste, at domstolenes og dommernes
uafhængighed er meget god. Hvis procenten for det samlede antal positive og negative svar samt for svaret meget
89
90
Eurobarometerundersøgelse FL483, svar på spørgsmålet: "I hvilket omfang forklarer en af følgende årsager
din bedømmelse af domstolenes uafhængighed i (vores land): i høj grad, i nogen grad, ikke i særlig høj grad,
overhovedet ikke?".
Eurobarometerundersøgelse FL484, foretaget den 7.-20. januar 2019. Svar på spørgsmålet: "Ud fra hvad du
ved, hvordan vil du så bedømme retssystemet i (vores land) med hensyn til domstolenes og dommernes
uafhængighed? Synes du, uafhængigheden kan betegnes som meget god, rimelig god, rimelig dårlig eller
meget dårlig?", se
https://ec.europa.eu/info/strategy/justice-and-fundamental-rights/effective-justice/eu-
justice-scoreboard_en.
49
 kom (2020) 0306 (forslag) - MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDGALG OG REGIONSUDVALGET EU's resultattavle for retlige anliggender for 2020
2243698_0050.png
god for nogle medlemsstater er den samme, opstilles de efter den procentdel af respondenterne, der oplyste, at
domstolenes og dommernes uafhængighed er meget dårlig.
I figur 47 vises hovedårsagerne til opfattelsen af domstoles og dommeres manglende
uafhængighed. De respondenter blandt virksomhederne, som havde angivet retsvæsenets
uafhængighed som "rimelig dårlig" eller "meget dårlig", kunne vælge mellem tre årsager til deres
bedømmelse. Medlemsstaterne er angivet i samme rækkefølge som i figur 46.
Figur 47: Hovedårsager til opfattelsen af manglende uafhængighed blandt virksomhederne
(andel af alle respondenter
—
højere værdi betyder større betydning) (kilde: Eurobarometer (
91
))
91
Eurobarometerundersøgelse FL484. Svar på spørgsmålet: "I hvilket omfang forklarer en af følgende årsager
din bedømmelse af domstolenes uafhængighed i (vores land): i høj grad, i nogen grad, ikke i særlig høj grad,
overhovedet ikke?".
50
 kom (2020) 0306 (forslag) - MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDGALG OG REGIONSUDVALGET EU's resultattavle for retlige anliggender for 2020
2243698_0051.png
Figur 48: WEF: Virksomhedernes opfattelse af retsvæsenets uafhængighed, 2010-2019
(opfattelse
—
jo højere værdi, jo gunstigere opfattelse) (kilde: Det Verdensøkonomiske Forum
(
92
))
3.3.2. Strukturel uafhængighed
Garantierne for strukturel uafhængighed forudsætter, at der findes regler
—
om bl.a. domstolenes
sammensætning, medlemmernes udnævnelse og funktionsperiode, tilfælde, hvor domstolenes
medlemmer kan vige deres sæde, tilfælde, hvor de har pligt til at vige deres sæde, samt tilfælde,
hvor de kan afsættes
—
som gør det muligt at fjerne enhver rimelig tvivl i offentligheden om, at
domstolene er uimodtagelige for påvirkninger udefra og neutrale i forhold til de interesser, som
står over for hinanden (
93
). Disse regler skal navnlig være af en sådan art, at de ikke blot
92
93
Det Verdensøkonomiske Forum (WEF) baserer sin indikator på respondenternes svar på følgende spørgsmål:
"Hvor uafhængigt er retssystemet i Deres land af påvirkninger fra regeringen, privatpersoner eller
virksomheder? [1 = slet ikke uafhængigt, 7 = fuldstændig uafhængigt]". Der kom svar på undersøgelsen fra et
repræsentativt udsnit af virksomheder, som repræsenterer de vigtigste erhvervssektorer (landbrug,
fremstillingsindustri, ikke-fremstillingsindustri og tjenesteerhverv) i alle de pågældende medlemsstater.
Undersøgelsen foregår i praksis på forskellig vis, bl.a. via personlige eller telefoniske interview med
virksomhedsledere,
fremsendte
papirformularer
og
onlineundersøgelser.
Se
https://www.weforum.org/reports/global-competitiveness-report-2019.
Se Domstolens dom af 19. november 2019, A. K. m.fl. (disciplinærafdelingen ved den øverste domstols
uafhængighed), C-585/18, C-624/18 og C-625/18, ECLI:EU:C:2019:982, præmis 121 og 122, dom af 24. juni
2019, Kommissionen mod Polen, C-619/18, ECLI:EU:C:2019:531 præmis 73 og 74, dom af 25. juli 2018,
LM, C-216/18 PPU, ECLI:EU:C:2018:586, præmis 66. Se også §§ 46-47 i henstilling CM/Rec(2010)12 om
dommere: uafhængighed, effektivitet og ansvar (vedtaget af Europarådets Ministerkomité den 17. november
2010) og begrundelsen, hvoraf det fremgår, at den myndighed, der træffer beslutning om dommeres
udvælgelse og forfremmelse, bør være uafhængig af den udøvende og den lovgivende magt. For at garantere
myndighedens uafhængighed bør mindst halvdelen af dens medlemmer være dommere, der er valgt af deres
kolleger. Hvis statsoverhovedet, regeringen eller den lovgivende magt ifølge forfatningen eller anden
lovgivning skal træffe beslutning om udvælgelse og forfremmelse af dommere, bør en uafhængig og
kompetent myndighed, der hovedsagelig er sammensat af dommere (uanset de regler, der finder anvendelse
på domstolsadministrationer, jf. kapitel IV), have beføjelse til at fremsætte henstillinger eller udtalelser, som
den relevante udpegende myndighed følger i praksis.
51
 kom (2020) 0306 (forslag) - MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDGALG OG REGIONSUDVALGET EU's resultattavle for retlige anliggender for 2020
2243698_0052.png
udelukker enhver direkte indflydelse i form af instrukser, men ligeledes mere indirekte former for
indflydelse, som kan påvirke de pågældende dommeres afgørelser (
94
).
Der er udviklet europæiske standarder, navnlig af Europarådet i f.eks.
Europarådets henstilling
fra 2010 om dommere: uafhængighed, effektivitet og ansvar
(
95
). I resultattavlen for retsområdet
2020 præsenteres en række indikatorer for, hvordan retssystemerne er organiseret med henblik på
at garantere retsvæsenets uafhængighed.
Denne udgave af resultattavlen for retsområdet indeholder ajourførte indikatorer for organer og
myndigheder, som er involveret i disciplinærsager vedrørende dommere (figur 49 og 50), og for
udnævnelse af medlemmer af domstolsadministrationerne (figur 51 og 52) (
96
). EU's resultattavle
for retsområdet 2020 præsenterer også oplysninger om organer og myndigheder, der er involveret
i disciplinærsager vedrørende anklagere (figur 53 og 54), og en ajourført mere detaljeret oversigt
over instrukser til anklagere i individuelle sager (figur 55) (
97
). I figurerne vises de nationale
rammer, som de forelå i december 2019.
Figurerne i resultattavlen er ikke udtryk for nogen vurdering og indeholder ingen kvantitative
data om, hvor effektive garantierne er. De har ikke til formål at afspejle kompleksiteten af og
detaljerne i garantierne. Flere garantier sikrer ikke i sig selv et velfungerende retssystem. Det bør
endvidere bemærkes, at gennemførelsen af politikker og praksis for at fremme integritet og
forebygge korruption i retsvæsenet også er af afgørende betydning for at sikre dettes
uafhængighed. Effektiv beskyttelse af retsvæsenets uafhængighed kræver i sidste ende en kultur
for integritet og uvildighed, som deles af alle aktører og respekteres af samfundet som helhed.
—
Garantier i forbindelse med disciplinærsager vedrørende dommere
—
Disciplinærsager vedrørende dommere udgør nogle af de mest følsomme situationer, når det
gælder retsvæsenets uafhængighed. Ifølge EU-Domstolen kræves det, at "disciplinærordningen
for dem, som har til opgave at udøve dømmende myndighed, frembyder de nødvendige garantier
for at undgå enhver risiko for, at en sådan ordning anvendes som et system til politisk kontrol
med retsafgørelsers indhold"(
98
). De garantier, der af Domstolen er udpeget som væsentlige med
henblik på at bevare den dømmende magts uafhængighed, omfatter regler, som både definerer,
hvilken adfærd der udgør disciplinærforseelser, og hvilke sanktioner der konkret finder
anvendelse, som foreskriver et uafhængigt organs indgriben i henhold til en procedure, der fuldt
ud garanterer rettighederne i chartrets artikel 47 og 48, bl.a. retten til et forsvar, og som fastsætter
en mulighed for at indbringe disciplinærorganers afgørelser for domstolene (
99
). Domstolen
94
95
96
97
98
99
Se Domstolens dom af 19. november 2019, A. K. m.fl. (disciplinærafdelingen ved den øverste domstols
uafhængighed), C-585/18, C-624/18 og C-625/18, ECLI:EU:C:2019:982, præmis 123, dom af 24. juni 2019,
Kommissionen mod Polen, C-619/18, ECLI:EU:C:2019:531 præmis 112.
Se henstilling CM/Rec(2010)12 om dommere: uafhængighed, effektivitet og ansvar, vedtaget af Europarådets
Ministerkomité den 17. november 2010, og begrundelsen (i det følgende benævnt "henstilling
CM/Rec(2010)12").
Figurerne er baseret på svar på et ajourført spørgeskema udarbejdet af Kommissionen i tæt samarbejde med
ENCJ. Svarene på det ajourførte spørgeskema fra de medlemsstater, der ikke har nogen
domstolsadministration, ikke er ENCJ-medlemmer, eller hvis ENCJ-medlemskab er blevet suspenderet (CZ,
DE, EE, CY, LU, AT, PL og FI), blev opnået via samarbejde med Netværket af Præsidenterne for Den
Europæiske Unions Øverste Domstole.
Figurerne er baseret på et ajourført spørgeskema udarbejdet af Kommissionen i tæt samarbejde med
Ekspertgruppen vedrørende Hvidvask af Penge og Finansiering af Terrorisme.
Se Domstolens dom af 5. november 2019, Kommissionen mod Polen, C-192/18, ECLI:EU:C:2019:924,
præmis 114, af 24. juni 2019, Kommissionen mod Polen, C-619/18, ECLI:EU:C:2019:531, præmis 77, og af
25. juli 2018, LM, C-216/18 PPU, ECLI:EU:C:2018:586, præmis 67.
Se Domstolens dom af 24. juni 2019, Kommissionen mod Polen, C-619/18, ECLI:EU:C:2019:531, præmis
77, og dom af 25. juli 2018, LM, C-216/18 PPU, ECLI:EU:C:2018:586, præmis 67.
52
 kom (2020) 0306 (forslag) - MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDGALG OG REGIONSUDVALGET EU's resultattavle for retlige anliggender for 2020
2243698_0053.png
fastslog, at "artikel 267 TEUF giver de nationale retter en meget vid adgang til at indbringe
spørgsmål for Domstolen [...] på ethvert tidspunkt under proceduren, som de finder passende"
(
100
). Domstolen tilføjede, at en national bestemmelse, der forhindrer en sådan adgang "for at
undgå [...] at [...] pådrage sig disciplinære sanktioner" er "en krænkelse af de prærogativer, der er
tillagt de nationale retter ved artikel 267 TEUF, og følgelig effektiviteten af det samarbejde
mellem Domstolen og de nationale retter, der er fastsat ved ordningen med præjudiciel
forelæggelse" (
101
). Domstolen har også fastslået, at det forhold, at man ikke pådrager sig
disciplinære sanktioner for at indgive en anmodning om præjudiciel afgørelse til Domstolen, er
en væsentlig garanti for retsvæsenets uafhængighed (
102
).
I henhold til Europarådets standarder kan der indledes disciplinærsager vedrørende dommere, når
de ikke udfører deres opgaver effektivt og på behørig vis (
103
). Dommeres fortolkning af
lovgivning, vurdering af kendsgerninger eller afvejning af beviser for at træffe afgørelse i en sag
bør ikke give anledning til civilt eller disciplinært ansvar undtagen i tilfælde af forbryderisk
hensigt og grov uagtsomhed (
104
). Derudover bør disciplinærsager behandles af en uafhængig
myndighed som f.eks. en domstol under overholdelse af alle garantier for en retfærdig rettergang.
Dommeren bør under en disciplinærsag være berettiget til at indbringe både afgørelsen og
sanktionen for domstolene. Disciplinærsanktioner skal være forholdsmæssige (
105
).
I figur 49 vises en ajourført oversigt over de myndigheder, der træffer afgørelse om disciplinære
sanktioner mod almindelige dommere. Det kan være enten a) almindelige uafhængige
myndigheder, som f.eks. domstole (højesteret, forvaltningsdomstol eller retspræsident) eller
domstolsadministrationer, eller b) andre myndigheder, hvis medlemmer udnævnes specifikt af
domstolsadministrationen, af dommere eller af den udøvende myndighed.
100
101
102
103
104
105
Se Domstolens dom af 5. juli 2016, Ognyanov, C-614/14, ECLI:EU:C:2016:514, præmis 17. Se også
Domstolens dom af 19. november 2019, A. K. m.fl. (disciplinærafdelingen ved den øverste domstols
uafhængighed), C-585/18, C-624/18 og C-625/18, ECLI:EU:C:2019:982, præmis 103.
Se Domstolens dom af 5. juli 2016, Ognyanov, C-614/14, ECLI:EU:C:2016:514, præmis 25.
Se Domstolens kendelse af 12. februar 2019, RH, C-8/19, ECLI:EU:C:2019:110, præmis 47.
Henstilling CM/Rec(2010)12, § 69.
Henstilling CM/Rec(2010)12, § 66.
Henstilling CM/Rec(2010)12, § 69.
53
 kom (2020) 0306 (forslag) - MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDGALG OG REGIONSUDVALGET EU's resultattavle for retlige anliggender for 2020
2243698_0054.png
Figur 49: Myndighed, som træffer afgørelse om disciplinære sanktioner mod dommere
(*)
(
106
)
(*)
BG:
Retspræsidenten kan pålægge lettere disciplinære sanktioner.
Enhver afgørelse om disciplinærforanstaltninger kan indbringes for den øverste
forvaltningsdomstol.
CZ:
Disciplinærsager behandles af disciplinærafdelinger under den øverste forvaltningsdomstol. Medlemmerne foreslås af
retspræsidenten ud fra en liste over dommere og vælges ved lodtrækning.
DK:
Den Særlige Klageret, som har fem medlemmer, der formelt
udpeges af justitsministeren, men som indstilles af henholdsvis Højesteret, landsretterne, Dommerforeningen og Advokatsamfundet samt en jurist
med særlig videnskabelig uddannelse, træffer afgørelse om disciplinære sanktioner. Præsidenten for en domstol i første instans kan udstede en
advarsel.
DE:
Disciplinærforanstaltninger kan anvendes i formelle disciplinærsager (§ 63 i den tyske lov om retsvæsenet og den tilsvarende
bestemmelse på delstatsplan) af tjenestedomstole ("Dienstgerichte des Bundes" vedrørende forbundsstatsdommere og "Dienstgericht der Länder"
vedrørende delstatsdommere), som er særlige paneler i almindelige domstole. Medlemmerne af disse paneler udnævnes af dommerne
("Präsidium") ved den pågældende ret (forbundsdomstolen eller regional appeldomstol eller regional ret i første instans). Der kan træffes
afgørelse om mindre alvorlige disciplinærforanstaltninger, som f.eks. en irettesættelse, i en disciplinærdom (§ 64 i den tyske lov om retsvæsenet
og de tilsvarende bestemmelser på delstatsplan) af enten en retspræsident eller justitsministeriet (både på delstats- og forbundsstatsniveau).
EE:
Disciplinærsager behandles af dommere i disciplinærkammeret, som udnævnes af højesteret og generalforsamlingen af alle estiske dommere.
IE:
Judicial Conduct Committee træffer afgørelse. Dette udvalg er nedsat af domstolsrådet og består af tre dommere, der er valgt af deres kolleger,
fem retsformænd (ex officio-medlemmer) og fem lægmedlemmer udpeget af regeringen. I henhold til forfatningen kan en dommer afsættes for
påvist misbrug af offentligt hverv eller inhabilitet efter resolutioner truffet af begge parlamentskamre (Oireachtas) med opfordring til, at
dommeren afsættes.
EL:
Disciplinærmyndigheden over for dommere udøves i første og anden instans af råd sammensat af højtplacerede
almindelige dommere, som vælges ved lodtrækning. Disciplinærmyndigheden over for højtplacerede dommere udøves af det øverste
disciplinærråd.
IT:
Enhver afgørelse om disciplinærforanstaltninger truffet af domstolsadministrationen kan indbringes for den øverste domstol.
LV:
Disciplinærsager behandles af det retlige disciplinærudvalg, hvis medlemmer udnævnes af generalforsamlingen af dommere.
ES:
Disciplinære afgørelser vedrørende milde disciplinærforseelser træffes af forvaltningskammeret ved domstolen i det distrikt, hvor den pågældende
dommer har sæde (øverste regionale domstol, den nationale domstol og højesteret samt af præsidenterne for højesteret, domstolen i visse straffe-,
forvaltnings- og arbejdsretlige sager og den øverste regionale domstol, hvor den pågældende dommer har sæde, ifølge 421.1.a) i lov om
retsvæsenet).
LT:
I første instans træffes afgørelser af æresdomstolen, hvis medlemmer og formand (dommer, valgt af domstolsadministrationen)
er beskrevet i domstolsadministrationens afgørelse. Den består af seks dommere udvalgt og udnævnt af domstolsadministrationen, to medlemmer
udnævnt af landets præsident og to medlemmer udnævnt af formanden for Seimas. I anden instans træffer højesteret afgørelse.
HU:
Disciplinærsager behandles af tjenestedomstolen, som udpeges af domstolsadministrationen. Retspræsidenten kan pålægge den mildeste sanktion
("advarsel"), som kan prøves ved tjenestedomstolen.
MT:
Udvalget for dommere og lægdommere, der er et underudvalg under domstolsstyrelsen,
træffer afgørelse. Udvalget består af tre dommere eller lægdommere, der vælges af deres kolleger.
PL:
Justitsministeren udvælger
disciplinærdommere efter en ikkebindende høring af den nationale domstolsadministration. Den øverste domstols disciplinærafdeling, der træffer
afgørelse om bl.a. disciplinærsager for dommere i anden instans, blev ikke anset for at være en uafhængig domstol i henhold til EU-retten i tre
domme afsagt af den øverste domstol, der gennemførte Domstolens dom af 19. november 2019.
SI:
Disciplinærdomstolen udnævnes af
domstolsadministrationen blandt domstolsadministrationens egne medlemmer og dommere foreslået af højesteret.
SK:
Formændene for
førsteinstansretter har beføjelse til at pålægge en disciplinær sanktion i form af en "skriftlig advarsel". Disciplinærpaneler udnævnes af
domstolsadministrationen. For præsidenten og vicepræsidenten for højesteret er forfatningsdomstolen kompetent i disciplinærsager.
SE:
En fast
dommer kan kun afsættes, hvis vedkommende har begået en alvorlig forbrydelse eller gentagne gange har forsømt sit embede og dermed har gjort
det åbenlyst, at han eller hun ikke er egnet til at varetage dommerhvervet. Såfremt afgørelsen om at afsætte en dommer er blevet truffet af en
anden myndighed end en domstol (i praksis af statens ansvarsnævn), kan den berørte dommer indbringe afgørelsen for en domstol for at få den
prøvet. Afgørelsen kan anfægtes af dommeren selv ved distriktsretten eller med støtte fra fagforeningen i arbejdsretten som førsteinstansret.
Figur 50 viser en ajourført oversigt over de undersøgelsesorganer, der forestår den formelle
undersøgelse under disciplinærsager vedrørende dommere. Den vedrører ikke foreløbige
undersøgelser af, hvorvidt der skal indledes en formel disciplinærsag eller ej. Undersøgelsesfasen
er en særlig følsom del af disciplinærsager, som kan påvirke retsvæsenets uafhængighed.
Undersøgelsen kan foretages af enten a) almindelige uafhængige myndigheder, som f.eks.
106
Data indsamlet ved hjælp af et ajourført spørgeskema udarbejdet af Kommissionen i tæt samarbejde med
ENCJ. Svarene på det ajourførte spørgeskema fra de medlemsstater, der ikke har nogen
domstolsadministration, ikke er ENCJ-medlemmer, eller hvis ENCJ-medlemskab er blevet suspenderet, blev
opnået via samarbejde med NPSC.
54
 kom (2020) 0306 (forslag) - MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDGALG OG REGIONSUDVALGET EU's resultattavle for retlige anliggender for 2020
2243698_0055.png
retspræsidenter eller domstolsadministrationer, eller b) af andre efterforskere, som er udpeget
specifikt
—
af domstolsadministrationen, af dommere eller af andre myndigheder
—
til at
foretage undersøgelser i disciplinærsager vedrørende dommere.
Figur 50: Efterforskere i formelle disciplinærsager vedrørende dommere
(*) (
107
)
(*)
BG:
Den relevante administrative chef for retten [for faktiske omstændigheder, der kan føre til en irettesættelse] eller
dommerkollegiet (disciplinærudvalg) ved det øverste domstolsråd forestår undersøgelsen. Inspektoratet ved det øverste
domstolsråd foretager inspektioner, på grundlag af hvilke det kan fremsætte forslag i disciplinærsager.
CZ:
Justitsministeren kan
også foretage foreløbige undersøgelser med henblik på udarbejdelse af begæringen om indledning af en disciplinærsag, normalt
ved høring af retspræsidenten ved den domstol, hvor den berørte dommer har sæde.
DK:
Enhver kan klage til Den Særlige
Klageret, som er beliggende i og forvaltes af Højesteret, og som træffer afgørelse efter høring af begge parter. Rigsadvokaten kan
også foretage undersøgelsen.
DE:
Der er ikke nogen formel forundersøgelsesfase. I disciplinærkendelser vedrørende milde
alvorlige disciplinærforanstaltninger, som f.eks. en irettesættelse, vurderer retspræsidenten og den øverste tjenestemyndighed
(oftest justitsministeriet, både på delstats- og forbundsstatsniveau) forholdene. Den øverste tjenestemyndighed afgør, hvorvidt der
skal indledes en disciplinærsag ved retten, hvorefter retten foretager en formel undersøgelse.
EE:
En retspræsident eller
justitskansler (ombudsmand) kan foretage en undersøgelse.
IE:
Dommerne er ikke underlagt noget disciplinærorgan eller nogen
disciplinærordning bortset fra den i forfatningen fastlagte procedure, i henhold til hvilken en dommer kan afsættes for påvist
misbrug af offentligt hverv eller inhabilitet efter resolutioner truffet af begge parlamentskamre (Oireachtas) med opfordring til, at
dommeren afsættes.
EL:
For civil- og straffedomstole: Den retlige kontrolinstans, som vælges blandt dommerne ved lodtrækning.
For forvaltningsdomstole: Efterforskeren vælges blandt statsrådets medlemmer ved lodtrækning.
ES:
Lederen for disciplinære
sanktioner udpeges af den generelle domstolsadministration. Lederen vælges fra en gruppe dommere fra højesteret og dommere
med over 25 års juridisk erfaring, men varetager udelukkende hvervet som leder under sit mandat.
FR:
Formanden for
domstolsadministrationen vælger et eller to medlemmer af administrationen til at forestå de relevante undersøgelser. Ministeriet
kan anmode om en rapport fra den retlige kontrolinstans, før det træffer afgørelse om at forelægge sagen for
domstolsadministrationen.
IT:
Den øverste anklagemyndighed ved højesteret er berettiget til at foretage en undersøgelse.
Generalinspektoratet i justitsministeriet har ret til at foretage administrative undersøgelser.
CY:
Undersøgelsesdommeren, som er
udnævnt af højesteret, forestår undersøgelsen.
LV:
Det retlige disciplinærudvalg forestår undersøgelsen.
HU:
Dommeren i
disciplinærsager, som udnævnes af tjenestedomstolen (disciplinærdomstolen), forestår undersøgelsen.
LT:
Kommissionen for
retsetik og disciplin, hvis medlemmer og formand (valgt af domstolsadministrationen) er beskrevet i domstolsadministrationens
afgørelse, og som består af fire dommere udnævnt af domstolsadministrationen, to medlemmer udnævnt af landets præsident og et
medlem udnævnt af formanden for Seimas, forestår undersøgelsen. Formanden for kommissionen for retsetik og disciplin er
bemyndiget til at uddelegere undersøgelsen og forelæggelsen af undersøgelsesresultaterne til retspræsidenten ved den ret, hvor
dommeren arbejder, eller til retspræsidenten ved den højere instans.
MT:
Udvalget for dommere og lægdommere varetager
undersøgelsen.
NL:
Den øverste anklagemyndighed forestår undersøgelsen.
PL:
Justitsministeren udnævner
disciplinærembedsmanden for dommere ved almindelige domstole og dennes to stedfortrædere (som igen udnævner deres egne
stedfortrædere blandt dommerne), som forestår undersøgelsen. Justitsministeren kan overtage enhver igangværende undersøgelse
ved at udnævne en ad hoc-disciplinærembedsmand for justitsministeren.
PT:
Domstolsadministrationen udnævner den retlige
kontrolinstans, som forestår undersøgelsen.
RO:
Den retlige kontrolinstans forestår undersøgelsen.
SI:
Domstolsrådet udnævner
en disciplinæranklager blandt de kandidater, som højesteret foreslår, til at forestå undersøgelsen.
SK:
Disciplinærpanelet, som
udnævnes af domstolsadministrationen, foretager undersøgelsen.
SE:
Parlamentets ombudsmænd og justitskansleren fungerer
som anklagere i sager om grov forsømmelse.
107
Data indsamlet ved hjælp af et ajourført spørgeskema udarbejdet af Kommissionen i tæt samarbejde med
ENCJ. Svarene på det ajourførte spørgeskema fra de medlemsstater, der ikke har nogen
domstolsadministration, ikke er ENCJ-medlemmer, eller hvis ENCJ-medlemskab er blevet suspenderet, blev
opnået via samarbejde med NPSC.
55
 kom (2020) 0306 (forslag) - MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDGALG OG REGIONSUDVALGET EU's resultattavle for retlige anliggender for 2020
2243698_0056.png
—
Garantier vedrørende udvælgelse af dommermedlemmer af domstolsadministrationerne
—
Domstolsadministrationer er vigtige organer for et uafhængigt retssystem. Det tilkommer
medlemsstaterne at indrette deres retssystemer, herunder at afgøre, om de vil oprette en
domstolsadministration. I veletablerede europæiske standarder, navnlig henstilling
CM/Rec(2010)12, anbefales det imidlertid, at mindst halvdelen af domstolsadministrationernes
medlemmer er dommere, der er valgt af deres kolleger fra alle niveauer i retsvæsenet med respekt
for pluralisme i retsvæsenet (
108
). Nedenstående figur viser, hvorvidt retsvæsenet er involveret i
udnævnelsen af domstolsadministrationernes dommermedlemmer.
Figur 51: Udnævnelse af dommermedlemmer af domstolsadministrationerne: retsvæsenets
deltagelse
(*) (
109
)
(*) Medlemsstaterne er angivet i alfabetisk rækkefølge efter deres geografiske navne på originalsproget. I figuren
vises de nationale rammer, som de forelå i december 2019.
DK:
Dommermedlemmer af domstolsadministrationen
udvælges af dommere. Alle medlemmer udnævnes formelt af justitsministeren.
EL:
Dommermedlemmer udvælges
ved lodtrækning.
ES:
Dommermedlemmer udnævnes af parlamentet
—
domstolsadministrationen forelægger
parlamentet listen over kandidater, der støttes af dommersammenslutningen eller af 25 dommere.
NL:
Dommermedlemmer udvælges af retsvæsenet og udnævnes efter forslag fra domstolsadministrationen på grundlag af
bl.a. anbefalingerne fra et udvælgelsesudvalg (som primært består af dommere og domstolsmedarbejdere). Alle
medlemmer af domstolsadministrationen udnævnes formelt ved kongeligt dekret, en administrativ handling, som ikke
giver det udøvende organ nogen skønsbeføjelse.
PL:
Mulige dommermedlemmer foreslås af grupper på mindst
2 000 borgere eller 25 dommere. Blandt kandidaterne udvælger repræsentantsammenslutninger op til ni kandidater,
hvorfra et udvalg fra parlamentets nedre kammer (Sejm) opstiller en endelig liste på 15 kandidater, der udnævnes af
Sejm.
RO:
Opstillingen og udvælgelsen af dommermedlemmer tilrettelægges af det øverste retsråd. Når den endelige
liste over udvalgte dommermedlemmer er bekræftet, godkendes den under ét af senatet. Senatet kan kun afvise at
godkende listen, hvis loven er blevet overtrådt under udvælgelsen af medlemmer til rådet, og kun hvis
lovovertrædelsen har påvirket resultatet. Senatet har ingen skønsbeføjelser med hensyn til valg af kandidater.
Figuren viser domstolsadministrationernes (
110
) sammensætning i overensstemmelse med
indstillingsproceduren. Den viser navnlig, om medlemmerne af domstolsadministrationerne er
dommere/anklagere, der foreslås og udnævnes/vælges af deres kolleger, medlemmer, der
indstilles af den udøvende eller den lovgivende magt, eller medlemmer, der indstilles af andre
organer og myndigheder. Mindst halvdelen af domstolsadministrationernes medlemmer skal være
dommere, der er valgt af deres kolleger fra alle niveauer i retsvæsenet med respekt for pluralisme
108
109
110
Henstilling CM/Rec(2010)12, § 27. Se også Europarådets handlingsplan fra 2016, punkt C, nr. ii), punkt 27 i
udtalelse nr. 10 (2007) fra Europarådets rådgivende dommerkomité (CCJE) til Europarådets Ministerkomité
om nationale råd for retsvæsenet i samfundets tjeneste og ENCJ's rapport,
Councils for the Judiciary Report
2010-2011,
afsnit 2.3.
Data indsamlet ved hjælp af et ajourført spørgeskema udarbejdet af Kommissionen i tæt samarbejde med
ENCJ. Svarene på det ajourførte spørgeskema fra de medlemsstater, der ikke har nogen
domstolsadministration, ikke er ENCJ-medlemmer, eller hvis ENCJ-medlemskab er blevet suspenderet, blev
opnået via samarbejde med NPSC.
Domstolsadministrationer er uafhængige organer, der er nedsat ved lov eller i henhold til forfatningen, og hvis
formål er at garantere retsvæsenets og de enkelte dommeres uafhængighed og således fremme et effektivt
fungerende retssystem.
56
 kom (2020) 0306 (forslag) - MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDGALG OG REGIONSUDVALGET EU's resultattavle for retlige anliggender for 2020
2243698_0057.png
i retsvæsenet (
111
). Figuren er en faktuel gengivelse af sammensætningen af
domstolsadministrationerne og foretager ikke en kvalitativ vurdering af deres effektive funktion.
Figur 52: Domstolsadministrationernes
indstillingsproceduren (*)
sammensætning
i
overensstemmelse
med
(*)
BE:
De juridiske medlemmer er enten dommere eller anklagere.
BG:
Det øverste domstolsråd består af dommerkammeret (14 medlemmer,
heraf formændene for den øverste kassationsdomstol og den øverste domstol i forvaltningsretlige sager, seks medlemmer, der vælges direkte af
dommerne, og seks medlemmer, der vælges af nationalforsamlingen), og af anklagekammeret (11 medlemmer, heraf statsadvokaten, fire
medlemmer, der vælges direkte af anklagere, ét medlem, der vælges direkte af efterforskerne, og fem medlemmer, der vælges af
nationalforsamlingen).
DK:
Alle medlemmer af Domstolsstyrelsens bestyrelse udnævnes formelt af justitsministeren. Kategorien
"Udnævnes/foreslås af andre organer/myndigheder" omfatter to domstolsrepræsentanter (foreslået af HK-Landsklubben og Politiet og
Domstolenes Tjenestemandsforening). Derudover findes der Dommerudvælgelsesrådet, som udarbejder forslag til udnævnelse af dommere
(halvdelen af dets medlemmer er dommere, der er valgt af deres kolleger).
IE:
Figuren afspejler sammensætningen af domstolstjenesten, medlem
af Det Europæiske Netværk af Domstolsadministrationer, i overensstemmelse med den ramme, der var gældende i begyndelsen af december 2019.
Den 17. december 2019 blev en ny domstolsadministration (Judicial Council) formelt oprettet i henhold til lov om domstolsadministrationen af
2019. Den første plenarforsamling i domstolsadministrationen, som omfatter alle dommere i Irland, blev afholdt den 7. februar 2020.
ES:
De
medlemmer af domstolsadministrationen, der kommer fra domstolene, udnævnes af parlamentet, idet domstolsadministrationen meddeler
parlamentet den liste over kandidater, der støttes af en dommerforening eller af 25 dommere.
EL (civil- og straffedomstole):
Domstolsadministrationen har i alt 11/15 medlemmer, hvoraf 7/11 er dommere. Dommere og anklagere vælges ved lodtrækning.
EL
(forvaltningsdomstole):
Domstolsadministrationen har i alt 11/15 medlemmer, hvoraf 10/14 er dommere, der vælges ved lodtrækning.
FR:
Domstolsadministrationen har to sammensætninger
—
én med kompetence over siddende dommere, og den anden over anklagere. Den omfatter ét
medlem af Conseil d'État (statsråd), der er valgt af generalforsamlingen i Conseil d'Etat.
IT-CSM:
Consiglio Superiore della Magistratura (der
omfatter civil- og straffedomstole og anklagemyndigheden). Ifølge forfatningen er republikkens præsident, den øverste præsident ved
kassationsdomstolen og statsadvokaten ved kassationsdomstolen ex officio-medlemmer.
IT-CPGA:
Consiglio di presidenza della giustizia
amministrativa (der omfatter forvaltningsdomstole).
MT:
Oppositionslederen udnævner en lægmand som medlem.
NL:
Medlemmerne udnævnes
formelt ved kongeligt dekret på forslag af sikkerheds- og justitsministeren:
PL:
Mulige dommermedlemmer foreslås af grupper på mindst 2 000
borgere eller 25 dommere. Blandt kandidaterne udvælger repræsentantsammenslutninger op til ni kandidater, hvorfra et udvalg fra parlamentets
nedre kammer (Sejm) opstiller en endelig liste på 15 kandidater, der udnævnes af Sejm. Den 23. januar 2020 traf højesteret i medfør af
Domstolens dom i forenede sager C-585/18, C-624/18 og C-625/18 afgørelse om, at rådet i sin nuværende sammensætning ikke er uafhængigt af
den udøvende og den lovgivende magt, og dommere, der udnævnes på dets anmodning, kan ikke træffe afgørelse i sager. Den 17. september 2018
besluttede en ekstraordinær generalforsamling i Det Europæiske Netværk af Domstolsadministrationer at suspendere domstolsrådets
medlemskab, fordi det ikke længere opfyldte kravene for netværket om uafhængighed af den udøvende og den lovgivende magt på en måde, der
sikrede de polske dommeres uafhængighed.
PT:
Tallet henviser til sammensætningen af Conselho Superior da Magistratura (det højeste domstols-
og anklageråd). Desuden findes der de højeste råd for forvaltnings- og skattedomstole (Conselho Superior dos Tribunais Administrativos e
111
Se henstilling CM/Rec(2010)12 fra Ministerkomitéen til medlemsstaterne om dommere: uafhængighed,
effektivitet og ansvar, §§ 26-27.
57
 kom (2020) 0306 (forslag) - MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDGALG OG REGIONSUDVALGET EU's resultattavle for retlige anliggender for 2020
2243698_0058.png
Fiscais) og for den offentlige anklagemyndighed (Conselho Superior do Ministério Público).
RO:
De valgte dommere godkendes af senatet.
SI:
De medlemmer, der ikke er dommere, vælges af nationalforsamlingen på forslag af republikkens præsident.
—
Garantier vedrørende de nationale anklagemyndigheders funktionsmåde i EU
—
Den offentlige anklagemyndighed spiller en central rolle i strafferetssystemet og i samarbejdet
mellem medlemsstaterne om straffesager. En velfungerende national anklagemyndighed er af
afgørende betydning for en effektiv bekæmpelse af kriminalitet, herunder økonomisk kriminalitet
og finansiel kriminalitet, såsom hvidvask af penge og korruption. Ifølge Domstolens retspraksis
kan anklagemyndigheder i forbindelse med rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre (
112
)
betragtes som en judiciel myndighed i en medlemsstat med henblik på at udstede en europæisk
arrestordre, når den kan handle uafhængigt uden at blive udsat for nogen form for risiko for
direkte eller indirekte at blive underlagt styring og instruktion i en bestemt sag fra den udøvende
magt, såsom justitsministeren (
113
).
Organiseringen af de nationale anklagemyndigheder varierer mellem EU's medlemsstater, og der
findes ikke en ensartet model for alle medlemsstater. Der er imidlertid en udbredt tendens til, at
anklagemyndigheden er selvstændig og ikke underlagt eller forbundet med det udøvende organ
(
114
). Ifølge Europarådets rådgivende anklagekomité kan større uafhængighed og autonomi for
anklagemyndigheden, sammen med ansvarlighed, med henblik på mere effektiv bekæmpelse af
korruption og hvidvask af penge og den dertil knyttede økonomiske og finansielle kriminalitet
være en yderligere garanti for overholdelse af retsstatsprincippet (
115
). Uanset det nationale
retsvæsens opbygning eller den retstradition, som retsvæsenet er forankret i, skal
medlemsstaterne ifølge de europæiske standarder træffe effektive foranstaltninger for at
garantere, at offentlige anklagere kan opfylde deres forpligtelser og ansvar på hensigtsmæssige
juridiske og organisatoriske betingelser (
116
) og uden ubegrundet indgriben (
117
). Hvis regeringen
giver instrukser af generel karakter, f.eks. vedrørende kriminalitetspolitik, skal sådanne instrukser
være skriftlige og offentliggøres på en passende måde (
118
). Hvis regeringen har beføjelser til at
112
113
114
115
116
117
118
Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse
mellem medlemsstaterne (EFT L 190 af 18.7.2002, s. 1).
Domstolens dom af 27. maj 2019, OG og PI (den offentlige anklagemyndighed i Lübeck og Zwickau),
forenede sager C-508/18 og C-82/19 PPU, ECLI:EU:C:2019:456, præmis 73, 74 og 88, og dom af 27. maj
2019, C‑ 509/18, ECLI:EU:C:2019:457, præmis 52. Se også dom af 12. december 2019, Parquet général du
Grand-Duché de Luxembourg og Openbaar Ministerie (anklagemyndigheden i Lyon og Tours), forenede
sager C-566/19 PPU og C-626/19, ECLI:EU:C:2019:1077, Openbaar Ministerie (den svenske
anklagemyndighed), C-625/19 PPU, ECLI:EU:C:2019:1078, og Openbaar Ministerie (den kongelige anklager
i Bruxelles), C-627/19 PPU, ECLI:EU:C:2019:1079. Se også dom af 10. november 2016, Kovalkovas, C-
477/16 PPU, ECLI:EU:C:2016:861, præmis 34 og 36, og dom af 10. november 2016, Poltorak, C-452/16
PPU, ECLI:EU:C:2016:858, præmis 35, vedrørende begrebet "judiciel", "der i overensstemmelse med det
princip om magtens deling, som er kendetegnende for en retsstats funktionsmåde, skal adskilles fra den
udøvende magt". Se også udtalelse nr. 13 (2018), "Independence, accountability and ethics of prosecutors",
vedtaget af Europarådets rådgivende anklagekomité (CCPE), anbefaling xii.
CDL-AD(2010)040-e "Report on European Standards as regards the Independence of the Judicial System:
Part II
—
the Prosecution Service"
—
vedtaget af Venedigkommissionen på dens 85. plenarmøde (Venedig,
17.-18. december 2010), § 26.
Udtalelse nr. 14(2019, "The role of prosecutors in fighting corruption and related economic and financial
crime", vedtaget af Europarådets rådgivende anklagekomité (CCPE), anbefaling iii.
Henstilling Rec(2000)19 om den offentlige anklagemyndigheds rolle i strafferetssystemet, vedtaget af
Europarådets Ministerkomité den 6. oktober 2000 (henstillingen fra 2000), § 4.
Henstillingen fra 2000, §§ 11 og 13. Se også udtalelse nr. 13 (2018),
Independence, accountability and ethics
of prosecutors,
vedtaget af Europarådets rådgivende anklagekomité (CCPE), anbefaling i og iii.
Sammenslutningen af Stater mod Korruption (Greco), fjerde evalueringsrunde om forebyggelse af korruption
—
medlemmer af parlamentet, dommere og anklagere. I en lang række henstillinger kræves indførelse af
ordninger for at beskytte anklagemyndigheden mod utilbørlig påvirkning og indblanding i efterforskningen af
straffesager.
Henstillingen fra 2000, § 13, litra c).
58
 kom (2020) 0306 (forslag) - MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDGALG OG REGIONSUDVALGET EU's resultattavle for retlige anliggender for 2020
2243698_0059.png
give instrukser med hensyn til retsforfølgelse af en bestemt sag, skal sådanne instrukser ledsages
af passende garantier (
119
). Ifølge henstillingen fra 2000 fra Europarådets Ministerkomité skal
instrukser om at undlade retsforfølgelse være forbudt (
120
). Berørte parter (herunder ofre) bør
kunne påklage en offentlig anklagers beslutning om ikke at retsforfølge en sag (
121
).
Nedenstående figur giver en faktuel oversigt over visse aspekter af rammerne for
anklagemyndighederne, og ikke en vurdering af deres effektivitet, idet dette kræver en kvalitativ
vurdering, hvor der tages højde for de særlige forhold i de enkelte medlemsstater.
Figur 53 præsenterer en oversigt over de myndigheder, der træffer beslutninger om disciplinære
sanktioner vedrørende anklagere af almindelig rang. Det kan være enten a) uafhængige
myndigheder som f.eks. domstole eller domstolsadministrationer eller anklageråd eller b) andre
organer eller myndigheder som f.eks. den øverste anklagemyndighed, uafhængige organer,
særlige organer bestående af anklagere eller justitsministeren. Medmindre andet er angivet i
forklaringen under figuren, kan en afgørelse truffet af myndigheden om
disciplinærforanstaltninger vedrørende en anklager indbringes for domstolene (
122
).
Figur 53: Myndighed, som træffer afgørelse om disciplinære sanktioner mod anklagere (*)
(Kilde: Europa-Kommissionen sammen med Ekspertgruppen vedrørende Hvidvask af Penge og
Finansiering af Terrorisme)
(*)
BE:
Den øverste anklagemyndighed (leder af anklagemyndigheden) har beføjelse til at træffe afgørelse om milde disciplinære sanktioner, mens
strengere sanktioner pålægges af den disciplinærdomstol, der træffer afgørelse i første instans. Afgørelser om disciplinærforanstaltninger kan appelleres til
en disciplinærdomstol.
BG:
Det øverste domstolsråds anklagerkammer består af statsadvokaten, fire medlemmer valgt af anklagere, ét medlem valgt af
undersøgelsesdommere og fem medlemmer valgt af nationalforsamlingen. Dets afgørelser om disciplinærforanstaltninger vedrørende en anklager kan
indbringes for den øverste forvaltningsdomstol. Anklagemyndighedens administrative chef kan kun give en irettesættelse og meddele dette til
anklagerkammeret, som kan bekræfte eller tilbagekalde denne sanktion.
CZ:
Disciplinærsager behandles af disciplinærafdelingen under den øverste
forvaltningsdomstol. Kammeret består af to dommere (en dommer ved den øverste forvaltningsdomstol og en dommer ved den øverste domstol), to
anklagere, en advokat og en person fra en anden juridisk profession. Medlemmerne af kammeret vælges ved lodtrækning af formanden for den øverste
forvaltningsdomstol med udgangspunkt i en liste over kandidater, der er opstillet af repræsentanter for de forskellige juridiske erhverv (af den øverste
forvaltningsdomstol, præsidenten for den øverste domstol, statsadvokaten, præsidenten for advokatsamfundet og dekaner for juridiske fakulteter).
Disciplinærkammerets afgørelse kan ikke appelleres.
DK:
Justitsministeriet har beføjelse til at træffe afgørelse om specifikke disciplinærforanstaltninger
vedrørende anklagere. I praksis giver justitsministeriet anklagemyndigheden bemyndigelse til at behandle disciplinærsager mod anklagere. Alle afgørelser
om disciplinærforanstaltninger truffet af anklagemyndigheden kan påklages til justitsministeriet. Disciplinærforanstaltninger, som justitsministeriet har
truffet, kan prøves ved domstolene, og en anklager kan klage til Folketingets Ombudsmand.
DE:
Den øverste anklagemyndighed kan pålægge milde
disciplinærforanstaltninger. På grund af staternes kompetence til at regulere de statslige tjenestemænds disciplinærret findes der forskellige regler i
staternes love.
EE:
Den øverste anklagemyndighed træffer afgørelse om disciplinærforanstaltninger, herunder afskedigelse, efter forslag fra
anklagemyndighedens disciplinærudvalg. Afgørelser om disciplinærforanstaltninger kan indbringes for en forvaltningsdomstol.
IE:
Vicerigsadvokaten
træffer afgørelse om disciplinærforanstaltninger vedrørende offentlige anklagere af almindelig rang. Henstillingen fra den relevante direktør om, at der
skal vedtages en disciplinærforanstaltning, kan påklages til et eksternt disciplinærklagenævn, før den disciplinære afgørelse træffes.
EL:
Disciplinærnævn
ved appeldomstolene har fem medlemmer og er primært ansvarlige for at behandle disciplinærsager og pålægge anklagere alle disciplinære sanktioner,
bortset fra afskedigelse, som besluttes af kassationsdomstolens plenarforsamling. Afgørelser, der træffes af disciplinærnævnene, kan indbringes for et
119
120
121
122
Henstillingen fra 2000, § 13, litra d).
Henstillingen fra 2000, § 13, litra f). Se også udtalelse nr. 13 (2018),
Independence, accountability and ethics
of prosecutors,
vedtaget af Europarådets rådgivende anklagekomité (CCPE), anbefaling iv.
Henstillingen fra 2000, § 34.
Henstillingen fra 2000, § 5, litra e).
59
 kom (2020) 0306 (forslag) - MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDGALG OG REGIONSUDVALGET EU's resultattavle for retlige anliggender for 2020
2243698_0060.png
disciplinærudvalg ved den øverste domstol med syv medlemmer.
ES:
Chefanklagerne i anklagemyndighedens forskellige instanser træffer afgørelse om
disciplinærforanstaltninger, der kan påklages til Consejo Fiscal. Dette organ består af statsadvokaten, vicestatsadvokaten, generalinspektøren og seks
andre anklagere. Dets afgørelser kan prøves ved Audiencia Nacional.
FR:
Justitsministeriet træffer afgørelse om foranstaltningen, efter at det højeste
domstols- og anklageråd (Conseil Supérieur de la Magistrature) har afgivet en ikke-bindende udtalelse. Afgørelser om disciplinærforanstaltninger kan
indbringes for den øverste domstol i forvaltningsretlige sager (Conseil d'Etat).
HR:
Det statslige advokatråd træffer afgørelse om
disciplinærforanstaltninger, som kan prøves ved forvaltningsdomstolene.
IT:
Enhver afgørelse om disciplinærforanstaltninger truffet af
domstolsadministrationen kan indbringes for den øverste domstol.
CY:
Disciplinærforanstaltninger vedtages af udvalget for offentlige tjenester, som er et
konstitutionelt organ bestående af fem medlemmer, der udpeges af republikkens præsident for en seksårig periode. Afgørelser om
disciplinærforanstaltninger kan indbringes for forvaltningsdomstolen og dernæst for den øverste domstol.
LV:
Anklagemyndigheden kan træffe afgørelse
om eventuelle disciplinærforanstaltninger mod enhver anklager. Chefanklagerne kan vedtage en anmærkning eller en irettesættelse til anklagere under
deres ledelse. I tilfælde af en mere alvorlig overtrædelse kan chefanklageren fremsætte et forslag til statsadvokaten om at træffe en anden
disciplinærforanstaltning. Afgørelser om disciplinærforanstaltninger truffet af en chefanklager kan appelleres til den øverste anklagemyndighed. Afgørelser
om disciplinærforanstaltninger, som er truffet af anklagemyndigheden, kan appelleres til en disciplinærdomstol.
LT:
Statsadvokaten træffer afgørelse om
disciplinærforanstaltninger. Afgørelser om disciplinærforanstaltninger kan indbringes for en forvaltningsdomstol.
LU:
Statsadvokaten træffer afgørelse om
disciplinærforanstaltninger.
HU:
Statsadvokaten træffer afgørelse om foranstaltninger i form af tilbagekaldelse af en titel, degradering efter lønklasse eller
rang eller afskedigelse. Kontorchefen (chefanklager) kan vedtage mildere foranstaltninger (irettesættelse, kritik) vedrørende en anklager under dennes
tilsyn. Afgørelser om disciplinærforanstaltninger kan appelleres til en arbejdsdomstol.
MT:
Udvalget for generaladvokater og procederende advokater
består af en advokat udpeget af retsplejestyrelsen, en advokat udpeget af den øverste anklagemyndighed og tre procederende advokater udpeget af
advokatkammeret. Udvalget kan pålægge en bøde, give en irettesættelse og fremsætte henstillinger til anklageren. Udvalget kan anmode styrelsen om at
henstille til premierministeren at opfordre den maltesiske præsident til at suspendere eller afskedige en anklager. Foranstaltninger truffet af udvalget kan
appelleres til retsplejestyrelsen.
NL:
Den hierarkisk overordnede anklager kan vedtage milde foranstaltninger (en skriftlig irettesættelse, nedsættelse af den
årlige ferie, ekstra arbejdstid). Justitsministeren kan træffe afgørelse om forflyttelse uden samtykke, suspension, bødestraf og foranstaltninger vedrørende
løn, efter at den hierarkisk overordnede anklager har foreslået denne foranstaltning eller udstedt en anbefaling. Regeringen har beføjelse til at afskedige en
anklager, efter at den hierarkisk overordnede anklager har foreslået afskedigelse eller givet en anbefaling. Afgørelser om disciplinærforanstaltninger kan
appelleres til Centrale Raad van Beroep.
AT:
En særlig afdeling i en domstol træffer afgørelse om disciplinærforanstaltninger.
PL:
I første instans træffer
et disciplinærorgan under den øverste anklagemyndighed generelt afgørelse om disciplinærforanstaltninger. Dette organ består af tre anklagere, der
udnævnes af forsamlinger af anklagere. Disse foranstaltninger kan påklages til den øverste domstols disciplinærkammer, der i visse tilfælde træffer
afgørelse som førsteinstans. Når dette kammer handler som anden instans, er det sammensat af to dommere i disciplinærkammeret og en lægdommer. En
anklager, som er blevet straffet to gange med en anden sanktion end en irettesættelse, kan afskediges af den øverste anklagemyndighed (som også er
justitsministeren) i tilfælde af, at vedkommende begår en ny disciplinærforseelse (hvilket ikke skal fastslås af disciplinærdomstolen og uden mulighed for
retslig prøvelse af anklagemyndighedens afgørelse).
PT:
Rådet for anklagemyndighedens disciplinærafdeling træffer afgørelse om
disciplinærforanstaltninger. Dets afgørelser kan appelleres til rådet for anklagemyndighedens plenarforsamling og derefter til den øverste
forvaltningsdomstol.
RO:
Det øverste retsråd træffer afgørelse om disciplinærforanstaltninger. Afgørelser om disciplinærforanstaltninger kan indbringes
for den øverste domstol.
SI:
Disciplinærdomstolen, der er udpeget af anklagerådet, træffer afgørelse om disciplinærforanstaltninger. Disciplinærdomstolen
i første instans består af seks statsanklagere, som indstilles af den øverste anklagemyndighed, og tre dommere, der indstilles af præsidenten for
disciplinærdomstolen i første instans for dommere blandt medlemmerne af denne domstol. Disciplinærdomstolen i anden instans består af seks medlemmer,
der udpeges af anklagerådet: præsidenten, vicepræsidenten og to medlemmer indstilles af præsidenten for disciplinærdomstolen for dommere i anden
instans blandt medlemmerne af denne domstol. Anklagemyndigheden indstiller to chefstatsanklagere.
SK:
Et disciplinærudvalg bestående af tre anklagere,
der er udnævnt af statsadvokaten fra en database med mindst 40 personer, som er indstillet af anklagerådet, træffer afgørelse om
disciplinærforanstaltninger. Disse afgørelser kan indbringes for et disciplinærudvalg ved anklagemyndigheden, bestående af fem anklagere, der er udpeget
af statsadvokaten fra en database over personer, som er indstillet af anklagerådet. Disciplinærrådets afgørelser kan indbringes for de regionale domstole.
FI:
Statsadvokaten træffer afgørelse om disciplinærforanstaltninger. Afgørelser om at træffe disciplinærforanstaltninger kan indbringes for en
forvaltningsdomstol.
Figur 54 viser en oversigt over de undersøgelsesorganer, der forestår undersøgelsen under
disciplinærsager vedrørende anklagere. Medmindre andet er anført i fodnoten til figuren, vedrører den
ikke indledende undersøgelser af, hvorvidt der skal indledes en formel disciplinærsag eller ej.
Undersøgelsesfasen er et vigtigt skridt i disciplinærsager, som kan påvirke anklagemyndighedens
uafhængighed. Undersøgelsesbeføjelsen kan udøves af enten a) almindelige uafhængige myndigheder
som f.eks. en domstol eller domstolsadministrationen eller rådet for anklagemyndigheden eller b) den
øverste anklagemyndighed eller en chefanklager eller c) andre organer.
Figur 54: Efterforskere i formelle disciplinærsager vedrørende anklagere (*)
(Kilde:
Europa-Kommissionen sammen med Ekspertgruppen vedrørende Hvidvask af Penge og
Finansiering af Terrorisme)
(*)
BE:
Den hierarkisk overordnede anklager foretager undersøgelsen.
BG:
Anklagemyndighedens administrative chef undersøger sagen i tilfælde af en
irettesættelse. For alle andre sanktioner foretages efterforskningen af et disciplinærudvalg på tre medlemmer, der vælges af det øverste domstolsråds
anklagerkammer blandt dets medlemmer. Det øverste domstolsråds anklagerkammer består af statsadvokaten, fire medlemmer valgt af anklagere, ét
medlem valgt af undersøgelsesdommere og fem medlemmer valgt af nationalforsamlingen. Inspektoratet ved det øverste domstolsråd foretager inspektioner,
på grundlag af hvilke det kan fremsætte forslag i disciplinærsager.
CZ:
Den øverste anklagemyndighed og chefanklageren kan se på anklagemyndighedens
sagsakter og anmode om en redegørelse.
DK:
Anklagemyndigheden foretager efterforskningen.
DE:
Chefen for den øverste anklagemyndighed træffer ikke
60
 kom (2020) 0306 (forslag) - MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDGALG OG REGIONSUDVALGET EU's resultattavle for retlige anliggender for 2020
2243698_0061.png
blot afgørelse om indledning af disciplinærsager mod en offentlig anklager, men behandler også disciplinærsagen. På grund af staternes kompetence til at
regulere de statslige tjenestemænds disciplinærret findes der forskellige regler i staternes love.
EE:
Den hierarkisk overordnede anklager eller den øverste
anklagemyndighed foretager undersøgelsen, afhængigt af hvem der har indledt disciplinærsagen. De kan også overdrage opgaven med at indsamle
bevismateriale og indhente forklaringer til en anden anklager, som hverken er medlem af disciplinærudvalget eller den anklager, mod hvem sagen indledes,
eller en anklager under denne anklager. Sagen behandles af anklagemyndighedens disciplinærudvalg, som består af to anklagere i anklagemyndigheden, to
anklagere fra distriktsanklagemyndigheden og en dommer.
IE:
En hierarkisk overordnet anklager foretager undersøgelsen. I sager, hvor de faktiske
omstændigheder er komplekse, eller hvor den formodede forseelse er alvorlig, vil HR-afdelingen sørge for, at der foretages en undersøgelse.
EL:
Den
hierarkisk overordnede anklager foretager undersøgelsen.
ES:
Den hierarkisk overordnede anklager foretager undersøgelsen.
FR:
Efter en administrativ
undersøgelse kan justitsministeren beslutte at bede det højeste domstols- og anklageråd (Conseil Supérieur de la Magistrature) om at undersøge sagen.
HR:
Statsadvokaten foretager undersøgelsen.
IT:
Den øverste anklagemyndighed ved højesteret er berettiget til at foretage en undersøgelse.
Generalinspektoratet i justitsministeriet er berettiget til at foretage administrative undersøgelser.
CY:
Den øverste anklagemyndighed udnævner en eller
flere medarbejdere med en højere rang end den anklager, der er genstand for undersøgelsen, som foretager undersøgelsen og udarbejder en rapport. Den
øverste anklagemyndighed beslutter derefter på grundlag af bevismaterialet, om sagen skal henvises til udvalget for offentlige tjenester.
LV:
En anklager,
der har ret til at anvende en disciplinær sanktion (den øverste anklagemyndighed eller statsanklagerne), skal gennemgå bevismaterialet og indhente en
forklaring fra anklageren og om nødvendigt iværksætte en undersøgelse af den påståede disciplinærforseelse. Undersøgelsen kan foretages af en anklager
ved anklagemyndigheden eller statsanklagerne.
LT:
Den øverste anklagemyndigheds interne undersøgelsesafdeling eller det officielle undersøgelsesorgan,
der er oprettet ved anklagemyndighedens afgørelse.
LU:
En afdeling i den øverste domstol foretager undersøgelsen.
HU:
Dommeren i disciplinærsager, der
undersøger sagen, er en anklager, der er udpeget af afdelingschefen (chefanklager) til at undersøge sagen.
MT:
Udvalget for generaladvokater og
procederende advokater undersøger sagen. Dette organ består af en advokat udpeget af retsplejestyrelsen, en advokat udpeget af den øverste
anklagemyndighed og tre procederende advokater udpeget af advokatkammeret.
NL:
Den hierarkisk overordnede anklager foretager undersøgelsen.
AT:
En særlig afdeling i en domstol foretager undersøgelsen.
PL:
Sagen undersøges af en disciplinærembedsmand, som er en anklager, der er udpeget til denne
opgave af den øverste anklagemyndighed (som også er justitsministeren). Justitsministeren kan også, på ad hoc-basis, udpege en anklager som
disciplinærembedsmand, der er beføjet til at overtage enhver igangværende disciplinær undersøgelse eller indlede en disciplinær undersøgelse eller
retsforfølgning.
PT:
Afdelingen for inspektion af offentlige anklagere foretager undersøgelsen. Dette organ består af offentlige anklagere, der er udpeget af
rådet for anklagemyndigheden.
RO:
Den retlige kontrolinstans er et organ i det øverste retsråd. Den afdeling, der behandler disciplinærsager vedrørende
anklagere, består af 13 anklagere, der er udpeget af chefinspektøren for den retlige kontrolinstans efter en udvælgelsesprøve.
SI:
En
disciplinærstatsanklager og hans stedfortrædende anklager, som er chefanklagere, der er udpeget af anklagerådet på forslag af anklagemyndigheden med
deres samtykke.
SK:
Et disciplinærudvalg bestående af tre anklagere, der er udnævnt af statsadvokaten fra en database med mindst 40 personer, som er
indstillet af anklagerådet.
FI:
Den øverste anklagemyndighed foretager undersøgelsen.
SE:
Den svenske anklagemyndighed foretager undersøgelsen.
Figur 55 viser, i hvilke medlemsstater enten den øverste anklagemyndighed eller justitsministeren
kan give anklagere instrukser i individuelle sager (den myndighed, der kan give instrukser), og
præsenterer nogle af de garantier, der findes, hvis sådanne instrukser gives i en konkret sag. Der
kan være andre garantier end dem, der fremgår af figuren (
123
). I lande, hvor instrukser fra
justitsministeren er tilladt i henhold til loven, kan denne beføjelse være udøvet eller udøves kun
sjældent i praksis (se forklarende fodnote under figuren).
123
Se henstillingen fra 2000, § 13, litra d)-e).
61
 kom (2020) 0306 (forslag) - MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDGALG OG REGIONSUDVALGET EU's resultattavle for retlige anliggender for 2020
2243698_0062.png
Figur 55: Instrukser om retsforfølgelse i individuelle sager: myndighed, der kan give
instrukser, og garantier (*)
(Kilde: Europa-Kommissionen sammen med Ekspertgruppen
vedrørende Hvidvask af Penge og Finansiering af Terrorisme)
Myndighed, der kan give instrukser til anklagere i individuelle sager:
Udvalgte garantier, hvis der gives instrukser i individuelle sager:
(*)
BE:
Justitsministeren har beføjelse til at give instrukser om retsforfølgelse i individuelle sager (en ret til positivt påbud om
retsforfølgelse fremgår af strafferetsplejelovens artikel 364 og af forfatningens artikel 151, stk. 1). Instrukser vedlægges
sagsakterne, men hvorvidt de kan læses af parterne afhænger af sagens nærmere omstændigheder og procestrinnet.
BG:
Afgørelser kan appelleres, bortset fra afgørelser truffet af den øverste anklagemyndighed.
CZ:
Den øverste anklagemyndighed
har beføjelse til kun at give instrukser om retsforfølgelse i individuelle sager inden for den øverste anklagemyndighed og over for
offentlige anklagere i højere instanser.
DE:
#: Garantierne er forskellige, alt efter hvilket delstats- og forbundsstatsniveau der er
tale om. Den føderale offentlige anklager er den offentlige anklager på forbundsniveau, som er underlagt forbundsministeren for
retlige anliggender og forbrugerbeskyttelses tilsyn og ledelse, og de offentlige anklagere i de 16 tyske delstater er underlagt de
respektive justitsministerier i delstaternes tilsyn og ledelse. Retten til tilsyn og ledelse omfatter beføjelsen til at give instrukser til
den respektive anklagemyndighed i almindelighed, men er begrænset af legalitetsprincippet (dvs. princippet om obligatorisk
retsforfølgning). Der gives meget sjældent instrukser i individuelle sager. Som eksempler har forbundsministeriet og regeringen i
Sachsen afgivet tilsagn om ikke at udøve deres ret til at give instrukser. Ministeriet for Thüringen har forpligtet sig til ikke at give
instrukser i individuelle sager, ministeriet i Nordrhein-Westfalen og regeringen Niedersachsen har forpligtet sig til kun at give
individuelle instrukser i undtagelsestilfælde. Der er ingen forbundslove, men der er visse delstatslove samt forbunds- og
delstatsregler og -retningslinjer, der indeholder bestemmelser om instrukser. Som eksempler kan nævnes, at instrukser fra
forbundsministeriet og ministerierne i Nordrhein-Westfalen og Thüringen skal være skriftlige, i Thüringen skal de også være
begrundede, i Niedersachsen skal de være skriftlige, hvis der ikke opnås enighed, og i Schleswig-Holstein skal de dokumenteres
skriftligt og indberettes til formanden for parlamentet. På forbunds- og delstatsniveau er en højtstående embedsmands instrukser
kun bindende inden for anklagerens interne ansættelsesforhold, og handlinger, der er i strid med en instruks, er stadig gyldige.
Anklageren har pligt til at overholde lovgivningen og skal derfor nægte at følge ulovlige instrukser. Han kan protestere og få
instrukser vurderet af den nærmeste højere embedsmand. Hvis instruksen bekræftes, og anklageren stadig er i tvivl om dens
lovlighed, kan han anmode den næste højere embedsmand om en fornyet vurdering. Hvis instruksen igen bekræftes, skal
anklageren følge instruksen, og han har ikke foretaget en pligtstridig handling, hvis instruksen er ulovlig. Undtagelsesvis må
anklagere dog aldrig overholde instrukser, hvis sådanne handlinger ville udgøre en forbrydelse, en administrativ overtrædelse
eller en krænkelse af den menneskelige værdighed. Der findes ingen særlige retsmidler for at få instrukser prøvet ved en domstol.
Domstolene kan dog efterprøve lovligheden af instrukser i disciplinærsager mod anklagere, f.eks. hvis de skal afgøre, om
manglende overholdelse af instrukser udgør en overtrædelse af tjenstlige forpligtelser.
DK:
Justitsministeren har beføjelse til at
give instrukser om retsforfølgning i individuelle sager (retsplejelovens § 98, stk. 3). Forskellige justitsministre har imidlertid
været meget tilbageholdende med at anvende denne mulighed, og en sådan instruks er ikke givet siden 1990'erne. Folketingets
formand skal oplyses om instruksen/instrukserne skriftligt (retsplejelovens § 98, stk. 3). De regionale statsadvokater kan prøve
afgørelser fra politikredsene, og Rigsadvokaten kan prøve afgørelser fra de regionale statsadvokater.
IE:
Ikke angivet i § 4, stk.
62
 kom (2020) 0306 (forslag) - MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDGALG OG REGIONSUDVALGET EU's resultattavle for retlige anliggender for 2020
2243698_0063.png
1, i lov om retsforfølgning af lovovertrædelser af 1974.
ES:
Den øverste anklagemyndighed opstiller interne ordrer og instrukser,
som er relevante for tjenesten og udøvelsen af retsforfølgelsesfunktioner. Disse ordrer og instrukser kan være generelle eller
knyttet til specifikke sager.
LT:
Instrukser fra den øverste anklagemyndighed kan indbringes for domstolene.
Anklagemyndigheden kan ikke give instrukser om, hvilken afgørelse der skal træffes.
LU:
Anklagemyndigheden og
justitsministeren kan pålægge anklagemyndigheden at retsforfølge en bestemt sag (men kan ikke pålægge den ikke at retsforfølge
en bestemt sag). Justitsministeren har dog ikke givet instrukser i mere end 20 år. Der er intet retligt krav om, at justitsministeren
hører en anklager eller indhenter den øverste anklagers udtalelse om et sådant påbud.
HR:
Lovligheden, virkningen osv. af
instrukser fra den øverste anklagemyndighed kan prøves ved domstolene.
HU:
I henhold til § 53 i lov CLXIV af 2011 om status
for den øverste anklagemyndighed, anklagere og medarbejdere i anklagemyndigheden og hvervet som anklager kan anklageren
anmode den øverste anklagemyndighed om en skriftlig bekræftelse af instruksen i en individuel sag. Anklageren kan udtrykkeligt
afvise instruksen, hvis den ville udgøre en strafbar handling eller en administrativ forseelse eller ville udsætte anklageren for
fare, og hvis anklageren ikke er enig i instruksen, kan han/hun anmode om at overføre sagen til en anden anklager, og en sådan
anmodning kan ikke afvises.
MT:
Med hensyn til spørgsmålene om de enkelte anklageres rolle i forhold til statsanklagerens rolle
er sidstnævntes hverv oprettet ved Maltas forfatning. Den giver også ham rettigheder og forpligtelser samt giver ham sikkerhed i
ansættelsen, jf. artikel 91 og 97. Hvad angår kapitel 90 i Maltas lovsamling, bekendtgørelsen om statsanklageren, ansætter
statsanklageren embedsmænd til at repræsentere ham i hans funktioner og pligter i overensstemmelse med loven. Sådanne
embedsmænd repræsenterer statsanklageren i dennes funktioner og beføjelser. Ved repræsentation af statsanklageren i dennes
funktioner har embedsmændene fået samme beskyttelse ved lov. For så vidt angår maltesisk ret, gives anklagerne derfor ikke
specifikt garantier, fordi de i deres funktioner i henhold til lovgivningen anses for at repræsentere statsanklageren og i sådanne
funktioner nyder den beskyttelse, som loven giver statsanklageren.
NL:
Justitsministeren kan pålægge anklagemyndigheden at
retsforfølge eller ikke at retsforfølge en bestemt sag, men skal på forhånd indhente en skriftlig begrundet udtalelse fra den øverste
anklagemyndigheds kontor (College van procureurs-generaal) om det foreslåede påbud, og parlamentet skal underrettes, hvis der
gives instrukser om ikke at retsforfølge. Indtil videre er dette kun sket i én sag for mere end 20 år siden. Der findes ingen særlige
bestemmelser om instrukser fra den øverste anklagemyndighed i individuelle sager. Den øverste anklagemyndigheds kontor kan i
et specifikt tilfælde give instruks til en anklager. Dette organ består af tre til fem medlemmer og træffer afgørelse med flertal med
mindst tre tilstedeværende medlemmer. Der findes ingen specifikke garantier i de tilfælde, hvor kontoret giver instrukser i en
bestemt sag.
AT:
Justitsministeren har beføjelse til at give generelle instrukser i individuelle sager efter en ikke-bindende
udtalelse fra et uafhængigt organ (Weisungsrat), der er oprettet hos anklagemyndigheden. Justitsministeren skal årligt rapportere
til Parlamentet om alle instrukser, der er udstedt i individuelle sager, når de pågældende sager er afsluttet, herunder om
begrundelsen for ikke at følge en udtalelse fra Weisungsrat, hvis det er relevant (§ 29a., stk. 3, i lov om anklagemyndigheden).
For perioden 2012-2017 blev der indberettet 54 instrukser i individuelle sager (Weisungsbericht 2018).
PL:
Den øverste
anklagemyndighed er også justitsministeren. Hvis en offentlig anklager er uenig i en instruks i en individuel sag, kan
vedkommende anmode om, at instruksen ændres, eller at blive fritaget for at gennemføre instruksen eller deltage i sagen. Denne
fritagelse besluttes af den offentlige anklager, der er den nærmeste overordnede til den offentlige anklager, der har udstedt
instruksen.
SK:
Instrukserne i individuelle sager skal vedlægges sagsakterne, så andre parter kan læse dem og kun fremsætte
bemærkninger på særlige betingelser.
3.3.3. Oversigt over retsvæsenets uafhængighed
Retsvæsenets uafhængighed er et grundlæggende element ved et velfungerende retssystem. Den er
af helt afgørende betydning for at opretholde retsstatsprincippet og sikre en retfærdig rettergang og
borgernes og virksomhedernes tillid til retssystemet. Enhver retsreform bør derfor opretholde
retsstatsprincippet og overholde de europæiske standarder for retsvæsenets uafhængighed. I
resultattavlen vises tendenserne med hensyn til opfattelsen af retsvæsenets uafhængighed blandt
borgere og virksomheder. Denne udgave indeholder desuden en række udvalgte indikatorer
vedrørende retsgarantier i forbindelse med de organer, der er involveret i disciplinærsager
vedrørende dommere og anklagere. De strukturelle indikatorer alene gør det ikke muligt at drage
konklusioner om retsvæsenets uafhængighed i medlemsstaterne, men er elementer, der eventuelt
kan lægges til grund for en sådan analyse.
I resultattavlen 2020 præsenteres udviklingen i
opfattelsen af uafhængighed
ifølge
undersøgelser med deltagelse af befolkningen (Eurobarometer) og virksomheder
(Eurobarometer og Det Verdensøkonomiske Forum):
Alle undersøgelsesresultater
ligner generelt hinanden,
især med hensyn til
sammensætningen af de to grupper af medlemsstater, der har henholdsvis det laveste og
det højeste niveau for opfattelsen af retsvæsenets uafhængighed.
I WEF-undersøgelsen (figur 48), som fremlægges for ottende gang, påpeges det, at
virksomheders opfattelse af uafhængighed
er blevet bedre eller er forblevet stabil
i
63
 kom (2020) 0306 (forslag) - MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDGALG OG REGIONSUDVALGET EU's resultattavle for retlige anliggender for 2020
2243698_0064.png
omkring to tredjedele af medlemsstaterne sammenlignet med 2010 samt med sidste år.
Også blandt medlemsstaterne med særlige udfordringer (
124
) er opfattelsen af
uafhængighed
blevet bedre, eller den er forblevet stabil
i næsten tre femtedele af disse
lande set over den niårige periode.
I Eurobarometer-undersøgelsen blandt borgerne (figur 44), som fremlægges for femte
gang, påpeges det, at opfattelsen af uafhængighed
er blevet bedre
i omkring to
tredjedele af medlemsstaterne sammenlignet med 2016. Borgernes opfattelse af
uafhængighed
er blevet bedre
i over to tredjedele af medlemsstaterne med særlige
udfordringer set over den femårige periode. Sammenlignet med sidste år er
offentlighedens opfattelse af uafhængighed imidlertid blevet
dårligere
i omkring to
femtedele af alle medlemsstater og i omkring halvdelen af medlemsstaterne med
særlige udfordringer, og i nogle få medlemsstater er opfattelsen af uafhængighed stadig
særlig lav.
Eurobarometer-undersøgelsen blandt virksomheder (figur 46), som fremlægges for
femte gang, påviser, at opfattelsen af uafhængighed
er blevet bedre
i over halvdelen af
medlemsstaterne, sammenlignet med 2016 og i omkring tre femtedele af
medlemsstaterne sammenlignet med det forgangne år (sammenlignet med det
forgangne år var dette tilfældet i omkring tre femtedele af medlemsstaterne med
særlige udfordringer og i omkring to tredjedele af de øvrige medlemsstater). I nogle få
medlemsstater er opfattelsen af uafhængighed dog stadig særlig lav.
Blandt årsagerne til opfattelsen af domstoles og dommeres manglende uafhængighed
var
indblanding eller pres fra regering eller politikere
den oftest angivne årsag
efterfulgt af pres fra økonomiske eller andre specifikke interesser. I forhold til tidligere
år gør begge årsager sig stadig gældende for flere medlemsstater, hvor niveauet for
opfattelsen af uafhængighed er meget lavt (figur 45 og 47).
Blandt årsagerne til en god opfattelse af domstoles og dommeres uafhængighed
udpegede næsten fire femtedele af virksomhederne og befolkningen (svarende til
henholdsvis 43 % og 44 % af alle respondenter)
garantierne vedrørende dommernes
status og position.
I EU's resultattavle for retsområdet 2020 præsenteres ajourførte oversigter over de disciplinære
myndigheder, der behandler sager vedrørende dommere, og retsvæsenets, det udøvende organs
og
parlamentets
beføjelser
ved
udvælgelse
af
dommermedlemmer
af
domstolsadministrationerne samt visse oversigter vedrørende anklagemyndighederne.
Figur 49 præsenterer en ajourført oversigt over de myndigheder, der har ansvaret for
disciplinærsager vedrørende dommere.
I de fleste medlemsstater er den myndighed, der
træffer afgørelse om disciplinære sanktioner, en uafhængig myndighed som f.eks. en domstol
(højesteret, forvaltningsdomstol eller retspræsident) eller en domstolsadministration, mens det
i nogle medlemsstater er en særlig domstol, hvis medlemmer specifikt udvælges eller
udnævnes (af domstolsadministrationen, af dommere eller
—
som i én medlemsstat
—
af
justitsministeren) til at behandle disciplinærsager.
Figur 50 viser en ajourført oversigt over, hvem der er
den ansvarlige efterforsker i
disciplinærsager vedrørende dommere.
I de fleste medlemsstater er det en retspræsident
eller en domstolsadministration. I nogle medlemsstater udvælges denne efterforsker specifikt
af enten dommere eller af domstolsadministrationen eller
—
som i én medlemsstat
—
af
justitsministeren.
Figur 51 og 52 viser ajourførte oversigter over retsvæsenets involvering i
udnævnelsen af
dommermedlemmer
af
domstolsadministrationen
og
sammensætningen
af
Jf. fodnote 18.
124
64
 kom (2020) 0306 (forslag) - MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDGALG OG REGIONSUDVALGET EU's resultattavle for retlige anliggender for 2020
2243698_0065.png
domstolsadministrationerne.
Det tilkommer medlemsstaterne at indrette deres retssystemer,
herunder at afgøre, om de vil oprette en domstolsadministration. Hvis en medlemsstat opretter
en domstolsadministration, skal dens uafhængighed imidlertid være garanteret i
overensstemmelse med de europæiske standarder. I næsten alle medlemsstater foreslås og
vælges eller udvælges dommermedlemmerne af domstolsadministrationen af dommere.
Figur 53 og 54 indeholder oversigter over de
disciplinære myndigheder, der behandler
sager vedrørende anklagere.
Figur 55 viser en ajourført og mere detaljeret oversigt over,
hvilke organer der kan give
anklagerne instrukser i individuelle sager,
og præsenterer nogle
af de garantier, der findes, hvis sådanne instrukser gives i en konkret sag.
4.
KONKLUSIONER
EU's resultattavle for retsområdet 2020 viser en fortsat forbedring af retssystemernes effektivitet i
et stort flertal af medlemsstaterne. Ikke desto mindre er der stadig udfordringer med hensyn til at
sikre, at borgerne har fuld tillid til retssystemerne i de medlemsstater, hvor garantierne
vedrørende dommernes status og position, og dermed deres uafhængighed, kan være i fare.
EU's resultattavle for retsområdet giver objektive og sammenlignelige oplysninger om de
nationale retssystemers uafhængighed, kvalitet og effektivitet og anvendes som reference i det
europæiske semester og vil være en af kilderne i den kommende årsrapport om
retsstatsprincippet. Som bebudet i meddelelsen "Styrkelse af retsstatsprincippet inden for
Unionen
—
En handlingsplan", vil EU's resultattavle for retsområdet blive videreudviklet på de
relevante retsstatsrelaterede områder.
65