Europaudvalget 2020
KOM (2020) 0349
Offentligt
2229018_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 3.8.2020
COM(2020) 349 final
KOMMISSIONENS ÅRLIGE OVERSIGT
over medlemsstaternes årlige aktivitetsrapporter om eksportkreditter som omhandlet i
forordning (EU) nr. 1233/2011
DA
DA
kom (2020) 0349 (forslag) - KOMMISSIONENS ÅRLIGE OVERSIGT over medlemsstaternes årlige aktivitetsrapporter om eksportkreditter som omhandlet i forordning (EU) nr. 1233/2011
2229018_0002.png
1. Indledning:
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1233/2011 af 16. november 2011 om
anvendelse af visse retningslinjer for offentligt støttede eksportkreditter og om ophævelse af
Rådets afgørelse 2001/76/EF og 2001/77/EF
1
bestemmer i bilag I, at medlemsstaterne
forelægger Kommissionen en årlig aktivitetsrapport for at øge gennemsigtigheden på EU-
plan. Kommissionen er for sit vedkommende forpligtet til at udarbejde en årlig oversigt til
Europa-Parlamentet på grundlag af disse oplysninger.
Nærværende årlige oversigt dækker kalenderåret 2018. Den vedrører eksportkredit som
omhandlet i forordning (EU) nr. 1233/2011, dvs. "mellem- og langsigtede" transaktioner med
en tilbagebetalingsperiode på 2 år eller derover. Oversigten dækker hverken kortvarige
eksportkredittransaktioner
2
eller aktiviteter, som udføres af bestemte eksportkreditinstitutter
(EKI'er) uden for eksportkreditområdet (f.eks. investeringsforsikring). Det skal også
bemærkes, at funktionen som EKI i visse medlemsstater varetages af et forsikringsselskab
eller et finansieringsinstitut som en offentlig opgave. Det er kun sådanne virksomheders
aktiviteter i den offentlige sektor, der er omfattet af denne oversigt.
Kommissionen har noteret sig den beslutning, som Europa-Parlamentet vedtog den 2. juli
2013, om den første rapport i henhold til forordning (EU) nr. 1233/2011
3
og har især gjort
medlemsstaterne opmærksomme på anbefalingerne i nævnte beslutning
såsom
anbefalingen om, at Rådets Arbejdsgruppe om Eksportkreditter og Kommissionen konsulterer
Tjenesten for EU's Optræden Udadtil om en videreudvikling af rapporteringsmetoden. I
skrivende stund gennemgår medlemsstaterne en opdatering af rapporteringsmetoden.
2. Årlige aktivitetsrapporter for kalenderåret 2018:
Der er modtaget årlige aktivitetsrapporter fra følgende medlemsstater: Belgien, Bulgarien,
Danmark, Finland, Det Forenede Kongerige, Frankrig, Italien, Kroatien, Luxembourg,
Nederlandene, Polen, Portugal, Rumænien, Slovenien, Slovakiet, Spanien, Sverige, Tjekkiet,
Tyskland, Ungarn og Østrig.
De resterende syv medlemsstater
Cypern, Estland, Grækenland, Irland, Letland, Litauen og
Malta
ydede ikke eksportkreditprogrammer som omhandlet i forordning (EU) nr.
1233/2011 i rapporteringsperioden.
1
2
EUT L 326 af 8.12.2011, s. 45.
I sådanne tilfælde gælder Kommissionens meddelelse i henhold til artikel 93, stk. 1, i EF-traktaten
om anvendelse af traktatens artikel 92 og 93 på kortfristet eksportkreditforsikring.
3
Europa-Parlamentets beslutning af 2. juli 2013 om den første årsrapport fra Kommissionen til Europa-
Parlamentet om aktiviteterne i medlemsstaternes eksportkreditinstitutter (2012/2320(INI)).
1
kom (2020) 0349 (forslag) - KOMMISSIONENS ÅRLIGE OVERSIGT over medlemsstaternes årlige aktivitetsrapporter om eksportkreditter som omhandlet i forordning (EU) nr. 1233/2011
2229018_0003.png
3. Analyse af de årlige aktivitetsrapporter:
a) Almindelige og finansielle oplysninger:
De gældende regler (forordning (EU) nr. 1233/2011) fastsætter de generelle regler for
eksportkredittransaktioner og -programmer. Selv om de fleste regeringer i EU har oprettet et
EKI, varierer omfanget og typen af eksportkreditprogrammerne samt den organisatoriske
struktur i organet blandt medlemsstaterne.
I nogle medlemsstater er EKI'et en offentlig myndighed eller et organ. Som anført ovenfor
udøves denne funktion i andre medlemsstater af et forsikringsselskab eller et
finansieringsinstitut i henhold til et offentligt mandat og under offentligt tilsyn. Det er ikke
ualmindeligt, at medlemsstater, som tilbyder forskellige kategorier af eksportkreditstøtte, har
mere end et EKI (f.eks. et organ, der yder offentlig støtte i form af garantier eller forsikring
for kommercielle lån, og et andet, der f.eks. udlåner direkte eller yder
rentesammensætningsordninger).
I 2018 havde 21 EU-medlemsstater eksportkreditprogrammer som omhandlet i forordning
(EU) nr. 1233/2011. Disse programmer blev forvaltet af i alt 29 forskellige organer og
offentlige tjenester.
De fleste medlemsstater tilbyder en stadig bredere vifte af eksportkreditprogrammer. For så
vidt angår de typer eksportkreditstøtte, som EKI'er i EU yder, er den hyppigst forekommende
form stadig "pure cover" (dvs. at eksporttransaktionen finansieres af en forretningsbank, som
et EKI stiller en garanti eller forsikringsdækning for). Alle 21 medlemsstater, der ydede
eksportkreditstøtte som omhandlet i forordning (EU) nr. 1233/2011, tilbød denne form for
støtte i rapporteringsperioden. Langt de fleste medlemsstater tilbød også andre former for
støtte, der er omfattet af forordning (EU) nr. 1233/2011, og som er omfattet af OECD's
arrangement vedrørende retningslinjer for offentligt støttede eksportkreditter
4
, såsom direkte
långivning eller finansiering (hvor finansieringen ydes direkte af EKI'et og ikke af en
forretningsbank) eller refinansiering
5
. Mange medlemsstater yder også projektfinansiering og
forskellige former for bunden bistand. Næsten alle medlemsstater tilbyder programmer, der er
udformet med henblik på at imødekomme SMV'ernes specifikke behov.
Generelt bliver praksis og bevillingsstandarder mere og mere ens blandt medlemsstaterne, da
arrangementet vedrørende retningslinjer for offentligt støttede eksportkreditter har udviklet
sig til at omfatte et stigende antal emner. Følgende afvigelser bør dog tages i betragtning, da
de gør det vanskeligt at fremlægge en fuldt udbygget sammenligning. For det første har
medlemsstaterne
inden for de generelle former for eksportkreditstøtte jf. ovenfor
udviklet en række forskellige eksportkreditprogrammer. Selv om et bestemt produkt
endvidere måtte være udbredt blandt flere EKI'er, er vilkårene og betingelserne ikke
nødvendigvis de samme. For det andet afhænger virkningen af et eksportkreditprogram
naturligvis også af den nationale økonomis sammensætning og de private finansielle
markeders kapacitet.
4
Arrangementet vedrørende retningslinjer for offentligt støttede eksportkreditter, som er indarbejdet i EU-retten,
er gengivet i bilag II til forordningen.
5
Belgien, Danmark, Det Forenede Kongerige, Italien, Polen, Slovakiet, Spanien, Sverige, Tjekkiet og
Ungarn.
2
kom (2020) 0349 (forslag) - KOMMISSIONENS ÅRLIGE OVERSIGT over medlemsstaternes årlige aktivitetsrapporter om eksportkreditter som omhandlet i forordning (EU) nr. 1233/2011
2229018_0004.png
Med disse forbehold giver tabellen nedenfor over den samlede nominelle risikoeksponering
pr. 31. december 2018 i hvert fald en generel idé om omfanget af de største "pure cover"
eksportkreditprogrammer.
6
Offentlig støtte i form af "pure cover" i 2018 (mia. EUR)
De største i EU set i forhold til den samlede nominelle risikoeksponering
Tyskland
Frankrig
Sverige
Italien
Nederlandene
86,5
65,1
28,1
26,4
24,4
EKI'erne i EU er som allerede nævnt ovenfor aktive på en lang række områder, som ikke
hører under rapporteringsforpligtelsens anvendelsesområde i henhold til forordning (EU) nr.
1233/2011.
Sidstnævnte
omfatter
hovedsagelig
mellem-
og
langsigtede
eksportkreditaktiviteter (defineret af arrangementet vedrørende retningslinjer for offentligt
støttede eksportkreditter). Mange EKI'er i EU tilbyder imidlertid også produkter som f.eks.
kortsigtede
eksportkreditter,
rembursgarantier,
fabrikationsrisikogarantier
og
investeringsforsikringsprodukter. Det bør også bemærkes, at flere medlemsstater har udviklet
sektorspecifikke eksportkreditprodukter, f.eks. til fremstilling af luftfartøjer, skibsbygning og
jernbaneinfrastruktur. Dette kan afspejle de særskilte sektoraftaler i arrangementet vedrørende
retningslinjer for offentligt støttede eksportkreditter, hvor nogle udtryk, navnlig vedrørende
den maksimale løbetid, er tilpasset bestemte industriers specifikke behov.
Detaljerede oplysninger kan findes i afsnit II og IV i det indberetningsskema, der anvendes til
de årlige aktivitetsrapporter, og i de almindelige årlige rapporter, som mange medlemsstater
direkte henviser til.
De årlige aktivitetsrapporter indeholder overordnet set relevante finansielle oplysninger om
eksportkreditprogrammer. Det skal imidlertid understreges, at disse rapporter i henhold til
forordning (EU) nr. 1233/2011 udarbejdes i overensstemmelse med den pågældende
medlemsstats nationale lovgivning. Dette medfører, at der er visse forskelle ved
fremstillingerne. Kommissionen har ingen særlige bemærkninger til de finansielle aspekter
ved de årlige aktivitetsrapporter
7
.
b) Behandling af "miljørisici, der kan indebære andre relevante risici":
Bemærk, at Det Forenede Kongerige ikke angiver et tal for den samlede nominelle risikoeksponering pr. 31.
december
2018.
7
I henhold til punkt 1 i bilag I gennemføres den nuværende rapporteringsproces med forbehold af de beføjelser,
der er tillagt de institutioner i medlemsstaterne, der fører tilsyn med de nationale eksportkreditprogrammer.
6
3
kom (2020) 0349 (forslag) - KOMMISSIONENS ÅRLIGE OVERSIGT over medlemsstaternes årlige aktivitetsrapporter om eksportkreditter som omhandlet i forordning (EU) nr. 1233/2011
2229018_0005.png
I henhold til punkt 2 i bilag I til forordning (EU) nr. 1233/2011 skal medlemsstaterne i den
årlige
aktivitetsrapport
beskrive
"hvordan
der
i
den
offentligt
støttede
eksportkreditvirksomhed, som deres eksportkreditinstitutter udøver, tages hensyn til
miljømæssige risici, der kan indebære andre relevante risici".
Medlemsstaterne oplyser, at de løbende finjusterer deres interne processer for at tage højde
for og evaluere de foreliggende miljømæssige risici. Hvis de relevante risici anses for at være
uacceptable eller uforholdsmæssigt store, ydes der ikke dækning. Hvis risiciene anses for at
være acceptable,
er
eksportkreditstøtte typisk
betinget
og afhængig af
begrænsningsforanstaltninger og overholdelse af visse standarder.
8
Desuden tager
medlemsstaternes politikker udgangspunkt i internationale standarder og den bredere
gældende EU-ret. Henvisninger til EU's mål, standarder og retningslinjer i rapporterne vidner
om, at der tages hensyn til bløde såvel som hårde lovgivningsinstrumenter, og at lovens ånd er
lige så vigtig som lovens bogstav.
Konvergerende praksis demonstreres eksempelvis gennem anvendelsen af forskellige
vurderingsprocedurer afhængigt af typen og kategorien af de transaktioner, som eksplicit er
beskrevet af nogle medlemsstater.
9
I punkt 2 i bilag I til forordning (EU) nr. 1233/2011 nævnes både miljømæssige risici og
"andre relevante risici". Som i de foregående år har medlemsstaterne generelt set fortsat
fortolket miljømæssige og dermed forbundne risici bredt. Mange medlemsstater rapporterer
også, når det anses for at være berettiget, at de følger op på vurderingen af risikoen i løbet af
transaktionens løbetid i overensstemmelse med de specifikke retningslinjer.
Transaktioner vurderes ikke blot ud fra miljøhensyn, men også mange andre hensyn. For
eksempel henviser flere medlemsstater udtrykkeligt til sociale virkninger
10
og
menneskerettigheder
11
. Disse risici kan vurderes af uafhængige eksterne eksperter
12
eller, som
det i stigende omfang er tilfældet, af dedikerede specialister inden for hvert enkelt EKI
13
.
Medlemsstaterne henviser især også til de procedurer, der skitseres i OECD's henstilling om
fælles tilgange for offentligt støttede eksportkreditter og miljømæssig og social forsvarlighed
("fælles tilgange"), som er et accepteret og veletableret vurderingsværktøj inden for OECD og
har normativ indvirkning uden for OECD.
Det fremgår af rapporteringen, at mange medlemsstater går videre end anvendelsesområdet
for de fælles tilgange for at sikre en øget kontrol over en endnu større del af transaktionerne.
14
Medlemsstaterne anvender også andre internationale standarder i tilgift til de fælles tilgange
som benchmark. Disse standarder omfatter Verdensbankens beskyttelsesforanstaltninger
15
,
FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder
16
, principperne i FN's
8
F.eks. Belgien, Danmark, Frankrig, Luxembourg, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet,
Slovenien, Sverige og Ungarn.
9
F.eks. Belgien, Danmark, Slovakiet, Sverige og Tyskland.
10
Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Nederlandene, Polen, Slovakiet, Slovenien, Spanien,
Sverige, Tjekkiet og Tyskland.
11
Det Forenede Kongerige, Sverige, Tyskland og Østrig.
12
F.eks. Slovakiet og Tjekkiet.
13
F.eks. Belgien.
14
F.eks. Italien, Nederlandene, Sverige og Tyskland.
15
Slovakiet.
16
F.eks. Danmark, Finland, Sverige og Tyskland.
4
kom (2020) 0349 (forslag) - KOMMISSIONENS ÅRLIGE OVERSIGT over medlemsstaternes årlige aktivitetsrapporter om eksportkreditter som omhandlet i forordning (EU) nr. 1233/2011
2229018_0006.png
Global Compact-initiativ,
17
Den Internationale Arbejdsorganisations erklæring om
grundlæggende principper og rettigheder på arbejdspladsen
18
, Ækvatorprincipperne
19
, Den
Internationale Finansieringsinstitutions standarder om miljø og sociale resultater
20
og OECD's
retningslinjer for multinationale virksomheder.
21
Nogle medlemsstater henviser også til
klimainitiativer, herunder henvisning til FN's rammekonvention om klimaændringer
22
.
Endelig nævner nogle medlemsstater også deres vedvarende engagement i forbedringen og
udviklingen af eksisterende discipliner.
c) Andre oplysninger i de årlige aktivitetsrapporter
Ud over de oplysninger, der allerede fremgår af afsnit 3a) og b) ovenfor, viser de 21 årlige
aktivitetsrapporter også, at medlemsstaterne har udviklet eksportkreditpolitikker, der mere
generelt vedrører miljøet, bekæmpelse af bestikkelse og bæredygtig långivning til
lavindkomstlande. De tre relevante OECD-henstillinger
23
spiller en vigtig
men ikke
altafgørende
rolle. De tre medlemsstater, Bulgarien, Kroatien og Rumænien, der ikke er
OECD-medlemmer, anvender disse instrumenter eller agter at gøre det. Rumænien og
Kroatien anvender de fælles tilgange og OECD's henstilling om bestikkelse, mens Bulgarien
har gennemført OECD's henstilling om bestikkelse.
Mange medlemsstater anfører, at de "fælles tilgange" anvendes ud over det
anvendelsesområde, som OECD har fastlagt.
24
Generelt ser det ud til, at medlemsstaterne har
øget deres ambitioner om at bekæmpe bestikkelse og korruption ved at indføre nye
overholdelsesforanstaltninger for at stramme politikken for bekæmpelse af bestikkelse og
korruption. Mange medlemsstater kræver en erklæring om ikke-bestikkelse fra den forsikrede,
før de yder støtte, som udtrykkeligt angiver, at dækningen automatisk gøres ugyldig ved
forekomsten af bestikkelse. Et stigende antal medlemsstater nævner også vigtigheden af at
overvåge og at indlede dialoger med banker og finansielle institutioner om bedste praksis for
politikker for foranstaltninger til bekæmpelse af bestikkelse.
Medlemsstaterne nævner endvidere i stigende grad yderligere politiske mål eller overvejelser,
som supplerer dem, der er fastsat i de fælles tilgange. Eksempler omfatter social
bæredygtighed
25
og forhindring af skatteunddragelse.
26
I flere tilfælde har EKI'erne selv
udviklet relevante instrumenter. Et eksempel herpå ville være en politik om virksomhedernes
sociale ansvar,
27
hvilket typisk ikke blot indebærer interne bestræbelser, men også en tæt
dialog med EKI'ets klienter.
For så vidt angår miljøbeskyttelse lægger nye tendenser vægt på bæredygtighed og
emissionsreduktion. Som i de foregående rapporteringsrunder understreger mange
Sverige.
F.eks. Finland og Nederlandene.
19
Det Forenede Kongerige.
20
F.eks. Nederlandene og Slovakiet.
21
Sverige.
22
Finland.
23
1. OECD's henstilling om fælles tilgange for offentligt støttede eksportkreditter og miljømæssig og social
forsvarlighed (også kaldet
"fælles tilgange").
2. OECD's henstilling om bestikkelse og offentligt støttede
eksportkreditter. 3. Principper og retningslinjer for at fremme bæredygtig udlånspraksis for officielle
eksportkreditter til lavindkomstlande.
24
Frankrig, Italien, Nederlandene, Slovakiet, Sverige og Tyskland.
25
Danmark, Rumænien, Slovakiet, Spanien og Tyskland.
26
Sverige.
27
Italien, Nederlandene, Slovenien og Sverige.
18
17
5
kom (2020) 0349 (forslag) - KOMMISSIONENS ÅRLIGE OVERSIGT over medlemsstaternes årlige aktivitetsrapporter om eksportkreditter som omhandlet i forordning (EU) nr. 1233/2011
2229018_0007.png
medlemsstater den særlige betydning af menneskerettigheder. Næsten alle rapporter afspejler
fortsat støtte til udviklingen af en menneskerettighedsdimension under de nye fælles tilgange.
Foruden overholdelse af de fælles tilgange har mange medlemsstater udviklet deres egne
specifikke værktøjer til bekæmpelse af bestikkelse og korruption, såsom whistleblowing-
foranstaltninger.
28
Foranstaltninger til bekæmpelse af hvidvaskning af penge nævnes fortsat
som en prioritet
29
sammen med forebyggelse af finansiering af terrorisme.
30
Medlemsstaternes politikker synes også at konvergere, hvilket bl.a. demonstreres gennem den
nøje overholdelse af kravene fra Verdensbanken og Den Internationale Valutafond, som
mange medlemsstater henviser til med henblik på bæredygtig udlånspraksis for
lavindkomstlande.
Medlemsstaterne vil også påtage sig at sikre, at EKI'er opererer så gennemsigtigt som muligt
under hensyntagen til den fortrolighed, der kan være nødvendig til kommercielle
transaktioner. Som tidligere år er medlemsstaterne særligt opmærksomme på dette spørgsmål
i de årlige aktivitetsrapporter for 2018.
31
Medlemsstaterne synes på grundlag af deres rapportering at have integreret OECD's fælles
tilgange i deres eksportkreditpolitikker. Desuden ser det ud til, at medlemsstaterne går ud over
de fælles tilgange ved at udveksle bedste praksis og vurderingsmetoder indbyrdes. De fælles
tilgange betragtes i stadig højere grad som en minimumsstandard. På mange områder
anvender medlemsstaterne deres egne supplerende foranstaltninger for at sikre, at
eksportkreditstøtte kun er tilgængelig for transaktioner, der overholder et stringent sæt af
standarder, som spænder fra miljømæssige til sociale aspekter.
d) EKI'ernes overholdelse af EU's mål og forpligtelser:
For at øge gennemsigtigheden på EU-niveau er medlemsstaterne i henhold til forordning (EU)
nr. 1233/2011 forpligtet til at fremsende Kommissionen en årlig aktivitetsrapport, som er en
rapport i overensstemmelse med de nationale lovgivningsrammer om visse finansielle og
operationelle oplysninger om deres eksportkreditvirksomhed, og som også indeholder
oplysninger om, hvordan miljømæssige risici håndteres.
Det fastslås i bilag I, punkt 3, at "Kommissionen
udarbejder en årlig oversigt til Europa-
Parlamentet på grundlag af disse oplysninger, herunder en vurdering af
eksportkreditinstitutternes overholdelse af Unionens mål og forpligtelser".
Traktaten om Den Europæiske Union (TEU) indeholder en liste over de generelle mål i
artikel 3
32
og principperne og målene for Unionens optræden udadtil i artikel 21.
For så vidt angår EU's fælles handelspolitik, henvises der til principperne og målene for
Unionens optræden udadtil i artikel 206 og i artikel 207, stk. 1, i traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde.
28
29
Slovakiet og Sverige.
Sverige.
30
Sverige.
31
Belgien, Danmark, Slovakiet, Sverige og Østrig.
32
Ifølge artikel 3, stk. 5, i TEU bidrager Unionen i sine forbindelser med den øvrige verden bl.a. til "[...]
bæredygtig udvikling af jorden, solidaritet og gensidig respekt folkene imellem, fri og fair handel, udryddelse
af fattigdom og beskyttelse af menneskerettighederne, især børns rettigheder, samt nøje overholdelse og
udvikling af folkeretten, herunder overholdelse af principperne i De Forenede Nationers pagt".
6
kom (2020) 0349 (forslag) - KOMMISSIONENS ÅRLIGE OVERSIGT over medlemsstaternes årlige aktivitetsrapporter om eksportkreditter som omhandlet i forordning (EU) nr. 1233/2011
Alle de rapporterende medlemsstater fremlægger dokumentation for, at de har indført
politikker i forbindelse med forvaltningen af deres eksportkreditprogrammer, der er i
overensstemmelse med EU's mål. De specifikke politiske henstillinger for eksportkredit er
udarbejdet i OECD
den eneste internationale organisation, som hidtil har udviklet særlige
regler på dette politikområde
og er i almindelig brug, og i de fleste tilfælde er
medlemsstaternes aktiviteter mere vidtgående.
For at gøre Kommissionen bedre i stand til at foretage en yderligere vurdering af
medlemsstaternes aktiviteter har Kommissionen i samarbejde med Tjenesten for EU's
Optræden Udadtil og i samråd med flere interessenter foreslået medlemsstaterne at udvide
omfanget og detaljeringsgraden af de oplysninger, der skal medtages i de årlige
aktivitetsrapporter. En revideret og udvidet model for rapporteringen drøftes i øjeblikket med
medlemsstaterne.
Europa-Parlamentet har opfordret Kommissionen til at fremsætte en erklæring om, hvorvidt
medlemsstaterne overholder EU's mål og forpligtelser. Europa-Kommissionen har udarbejdet
sin årlige oversigt i overensstemmelse med bilag I. Kommissionens revision er som sådan
baseret på de årlige aktivitetsrapporter, som medlemsstaterne har indsendt, og kan ikke
betragtes som endelige. Ikke desto mindre mener Kommissionen, at oplysningerne i de årlige
aktivitetsrapporter indeholder stærke beviser for, at EKI'erne er i overensstemmelse med
artikel 3 og 21 i TEU, og at de ikke indeholder beviser for nogen medlemsstats manglende
overholdelse. De europæiske institutioner kan naturligvis i fællesskab ønske at opstille mere
ambitiøse politiske mål. Kommissionen er klar til at fremme en interinstitutionel dialog på
dette område, men skal i mellemtiden foretage sin vurdering i henhold til punkt 3 i bilag I.
For så vidt angår overholdelse af internationale forpligtelser og forpligtelserne i EU's
konkurrencelovgivning, har der ikke været tilfælde af tvister i WTO-regi, som involverede
europæiske eksportkreditprogrammer i rapporteringsperioden. I 2018 modtog Europa-
Kommissionen ingen klager over potentielle overtrædelser af den EU-lovgivning, der
vedrører eksportkreditinstitutter.
7